Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 141
Offentligt
2532406_0001.png
Enhed
EU Høringer
Sagsbehandler
Amalie Taarup Kroon
Koordineret med
Sagsnr.
2022 - 561
Doknr.
532991
Dato
23-02-2022
Samlenotat til brug for EPSCO d. 14. marts 2022
Samlenotat om Det Europæiske semester 2022
- Vedtagelse
Nyt notat.
1. Resumé
EPSCO-rådet skal vedtage Den fælles beskæftigelsesrapport samt godkende
rådskonklusioner om denne og om Kommissionens årlige strategi for bæredygtig
vækst. Den fælles beskæftigelsesrapport kortlægger udviklinger på
beskæftigelses- og socialområdet i medlemslandene, mens rådskonklusionerne
peger på områder, der er særligt vigtige for medlemslandene at sætte fokus på.
Den fælles beskæftigelsesrapport og rådskonklusionerne har ikke i sig selv
nogen
lovgivningsmæssige,
statsfinansielle,
samfundsøkonomiske
konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet eller
konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
Regeringen er positivt indstillet over for udkastene til Den
beskæftigelsesrapport
og
rådskonklusionerne
om
Den
beskæftigelsesrapport og Den årlige strategi for bæredygtig vækst.
fælles
fælles
2. Baggrund
Kommissionens årlige strategi for bæredygtig vækst
blev præsenteret den 23.
november 2021, hvor den indledte det europæiske semester 2022. Strategien
indeholder Kommissionens vurdering af de overordnede økonomisk-politiske
udfordringer i EU.
Den fælles beskæftigelsesrapport
udarbejdes hvert år som en del af den årlige
strategi for bæredygtig vækst og er en uddybende analyse af udviklingen på
beskæftigelses- og socialområdet i medlemslandene. I rapporten indgår data på
både EU- og landeniveau, men der er ikke særskilte afsnit om de enkelte
medlemsstater.
Rapporten har i år et øget fokus på principperne i den sociale søjle, hvilket
hænger sammen med Kommissionens meddelelse om ”en handlingsplan for
Den Europæiske Søjle af Sociale Rettigheder" fra marts 2021. Det afspejler sig
bl.a. i, at EU’s tre 2030-mål
vedrørende
beskæftigelse, læring
og
social inklusion
er blevet integreret i rapporten samt i den reviderede sociale resultattavle. Den
skal fremadrettet bidrage til at belyse den beskæftigelsesmæssige og sociale
udvikling i EU og de enkelte medlemslande, herunder udviklingen ift. de tre 2030-
mål.
Inden EPSCO-rådsmødet er udkastet til rapporten og rådskonklusionerne
behandlet i Beskæftigelseskomitéen (EMCO) og Socialkomitéen (SPC), der
rådgiver EPSCO-rådet om udviklingen på de europæiske arbejdsmarkeder.
3. Formål og indhold
1
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 141: Orientering om EPSCO-rådsmøde 14. marts 2022, fra social- og ældreministeren
2532406_0002.png
På rådsmødet skal EPSCO-rådet
beskæftigelsesrapport.
vedtage
udkastet
til
Den
fælles
Blandt rapportens nøglebudskaber er:
•
Arbejdsmarkedet er i bedring, men er endnu ikke kommet sig helt.
•
Krisen har påvirket sektorer og typer af arbejdstagere forskelligt. Det er
usikkert, om alle jobs vil blive genetableret.
•
Mænd og kvinder er blevet påvirket forskelligt af pandemien, hvor kvinder har
oplevet et stejlere fald i arbejdstimer under nedlukningen end mænd.
•
Der er en stigende mangel på arbejdskraft i mange lande, som peger mod et
bredere opkvalificeringsbehov.
•
Pandemien har accelereret eksisterende digitaliseringstendenser og fremmet
arbejde via digitale platforme.
•
Den grønne omstilling har potentiale til at skabe mange jobs, men vil også
betyde afskedigelser for nogle. Hertil vil opkvalificering være centralt.
•
Inddragelse af arbejdsmarkedets parter er centralt for en velfungerende
social markedsøkonomi.
Rådskonklusionerne om Den fælles beskæftigelsesrapport og Den årlige strategi
for bæredygtig vækst
skal ligeledes vedtages på rådsmødet. Med udgangspunkt
i både rapporten og strategien peger rådskonklusionerne på områder, som det
er
særligt
vigtigt,
at
medlemsstaterne
sætter
fokus
på.
Der fremhæves bl.a. følgende pejlemærker:
•
Der er behov for veltilrettelagte og effektive arbejdsmarkedspolitikker,
opkvalificering og støtte fra jobcentre for at imødegå den stigende mangel på
arbejdskraft samt støtte genopretningen efter COVID-19 og transitioner på
arbejdsmarkedet.
•
Hertil er der behov for at forbedre resultaterne af deltagelse i læring og at
reducere uligheder i uddannelse og opkvalificering, samtidigt med at kvalitet
og arbejdsmarkedsrelevans styrkes.
•
Det er vigtigt at mindske opdelingen på arbejdsmarkedet og fremme
kvalitetsjobs.
•
Der er fortsat behov for investering i social beskyttelse og social inklusion og
for fortsatte reformer og investeringer i sundhedspleje og langtidspleje.
•
En velfungerende social dialog, såvel som civilsamfundsinddragelse, er
vigtigt for en velfungerende social markedsøkonomi.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Vedtagelsen af rådskonklusionerne om
Den fælles beskæftigelsesrapport
og
Den årlige strategi for bæredygtig vækst
og vedtagelsen af
Den fælles
beskæftigelsesrapport
har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige
konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
miljøet eller beskyttelsesniveauet.
Det europæiske semester kan generelt have positive samfundsøkonomiske,
erhvervsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser, i det omfang en
konsistent implementering af landespecifikke anbefalinger bidrager til at
understøtte bæredygtig vækst og beskæftigelse i EU.
2
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 141: Orientering om EPSCO-rådsmøde 14. marts 2022, fra social- og ældreministeren
2532406_0003.png
8. Høring
Der orienteres om punktet på et møde i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og
sociale forhold forud for EPSCO-rådsmødet.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes en generel opbakning til
Den fælles beskæftigelsesrapport
og
rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen kan støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne om
Den fælles
beskæftigelsesrapport
og
Den årlige strategi for bæredygtig vækst
og
vedtagelsen af
Den fælles beskæftigelsesrapport.
Regeringen finder det særligt positivt, at vigtige dagsordener, såsom dialog med
arbejdsmarkedets parter og opkvalificering, er fremhævet i
Den fælles
beskæftigelsesrapport
og rådskonklusionerne. Begge dele er vigtige redskaber
til at sikre et velfungerende, bæredygtigt og inklusivt arbejdsmarked.
Fra dansk side støtter man generelt et effektivt europæisk semester, der
understøtter genopretningsarbejdet og bidrager til at sikre sunde europæiske
økonomier. Det inkluderer høj beskæftigelse, bæredygtig vækst og økonomiske
strukturer, der er stabile og robuste over for lavkonjunkturer og kriser, som især
har store konsekvenser for de svagest stillede grupper i samfundet.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 141: Orientering om EPSCO-rådsmøde 14. marts 2022, fra social- og ældreministeren
2532406_0004.png
Samlenotat om Nationale 2030-mål som bidrag til EU-mål på
beskæftigelses- og socialområdet
- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik,
sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 14.-15. marts 2022, men forventes sat
på dagsordenen for et kommende rådsmøde med henblik på vedtagelse
Nyt notat.
1. Resumé
På det uformelle topmøde om sociale forhold i Porto d. 8. maj 2021 blev tre
politiske 2030-mål for EU inden for beskæftigelse, læring og reduktion af
fattigdom budt velkommen af EU’s stats-
og regeringschefer. Målene blev
præsenteret i Europa-Kommissionens
meddelelse om ”Handlingsplanen for
den europæiske søjle af sociale rettigheder”, der blev offentliggjort den 4. marts
2021.
Kommissionen har efterfølgende opfordret medlemslandene til at indmelde
nationale 2030-mål som bidrag til at nå de tre EU-mål. På den baggrund har
regeringen fastsat tre nationale 2030-mål inden for beskæftigelse, læring og
social inklusion, der vil blive meldt ind til Kommissionen. Når alle
medlemsstaterne har indmeldt nationale mål, forventes det, at sagen vil være
på dagsordenen til EPSCO-rådsmødet i juni.
EU-målsætningerne og de nationale mål er ikke bindende og har ikke i sig selv
nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske
konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet eller
konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
Regeringen er generelt positivt indstillet over for at have politiske målsætninger
på social fremgang på tværs af EU, og at medlemslandene kan fastsætte
nationale mål som bidrag hertil. Regeringen lægger generelt vægt på, at EU-
målene eller de nationale mål ikke er bindende, og at der er fuld national
fleksibilitet ift. målenes udmøntning.
2. Baggrund
Kommissionen fremlagde den 4. marts 2021 en meddelelse om en
handlingsplan for den sociale søjle. Meddelelsen indeholdt tre politiske 2030-
mål for EU på beskæftigelses- og socialområdet:
•
•
•
Mindst 78 pct. af befolkningen i alderen 20-64 år skal være i beskæftigelse i
2030.
Mindst 60 pct. af befolkningen i alderen 25-64 år skal deltage i en
læringsaktivitet hvert år i 2030.
Antallet af
personer i ”risiko for fattigdom eller social eksklusion” bør
reduceres med mindst 15 millioner inden 2030.
EU-målene
er efterfølgende blevet budt velkommen af EU’s stats-
og
regeringschefer i erklæringen fra det sociale topmøde, der blev afholdt i Porto i
maj 2021, og i forbindelse med det formelle møde i Det Europæiske Råd den
24.-25. juni 2021.
Efterfølgende har Kommissionen opfordret medlemsstaterne til at fastsætte
egne nationale mål som bidrag til at nå EU-målene. Når alle medlemsstaterne
har indmeldt nationale mål, forventes det, at sagen vil være på dagsordenen til
EPSCO-rådsmødet i juni.
EU-målene og de nationale mål er ikke bindende.
Tidligere nationale 2020-mål
Danmark har tidligere haft nationale 2020-mål inden for bl.a. beskæftigelse og
social inklusion som led i den danske udmøntning af Europa 2020-strategien
4
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 141: Orientering om EPSCO-rådsmøde 14. marts 2022, fra social- og ældreministeren
2532406_0005.png
(EU’s vækststrategi fra 2010). Danmark har desuden tiltrådt EU’s 2020-mål
inden for uddannelse.
De tidligere danske 2020-mål var:
•
•
•
Beskæftigelsesmålet:
En beskæftigelsesfrekvens på 80 pct. blandt de 20-
64-årige (målt strukturelt).
Uddannelsesmålet:
Reducere uddannelsesfrafaldet til 10 pct. for de 18-24-
årige og øge andelen af 30-34-årige, der har afsluttet en videregående
uddannelse til mindst 40 pct.
Målet for social inklusion:
Reducere antallet af personer i husstande med
lav beskæftigelse med 22.000 frem mod 2020.
3. Formål og indhold
Formålet med, at medlemslandene fastsætter nationale mål er at forankre EU-
målene nationalt og derved understøtte fremgang på beskæftigelses- og
socialområdet på tværs af EU’s medlemslande frem mod 2030.
Det forventes, at udviklingen frem mod 2030 løbende vil blive fulgt gennem det
europæiske semester, som det også var tilfældet for de nationale 2020-mål
Konkret er det forventningen, at medlemslandene årligt vil afrapportere på
målene i deres nationale reformprogram.
Regeringen har fastsat følgende nationale 2030-mål:
•
Beskæftigelsesmålet:
80 pct. af befolkningen i alderen 20-64 år skal være i
beskæftigelse i 2030 (strukturelt niveau).
Læringsaktivitetsmålet:
60 pct. af befolkningen i alderen 25-64 år skal
deltage i en læringsaktivitet hvert år i 2030.
Målet for social inklusion:
Antallet af personer i husstande med lav
beskæftigelsesgrad (LWI) skal reduceres med 30.000 i forhold til 2019-
niveauet inden 2030.
•
•
Beskæftigelsesmålet
Beskæftigelsesfrekvensen opgøres på baggrund af
Arbejdskraftsundersøgelsen, der er baseret på en spørgeskemaundersøgelse
efter samme metode i alle EU’s medlemslande. I Arbejdskraftsundersøgelsen
er beskæftigelsen opgjort som alle med mindst én times arbejde i ugen for
undersøgelsen (referenceugen).
Opgjort med denne metode var den faktiske beskæftigelsesfrekvensen for 20-
64-årige i Danmark 78,3 pct. i 2019 og 77,8 pct. i 2020. Opgjort strukturelt var
beskæftigelsen 77,7 pct. i 2019 og 78,0 pct. i 2020. Der foreligger endnu ikke
tal for 2021.
Læringsaktivitetsmålet
Indikatoren for læringsaktivitetsmål
–
andel af voksne (25-64 år), som inden for
de sidste 12 måneder har deltaget i en læringsaktivitet
–
er bredt defineret.
”Læringsaktivitet” kan både være jobrelateret eller relateret til en hobby eller
interesse i privatlivet, og det dækker både formel og uformel uddannelse. Den
uformelle uddannelse og læring skal gives af en uddannelsesleverandør i form
af kurser, seminarer, workshops eller private timer.
Indikatoren har tidligere været en del af Adult Education Survey, der
gennemføres hvert femte år i regi af EUROSTAT. Den seneste Adult Education
Survey blev gennemført i 2016, hvor Danmark lå højt i forhold til EU-
gennemsnittet. 50,4 pct. af voksne danskere havde deltaget i en
5
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 141: Orientering om EPSCO-rådsmøde 14. marts 2022, fra social- og ældreministeren
2532406_0006.png
læringsaktivitet inden for de sidste 12 måneder mod EU-gennemsnittet på 37,4
pct.
Spørgsmålene har været formuleret på en anden måde i Adult Education
Survey end de spørgsmål i Labour Force Survey, der vil udgøre indikatoren
fremover. Der er således usikkerhed omkring Danmarks nuværende niveau
efter den nye indikator. Regeringen tager derfor forbehold for, at niveauet for
målet kan revideres i løbet af 2022.
Målet for social inklusion
Målet er fastsat efter indikatoren ”antallet af personer i husstande med lav
beskæftigelsesgrad (LWI)”, der er en af underindikatorerne i indikatoren
for det
fælles EU-mål, AROPE.
LWI måles som antallet af personer, der bor i en husstand, hvis medlemmer i
den arbejdsdygtige alder i det foregående år har arbejdet mindre end 20 pct. af
deres samlede arbejdspotentiale.
Danmark havde i 2019 414.000 personer i husstande med lav
beskæftigelsesgrad. Et reduktionsmål på -30.000 personer svarer til ca. 7 pct.
af målgruppen for LWI.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Målsætningerne på EU-niveau og de nationale mål er ikke bindende og har
ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle,
samfundsøkonomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
Nationale initiativer, der kan understøtte indfrielsen af de nationale
målsætninger vil potentielt kunne have afledte statsfinansielle og
samfundsøkonomiske konsekvenser.
8. Høring
Sagen har været i høring i EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale
forhold og i Kontaktudvalget for retfærdig og bæredygtig vækst i EU.
Der er modtaget høringssvar fra Dansk Metal, Fagbevægelsens
Hovedorganisation (FH), Rådet for Socialt Udsatte, Kommunernes
Landsforening (KL), Kirkens Korshær og Dansk Arbejdsgiverforening (DA).
Dansk Metal kan bakke op om regeringens mål og noterer positivt, at målene
ikke er bindende, således at kompetencedelingen på det sociale område
mellem EU og medlemsstaterne fastholdes.
FH bemærker, at de nye EU2030-hovedmål, som blev præsenteret med
handlingsplanen for den sociale søjle vedr. beskæftigelse, efteruddannelse og
bekæmpelse af fattigdom virker fornuftige og kan understøtte en langsigtet
genopretning med fokus på skabelse af nye kvalitetsjob og en retfærdig og
inkluderende omstilling, som får alle med. FH finder det ligeledes fornuftigt, at
de nye 2030-mål
bliver kædet sammen med FN’s mål om bæredygtig udvikling.
FH fremhæver, at det nationalt har været vigtigt, at arbejdsmarkedets parter
bliver involveret i processen omkring udviklingen af de nationale mål og
6
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 141: Orientering om EPSCO-rådsmøde 14. marts 2022, fra social- og ældreministeren
2532406_0007.png
implementeringen af søjlen under det europæiske semester. Den nationale
forankring er flere gange blevet understreget af Kommissionen og bakkes op af
FH, der derfor ser frem til at blive inddraget mere i dette arbejde. FH bakker op
om det ambitiøse beskæftigelsesmål og understreger vigtigheden af voksen-
efteruddannelse og af bekæmpelse af ulighed.
FH finder det positivt, at der er tale om ikke-bindende mål, der fortsat fastholder
kompetencefordelingen på det sociale område mellem EU og
medlemsstaterne. Det er afgørende, at søjlens principper forbliver
retningsgivende og fungerer som et politisk kompas for, hvordan EU,
medlemslandene og parterne kan handle, når det er nødvendigt og i henhold til
kompetencefordelingen.
FH har ikke bemærkninger til det foreslåede 2030-beskæftigelsesmål og finder,
at det er fornuftigt sat. Det bemærkes, at der er behov for at sikre bedre
muligheder for livslang læring for alle medarbejdere på tværs af
uddannelsesniveau og sektorer og med særligt fokus på at sikre bedre adgang
for udsatte grupper. I lyset af de forandringer arbejdsmarkedet står over for i
forbindelse med den grønne omstilling, digitalisering m.v. er det afgørende med
et ambitiøst mål for læringsaktivitet.
FH bemærker i forbindelse med målet om, at 60 pct. af befolkningen i alderen
25-64 år skal deltage i en læringsaktivitet hvert år i 2030, at FH kan være
bekymrede for, at det foreslåede læringsaktivitetsbegreb er uforholdsmæssigt
bredt, og dermed ikke så ambitiøst, som kunne ønskes. At måltallet ikke er
tilstrækkeligt ambitiøst understreges af, at måltallet bygger på spørgsmål
vedrørende uddannelse, der ikke nødvendigvis omfatter kompetencer, der har
betydning for arbejdslivet. FH ser derfor gerne, at indikatoren omkring
fritidslæring tages ud i det nationale 2030-mål for Danmark.
FH bakker op om et ambitiøst mål for bekæmpelse af uligheden og finder målet
om, at antallet af personer i husstande med lav beskæftigelsesgrad (LWI) skal
reduceres med 30.000 i forhold til 2019-niveauet inden 2030 positivt. FH finder
det afgørende, at målets fokus på inklusion af personer med lav
beskæftigelsesgrad ikke må føre til øget prekarisering, og at alle uanset
beskæftigelsesform og kontraktforhold skal sikres ens rettigheder og
beskyttelsesniveau.
Rådet for Socialt Udsatte
bemærker, at opgørelsen af ”læringsaktivitet” er
meget bred og indeholder både formel og uformel uddannelse. Ifølge Rådet for
Socialt Udsatte er der fare for at udvande indholdet i opgørelsen med så bred
en definition. Det bemærkes endvidere, at EU-målet om en reduktion af antallet
af personer i ”risiko for fattigdom og social eksklusion” i dansk kontekst kun
udmøntes gennem opgørelse af personer i hustande med lav
beskæftigelsesgrad. Dette er ét af delmålene i EU's index for fattigdom og
social eksklusion, men kan ikke stå alene. Rådet for Socialt Udsatte anbefaler
derfor, at opgørelsen også ser på social inklusion gennem andre
underindikatorer fra ”Index for fattigdom og social eksklusion”, fx ”relativ
fattigdom” eller ”alvorlige materielle eller sociale afsavn”. Rådet for Socialt
Udsatte finder, at det vil give et mere retvisende og fyldestgørende billede af,
hvor mange mennesker der reelt er tale om.
KL noterer sig, at alle tre målsætninger vil have indflydelse på den kommunale
opgaveløsning inden for beskæftigelsesområdet og læringsaktiviteter både for
jobsøgende og for medarbejderne i kommunerne. KL forventer derfor at blive
inddraget aktivt i det videre arbejde med at nå de nationale 2030-mål både som
myndighed og som arbejdsgiver.
Kirkens Korshær bakker op om den grundlæggende idé om at sætte fælles mål
for hele EU. Kirkens Korshær bemærker, at målet vedr. social inklusion
omhandler beskæftigelse. Målet er i sig selv fornuftigt nok, men bør udvides til
7
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 141: Orientering om EPSCO-rådsmøde 14. marts 2022, fra social- og ældreministeren
2532406_0008.png
også at omfatte mål for nedbringelse af antallet af personer, der enten lever i
fattigdom eller er i risiko for at opleve fattigdom. Kirkens Korshær finder, at der
skal sættes et konkret mål for nedbringelse af børnefattigdom, hvilket efter
deres opfattelse også flugter godt med regeringens overordnede politik på
området. Kirkens Korshær fremhæver, at det har alvorlige konsekvenser for
børn at vokse op i fattigdom. De oplever en hverdag, hvor der ikke er råd til
basale ting så som nærende mad og årstidssvarende tøj, og der ikke er
mulighed for at prioritere deltagelse i fritidsaktiviteter og fælles sociale
arrangementer med andre børn. Kirkens Korshær anfører, at det kan resultere i
stigmatisering, eksklusion og en opvækst uden for fællesskabet og opfordrer
derfor til, at der sættes et mål, som sigter på at gøre op med børnefattigdom.
DA bakker op om Kommissionens overordnede mål i handlingsplanen for den
europæiske søjle af sociale rettigheder, som særligt fokuserer på
beskæftigelse og kompetenceudvikling. Det er afgørende for et velfungerende
arbejdsmarked, at virksomhederne har adgang til arbejdskraft med de rette
kompetencer, hvilket også kan være med til at understøtte den grønne og
digitale dagsorden. DA støtter, at de nationale mål ikke er bindende og bakker
op om, at de opstillede målsætninger overvåges gennem det europæiske
semester og de landespecifikke anbefalinger, herunder det sociale scoreboard.
DA finder, at det er et vigtigt pejlemærke for strukturelle reformer, at der sættes
nye mål for den strukturelle beskæftigelse frem mod 2030. DA bemærker, at et
fravær af nye reformer til at øge arbejdskraftudbuddet vil gøre den aktuelle
største udfordring med mangel på arbejdskraft til en endnu større udfordring for
virksomhederne i de kommende år. Efter DA’s opfattelse er det ikke ambitiøst
nok, at regeringen sætter sig et mål om, at 80 pct. af befolkningen i alderen 20-
64 år skal være i beskæftigelse i 2030. Målsætningen for den strukturelle
beskæftigelse
bør efter DA’s vurdering øges betragteligt.
DA anfører, at der er behov for løbende kompetenceudvikling af arbejdskraften
for at understøtte den grønne og digitale omstilling. Det er derfor positivt, at
handlingsplanen for den europæiske søjle af sociale rettigheder har fokus på
vigtigheden i, at arbejdskraften besidder de rette kompetencer, som møder
efterspørgslen på arbejdsmarkedet.
DA bemærker, at målet om, at 60 pct. af befolkningen skal deltage i en
læringsaktivitet, er meget højt. Kompetenceudvikling opnås også på andre
måder end gennem private og offentlige kurser og det formelle
uddannelsessystem og kortere eller længerevarende uddannelse. DA
forudsætter, at målet om læringsaktivitet omfatter alle former for
kompetenceudvikling. For DA er det vigtigt, at flere personer fra kanten af
arbejdsmarkedet kommer i beskæftigelse. Både af hensyn til de pågældende
personer, der på alle måder har gavn af at få en tilknytning til fællesskabet på
arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende, og af hensyn til virksomhederne,
der har brug for medarbejdere. DA bakker derfor op om målsætningen om at
reducere antallet af personer i husstande med lav beskæftigelsesgrad. DA
bemærker, at der bør være fokus på
andele
for en afgrænset gruppe frem for
antal
for en afgrænset gruppe.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at alle medlemslande vil indmelde nationale 2030-mål til
Kommissionen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er generelt positivt indstillet over for at fastsætte nationale mål som
bidrag til at nå EU’s tre politiske 2030-mål
inden for beskæftigelse, læring og
social inklusion.
Regeringen mener, at EU-målene sætter fokus på vigtige dagsordener og kan
bakke op om at have fælles politiske målsætninger i EU for fremgang på
8
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 141: Orientering om EPSCO-rådsmøde 14. marts 2022, fra social- og ældreministeren
2532406_0009.png
beskæftigelses- og socialområdet frem mod 2030. Regeringen kan endvidere
bakke op at sætte ikke-bindende nationale mål som bidrag til EU-
målsætningerne og om at bruge det europæiske semester til at monitorere
udviklingen.
Regeringen lægger generelt vægt på, at EU-målene eller de nationale mål ikke
er bindende, og at der er fuld national fleksibilitet ift. målenes udmøntning.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Grund-
og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om ”Handlingsplanen
for den europæiske søjle af sociale rettigheder” er oversendt til Folketingets
Europaudvalg den 6. april 2021.
Folketingets Europaudvalg blev orienteret om tilslutningen til de tre EU-mål den
6. maj 2021 forud for det sociale topmøde.
9