Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 137
Offentligt
2531605_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 8749
Doknr.
515806
Dato
22-02-2022
Status for anvendelse af forsøgsbestemmelsen i servicelovens § 184
Vedlagt oversendes til udvalgets orientering status for anvendelsen af
forsøgsbestemmelsen i servicelovens § 184 pr. 31. december 2021.
Det fremgår af oversigten, at der pr. 31. december 2021 var fem igangværende
forsøg godkendt efter servicelovens § 184.
Det fremgår desuden, at det både er kommuner og et tilbud, der har søgt om
godkendelse af nye forsøg eller har igangværende forsøg for 2021.
Det fremgår endvidere, at to forsøg er udløbet i 2021. Social- og
Ældreministeriet har modtaget evaluering fra en af forsøgskommunerne, hvor
kommunen har vurderet, at resultaterne af forsøget har været så gode, at man
har valgt at etablere det som et permanent akuttilbud. Ministeriet har endnu
ikke modtaget evaluering fra den anden kommune, hvor et forsøg er afsluttet.
Efter servicelovens § 184 kan Social- og Ældreministeriet, for at fremme
forsøgsvirksomhed og udvikling på det sociale område, efter ansøgning fra en
kommunalbestyrelse, et regionsråd eller et privat tilbud give godkendelse til, at
servicelovens regler fraviges som led i et forsøg under forudsætning af, at en
række betingelser er opfyldt.
Det er en betingelse for godkendelse af et forsøg:
At forsøgsperioden er afgrænset. Forsøgsperioden fastsættes i det
enkelte tilfælde ud fra en konkret vurdering, men forsøget kan som
udgangspunkt ikke strække sig ud over 4 år.
At forsøget evalueres. Formålet hermed er at sikre, at forsøget kan
medvirke til en længerevarende udvikling på det sociale område.
Der kan ikke gives godkendelse til:
Forsøg, som indebærer, at borgere stilles dårligere end efter loven.
Forsøg om særlige dag- og klubtilbud til børn og unge med betydeligt
og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. §§ 32 og 36, der
medfører fravigelse af de almindelige regler om forældrenes
egenbetaling.
Forsøg, som medfører statslige merudgifter.
1
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 137: Status på forsøg efter serviceloven § 184 for 2021, fra social- og ældreministeren
2531605_0002.png
Forsøg, som indebærer fravigelse af reglerne om tilsyn.
Forsøg, som indebærer fravigelse af reglerne om klage.
Social- og ældreministeren offentliggør hvert år en status for anvendelse af
servicelovens forsøgsbestemmelse.
De årlige statusoversigter offentliggøres på Social- og Ældreministeriets
hjemmeside sammen med forsøgsgodkendelserne for de til enhver tid
igangværende forsøg.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2