Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 139
Offentligt
2531966_0001.png
DANMARKS UAFHÆNGIGE
JURIDISKE TÆNKETANK
Analyse:
PROBLEMERNE MED KOMMUNERNES
SAGSBEHANDLIGSTID
Af Birgitte Arent Eiriksson og Ida Nordland
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Henvendelse af 22/2-2022 fra Justitia om deres analyse: "Problemerne med kommunernes sagsbehandlingstider"
2531966_0002.png
Problemerne med kommunernes sagsbehandlingstid
© Justitia og forfatteren, 2022
ISBN: 978-87-972489-6-6
Justitia - Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Fruebjergvej 3. 2100 København Ø
www.justitia-int.org
[email protected]
Justitia er Danmarks eneste juridiske tænketank, der alene har fokus på retssikkerhed og
frihedsrettigheder. Justitias formål er gennem analyser af høj faglig kvalitet og fremsættelse af
konkrete juridiske løsningsforslag at påvirke den offentlige og politiske dagsorden med henblik
på at fremme en politisk kultur, hvor disse værdier nyder den nødvendige respekt.
Justitias publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.
Publikationen er en del af projekterne Socialt udsattes retssikkerhed.
Projektet støttes af:
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Henvendelse af 22/2-2022 fra Justitia om deres analyse: "Problemerne med kommunernes sagsbehandlingstider"
2531966_0003.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Problemerne
med kommunernes sagsbehandlingstid
Indhold
Resumé
1
2
2.1
2.2
3
3.1
3.2
3.3
4
4.1
4.2
4.3
5
5.1
5.2
5.3
5.4
5.5
5.5.1
5.5.2
5.5.3
2
4
6
6
10
12
12
13
15
Indledning
Sagsbehandlingstiders betydning
Konsekvenser af lang sagsbehandlingstid
Mulige årsager til lang sagsbehandlingstid
Regler om sagsbehandlingstider
Langt de fleste sager har ikke en eksakt frist for sagsbehandlingstiden
Pligt til at fastsætte og offentliggøre mål for sagsbehandlingstid
Vurderingen af ”rimelig sagsbehandlingstid”
Mangel på oplysninger om de faktiske sagsbehandlingstider i kommunerne 17
Justitias undersøgelse i kommunerne
Andre offentligt tilgængelige data om sagsbehandlingstider
Delkonklusion
Borgernes reaktionsmuligheder overfor lange sagsbehandlingstider
Fremskyndelse af processen under sagens behandling
Klage over sagsbehandlingstiden efter sagens afgørelse
Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed
Klage til Folketingets Ombudsmand
Kompensation for lang sagsbehandlingstid
Erstatningssøgsmål ved domstolene
Retspraksis om erstatning
Økonomisk godtgørelse
17
19
19
21
21
22
23
24
24
24
25
26
6
7
7.1
7.2
7.3
8
9
Vurdering og anbefalinger
Metode
Juridisk metode
Data
Cases
Bilag 1 – Justitias forslag om godtgørelsesordning (2019)
Bilag 2 – Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af
retssikkerhedsloven
28
33
33
33
33
34
37
1
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Henvendelse af 22/2-2022 fra Justitia om deres analyse: "Problemerne med kommunernes sagsbehandlingstider"
2531966_0004.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Problemerne
med kommunernes sagsbehandlingstid
Resumé
Sagsbehandlingstiden hos offentlige myndigheder er vigtig i alle sager, men kan have særlig stor
betydning i sager, der drejer sig om borgernes forsørgelsesgrundlag, eller som har betydning for
borgernes muligheder for at udfolde deres liv. Det gælder f.eks. sager om kontanthjælp,
førtidspension eller bistand fra en handicaphjælper. Lang sagsbehandlingstid kan bl.a. få betydning
for borgerens helbred, økonomi og boligsituation. Når der er tale om borgere med sociale problemer
kan ventetiden også i sig selv fremkalde psykiske og/eller sociale problemer. Lang
sagsbehandlingstid kan desuden give borgerne en oplevelse af at blive ignoreret, ikke at være
relevante og vigtige nok, hvilket i sidste ende kan føre til, at borgerne mister tilliden til, at
velfærdssamfundet vil gribe dem, når det er nødvendigt.
Derfor er det også problematisk, at borgerne generelt er dårligt stillet, når de oplever lang
sagsbehandlingstid. I langt hovedparten af de kommunale sager er der ingen lovbestemte frister for
sagsbehandlingstid, og sagsbehandlingstidens rimelighed beror derfor på en konkret vurdering i
den enkelte sag. Samtidig kan det være meget vanskeligt for borgerne at fremskynde
sagsbehandlingen, når en sag trækker ud, ligesom det er begrænset, hvad borgeren kan få ud af at
klage over sagsbehandlingstiden efter sagens afgørelse. Dertil kommer, at det er meget vanskeligt
at opnå erstatning eller økonomisk godtgørelse ved domstolene for lang sagsbehandlingstid.
Analysen viser også, at der savnes viden om den faktiske sagsbehandlingstid. Ingen af de 88
kommuner, der deltog i Justitias undersøgelse i september 2020, kunne give oplysninger om deres
gennemsnitlige sagsbehandlingstider på de sagsområder, der hører under retssikkerhedsloven, og
alene 24 kommuner fremsendte statistiske opgørelser på nogle begrænsede sagsområder.
Hovedbegrundelsen for de manglende oplysninger var, at den faktiske sagsbehandlingstid ikke
registreres i kommunernes it-systemer, og at det derfor ville kræve en manuel gennemgang af alle
sager at finde frem til de ønskede oplysninger. På trods af, at den offentlige sektor er blevet mere
og mere digital, var manglende it-understøttelse altså en årsag, der blev fremhævet af flere af de
adspurgte kommuner.
Den manglende viden om de faktiske sagsbehandlingstider i kommunerne er imidlertid – af flere
årsager – meget betænkelig set ud fra en retssikkerhedsmæssig vinkel.
Kommunerne har på retssikkerhedslovens område en forpligtelse til at fastsætte og offentliggøre
såkaldte sagsbehandlingsfrister, som skal oplyse borgerne om serviceniveauet i kommunen. Fristerne
bør være realistiske og svare til den tid, der i praksis går med at behandle hovedparten af sagerne
på området. Men når kommunerne ikke kan give fyldestgørende oplysninger om deres faktiske
sagsbehandlingstider, må det anses for tvivlsomt, om kommunerne reelt har tilstrækkelig mulighed
for at opfylde deres forpligtelse til at holde øje med, om de fastsatte sagsbehandlingsfrister
overholdes, og at revidere fristerne, når det er nødvendigt.
2
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Henvendelse af 22/2-2022 fra Justitia om deres analyse: "Problemerne med kommunernes sagsbehandlingstider"
2531966_0005.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Problemerne
med kommunernes sagsbehandlingstid
Derfor kan der også sættes spørgsmålstegn ved, om kommunernes offentliggjorte frister for
sagsbehandlingstid reelt er realistiske og retvisende i forhold til at oplyse borgerne om kommunens
serviceniveau.
Samtidig giver de manglende oplysninger om de faktiske sagsbehandlingstider kommunerne dårlige
forudsætninger for at følge udviklingen og skride ind overfor lange sagsbehandlingstider med f.eks.
omprioritering, tilførsel af ekstra ressourcer eller ændring af de fastsatte sagsbehandlingsfrister. Det
kan betyde, at på nogle sagsområder er borgere, som rammes af uacceptable lange
sagsbehandlingstider med velfærdstab til følge.
Manglende oplysninger om de faktiske sagsbehandlingstider forhindrer også sammenligning af
service- og retssikkerhedsniveauet på tværs af kommunegrænser, hvilket både har betydning for
kommunernes borgere og for Ankestyrelsen, der fører tilsyn med kommunerne.
Med henblik på at sikre en reel og brugbar monitorering af de kommunale sagsbehandlingstider og
styrke det generelle tilsyn med kommunerne, anbefaler analysen følgende:
Kommunerne bør forpligtes til at måle og årligt indberette oplysninger om deres
faktiske
sagsbehandlingstider
på
de
sagsområder,
der
er
omfattet
af
retssikkerhedslovens § 3, til Ankestyrelsen.
Oplysninger om faktiske sagsbehandlingstider bør inkorporeres i det eksisterende
danmarkskort med kommunernes omgørelsesprocenter, der udgives af Social- og
Ældreministeriet.
Kommunerne bør forpligtes til at offentliggøre deres faktiske sagsbehandlingstider.
Kommunalbestyrelserne bør forpligtes til at tage stilling til de faktiske
sagsbehandlingstider på et møde én gang årligt på samme måde, som der følges
op på det eksisterende danmarkskort med omgørelsesprocenter. Denne opfølgning
bør desuden være omfattet af de skærpede krav til kommunalbestyrelsernes
opfølgning på danmarkskortet, som følger af et nyligt udkast til lovforslag om
ændring af retssikkerhedsloven.1
Der bør indføres bedre muligheder for at tilkende borgere økonomisk godtgørelse
på grund af urimelig lang sagsbehandlingstid.
Social- og Ældreministeriet sendte den 13. december 2021 et lovforslag om ændring af retssikkerhedsloven (skærpede krav til
kommunalbestyrelsens opfølgning på danmarkskortet m.v. i høring, der stiller krav om, at kommunalbestyrelserne fremover følger
grundigere op på oplysningerne i danmarkskortet om omgørelsesprocenter, end de gør i dag.
1
3
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Henvendelse af 22/2-2022 fra Justitia om deres analyse: "Problemerne med kommunernes sagsbehandlingstider"
2531966_0006.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Problemerne
med kommunernes sagsbehandlingstid
1 Indledning
Formålet med denne analyse er at sætte fokus på de faktiske sagsbehandlingstider i kommunale
ansøgningssager
2
, og deres retssikkerhedsmæssige betydning.
Nærmere drejer det sig om sagsbehandlingstider i ansøgningssager omfattet af den sociale
retssikkerhedslovs § 3, der forpligter kommunerne til at behandle spørgsmål om hjælp så ”hurtigt
som muligt” og til at fastsætte og offentliggøre sagsbehandlingsfrister.
3
Den sociale retssikkerhedslov § 3 finder anvendelse for 17 love på det sociale område:
4
1. Lov om social pension.
2. Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension.
3. Lov om individuel boligstøtte.
4. Lov om sygedagpenge.
5. Lov om aktiv socialpolitik.
6. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
7. Lov om social service.
8. Lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling.
9. Dagtilbudsloven.
10. Lov om seniorjob.
11. Lov om kompensation til handicappede i erhverv.
12. Kapitel 2 i lov om friplejeboliger.
13. Lov om forsøg med et socialt frikort.
14. Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.
15. Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
16. Lov om Udbetaling Danmark.
17. Lov om Seniorpensionsenheden.
Analysen vil gennem borgercases illustrere, hvilke konsekvenser lang sagsbehandlingstid kan få for
borgerne. Derudover redegøres der for reglerne om sagsbehandlingstid og borgernes muligheder
for at klage over lang sagsbehandlingstid og for at få erstatning eller økonomisk godtgørelse.
Ansøgningssager er sager, der er startet på baggrund af borgerens henvendelse, i modsætning til sager, der er startet efter kommunens
eget initiativ, f.eks. hvis kommunen vurderer, at borgerens ydelse bør nedsættes eller fratages.
3
§ 2 i lovbekendtgørelse nr. 1647 af 4. august 2021 om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det bemærkes, at
retssikkerhedsloven på undersøgelsestidspunktet i september 2020, ikke fandt anvendelse for lov om friplejeboliger og lov om
seniorpensionsenheden, men til gengæld omfattede lov om kontantydelse, jf.
bekendtgørelse nr. 993 af 26. juni 2020
om retssikkerhed
og administration på det sociale område.
4
Jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1152 af 7. juni 2021 om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det bemærkes, at
retssikkerhedsloven på undersøgelsestidspunktet i september 2020 ikke fandt anvendelse for lov om friplejeboliger og lov om
seniorpensionsenheden, men til gengæld omfattede lov om kontantydelse, jf.
bekendtgørelse nr. 993 af 26. juni 2020
om retssikkerhed
og administration på det sociale område.
2
4
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Henvendelse af 22/2-2022 fra Justitia om deres analyse: "Problemerne med kommunernes sagsbehandlingstider"
2531966_0007.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Problemerne
med kommunernes sagsbehandlingstid
Desuden vil analysen komme med konkrete forslag til, hvordan der kan skabes større fokus på og
mere viden om faktiske sagsbehandlingstider, herunder hvordan sagsbehandlingstider kan blive en
del af kommunernes interne monitorering af retssikkerhedsniveauet og en del af Ankestyrelsens
generelle tilsyn med kommunerne.
Metoden er beskrevet i afsnit 7.
5
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Henvendelse af 22/2-2022 fra Justitia om deres analyse: "Problemerne med kommunernes sagsbehandlingstider"
2531966_0008.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Problemerne
med kommunernes sagsbehandlingstid
2 Sagsbehandlingstiders betydning
2.1 Konsekvenser af lang sagsbehandlingstid
Når en borger ansøger kommunen om hjælp, er det ikke alene vigtigt, at borgeren modtager en
korrekt afgørelse. Det har også stor betydning, at sagsbehandlingen sker hurtigst muligt.
5
I mange
sager har borgeren et akut behov for hjælp, og enhver forsinkelse af afgørelsestidspunktet vil
forlænge ventetiden på afklaring og tildeling af en eventuel ydelse eller anden form for hjælp.
Der kan selvfølgelig være forskel på, hvad der ud fra borgerens synsvinkel kan opleves som ”lang”
sagsbehandlingstid, og hvad der ud fra en forvaltningsretlig betragtning kan anses for urimelig lang
sagsbehandlingstid3.3.
I
det
følgende
beskrives
eksempler
på
konkrete
forløb,
hvor
sagsbehandlingstiden har oversteget, hvad man med rimelighed kan forvente på grund af forhold,
der ikke skyldes borgeren selv. Det bemærkes, at casene er indsamlet fra borgerrådgivere, borgere
og socialrådgivere, og at hændelsesforløbene ikke er bekræftet af de involverede kommuner.
I sager om forsørgelsesydelser kan sagsbehandlingstiden få stor betydning for særligt borgernes
økonomiske
situation.
I
nogle
sager,
f.eks.
ansøgninger
om
kontanthjælp,
er
det
ansøgningstidspunktet, som er afgørende for, fra hvilket tidspunkt ydelsen tilkendes. Hvis borgeren
opfyldte betingelserne for at modtage kontanthjælp på ansøgningstidspunktet, vil borgeren få
ydelsen udbetalt med tilbagevirkende kraft fra ansøgningstidspunktet.
6
Som casen nedenfor viser,
kan sagsbehandlingstiden dog alligevel få stor betydning, bl.a. fordi borgeren kan risikere at stå uden
forsørgelsesgrundlag i en længere periode.
Case 1 - Borger ventede på bevilling af kontanthjælp i tre en halv måned
7
En borger oplevede, at behandlingen af hans kontanthjælpssag trak ud, fordi
sagsbehandleren igen og igen kom i tanke om nye oplysninger, som borgeren
skulle indlevere, før det kunne afgøres, om vedkommende var berettiget til
kontanthjælp. Borgeren var samarbejdsvillig og fremskaffede alle nødvendige
oplysninger. Men sagen blev ved med at trække ud, fordi der igen og igen skulle
indhentes nye oplysninger. Det endte med, at der gik tre en halv måned, før sagen
blev afgjort af en anden sagsbehandler, der vurderede, at manden var berettiget til
kontanthjælp, som han fik med tilbagevirkende kraft fra ansøgningstidspunktet.
Sagsbehandlingstiden betød dog, at borgeren ikke havde nogen indtægt i tre en
halv måned, hvor han måtte bo hos nogle bekendte og trække på deres ressourcer.
Det fremgår også af vejledningen til loven om retssikkerhed og administration på det sociale område, pkt. 34.
Se aktivloven § 13 b og Ankestyrelsens
principafgørelse 79-19
om kontanthjælp mv.
7
Denne case er indsamlet hos en borgerrådgiver.
5
6
6
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Henvendelse af 22/2-2022 fra Justitia om deres analyse: "Problemerne med kommunernes sagsbehandlingstider"
2531966_0009.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Problemerne
med kommunernes sagsbehandlingstid
I andre sagstyper får borgere ikke udbetalt ydelsen med virkning fra ansøgningstidspunktet, men fra
et tidspunkt umiddelbart efter, at ydelsen bevilges af myndigheden. Det gælder f.eks. ved tildeling
af førtidspension, hvor førtidspensionen udbetales månedsvist bagud med virkning fra den 1. i
måneden efter, at der er truffet afgørelse om førtidspension.
8
I sådanne tilfælde kan en forlængelse
af sagsbehandlingstiden medføre forsinkelse af det tidspunkt, hvor borgeren er berettiget til den
pågældende hjælp, og derved i realiteten en reduktion i udbetalingen af den ydelse, som borgeren
kan siges at have haft krav på.
Nedenstående case er et eksempel på en borger, som ifølge en borgerrådgiver burde have fået tildelt
førtidspension på et langt tidligere tidspunkt end tilfældet var.
Case 2 - Bevilling af førtidspension blev 15 måneder forsinket
9
En borger ønskede førtidspension efter, at vedkommende i flere år havde været
under udredning i jobcenteret. Borgeren gav kommunen en socialmedicinsk
erklæring, der viste nedsat funktionsniveau som følge af kroniske, stationære
lidelser uden udviklingsmuligheder. Kommunen forholdt sig imidlertid ikke til
erklæringen, selvom borgeren gjorde sagsbehandleren opmærksom på den.
Borgeren blev sendt i aktivering, og det var først, da kommunens borgerrådgiver
blev inddraget i sagen, at kommunen endelig fik taget stilling til erklæringen.
Borgeren fik herefter behandlet sin førtidspensionssag og bevilget førtidspension.
Det lange forløb fik økonomiske konsekvenser for borgeren, som havde været på
kontanthjælp i et forløb, der var meget længere, end det burde have været.
Samtidig havde forløbet været en psykisk belastning, der sled mentalt på borgeren.
Hjælp af mere praktisk karakter, f.eks. fysiske hjælpemidler eller praktisk hjælp i hjemmet, kan af
gode grunde ikke gives med tilbagevirkende kraft, men alene fra bevillingstidspunktet og fremefter.
Lang ventetid på praktisk hjælp kan imidlertid have indgribende betydning for borgernes hverdag.
F.eks. har der i Randers Amtsavis været bragt artikler om lange ventetider for borgere, der ansøger
om kørestol, herunder en borger, der måtte vente 8 måneder på at få bevilget kørestol.
10
Et andet eksempel, hvor lang ventetid havde indgribende betydning for borgerens hverdag, er
nedenstående case, hvor en handicappet borger havde en meget afbrudt hverdag uden tid til vigtig
vedligeholdende træning. Som det blev udtalt af den socialrådgiver, som Justitia interviewede i
forbindelse med casen, var det ”umuligt at få den fysioterapi, borgeren savnede sidste sommer, med
tilbagevirkende kraft.”
Jf. § 33, stk. 2, i lov om social pension.
Denne case er indsamlet fra en borgerrådgiver.
10
Randers Amtsavis:
Ny sag om ventetid forarger: Men kommunen overholder for det meste sin egen tidsgrænse,
13. februar 2020.
8
9
7
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Henvendelse af 22/2-2022 fra Justitia om deres analyse: "Problemerne med kommunernes sagsbehandlingstider"
2531966_0010.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Problemerne
med kommunernes sagsbehandlingstid
Case 3 - Borger med sklerose ventede 11 måneder på at få tildelt en personlig hjælper
11
En 35-årig borger med sklerose havde på grund af sin sygdom brug for hjælp til alt
i hverdagen og modtog otte hjemmehjælpsbesøg dagligt. Borgeren var
taknemmelig for hjælpen, men havde på grund af de mange daglige besøg en
afbrudt hverdag uden personlig frihed. Borgeren ansøgte derfor kommunen om at
få bevilget en personlig hjælper (BPA) som erstatning for de mange besøg, hvilket
ville give borgeren en hverdag med mere frihed og tid til træning uden at medføre
ekstra omkostninger for kommunen. Ca. halvanden måned efter ansøgningens
indgivelse havde borgeren et personligt møde med en sagsbehandler. Derefter lå
sagen stille i fire måneder. Kommunen anmodede herefter om en vurdering af, om
borgeren kunne agere arbejdsgiver for den/de personlige hjælpere. En
neuropsykolog vurderede, at det godt kunne lade sig gøre. Tre måneder senere bad
kommunen borgeren om at gennemføre et kursus om ledelse af hjælpere. Først 11
måneder efter, at ansøgningen blev indgivet, fik borgeren endelig bevilget en
personlig hjælper.
Også i ansøgningssager vedrørende botilbud, kan det være særligt belastende for borgeren, hvis
sagen af den ene eller den anden årsag trækker i langdrag, hvilket de nedenstående cases er
eksempler på.
Case 4 - En ældre herre venter efter fire måneder fortsat på svar i ansøgning om
ældrebolig
12
En ældre herre på førtidspension havde svære fysiske skavanker, som gjorde, at han
ikke kunne gå, stå eller sidde i længere tid ad gangen og heller ikke gå på trapper.
Han kunne heller ikke udføre daglige gøremål som opvask, rengøring og tøjvask.
Det gav ham derfor store udfordringer i hverdagen at bo på et 30 kvm klubværelse
på 4. sal, uden eget køkken. I juni 2021 ansøgte han om en ældrebolig. En måned
efter ansøgningen ringede han og rykkede kommunen. Beskeden var, at der ville
gå fire uger, inden han ville blive ringet op af en visitator. Først 5 måneder senere
fik han besøg af en visitator, og står nu på en venteliste til to forskellige
ældreboligtilbud.
11
12
Denne case er indsamlet fra en socialrådgiver fra Dansk Scleroseforening.
Denne case er indsamlet hos et retshjælpskontor.
8
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Henvendelse af 22/2-2022 fra Justitia om deres analyse: "Problemerne med kommunernes sagsbehandlingstider"
2531966_0011.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Problemerne
med kommunernes sagsbehandlingstid
Case 5 - En ung pige venter efter to år fortsat svar på, om hun er berettiget til botilbud
13
En pige i starten af 20’erne med svære handicaps, der bor hos sine forældre,
anmodede kommunen om svar på, hvorvidt hun ville være berettiget til et botilbud.
På grund af en samarbejdsaftale om fordeling af sagsområder, var det
nabokommunen, der skulle træffe afgørelse om spørgsmålet. To år efter
ansøgningens indgivelse har pigen fortsat ikke modtaget en afgørelse, og hun kan
derfor ikke blive visiteret til et botilbud. Som konsekvens er pigens situation
uafklaret, og pigens forældre, som nærmer sig pensionsalderen, ved ikke, hvornår
der er udsigt til, at pigen kan flytte hjemmefra.
Case 6 – Hjemløs kvinde ventede fem år på botilbud
14
En enlig ældre kvinde blev hjemløs i 2016 og indgav en ansøgning til sin
hjemkommune om en ældrebolig. Hun fik et afslag på sin ansøgning, som hun
klagede over til Ankestyrelsen. Kommunen sendte af ukendte årsager først sagen
til behandling i Ankestyrelsen i 2018. Ankestyrelsen hjemviste sagen til fornyet
behandling i kommunen. Kommunen traf afgørelse om, at kvinden var berettiget til
en ældrebolig, men med anciennitet fra afgørelsestidspunktet i 2018. Kvinden
klagede over dette til Ankestyrelsen, som fastslog, at ancienniteten skulle regnes fra
ansøgningstidspunktet i 2016. Efterfølgende tilbød kommunen kvinden et botilbud
i en landsby ca. 10 km fra nærmeste større by uden muligheder for offentlig
transport eller socialt netværk. Grundet kvindens psykiske tilstand samt
helbredsproblemer, var tilbuddet ikke relevant for hende. Først i slutningen af 2021
fik hun endelig tilbudt en relevant bolig.
Ovenstående cases viser, at lang sagsbehandlingstid på flere forskellige måder kan få negative
konsekvenser for de berørte borgere. Det kan bl.a. få betydning for borgeres helbred, økonomi og
boligsituation, ligesom ventetiden kan påvirke borgeres psykiske tilstand og føre til, at de mister
tilliden til, at velfærdssamfundet vil gribe dem, når det er nødvendigt (se også afsnit 1).
Eksemplerne tydeliggør således, at det ikke alene er vigtigt, at borgerne modtager en korrekt
afgørelse, men at det også har væsentlig betydning, hvor lang tid borgerne skal vente på at få afklaret
deres situation.
13
14
Denne case er indsamlet hos en advokat.
Denne case er indsamlet hos en retshjælp.
9
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Henvendelse af 22/2-2022 fra Justitia om deres analyse: "Problemerne med kommunernes sagsbehandlingstider"
2531966_0012.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Problemerne
med kommunernes sagsbehandlingstid
2.2 Mulige årsager til lang sagsbehandlingstid
Justitia
bekendt findes der ingen forskningsmæssig afdækning af
årsagerne til lang
sagsbehandlingstid i kommunale ansøgningssager. Det må dog antages, at en af årsagerne til lange
sagsbehandlingstider er, at alle sager i den offentlige forvaltning skal behandles grundigt og
overholde en lang række processuelle sagsbehandlingsregler og forvaltningsretlige principper for at
sikre, at der træffes en korrekt og lovlig afgørelse. Det gælder bl.a. officialprincippet, som indebærer,
at myndighederne har ansvaret for, at en sag er ”tilstrækkeligt” oplyst, før der træffes afgørelse.
15
Officialprincippet indebærer at nødvendige oplysninger skal indhentes, men også at en sag ikke må
”overoplyses”, således at myndigheden ikke bruger tid på at indhente oplysninger, der tydeligt ikke
har betydning for sagens afgørelse.
16
Hvor mange oplysninger, der skal indhentes i en sag, vil afhænge af sagstypen og de konkrete
omstændigheder i sagen. Nogle sager kan være tidskrævende at få oplyst, f.eks. hvis der skal
indhentes sagkyndige erklæringer, eller hvis der under sagens behandling opstår behov for nærmere
afklaring af, hvilke fakta der kan lægges til grund i sagen. Der kan også være sager, som rejser
principielle juridiske spørgsmål, og som derfor forudsætter en ekstra grundig behandling af
myndigheden og eventuel inddragelse af ekstern hjælp.
Andre mulige årsager til lange sagsbehandlingstider kan skyldes forhold hos kommunerne. F.eks.
kan manglende økonomiske ressourcer betyde, at en kommune nedprioriterer et eller flere områder.
Det kan f.eks. komme til udtryk ved, at kommunerne ansætter sagsbehandlere med mindre
uddannelse og erfaring, at sagsbehandlerne tildeles flere sager, end de reelt kan magte, eller at der
opstår en kultur, hvor man går til grænsen for at afvise ansøgninger om omkostningstung hjælp.
Også uhensigtsmæssige sagsgange, mangelfulde IT-systemer eller manglende mulighed for juridisk
sparring mv. kan forlænge sagsbehandlingstiden.
Borgerne kan dog også være medvirkende til, at sagsbehandlingstiden forlænges. Det kan f.eks. ske,
hvis borgeren ikke fremsender de oplysninger, som er nødvendige for kommunens behandling af
sagen, eller hvis disse oplysninger er meget længe undervejs.
Den samlede sagsbehandlingstid må nødvendigvis også blive forlænget, hvis borgeren klager til
Ankestyrelsen over kommunens afgørelse. Det bemærkes i den forbindelse, at inden klagen sendes
til Ankestyrelsen, har kommunen 4 uger til at genvurdere sagen.
17
Klager til Ankestyrelsen suspenderer som udgangspunkt ikke kommunens afgørelse, og borgeren
må derfor vente på, at Ankestyrelsen eventuelt ændrer kommunens afgørelse, før en ydelse kan
udbetales eller hjælp kan modtages.
18
Ankestyrelsens sagsbehandlingstid var i 2020 gennemsnitligt
Retssikkerhedslovens § 9.
Forvaltningsret, 2018, 1. udgave, Niels Fenger m. fl. s. 491.
17
§ 11 i bekendtgørelse nr. 1152 af 7. juni 2021 om retssikkerhed og administration på det sociale område.
18
Retssikkerhedslovens § 72.
15
16
10
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Henvendelse af 22/2-2022 fra Justitia om deres analyse: "Problemerne med kommunernes sagsbehandlingstider"
2531966_0013.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Problemerne
med kommunernes sagsbehandlingstid
17,5 uger.
19
I de tilfælde, hvor kommunen ikke har oplyst sagen tilstrækkeligt, vil Ankestyrelsen typisk
vælge at sende sagen tilbage til kommunen med henblik på fornyet behandling (hjemvisning). Der
ses eksempler på, at sådanne sager kan cirkulere frem og tilbage mellem kommune og Ankestyrelsen
flere gange, hvilket naturligvis kan medføre væsentlige forlængelser af den samlede
sagsbehandlingstid.
Det kan også forekomme, at en kommune undlader at efterleve en afgørelse fra Ankestyrelsen, og
at Ankestyrelsen må reagere overfor kommunen flere gange, før borgeren får den hjælp,
vedkommende har ret til. I den såkaldte svømmepigesag, som i 2021 blev behandlet i Højesteret
20
havde Lolland Kommune undladt at efterleve Ankestyrelsens afgørelse om, at en mentalt
handicappet pige - også efter det fyldte 18. år - havde ret til en støtteperson ved svømmestævner.
Pigens forældre blev derfor nødt til at klage flere gange til Ankestyrelsen, og først efter den tredje
afgørelse fra Ankestyrelsen, fik pigen endelig den støtte, som hun havde ret til. Det betød, at pigen
først fik tilbudt hjælp ca. to et halvt år efter, at hun havde været berettiget til hjælpen.
19
20
Ankestyrelsen.dk:
Udviklingen i sagsbehandlingstider,
opdateret den 14.01.2022.
U.2021.3343.
11
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Henvendelse af 22/2-2022 fra Justitia om deres analyse: "Problemerne med kommunernes sagsbehandlingstider"
2531966_0014.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Problemerne
med kommunernes sagsbehandlingstid
3 Regler om sagsbehandlingstider
3.1 Langt de fleste sager har ikke en eksakt frist for
sagsbehandlingstiden
Der er ikke i lovgivningen fastsat grænser for, hvor lang en myndigheds sagsbehandlingstid
maksimalt må være. Dette hænger sammen med, at den offentlige forvaltning træffer afgørelse i så
mange forskelligartede sager, at det ikke er muligt at fastsætte regler, der gælder for alle sagstyper.
21
Hvis der skulle fastsættes en overordnet absolut frist, som skulle rumme alle sagstyper, ville denne
frist også kunne risikere at blive unødigt lang for sager, der kunne være blevet behandlet hurtigere.
22
Der er dog på enkelte sagsområder fastsat regler om, hvor lang sagsbehandlingstiden maksimalt må
være.
For
eksempel
findes
der
tidsfrister
i
offentlighedsloven,
forvaltningsloven
og
miljøoplysningsloven for behandling af anmodninger om aktindsigt.
23
Inden for det socialretlige område er der kun fastsat få lovbestemte frister, og de vedrører typisk
særlige sagsbehandlingsskridt. Et eksempel er reglen i servicelovens § 50 om, at en børnefaglig
undersøgelse skal afsluttes senest 4 måneder efter, at kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på,
at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte.
24
Fraværet af lovbestemte frister betyder dog ikke, at myndigheder kan bruge ubegrænset tid på at
behandle sager. Det følger nemlig af princippet om god forvaltningsskik, at sager i den offentlige
forvaltning skal behandles inden for rimelig tid og ikke må trække unødigt ud.
25
Princippet om god
forvaltningsskik er udviklet i ombudsmandens praksis, og ud fra dette princip udledes en række
uskrevne forvaltningsprocessuelle grundsætninger, som supplerer reglerne i forvaltningsloven. Hvad
der er en rimelig sagsbehandlingstid, afhænger af en konkret vurdering (se nærmere i afsnit 3.3).
Særligt for sager på det sociale område er der i medfør af retssikkerhedslovens § 3, stk. 1, fastsat et
såkaldt hurtighedsprincip, der ifølge lovbemærkningerne til bestemmelsen svarer til en lovfæstelse
af, hvad der i forvejen gælder som følge af princippet om god forvaltningsskik.
26
Hurtighedsprincippet indebærer, at kommunerne skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som
muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.
27
Om en
Vejledning til forvaltningsloven pkt. 205.
Betænkning nr. 657, 1972,
s. 72-73
23
Jf. offentlighedslovens § 36, stk. 2, skal en anmodning om aktindsigt som udgangspunkt færdigbehandles inden 7 dage efter
modtagelsen. En tilsvarende regel findes i forvaltningslovens § 16, stk. 2. Efter miljøoplysningslovens § 4, stk. 3, skal sager om aktindsigt
afgøres senest 2 måneder efter modtagelsen.
24
Servicelovens § 50, stk. 4.
25
Ombudsmanden.dk: Myndighedsguiden -> Generel forvaltningsret ->
god forvaltningsskik.
Senest opdateret den 30. november 2021
og myndghedsguiden -> generel forvaltningsret -> sagsbehandlngstid. Se tilsvarende også i Forvaltningsret, Niels Fenger m.fl., 1.
udgave 2018, s.670 og 688 ff og Sten Bønsing, Almindelig
forvaltningsret,
4. udgave, 2018, s.64.
26
LFF.1996-1997.1.228, alm. bem. afsnit 3.1.
27
Retssikkerhedslovens § 3. Ordlyden af retssikkerhedslovens § 3, stk. 1, er følgende:
§ 3 Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål
21
22
om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.
12
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Henvendelse af 22/2-2022 fra Justitia om deres analyse: "Problemerne med kommunernes sagsbehandlingstider"
2531966_0015.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Problemerne
med kommunernes sagsbehandlingstid
sagsbehandlingstid har overskredet hurtighedsprincippet, beror ligeledes på en konkret vurdering
(se afsnit 3.3).
Hurtighedsprincippet hviler ifølge Jon Andersen på tre synspunkter; 1) hurtig behandling af sager
forebygger, at samfundet har større udgifter end nødvendigt, 2) hurtig sagsbehandling medvirker
til, at borgere, der har brug for hjælp, ikke påføres urimelige belastninger ved at skulle vente på en
afklaring og 3) hurtig sagsbehandling skal medvirke til at optimere udbyttet af sociale ydelser.
28
Hurtighedsprincippet kan fortolkes på den måde, at sagsbehandlingstiden er særlig vigtig i sociale
sager. Jon Andersen anfører i ’Social forvaltningsret’, at erfaringen viser, at hvis der går for lang tid,
inden en person med sociale problemer får afklaret, om han kan forsørges, kan ventetiden fremkalde
selvstændige psykiske og/eller sociale problemer.
29
Dertil kommer, at undersøgelser viser, at det kan
være vanskeligt at bringe personer tilbage på arbejdsmarkedet, hvis de har modtaget social
forsørgelse i 3 måneder eller mere, selv om problemerne oprindeligt var af midlertidig og overskuelig
karakter.
30
Lignende betragtninger anføres også i Kirsten Ketschers ’Socialret’.
31
3.2 Pligt til at fastsætte og offentliggøre mål for
sagsbehandlingstid
Kommunerne har i medfør af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, en særlig pligt til at
fastsætte
og
offentliggøre
frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en sag, til afgørelsen skal være
truffet. Pligten til at fastsætte frister gælder ifølge retssikkerhedslovens § 3 a også for afgørelser
truffet efter serviceloven, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Alle frister fastsættes efter en lokal,
politisk beslutning. Formålet med reglerne er ikke at give borgeren et retskrav på, at sagen behandles
inden for et bestemt tidsrum, men at borgeren bliver oplyst om, hvilket serviceniveau, der kan
forventes med hensyn til sagsbehandlingstider.
32
Hvis fristen ikke overholdes, skal ansøgeren ifølge
bestemmelsen have skriftlig besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.
33
Kommunerne skal således fastsætte frister for alle relevante sagsområder (medmindre der gælder
en særskilt lovfrist). Der kan ikke fastsættes én frist for samtlige sager på det sociale område, men
der er intet til hinder for, at kommunalbestyrelsen kan fastsætte den samme tidsfrist på flere
forskellige områder. Det er samtidig op til kommunerne, hvordan de mest hensigtsmæssigt inddeler
sagsbehandlingsområderne.
34
Social forvaltningsret, 7. udgave, 2019, Jon Andersen, s. 394.
Social forvaltningsret, 7. udgave, 2019, Jon Andersen, s. 394.
30
Social forvaltningsret, 7. udgave, 2019, Jon Andersen, s. 394.
31
Socialret, 3. udgave 2008, Kirsten Ketscher, s. 325-326.
32
LFF.1996-1997.1.228, spec. bem. § 3.
33
Retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.
34
LFF.2009.117, spec. bemærkninger, til nr. 3.
28
29
13
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Henvendelse af 22/2-2022 fra Justitia om deres analyse: "Problemerne med kommunernes sagsbehandlingstider"
2531966_0016.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Problemerne
med kommunernes sagsbehandlingstid
Sagsbehandlingsfristerne for afgørelser truffet efter serviceloven skal ifølge retssikkerhedslovens §
3 a offentliggøres på kommunernes hjemmesider. Øvrige sagsbehandlingsfrister skal også
offentliggøres, men offentliggørelsesmetoden er ikke nærmere fastlagt.
Der er ikke “sanktioner” knyttet til den lovfæstede pligt til at fastsætte frister for
sagsbehandlingstiden, men det fremgår af lovens forarbejder, at det vil være i strid med loven, hvis
en kommune undlader at fastsætte en frist. Yderligere kan der efter omstændighederne være tale
om en overtrædelse af loven, hvis kommunens administration i større omfang ikke lever op til de
fastsatte frister, og kommunen undlader at justere arbejdsrutiner og arbejdsgange eller at fastsætte
en ny, realistisk frist.
35
I 2015 kritiserede Folketingets Ombudsmand socialforvaltningen i Københavns Kommune for ikke at
have revideret sagsbehandlingsfristerne for behandling af sager om dækning af udgifter til
tandbehandling. Igennem en længere periode havde det vist sig, at overholdelsesprocenten havde
været lav. F.eks. havde fristen på 6 uger kun været overholdt i 30 procent af de sager, der var
modtaget i november 2014.
36
Retssikkerhedsloven må således også anses for at indebære et krav om, at kommunerne holder øje
med, i hvilket omfang de politisk fastsatte sagsbehandlingsfrister overholdes, og at kommunerne
skal revidere fristerne, hvis det er nødvendigt.
Retssikkerhedsloven regulerer derimod ikke
længden
af de fastsatte sagsbehandlingsfrister.
Fristerne afhænger derfor af lokale prioriteringer af, hvordan kommunens samlede ressourcer bedst
anvendes og kan afhænge af de enkelte sagstyper.
37
Det betyder dog ikke, at kommunerne har
fuldstændig frie hænder til at fastsætte så lange frister, som de måtte ønske. F.eks. udtalte
Ankestyrelsen i principmeddelelse C-56-03,
38
at en fastsat sagsbehandlingstid på 20 måneder fra
ansøgningstidspunktet var for lang i forhold til retssikkerhedslovens krav om, at spørgsmål om hjælp
skal behandles så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, hvilken hjælp der er ret til.
Det følger desuden af vejledningen til retssikkerhedsloven, at de fastsatte sagsbehandlingsfrister bør
være realistiske, så de f.eks. svarer til den tid, der i praksis går med at behandle 80-90 procent af
sagstypen.
39
Det bemærkes, at sagsbehandlingstiden i ansøgningssager løber fra det tidspunkt, hvor ansøgningen
modtages
og indtil det tidspunkt, hvor der er
truffet afgørelse
. Dette har Ankestyrelsen slået fast
over for flere kommuner, der har haft en anden praksis for opgørelse af sagsbehandlingstid:
LFF.1996-1997.1.228, spec. bem. § 3.
FOB 2015-10.
37
Vejledning til retssikkerhedsloven pkt. 38.
38
Ankestyrelsens principmeddelelse
C-56.
39
Vejledning til retssikkerhedsloven, pkt. 41.
35
36
14
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Henvendelse af 22/2-2022 fra Justitia om deres analyse: "Problemerne med kommunernes sagsbehandlingstider"
2531966_0017.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Problemerne
med kommunernes sagsbehandlingstid
F.eks. fremgik det af Egedal Kommunes hjemmeside i 2018, at sagsbehandlingstiden i sager
vedrørende børn og unge med særlige behov blev beregnet fra det tidspunkt, hvor sagen var fuldt
ud oplyst. Efter Ankestyrelsens henvendelse ændrede Egedal Kommune beskrivelsen på
hjemmesiden, så den var i overensstemmelse med retssikkerhedsloven, dvs. at sagsbehandlingstiden
beregnes fra ansøgningen modtages. Ankestyrelsen foretog sig herefter ikke yderligere.
40
Nordfyns
Kommune blev i 2018 kritiseret af Ankestyrelsen for at oplyse til en borger med en ansøgningssag,
at beregningen af sagsbehandlingstiden startede på det tidspunkt, hvor de sidste oplysninger i sagen
er modtaget.
41
Desuden har Ankestyrelsen i en udtalelse til Høje-Taastrup Kommune fra 2020 slået
fast, at den tid, der bliver brugt på sagsoplysning, skal indgå i beregningen af sagsbehandlingstiden
efter de fastsatte sagsbehandlingsfrister.
42
3.3 Vurderingen af ”rimelig sagsbehandlingstid”
Om sagsbehandlingstiden ud fra et
forvaltningsretligt
perspektiv har været urimeligt lang, beror på
en konkret vurdering af sagen. Hvis der er fastsat særlige regler om sagsbehandlingstiden for den
pågældende sagstype, skal disse regler inddrages i vurderingen.
Folketingets Ombudsmand har offentliggjort en myndighedsguide om sagsbehandlingstid,
43
hvori
der er oplistet forskellige forhold, der indgår i vurderingen af, om en sagsbehandlingstid er for lang:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Sagens karakter
Omfanget af de undersøgelser, myndigheden skal foretage
De løbende ekspeditioner i sagen
Den sædvanlige sagsbehandlingstid for sagstypen
Myndighedens eventuelle udmeldinger om en forventet sagsbehandlingstid
Sagens faktiske og retlige kompleksitet
Om sagen giver anledning til principielle overvejelser
Om sagen af hensyn til parten eller andre private eller offentlige interesser må anses for at
være mere eller mindre hastende.
Om myndigheden har utilstrækkelige ressourcer (dette kriterie tillægges kun betydning
under særlige omstændigheder).
Ankestyrelse
udtalelse
af 5. juni 2019 om Egedal Kommunes sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.
Ankestyrelsens
udtalelse
af 18. december 2018 om Nordfyn Kommunes sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.
42
Ankestyrelsens brev til Høje-Taastrup Kommune af 6. marts 2020, j. nr. 20-1043.
43
Ombudsmanden.dk, myndighedsguiden -> generel forvaltningsret -> sagsbehandlingstid. Senest opdateret 1. december 2021.
40
41
15
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Henvendelse af 22/2-2022 fra Justitia om deres analyse: "Problemerne med kommunernes sagsbehandlingstider"
2531966_0018.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Problemerne
med kommunernes sagsbehandlingstid
Eksempler fra Ombudsmandens praksis med kritik for lang sagsbehandlingstid
FOB-2009-20-8
44
– Ombudsmanden kritiserede, at en kommune i en sag om
boligsikring ikke havde foretaget sig noget i 1 år og 5 måneder efter, at sagen var
blevet hjemvist til kommunen fra det sociale nævn.
FOB2014-41
45
– Ombudsmanden kritiserede, at Energitilsynet havde været 5 �½ år
om at behandle en sag.
FOB-2019-10
46
–
Ombudsmanden
kritiserede,
at
Udlændinge-
og
Integrationsministeriet havde været for lang tid om at behandle en sag om
humanitær opholdstilladelse. Ministeriet havde været to år og to måneder om at
behandle sagen, som i tre perioder på sammenlagt et år og fire måneder havde
ligget stille.
FOB-2020-13
47
– Ombudsmanden kritiserede Miljø- og Fødevareklagenævnet for
alt for lange sagsbehandlingstider i mange af de sager, der var afsluttet mellem 1.
september 2018 og 30. september 2019. Nogle borgere var blevet oplyst om en
forventet sagsbehandlingstid på mellem tre og fem år. Selvom ombudsmanden
havde forståelse for nævnets udfordringer i forbindelse med udflytningen af
nævnet til Viborg, fandt ombudsmanden, at sagsbehandlingstiderne var
uacceptable.
I sociale sager under retssikkerhedslovens anvendelsesområde, hvor det såkaldte ”hurtighedsprincip”
gælder (se afsnit 3.1), afhænger en rimelig sagsbehandlingstid ifølge den socialretlige litteratur bl.a.
af, hvor kompliceret sagen er, hvilken karakter det sociale problem har, om og hvor mange
erklæringer der skal indhentes, om ansøgeren skal arbejdsprøves mv., og om borgeren er
samarbejdsvillig.
48
En overskridelse af en af kommunen fastsat sagsbehandlingsfrist betyder ikke i sig selv, at
sagsbehandlingstiden har været for lang. Det kan dog indgå i vurderingen. Den sædvanlige
sagsbehandlingsfrist for den pågældende sagstype er nemlig ifølge Folketingets Ombudsmand ét af
de momenter, der kan indgå i vurderingen af, om sagsbehandlingstiden har været urimeligt lang.
Ombudsmandens udtalelse
FOB-2009-20-8,
24. november 2009.
Ombudsmandens udtalelse
FOB-2014-41
af 24. oktober 2014.
46
Ombudsmandens udtalelse
FOB-2019-10,
4. marts 2019.
47
Ombudsmandens udtalelse
FOB-2020-13,
15. april 2020.
48
Social forvaltningsret, 7. udgave, 2019, Jon Andersen, s. 395.
44
45
16
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Henvendelse af 22/2-2022 fra Justitia om deres analyse: "Problemerne med kommunernes sagsbehandlingstider"
2531966_0019.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Problemerne
med kommunernes sagsbehandlingstid
4 Mangel på oplysninger om de faktiske
sagsbehandlingstider i kommunerne
4.1 Justitias undersøgelse i kommunerne
I en mail af 25. september 2020 bad Justitia alle landets 98 kommuner om at oplyse deres
sagsbehandlingstider mv. for 2019 på det sociale område. 88 af de 98 kommuner har svaret på
anmodningen.
Kommunerne blev bedt om at oplyse
de faktiske gennemsnitlige sagsbehandlingstider
for 2019
inden for de sagsområder, hvor kommunerne er forpligtet til at fastsætte og offentliggøre
sagsbehandlingsfrister i medfør af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Desuden blev kommunerne bedt
om at oplyse, i hvor stor en procentdel af sagerne inden for hvert sagsområde, det
ikke
har været
muligt for kommunen at overholde sin fastsatte sagsbehandlingsfrist i 2019.
Ingen af de 88 kommuner, der deltog i undersøgelsen, har fremsendt oplysninger om de faktiske
gennemsnitlige sagsbehandlingstider for
alle
de lovområder, der er omfattet af retssikkerhedslovens
§ 3, stk. 2.
Enkelte af de adspurgte kommuner oplyste, at selvom der ikke laves opgørelser over de faktiske
sagsbehandlingstider, er sagsbehandlerne bekendte med sagsbehandlingstiden for hvert område og
at de sikrer, at den fastsatte tid overholdes. Andre kommuner oplyste, at der løbende foretages en
vurdering af de gennemsnitlige sagsbehandlingstider ved sagsgennemgange og stikprøver, og når
sagsbehandlingsfristerne fastlægges i overensstemmelse med retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.
24 kommuner oplyste, at de i den omhandlede periode delvist har opgjort/ført statistik over de
gennemsnitlige sagsbehandlingstider, og disse 24 kommuner har fremsendt sådanne oplysninger til
Justitia.
I langt de fleste tilfælde har de 24 kommuner kun oplyst sagsbehandlingstider inden for et meget
begrænset sagområde, set i forhold til de mange forskellige sagsområder, som er omfattet af de 17
forskellige love på socialområdet, der er omfattet af retssikkerhedslovens § 3. Albertslund Kommune
har f.eks. fremsendt statistik over sagsbehandlingstiden i ansøgningssager, der søges om i medfør
af udvalgte bestemmelser i serviceloven. Frederikssund Kommune har fremsendt statistik over
sagsbehandlingstiden i sager vedrørende merudgiftsydelser, tabt arbejdsfortjeneste til personer, der
passer et handicappet barn,
49
samt statistik vedrørende ledsagerordningen.
50
Roskilde Kommune
har oplyst de gennemsnitlige sagsbehandlingstider for ansøgninger vedrørende børnefaglige
undersøgelser på baggrund af en underretning fra en forældremyndighedsindehaver, tabt
49
50
Servicelovens §§ 41 og 42.
Det er i mailen fra Frederikssund Kommune ikke oplyst, hvilken bestemmelse i serviceloven, det drejer sig om.
17
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Henvendelse af 22/2-2022 fra Justitia om deres analyse: "Problemerne med kommunernes sagsbehandlingstider"
2531966_0020.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Problemerne
med kommunernes sagsbehandlingstid
arbejdsfortjeneste efter serviceloven, oplysninger for sager fra hjælpemiddelafsnittet (tekniske
hjælpemidler og forbrugsgoder, boligændringer og flexhandicaptrafik), samt oplysninger
vedrørende ni andre forskellige bestemmelser i serviceloven.
Da kommunerne selv bestemmer, hvordan sagsområderne inddeles i forhold til fastsættelse af
sagsbehandlingsfrister, varierer inddelingen af sagsområderne. Det kan derfor være vanskeligt at
sammenligne sagsbehandlingsfrister og faktiske sagsbehandlingstider på tværs af kommuner. F.eks.
har Esbjerg Kommune en sagsbehandlingsfrist for kategorien ”
Dagtilbud - voksne, aktivitet og
aflastning. Servicelovens §§ 83 og 84
” på 10 hverdage, mens Odense har en lignende kategori, som
dog benævnes ”
Personlig pleje og praktisk bistand § 83, stk. 1, nr. 1 og 2
".
14 af de 24 kommuner, der fører statistik/opgørelser over sagsbehandlingstiderne på visse
sagsområder, har tillige svaret helt eller delvist på spørgsmålet om, i hvor stor en del af sagerne
kommunens egen sagsbehandlingsfrist er overskredet. For eksempel har Roskilde Kommune oplyst,
at det i 2019 var 7,25 procent af sagerne, hvor kommunens sagsbehandlingsfrist på 4 uger på
sagsområdet for tekniske hjælpemidler inklusive forbrugsgoder blev overskredet.
51
Albertslund
Kommune har oplyst, at det i 2019 var 10 procent af sagerne inden for det sociale område (visse
bestemmelser i serviceloven), hvor kommunens sagsbehandlingsfrister ikke blev overholdt.
52
Den gennemgående forklaring fra de adspurgte kommuner på, hvorfor kommunerne slet ikke eller
kun delvist kunne oplyse de faktiske gennemsnitlige sagsbehandlingstider, var, at den faktiske
sagsbehandlingstid ikke registreres i kommunernes it-systemer, og at det derfor ville kræve en
manuel gennemgang af alle sager at finde frem til de ønskede oplysninger.
Det bemærkes i den forbindelse, at kommuner som offentlige myndigheder er omfattet af den
såkaldte journaliseringspligt, som betyder, at kommunerne skal journalisere dokumenter, som
modtages eller afsendes i forbindelse med sagsbehandlingen, hvis dokumentet har betydning for
sagen eller sagsbehandlingen i øvrigt. Desuden skal kommunernes journalsystemer i medfør af
offentlighedslovens § 15, stk. 3, nr. 2, kunne registrere modtagelse- og afsendelsesdato for
journaliseringspligtige dokumenter. Det betyder, at kommunerne bl.a. skal være i besiddelse af
oplysninger om, hvilken dato f.eks. ansøgninger om hjælp er modtaget, og hvilken dato der er truffet
afgørelse i sagen.
Hvorvidt kommunernes manglende mulighed for at oplyse om de faktiske
gennemsnitlige
sagsbehandlingstider skyldes, at der mangler it-understøttelse til at trække disse oplysninger i it-
systemerne, kan dog ikke på det foreliggende grundlag entydigt lægges til grund, som årsagen til
de manglede oplysninger. Manglende it-understøttelse er dog en årsag, der fremhæves af flere af
de adspurgte kommuner.
51
52
Svar på Justitias aktindsigt fra Roskilde Kommune af 7. oktober 2020.
Svar på Justitias aktindsigt fra Albertslund Kommune af 26. oktober 2020.
18
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Henvendelse af 22/2-2022 fra Justitia om deres analyse: "Problemerne med kommunernes sagsbehandlingstider"
2531966_0021.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Problemerne
med kommunernes sagsbehandlingstid
4.2 Andre offentligt tilgængelige data om sagsbehandlingstider
På foranledning af Social- og Ældreministeriet indsamler og offentliggør Danmarks Statistik
oplysninger om alle 98 kommuners sagsbehandlingstider for ansøgninger om støtte til
handicapbiler.
53
Statistikken er opdelt i henholdsvis sagsbehandlingstid for personer, der har fået
bevilget støtte til handicapbil, og personer der har fået afslag.
I 2020 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for personer, der har fået bevilget støtte, 42 uger,
mens den var 39 uger for personer, der har fået afslag.
Der ses generelt en meget stor spredning i kommunernes gennemsnitlige sagsbehandlingstider på
området.
54
F.eks. havde Ishøj Kommune i 2020 en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 35 uger
(beregnet på grundlag af 7 sager),
sagstypen var 26 uger.
120 hverdage.
57
56
55
mens Vallensbæk Kommunes sagsbehandlingsfrist for
Ballerup Kommune havde til sammenligning en gennemsnitlig
sagsbehandlingstid på 117 uger (beregnet på grundlag af 5 sager) og en sagsbehandlingsfrist på
4.3 Delkonklusion
Kommunerne har pligt til at fastsætte og offentliggøre sagsbehandlingsfrister for de 17 lovområder,
der er omfattet af retssikkerhedslovens § 3, og til at holde øje med, om disse frister er realistiske.
Alligevel havde ingen kommuner på undersøgelsestidspunktet mulighed for at oplyse Justitia om de
faktiske sagsbehandlingstider på hele retssikkerhedslovens område. Flertallet af kommunerne har
heller ikke sendt nogen oplysninger om de faktiske sagsbehandlingstider.
De kommuner, der førte delvis statistik, gjorde det desuden kun indenfor meget begrænsede
sagsområder. Begrundelsen for de manglende opgørelser var ifølge kommunerne primært, at der
ikke foretages opgørelser/statistik på områderne, at oplysningerne ikke kan fremfindes ved ”få og
enkle kommandoer”
58
i kommunernes it-systemer, og at en manuel gennemgang af sagerne for at
tilvejebringe de ønskede oplysninger om sagsbehandlingstider ville føre til et uforholdsmæssigt stort
ressourceforbrug.
Situationen kan selvfølgelig have ændret sig siden undersøgelsestidspunktet, således at der i dag
kan være flere kommuner, som måler de faktiske sagsbehandlingstider. Henset til forklaringerne om
de manglende målinger på undersøgelsestidspunktet, er der dog ikke grund til at tro, at billedet har
ændret sig væsentligt.
Danmarks Statistik, tabel HANDBIL 1 og HANDBIL 2.
Danmarks Statistik, tabel
HANDBIL 1
– 2020, sager (antal) og gennemsnitlig sagsbehandlingsitd (uger).
55
Danmarks Statistik, tabel
HANDBIL 1
– 2020, sager (antal) og gennemsnitlig sagsbehandlingsitd (uger).
56
Pjece
fra Ishøj Kommune: ”Hvornår får du svar?”, juli 2014 (ingen nyere findes umiddelbart).
57
https://ballerup.dk/om-kommunen/administration/sagsbehandlingstider#paragraph-45568
58
Jf. offentlighedslovens § 11 om aktindsigt i databaser.
53
54
19
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Henvendelse af 22/2-2022 fra Justitia om deres analyse: "Problemerne med kommunernes sagsbehandlingstider"
2531966_0022.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Problemerne
med kommunernes sagsbehandlingstid
Det betyder, at det ikke er muligt at belyse de faktiske gennemsnitlige sagsbehandlingstider på alle
de sagsbehandlingsområder, der er dækket af retssikkerhedslovens § 3, herunder at sammenligne
sagsbehandlingstiderne på tværs af kommuner. Det er ligeledes ikke muligt at få et overblik over, i
hvor høj grad de faktiske gennemsnitlige sagsbehandlingstider overskrider de politisk fastsatte
sagsbehandlingsfrister i de enkelte kommuner.
20
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Henvendelse af 22/2-2022 fra Justitia om deres analyse: "Problemerne med kommunernes sagsbehandlingstider"
2531966_0023.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Problemerne
med kommunernes sagsbehandlingstid
5 Borgernes reaktionsmuligheder overfor lange
sagsbehandlingstider
I det følgende gives et overblik over borgernes reaktionsmuligheder i forhold til lange
sagsbehandlingstider hos kommunerne.
5.1 Fremskyndelse af processen under sagens behandling
Hvis borgeren oplever lang sagsbehandlingstid, er der for det første mulighed for at rykke
kommunen. Det følger af vejledningen til forvaltningsloven, at kommunen har pligt til at svare med
det samme på henvendelser fra borgere, der er rimeligt begrundet i sagsbehandlingstiden.
59
Hvis de
politisk vedtagne sagsbehandlingsfrister i kommunen ikke kan overholdes, skal kommunen desuden
give borgeren skriftlig meddelelse om, hvornår det forventes, at der kan træffes afgørelse.
60
Borgeren kan også få hjælp hos en borgerrådgiver, hvis kommunen har valgt at oprette en sådan
ordning. Borgerrådgivere er en slags kommunale ombudsmænd, som på flere måder kan være med
til at forebygge fejl og mangler i sagsbehandlingen, og som kan hjælpe borgere, der har svært ved
at varetage deres interesser og retssikkerhed. Selvom borgerrådgiverens udtalelser mv. ikke er
bindende, kan borgerrådgiveren i visse tilfælde hjælpe med at få sat gang i en sagsbehandling, der
er gået i stå, eller med at få afklaret, hvad forsinkelsen skyldes.
61
I Københavns Kommune har
borgerrådgiveren også mulighed for at give henstillinger til forvaltningen om fremskyndelse af
sagen, hvis denne har trukket usædvanligt længe ud.
62
Herudover kan borgerrådgiveren bl.a. påtale
lange sagsbehandlingstider i sin årsberetning og gøre forvaltningen opmærksom på lange
sagsbehandlingstider på anden vis, herunder i undervisningssammenhæng. En henvendelse
vedrørende lang sagsbehandlingstid til borgerrådgiveren kan således potentielt føre til større fokus
på problemet i kommunen. Borgerrådgiveren tager dog ikke nødvendigvis alle sager op og har
begrænsede ressourcer, ligesom borgerrådgiverens gennemslagskraft kan variere fra kommune til
kommune afhængig af, hvordan ordningen er etableret mv.
Borgere kan også klage til kommunens borgmester over urimelig lang sagsbehandlingstid.
63
Ifølge
flere borgerrådgivere, som Justitia har talt med, bliver borgmesterhenvendelser oftest sendt til
besvarelse i forvaltningen, og det er disse borgerrådgiveres opfattelse, at det ofte er begrænset, hvad
Vejledning nr. 11740 af 4. december 1986 til forvaltningsloven, pkt. 208.
Retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.
61
I forbindelse med interviews af borgerrådgivere til brug for analysen ”Borgerrådgiver
– En sikring af borgernes retssikkerhed”,
2019,
angav en håndfuld borgerrådgivere, at de modtog mange henvendelser om sagsbehandlingstider, og at de på forskellig vis havde
mulighed for at hjælpe i den konkrete sag og også generelt kunne være med til at sætte fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiderne i
deres respektive kommuner.
62
Vedtægt for borgerrådgiverfunktionen i Københavns Kommune § 20.
63
Borgmesteren er leder af kommunens administration, jf. § 31, stk. i kommunestyrelsesloven.
59
60
21
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Henvendelse af 22/2-2022 fra Justitia om deres analyse: "Problemerne med kommunernes sagsbehandlingstider"
2531966_0024.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Problemerne
med kommunernes sagsbehandlingstid
borgere får ud af at klage til borgmesteren. På det foreliggende grundlag kan der dog ikke siges
noget generelt om effekten af at klage til borgmestre over lang sagsbehandlingstid.
En klage til Ankestyrelsen kan normalt først ske
efter
, at kommunen har truffet afgørelse i sagen,
men i helt særlige tilfælde, hvor sagsbehandlingstiden har været meget lang, kan den lange
sagsbehandlingstid sidestilles med et afslag, som kan behandles af Ankestyrelsen.
64
I vurderingen af,
om sagsbehandlingstiden har været så lang, at det kan sidestilles med et afslag, kan det indgå i, om
hurtighedsprincippet har været overtrådt.
65
5.2 Klage over sagsbehandlingstiden efter sagens afgørelse
Når der er truffet afgørelse i sagen, kan borgeren klage over afgørelsen til Ankestyrelsen, der er
klagemyndighed for afgørelser truffet af kommunerne på det socialretlige område.
66
Ankestyrelsen
tager stilling til, om afgørelsens resultat er lovlig, og om der er begået sagsbehandlingsfejl.
67
Borgeren kan vælge at klage over en myndigheds tilsidesættelse af sagsbehandlingsregler i sagen
uden at klage over indholdet af afgørelsen. Det er dog et krav, at der er truffet afgørelse, eller at
sagsbehandlingstiden har været så lang, at det må sidestilles med et afslag.
68
Når det kommer til klager over sagsbehandlingstider, kan Ankestyrelsen i relation til
retssikkerhedsloven § 3, stk. 2, tage stilling til, om 1) kommunen har fastsat og offentliggjort en
sagsbehandlingsfrist, og 2) om kommunen har opfyldt sin forpligtelse til at orientere borgeren
skriftligt, hvis sagen ikke kunne behandles inden for sagsbehandlingsfristen. Derimod kan
Ankestyrelsen ikke som led i behandlingen af individuelle klager tage stilling til, om en kommune
har overholdt hurtighedsprincippet i medfør af retssikkerhedslovens § 3, stk. 1, ligesom Ankestyrelsen
normalt ikke tager stilling til, om den af kommunen fastsatte sagsbehandlingsfrist er for lang.
69
En afgørelse fra Ankestyrelsen om en kommunes manglende fastsættelse af en sagsbehandlingsfrist
eller manglende orientering af borgeren om en fristoverskridelse, jf. retssikkerhedslovens § 3, fører
normalt ikke til, at selve afgørelsen erklæres ugyldig.
70
Da der ikke er sanktionsmuligheder knyttet til
overtrædelsen af retssikkerhedslovens § 3, kan Ankestyrelsen alene udtale kritik af kommunen.
71
Se f.eks. Ankestyrelsens principmeddelelse
R-4-04.
Ankestyrelsens principmeddelelse
49-16.
66
Jf. retssikkerhedslovens § 50, er Ankestyrelsen klagemyndighed i det omfang, det er fastsat ved lov. I de forskellige love, hvorefter der
træffes afgørelser, f.eks. serviceloven, vil der være indsat en bestemmelse om, at Ankestyrelsen er klagemyndighed.
67
Se pkt. 235 i vejledningen til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
68
Som det følger af Ankestyrelsens principmeddelelse 49-16
68
.
69
Principmeddelelse 49-16, se dog Ankestyrelsens principafgørelse C-56-03 om boligskift - hjælp køb af ejerbolig - anvisning af anden
bolig - sagsbehandlingstid - rimelig tid.
70
Social forvaltningsret, 7. udgave, 2019, Jon Andersen, s. 397.
71
Det følger af forarbejderne til retssikkerhedsloven, at der ikke er knyttet sanktionsmuligheder til retssikkerhedslovens § 3.
64
65
22
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Henvendelse af 22/2-2022 fra Justitia om deres analyse: "Problemerne med kommunernes sagsbehandlingstider"
2531966_0025.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Problemerne
med kommunernes sagsbehandlingstid
5.3 Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed
Ankestyrelsen er ikke kun klagemyndighed for individuelle klager, men har også siden 1. april 2017
varetaget det generelle tilsyn med kommunerne.
72
Ankestyrelsen kontrollerer som kommunal tilsynsmyndighed, om kommunerne
generelt
overholder
den lovgivning, som de er underlagt.
73
Dermed kan Ankestyrelsen tage stilling til, om en kommune
generelt overholder reglerne om sagsbehandlingstider i retssikkerhedslovens § 3.
En eller flere borgere i forening kan henvende sig til Ankestyrelsens tilsynsmyndighed, men de har
ikke krav på, at Ankestyrelsen behandler henvendelsen, da Ankestyrelsen selv vurderer, om der er
grundlag for at rejse en tilsynssag og f.eks. afgive en vejledende udtalelse.
74
Ankestyrelsen har indtil videre været tilbageholdende med at kritisere, at en kommune ikke
overholdt hurtighedsprincippet. F.eks. havde en gruppe forældre til børn med handicap henvendt
sig til tilsynsmyndigheden i 2015, fordi de generelt oplevede, at sagsbehandlingsfristerne i en
kommune ikke blev overholdt. Tilsynsmyndigheden fandt dog ikke anledning til at foretage sig
noget, da kommunen havde meddelt, at man ville iværksætte justering af arbejdsrutiner og
arbejdsgange eller alternativt fastsætte nye og mere realistiske frister.
75
En anden tilsynssag var startet på baggrund af en henvendelse fra Muskelsvindfonden.
Tilsynsmyndigheden (tidl. Statsforvaltningen) fandt ikke, at den pågældende kommune havde
handlet i strid med retssikkerhedsloven ved midlertidigt at have forlænget sagsbehandlingstiderne
for
ansøgninger
om
hjælpemidler
og
derved
overskredet
den
politisk
fastsatte
sagsbehandlingsfrist.
76
Der blev i den forbindelse lagt vægt på, at der ikke i loven findes regler om
den tid, som en kommune må bruge på at behandle en sag, og at kommunerne har en vis frihed til
at prioritere sine ressourcer
77
En enslydende begrundelse fremgår af en anden sag, hvor en
kommune forlængede sagsbehandlingstiderne for ansøgninger om handicapbil.
78
En anden kommune er til gengæld blevet kritiseret for overtrædelse af en lovbestemt tidsfrist,
79
ligesom flere forskellige kommuner har fået kritik for at ikke at beregne sagsbehandlingstiden
korrekt (se afsnit 3.2). Der ses også eksempler på kritik af kommuner, der ikke har fastsat og
offentliggjort en eller flere tidsfrister.
80
I medfør at kommunestyrelseslovens § 47.
Jf. kommunestyrelseslovens § 48, stk. 1.
74
Kommunestyrelseslovens § 48 a.
75
https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/udtalelsesdatabase/udtalelse/1c54bfd0-cf06-4a3e-abe5-7c62d8f79a27
76
https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/udtalelsesdatabase/udtalelse/7e16e2fe-e8b5-4d32-877e-3af436e8ac0e
77
https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/udtalelsesdatabase/udtalelse/8ae6c76a-806e-47d4-877e-0d5e0daf9c31
78
https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/udtalelsesdatabase/udtalelse/8ae6c76a-806e-47d4-877e-0d5e0daf9c31
79
Kommunen blev kritiseret for at overskride fristen på 3 måneder i § 50 i serviceloven
https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/udtalelsesdatabase/udtalelse/40b89914-3cd3-4251-9f4c-c87da9f39be5
80
Se f.eks. https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/udtalelsesdatabase/udtalelse/de8a57c7-0461-421a-8dc7-47a312315baa
72
73
23
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Henvendelse af 22/2-2022 fra Justitia om deres analyse: "Problemerne med kommunernes sagsbehandlingstider"
2531966_0026.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Problemerne
med kommunernes sagsbehandlingstid
5.4 Klage til Folketingets Ombudsmand
Borgere kan indgive en klage til Folketingets Ombudsmand over manglende overholdelse af
retssikkerhedslovens § 3 og over brud på princippet om god forvaltningsskik i øvrigt.
Ombudsmanden kan også tage problemstillingen op af egen drift.
Muligheden for at klage til ombudsmanden er begrænset ved, at klagemuligheder til
forvaltningsmyndigheder skal være udtømt, før klagen kan indgives,
82
og at borgeren ikke har krav
på, at ombudsmanden behandler sagen.
83
Ombudsmandens udtalelser er ikke bindende, men
efterleves som regel af offentlige myndigheder.
Ombudsmanden
har
afgivet
en
lang
række
udtalelser
om
offentlige
myndigheders
sagsbehandlingstider, herunder udtalelsen nævnt i afsnit 3.2, hvor Københavns Kommune blev
kritiseret for ikke at overholde og revidere egne fastsatte sagsbehandlingsfrister. Ombudsmanden
ses indtil videre ikke at have behandlet spørgsmål om, hvorvidt sagsbehandlingsfrister fastsat i
medfør af retssikkerhedslovens § 3 har været for lange.
81
5.5
Kompensation for lang sagsbehandlingstid
5.5.1 Erstatningssøgsmål ved domstolene
Borgerne kan af forskellige årsager ønske at søge erstatning for et tab, de har lidt som følge af lang
sagsbehandlingstid. Dette kan ske ved at indbringe et erstatningssøgsmål for domstolene i tilfælde,
hvor sagsbehandlingstiden har ført til et økonomisk tab.
Borgerne kan dog møde væsentlige barrierer i forbindelse med et sådant erstatningssøgsmål, da det
typisk forudsætter bistand fra en advokat eller hjælp gennem en retshjælpsordning, som ifølge en
tidligere analyse af Justitia ikke fungerer tilfredsstillende. Hertil kommer de høje udgifter til selve
domsprøvelsen, hvor ordningerne om fri proces og private retshjælpsforsikringer ifølge to andre
tidligere analyser af Justitia også kan komme til kort. Derfor er det ofte kun mere ressourcestærke
borgere, der reelt har mulighed for at indbringe disse sager for domstolene.
84
Dernæst kan det være vanskeligt at få medhold i et erstatningssøgsmål hos domstolene. Det er
nemlig ikke nok, at sagsbehandlingstiden ud fra en forvaltningsretlig betragtning har været urimelig
lang. Efter de almindelige betingelser for erstatning i dansk ret kræves det desuden, at kommunen
har begået en ansvarspådragende fejl, at borgeren har lidt et økonomisk tab, at der er en
sammenhæng mellem fejlen og tabet, og at tabet er påregneligt for skadevolderen.
I medfør af Ombudsmandslovens § 21, kan ombudsmanden bedømme, om myndigheder eller personer, der er omfattet af
ombudsmandens virksomhed, handler i strid med gældende ret eller på anden måde gør sig skyldige i fejl og forsømmelser ved
udøvelsen af deres opgaver.
82
Ombudsmandslovens § 14.
83
Ombudsmandslovens § 16.
84
Justitia:
Den Danske Retshjælpsmodel,
Birgitte Arent Eiriksson, 2019.
81
24
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Henvendelse af 22/2-2022 fra Justitia om deres analyse: "Problemerne med kommunernes sagsbehandlingstider"
2531966_0027.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Problemerne
med kommunernes sagsbehandlingstid
Hvis en domstol vurderer, at borgeren f.eks. skulle have haft tildelt en økonomisk ydelse på et
tidligere tidspunkt eller en større ydelse, vil det typisk være enkelt at opgøre det økonomiske krav.
Men ved praktisk hjælp og andre ikke økonomiske ydelser er det kun borgere, der kan dokumentere
et økonomisk tab, som har mulighed for at få medhold i et erstatningssøgsmål mod kommunen.
Dokumentation for det økonomiske tab kan i sådanne situationer bero på, om borger selv har betalt
for den praktiske hjælp (f.eks. hjemmehjælp eller lignende) og kan fremvise kvitteringer herfor.
Borgere, der ikke har haft mulighed for at betale for den hjælp, som de reelt var berettiget til, har
således ikke mulighed for at dokumentere et økonomisk tab.
5.5.2 Retspraksis om erstatning
I retspraksis findes der en række eksempler på, at borgere har fået medhold i et erstatningssøgsmål
mod kommunen på grund af lang sagsbehandlingstid på det socialretlige område.
I ‘Social forvaltningsret’ af Jon Andersen nævnes et par utrykte domme, hvor borgere er blevet
tilkendt erstatning. I Glostrup Rets dom af 12. juni 2001 blev en borger tilkendt 330.000 kr. i
erstatning som følge af en sagsbehandlingstid, der strakte sig over seks år i forbindelse med
tilkendelse af førtidspension.
85
I Retten ved Viborgs afgørelse fra den 28. september 2001
86
skulle Viborg Kommune betale 70.378
kr. i erstatning til en kvinde, fordi kommunen havde overskredet en lovpligtig frist på 3 måneder med
5 måneder, hvorfor hun blev tilkendt førtidspension senere, end hun burde.
87
Fra trykt praksis kan nævnes en afgørelse, hvor Københavns Kommune havde handlet
ansvarspådragende ved ikke at havde arbejdsprøvet en kvindelig pædagogs erhvervsmæssige
muligheder, inden kvindens sygedagpenge ophørte. Københavns kommune skulle derfor betale en
erstatning på 800.000 kr., da kvinden på grund af den manglende arbejdsprøvning ikke havde
mulighed for at blive visiteret til fleksydelse eller pensionsydelse og derfor led et økonomisk tab i 4
år fra sygedagpengene ophørte og frem til, at hun blev folkepensionist. Landsretten lagde dels vægt
på, at Ankestyrelsen havde slået fast, at kommunen havde brudt reglerne om, hvor hurtigt kvinden
skulle arbejdsprøves, og at kommunen selv havde vurderet, at der burde være foretaget en
arbejdsprøvning tidligere.
88
I en anden afgørelse blev en kommune dømt til at betale 443.540 kr. i erstatning til en kvinde, som i
to og et halvt år havde været afskåret fra at blive tilkendt fleksjob eller anden offentlig forsørgelse,
fordi kommunen ikke rettidigt havde afklaret kvindens erhvervsevne.
89
I en tredje afgørelse blev en kommune dømt til at betale en erstatning på 740.000 kr. til en kvinde,
der ikke blev arbejdsprøvet i løbet af de 9 måneder, hvor hun var på sygedagpenge. Derfor blev
Social forvaltningsret, 7. udgave, 2019, Jon Andersen, s. 403.
Nævnt i Social Forvaltningsret, 7. udgave 2019, s.404.
87
Før lov om social pension § 20 a, nu lov om social pension § 21.
88
U.2014.3146Ø.
89
U.2016.51V
85
86
25
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Henvendelse af 22/2-2022 fra Justitia om deres analyse: "Problemerne med kommunernes sagsbehandlingstider"
2531966_0028.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Problemerne
med kommunernes sagsbehandlingstid
kvinden visiteret til et fleksjob senere, end hun burde have været. Hun led derved et tab, fordi hun
blev tilkendt et fleksjob efter ”nye” regler med lavere sats, i stedet for efter de tidligere gældende
regler.
90
I en fjerde afgørelse om førtidspension havde Københavns Kommune smidt to ansøgninger væk og
blev af Østre Landsret dømt til at betale 75.000 kr. i erstatning til sagsøger, der havde lidt et
indtægtstab som følge af forlængelsen af sagsbehandlingstiden på godt et år.
91
I en femte afgørelse blev anklagemyndigheden af Højesteret dømt til at betale 85.000 kr. i erstatning
for tabt løn mv. til en borger, der i 9 måneder uberettiget havde været sigtet for manddrab, og hvor
politiet havde ikke efterforsket sagen hurtigt nok.
92
Der findes imidlertid også en del eksempler på sager, hvor borgere ikke har fået medhold i et
erstatningssøgsmål mod en kommune eller en anden offentlig myndighed.
I en højesteretsafgørelse fra 2000 havde Arbejdsskadestyrelsen modtaget en anmeldelse om en
arbejdsskade, fra en borger, der havde været udsat for asbeststøv på sin arbejdsplads. Selvom
Arbejdsskadestyrelsen blev informeret om, at der var tale om en ondartet lidelse, og at borgeren
havde modtaget en lungeoperation, var der ikke truffet afgørelse i sagen, da borgeren afgik ved
døden seks måneder efter anmeldelsen af arbejdsskaden. Boet anlagde derefter sag mod
Arbejdsstyrelsen med påstand om erstatning. Højesteret fandt ikke, at der var grundlag for at
pålægge Arbejdsskadestyrelsen erstatningsansvar, på trods af, at sagen efter Højesterets opfattelse
burde være ekspederet hurtigere.
93
I en pensionssag, der havde trukket ud i tre år, fandt Østre Landsret ikke, at kommunen kunne
pålægges erstatningsansvar. Landsretten fremhævede bl.a., at sagens stilstand var begrundet i, at
kommunen havde modtaget et øget antal pensionssager, ændret struktur og haft personalemangel.
Kommunens prioritering af andre sager af mere hastende karakter fremfor sagsøgtes sag var derfor
ikke ansvarspådragende.
94
5.5.3 Økonomisk godtgørelse
Selvom der stort set ikke ses at være trykt praksis på området, kan borgere principielt også forsøge
at få tilkendt en økonomisk godtgørelse (for et ikke-økonomisk tab), som følge af den lange
sagsbehandlingstid, hvis de mener, at tilsidesættelsen af reglerne har været krænkende, ydmygende
eller belastende, jf. erstatningsansvarslovens § 26. Det må dog anses for at være forbundet med
mange barrierer at opnå godtgørelse for lang sagsbehandlingstid, da der skal være tale om en
retsstridig lang sagsbehandlingstid, der tillige er egnet til at påvirke den krænkedes selv- og
U.2018.1904V
U.2014.1635Ø.
92
U.2012.276H
93
U.2000.1125H.
94
U.2001.956Ø.
90
91
26
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Henvendelse af 22/2-2022 fra Justitia om deres analyse: "Problemerne med kommunernes sagsbehandlingstider"
2531966_0029.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Problemerne
med kommunernes sagsbehandlingstid
æresfølelse (jf. ordlyden i erstatningsansvarslovens § 26 a, stk. 1, hvor der fremgår, at der skal være
tale om en retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person).
95
I den såkaldte svømmepigesag, som også er nævnt i afsnit 2.2, var spørgsmålet, om en mentalt
handicappet pige skulle have økonomisk godtgørelse som følge af, at hun først blev tilbudt hjælp
ca. to et halvt år efter, at hun havde været berettiget hertil. Undervejs havde pigens forældre klaget
flere gange til Ankestyrelsen. Højesteret fandt, at kommunen havde handlet retsstridigt ved at
undlade at efterleve Ankestyrelsens afgørelse, men at der ikke var grundlag for at antage, at
krænkelsen havde været egnet til at påvirke pigens selv- og æresfølelse og dermed have tilføjet
hende tort som omhandlet i erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1.
96
I en anden sag afgjort af Højesteret havde en borger modtaget kontanthjælp i over 20 år, før han fik
tilkendt førtidspension. Han var blevet udredt for Aspergers syndrom umiddelbart inden, han blev
tilkendt førtidspension og krævede tortgodtgørelse fra kommunen, bl.a. fordi han ikke var blevet
udredt. Kommunen blev frifundet bl.a. med henvisning til, at kommunen ikke dengang havde haft
lægelige oplysninger, der gav grundlag for at iværksætte en udredning. Kommunen havde iværksat
udredning inden for rimelig tid, da der forelå lægelige oplysninger om mistanke om Asperges.
Borgeren var ikke tilføjet en retsstridig krænkelse, og der var derfor ikke grundlag for
tortgodtgørelse.
5.4 Delkonklusion
Det er forbundet med væsentlige barrierer overhovedet at forsøge at få erstatning eller økonomisk
godtgørelse ved domstolene. Det kræver både personlige og økonomiske ressourcer at få prøvet en
sag ved domstolene, og ordningerne om retshjælp, fri proces og retshjælpsforsikring kan ikke i
tilstrækkeligt omfang sikre en reel og lige adgang til at få prøvet sin ret på tværs af
samfundsgrupper.
97
Hertil kommer, at skal der ganske grove fejl til for at få tilkendt erstatning for
tab, der er lidt som følge af, at kommunen har været lang tid om at behandle en ansøgningssag. I
tre af de trykte afgørelser omtalt ovenfor, er der tale om ganske grove fejl, hvor de pågældende f.eks.
har mistet deres forsørgelsesgrundlag i længere perioder på grund af kommunens lange
sagsbehandlingstid.
Også jf. det anførte i Højesterets præmisser i U.2021.3343 (Svømmepigesagen).
U.2021.3343 (svømmepigesagen).
97
Justitia:
Den Danske Retshjælpsmodel,
Birgitte Arent Eiriksson, 2019.
95
96
27
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Henvendelse af 22/2-2022 fra Justitia om deres analyse: "Problemerne med kommunernes sagsbehandlingstider"
2531966_0030.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Problemerne
med kommunernes sagsbehandlingstid
6 Vurdering og anbefalinger
Retssikkerhedsloven indebærer et krav om, at kommunerne skal holde øje med, om
sagsbehandlingsfristerne overholdes, ligesom de skal revidere dem, hvis det er nødvendigt, jf. afsnit
3.2. Denne analyse viser dog, at kommunerne efter en forespørgsel i september 2020 kun i meget
ringe grad kunne oplyse deres
faktiske gennemsnitlige sagsbehandlingstider
i sager omfattet af
retssikkerhedsloven.
Selvom
situationen
selvfølgelig
kan
have
ændret
sig
siden
undersøgelsestidspunktet, er der henset til forklaringerne om bl.a. manglende it-understøttelse til at
fremfinde oplysningerne ikke grund til at tro, at billedet har ændret sig væsentligt.
På det foreliggende grundlag må det derfor antages, at ingen af kommunerne er i besiddelse af
fyldestgørende oplysninger om de faktiske gennemsnitlige sagsbehandlingstider på sagsområder
omfattet af retssikkerhedslovens § 3. Det må på denne baggrund anses for tvivlsomt, om
kommunerne reelt har tilstrækkelig mulighed for at opfylde deres forpligtelse til at holde øje med,
om de fastsatte sagsbehandlingsfrister overholdes, og til at revidere fristerne, hvis de overskrides i
en væsentlig andel af sagerne.
Der må derfor sættes alvorlige spørgsmålstegn ved, om kommunernes offentliggjorte
sagsbehandlingsfrister reelt er realistiske og retvisende i forhold til at oplyse borgerne om
serviceniveauet i kommunen. Det giver samtidig kommunerne dårlige forudsætninger for at følge
udviklingen i sagsbehandlingstiderne og skride ind overfor lange sagsbehandlingstider med f.eks.
omprioritering, tilførsel af ekstra ressourcer eller ændring af de fastsatte sagsbehandlingsfrister.
Dette kan naturligvis få væsentlige konsekvenser for de borgere, der har ansøgt om hjælp, da lang
sagsbehandlingstid som allerede nævnt kan være både økonomisk og psykisk belastende og
potentielt forværre borgerens eventuelle sociale problemer, jf. afsnit 2.2.
For at sikre en monitorering af sagsbehandlingstiderne fremover og for at styrke det generelle tilsyn
med kommunerne på dette område, bør der efter Justitias opfattelse indføres hjemmel til, at
kommunerne fremover én gang årligt forpligtes til at fremsende oplysninger om deres faktiske
sagsbehandlingstider – på som minimum de sagsområder, der er omfattet af retssikkerhedslovens §
3 – til Ankestyrelsen. Disse oplysninger kan derved også indgå i Ankestyrelsens tilsynsarbejde og
f.eks.
foranledige
nærmere
undersøgelser
mv.
af
kommuner,
der
har
særligt
lange
sagsbehandlingstider på et eller flere områder.
Det bemærkes i den forbindelse, at kommunerne efter retssikkerhedslovens § 82 i forvejen har pligt
til at tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger mv. til social- og ældreministeren, hvis der
anmodes om det, og at Ankestyrelsen er en styrelse under samme ministerium.
Det bemærkes endvidere, at kommunerne tilsyneladende ikke har nogen problemer med at måle på
(og
offentliggøre)
de
faktiske
gennemsnitlige
sagsbehandlingstider,
når
det
gælder
28
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Henvendelse af 22/2-2022 fra Justitia om deres analyse: "Problemerne med kommunernes sagsbehandlingstider"
2531966_0031.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Problemerne
med kommunernes sagsbehandlingstid
miljøgodkendelser og byggetilladelser.
98
På baggrund af en aftale mellem den daværende regering
og KL måles og offentliggøres disse sagsbehandlingstider for alle landets kommuner hvert år på KL’s
hjemmeside.
99
Kommunernes besvarelser af Justitias aktindsigtsanmodning tyder dog på, at kommunerne ikke i
dag har den nødvendige it-understøttelse til at trække oplysninger om den faktiske gennemsnitlige
sagsbehandlingstid. Kommunerne bør derfor i samarbejde med KL undersøge, hvordan eventuelle
it-mæssige udfordringer kan løses.
Anbefaling 1 – Kommuner bør forpligtes til at måle og årligt indberette oplysninger om
deres faktiske sagsbehandlingstider til Ankestyrelsen
Kommunerne bør forpligtes til at måle og årligt indberette oplysninger om de
faktiske gennemsnitlige sagsbehandlingstider på de sagsområder, der er omfattet
af retssikkerhedslovens § 3, til Ankestyrelsen.
Hvis generelle målinger ikke er mulige på nuværende tidspunkt grundet it-
udfordringer, bør kommunerne som minimum forpligtes til foretage større manuelle
stikprøver af sagsbehandlingstiden, indtil it-udfordringerne er løst.
Oplysninger om sagsbehandlingstiderne i kommunerne bør herefter indgå i
Ankestyrelsens generelle tilsyn med kommunerne, herunder monitoreringen af
retssikkerhedsniveauet.
Oplysningerne bør desuden indgå i kommunernes egen monitorering af
overholdelse af forpligtelserne på området.
Med henblik på at skabe et bedre overblik over retssikkerheden i de enkelte kommuner bør
oplysningerne
om
kommunernes
faktiske
sagsbehandlingstider
efter
Justitias
opfattelse
inkorporeres i det danmarkskort med kommunale omgørelsesprocenter på socialområdet, som
Social- og Ældreministeriet udgiver hvert år, jf. retssikkerhedslovens § 84 a.
Dette vil forudsætte en ensretning af, hvordan sagsområderne inddeles ved fastsættelsen af
sagsbehandlingsfrister og måling af de faktiske sagsbehandlingstider. I dag varierer inddelingen af
sagsområder fra kommune til kommune, og det er derfor er meget vanskeligt at sammenligne
Regeringen og KL aftalte i ”Aftale
om servicemål for kommunal erhvervsrettet sagsbehandling”
fra 2016, at sagsbehandlingstiderne for
erhvervsrettede myndighedsopgaver skulle nedbringes, og der blev aftalt konkrete målsætninger om sagsbehandlingstider for
miljøgodkendelser af virksomheder og husdyrbrug samt godkendelser af byggesager. Samtidigt fremgår det af et notat af 8. juni 2016
med titlen ”Hvorfor
en aftale om servicemål?”
at sagsbehandlingstiderne skulle måles i disse sagstyper, ved at alle kommuner skulle
indberette via de samme to it-systemer
99
Information på kl.dk:
Fælles servicemål for sagsbehandling og godkendelser,
98
29
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Henvendelse af 22/2-2022 fra Justitia om deres analyse: "Problemerne med kommunernes sagsbehandlingstider"
2531966_0032.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Problemerne
med kommunernes sagsbehandlingstid
gennemsnitlige sagsbehandlingstider. Det gør det imidlertid vanskeligt for både kommuner, deres
borgere og tilsynsmyndigheden at vurdere det lokale service- og retssikkerhedsniveau.
Anbefaling 2
–
Sagsbehandlingstider bør inkorporeres i Social- og Ældreministeriets
danmarkskort med kommunernes omgørelsesprocenter
Social- og Ældreministeriet bør inkorporere oplysninger om sagsbehandlingstider i
det allerede eksisterende danmarkskort over omgørelsesprocenter, hvilket vil
tilvejebringe et bedre overblik over retssikkerheden i de enkelte kommuner.
Anbefalingen forudsætter, at kommunerne ensretter inddelingen af sagsområder
ved
fastsættelse
af
sagsbehandlingsfrister
og
måling
af
faktiske
sagsbehandlingstider.
Ensretningen er både en nødvendighed i forhold til indberetningen til
Ankestyrelsen, men vil samtidig styrke gennemsigtigheden for borgere og andre
interesserede i forbindelse med kommunernes egen offentliggørelse af
oplysningerne om sagsbehandlingstiderne.
Det bemærkes i øvrigt, at Justitia i sit høringssvar af 21. januar 2022 til et lovforslag om ændring af
retssikkerhedsloven
100
bl.a. har anbefalet, at det eksisterende danmarkskort med kommunale
omgørelsesprocenter i Ankestyrelsen, som p.t. kun omfatter sager behandlet efter serviceloven,
udvides til at omfatte alle de lovområder, som er omfattet af retssikkerhedslovens § 3. Dette skyldes,
at omgørelsesprocenter for afgørelser truffet efter serviceloven efter Justitias opfattelse ikke giver et
fuldt tilstrækkeligt billede af retssikkerheden på socialområdet.
Et
danmarkskort,
der
omfatter
oplysninger
om
omgørelsesprocenter
og
faktiske
sagsbehandlingstider for afgørelser på alle områder omfattet af retssikkerhedsloven, vil efter Justitias
vurdering øge gennemsigtigheden betragteligt og medvirke til at skabe et langt mere detaljeret
overblik over retssikkerheden i de enkelte kommuner til gavn for både borgere og tilsynsmyndighed
mv.
Med henblik på yderligere at øge gennemsigtigheden for borgerne og andre interesserede bør
kommunerne
hjemmeside.
herudover
forpligtes
til
at
offentliggøre
deres
faktiske
gennemsnitlige
sagsbehandlingstider sammen med de fastsatte sagsbehandlingsfrister. Det kan f.eks. ske på deres
100
Lovforslag om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (skærpede krav til kommunalbestyrelsens
opfølgning på danmarkskortet m.v.).
30
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Henvendelse af 22/2-2022 fra Justitia om deres analyse: "Problemerne med kommunernes sagsbehandlingstider"
2531966_0033.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Problemerne
med kommunernes sagsbehandlingstid
Anbefaling 3 – Kommunerne bør forpligtes til at offentliggøre deres sagsbehandlingstider
Kommunerne bør forpligtes til at offentliggøre deres faktiske gennemsnitlige
sagsbehandlingstider i sager omfattet af retssikkerhedslovens § 3 på kommunernes
hjemmesider, hvilket kan øge gennemsigtigheden for borgerne.
Det følger af retssikkerhedslovens § 79 b, at kommunalbestyrelsen inden udgangen af det år, hvor
Social- og Ældreministeriets danmarkskort over omgørelsesprocenter offentliggøres, skal behandle
danmarkskortet på et møde.
Denne forpligtelse bør naturligvis også omfatte det foreslåede danmarkskort med oplysninger om
faktiske sagsbehandlingstider.
Den 13. december 2021 sendte Social- og Ældreministeriet et udkast til lovforslag i høring,
101
der
bl.a. indebærer, at kommunerne fremover skal følge grundigere op på oplysningerne i
danmarkskortet. Dette skal ske ved, at kommunalbestyrelserne fremover i forbindelse med den årlige
behandling af danmarkskortet, jf. retssikkerhedslovens § 79 b, også skal tage særskilt stilling til, om
der er behov for at udarbejde en handlingsplan for at styrke den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen.
Hvis kommunalbestyrelserne beslutter ikke at udarbejde en handlingsplan, skal Ankestyrelsen
orienteres herom. Herefter kan Ankestyrelsen på baggrund af omgørelsesprocenten og det øvrige
kendskab til kommunen, pålægge denne at udarbejde en handlingsplan alligevel.
Dette lovforslag kan med fordel udvides således, at kommunalbestyrelserne på tilsvarende måde skal
følge grundigt op på oplysninger om sagsbehandlingstiderne.
Anbefaling 4 – Kommunerne bør forpligtes til at følge op på Social- og Ældreministeriets
danmarkskort med oplysninger om sagsbehandlingstider
Kommunalbestyrelsen bør forpligtes til følge op på danmarkskortet med
sagsbehandlingstider på samme måde, som kommunerne skal følge op på
oplysningerne i danmarkskortet med omgørelsesprocenter, jf. retssikkerhedslovens
§ 79 b.
Denne opfølgning bør desuden være omfattet af de skærpede krav til
kommunalbestyrelsens opfølgning på danmarkskortet, som følger af udkastet til
lovforslag om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område (skærpede krav til kommunalbestyrelsens opfølgning på danmarkskortet
m.v.). Det vil bl.a. betyde, at kommunalbestyrelserne særskilt skal tage stilling til, om
Lovforslag om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (skærpede krav til kommunalbestyrelsens
opfølgning på danmarkskortet m.v.).
101
31
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Henvendelse af 22/2-2022 fra Justitia om deres analyse: "Problemerne med kommunernes sagsbehandlingstider"
2531966_0034.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Problemerne
med kommunernes sagsbehandlingstid
der er behov for at udarbejde en handlingsplan som følge af oplysningerne om
sagsbehandlingstider.
Der henvises ligeledes til anbefalingerne i Justitias høringssvar af 21. januar 2022 til udkast til forslag
om lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Skærpede
krav til kommunalbestyrelsens opfølgning på Danmarkskortet m.v.) – vedlagt som bilag 2.
Som redegjort for i afsnit 0 kan det være vanskeligt for borgerne at fremskynde en langsommelig
sagsbehandling. Samtidig er det begrænset, hvad borgeren kan opnå ved at klage over lang
sagsbehandlingstid, ligesom det er vanskeligt at opnå økonomisk godtgørelse eller erstatning for
økonomisk tab ved domstolene. Det gælder i særlig grad, når lang sagsbehandlingstid giver
anledning til velfærdstab, som ikke kan opgøres økonomisk. Dette betyder i princippet, at kommuner
i værste fald kan spekulere i at trække sager i langdrag eller at undgå at rette op på urimelige lange
sagsbehandlingstider.
Anbefaling 5 – Bedre mulighed for at tilkende borgere økonomisk godtgørelse på grund af
urimelig lang sagsbehandlingstid
Der bør ved lov indføres mulighed for, at Ankestyrelsen kan tilkende borgere
økonomisk godtgørelse for urimelig lang sagsbehandlingstid i ansøgninger om
ikke-økonomiske ydelser.
Justitia
og Advokatsamfundet har tidligere foreslået indførelse af
en
godtgørelsesordning, hvorefter kommuner skal betale en økonomisk godtgørelse
på mellem 10.000 kr. og 50.000 kr. til en borger, hvis kommunen ved en grov
tilsidesættelse af sine pligter efter serviceloven påfører borgeren et ikke
uvæsentligt velfærdstab. Ifølge forslaget er det Ankestyrelsen, som efter
anmodning fra en borger eller af egen drift i forbindelse med omgørelse af en
klagesag skal kunne pålægge kommunen at betale godtgørelse. Forslaget er
vedlagt som bilag 1.
Efter Justitias opfattelse bør det på tilsvarende vis være muligt for Ankestyrelsen
at pålægge kommunen at betale økonomisk godtgørelse til en borger, når
Ankestyrelsen vurderer, at der har været tale om en grov overtrædelse af
hurtighedsprincippet.
32
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Henvendelse af 22/2-2022 fra Justitia om deres analyse: "Problemerne med kommunernes sagsbehandlingstider"
2531966_0035.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Problemerne
med kommunernes sagsbehandlingstid
7 Metode
7.1 Juridisk metode
Analysen gør brug af juridiske kilder i form af lovgivning og lovforarbejder, retspraksis,
principmeddelelser og afgørelser fra Ankestyrelsen, praksis fra Folketingets Ombudsmand, juridisk
litteratur mv. med henblik på at give et overblik over reglerne om sagsbehandlingstider samt
borgeres muligheder for at gøre indsigelse mod lang sagsbehandlingstid.
7.2 Data
Justitia har den 25. september 2020 anmodet om oplysninger om faktiske gennemsnitlige
sagsbehandlingstider hos alle 98 kommuner ved en forespørgsel sendt til de respektive kommuners
borgmestre samt kommunaldirektører.
Justitia har systematiseret indholdet i de i alt modtagne 88 svar herpå med henblik på en kort
beskrivelse af svarene i denne analyse.
Derudover har Justitia undersøgt og beskrevet i hvilket omfang, der i øvrigt fandtes offentlig
tilgængelig information om kommunernes sagsbehandlingstider på det socialretlige område samt
på andre områder og hos Ankestyrelsen.
7.3 Cases
Justitia har indsamlet cases fra en række forskellige aktører, heriblandt borgerrådgivere,
socialrådgivere, retshjælpskontorer samt borgere, ligesom der
nævnes enk
elte eksempler fra
pressen. Der er i alle tilfæ lde foretaget et telefonisk interview med den pågæ ldende person, hvorefter
selve teksten er skriftligt godkendt af den person, der har givet Justitia oplysningerne. Domme og
praksis fra Folketingets Ombudsmand er også anvendt som cases.
33
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Henvendelse af 22/2-2022 fra Justitia om deres analyse: "Problemerne med kommunernes sagsbehandlingstider"
2531966_0036.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Problemerne
med kommunernes sagsbehandlingstid
8 Bilag 1 – Justitias forslag om
godtgørelsesordning (2019)
Godtgørelsesordning ved velfærdstab
Advokatsamfundet og Justitia foreslår en godtgørelsesordning med følgende elementer:
En kommune skal betale en godtgørelse på mellem 10.000 kr. og 50.000 kr. til en borger, hvis
kommunen ved en grov tilsidesættelse af sine pligter efter serviceloven påfører borgeren et ikke
uvæsentligt velfærdstab.
Ankestyrelsen kan efter anmodning fra borgeren eller af egen drift i forbindelse med omgørelse
af en klagesag pålægge kommunen at betale godtgørelse.
Formål
Formålet med ordningen er at stoppe kommunernes grænsesøgende afgørelsespolitik. Med den
nuværende lovgivning og retspraksis kan kommunerne spare penge ved at træffe en åbenlys
retsstridig afgørelse om f.eks. at fratage en handicappet borger hjælp i hjemmet. Det skyldes, at
kommunerne i den periode, hvor Ankestyrelsen behandler en klagesag, har en besparelse på
hjælpen. Der er eksempler på, at klageperioden trækker ud i flere år på grund af kommunens forhold,
og at kommunen således opnår store besparelser, mens borgeren i samme periode oplever et
langvarigt velfærdstab.
Det er vores vurdering, at en godtgørelsesordning vil virke præventivt i forhold til den
grænsesøgende
afgørelsespolitik,
idet
godtgørelsesordningen
tillige
skal
omfatte
en
offentliggørelsesordning, så borgerne kan se, hvilke kommuner der har betalt godtgørelser.
Subsidiært er ordningens formål også, at borgeren kan få et lille økonomisk plaster på såret på grund
af kommunens retsstridige adfærd. Dette er som følge af retspraksis og lovgivningen ikke muligt i
dag.
Omfang
Det er tanken, at ordningen skal omfatte afgørelser i medfør af serviceloven, som omgøres – enten
af Ankestyrelsen i forbindelse med klagebehandling eller af kommunerne selv typisk i forbindelse
med Ankestyrelsens hjemvisning af sagen. Endvidere dækker ordningen kun borgernes ikke-
økonomiske tab (velfærdstab) i forbindelse med disse afgørelser. Det vil typisk være situationer, hvor
borgeren får afslag på eller afgørelse om ophør eller nedsættelse af hjælp eller støtte, som borgeren
er berettiget til i medfør af serviceloven.
34
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Henvendelse af 22/2-2022 fra Justitia om deres analyse: "Problemerne med kommunernes sagsbehandlingstider"
2531966_0037.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Problemerne
med kommunernes sagsbehandlingstid
Det er et krav, at der er tale om et ikke uvæsentligt velfærdstab, hvilket vil sige, at der er en
bagatelgrænse for, hvornår en godtgørelse kan komme på tale. Det skal ikke komme borgeren til
skade, hvis f.eks. borgerens pårørende har minimeret velfærdstabet ved selv at have ydet hjælp eller
støtte, som kommunen ellers skulle have ydet.
Ordningen er endvidere begrænset på den måde, at ikke enhver omgørelse af kommunens afgørelse
udløser en godtgørelse. Det skal kun være tilfældet, hvor omgørelsen skyldes, at kommunen groft
har tilsidesat pligterne efter serviceloven. Det kan være relevant at se på, om kommunen har handlet
culpøst – det vil sige, om den fejlagtige eller mangelfulde afgørelse af sagen kan bebrejdes
kommunen, fordi det må anses for en uagtsom eller forsætlig handling.
Godtgørelse
Godtgørelsen foreslås fastsat til mellem 10.000 kr. og 50.000 kr. efter Ankestyrelsens skøn. Det er
vurderingen, at en godtgørelse på op til 50.000 kr. sammen med en offentliggørelsesordning vil virke
afskrækkende for kommunerne, og det vil samtidig kunne være et plaster på såret til den berørte
borger.
Ved afgørelsen af størrelsen af godtgørelsen i en konkret sag bør der lægges vægt på grovheden af
overtrædelsen, karakteren, herunder varigheden, af borgerens velfærdstab samt kommunens
besparelse ved at have truffet en ulovlig afgørelse.
Administration
Ordningen bør for at minimere administrationen indgå i et allerede eksisterende klagesystem. Derfor
bør det være Ankestyrelsen, der – i forbindelse med behandlingen af en klagesag – tillige skal påse,
om kommunen skal pålægges at betale en godtgørelse. Denne proces har blandt andet den fordel,
at Ankestyrelsen i forvejen skal behandle sagen og derfor i mange sager allerede er i besiddelse af
de oplysninger, som er nødvendige for at kunne træffe afgørelse om godtgørelse. I tilfælde, hvor
kommunen selv omgør afgørelsen efter Ankestyrelsens hjemvisning, kan borgeren anmode
Ankestyrelsen om at pålægge kommunen at betale en godtgørelse. Også i disse tilfælde vil
Ankestyrelsen i forvejen have kendskab til sagen fra den tidligere behandling.
Omkostninger for Ankestyrelsen
I de tilfælde, hvor Ankestyrelsen ændrer kommunens afgørelse, vurderes den yderligere
sagsbehandling vedrørende godtgørelsesordningen maksimalt at føre til 5 procent yderligere
sagsbehandlingstid i gennemsnit. Det må forventes, at der relativt hurtigt vil danne sig en praksis
for, hvornår grove tilsidesættelser skal udløse godtgørelse, og hvordan godtgørelsen skal udmåles.
I de tilfælde, hvor kommunen selv ændrer sin tidligere afgørelse – typisk efter Ankestyrelsens
hjemvisning af sagen – vurderes den samlede sagsbehandling hos Ankestyrelsen at blive forøget
med op til 50 procent – igen under forudsætning af, at der relativt hurtigt opstår en praksis for
vurderingen af disse sager.
35
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Henvendelse af 22/2-2022 fra Justitia om deres analyse: "Problemerne med kommunernes sagsbehandlingstider"
2531966_0038.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Problemerne
med kommunernes sagsbehandlingstid
I 2018 afgjorde Ankestyrelsen 10.512 klagesager efter serviceloven. I langt de fleste sager (svarende
til ca. 66,9 procent) blev kommunens afgørelse stadfæstet, afvist eller henvist til anden myndighed. I
872 sager (svarende til ca. 8,3 procent) ændrede Ankestyrelsen kommunens afgørelse, mens 2.610
sager (svarende til ca. 24,8 procent) blev hjemvist.
Det er således kun i et mindre antal sager – op til ca. 872 årligt – at Ankestyrelsen må forventes at få
deres sagsbehandlingstid forlænget med ca. 5 procent. Det er et noget større antal sager – ca. 2.610
sager årligt – som Ankestyrelsen hjemviser til kommunerne med henblik på fornyet behandling af
sagen. Det må dog antages, at det kun vil være i et mindre antal sager, at kommunen vælger selv at
ændre deres afgørelse, og borgeren efterfølgende henvender sig til Ankestyrelsen for at opnå
godtgørelse.
Samlet set vurderes det derfor, at godtgørelsesordningen ikke vil have væsentlige økonomiske
konsekvenser for Ankestyrelsen eller føre til en mærkbar forlængelse af sagsbehandlingstiden. Der
vil formentlig være behov for ansættelse af yderligere to årsværk, som måske med tiden vil kunne
reduceres til et årsværk, når der har dannet sig en fast praksis for ordningens administration.
Omkostninger for kommunerne
Derimod vil godtgørelsesordningen naturligvis kunne føre til udgifter for kommunerne. Niveauet for
udbetaling af godtgørelser er dog forholdsvis lavt sat (10.000-50.000 kr.). Samtidig må det antages,
at de penge, som kommunen har sparet som følge af deres uberettiget afslag eller afgørelse om
ophør eller nedsættelse af hjælp/støtte, som altovervejende hovedregel vil overstige udgiften til en
eventuel godtgørelse.
Forslaget forventes på denne baggrund – ud fra en samlet betragtning – ikke at medføre merudgifter
for kommunerne.
Spørgsmål og kontakt
Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør i Justitia
[email protected]
tlf. 30 86 84 97
Nicolai Pii, afdelingschef i Advokatsamfundet
[email protected]
tlf. 33 96 97 62
36
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Henvendelse af 22/2-2022 fra Justitia om deres analyse: "Problemerne med kommunernes sagsbehandlingstider"
2531966_0039.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Problemerne
med kommunernes sagsbehandlingstid
9 Bilag 2 – Høringssvar til udkast til lovforslag om
ændring af retssikkerhedsloven
Høring over udkast til forslag om lov om ændring af lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område (Skærpede krav til kommunalbestyrelsens
opfølgning på Danmarkskortet m.v.), sagsnr. 2021 - 2731
Social- og Ældreministeriet har den 13. december 2021 sendt et udkast til lovforslag om ændring af
retssikkerhedsloven (Skærpede krav til kommunalbestyrelsens opfølgning på Danmarkskortet m.v.) i
høring.
Lovforslaget giver Justitia anledning til at fremkomme med følgende bemærkninger:
Som påpeget af Justitia i en række analyser er retssikkerheden i kommunerne alvorligt udfordret.
Det kommer bl.a. til udtryk ved en høj og stigende omgørelsesprocent i Ankestyrelsen, som bl.a.
behandler klager over kommunale afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. I 2020 lå
Ankestyrelsens omgørelsesprocent i kommunale klagesager i gennemsnit på knap 30 procent,
hvilket vil sige, at næsten hver tredje sag endte med enten en ændring af kommunens afgørelse eller
hjemvisning til fornyet behandling i kommunen.
Ifølge lovforslagets bemærkninger er formålet med lovforslaget at styrke retssikkerheden for
borgerne på socialområdet. Lovforslaget ses da også at indeholde flere gode initiativer, der har til
formål at styrke kommunalbestyrelsens fokus på retssikkerheden for kommunens borgere ved at
give kommunalbestyrelsen den relevante og nødvendige viden til at handle ved tegn på forringet
retssikkerhed. Lovforslaget indeholder bl.a. forslag om skærpede krav til kommunalbestyrelsens
opfølgning på danmarkskortet over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens afgørelser i klagesager
efter lov om social service og mulighed for, at Ankestyrelsen kan pålægge kommunalbestyrelsen at
udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling.
Endvidere skal Ankestyrelsen have mulighed for at beslutte, at kommunalbestyrelsen også skal
behandle andre undersøgelser mv. fra Ankestyrelsen, der er af betydning for kommunen.
Selvom lovforslaget som nævnt indeholder flere gode initiativer til styrelse af den kommunale
retssikkerhed, er der efter Justitias vurdering både mulighed for og behov for at gå et skridt videre.
Det bemærkes i den forbindelse, at det eksisterende danmarkskort med omgørelsesprocenter i dag
kun omfatter klagesager behandlet efter serviceloven, og at det derfor ikke kan anses for at give et
fuldt tilstrækkeligt billede af retssikkerheden på socialområdet. Kortet kan med fordel udvides til at
omfatte omgørelsesprocenter på alle sagsområder omfattet af retssikkerhedslovens § 3.
Herudover bemærkes, at kommunernes sagsbehandlingstider også må anses for at have væsentlig
betydning for borgernes retssikkerhed. Urimeligt lange sagsbehandlingstider kan betyde, at
borgeren i lang tid må undvære den hjælp, som vedkommende har brug for og ret til. Det kan bl.a.
37
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Henvendelse af 22/2-2022 fra Justitia om deres analyse: "Problemerne med kommunernes sagsbehandlingstider"
2531966_0040.png
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Problemerne
med kommunernes sagsbehandlingstid
få betydning for borgerens økonomi og boligsituation, ligesom ventetiden kan gå ud over borgerens
fysiske og psykiske tilstand og potentielt forværre sociale problemer.
Efter Justitias opfattelse er det derfor vigtigt, at kommunernes sagsbehandlingstider kan indgå i både
kommunalbestyrelsernes opfølgning på det lokale retssikkerhedsniveau og Ankestyrelsens generelle
tilsyn med kommunerne.
Justitia vil på denne baggrund anbefale:
•
At det eksisterende danmarkskort med omgørelsesprocenter i Ankestyrelsen udvides at
omfatte alle sager omfattet af retssikkerhedslovens § 3 (i stedet for alene sager omfattet af
serviceloven).
•
At
kommunerne
forpligtes
til
at
registrere
oplysninger
om
deres
faktiske
sagsbehandlingstider i de sager, som er omfattet af retssikkerhedslovens § 3, og indberette
oplysningerne til Ankestyrelsen.
•
•
At
At
oplysningerne
om
faktiske
sagsbehandlingstider
til
at
følge
op
inkorporeres
på
i
Social-
og
med
Ældreministeriets danmarkskort med omgørelsesprocenter,
kommunalbestyrelsen
forpligtes
danmarkskortet
sagsbehandlingstider på samme måde, som kommunalbestyrelsen skal følge op på
oplysningerne i danmarkskortet med omgørelsesprocenter, jf. retssikkerhedslovens § 79 b.
•
At de skærpede krav til kommunalbestyrelsens opfølgning på danmarkskortet over
omgørelsesprocenter og Ankestyrelsens handlemuligheder overfor kommunalbestyrelsen,
som følger af lovforslaget i denne høring, tillige kommer til at omfatte det nye danmarkskort
med sagsbehandlingstider.
Med venlig hilsen
Birgitte Arent Eiriksson
Vicedirektør
JUSTITIA
Mobil/Cell: +45 30 86 84 97
E-mail:
[email protected]
http://www.justitia-int.org
38
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Henvendelse af 22/2-2022 fra Justitia om deres analyse: "Problemerne med kommunernes sagsbehandlingstider"
2531966_0041.png
DANMARKS UAFHÆNGIGE
JURIDISKE TÆNKETANK