Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 136
Offentligt
2548315_0001.png
Brief fra Law Shifters lyttemødet i Mariakirken 16 Marts 2022
Sexarbejdere, stofbrugere og immigranter skriver nye lovforslag.
Organisationer tilstede:
Kirkens Korshær Kompasset, Dugnad, Antidote Danmark, SIO Sexarbejdernes Interesse
Organisation, Gadejuristen, Brugernes Akademi og Brugerforeningen,
Publikum tilstede bl.a.:
Thomas Warburg, næstformand for Vesterbro Lokaludvalg, Katrine Kildgaard, Social-,
sundhed- og omsorgsordfører for Radikale Venstre i Borgerrepræsentationen, Martin Dommerby politisk ordfører,
Venstres Ungdom, Vegansk Frigørelsesfront, SF Ungdom og publikum.
Kunstner, Stine Marie Jacobsen:
Nu har I alle talt sammen og jeg kunne godt tænke mig at
høre fra publikum. Hvad har I hørt og oplevet i dag? Hvad tager I med jer og kunne I endda
forpligtige jer til noget? Vil I handle anderledes fremover?
Venstres Ungdom, ordfører, Martin Dommerby:
Til at starte med vil jeg gerne sige tak for alle
samtalerne. Den her aften har i sandhed været en øjenåbner for mig. Jeg har fået rigtig meget
ud af det og kan love jer at jeg vil gå hjem og handle på det her. Jeg har taget noter, og det er
faktisk fordi jeg gerne vil have at det vi har talt om bliver omsat til konkret politik, ikke kun i
Venstres Ungdom, men også længere oppe næste gang når vi har samtaler med moderskibet så
at sige.
Konkret hvad jeg tager med herfra, er hvad det er for en tilværelse, som brugere af stoffer går og
lever i. Og når det kommer til EU borgere, da fik jeg snakket med Kompasset, at der ikke bare står
et team af arbejdere klar som kan sige “værsgo her er et arbejde”, men at der faktisk er
problemer med noget så banalt som at skrive en arbejdskontrakt og få et cpr nummer. Kort sagt,
jeg kunne blive ved, men det jeg vil sige alt i alt, er at jeg tager en pokkers masse input med
herfra. En øjenåbner og jeg vil helt sikkert bruge det aktivt fremadrettet.
Kunstner, antropolog Janus Høm:
Jeg har lært at bruge en naloxone spray i dag. Og det er jeg
enormt glad for, fordi jeg bor på Vesterbro og har før måtte hjælpe folk der ikke har haft det
godt. Jeg arbejder på et herberg og at stå i den situation at man ikke kan hjælpe er frygtelig.
Jeg er virkelig glad for den her næsespray. Tak til Antidote Danmark.
SF Ungdom, medlem Trine Horsens: Noget
af det, jeg tager med mig tilbage er helt fra da jeg
kom ind og hørte sætningen: “hvis du ikke har et sted at bo, så kan du ikke få et CPR nummer og
hvis du ikke har et CPR nummer kan du ikke få et job”. Noget af det jeg har hørt fra de forskellige
organisationer idag er at der virkelig er mange lovgivningsmæssige ting som faktisk burde være
forholdsvis enkle at fixe. I hvertfald hvis man gør opmærksom på det - og det er noget jeg tager
med mig fra i dag.
Vi vil tage en snak omkring, hvad de politikere vi møder til daglig ikke har set. Fordi det er min
fornemmelse at der faktisk er rigtig mange, der gerne vil det her eller man måske har overset
fordi det er grupper der kan have svært ved at kæmpe for dem selv. Og det er derfor det er så
fedt at se der er så mange der kæmper med dem for at skabe noget større fokus. Antidote er et
mega fedt projekt, det er I allesammen. Jeg synes det er mega inspirerende hvor meget socialt
ansvar et projekt som Mariaprojektet kan tage.
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 136: Invitation fra Maria Projektet og Law Shifters til et offentligt politisk lyttemøde onsdag d. 16/3-2022 kl 17-20 i Mariakirken
SF Ungdom, sekretær for socialpolitik, Miriam Mouritsen:
Der findes jo endnu flere problemer
på socialområdet end jeg troede. Jeg havde mange gode snakke i dag og især med Kompasset
talte vi om at det handler om penge. Måske skal vi bare lave et helt konkret forslag der siger at så
og så mange penge på finansloven øremærket til socialområdet, fordi jeg har opdaget at der er ret
mange partier som har nogle gode holdninger, men det forsvinder i bureaukratiet, og fordi der
mangler penge. At der skal flere penge på finansloven til socialområdet er noget vi tager med fra
samtalerne idag og giver videre til vores partier inde i Folketinget.
Vegansk Frigørelsesfront, Maria Nørgaard Andersen:
Tak for invitationen, det har været helt
fantastisk at være her i dag. Jeg er fuldstændig ‘mindblown’. Det er virkelig et fedt arrangement.
Vi er en ny ungdomsforening, som arbejder for rettigheder til ALLE. Her handler det også om dele
af befolkningen der tit er overset. Derfor betyder det noget for os at vi kan være med her idag og
lære en hel masse om hvordan vi kan hjælpe. Det er der mange af os der ikke ved, fordi vi ikke er i
de udsatte situationer. Jeg kan ikke love alt for meget, men vi vil gerne lytte og vi vil gerne komme
ud og besøge jer allesammen. Fedt at møde så mange der kæmper for en bedre og mere retfærdig
verden. Fordi det vil vi helt vildt gerne være med til.
Kurator Matthias Hvass Borello:
Tusind tak, også for at dele nogle af de manifestationer, der
kommer ud af at mødes med hinanden og lytte. Et kunstværk kan være en rigtig god anledning til
at slippe nogle af de roller man måske normalt påtager sig i sit arbejde eller hverdag. Et kunstværk
kan være et frikvarter til at slippe nogle strukturelle forståelser og metoder, se på noget igen og
høre nogen udtale noget på en anden måde, da kunsten kan være en måde at repræsentere nogle
stemmer på, som ikke så tit er en del af den offentlige debat.
Og der synes jeg Law Shifters er meget eksemplarisk. Projektet kommer ud af nogle helt tætte
samtaler der er opstået mellem kunstneren og nogle brugere derude i en helt speciel situation,
hvor der har været noget ærlighed på spil, nogen mennesker der har blottet sig om deres livsilkår.
Stine Marie Jacobsen har håndteret dette bl.a. ved at lave avatarer, som på den ene side
beskytter brugerne men på den anden side også fungerer som en skal, hvor andre med de samme
forhold kan træde ind i. Og i aften fik vi så lige det twist på projektet, som jeg først var lidt i tvivl
om var en god idé; at få en skuespiller til at gøre de udsagn til kroppe igen. Det var meget stærkere
end jeg havde forestillet mig. Så tak til Christian Gade Bjerrum også. Tak til jer allesammen, fordi I
var her, tog jeres tid og lyttede. Forhåbentlig tager I budskabet med videre ud i verden. I er altid
meget velkomne til at komme forbi i Mariakirken og snakke med mig. Tak for i aften.
www.mariaprojektet.dk
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 136: Invitation fra Maria Projektet og Law Shifters til et offentligt politisk lyttemøde onsdag d. 16/3-2022 kl 17-20 i Mariakirken
2548315_0003.png
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 136: Invitation fra Maria Projektet og Law Shifters til et offentligt politisk lyttemøde onsdag d. 16/3-2022 kl 17-20 i Mariakirken
2548315_0004.png
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 136: Invitation fra Maria Projektet og Law Shifters til et offentligt politisk lyttemøde onsdag d. 16/3-2022 kl 17-20 i Mariakirken
2548315_0005.png
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 136: Invitation fra Maria Projektet og Law Shifters til et offentligt politisk lyttemøde onsdag d. 16/3-2022 kl 17-20 i Mariakirken
2548315_0006.png
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 136: Invitation fra Maria Projektet og Law Shifters til et offentligt politisk lyttemøde onsdag d. 16/3-2022 kl 17-20 i Mariakirken
2548315_0007.png
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 136: Invitation fra Maria Projektet og Law Shifters til et offentligt politisk lyttemøde onsdag d. 16/3-2022 kl 17-20 i Mariakirken
2548315_0008.png
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 136: Invitation fra Maria Projektet og Law Shifters til et offentligt politisk lyttemøde onsdag d. 16/3-2022 kl 17-20 i Mariakirken
2548315_0009.png
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 136: Invitation fra Maria Projektet og Law Shifters til et offentligt politisk lyttemøde onsdag d. 16/3-2022 kl 17-20 i Mariakirken
2548315_0010.png