Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 133
Offentligt
Til Social - og Ældreminister Astrid Krag!
Onsdag d. 9. febr. 2022 tonede du frem i DEADLINE, hvor vigtig det var for Regeringen at
tvangsfjerne børn, som din Statsminister lagde op til i sin første nytårstale. Vi kunne på en
graf se, at tvangsfjernelse var steget betydeligt i de sidste 2 år, altså efter Statsministerens
udmelding, at flere børn skal tvangsfjernes. Jeg har været frivillig bisidder i 14 år i
Fredericia Kommune og har mine kontakter til andre kommuner, hvor jeg også er bisidder,
da jeg har uddannelsen, og jeg må sige, at jeg er rystet over det, som foregår i
kommunerne, hvor man fjerne børn fra deres netværk, fordi familien i en kortere periode er
i krise, som oftest fordi man har en eller to børn med diagnoser, og som ikke magter den
normale skolegang, eller det kunne være sygdom eller mistet arbejde, i stedet for at give
de pågældende familier støtte, så fjerner man børnene, hvorefter man laver
en Forældrerevnetes af en inkompetent psykolog, som vi også har set flere af i den
sammenhæng, imens kommunerne vende det blinde øje til. Jeg har hvert eneste gang
oplevet, at når børnene bliver anbragt i en plejefamilie, så er der et samarbejde mellem
plejefamilien og kommunen, som forhindrer familierne i at have kontakt med deres børn
eller under overvågning, så det hele bliver kunstig. Jeg vil næsten sige at børnene bliver
opdraget til at hade deres forældre, så de ikke ønsker at se dem. De bliver med andre ord
Statens børn. På den måde varetager Regeringen med deres budskab ikke BARNETS
TARV, men Regeringen får gjort flere af disse børn til kontanthjælpsmodtagere på lang
sigt.
BARNETS REFORM som udkom i 2011 har aldrig været implementeret i kommunerne, en
lov som siger at alt andet skal være afprøvet før en tvangsfjernelse. HVORFOR IKKE?
Nogle børn har brug for at komme væk fra deres forældre, som ikke kan varetager dere
forældreansvar og kommer i en plejefamilie, hvor de mærke kærlighed og omsorg.
Til Social - og Ældreminister Astrid Krag!
Onsdag d. 9. febr. 2022 tonede du frem i DEADLINE, hvor vigtig det var for Regeringen at
tvangsfjerne børn, som din Statsminister lagde op til i sin første nytårstale. Vi kunne på en
graf se, at tvangsfjernelserne var steget betydeligt i de sidste 2 år, altså efter
Statsministerens udmelding, at flere børn skal tvangsfjernes. Jeg har været frivillig bisidder
i 14 år i Fredericia Kommune og har mine kontakter til andre kommuner, hvor jeg også er
bisidder, da jeg har uddannelsen, og jeg må sige, at jeg er rystet over det, som foregår i
kommunerne, hvor man fjerne børn fra deres netværk, fordi familien i en kortere periode er
i krise, som oftest fordi man har en eller to børn med diagnoser, og som ikke magter den
normale skolegang, eller det kunne være sygdom eller mistet arbejde, i stedet for at give
de pågældende familier støtte, så fjerner man børnene, hvorefter man laver en
forældreevnetest af en inkompetent psykolog, som vi også har set flere af i den
sammenhæng, imens kommunerne vende det blinde øje til. Jeg har hvert eneste gang
oplevet, at når børnene bliver anbragt i en plejefamilie, så er der et samarbejde mellem
plejefamilien og kommunen, som forhindrer familierne i at have kontakt med deres børn
eller under overvågning, så det hele bliver kunstig. Jeg vil næsten sige at børnene bliver
opdraget til at hade deres forældre, så de ikke ønsker at se dem. De bliver med andre ord
Statens børn. På den måde varetager Regeringen med deres budskab ikke BARNETS
TARV, men Regeringen får gjort flere af disse børn til kontanthjælpsmodtagere på lang
sigt.
BARNETS REFORM som udkom i 2011 har aldrig været implementeret i kommunerne, en
lov som siger at alt andet skal være afprøvet før en tvangsfjernelse. HVORFOR IKKE?
Nogle børn har brug for at komme væk fra deres forældre, som ikke kan varetager dere
forældreansvar og kommer i en plejefamilie, hvor de mærke kærlighed og omsorg.
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 133: Henvendelse af 17/2-22 fra Karen Møberg om Tvangsfjernelse af børn
TV2s dokumentar viste en udmærket beskrivelse fra Fanø, hvad Regeringens politik gør
ved normale familier, som jeg vil opfordre dig til at se, det kunne give dig et indblik i, som
et par forsker på området i DEADLIN også udtrykte bekymring for.
Jeg har i de 14 år som bisidder haft hjælp af en dommer, advokat og domsmand, som alle
tre var rystet over, at man udsatte familierne for en sådan pres, så de fik PTSD og var ude
af stand til at arbejde, selv personer med mellemstore stillinger, hvilket vil sige at børn og
forældre ender med en livslang offentlig forsørgelse. Desuden gennemgik de tre omtalte
personer 5 sager ud af 80 sager i Fredericia Kommune, og der var 6-8 lovovertrædelser i
hver sag og sagsbehandlingen var ifølge deres viden fuldstændig uanstændig. For 14 år
siden sendte jeg 30 sager i Ankestyrelsen, der alle blev sendt retur til fornyet vurdering.
Hvis du som ansvarlig minister vil gøre noget på området, så skal disse Familiesager væk
fra kommunerne, for der bliver skrevet alt for mange usandheder i journalerne om
familierne, som går videre til Ankestyrelsen, der efterfølgende giver kommunerne ret, da
de ikke har mulighed for at vurdere sagerne på anden måde. Jeg har som bisidder været
nødt til at kontakte Ankestyrelsen, for at se om alle relevante papirer var med, og det har
jeg endnu ikke oplevet. Det siger en hel del om, at Familiesagerne skal dømmes af
uvildige personer og ikke af inkompetente og uduelige sagsbehandler, der er styret af
chefer, der igen er styret af et Byråd, for de gode sagsbehandler forlader mange
kommuner, da de er uddannet til at hjælpe familie og ikke til at ødelægge.
Jeg håber, at du giver dig tid til at læse mit indlæg og giver mig et seriøst svar på min
henvendelse, for det står rigtig skidt til i mange kommuner, hvor flere familier bliver
ødelagt. ER DET FORMÅLET?
Med venlig hilsen
Karen Møberg