SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4

Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 12
Offentligt

KAPITEL IV

HELBRED OG

ÆLDRES

BESKÆFTIGELSE

Dansk Økonomi, efterår 2021

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

KAPITEL IV

HELBRED OG ÆLDRES BESKÆFTIGELSE

Kapitlet belyser, hvor meget ændringer i danskernes hel-

bred påvirker ældres beskæftigelse.

Kapitlets analyser viser, at danskernes helbred forværres

med 2-3 pct. årligt over livet.

Den gradvise forværring i helbredet over livet reducerer

beskæftigelsen. Men analyserne viser også, at helbredet

ikke er en hindring for, at danskerne udskyder tilbagetræk-

ningsalderen de kommende år.

Beregningerne i kapitlet viser yderligere, at det kun er en

lille del af stigningen i beskæftigelsen blandt ældre de se-

neste 20 år, som kan forklares af helbredsforbedringer.

Dansk Økonomi, efterår 2021

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Indledning

IV.1

Beskæftigelsen er

steget mere, end

hvad reformer kan

forklare

INDLEDNING

Erhvervsdeltagelsen og beskæftigelsen blandt de ældre er siden årtu-

sindeskiftet steget markant. En væsentlig årsag er de gradvise forhø-

jelser af efterløns- og folkepensionsalderen, som har fundet sted i pe-

rioden 2014-19, og som blev vedtaget med Velfærdsaftalen fra 2006

og fremrykket med tilbagetrækningsreformen fra 2011. Dette blev der

set nærmere på i formandskabets rapport fra foråret 2021. Her blev det

imidlertid også konkluderet, at selvom reformbidragene er betydelige,

kan de ikke forklare hele stigningen i erhvervsdeltagelsen og beskæf-

tigelsen i 2014-19. Andre faktorer har været i spil.

En af de faktorer, der må forventes at påvirke erhvervsdeltagelsen og

beskæftigelsen blandt de ældre, er deres helbredstilstand. Hvis helbre-

det forhindrer deltagelse på arbejdsmarkedet, vil det begrænse be-

skæftigelsen. Omvendt vil et forbedret helbred kunne bidrage til at ud-

skyde tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet og dermed potentielt

være med til at forklare, hvorfor erhvervsdeltagelsen og beskæftigel-

sen er steget mere, end hvad der kan forklares reformerne.

Kapitlet undersøger, hvordan danskernes helbred påvirker deres er-

hvervsdeltagelse og beskæftigelse. Der ses på, hvordan danskernes

helbredstilstand generelt udvikler sig over livet, og det belyses, hvor-

dan udviklingen i helbredet har været de seneste år. Svarene på disse

spørgsmål er relevante for at kunne vurdere sandsynligheden for, at

de fremtidige forhøjelser i tilbagetrækningsaldrene også vil resultere i

senere tilbagetrækning.

Der findes ikke en generel accepteret metode for, hvordan befolknin-

gens helbredstilstand måles. I kapitlet opgøres danskernes helbreds-

tilstand ved et såkaldt sundhedsunderskudsindeks, som beregnes

med udgangspunkt i svarene fra en spørgeskemaundersøgelse og ud

fra en bred definition af helbred, hvor både tilstedeværelsen af syg-

domme, fysisk og mental funktionsevne og selvoplevet helbred danner

grundlag for indekset. Sundhedsunderskudsindekset er valgt, fordi må-

let anses for at være fysiologisk meningsfyldt, og fordi der eksisterer

en etableret metode at foretage økonomiske analyser af aldring.

Indekset angiver omfanget af sundhedsmæssige problemer, som den

enkelte pådrager sig over livet, og det udgør et teoretisk og empirisk

funderet mål for, hvordan mennesker helbred udvikler sig i takt med,

at de bliver ældre. Vurderet ud fra dette indeks forværres den enkelte

danskers helbred i gennemsnit med 2-3 pct., når han eller hun bliver

Helbredet må

forventes at påvirke

beskæftigelsen

Kapitlet undersøger

helbredets

betydning for

beskæftigelsen

Helbredet opgøres

ved et sundheds-

underskudsindeks

…

… og viser

forværring i helbred

på 2-3 pct. om året

over livet

Dansk Økonomi, efterår 2021

193

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Indledning

et år ældre. Resultatet er i overensstemmelse med en række uden-

landske undersøgelser.

Det er mere usikkert,

hvordan helbredet

har udviklet sig de

senere år

Omvendt kan der ikke drages klare konklusioner om, hvordan befolk-

ningens generelle helbredstilstand har udviklet sig. Beregninger af

sundhedsunderskudsindekset viser forværringer de seneste år, hvis

det beregnes med udgangspunkt i en undersøgelse, mens beregnin-

ger på baggrund af en anden undersøgelse viser forbedringer.

Analyserne viser som ventet, at den gradvise forværring af helbredet

over livet reducerer beskæftigelsen for danskere over 50 år. Der er

derfor tilsyneladende et potentiale for at øge den strukturelle beskæf-

tigelse, hvis der gennemføres tiltag, som forbedrer danskernes hel-

bred. Helbredsforværringer har indtil nu haft større betydning for be-

skæftigelsen for danskere i 50erne end danskere i 60erne og 70erne,

hvor danskerne i højere grad trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet

af andre årsager end helbredet.

I kapitlet belyses også, hvor meget af den markante stigning i ældres

beskæftigelse de seneste 20 år, som kan forklares af gradvise forbed-

ringer i helbredet. Beregningerne i kapitlet viser, at det kun er en lille

del af beskæftigelsesfrekvensen de seneste 20 år, som kan forklares

af helbredsforbedringer. Reformer og andre forhold har langt større be-

tydning.

Analysen viser imidlertid også, at der i årene efter efterlønsalderen er

et sundhedspotentiale for at øge danskernes beskæftigelse, da mange

raske danskere har trukket sig tilbage. Dette taler isoleret set for, at de

ældres helbred ud fra en gennemsnitsbetragtning ikke er en væsentlig

barriere for en senere tilbagetrækning, som de fremtidige forhøjelser

af efterløns- og folkepensionsalderen lægger op til.

Udviklingen i sundhedspotentialet kan dog dække over betydelige for-

skelle mellem grupper i arbejdsstyrken, ligesom der er forskelle i kra-

vene til forskellige jobfunktioner. Der kan være grupper på arbejdsmar-

kedet, hvor forlængelse af arbejdslivet til slutningen af 60erne vil være

en stor udfordring.

Tilbagetrækningsalderen om 10-20 år afhænger derudover ikke kun af

arbejdstagernes helbredsmæssige forudsætninger og præferencer for

at arbejde til en senere alder, men også af arbejdsgivernes indstilling

overfor de ældre. Arbejdsgiverne kan for eksempel være mindre tilbø-

jelige til at ansætte en person, som er i 60erne, fordi arbejdsgiverne

forventer, at arbejdstagernes produktivitet og omstillingsparathed fal-

der med alderen.

Helbredet påvirker

beskæftigelsen …

… men forklarer kun

lidt af den senere

tilbagetrækning

Helbred ligner

ikke en væsentlig

barriere for senere

tilbagetrækning …

… men kan være

udfordring for

grupper på

arbejdsmarkedet …

… og senere

tilbagetrækning

afhænger også af

arbejdsgiverne

194

Dansk Økonomi, efterår 2021

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Sundhedsunderskuds- indekset og andre mål

Der ligger et stort

arbejde forude

Der mangler generelt viden om sammenhængen mellem helbred og

beskæftigelse. Arbejdet i dette kapitel er kun et lille skridt på vejen. En

bedre forståelse af sammenhængen har væsentlig betydning for at

kvalificere udviklingen i fremskrivningen af beskæftigelsen og dermed

holdbarheden af de offentlige finanser. Derudover udstår der et stort

arbejde med at kvalificere, hvordan man igennem den økonomiske po-

litik kan påvirke beskæftigelsen igennem ændringer i helbredet. Det

langsigtede mål bør derfor være at øge forståelsen af sammenhængen

mellem helbred og beskæftigelse.

I det næste afsnit beskrives teorien bag sundhedsunderskudsindekset.

I afsnit IV.3 beregnes det, hvordan helbredet udvikler sig for den en-

kelte gennem livet målt ved sundhedsunderskudsindekset. I afsnit IV.

4 beskrives det, hvordan befolkningens generelle helbred har udviklet

sig over tid. I afsnit IV.5 analyseres det, hvordan udviklingen i helbredet

gennem livet og over tid påvirker erhvervsdeltagelsen og beskæftigel-

sen. Afsnit IV.6 opsummerer og konkluderer.

Kapitlets indhold

IV.2

SUNDHEDSUNDERSKUDS-

INDEKSET OG ANDRE MÅL

Aldring kan defineres som en iboende og progressiv proces, hvorved

kroppen gradvist taber funktionsevne, og som kulminerer i afgang ved

døden, jf. Arking (2006). Måling af sundhedstilstanden henover livet er

således sammenfaldende med at måle udviklingen i aldringsproces-

sen. Dette afsnit forklarer, hvordan dette

‒

med afsæt i litteraturen på

området

‒

foreslås gjort i kapitlet. I de næste to afsnit operationaliseres

det valgte mål på data for Danmark, og det klarlægges, hvordan det

valgte mål udvikler sig i gennemsnit. I afsnit IV.5 vil målet endvidere

blive anvendt til at studere sammenhængen mellem aldring, erhvervs-

deltagelse og beskæftigelse.

Indhold i afsnittet

TEORI: FRA SUNDHEDSKAPITAL TIL -UNDERSKUD

Sundhedskapital

og aldring

For økonomer er den klassiske tilgang til analysen af aldring den så-

kaldte ”Grossman-model”, jf. Grossman (1972) og boks IV.1. Koncep-

tuelt anses individet for at være født med en vis mængde ”sundheds-

kapital” der gradvist nedslides livet igennem. Når kapitalmængden når

en kritisk undergrænse, afgår personen ved døden. Tidspunktet, hvor

Dansk Økonomi, efterår 2021

195

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Sundhedsunderskuds- indekset og andre mål

dette sker, kan påvirkes via sundhedsinvesteringer, der tjener til at op-

bygge sundhedskapitalen. Disse investeringer antages individet at ville

udføre, da en god sundhedstilstand har nytteværdi i sig selv eller må-

ske fordi en bedre sundhedstilstand forøger arbejdsevnen, hvilket tilla-

der individet at finansiere forbrug, der tillægges værdi. Udviklingen i

sundhedskapitalen fra vugge til grav kan konceptuelt ses som udtryk

for aldringsprocessen.

Udfordringen

ved at følge

aldringsprocessen

via sundhedskapital

Grossman-modellen har ledt til mange nyttige indsigter, men er karak-

teriseret ved den grundlæggende vanskelighed, at det konceptuelle

mål for aldring - ”sundhedskapital” - ikke har en specifik empirisk mod-

part. Modellens forudsigelser kan rimeligvis testes ved brug af data for

sundhedsinvesteringsniveauer, men selve målet for sundhed, eller ald-

ring, lader sig ikke umiddelbart kvantificere. Det har givet anledning til,

at mange forskellige mål er blevet foreslået som approksimationer. Ne-

denfor berøres nogle af disse, og deres anvendelse i sundhedsøkono-

misk forskning.

En nyere modelramme til analysen af aldring er foreslået i Dalgaard og

Strulik (2014). Den centrale forskel til Grossman-modellen består i den

konceptuelle tilgang til modellering af aldring, som er hentet fra biolo-

gisk og medicinsk forskning. Igennem livet bliver individet progressivt

mere svagelig indtil almindelig funktionsevne ophører, og livet får en

ende. Tidspunktet for livets ende kan påvirkes, i lighed med Grossman-

modellen, via bevidste investeringer i sundhed, der dæmper tempoet

for den stigende svagelighed. Motivationen for foretage den slags in-

vesteringer er grundlæggende den samme som i Grossman-modellen.

En nyttig egenskab ved denne alternative modelleringstilgang er, at

der foreligger et konkret mål for ”svagelighed” fra den gerontologiske

litteratur i form af ”sundhedsunderskudsindekset”. Sundhedsunder-

skudsindekset er konceptuelt forankret i pålidelighedsteorien for biolo-

gisk aldring, jf. boks IV.2. Og den generelle forklaring på menneskelig

aldrig er i overensstemmelse med den almindelige opfattelse inden for

medicinsk videnskab, jf. Strulik (2021). Dermed haves en samlet mo-

del, hvor der er meget nær korrespondance mellem objektet, der teo-

retisk modelleres, som er aldring, og dets empiriske måling.

Sundhedsunderskud

og aldring

Alternativ

modelramme tillader

en teori-forankret

måling af

aldringsprocessen

196

Dansk Økonomi, efterår 2021

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Sundhedsunderskuds- indekset og andre mål

BOKS IV.1

SUNDHEDSKAPITAL: GROSSMANN-TEORIEN

Den første til at udvikle en økonomisk teori for efterspørgsel efter sundhed og sundhedskapital var

Grossmann (1972). Teorien bag sundhedskapital er inspireret af teorier for udvikling og nedslidning

af fysisk kapital. I Grossmanns teori antages det, at hver person er født med en sundhedskapital,

der over livet er udsat for nedslidning med en fast teknologisk og biologisk bestemt rate. Afskrivnin-

gen af sundhedskapital afhænger eksempelvis af alder og social status. Et menneskes sundheds-

kapital kan øges via investeringer i sundhedstiltag. Sundhedskapitalen øges for eksempel, hvis man

får udskiftet en nedslidt hofte.

Grossmans teori har givet flere værdifulde indsigter. Eksempelvis giver modellen en forståelse for,

hvorfor den enkelte vil investere mere i sundhed, når der kommer mere effektive behandlinger som

følge af medicinske og teknologiske opdagelser. På en række punkter kan Grossmanns teori ikke

forklare den observerede udvikling i sundhed. Empiriske studier viser, at forskelle i sundhed blandt

befolkningen øges, som personer bliver ældre. Imidlertid indebærer Grossmanns teori, at det stør-

ste fald i sundhedskapitalen finder sted ved livets begyndelse som følge af antagelsen om en fast

nedskrivningsrate. Det betyder isoleret set, at forskelle mellem personer, der er født med forskellige

niveauer for sundhedskapital, vil tendere mod at blive mindre livet igennem, jf. Dalgaard mfl. (2021).

Teorien tilsiger også, at sundhedsudgifterne vil vokse med alderen, da det kræver øgede investe-

ringer at fastholde sundhedskapitalen, når afskrivningstakten stiger.

Empiriske analyser viser imidlertid, at afstand til døden også har betydning for udviklingen i sund-

hedsudgifterne, jf. De Økonomiske Råds formandskab (2019) og Zweifel mfl. (1999). En udfordring

ved teorien er også, at nedslidningsraten skal vokse i takt med, at en person ældes i kalenderår,

men den biologiske aldring følger ikke nødvendigvis alderen. Der er således stor variation i den

biologiske aldring på tværs af en årgang. Hvis ikke nedslidningsraten stiger med alderen, vil Gross-

manns model tilsige, at den enkelte kan og vil vælge at leve for evigt, jf. Dalgaard og Strulik (2015).

Endeligt er et kritikpunkt ved teorien, at sundhedskapital er en latent variabel, det er således ikke

muligt at observere personers aldringsniveau, med afsæt i teorien.

Dansk Økonomi, efterår 2021

197

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Sundhedsunderskuds- indekset og andre mål

BOKS IV.2

PÅLIDELIGHEDSTEORIEN

Anvendelse af pålidelighedsteori fra ingeniørvidenskaben (reliability

theory)

til at beskrive biologisk

aldring tilskrives Gavrilov og Gavrilova (2001).

Grundlæggende ses aldring som en proces, hvor systemet (kroppen) gradvist mister overskudska-

pacitet, hvilket i sidste ende leder til systemfejl (død). Perspektivet er relevant for mekaniske anord-

ninger, men er også meningsfyldt for menneskekroppen. Eksempelvis fødes et individ med ti gange

mere lungekapacitet end påkrævet for overlevelse, jf. Fries (1980). Henover livet mistes overskuds-

kapaciteten, helt eller delvist. På basis af tilgangen lader en række kendte regulariteter for menne-

skelig aldring sig forklare, herunder det faktum at sandsynligheden for at dø stiger med alderen; den

såkaldte Gompertz-Makeham lov, jf. Gompertz (1825) og Makeham (1860), lader sig således for-

klare.

Sundhedskapital

eller sundheds-

underskud: gør det

en forskel?

Umiddelbart kunne man fristes til at tro, at forskellen i de to modeltil-

gange alene er ordvalget; sundhedskapital overfor sundhedsunder-

skud.

Det er imidlertid ikke tilfældet, siden beskrivelsen af aldring på

en biologisk og medicinsk meningsfyldt facon, som ikke var kendt i

1972, viser sig at løse en række forudsigelsesproblemer ved den tra-

ditionelle Grossman-model. Eksempelvis undgås forudsigelsen om, at

vores sundhedsinvesteringer automatisk skulle være stigende med

kronologisk

alder fremfor, som empirien viser,

fysiologisk

alder i form

af (tidsmæssig) afstand til død. Ligeledes bidrager den alternative mo-

delramme til en øget forståelse af, hvorfor ugunstig sundhedsmæssig

påvirkning på fosterstadiet kan give anledning til sundhedsmæssige

problemer for personen i et senere livsstadie, jf. Dalgaard mfl. (2021),

hvilket Grossman-modellen kun med stor vanskelighed kan forklare, jf.

f.eks. Almond og Currie (2011).

Af ovenstående grunde vil kapitlet gennemgående betjene sig af sund-

hedsunderskudsindekset i forhold til måling af aldring for en årgang

eller kohorte. Dels fordi målet kan anses for at være fysiologisk me-

ningsfyldt, og dels fordi der eksisterer en etableret måde at foretage

økonomiske analyser af aldring, set igennem denne optik. Det sidste

er afgørende, hvis man med tiden ønsker at uddybe modelleringen af

samspillet mellem individets adfærd, tempoet på individets aldring livet

igennem, og konsekvenser heraf for f.eks. tilbagetrækning. Samtidigt

er det klart, at der ikke er en universel konsensus om, hvordan aldring

”måles”. Derfor berøres og diskuteres andre perspektiver på en sådan

måling også sideløbende, og det nedenstående afsnit beskriver alter-

native mål af sundhed.

Måling af aldring

i kapitlet

198

Dansk Økonomi, efterår 2021

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Sundhedsunderskuds- indekset og andre mål

INDIKATORER TIL MÅLING AF HELBRED

Objektive og

subjektive

indikatorer til

beskrivelse af

helbred

Et godt helbred kan beskrives ud fra forskellige helbredsmæssige for-

hold. Der kan overordnet skelnes mellem ”objektive” indikatorer f.eks.

sygdomsforekomst, som kan måles via stillede diagnoser, og mere

”subjektive” indikatorer, hvor der spørges til den enkeltes selvoplevede

fysiske og mentale funktionsevne, og det kan også være bredere indi-

katorer som for eksempel oplevelse af godt helbred uanset sygdom og

funktionsevne.

De objektive indikatorer som sygdomsforekomst baserer sig ofte på

registre, hvor sygdomstilstand opgøres af sundhedsprofessionelle,

mens de subjektive indikatorer er baseret på selvrapporterede oplys-

ninger fra de respondenter, som deltager i spørgeskemaundersøgel-

sen. Oplysninger om sygdomsforekomst kan dog også opnås ud fra

selvrapporterede data, men der kan være risiko for underrapportering

af sygdomsforekomsten.

Objektive indikatorer såsom diagnoser er pålideligt registreret, men er

ikke nødvendigvis relaterede til tab af arbejdsevne. For eksempel kan

effektiv medicinering betyde, at diagnoser som Type II-diabetes og for-

højet blodtryk ikke forhindrer deltagelse på arbejdsmarkedet. Det vil

føre til en undervurdering af effekten af helbred på arbejdsudbud.

Subjektive indikatorer korrelerer stærkere med tab af arbejdsevne,

men er ofte enten over- eller underrapporterede. En overrapportering

kan ske, hvis personer, der er uden for arbejdsmarkedet, rationaliserer

deres udtræden ved at angive dårligere helbred, end de egentlig har,

jf. Bound (1991). Denne

justification bias

medfører en tendens til at

overvurdere effekten af helbred på arbejdsudbud. En underrapporte-

ring kan opstå på grund af hukommelsesbegrænsninger (recall

errors)

eller andre målefejl og vil medføre en undervurdering af effekten af

helbred på arbejdsudbud. Men disse skævheder med forskelligt for-

tegn kan gå lige op og dermed gøre subjektive indikatorer mere påli-

delige end objektive indikatorer, som kun lider af målefejl.

En måde at håndtere potentiel bias kan være at instrumentere de sub-

jektive helbredsmål med de objektive mål, jf. Stern (1989) og Bound

(1991). Men nyere empirisk forskning viser, at både subjektive og ob-

jektive mål, så længe de er bredt defineret, brugt enten hver for sig

eller med de objektive mål som instrumenter for de subjektive, giver

nogenlunde samme resultater, jf. Blundell mfl. (2021).

Registre eller

selvrapporterede

oplysninger

Objektive indikatorer

ikke nødvendigvis

korreleret med

arbejdsevne

Subjektive

indikatorer stærkere

korreleret med

arbejdsevne…

… men mere

udsatte for upræcis

rapportering

En kombination er

hensigtsmæssig

til undersøgelse af

arbejdsevne

Dansk Økonomi, efterår 2021

199

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Sundhedsunderskuds- indekset og andre mål

Sundheds-

underskudsindeks

opgøres ud fra bred

gruppe af indikatorer

Sundhedsunderskudsindekset opgøres med udgangspunkt i svarene

på spørgeskemaundersøgelser, og der lægges en bred vifte af indika-

torer til grund for opgørelse af sundhedsunderskud. Indekset er både

baseret på de mere ”objektive” indikatorer som f.eks. sygdomsfore-

komst af specifikke selvrapporterede diagnoser, og de ”subjektive” in-

dikatorer som f.eks. selvoplevet fysisk funktion og helbred.

ANDRE MÅL FOR HELBRED

Flere mål for helbred

Udover sundhedsunderskudsindekset findes forskellige andre mål, der

anvendes i forbindelse med vurdering af befolkningers helbredstil-

stand. De forskelige mål afspejler, at der ikke findes ét mål for godt

henholdsvis dårligt helbred, som der er enighed om, men derimod for-

skellige mål, som giver anledning til forskellige perspektiver på et godt

helbred.

I det følgende beskrives en række mål, der ofte anvendes i sundheds-

litteraturen og i sundhedspolitik: Selvvurderet helbred, DALY (disabi-

lity-adjusted life years,

sygdomsjusterede leveår), QALY (quality

adju-

sted life years,

kvalitetsjusterede leveår), ADL og IADL (activities

daily living

instrumental activities of daily living,

almindelig daglig

livsførelse samt mere udadvendte aktiviteter). De forskellige mål an-

vendes til forskellige formål, og det relevante helbredsmål afhænger af

problemstillingen, som ønskes belyst.

Selvvurderet helbred er personers egen vurdering af helbred. Det selv-

vurderede helbred dækker således et bredt helbredsmæssigt perspek-

tiv, såvel sygdomme som fysisk og mental funktionsevne. Såvel dan-

ske som internationale undersøgelser har vist, at selvvurderet helbred

umiddelbart er en god indikator for en persons helbred. Selvvurderet

helbred er således korreleret med risikoen for at dø jf. Bjørner mfl.

(2018) og Idler og Binyamini (1997).

DALY summerer for hver lidelse antallet af tabte leveår på grund af

tidlig død og sygelighed. DALY kan både bruges til at følge udviklingen

i sygdomsbyrden over tid og på tværs af lande. WHO har eksempelvis

foretaget beregninger af DALY for 187 lande. I Flachs (2015) er vist

DALY for 21 udbredte helbredsproblemer for Danmark, Norden og

Vesteuropa, som WHO har beregnet.

QALY anvendes til at måle ændringer i den helbredsrelaterede livskva-

litet efter en intervention. QALY kan derfor eksempelvis anvendes til at

rangordne gevinsten ved forskellige nye medicinske interventioner.

QALY indgår eksempelvis i Medicinrådets vurdering af, om nye medi-

cinske behandlinger skal tages i brug, jf. Medicinrådet (2021).

Fire andre mål til

beskrivelse af

helbred

Selvvurderet

helbred: Tæt

korreleret med

dødelighed

DALY:

Sammenligning over

tid og på tværs af

lande

QALY:

Sammenligning

mellem

interventioner

200

Dansk Økonomi, efterår 2021

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Udviklingen i helbredet gennem livet

ADL: Mål for fysisk

funktionsevne

ADL er et mål for den fysiske funktionsevne og måler personers evne

til at varetage basale funktioner i dagligdagen, som blandt andet om-

fatter evnen til selvstændigt at kunne håndtere påklædning, toiletbesøg

og badning, at kunne rejse sig fra seng og stol samt at spise. Der kan

dannes et indeks over, hvor selvhjulpen en person er. Jo højere en

indeksværdi en person opnår, jo mere selvhjulpen er personen. ADL

kan anvendes af sundhedsprofessionelle til eksempelvis at vurdere,

om der er behov for at iværksætte tiltag til at forbedre funktionsevnen,

og om tiltag giver de ønskede fremskridt i funktionsevnen.

IADL (I står for instrumental) måler funktionsevne, der gør det muligt

for personer at kunne leve et selvstændigt liv. Det omfatter mere kom-

plekse funktioner end de basale fysiske funktioner som eksempelvis

indkøb, madlavning, komme rundt i nabolaget, ordne egne pengesager

og foretage telefonopkald.

I resten af kapitlet fokuseres på sundhedsunderskudsindekset, som

beregnes på baggrund af data fra spørgeskemaundersøgelser. Det er

et bredere sundhedsmål, som medtager elementer af mange disse be-

skreve mål, idet der både indgår selvrapporterede sygdomme samt

selvoplevet fysisk og psykisk funktionsevne og helbred.

IADL: Bredere mål

for funktionsevne

Sundheds-

underskudsindekset

medtager flere

elementer

IV.3

UDVIKLINGEN I HELBREDET

GENNEM LIVET

I afsnit IV.2 blev teorien bag sundhedsunderskudsindekset beskrevet.

Formålet med dette afsnit er at beregne sundhedsunderskudsindekset

for danskerne, hvor der tages udgangspunkt i svarene fra to spørge-

skemaundersøgelser. Først forklares metoden til at beregne sund-

hedsunderskudsindekset. Derefter beskrives resultaterne fra andre

empiriske undersøgelser af sundhedsunderskudsindekset. Sidst i af-

snittet præsenteres en beregning af, hvordan danskernes sundheds-

underskudsindeks udvikler sig gennem livet. Beregningen af sund-

hedsunderskudsindekset anvendes i afsnit IV.5, hvor sammenhængen

mellem helbred og beskæftigelse estimeres.

Indhold i afsnittet

Dansk Økonomi, efterår 2021

201

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Udviklingen i helbredet gennem livet

METODE TIL AT BEREGNE

SUNDHEDSUNDERSKUDSINDEKS

Indeks beregnes

med afsæt i en bred

vifte af indikatorer

Beregningen af sundhedsunderskuddet er ret simpelt, jf. Mitnitski mfl.

(2001) og Searle mfl. (2008). Princippet er at opgøre sundhedsunder-

skud såsom symptomer, tegn, handicap eller sygdomme, som rammer

mennesker i takt med, at deres alder stiger. Symptomer kan være for-

højet blodtryk, et tegn kan være søvnproblemer, et handicap kan være

problemer med at gå på trapper, mens en sygdom kan være kræft.

Princippet er, at jo flere helbredsunderskud en person har, jo større er

sandsynligheden for, at personen er skrøbelig. Indekset opgøres ofte

som andelen af underskud (helbredsproblemer) i forhold til det sam-

lede antal mulige opgjorte underskud (helbredsproblemer). I boks IV.3

er principperne bag beregningen af sundhedsunderskudsindekset be-

skrevet, og de er yderligere uddybet i et dokumentationsnotat.

ANDRES BEREGNINGER MED

SUNDHEDSUNDERSKUDSINDEKSET

Generelle mønstre i

andre undersøgelser

Sundhedsunderskudsindekset er blevet anvendt til mange forskellige

analyser af aldring. I de empiriske analyser er fundet nogle resultater,

der er generelle for flere lande.

•

Mænds sundhedsunderskudsindeks er lavere end kvinders,

hvilket bl.a. afspejler en større forekomst af en række ikke-

livstruende sygdomme blandt kvinder end blandt mænd

Stigningen i mænds sundhedsunderskudsindeks henover li-

vet er større end stigningen i kvinders indeks

Sundhedsunderskudsindekset vokser eksponentielt gennem

livet med mellem 2-5 pct. om året.

•

Kønsforskelle:

Kvinders sundheds-

underskudsindeks

er højere end

mænds

Empiriske undersøgelser af sundhedsunderskudsindekset for andre

lande har fundet, at indekset er højere for kvinder end for mænd. Dette

kan umiddelbart virke overraskende, eftersom kvinders middellevetid

generelt er højere end mænds. På trods af dette viser mange under-

søgelser på baggrund af forskelligt datagrundlag, at kvinder hen over

livet tilsyneladende har et dårligere helbred end mænd, men mænd

lider af flere livstruende sygdomme. Dette betegnes

the morbidity-mor-

tality paradox

(sygelighed-dødelighedsparadokset). Forskellen imel-

lem kønnenes syge- og dødelighed har baggrund i både biologiske

faktorer og adfærd, jf. boks IV.4.

202

Dansk Økonomi, efterår 2021

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Udviklingen i helbredet gennem livet

BOKS IV.3

BEREGNING AF SUNDHEDSUNDERSKUDSINDEKS

Indekset opgør antallet af sundhedsunderskud i forhold til antal mulige sundhedsunderskud en per-

son kan besidde i den anvendte opgørelse. Indekset kan derfor antage værdier mellem 0 og 1. Ved

beregningen af sundhedsunderskudsindekset indgår de enkelte helbredsindikatorer på lige fod med

hinanden; hvis en person eksempelvis har 21 ud af 42 opgjorte underskud, så er sundhedsunder-

skudsindekset opgjort til 21/42 = 0,50. Indekset egner sig bedst til at beskrive helbredet for voksne,

hvilket her defineres til at være personer over 20 år.

Der er nogle krav, som skal være opfyldt, for at indekset er anvendeligt til at vise udviklingen i

skrøbeligheden over livet. Konkret skal en indikator, der indgår i indekset opfylde en række kriterier,

jf. Mitnitski mfl. (2002b) og Searle mfl. (2008):

•

De skal være relateret til sundhedsstatus og ikke alder. Gråt hår kan f.eks. ikke indgå, selvom

det er aldersrelateret

Forekomsten af underskud skal generelt stige med alderen

De valgte underskud må ikke være indtrådt for tidligt og være almindelige i befolkningen. Alders-

relateret langsynethed kan derfor ikke indgå, da stort set alle over 55 år har det

De valgte indikatorer skal dække et bredt felt af sundhedsproblemer

Det skal være de samme variable, der indgår over tid.

Listen af indikatorer, der kan indgå, varierer fra milde symptomer som oplevelse af manglende

energi til alvorlige sygdomme som kræft. Det har vist sig, at det ikke er vigtigt, præcist hvilke sund-

hedsunderskud der indgår i det uvægtede sundhedsunderskudsindeks, så længe de opfylder oven-

stående fem kriterier, og der er tilstrækkeligt mange, hvilket af Rockwood og Mitnitski (2007) opgø-

res til mindst 30.

Empiriske undersøgelser har vist, at med mindst 30 indikatorer, er der tale om en høj samvariation

mellem en stigning i sundhedsunderskudsindekset og sandsynligheden for at dø, komme på pleje-

hjem/beskyttet bolig eller en forværring af sundhedsstatus, jf. Rockwood og Mitnitski (2007). Det

forhold, at indekset ikke kræver et meget stort antal indikatorer, kan sandsynligvis forklares ved, at

forskellige sundhedsunderskud er relateret til hinanden. Eksempelvis er forhøjet blodtryk blandt an-

det forbundet med hjerneblødning, hjertesygdomme, demens, ganghastighed og søvnproblemer.

Det betyder, at hvis et sundhedsunderskud mangler på listen, så vil betydningen af dette blive af-

spejlet i en kombination af andre underskud, så længe der er tilstrækkeligt mange indikatorer.

Dansk Økonomi, efterår 2021

203

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Udviklingen i helbredet gennem livet

BOKS IV.4

SYGELIGHED-DØDELIGHEDSPARADOKSET

Biologiske faktorer og adfærd har betydning for kønnenes syglighed og død, jf. Oksuzyan mfl.

(2008).

Biologiske forhold som hormonelle og genetiske faktorer betyder, at mænd er yngre end kvinder,

når de begynder at lide af iskæmiske hjertesygdomme og visse kræftformer, mens kvinder har

større risiko for at blive ramt af autoimmune sygdomme. Det betyder, at en større andel af kvinder

lider af akutte sygdomme og ikke-dødelige kroniske sygdomme som eksempelvis leddegigt, for-

stoppelse, sygdomme i skjoldbruskirtlen og galdeblæren, hovedpine og migræne. Disse giver et

dårligt selvvurderet helbred, men er ikke dødelige sygdomme. Mænd lider i højere grad af livstru-

ende kroniske sygdomme som blodprop i hjertet og hjertekramper, nogle kræftformer, hjerneblød-

ning, KOL, skrumpelever og nyresygdomme.

Der er ligeledes forskelle i den sundhedsmæssige adfærd mellem kvinder og mænd, der også bi-

drager til, at kvinder har mindre risiko end mænd for tidlig død. Kvinder indtager således generelt

set mindre alkohol og psykoaktive stoffer, og de følger i højere grad end mænd de officielle kostråd.

De benytter sig endvidere i større omfang af sundhedsvæsnet og deltager i screeningsprogrammer.

Samlet betyder både de biologiske og adfærdsmæssige forskelle mellem mænd og kvinder, at

mænd tidligere får livstruende sygdomme, mens kvinder først får dem senere i livet.

Det er vanskeligt at fastlægge, hvor stor en del af forskellene i mænd og kvinders levetid der kan

tilskrives biologiske forhold, og hvor stor en del der kan tilskrives sundhedsmæssig adfærd. Men

Schünemann mfl. (2017) har opstillet en model, som afspejler amerikanske data, for akkumulation

af sundhedsunderskud, der forsøger dette. I modellen adskiller mænd og kvinder sig ved forskellig

levetid og forbrug af sundhedsydelser. De finder, at ca. 70 pct. af forskellen i kvinder og mænds

middellevetid kan forklares med kvinders højere forbrug af sundhedsydelser, og at yderligere knap

20 pct.point af forskellen kan tilskrives mænds præferencer for usundt forbrug, der i modellen er

rygning.

Forskellen i levetiden mellem mænd og kvinder er over en periode blevet indsnævret. Forskellen i

middelevetiden mellem mænd og kvinder i Danmark er således blevet reduceret med knap 1/3 de

seneste 40 år. Mayhew og Smith (2014) finder på engelske og walisiske data, at forskellen i mid-

dellevetiden mellem mænd og kvinder i 2030 vil være forsvundet, hvis udviklingen i mænd og kvin-

ders middellevetid fortsætter som i perioden 1950-2009. Dette mønster findes ikke, på danske data,

når undersøgelsen foretages for perioden 1980-2020.

204

Dansk Økonomi, efterår 2021

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Udviklingen i helbredet gennem livet

Negativ

sammenhæng

mellem niveau

og stigning i

sundheds-

underskudsindeks

…

Empiriske undersøgelser viser også, at der er en negativ sammen-

hæng mellem niveauet for sundhedsunderskudsindekset og udviklin-

gen i indekset hen over livet, hvilket benævnes

the law of compensa-

ting frailty,

(loven om kompenserende svagelighed), jf. Mitnitski mfl.

(2002a). Abeliansky og Strulik (2018) finder, at den negative sammen-

hæng mellem niveauet for og udviklingen hen over livet i sundhedsun-

derskudsindekset gælder for mænd og kvinder og på tværs af lande.

Det vil sige, at sundhedsunderskudsindekset mellem mænd og kvinder

mindskes henover livet og mellem lande.

Et tilsvarende mønster, hvor initiale forskelle udjævnes med alderen,

gør sig gældende for udviklingen i dødeligheden mellem populationer,

hvilket kaldes

the law of compensating mortality.

Udviklingen i døde-

ligheden kan beskrives ved Gompertz-Makeham loven, hvor udviklin-

gen i dødeligheden er sammensat af en aldersuafhængig komponent

og en aldersafhængig komponent, der stiger eksponentielt med alde-

ren. The law of compensating mortality indebærer, at den relative for-

skel i dødsrater mellem to populationer (eksempelvis to landes befolk-

ninger) mindskes med alderen, fordi en højere initiale dødsrate i den

”dårlige” population bliver

kompenseret

af en lavere stigning i den al-

dersbetinget dødelighed.

Den årlige stigning i sundhedsunderskudsindekset over livet er bereg-

net til mellem 2-5 pct. om året, jf. tabel IV.1. Undersøgelser har ofte

fundet, at stigningstakten i mænds sundhedsunderskudsindeks er hø-

jere end kvinders. Mitnitski mfl. (2002a) finder, at sundhedsunder-

skudsindekset for Canada stiger med 4,3 pct. for mænd og 3,1 pct. for

kvinder i takt med, at kvinder hhv. mænd bliver et år ældre. For USA

estimerer Searle mfl. (2008), at underskuddet stiger 2 pct. om året,

mens Abeliansky og Strulik (2020) finder en årlig stigning på 5�½ pct.

for mænd og knap 5 pct. for kvinder. Abeliansky og Strulik (2018) finder

for ti europæiske lande, at sundhedsunderskudsindekset vokser med

2,5 pct. om året for mænd og kvinder. Beregningerne i dette afsnit, som

gennemgås nedenfor, finder stigninger på 3 pct. om året med SHARE

data og 2 pct. om året med data fra Den Nationale Sundhedsprofil, som

er to forskellige undersøgelser om befolkningens helbred.

… og for

dødeligheden

Sundheds-

underskudsindekset

stiger hurtigere for

mænd

Dansk Økonomi, efterår 2021

205

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Udviklingen i helbredet gennem livet

TABEL IV.1

ESTIMATER FOR VÆKSTEN I SUNDHEDSUNDERSKUDSINDEKSET

OVER LIVET

De fleste undersøgelser finder forværringer i helbredet over livet på 2-5 pct. om året

Mænd

Kvinder

Samlet

---------------------------- Pct. p.a. ----------------------------

Canada

Mitniski mfl. (2002a)

USA

Searle mfl. (2008)

Abeliansky og Strulik (2020)

Europa

Abeliansky og Strulik (2018)

Danmark

Den Nationale Sundhedsprofil

Anm.:

Kilde:

4,3

3,1

2,0 – 2,6

5,5

4,9

2,5

3,2

2,1

3,0

2,1

De to tal er begge for USA, hvor der er indsamlet oplysninger med 1�½ års mellemrum.

Følgende lande indgår: Østrig, Tyskland, Sverige, Holland, Spanien, Italien, Frankrig, Danmark Belgien

og Schweiz.

Estimationen for Danmark er foretaget for personer på 50 år og derover.

Mitniski mfl. (2002a), Searle mfl. (2008), Abeliansky og Strulik (2020), Abeliansky og Strulik (2018) og

egne beregninger på baggrund af SHARE og Den Nationale Sundhedsprofil.

SUNDHEDSUNDERSKUD BEREGNET PÅ BAGGRUND AF

SHARE OG DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL

To beregninger

af sundheds-

underskudsindeks

for Danmark

Sundhedsunderskudsindekset er beregnet ud fra to spørgeskemaun-

dersøgelser af danskernes sundhed: SHARE, der omfatter 28 europæ-

iske lande og Den Nationale Sundhedsprofil, der alene indeholder op-

lysninger om den danske befolkning. I boks IV.5 er de to datasæt nær-

mere beskrevet, og i baggrundsnotatet er redegjort for dannelsen af

sundhedsunderskudindekset med de to datasæt.

SHARE og Den Nationale Sundhedsprofil er valgt som datagrundlag

for sundhedsunderskudsindekset, fordi disse spørgeskemaundersø-

gelser omfatter en bred vifte af sundhedsoplysninger som mål for funk-

tionsevne, selvopfattet helbred og diagnosticerede sygdomme (selv-

rapporterede). Det har vist sig, at et mål, der omfatter både objektive

En kombination

af subjektive og

objektive mål er

velegnet

206

Dansk Økonomi, efterår 2021

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Udviklingen i helbredet gennem livet

mål som sygdomme, og subjektive sundhedsindikatorer, som f.eks.

selvoplevet helbred, er et godt mål for aldring, jf. Rockwood og Mitnitski

(2007).

BOKS IV.5

SHARE OG DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL

SHARE (Survey of Health, Aging and Retirement in Europe) omfatter interviewdata for personer,

der er fyldt 50 år, fra 28 europæiske lande og Israel, jf. www.share-project.org. Indsamlingen af data

startede i 2004 og deltagerne følges så vidt muligt over tid. Spørgsmålene er eksempelvis relateret

til personers fysiske og psykiske funktionsevne, diagnosticerede sygdomme, familieforhold, ind-

komst og tilknytning til arbejdsmarkedet. Yderligere informationer om dannelse af sundhedsunder-

skud på baggrund af SHARE findes i et dokumentationsnotat.

Den Nationale Sundhedsprofil

Den Nationale Sundhedsprofil omfatter en repræsentativ stikprøve af personer på 16 år og derover

med bopæl i Danmark. Der er gennemført tværsnitsundersøgelser i 2010, 2013 og 2017. I under-

søgelserne er der blevet indsamlet data om sundhed og sygelighed samt forhold af betydning her-

for. Spørgsmålene omfatter eksempelvis fysisk og psykisk funktionsevne, selvvurderet helbred og

diagnosticerede sygdomme. Yderligere information om dannelse af sundhedsunderskudsindeks på

baggrund af Den Nationale Sundhedsprofil findes i dokumentationsnotat.

Baseret på SHARE:

Sundhedsunderskud

stiger med alder og

er højere for kvinder

I figur IV.1 (venstre side) ses udviklingen i sundhedsunderskudsindek-

set beregnet på SHARE-data for henholdsvis mænd og kvinder for

Danmark, og som forventet er det stigende med alderen. Det under-

bygger, at individets sundhedstilstand gradvist forringes livet igennem.

Af figuren fremgår også, at kvinders sundhedsunderskudsindeks ge-

nerelt er højere end mænds, men at stigningstakten i indekset, dvs.

hvorved helbredet forringes, er større for mænd end kvinder.

Dansk Økonomi, efterår 2021

207

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Udviklingen i helbredet gennem livet

FIGUR IV.1

BEREGNET SUNDHEDSUNDERSKUDSINDEKS

Sundhedsunderskudsindeks stiger med alder, og kvinder har højere underskud end mænd

Sundhedsunderskudsindeks

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

0,0

Mænd

Alder

Den Nationale Sundhedsprofil

Sundhedsunderskudsindeks

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

0,0

Mænd

Alder

Kvinder

Anm.:

Kilde:

Figuren viser det gennemsnitlige sundhedsunderskudsindeks fordelt på alder.

Egne beregninger på baggrund af SHARE og Den Nationale Sundhedsprofil.

Baseret på Den

Nationale

sundhedsprofil:

Sundhedsunderskud

stiger med alderen

og højere for kvinder

I figur IV.1 (højre side) er vist udviklingen i sundhedsunderskudsindek-

set beregnet ud fra Den Nationale Sundhedsprofil. Ligesom for sund-

hedsunderskudsindekset beregnet på baggrund af SHARE-data er det

stigende med alderen, og ligeledes ligger indekset højere for kvinder

end for mænd. Niveauet for sundhedsunderskudsindekset beregnet på

baggrund af Den Nationale Sundhedsprofil er dog betydelig højere end

ved beregningen på baggrund af SHARE-data, mens forskellen mel-

lem mænd og kvinder er noget mindre. Det er forskellige spørgsmål,

der indgår i de to undersøgelser. Derfor kan det ikke umiddelbart for-

ventes, at de to indeks har samme niveau, om end de viser samme

udvikling over tid.

Det gennemsnitlige sundhedsunderskudsindeks for hele befolkningen

dækker dog over en stor spredning mellem forskellige grupper. Der er

således en betydelig forskel i niveauet i sundhedsunderskuddet mel-

lem personer med forskellige uddannelser, jf. figur IV.2. Ufaglærte har

det højeste sundhedsunderskudsindeks, mens personer med en lang

videregående uddannelse har det laveste. Sundhedsunderskudsin-

dekset for faglærte er lidt lavere end for ufaglærte, men højere end for

personer med en videregående uddannelse. Data omfatter alle perso-

ner i de pågældende uddannelsesgrupper. Det betyder for eksempel,

at personer med medfødt handicap, der ikke har mulighed for, hverken

at gennemføre en uddannelse eller være på arbejdsmarkedet vil indgå

i gruppen

ufaglærte.

Ufaglærte har det

højeste sundheds-

underskudsindeks

208

Dansk Økonomi, efterår 2021

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Udviklingen i helbredet gennem livet

FIGUR IV.2

SUNDHEDSUNDERSKUDSINDEKS FORDELT PÅ UDDANNELSER

Ufaglærte har det største sundhedsunderskud, mens personer med en lang videregående uddan-

nelse har det mindste sundhedsunderskud

Sundhedsunderskudsindeks

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

0,0

Faglærte

Alder

Sundhedsunderskudsindeks

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

0,0

KVU

Alder

MVU

LVU

Ufaglærte

Anm.:

Kilde:

Ufaglærte omfatter alle personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. KVU: kort videre-

gående uddannelse, MVU: mellemlang videregående uddannelse, LVU: lang videregående uddannelse.

Egne beregninger på baggrund af Den Nationale Sundhedsprofil.

Stigning i sundheds-

underskudsindeks i

overensstemmelse

med andre resultater

Den gennemsnitlige årlige stigning i sundhedsunderskudsindekset er

estimeret ud fra en log-lineær relation, jf. boks IV.6. Når ligningen esti-

meres med afsæt i SHARE for Danmark vokser sundhedsunderskuds-

indekset med 3,2 pct. for mænd og 3,0 pct. for kvinder om året, mens

det ved estimation med Den Nationale Sundhedsprofil vokser med ca.

2 pct. for både mænd og kvinder, jf. tabel IV.2. Stigningen i sundheds-

underskudsindekset på ca. 3 pct. beregnet med afsæt i SHARE er som

nævnt i overensstemmelse med resultaterne, der er fundet for andre

lande, mens den forværring, der findes med udgangspunkt i Den Nati-

onale Sundhedsprofil, er i den lave ende.

Den årlige stigning for fem uddannelsesgrupper er ligeledes estimeret

på baggrund af data fra Den Nationale Sundhedsprofil. Generelt gæl-

der det, at væksten i sundhedsunderskudsindekset øges med læng-

den af uddannelsen. Dette er i overensstemmelse med loven om kom-

penserende svagelighed, som beskrevet ovenfor, da niveauet for

sundhedsunderskudsindekset er lavere, jo højere uddannelsesni-

veauet er, som det fremgår figur IV.2. Den årlige stigning er generelt

set lavere for kvinder end for mænd for alle uddannelsesgrupper bort-

set for gruppen af ufaglærte, hvor stigningen er stort set den samme

for de to køn.

Vækst i

sundhedsunderskud

øges med længde af

uddannelse

Dansk Økonomi, efterår 2021

209

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Udviklingen i helbredet gennem livet

BOKS IV.6

ESTIMATION AF UDVIKLINGEN I SUNDHEDSUNDERSKUDSINDEKSET

OVER LIVET

Undersøgelsen af den gennemsnitlige årlige stigningstakt i sundhedsunderskudsindekset er esti-

meret med følgende log-lineære regressionsligning:

hvor

ℎ��

er sundhedsunderskudsindekset for individ

��

i år t,

��

er en konstant, der tager højde for

en trend i udviklingen ,

��

er alderen for individ

��

i år t,

��

er et individspecifikt konstantled (fixed

effect), og

��

er et stokastisk restled.

ℎ��

��

(1)

De fleste analyser af udviklingen i sundhedsunderskudsindekset over livet er estimeret med log-

lineær specifikation. Det er også gjort i dette kapitel på danske data, da det gør det muligt at sam-

menligne resultaterne med andre lande. En mere præcis beskrivelse fås ved at foretage en ikke-

lineær estimation. I baggrundsnotatet er redegjort for resultaterne af en ikke-lineær estimation af

udviklingen i sundhedsunderskudsindekset over livet på data fra Den Nationale Sundhedsprofil og

fra SHARE for Danmark.

TABEL IV.2

ESTIMATER FOR VÆKSTEN I SUNDHEDSUNDERSKUDSINDEKSET

OVER LIVET

Væksten i sundhedsunderskudsindekset beregnet med udgangspunkt i SHARE er større end, når

det beregnes med afsæt i data fra Den Nationale Sundhedsprofil

Mænd

Den Nationale Sundhedsprofil

Ufaglærte

Faglærte

Korte videregående uddannelser

Mellemlange videregående uddannelser

Lange videregående uddannelser

Anm.:

Kilde:

Kvinder

3,0

2,1

1,8

1,7

1,9

2,0

2,3

3,2

2,1

1,6

1,9

2,0

2,3

2,8

Estimationen er foretaget for personer på 50 år og derover.

Egne beregninger på baggrund af SHARE-data og Den Nationale Sundhedsprofil.

210

Dansk Økonomi, efterår 2021

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Helbredets udvikling over tid

Beregninger

understøtter

resultater fra

litteratur

Sammenfattende kan det siges, at beregninger af danskernes sund-

hedsunderskudsindeks understøtter resultaterne fra udenlandske stu-

dier. Kvinders sundhedsunderskudsindeks er højere end mænds, men

stigningstakten over livet er lidt højere for mænd end kvinder. Den år-

lige stigning i sundhedsunderskudsindekset på ca. 3 pct. årligt, som

findes ved anvendelsen af data fra SHARE svarer omtrent til resulta-

terne fra andre undersøgelser, mens stigningen på 2 pct. årligt bereg-

net med afsæt i data fra sundhedsprofilerne er lavere end resultaterne

fra udenlandske undersøgelser. I dette afsnit har fokus været på, hvor-

dan sundhedsunderskudsindekset udvikler sig over livet. I afsnit IV.5

anvendes sundhedsunderskudsindekset baseret på data fra SHARE

til at estimere sammenhængen mellem helbred og beskæftigelse. I det

følgende afsnit analyseres det, hvordan det gennemsnitlige sundheds-

underskudsindeks udvikler sig over tid.

IV.4

HELBREDETS UDVIKLING

OVER TID

I afsnit IV.3 blev det undersøgt, hvordan helbredet udvikler sig gennem

livet. I dette afsnit undersøges det, hvordan den generelle helbredstil-

stand i befolkningen, dvs. på tværs af aldersgrupper, udvikler sig over

tid. Først redegøres for, hvorfor det er vanskeligt at måle den generelle

helbredsudvikling over tid. Dernæst beskrives udviklingen i middelle-

vetiden og resultaterne fra fire udvalgte undersøgelser, som har for-

søgt at måle udviklingen i helbredet over tid. Til sidst i afsnittet bereg-

nes udviklingen i sundhedsunderskudsindekset for Danmark med ud-

gangspunkt i SHARE og Den Nationale Sundhedsprofil.

Afsnittets indhold

OPGØRELSE AF HELBREDSUDVIKLINGEN OVER TID

Lever befolkningen

længere med et godt

helbred?

Afsnit IV.3 beregnede, hvordan helbredet udvikler sig hen over livet. Et

andet centralt spørgsmål inden for aldersforskningen er, hvordan hel-

bredet udvikler sig over tid for forskellige aldersgrupper. Et vigtig

spørgsmål er, om befolkningen bevarer et godt helbred og en god funk-

tionsevne i deres ekstra leveår. Inden for folkesundhed anvendes be-

grebet

sund aldring

til at beskrive en situation, hvor de ældre lever flere

år med et relativt godt helbred og en god funktionsevne.

Dansk Økonomi, efterår 2021

211

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Helbredets udvikling over tid

SUND ALDRING

Inden for folkesundhed anvendes begrebet

sund aldring

til at be-

skrive en situation, hvor de ældre lever flere år med et relativt godt

helbred og en god funktionsevne.

Inden for økonomi anvendes begrebet

sund aldring

til at beskrive det

forhold, at afstand til død påvirker sundhedsudgifterne, jf. De Økono-

miske Råds formandskab (2019). Det indebærer, at når levetiden sti-

ger, så falder sundhedsudgifterne – alt andet lige - for en given al-

dersgruppe.

Vanskeligt at måle

helbredsudviklingen

over tid …

Afsnit IV.2 beskrev nogle problemstillinger forbundet med måling af

helbredet, herunder at der ikke findes én definition af sundhed, som

der er enighed om, men derimod forskellige, og der findes således for-

skellige helbredsmål, som kan give anledning til forskellige perspekti-

ver i udviklingen i helbred over tid. I beregningen af sundhedsunder-

skudsindekset lægges en bred vifte af helbredsindikatorer til grund for

opgørelse af sundhedsunderskud. Indekset omfatter både “objektive”

indikatorer som sygdomsforekomst og “subjektive” indikatorer eksem-

pelvis selvoplevet fysisk funktion. Man skal derfor være opmærksom

på, at den opgjorte udvikling kan afspejle flere forskellige forhold om-

kring helbredsudviklingen over tid.

Udviklingen i antallet af registrerede sygdomme kan eksempelvis af-

spejle udviklingen i medicinsk viden, behandlingsmuligheder og bru-

gen af sundhedsvæsenet. Tidligere og bedre opsporing af sygdomme

øger eksempelvis antallet af registrerede sygdomme, uden det nød-

vendigvis afspejler dårligere helbred. Befolkningens opfattelse af fysisk

funktionsevne og helbred er en subjektiv oplevelse, der kan variere

over tid, og som kan afspejle velstandsudviklingen og den teknologiske

udvikling, såsom fremkomsten af hjælpemidler og maskiner. Ligeledes

kan brancheforskydninger mod mindre fysisk krævende arbejde også

have indflydelse på befolkningens selvoplevede helbred og funktions-

evne.

… som følge af

bedre behandlinger,

ny teknologi og nye

jobs

UDVIKLINGEN I LEVETIDEN

Middellevetiden

steget med 23 år for

mænd og 30 år for

kvinder

Udviklingen i befolkningens levetid anvendes ofte som mål for sund-

hed. En fordel ved dette mål er, at der er lange tidsserier, og at udvik-

lingen let kan sammenlignes mellem lande. Middellevetiden i Danmark

212

Dansk Økonomi, efterår 2021

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Helbredets udvikling over tid

er steget betydeligt fra starten af 1900-tallet til i dag, jf. figur IV.3. Mid-

dellevetiden for mænd var 52,9 år i perioden 1901-05, mens den for

kvinder var 56,2 år. Siden er middellevetiden steget med ca. 23 år for

mænd og 30 år for kvinder og er i den seneste 5-års periode 2015-

2019 opgjort til 79,1 år for mænd og 83,1 år for kvinder.

Siden 2. verdenskrig

er stigning i

middellevetiden især

sket blandt de ældre

Fra 1905 frem til 2. verdenskrig var restlevetiden for de 65-årige stort

set uændret, jf. figur IV.4. Så før 2. verdenskrig var den markante stig-

ning i befolkningens middellevetid primært drevet af et fald i børnedø-

deligheden. Efter 2. verdenskrig begyndte restlevetiden for både 65-

årige mænd og kvinder at stige. Mens stigningen i middellevetiden fort-

satte for 65-årige kvinder, bøjede den af for mænd. Det har betydet, at

der skete en markant udvidelse i forskellen i mænd og kvinders mid-

dellevetid.

FIGUR IV.3

MIDDELLEVETID

FIGUR IV.4

RESTLEVETID SOM 65-

ÅRIGE

Stigningen i middellevetiden skyldes frem til

1960’erne øget levetid blandt yngre

År

1901

Siden 1960’erne har der været en betydelig

stigning i restlevetiden blandt de ældre

År

1901

1921

1941

Kvinder: 0 år

1961

1981

2001

Kvinder: 65 år

1921

1941

Mænd

1961

1981

Kvinder

2001

Mænd: 0 år

Mænd: 65 år

Anm.:

Figuren til venstre viser den forventede middellevetid for en 0-årig og for en person, der er fyldt 65 år.

Figuren til højre viser den forventede restlevetid for en person, der er fyldt 65 år. Figurerne viser tallene

for gennemsnittet af 5-årige perioder.

Danmarks Statistik, Statistikbanken og egne beregninger.

Kilde:

Fald i

dødshyppigheder

især blandt de

ældste

En anden måde, hvorpå man kan illustrere, hvilke aldersgrupper der

har oplevet en øget levetid, er ved brugen af aldersbetingede døds-

hyppigheder, dvs. antallet af dødsfald pr. indbygger i given alders-

klasse, jf. figur IV.5. Figuren viser, at dødshyppigheden for en given

aldersklasse er faldet siden 2005 (grafen er forskudt til højre). Faldet

har været markant blandt de ældste i befolkningen, og størst for mænd.

Dansk Økonomi, efterår 2021

213

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Helbredets udvikling over tid

FIGUR IV.5

FORDELING AF DØDSHYPPIGHED EFTER ALDER

Dødshyppigheden er faldet markant blandt de ældre

Mænd

Dødshyppighed pr. 100 indbygger

Alder

Kvinder

Dødshyppighed pr. 100 indbygger

Alder

2005

Middellevetid 2005 (75,9)

2019

Middellevetid 2019 (79,5)

2005

Middellevetid 2005 (80,4)

2019

Middellevetid 2019 (83,6)

Anm.:

Kilde:

Figuren viser hyppigheden af et dødsfald i løbet af et år fra en fødselsdag til den næste i henholdsvis

2019 (grøn) og 2005 (rød).

Danmarks Statistik, Statistikbanken og egne beregninger.

UNDERSØGELSER AF SUND ALDRING

En dansk

undersøgelse finder

ikke entydige

resultater

I det følgende afrapporteres resultater fra fire undersøgelser af sund

aldring. To af undersøgelserne beregner udviklingen i sundhedsunder-

skudsindekset, mens de sidste to har fokus på andre sundhedsmål. En

større dansk undersøgelse finder ikke entydige resultater om udviklin-

gen i helbredet blandt danskerne de seneste år og fastslår blandt an-

det, at konklusionen om ældres helbred afhænger af helbredsmålet,

som der ses på, jf. boks IV.7.

En analyse af sundhedsunderskudsindekset på SHARE-data for euro-

pæiske lande kommer frem til, at helbredet forbedres over tid. Abeli-

ansky og Strulik (2019) estimerer, at sundhedsunderskudsindekset

gennemsnitligt er reduceret med 1,5 pct. om året i perioden 2004-

2015. De finder også, at den gennemsnitlige årlige procentvise reduk-

tion i sundhedsunderskudsindekset er relativt ens på tværs af alders-

grupperne mellem 50 og 85 år.

En analyse af

sundheds-

underskudsindeks

finder forbedringer

af helbred …

214

Dansk Økonomi, efterår 2021

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Helbredets udvikling over tid

BOKS IV.7

GENNEMGANG AF DANSKE UNDERSØGELSER AF SUND ALDRING

Jensen mfl. (2021) har foretaget en litteraturgennemgang af danske undersøgelser af sund aldring

for ældre over 65 år, hvor der ses på udviklingen i mange forskellige indikatorer. Det vil sige, at der

ikke specifikt er fokus på personer omkring tilbagetrækningsalderen og heller ikke forhold, der har

betydning for tilknytning til arbejdsmarkedet.

Der er overordnet set sket en positiv udvikling i gode leveår, defineret som år med godt selvvurderet

helbred, uden langvarig sygdom og med godt mentalt helbred. Der er også sket en markant forbed-

ring i ældres kognitive funktionsniveau og tandsundhed, og siden 2003 er der sket et fald i incidens-

raten af demens.

På den anden side har der været en stigning i andelen af ældre, der lever med blandt andet diabetes

og iskæmisk hjertesygdom, men samtidig har personer med disse lidelser opnået bedre overlevelse

de seneste årtier. Samtidig er andelen af svært overvægtige steget, andelen af ældre, der har en

god funktionel hørelse, er faldet, og endelig er incidensraten for blandt andet atrieflimren samt bryst-

kræft og lungekræft blandt ældre kvinder steget.

For en række helbredsindikatorer ser det ud til, at helbredet hos ældre i dag ikke har ændret sig

mærkbart i løbet af de seneste årtier. Dette gælder blandt andet for gode leveår målt med aktivi-

tetsbegrænsninger, flere indikatorer for mental sundhed samt nakkesmerter. På disse områder er

udviklingen stagneret.

Hovedkonklusionen fra litteraturgennemgangen er således, at udviklingen i helbredet for personer

over 65 år i Danmark de seneste årtier afhænger af, hvilken helbredsindikator der ses på. Nogle

sundhedsindikatorer viser, at helbredet for personer over 65 år har udviklet sig positivt. Andre viser,

at det har udviklet sig negativt, og nogle viser, at det er stagneret, jf. Jensen mfl. (2021).

… mens en anden

analyse ikke

finder tendens til

helbredsforbedring

Börsch-Supan mfl. (2021) finder for samme gruppe af lande og samme

periode en væsentlig svagere reduktion i indekset, og i aldersintervallet

fra 50 til omkring 65 år finder de ingen tendens til, at helbredet forbed-

res over tid. Forskellen mellem de to undersøgelser skyldes, at de be-

regner sundhedsunderskudsindekset på to forskellige måder. Börsch-

Supan mfl. (2021) kritiserer Abeliansky og Strulik (2019) for at medtage

variable, der ikke indgår i hele analyseperioden, hvilket er baggrunden

for, at de danner et andet sundhedsunderskudsindeks, der ikke har

dette problem.

Dansk Økonomi, efterår 2021

215

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Helbredets udvikling over tid

Beregninger for flere

europæiske lande

viser forbedringer

Der er til dette kapitel foretaget nye estimationer af udviklingen i sund-

hedsunderskudsindekset i europæiske lande ved anvendelse af

samme metode som i Abeliansky og Strulik (2019) og Börsch-Supan

mfl. (2021). Metodemæssigt adskiller de tre analyser sig ved de indi-

katorer, der indgår i dannelsen af sundhedsunderskudsindekset, og

den konkrete specifikation af regressionsmodellen. Det estimeres, at

den årlige procentvise reduktion i sundhedsunderskudsindekset er

mindre end de 1,5 pct., som Abeliansky og Strulik (2019) finder. Be-

regningerne er nærmere beskrevet i baggrundsnotatet.

Suy mfl. (2018) har benyttet en anden tilgang til at vurdere, om der har

været sund aldring for en stor gruppe af lande, jf. boks IV.8. De sam-

menholder stigningen i den forventede levetid ved 65 år med stignin-

gen i de forventede sunde leveår. Det er lægefaglig eksperter, der vur-

derer livskvaliteten ved at leve med en given sygdom. Målet adskiller

sig fra sundhedsunderskudsindekset ved alene at medtage diagnosti-

cerede sygdomme, og ved at det er en lægefaglig vurdering, der fast-

lægger den mistede livskvalitet. Analysens resultat for Danmark er, at

¾ af stigningen i levetiden fra 1990-2017 har været sunde leveår.

En analyse finder,

at ¾ af stigningen i

levetid har været

raske år

BOKS IV.8

EN ANALYSE AF SUND ALDRING FOR MANGE LANDE

Suy mfl. (2018) har beregnet antallet af sygdomsjusterede leveår (DALY) for 359 sygdomme og

skader samt forventede sunde leveår. Analysen omfatter 195 lande og områder og er beregnet i

perioden 1990-2017.

De sammenholder stigningen i den forventede levetid ved 65 år med stigningen i forventede sunde

leveår. Sunde leveår er beregnet som en kombination af leveår uden aktivitetsbegrænsninger og

sygdomsjusterede leveår. Sygdomsjusterede leveår er et mål for, hvor mange leveår en befolkning

mister, når mennesker må leve med nedsat livskvalitet og/eller dør tidligere end forventet som følge

af sygdom eller skader.

Forekomsten (prævalens) af sygdom og for tidlig død beregnes ved hjælp af epidemiologiske un-

dersøgelser, hvilket er undersøgelser, der måler på forekomsten, fordelingen og hyppigheden af

sygdomme. Det er lægefaglig eksperter, der fastlægger alvorligheden af sygdommen.

216

Dansk Økonomi, efterår 2021

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Helbredets udvikling over tid

Ikke entydige

resultater fra

litteraturen

Sammenfattende kan det siges, at de nævnte undersøgelser ikke kom-

mer frem til entydige resultater, om der har været sund aldring. En lit-

teraturgennemgang viser, at udviklingen afhænger af, hvilken indikator

der betragtes, og en international analyse finder for Danmark, at ¾ af

stigningen i levetiden fra 1990-2017 har været sunde leveår. De to un-

dersøgelser af udviklingen i sundhedsunderskudsindekset i europæi-

ske lande kommer frem til meget forskellige resultater om udviklingen.

Den ene finder, at sundhedsunderskudsindekset er faldet 1,5 pct. om

året i perioden 2004-2015, mens den anden finder, at det har været

uændret for de 50-65-årige. Beregningerne af sundhedsunderskudsin-

dekset for Danmark, der præsenteres senere i afsnittet viser også for-

skellige resultater. I det følgende gennemgås beregninger af sund-

hedsunderskudsindekset for Danmark, som beregnes med udgangs-

punkt i to forskellige datakilder; Den Nationale Sundhedsprofil og

SHARE-data.

BEREGNET UDVIKLING I SUNDHEDSUNDERSKUDSINDEKS

Beregninger af

udvikling i

sundheds-

underskudsindeks

for Danmark

I dette afsnit foretages først beregninger af udviklingen i sundhedsun-

derskudsindekset beregnet med afsæt i data fra Den Nationale Sund-

hedsprofil og SHARE. Det er resultaterne fra beregningerne af sund-

hedsindekset med SHARE, som anvendes, når der estimeres en sam-

menhæng mellem udviklingen i sundhedsunderskudsindekset og be-

skæftigelsen fra 2000 til 2019 i afsnit IV.5.

Udviklingen baseret på Den Nationale Sundhedsprofil

Forværring i helbred

for personer under

65 år, når det

vurderes ud fra Den

Nationale

Sundhedsprofil

Udviklingen i sundhed over tid er opgjort ved at sammenligne sund-

hedsunderskudsindekset beregnet på baggrund af data fra Den Natio-

nale Sundhedsprofil fordelt på alder i 2010 og 2017, jf. figur IV.6. 2010

var det første år undersøgelsen blev gennemført, mens den seneste

undersøgelse er gennemført i 2017. Ud fra figuren ses, at sundheds-

underskudsindekset i 2017 er højere end i 2010 for personer frem til

65 års alderen, hvilket gælder for både mænd og kvinder. Beregningen

indikerer således, at danskernes helbred er blevet dårligere i denne

periode. Efter 65-årsalderen er der ingen væsentlig forskel mellem in-

dekset i de to år.

Dansk Økonomi, efterår 2021

217

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Helbredets udvikling over tid

FIGUR IV.6

ÆNDRING I SUNDHEDSUNDESKUDSINDEKSET BEREGNET MED AF-

SÆT I DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL

Sundhedsunderskudsindekset steget for personer op til 70 år fra 2010 til 2017

Sundhedsunderskudsindeks

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

0,0

Alder

Ændring (pct. p.a.)

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

Alder

Prædikterede værdier (2010)

Prædikterede værdier (2017)

Anm.:

Kilde:

I baggrundsnotatet er redegjort for beregningen af de prædikterede værdier.

Egne beregninger på baggrund af Den Nationale Sundhedsprofil.

Forværringen har

særligt fundet sted

fra 2013 til 2017

Stigningen i sundhedsunderskudsindekset for danskere op til 70 års

alderen findes for alle uddannelsesgrupper og for mænd såvel som

kvinder, jf. figur IV.7. Dette kan være udtryk for, at danskernes helbred

er forværret de seneste år, men den analyserede periode er relativt

kort. Sundhedsunderskudsindekset stiger for både mænd og kvinder

frem til 70 års alderen, men fra 70 års alderen falder det for kvinder, jf.

figur IV.7.

218

Dansk Økonomi, efterår 2021

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Helbredets udvikling over tid

FIGUR IV.7

ÆNDRING I SUNDHEDSUNDERSKUD BEREGNET MED AFSÆT I DEN

NATIONALE SUNDHEDSPROFIL

Sundhedsunderskudsindekset er steget for alle uddannelsesgrupper

Uddannelse

Ændring (pct. p.a.)

Køn

Ændring (pct. p.a.)

Ufaglærte

Faglærte

Alder

KVU

MVU

LVU

-1

Mænd

Alder

Kvinder

Anm.:

Ændringen er opgjort fra 2010 til 2017. Gruppen ”ufaglærte” omfatter alle personer uden en erhvervs-

kompetencegivende uddannelse. KVU: kort videregående uddannelse, MVU: mellemlang videregående

uddannelse, LVU: lang videregående uddannelse. I baggrundsnotatet er redegjort for beregningen af de

prædikterede værdier.

Egne beregninger på baggrund af Den Nationale Sundhedsprofil.

Kilde:

Udviklingen baseret på SHARE

Helbredet forbedret

fra 2004 til 2017

opgjort med SHARE

Når udviklingen over tid analyseres med SHARE-data for Danmark

skal der tages højde for, at der er et begrænset antal observationer for

Danmark i de enkelte undersøgelsesår. Derfor er analysen på tværs af

undersøgelsesår foretaget ved at opgøre det gennemsnitlige sund-

hedsunderskudsindeks for perioden 2004-2007 og sammenligne med

det gennemsnitlige sundhedsunderskudsindeks for perioden 2013-

2015. Udviklingen mellem de to perioder viser, at sundhedsunder-

skudsindekset er faldet med mellem 0,5 pct. og 1,3 pct. årligt, jf. figur

IV.8.

Dansk Økonomi, efterår 2021

219

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Helbredets udvikling over tid

FIGUR IV.8

SUNDHEDSUNDERSKUDSINDEKSET BEREGNET UD FRA SHARE-

DATA FOR DANMARK

Sundhedsunderskudsindekset falder årligt mellem 0,5 pct. og 1,3 pct.

Sundhedsunderskudsindeks

0,30

0,25

0,20

0,15

0,10

0,05

Alder

Ændring (pct. p.a.)

-2

-4

-6

Faktisk

Alder

Prædikteret (2004/2007)

Prædikteret (2013/2015)

Prædikteret

Anm.:

Kilde:

Figuren viser for hver alder gennemsnittet af sundhedsunderskudsindekset. I baggrundsnotatet er rede-

gjort for beregningen af de prædikterede værdier.

Egne beregninger på baggrund af SHARE-data.

Skal resultater fra

National

Sundhedsprofil

eller SHARE

tillægges størst

vægt?

Udviklingen i helbredet hen over tid med udgangspunkt i henholdsvis

Den Nationale Sundhedsprofil og SHARE viser modrettede resultater.

Det store antal observationer, der ligger til grund for Den Nationale

Sundhedsprofil, trækker i retning af tillægge resultaterne herfra størst

vægt. På den anden side viser analyserne af sundhedsunderskudsin-

deksets udvikling hen over livet, at resultaterne beregnet på baggrund

af SHARE er mere i overensstemmelse med de resultater, der findes i

den internationale litteratur, jf. afsnit IV.3. Det taler for at tillægge re-

sultaterne fra SHARE mest vægt. Nedenfor beregnes udviklingen i

sundhedsunderskudsindekset med udgangspunkt i dødshyppighe-

derne, som kan give yderligere indsigt i, om udviklingen med Den Na-

tionale Sundhedsprofil eller SHARE er mest troværdig.

Udviklingen baseret på dødshyppigheder

Beregning med

dødshyppigheder

viser forbedring i

helbred over tid

I denne beregning udnyttes, at der er en meget tæt sammenhæng mel-

lem udviklingen over livet i dødshyppighederne og sundhedsunder-

skudsindekset, jf. boks IV.9. Hvis man antager, at udviklingen i det

gennemsnitlige sundhedsunderskudsindeks de sidste 20 år på samme

måde har fulgt udviklingen i dødshyppigheder for forskellige alderska-

tegorier tæt, indikerer beregningen, at man skulle have forventet årlige

forbedringer i sundhedsunderskudsindekset på mellem 0,3 og 1,2 pct.,

i denne periode, jf. figur IV.9.

220

Dansk Økonomi, efterår 2021

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Helbredets udvikling over tid

FIGUR IV.9

SUNDHEDSUNDESKUDSINDEKSET BEREG-

NET PÅ BAGRUND AF DØDSHYPPIGHEDER

Sundhedsunderskudsindekset reduceres mellem 0,3 og 1,2 pct. om

året i perioden 2000 til 2019

Ændring (pct. p.a.)

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

Alder

Beregning på dødshyppighed

Anm.:

Kilde:

I boks IV.9 er en forklaring på beregningen af sundhedsunderskuds-

indekset ud fra dødshyppigheder.

Egne beregninger på baggrund af SHARE-data.

Dansk Økonomi, efterår 2021

221

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Helbredets udvikling over tid

BOKS IV.9

SAMVARIATION MELLEM DØDSHYPPIGHEDER OG SUNDHEDSUN-

DERSKUD

Der er en samvariation mellem risikoen for at dø ved en given alder og sundhedsunderskudsindek-

set, jf. Mitnitski mfl. (2002b). Dette findes også ved beregninger på baggrund af SHARE for Dan-

mark. Beregningerne er foretaget ved at estimere sammenhængen mellem dødshyppighed og alder

samt sundhedsunderskudsindeks og alder. Dernæst er den forventede værdi af sundhedsindekset

sammenholdt med de forventede dødssandsynligheder. Der findes en tydelig samvariation mellem

sundhedsunderskudsindekset og den forventede dødssandsynlighed, jf. figur A.

FIGUR A

SAMVARIATION MELLEM DØDSHYPPIGHEDER

OG SUNDHEDSUNDERSKUDSINDEKSET

Forventet dødshyppighed

0,15

0,10

0,05

0,00

0,05

0,10

0,15

0,20

0,25

Forventet værdi af sundhedsunderskudsindeks

Mænd

Kvinder

0,30

Anm.:

Kilde:

Figuren viser den forventede dødshyppighed og den forventede værdi af

sundhedsunderskudsindekset på et givet alderstrin i aldersintervallet fra

50 til 90 år. Eksempelvis viser punktet længst til højre i figuren den for-

ventede dødshyppighed (ca. 0,11) og den forventede værdi af sundheds-

underskudsindekset (ca. 0,29) for 90-årige kvinder. De to forventede

størrelser er beregnet ved hjælp af to statistiske modeller, hvor henholds-

vis sundhedsunderskudsindekset og dødshyppighederne er forklaret

med funktioner af alder. De to linjer i figuren (rød og grøn) viser den esti-

merede sammenhænge mellem sundhedsunderskudsindekset og døds-

hyppigheden. Sammenhængen er fundet ved at regressere den forven-

tede dødshyppighed på det forventede sundhedsunderskudsindeks og

det forventede sundhedsunderskudsindeks kvadreret. Flere detaljer fin-

des i et særskilt dokumentationsnotat.

Egne beregninger på baggrund af SHARE.

222

Dansk Økonomi, efterår 2021

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Helbredets betydning for beskæftigelsen

Dødshyppigheder

kan reduceres

hurtigere og

langsommere

end sundheds-

underskudsindeks

Den centrale antagelse i beregningen er, at sammenhængen mellem

dødshyppigheden og sundhedsunderskudsindekset er stabil over tid,

hvilket betyder, at en given ændring i dødshyppigheden kan ”oversæt-

tes” til en ændring i værdien af sundhedsunderskudsindekset. Hvorvidt

antagelsen om en stabil sammenhæng mellem dødhyppigheden og

sundhedsunderskuddet holder, afhænger blandt andet af den teknolo-

giske udvikling på sundhedsområdet. Øget brug af levetidsforlæn-

gende medicin kan f.eks. betyde, at dødshyppigheden ved en given

alder reduceres, uden at værdien af sundhedsunderskudsindekset

ændrer sig væsentligt. Omvendt kan behandlinger, der “reparerer” for-

skellige typer af nedsatte funktionsevner (som eksempelvis hofteope-

rationer og øjenoperationer), reducere sundhedsunderskudsindekset,

uden at dødshyppigheden ændres.

Sammenfattende kan konkluderes, at faldet i sundhedsindekset, der

kan beregnes på basis af dødshyppighederne, omtrent er sammenfal-

dende med faldet på mellem 0,5 og 1,3 pct. om året, der blev beregnet

med udgangspunkt i SHARE. Samtidig er resultaterne for udviklingen

i sundhedsunderskudsindekset over livet beregnet på SHARE i over-

ensstemmelse med den internationale litteratur. Der beregnes en stig-

ning i sundhedsunderskudsindekset fra 2010 til 2017 for personer op

til 70-års alderen, når indekset beregnes med afsæt i data for Den Na-

tionale Sundhedsprofil.

Som følge af, at udviklingen i sundhedsunderskudsindekset beregnet

på basis af dødshyppighederne og SHARE er stort set sammenfal-

dende, tillægges resultaterne fra SHARE samlet set størst vægt ved

vurderingen i udviklingen i sundhedsunderskudsindekset, men der er

betydelig usikker om udviklingen.

Opsummering:

Resultaterne fra

SHARE tillægges

større vægt

IV.5

HELBREDETS BETYDNING FOR

BESKÆFTIGELSEN

I dette afsnit undersøges det, hvordan ændringer i helbredet – opgjort

ved sundhedsunderskudsindekset – påvirker beskæftigelsen og er-

hvervsdeltagelsen. Først beskrives en række resultater fra den empi-

riske litteratur om effekten af helbredet på beskæftigelsen og forskel-

lige teoretiske årsager til, at helbredet har betydning for beskæftigel-

sen. Efterfølgende gives en beskrivelse af det datagrundlag og den

metode, der anvendes til de nye analyser i afsnittet. Dernæst vises re-

sultaterne af analyser, der ser på, hvordan ændringer i sundhedsun-

derskudsindekset påvirker beskæftigelsen og erhvervsdeltagelsen for

Afsnittet undersøger

sammenhængen

mellem helbred og

beskæftigelse

Dansk Økonomi, efterår 2021

223

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Helbredets betydning for beskæftigelsen

danskere i forskellige aldersgrupper. Herefter belyses det, i hvilken

grad danskernes beskæftigelsespotentiale forværres over livet, og i

hvilket omfang de ældre kan blive længere på arbejdsmarkedet. Ende-

lig ses der på, hvordan udviklingen i de ældres helbredstilstand fra

2000 til 2019 kan have påvirket udviklingen i beskæftigelsen i samme

periode.

RESULTATER OG TEORI FRA LITTERATUREN

Simple analyser

giver forkert billede

af helbredets effekt

på beskæftigelsen

Der er en høj grad af positiv samvariation mellem helbredet og beskæf-

tigelsen. Personer med et godt helbred er i højere grad i beskæftigelse

end personer med et dårligt helbred. Den simple sammenhæng mel-

lem helbredstilstanden og beskæftigelsesomfanget giver dog typisk

ikke et præcist billede af helbredets effekt på beskæftigelsen, dvs. i

hvilket omfang en given ændring af helbredet påvirker sandsynlighe-

den for at være i beskæftigelse. Der kan være en række forhold, der

har betydning for beskæftigelsen, som samvarierer med helbredet. Ek-

sempelvis er uddannelsesniveauet positivt korreleret med både be-

skæftigelsessituationen og helbredstilstanden. Personer, der har en

god uddannelse, vil således i relativ høj grad være i beskæftigelse og

have et godt helbred. Korrigeres der ikke for uddannelsesniveauets ef-

fekt på beskæftigelsen, overvurderes betydningen af helbredet på be-

skæftigelsen. Personer, der har et bedre helbred, har ikke kun en hø-

jere beskæftigelse pga. det bedre helbred, men også fordi deres ud-

dannelsesniveau gennemsnitligt set er højere.

Der findes et stort antal internationale studier, der forsøger at estimere

effekten af helbredet på beskæftigelsen ved hjælp af mere avancerede

statistiske metoder, som tager højde for forskellige metodemæssige

udfordringer. De fleste af disse studier finder, at helbredet har en sig-

nifikant positiv effekt på sandsynligheden for at være i beskæftigelse,

jf. f.eks. Currie og Madrian (1999), O’Donnell mfl. (2015) og French og

Jones (2017). Da de forskellige studier bruger forskellige data og hel-

bredsmål, ser på forskellige befolkningsgrupper og anvender forskel-

lige estimationsmetoder, er der dog store forskelle mellem de estime-

rede effekter.

Helbredet forværres over livet, hvilket er medvirkende til, at beskæfti-

gelsesfrekvensen er aftagende efter 50-årsalderen. Helbredsforvær-

ringer kan dog kun forklare en mindre del af reduktionen i beskæftigel-

sesomfanget fra 50- til 70-årsalderen. Et studie af Blundell mfl. (2021)

finder, at forværringer i helbredet kan forklare omkring 5-10 pct. af re-

duktionen i beskæftigelsesfrekvensen fra 50- til 70-årsalderen i Stor-

britannien. For USA finder det samme studie, at en lidt højere andel –

Internationale

studier finder

generelt positiv

helbredseffekt

Forværringer i

helbredet forklarer

kun en mindre andel

af reduktionen i

beskæftigelsen efter

50-årsalderen

224

Dansk Økonomi, efterår 2021

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Helbredets betydning for beskæftigelsen

10-15 pct. af reduktionen i beskæftigelsesfrekvensen i det nævnte al-

dersinterval – kan forklares af helbredsforværringer.

Indretning af

pensionssystemet

har større betydning

Flere årsager til

helbredseffekter

Mulige

arbejdsopgaver

og produktivitet

I Storbritannien og USA – såvel som i en række andre lande – skyldes

reduktionen i beskæftigelsesfrekvensen fra 50- til 70-årsalderen i langt

højere grad end helbredsforværringer, at det er i dette aldersinterval,

de ældre typisk trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, blandt andet

pga. indretningen af pensionssystemet, jf. Wise (2017).

Der er flere årsager til, at en persons helbred kan påvirke vedkommen-

des beskæftigelsestilstand, jf. f.eks. Britton og French (2020).

For det første kan helbredet have betydning for de arbejdsopgaver,

som personen kan udføre, og vedkommendes produktivitet. En person

med dårlig ryg vil eksempelvis være begrænset i, hvilke arbejdsopga-

ver han eller hun kan udføre, og produktiviteten kan være lavere end

for personer uden helbredsproblemer. Lavere produktivitet betyder ty-

pisk, at timelønnen er lavere, hvilket reducerer det økonomiske incita-

ment til at være i beskæftigelse.

For det andet kan helbredet påvirke personens nytte af fritid og forbrug.

Oplever personen pga. helbredsmæssige problemer smerter ved at gå

på arbejde, vil personen have større nytte af fritid (af ikke at gå på

arbejde) end en person med et godt helbred.

For det tredje kan helbredstilstanden påvirke den forventede levealder.

En person, der forventer at opnå en relativ kort levealder, vil have et

incitament til at trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet.

For det fjerde kan helbredet have betydning for muligheden for at opnå

offentlig forsørgelse, hvis man ikke er i beskæftigelse. Personer, der

bliver syge, kan midlertidigt modtage sygedagpenge. Hvis arbejdsev-

nen permanent er reduceret i væsentligt omfang, er det muligt at få

førtidspension. Muligheden for at opnå offentlig forsørgelse ved hel-

bredsproblemer reducerer det økonomiske incitament til at være i be-

skæftigelse, hvis man har et dårligt helbred.

Nytten af fritid

og forbrug

Den forventede

levealder

Muligheden for

offentlig forsørgelse

DATAGRUNDLAG OG METODE

SHARE benyttes til

nye analyser om

helbredets effekt på

erhvervsdeltagelse

og beskæftigelse

I det følgende belyses det med nye analyser, hvilken effekt helbredet

har på ældre danskeres erhvervsdeltagelse og beskæftigelse. Til ana-

lyserne benyttes interviewoplysninger fra SHARE omkring de dan-

skere, der indgår i SHARE-undersøgelsen. Som helbredsmål anven-

des det i afsnit IV.3 beskrevne sundhedsunderskudsindeks, der er be-

regnet ud fra en række helbredsoplysningerne i SHARE. Udover dette

Dansk Økonomi, efterår 2021

225

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Helbredets betydning for beskæftigelsen

helbredsmål benyttes der også oplysninger om respondenternes er-

hvervsdeltagelse og beskæftigelse, deres køn, alder og uddannelse,

samt om de er enlige eller har en partner.

Fordele og ulemper

ved SHARE

På grund af den brede vifte af interviewoplysninger i SHARE – herun-

der helbredsoplysningerne – er data herfra meget velegnet til analyser

omkring sammenhængen mellem helbred og beskæftigelse. Data fra

SHARE og lignende interviewundersøgelser i lande, der ikke indgår i

SHARE-undersøgelsen, er blevet anvendt til at undersøge helbredsef-

fekten på beskæftigelsen og erhvervsdeltagelsen i en række lande, jf.

f.eks. Wise (2017) og Blundell mfl. (2021). En ulempe ved SHARE er

dog, at der indgår relativt få danskere i undersøgelsen sammenlignet

med eksempelvis Den Nationale Sundhedsprofil. Derved kan det ek-

sempelvis være vanskeligt at estimere effekten af helbredet på be-

skæftigelsen for forskellige uddannelsesgrupper med tiltrækkelig præ-

cision. Af tidsmæssige årsager har det ikke været muligt at belyse ef-

fekten af helbredet på erhvervsdeltagelsen og beskæftigelsen med ud-

gangspunkt i data fra Den Nationale Sundhedsprofil.

Det er ikke ligetil at opnå et retvisende estimat af helbredets effekt på

erhvervsdeltagelsen og beskæftigelsen. Med en simpel regressions-

model kan man risikere, at den estimerede helbredseffekt giver et

skævt billede af den faktiske effekt, hvis der er variable, som modellen

ikke inkluderer, der både påvirker helbreds- og beskæftigelsestilstan-

den, jf. boks IV.10. Til estimationerne her i kapitlet benyttes derfor en

regressionsmodel, der tidligere er anvendt af Blundell mfl. (2021).

Denne model tager højde for problemet med udeladte variable, der

både påvirker helbreds- og beskæftigelsestilstanden, og modellens

estimater af helbredseffekten forventes derfor at være mere retvisende

end de estimater, der opnås med en simpel regressionsmodel.

Effektestimater

opnås med metode

fra Blundell mfl.

(2021)

HOVEDRESULTATER FRA ANALYSEN

Forværringer i

helbredet reducerer

erhvervsdeltagelsen

og beskæftigelsen

Analyserne viser generelt, at forværringer i helbredet reducerer er-

hvervsdeltagelsen og beskæftigelsen. En stigning i sundhedsunder-

skudsindekset på 1 pct. estimeres eksempelvis at reducere beskæfti-

gelsesfrekvensen blandt de 50-59 årige med 0,09 pct.point svarende

til 800 personer, mens effekten for de 60-69-årige estimeres til ca. 0,05

pct.point svarende til ca. 300 personer, jf. tabel IV.3. Forværringer i

helbredet for de 50-59 årige kan f.eks. betyde, at der kommer flere

førtidspensionister, eller ledige får færre jobmuligheder. En forværring

i helbredet for de 60-69 årige kan f.eks. føre til en fremrykning af tilba-

getrækningstidspunktet. Der er betydelig usikkerhed om de estimerede

helbredseffekter, og med udgangspunkt i to andre estimationsmetoder

226

Dansk Økonomi, efterår 2021

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Helbredets betydning for beskæftigelsen

findes både større og mindre effekter, jf. boks IV.10 og baggrundsno-

tatet.

STIGNING I

SUNDHEDSUNDERSKUDSINDEKSET

PÅ 1 PCT.

Der indgår 42 helbredsindikatorer i sundhedsunderskudsindekset,

når det beregnes med udgangspunkt i SHARE-data. Hver af disse 42

indikatorer afspejler, hvorvidt en person lider af en given skavank. De

fleste indikatorer afspejler, om en person oplever vanskeligheder ved

at foretage forskellige aktiviteter, men det kan også være, at en per-

son lider af en konkret sygdom, f.eks. kræft. Lider man af én skavank

antager indekset værdien 1/42, og lider man af to skavanker, antager

indekset værdien 2/42 og så fremdeles.

Resultaterne afrapporteres som ændringer i sundhedsunderskudsin-

dekset på 1 pct. I afsnit IV.3 blev det beregnet, at sundhedsunder-

skudsindekset i gennemsnit forværres med 3 pct. årligt over livet. En

stigning i sundhedsunderskudsindekset på 1 pct. svarer derfor om-

trent til, at en gennemsnitlig danskers fysiologiske alder øges med 4

måneder.

Helbredet har større

betydning for

beskæftigelsen end

erhvervsdeltagelsen

for 50-59-årige

For aldersgruppen 50-59 år estimeres det, at ændringer i helbredet har

større virkning på beskæftigelsen end på erhvervsdeltagelsen. En stig-

ning i sundhedsunderskudsindekset på 1 pct. estimeres således at re-

ducere beskæftigelsesfrekvensen med knap 0,1 pct.point, mens den

samme stigning estimeres at reducere erhvervsfrekvensen med 0,05

pct.point, dvs. med omkring det halve. Når erhvervsfrekvensen redu-

ceres mindre end beskæftigelsesfrekvensen ved helbredsforværringer

blandt de 50-59-årige, hænger det formentlig sammen med, at nogle

af de personer, der mister deres beskæftigelse ved forværringer i hel-

bredet, forbliver i arbejdsstyrken som jobsøgende. Dermed er effekten

på beskæftigelsen større end på arbejdsstyrken.

Dansk Økonomi, efterår 2021

227

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Helbredets betydning for beskæftigelsen

BOKS IV.10

ESTIMATION AF HELBREDETS EFFEKT PÅ ERHVERVSDELTAGELSEN

OG BESKÆFTIGELSEN

Det er ikke ligetil at opnå et retvisende estimat af helbredets effekt på erhvervsdeltagelsen og be-

skæftigelsen. Antag at en persons beskæftigelsesstatus bestemmes ud fra følgende ligning:

hvor udfaldsvariablen

��

er en dummyvariabel, der angiver beskæftigelsessituationen i år

for per-

son

(variablen er lig med 1, hvis personen er beskæftiget, og ellers lig med 0),

ℎ

er et helbreds-

mål,

��

er en vektor af forskellige variable, som også har betydning for beskæftigelsen, og

��

er et

restled, som fanger den uforklarede del af variationen i udfaldsvariablen.

��½

er den parameter, som vi er interesseret i at estimere, da den angiver hvor meget beskæftigel-

sessandsynligheden ændres ved en ændring i helbredsmålet. Hvis

ℎ

er en eksogen variabel, dvs.

ℎ

ikke er korreleret med

��,

kan regressionsligningen i (1) estimeres ved hjælp af mindste kvadra-

ters metode (OLS). Hvis

ℎ

derimod er korreleret med

��,

vil anvendelse af OLS ikke give et retvisende

estimat af

��½

��

��½ ℎ

��½ ��

��

(1)

Én mulig årsag til, at

ℎ

��

er korrelerede, kan være, at der er uobserverbare variable, som både

er korrelerede med helbredet og beskæftigelsessituationen. Det kunne eksempelvis være sådan, at

personer, der er særligt produktive på arbejdet (og dermed er særligt efterspurgte af arbejdsgi-

verne), har et særligt godt helbred – f.eks. fordi nogle personer investerer relativt meget i både

helbred og produktivitet. Indgår der ikke et mål for arbejdsproduktiviteten i modellen som forklarende

variabel, vil den estimerede effekt af helbredet i et vist omfang afspejle den positive sammenhæng

mellem arbejdsproduktiviteten og beskæftigelsesomfanget. Derved vil den estimerede helbredsef-

fekt overvurdere den faktiske effekt.

En anden årsag til, at

ℎ

��

er korrelerede, kan være, at individernes helbred og beskæftigelsessi-

tuation bestemmes simultant, dvs. at helbredet påvirker beskæftigelsen, og beskæftigelsen påvirker

helbredet. Beskæftigelse kan eksempelvis tænkes at påvirke helbredet negativt, da der med be-

skæftigelsen følger en mulighed for at blive udsat for arbejdsskader (pga. støj, kemikalier, farlige

maskiner eller hårdt fysisk arbejde) eller stress (fra en psykisk arbejdsbelastning). Omvendt kan

beskæftigelse også tænkes at have en positiv helbredseffekt, da beskæftigelsen kan være med til,

at man mentalt og fysisk holder sig i gang. Flere studier viser, at lavtuddannede og personer med

hårdt fysisk arbejde oplever en forbedring i helbredstilstanden ved tilbagetrækning fra arbejdsmar-

kedet, jf. f.eks. Eibich (2015), Grøtting og Lillebø (2020) og Abeliansky og Strulik (2020).

I denne boks fokuseres der på estimationen af helbredets effekt på beskæftigelsen. Ved estimation af hel-

bredets effekt på erhvervsdeltagelsen gør de samme overvejelser sig gældende. Udfaldsvariablen

��

an-

giver da, om personen er i arbejdsstyrken, dvs. om personen er beskæftiget eller arbejdsløs.

228

Dansk Økonomi, efterår 2021

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Helbredets betydning for beskæftigelsen

BOKS IV.10

ESTIMATION AF HELBREDETS EFFEKT PÅ ERHVERVSDELTAGELSEN

OG BESKÆFTIGELSEN, FORTSAT

For at tage højde for, at der kan være uobserverbare forhold, som både påvirker helbreds- og be-

skæftigelsestilstanden, estimeres helbredets effekt på beskæftigelsen her i kapitlet ved hjælp af en

regressionsmodel, der tidligere har været anvendt af Blundell mfl. (2021). Regressionsmodellen kan

beskrives ved følgende ligning, der er udledt ud fra en økonomisk model, som beskriver, hvordan

fremadskuende og nyttemaksimerende personer vælger, om de vil være i beskæftigelse eller ej på

forskellige alderstrin:

Responsvariablen

��

er som i (1) en dummyvariabel, der angiver om person

��

er i beskæftigelse i

år

��.

Variablen

ℎ

angiver personens helbredstilstand målt ved sundhedsunderskudsindekset.

��

er en vektor bestående af følgende kontrolvariable: køn, alder, alder kvadreret og dummyvariable

for interviewår.

ℎ

er helbredstilstanden ved det første SHARE-interview, personen deltager i.

��

∗

er en uobserverbar variabel, der bestemmer beskæftigelsestilstanden ved det første SHARE-inter-

view.

��

er et restled, der fanger den uforklarede del af variationen i udfaldsvariablen. Da

��

∗

ikke

observeres, approksimeres denne som en lineær funktion af den faktiske beskæftigelsestilstand

ved første interview og et sæt af andre variable, der antages at bestemme

��

∗

. Disse andre variable

består af dummyvariable for den højst fuldførte uddannelse ved første interview (der benyttes otte

forskellige uddannelseskategorier) og en dummyvariabel for, om personen var enlig eller havde en

partner ved første interview. I praksis medtages variablene, der benyttes til at approksimere

��

∗

stedet for

��

∗

, når modellen i (2) estimeres.

En anden hyppigt anvendt estimationsmetode, der også tager højde for, at der kan være uobser-

verbare forhold, som har betydning for både helbreds- og beskæftigelsestilstanden er

fixed effects-

metoden. I baggrundsnotatet vises estimationsresultater opnået med tre forskellige regressionsmo-

deller: en traditionel OLS-model, en

fixed effects-model

og modellen i (2) fra Blundell mfl. (2021).

Der er en betydelig variation i de helbredseffekter, der estimeres med de tre modeller. Estimaterne

opnået ved brug af (2) ligger generelt mellem estimaterne fra den traditionelle OLS-model (der giver

de største helbredseffekter) og

fixed effects-modellen

(der giver de mindste helbredseffekter).

Det bør bemærkes, at alle tre anvendte estimationsmetoder kan give et skævt billede af helbreds-

effekterne, hvis individernes helbred og beskæftigelsessituation bestemmes simultant, dvs. at hel-

bredet påvirker beskæftigelsen, og beskæftigelsen påvirker helbredet. Er helbredet og beskæftigel-

sen simultant bestemt, estimeres helbredseffekten bedst ved hjælp af instrumentvariabelestimation,

hvis det er muligt at finde et instrument, der påvirker helbredet, men ikke har en direkte virkning på

beskæftigelsen. Med de anvendte data har det ikke været muligt at finde et sådant instrument.

��

��½ ℎ

��½ ��

��½ ℎ

��½ ��

∗

��

(2)

Dansk Økonomi, efterår 2021

229

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Helbredets betydning for beskæftigelsen

TABEL IV.3

HELBREDETS EFFEKT PÅ ERHVERVS- OG

BESKÆFTIGELSESFREKVENS

Forværringer i helbredet reducerer erhvervsdeltagelsen og beskæfti-

gelsen mest for de 50-59-årige.

Erhvervsdeltagelse

Pct.point

50-59-årige

60-69-årige

70-79-årige

50-54-årige

Anm.:

Beskæftigelse

Pct.point

-0,09**

-0,05**

-0,01*

-0,05**

Antal pers.

-800

-300

-200

Antal pers.

-400

-300

-100

-0,05**

-0,04**

-0,01*

-0,02

Tabellen viser den estimerede virkning af en stigning i sundhedsun-

derskudsindekset på 1 pct. på erhvervs- og beskæftigelsesfrekven-

sen. Udover sundhedsunderskudsindekset indgår der følgende for-

klarende variable i regressionsmodellen: alder, alder kvadreret, køn,

en dummy for om en person er enlig eller har en partner, den højst

fuldførte uddannelse (otte kategorier), interviewår (fem kategorier)

samt værdien af udfaldsvariablen (erhvervsdeltagelse eller beskæfti-

gelse) og sundhedsunderskudsindekset i det første år, hvor personen

optræder i datamaterialet. ** (*) angiver, at estimatet er signifikant på

5 (10) procents niveau. Der er anvendt robuste standardafvigelser. I

estimationerne for de 50-54-årige indgår alder og alder kvadreret ikke

som forklarende variable. Yderligere detaljer fremgår af boks IV.10.

Egne beregninger på baggrund af danske SHARE-data.

Kilde:

Stort set samme

helbredseffekt på

erhvervsdeltagelsen

og beskæftigelsen

fra 60-årsalderen

Fra 60-årsalderen estimeres ændringer i helbredet derimod at have

tilnærmelsesvis samme virkning på erhvervsdeltagelsen og beskæfti-

gelsen. Ved en stigning i sundhedsunderskudsindekset på 1 pct. esti-

meres det, at de 60-69-åriges erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens re-

duceres med 0,05 pct.point, mens effekten er tæt ved nul for de 70-79-

årige. Når effekten på beskæftigelse og arbejdsstyrke er omtrent den

samme for disse aldersgrupper, så hænger det formentlig sammen

med, at der fra 60-årsalderen er bedre mulighed for at trække sig til-

bage fra arbejdsmarkedet med efterløn eller midler fra egen pensions-

opsparing. I det omfang disse muligheder udnyttes er afgang fra be-

skæftigelse sammenfaldende med afgang fra arbejdsstyrken.

De estimerede helbredseffekter reduceres med alderen. Den primære

årsag er formentlig, at erhvervsfrekvensen er markant lavere blandt de

ældste. En overvejende andel af de 70-79-årige har trukket sig perma-

nent tilbage fra arbejdsmarkedet, og er dermed ikke i arbejdsstyrken,

næsten uanset hvordan deres helbredsmæssige situation ser ud. Der

er herved et relativt begrænset potentiale for, at ændringer i helbredet

Helbredseffekten

reduceres med

alderen absolut set

…

230

Dansk Økonomi, efterår 2021

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Helbredets betydning for beskæftigelsen

kan give væsentlige ændringer i erhvervs- og beskæftigelsesfrekven-

sen.

… men ikke relativt

set

Beregnes helbredseffekten på beskæftigelsesfrekvensen i et givet al-

dersinterval alternativt i forhold til den gennemsnitlige beskæftigelses-

frekvens i aldersintervallet – dvs. som den procentuelle ændring i be-

skæftigelsesfrekvensen ved en ændring i sundhedsunderskudsindek-

set på 1 pct. – er det ikke længere tilfældet, at de estimerede helbreds-

effekter reduceres med alderen. Tværtimod er der en tendens til, at

dette effektmål vokser med alderen. På samme måde øges helbredets

effekt på erhvervsfrekvensen med alderen, når helbredseffekten måles

i forhold til erhvervsfrekvensens niveau.

Der er også estimeret helbredseffekter fordelt på uddannelsesgrupper

(ufaglærte, personer med en erhvervsfaglig uddannelse og personer

med en videregående uddannelse), jf. baggrundsnotatet. Der er imid-

lertid ikke væsentlige forskelle mellem disse uddannelsesopdelte esti-

mater. Dette resultat er overraskende, men kan dog hænge sammen

med, at antallet af observationer i det anvendte datamateriale ikke er

så stort. Eksempelvis finder et studie af Blundell mfl. (2021) med ud-

gangspunkt i engelske og amerikanske data, at helbredets effekt på

50-70-åriges beskæftigelse falder med uddannelsesniveauet, og er

størst for de ufaglærte.

Sammenfattende kan det siges, at beregningerne i kapitlet viser, at

beskæftigelsen kan øges, hvis danskernes helbred forbedres. Størrel-

sen af beskæftigelseseffekten er usikker, og den afhænger af den kon-

krete estimationsmetode. Men uafhængigt af estimationsmetoden fin-

des en positiv sammenhæng mellem helbred og beskæftigelse. Det vil

sige, at der er et potentiale for at øge den strukturelle beskæftigelse

ved tiltag, som forbedrer danskerenes helbred.

I det følgende anvendes resultaterne ovenfor til beregninger af, hvor-

dan beskæftigelsespotentialet udvikler sig med alderen, og hvilken be-

tydning udviklingen i de ældres helbred i perioden 2000-2019 har haft

for udviklingen i deres erhvervsdeltagelse og beskæftigelse i samme

periode.

Der findes ikke

væsentlige

uddannelses-

mæssige forskelle i

helbredseffekter

Den strukturelle

beskæftigelse kan

øges ved tiltag, der

forbedrer helbred

Effektestimater

benyttes til

beregninger

BESKÆFTIGELSESPOTENTIALE HENOVER LIVET

Helbredet har

betydning for, hvor

længe ældre kan

arbejde

Efterløns- og folkepensionsalderen vil som følge af Velfærdsaftalen fra

2006 og tilbagetrækningsreformen fra 2011 løbende blive forhøjet i takt

med, at befolkningens forventede levetid stiger. Spørgsmålet er dog,

Dansk Økonomi, efterår 2021

231

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Helbredets betydning for beskæftigelsen

om de ældre har et tilstrækkelig beskæftigelsespotentiale til at for-

længe deres tid på arbejdsmarkedet i lige så mange år, som efterløns-

og folkepensionsalderen sættes op. Dette afhænger i høj grad af de

ældres helbredstilstand på de alderstrin, der berøres af ændringer i

tilbagetrækningsreglerne. På længere sigt vil det også have betydning,

hvordan helbredsudviklingen udvikler sig, når levealderen vokser.

Metode

Der foretages

beregninger af

beskæftigelses-

potentialet på

forskellige alderstrin

I det følgende forsøges det at give et bud på de ældres beskæftigel-

sespotentiale på forskellige alderstrin med den helbredstilstand, der

var i perioden 2004-2017 – dvs. den periode, hvor SHARE-oplysnin-

gerne er indsamlet. Beskæftigelsespotentialet på et givet alderstrin op-

gøres lidt forsimplet som den beskæftigelsesfrekvens, personerne på

dette alderstrin ville have, hvis de forblev på arbejdsmarkedet så

længe, deres helbredstilstand gav mulighed for det. Denne beskæfti-

gelsesfrekvens kaldes herefter for den

potentielle beskæftigelsesfre-

kvens,

og er et beregningsteknisk skøn for den maksimale beskæfti-

gelse givet danskernes helbred. Boks IV.11 giver en detaljeret beskri-

velse af, hvordan den potentielle beskæftigelsesfrekvens estimeres.

Der skal gøres en række antagelser for at estimere den potentielle be-

skæftigelsesfrekvens. Helbredet forværres gradvist med alderen, og

med alderen sker der også en reduktion i beskæftigelsesomfanget. At

både helbredet og beskæftigelsesomfanget afhænger negativt af alde-

ren, er dog ikke nok til at kunne drage konklusioner om den præcise

sammenhæng mellem alderen og befolkningens helbredsmæssige

muligheder for at være i beskæftigelse. Det hænger sammen med, at

de ældres beskæftigelsessituation er bestemt af mange andre forhold

end deres helbred. Beskæftigelsessituationen påvirkes eksempelvis

også i høj grad af muligheden for at trække sig tilbage med efterløn,

folkepension og midler fra egne pensionsordninger. Arbejdsgiverne

kan også være mindre tilbøjelige til at ansætte en person, jo ældre han

eller hun er, fordi arbejdsgiverne forventer at arbejdstagernes produk-

tivitet og omstillingsparathed falder med alderen.

For at estimere den potentielle beskæftigelsesfrekvens benyttes en be-

regningsmetode, der tidligere er anvendt af blandt andre Bingley mfl.

(2017) og Vandenberghe (2021). Metoden består af to trin. I første trin

estimeres sammenhængen mellem beskæftigelsen og helbredstilstan-

den for personer mellem 50 og 54 år. Dette aldersinterval er anvendt

for at etablere en sammenhæng mellem beskæftigelsen og helbredet

i en situation, hvor der ikke er adgang til at trække sig tilbage fra ar-

bejdsmarkedet med offentlig forsørgelse – medmindre en person har

Beregning af den

potentielle

beskæftigelse

forudsætter en

række antagelser

Potentiel

beskæftigelse

beregnes ud fra

50-54-åriges adfærd

…

232

Dansk Økonomi, efterår 2021

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Helbredets betydning for beskæftigelsen

en stærkt nedsat arbejdsevne, der gør det muligt at modtage førtids-

pension.

… og udviklingen i

helbredet over livet

I det andet trin benyttes den estimerede sammenhæng mellem be-

skæftigelsen og helbredet for de 50-54-årige til at beregne den poten-

tielle beskæftigelsesfrekvens for personer, der er 55 år eller ældre. De

centrale antagelser i beregningen er, at den faktiske beskæftigelse for

de 50-54-årige antages at svare til den potentielle beskæftigelse i

denne aldersgruppe, og at helbredets betydning for beskæftigelses-

omfanget er den samme for de 50-54-årige og personer, der er ældre

end 54 år. Det bliver derfor grundlæggende set forværringen af helbre-

det over livet, som bestemmer niveauet for den potentielle beskæfti-

gelse efter 54-årsalderen.

Resultater

Potentielle

beskæftigelses-

frekvens falder med

alderen

I afsnit IV.3 blev det beregnet, at helbredet – opgjort ved sundhedsun-

derskudsindekset – forværres med 3 pct. årligt over livet, hvilket bety-

der, at helbredet absolut set forværres mest i slutningen af livet. Dette

er baggrunden for, at den potentielle beskæftigelsesfrekvens falder re-

lativt langsomt med alderen i de første år efter 54-årsalderen, mens

faldet i den potentielle beskæftigelse med alderen tager til, jo højere

alderen bliver, jf. figur IV.10.

Det skal bemærkes, at en mindre del af reduktionen i den potentielle

beskæftigelsesfrekvens med alderen skyldes, at uddannelsessam-

mensætningen ændres med alderen. I de anvendte data øges ande-

len, der har en grundskoleuddannelse som højest gennemførte uddan-

nelse, med alderen, og andelen med en videregående uddannelse fal-

der. Det faldende uddannelsesniveau trækker den potentielle beskæf-

tigelsesfrekvens nedad.

I perioden 2004-2017 – dvs. den periode, hvor SHARE-oplysningerne

er indsamlet – falder den faktiske beskæftigelse fra 60-årsalderen mar-

kant hurtigere med alderen end den potentielle beskæftigelsesfre-

kvens, jf. den venstre del af figur IV.10. De seneste år er beskæftigel-

sesfrekvensen blandt ældre i 60’erne imidlertid steget væsentligt –

blandt andet afledt af stigninger i efterlønsalderen fra 60 år i 2013 til 63

år i 2019. Den højre del af figur IV.10 viser, at beskæftigelsesfrekven-

sen for 62 årige i 2019 ligger relativt tæt på den estimerede potentielle

beskæftigelse. Dette indikerer, at det er tilbagetrækningsregler mere

end helbred, som bestemmer tilbagetrækningsbeslutningen for dan-

skere i starten af 60’erne.

Faldende

uddannelsesniveau

bidrager også

Faktisk

beskæftigelse tæt

på potentielle for

62- årige i 2019

Dansk Økonomi, efterår 2021

233

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Helbredets betydning for beskæftigelsen

BOKS IV.11

ESTIMATION AF DEN POTENTIELLE BEKÆFTIGELSESFREKVENS

Den potentielle beskæftigelsesfrekvens på et givet alderstrin defineres som den hypotetiske be-

skæftigelsesfrekvens, personerne ville have, hvis de først trak sig tilbage fra arbejdsmarkedet, når

de af helbredsmæssige årsager ikke længere kunne arbejde. For at estimere den potentielle be-

skæftigelsesfrekvens på forskellige alderstrin benyttes en beregningsmetode, der er udviklet af Cut-

ler mfl. (2014). Metoden består af to trin.

I første trin estimeres sammenhængen mellem beskæftigelses- og helbredstilstanden for personer

mellem 50 og 54 år ved anvendelse af regressionsmodellen, der er beskrevet i boks IV.10.

Alders-

afgrænsningen fra 50 til 54 år benyttes for at estimere sammenhængen mellem beskæftigelsen og

helbredet i en situation, hvor der ikke er adgang til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet med

offentlig forsørgelse – medmindre en person har en stærkt nedsat arbejdsevne, der gør det muligt

at modtage førtidspension. Hvis der er mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet med

offentlig forsørgelse – f.eks. på efterløn – kan det trække i retning af at øge effekten af helbredsfor-

værringer på beskæftigelsen, da det ikke længere i samme grad er nødvendigt at forblive på ar-

bejdsmarkedet for at opretholde en indkomst. For aldersgrupper, hvor en stor del har trukket sig

permanent tilbage fra arbejdsmarkedet, vil det omvendt trække ned i effekten af helbredsændringer

på beskæftigelsen, at ændringer i helbredet kun har betydning for relativt få personers beskæftigel-

sesmæssige situation – primært dem, der fortsat er på arbejdsmarkedet.

I beregningsmetodens andet trin benyttes den estimerede sammenhæng mellem beskæftigelses-

og helbredstilstanden til at beregne den potentielle beskæftigelsesfrekvens for personer, der er 55

år eller ældre. De centrale antagelser i beregningen er, at den potentielle beskæftigelse for de 50-

54-årige svarer til den faktiske i denne aldersgruppe, og at helbredets betydning for beskæftigel-

sesomfanget er den samme for de 50-54-årige og personer, der er ældre end 54 år.

Med de beskrevne beregningsantagelser falder den potentielle beskæftigelsesfrekvens med alde-

ren, da helbredet forværres med alderen, og forværringer i helbredet estimeres at reducere beskæf-

tigelsesomfanget for de 50-54-årige.

Alder og alder kvadreret medtages dog ikke som forklarende variable, når modellen estimeres for de 50-54-

årige. Det hænger sammen med, at beskæftigelsesfrekvensen ikke ændres væsentligt med alderen i dette

aldersinterval.

Tidligere var det som følge af en forlænget dagpengeret muligt for efterlønsberettigede 55-59-årige at mod-

tage dagpenge indtil det fyldte 60. år. Det betød, at ledighedsprocenten var væsentligt højere for de 55-59-

årige end yngre aldersgrupper. Retten til at være på dagpenge indtil efterlønsalderen kan muligvis på

samme måde som efterlønnen påvirke effekten af helbredsændringer på beskæftigelsen, bl.a. fordi nogle

kan opfatte denne dagpengeret som en mulighed for en form for tidlig tilbagetrækning – først på dagpenge

og dernæst på efterløn. De første interview i SHARE blev gennemført, da der stadig var en forlænget dag-

pengeret for de 55-59-årige.

234

Dansk Økonomi, efterår 2021

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Helbredets betydning for beskæftigelsen

BOKS IV.11

ESTIMATION AF DEN POTENTIELLE BEKÆFTIGELSESFREKVENS,

FORTSAT

Den potentielle beskæftigelsesfrekvens på forskellige alderstrin beregnes ved anvendelsen af lig-

ningen:

Hvor

��

er den potentielle beskæftigelsesfrekvens for personer med alderen

��, ��

er den faktiske

beskæftigelsesfrekvens for personer på 54 år,

ℎ

er den gennemsnitlige værdi af sundhedsunder-

skudsindekset for personer med alderen

��, ℎ

er den gennemsnitlige værdi af sundhedsunder-

skudsindekset for personer på 54 år,

��

er det gennemsnitlige uddannelsesniveau ved alderen

��,

��

er det gennemsnitlige uddannelsesniveau for personer på 54 år,

��½

er den estimerede helbreds-

effekt for de 50-54-årige, og

��½

er den estimerede effekt af uddannelsesniveauet for de 50-54-årige.

Når der er beregnet et skøn for den potentielle beskæftigelsesfrekvens på et givet alderstrin, kan

det ubrugte beskæftigelsespotentiale på dette alderstrin beregnes som forskellen mellem den po-

tentielle beskæftigelsesfrekvens

��

og den faktiske beskæftigelsesfrekvens

��

Summeres de beregnede værdier af

��

fra 55- til 69-årsalderen fås et mål for det samlede ubrugte

beskæftigelsespotentiale i dette aldersinterval. Målet angiver, hvor mange år ekstra en 54-årig i

gennemsnit ville være i beskæftigelse frem til 69-årsalderen, hvis den faktiske beskæftigelsesfre-

kvens svarede til den potentielle.

��

��½ ℎ − ℎ

��½

(��

− ��

)

(1)

��

�� − ��

(2)

Mere præcist anvendes der i beregningerne dummyvariable for forskellige uddannelsesgrupper.

��½

��

i (1) er således vektorer.

Dansk Økonomi, efterår 2021

235

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Helbredets betydning for beskæftigelsen

FIGUR IV.10

POTENTIEL OG FAKTISK BESKÆFTIGELSE FORDELT PÅ ALDER

Den potentielle beskæftigelsesfrekvens falder ikke så hurtigt med alderen som den faktiske efter

efterlønsalderen.

2004-2017

Pct.

100

-20

Potentiel

Alder

Faktisk

Forskel

Pct.

100

-20

Potentiel

Alder

Faktisk

Forskel

2019

Anm.:

“Potentiel” angiver den potentielle beskæftigelsesfrekvens, der defineres som den hypotetiske beskæf-

tigelsesfrekvens, personerne på et givet alderstrin ville have, hvis de først trak sig tilbage fra arbejds-

markedet, når de af helbredsmæssige årsager ikke længere kunne arbejde, jf. boks IV.11. “Faktisk”

angiver i den venstre del af figuren de aldersfordelte beskæftigelsesfrekvenser for danskere, der har

deltaget i SHARE-interview i perioden 2004-2017. Beskæftigelsesfrekvenserne er beregnet ud fra inter-

viewoplysningerne i SHARE. I den højre del af figuren angiver “Faktisk” de aldersfordelte beskæftigel-

sesfrekvenser i 2019 beregnet ud fra registeroplysninger. “Forskel” angiver forskellen mellem “Potentiel”

og “Faktisk”. I 2019 er den potentielle beskæftigelsesfrekvens nedjusteret, så den gennemsnitlige po-

tentielle beskæftigelsesfrekvens for de 50-54-årige svarer til den faktiske beskæftigelsesfrekvens i

denne aldersgruppe.

Egne beregninger på baggrund af danske SHARE-data og registerdata.

Kilde:

Ubrugt

beskæftigelses-

potentiale fra

55- til 69-årsalderen

på omkring 3�½ år

Ud fra tallene bag figur IV.10 er det også muligt at beregne summariske

mål for det ubrugte beskæftigelsespotentiale over givne aldersinterval-

ler. Gennemsnitligt set svarer det ubrugte beskæftigelsespotentiale fra

55- til 69-årsalderen til godt 3�½ år i 2019, jf. tabel IV.4. Det vil sige, at

en person i gennemsnit ville være i beskæftigelse 3�½ år længere frem

til 70-årsalderen, hvis den faktiske beskæftigelsesfrekvens svarede til

den potentielle.

Det ubrugte beskæftigelsespotentiale frem til 70-årsalderen er reduce-

ret med knap 2 år set i forhold til estimationsperioden fra 2004 til 2017,

hvor det ubrugte beskæftigelsespotentiale beregnes til at være godt

5�½ år – hvilket omtrent svarer til resultaterne fra tilsvarende beregnin-

ger i en tidligere analyse af Bingley mfl. (2017). Deres analyse er lavet

med udgangspunkt i danske SHARE-data fra 2004 til 2013, dvs. uden

interviewoplysningerne fra 2015 og 2017, der indgår i de nye analyser,

Reformer har

reduceret det

ubrugte

beskæftigelses-

potentiale

236

Dansk Økonomi, efterår 2021

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Helbredets betydning for beskæftigelsen

som præsenteres her i kapitlet. De benytter desuden et andet hel-

bredsmål og en anden estimationsmetode end den nærværende ana-

lyse. Reduktionen i det ubrugte beskæftigelsespotentiale er hovedsa-

geligt en konsekvens af reformerne af efterløn og folkepension, som

har bidraget til at hæve den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder.

TABEL IV.4

UBRUGT POTIENTIALE FOR HØJERE BESKÆFTIGELSE BLANDT 55-

69-ÅRIGE

Det ubrugte beskæftigelsespotentiale fra 55- til 69-årsalderen skønnes i 2019 at være ca. 3�½ år.

Stigninger i tilbagetrækningsaldre mv. har reduceret potentialet med ca. 2 år, og det forventes re-

duceret yderligere frem mod 2040.

2005-17

2019

2040

---------------------------- År --------------------------

Ufaglærte

Erhvervsfaglig uddannelse

Videregående uddannelse

Alle

Anm.:

5,0

6,0

5,7

5,6

3,2

3,9

3,8

3,7

•

1,6

Tabellen viser det ubrugte beskæftigelsespotentiale fra 55- til 69-årsalderen. Målet angiver, hvor mange

år ekstra en 54-årig i gennemsnit ville være i beskæftigelse frem til 69-årsalderen, hvis den faktiske

beskæftigelsesfrekvens svarede til den potentielle, jf. boks IV.11.

Egne beregninger på baggrund af danske SHARE-data, registerdata og en fremskrivning af de alders-

fordelte beskæftigelsesfrekvenser.

Kilde:

Potentialet er

lidt mindre for

de ufaglærte

Det ubrugte beskæftigelsespotentiale er lidt mindre for de ufaglærte

end for personer med en erhvervsfaglig eller videregående uddan-

nelse. Det hænger blandt andet sammen med, at den estimerede po-

tentielle beskæftigelsesfrekvens på hvert enkelt alderstrin er væsent-

ligt lavere for de ufaglærte.

Det er en væsentlig forudsætning i fremskrivningen i kapitel III, at æl-

dres beskæftigelsesfrekvens stiger i takt med, at tilbagetrækningsalde-

ren øges. Under den antagelse vil det ubrugte beskæftigelsespotenti-

ale også reduceres de kommende år. Hvis forudsætningerne i frem-

skrivningen viser sig at være rigtige, og danskernes helbred hverken

forbedres eller forværres frem mod 2040, så vil danskernes ubrugte

beskæftigelsespotentiale blive reduceret til godt 1�½ år i 2040. Det læg-

ges således til grund, at størstedelen af danskerne i 60’erne vil være i

arbejde, hvis helbredet giver mulighed for dette.

Ubrugt potentiale

kan være kraftigt

reduceret i 2040

Dansk Økonomi, efterår 2021

237

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Helbredets betydning for beskæftigelsen

Diskussion

Beregning er

baseret på to

centrale antagelser

Beregningen af den potentielle beskæftigelsesfrekvens og det ubrugte

beskæftigelsespotentiale er forbundet med usikkerhed og hviler på to

centrale antagelser. For det første gøres der en antagelse om, hvordan

sundhedsunderskudsindekset udvikler sig med alderen. Denne anta-

gelse bygger på en relativ stærk empirisk regularitet. For det andet an-

tages det, at ændringer i sundhedsunderskudsindekset har samme ef-

fekt på den potentielle beskæftigelsesfrekvens for personer over 54 år

som for de 50-54-årige. Den sidstnævnte antagelse betyder implicit, at

udviklingen i sundhedsunderskudsindekset med alderen afspejler,

hvordan arbejdsevnen udvikler sig med alderen, og at arbejdsgiverne

behandler personer i slutningen af 60’erne på samme måde som per-

soner i starten af 50’erne.

Selvom de første erfaringer med forhøjelser i tilbagetrækningsalderen

har vist, at danskerne øger deres beskæftigelse, så er det langt fra

sikkert, at dette også vil være tilfældet ved fremtidige forhøjelser. Det

estimeres, at den potentielle beskæftigelsesfrekvens for personer i al-

dersintervallet 55-69 år reduceres med knap 0,2 pct.point når disse

personer bliver et år ældre. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at dan-

skernes beskæftigelsespotentiale reduceres med mere, når danskerne

kommer op i 60’erne, og der kan være betydelige forskelle i beskæfti-

gelsespotentialet på tværs af uddannelsesgrupper og jobtyper.

Ved beregningen af beskæftigelsespotentialet er det en central anta-

gelse, at arbejdsgiverne behandler personer, der er ældre end 54 år,

på samme måde som 50-54-årige. Det er ikke nødvendigvis tilfældet i

dag. Arbejdsgiverne kan eventuelt have mindre lyst til at ansætte per-

soner, der nærmer sig efterløns- eller folkepensionsalderen, fordi ar-

bejdsgiverne forventer at disse personer snart vil trække sig tilbage fra

arbejdsmarkedet, eller at de er mindre produktive og omstillingsparate

end yngre personer. Arbejdsgiverne kan muligvis også vælge primært

at afskedige de ældste medarbejdere, når der skal foretages afskedi-

gelser på arbejdspladsen, da disse medarbejdere alligevel snart for-

ventes at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

I analyserne af det ubrugte beskæftigelsespotentiale i 2040 antages

det, at helbredet ikke ændres over tid. Den positive effekt på beskæf-

tigelsen af helbredsforbedringer indebærer imidlertid, at det er muligt

at øge både den potentielle og faktiske beskæftigelse, hvis danskernes

helbred forbedres. Nedenfor illustreres nogle størrelsesordener for,

hvordan ændringer i helbredet kan have påvirket beskæftigelsesudvik-

lingen i perioden fra 2000 til 2019.

Beskæftigelses-

potentialet kan falde

mere, når danskerne

kommer op i 60’erne

Arbejdsgivernes

adfærd kan spille

en rolle

Den potentielle

beskæftigelse øges

ved forbedringer i

danskernes helbred

238

Dansk Økonomi, efterår 2021

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Helbredets betydning for beskæftigelsen

UDVIKLING I HELBRED OG BESKÆFTIGELSE OVER TID

Regneeksempler

for sund aldrings

betydning for

beskæftigelsen

I dette afsnit fokuseres på, i hvilket omfang forbedringer af helbredet

kan forklare den kraftige stigning i ældre danskere beskæftigelsesfre-

kvens de seneste 20 år. I afsnit IV.4 blev det beskrevet, at der er usik-

kerhed om udviklingen i danskernes helbred de seneste 10-15 år, og

der mangler generelt gode data for udviklingen i helbredet over en læn-

gere periode. Derfor har beregningerne i dette afsnit karakter af regne-

eksempler, som kan illustrere nogle mulige størrelsesordener.

I afsnit IV.4 blev der foretaget forskellige beregninger af udviklingen i

sundhedsunderskudsindekset over tid, hvor beregninger med ud-

gangspunkt i data fra De Nationale Sundhedsprofiler viste en forvær-

ring af helbredstilstanden, mens analyser med udgangspunkt i data fra

SHARE tydede på, at der er sket en forbedring af helbredstilstanden

fra 2004 til 2015. Selvom man tager udgangspunkt i den mest optimi-

stiske vurdering af udviklingen i danskernes helbred – dvs. i udviklin-

gen bestemt ud fra SHARE – så beregnes det, at forbedringer i helbre-

det over tid betyder relativt lidt for den kraftige vækst i beskæftigelsen

for danskere i 60’erne, som vi har set over de seneste 20 år, jf. den

venstre del af figur IV.11. Beskæftigelsesfrekvensen for 60-69-årige er

steget med mere end 20 pct.point fra 2000 til 2019, men forbedringer i

sundheden kan kun tilskrives 5 pct. af denne stigning.

Stigningen i beskæftigelsen for danskere i 60’erne de seneste 20 år

skyldes primært ændringer i reglerne for efterløn og folkepension. I

Dansk Økonomi, forår 2021

blev det estimeret, hvor stor en del af be-

skæftigelsesstigningen siden 2013, som kan tilskrives de gradvise for-

højelser i tilbagetrækningsaldrene – dvs. efterløns- og folkepensions-

alderen. Beregningerne viste, at størstedelen af beskæftigelsesstignin-

gerne for de ældre i perioden kan tilskrives forhøjelser i tilbagetræk-

ningsalderen, jf. den højre del af figur IV.11. Helbredsforbedringer kan

i mindre omfang have medvirket til beskæftigelsesstigningerne siden

2013, men en væsentlig del af beskæftigelsesstigningerne er fortsat

ikke forklaret.

Sund aldring

har begrænset

betydning for

beskæftigelsen …

… som de seneste

år er øget pga.

stigninger i

efterlønsalderen

Dansk Økonomi, efterår 2021

239

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Sammenfatning

FIGUR IV.11

SUNDHEDSUDVIKLINGENS BIDRAG TIL BESKÆFTIGELSEN

Stigning i beskæftigelsesfrekvens 2000-19

Pct.point

50-59 år

Sundhed

60-69 år

70-79 år

Stigning i beskæftigelsen 2013-19

1.000 personer

58 år

59 år

60 år

61 år

62 år

63 år

64 år

65 år

Faktisk ændring

Tilbagetrækningsreform

Sundhed

Uforklaret

Anm.:

Ændringen i beskæftigelsesfrekvensen som følge af helbredsforbedringer (angivet som “Sundhed”) er

beregnet med udgangspunkt i den estimerede reduktion i det SHARE-baserede sundhedsunderskuds-

indeks fra 2004/2007 til 2013/2015, som blev beregnet i afsnit IV.4.

Dansk Økonomi, forår 2021 og egne beregninger på baggrund af danske SHARE-data og registerdata.

Kilde:

Behov for mere

viden om, hvad der

øger ældres

beskæftigelse

Sammenfattende kan det siges, at de store beskæftigelsesstigninger

for danskere i 60’erne de seneste 20 år efter alt at dømme skal tilskri-

ves andre forhold end forbedringer af helbredet. Stigninger i tilbage-

trækningsaldrene kan forklare en stor del af stigningen siden 2013,

men der er andre faktorer, der har bidraget til beskæftigelsesudviklin-

gen. I kapitel III nævnes, at kvindernes indtog på arbejdsmarkedet, for-

bedret arbejdsmiljø, sociale normer, som eksempler på andre faktorer

som udover ændringer i den offentlige tilbagetrækningspolitik kan have

løftet beskæftigelsen de seneste 20 år. Det er derfor væsentligt at få

mere viden om, hvad der øger ældres beskæftigelse, da det er centralt

for fremskrivning og vurderingen af den finanspolitiske holdbarhed.

IV.6

Reformer har

qua økonomisk

tilskyndelse udskudt

tilbagetrækningen

fra arbejdsmarkedet

SAMMENFATNING

Ældre danskeres beskæftigelse er steget markant de seneste 20 år.

Dette skyldes blandt andet reformer, som har haft fokus på at tilskynde

til at udskyde tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet. Særligt har

Vel-

færdsaftalen

fra 2006 og

Aftale om senere tilbagetrækning

fra 2011

haft stor betydning for beskæftigelsesudviklingen, jf. De Økonomiske

Råds formandskab (2021). De to reformer virkede ved at reducere den

240

Dansk Økonomi, efterår 2021

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Sammenfatning

økonomiske tilskyndelse til at trække sig tilbage ved et givent alders-

trin.

Kapitel har belyst

sammenhæng

mellem helbred

og beskæftigelse

Men der er andre forhold end de rent økonomiske, der er afgørende

for lysten til og muligheden for at forlænge arbejdslivet. Et forhold i

denne henseende må formodes at være helbredet. Dette kapitel har

haft fokus på at belyse, hvordan ændringer i danskernes helbred på-

virker beskæftigelsen.

Opgørelse af danskernes helbred

Sundhedsunderskud

er teoretisk ramme

og oplysninger

om helbred fra to

undersøgelser …

En forudsætning for kapitlets analyser er, at danskernes helbred kan

opgøres. I kapitlets analyser opgøres sundhed med udgangspunkt i et

såkaldt sundhedsunderskudsindeks på baggrund af helbredsoplysnin-

ger fra to forskellige spørgeskemaundersøgelser:

Survey of Health,

Ageing and Retirement in Europe

(SHARE) og Den Nationale Sund-

hedsprofil.

Når sundhedsunderskudsindekset anvendes i kapitlets analyser skyl-

des det dels, at målet kan anses for at være fysiologisk meningsfyldt,

og dels fordi der eksisterer en etableret måde at foretage økonomiske

analyser af aldring set igennem denne optik. Det sidste er afgørende,

hvis man med tiden ønsker at uddybe modelleringen af samspillet mel-

lem individets adfærd, tempoet på individets aldring livet igennem, og

konsekvenser heraf for beskæftigelsen.

Opgjort ved et sundhedsunderskudsindeks forværres danskernes hel-

bred med ca. 2 pct. årligt over livet, når der tages udgangspunkt i data

fra Den Nationale Sundhedsprofil og 3 pct. årligt, når der anvendes

data fra SHARE. Forværringer i omegnen af 2-5 pct. årligt findes også

i udenlandske undersøgelser af sundhedsunderskudsindekset. Analy-

serne viser også, at der er forskel på aldringsprocessen mellem mænd

og kvinder og at grupper med kortere uddannelse i reglen er karakte-

riseret ved et mindre godt helbred end grupper med længere uddan-

nelse.

Der er generelt sparsomme data for udviklingen i helbredet for en læn-

gere periode, ligesom udviklingen i helbred over tid er en kompleks

størrelse, som kan måles på mange forskellige måder. I dette kapitel

estimeres effekter på beskæftigelsen af helbredsændringer som nævnt

med udgangspunkt i sundhedsunderskudsindekset. Derfor er der i ka-

pitlet fokus på, hvordan dette indeks udvikler sig over tid. Der tegner

sig et billede af forbedringer i helbredet over tid ud fra SHARE. Der er

dog relativt få danskere, som har svaret på undersøgelse, og det er

ikke muligt entydigt at konkludere, om dette også afspejler en forbed-

ring i danskernes helbred.

… da der eksisterer

en etableret måde til

at analysere aldring

Helbred forværres

med 2-3 pct. årligt

over livet

En undersøgelse

viser forbedring i

helbred de seneste

år …

Dansk Økonomi, efterår 2021

241

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Sammenfatning

… mens en anden

viser en forværring

Der er til gengæld mange danskere, som har svaret på spørgsmålene

i Den Nationale Sundhedsprofil. Undersøgelse er imidlertid kun foreta-

get i perioden 2010 til 2017, og undersøgelsen viser, at danskerne hel-

bred er forværret særligt i perioden fra 2013 til 2017. Resultatet står

som nævnt i kontrast til udviklingen i sundhedsunderskudsindekset be-

regnet med SHARE, samt det forhold at levetiden gradvist stiger. Der-

udover finder flere udenlandske undersøgeler også forbedringer i hel-

bredet over tid. Der er derfor usikkerhed om udviklingen i danskernes

helbred over en længere periode, men de fleste undersøgelser under-

støtter konklusionen om, at helbredet forbedres over tid.

Effekten af ændringer i helbredet på beskæftigelsen

Analyser viser,

at bedre helbred

øger beskæftigelse

…

I analyserne af helbredets betydning for beskæftigelsen tages ud-

gangspunkt i det sundhedsunderskudsindeks for danskerne, som er

beregnet med udgangspunkt i SHARE. Det estimeres, at et bedre hel-

bred øger ældres beskæftigelse. Det er første gang, at der er estimeret

en sammenhæng mellem danskernes helbred – opgjort ved sundheds-

underskudsindekset – og beskæftigelsen. Resultatet afhænger selv-

sagt både af den konkrete estimationsmetode og valget af sundheds-

mål. Der findes dog et stort antal internationale studier, der forsøger at

estimere effekten af helbredet på beskæftigelsen, og de fleste af disse

studier finder tilsvarende, at helbredet har en positiv effekt på sand-

synligheden for at være i beskæftigelse.

Analyserne viser, at helbredsændringer har større betydning for be-

skæftigelsen for danskere i 50erne end 60erne og 70erne, hvor dan-

skerne i højere grad trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet af andre

årsager end helbredet. Der findes ikke store forskelle i effekter mellem

ufaglærte og personer med længere videregående uddannelser.

Danskernes helbred og stigninger i tilbagetrækningsalder

… og effekterne er

størst for personer i

50erne

Stigning i

tilbagetræknings-

alder skal øge

beskæftigelse de

kommende år

Tilbagetrækningsaldrene er hævet siden 2014 og vil også fremover

blive hævet i takt med, at danskerne lever længere. De foreløbige er-

faringer med stigninger i tilbagetrækningsalderen viser, at regelæn-

dringerne øger beskæftigelsen, jf. De Økonomiske Råds formandskab

(2021). Det er en helt central forudsætning i fremskrivningen af be-

skæftigelsen, og dermed den finanspolitiske holdbarhed, at danskerne

også udskyder tilbagetrækningen i takt med de fremtidige stigninger i

pensionsaldrene. En forudsætning herfor er, at danskerne rent faktisk

har helbredet til at udskyde tilbagetrækningen.

242

Dansk Økonomi, efterår 2021

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Sammenfatning

”Sundheds-

potentiale”

for at udskyde

tilbagetrækning

reduceres de

kommende år

I kapitlet estimeres derfor en potentiel helbredsbetinget beskæftigel-

sesfrekvens for forskellige aldersgrupper, som sammenlignes med den

faktiske udvikling i beskæftigelsen. Forskellen mellem den potentielle

og faktiske beskæftigelse benævnes det ubrugte beskæftigelsespo-

tentiale. Kapitlets analyser viser, at det ubrugte beskæftigelsespoten-

tiale for danskere i aldersgruppen 50-69 år er godt 3�½ år i 2019. Det

skal forstås således, at danskerne under 70 år i gennemsnit kunne ud-

skyde tilbagetrækningstidspunktet med 3�½ år, hvis tilbagetræknings-

beslutningen alene afhang af helbredet. I fremskrivningen forudsættes

det, at ældre danskere øger beskæftigelsen markant i takt med, at pen-

sionsalderen hæves. Dermed bliver potentialet for danskere under 70

år reduceret til 1�½ år i 2040. De gradvise stigninger i tilbagetræknings-

aldrene forudsættes derfor gradvist at reducere det ubrugte beskæfti-

gelsespotentiale.

Det er forbundet med betydelig usikkerhed at beregne en potentiel be-

skæftigelse, og usikkerheden herom stiger, jo længere der kigges frem

i tiden. Analyserne viser, at de ældres helbred ud fra en gennemsnits-

betragtning ikke er en væsentligt barriere for tilbagetrækning. Men

analyserne tager ikke højde for de forskelle, der kan være mellem for-

skellige personer indenfor de enkelte uddannelseskategorier, og de

forskelle der kan være på tværs af forskellige jobtyper. Selvom be-

skæftigelsen er øget for alle uddannelsesgrupper afledt af stigningerne

i efterlønsalderen til 63 år, er det langt fra sikkert, at virkningen af hel-

bredsforværringer på beskæftigelsen vil være den samme i takt med,

at tilbagetrækningsalderen hæves de kommende år. Dette afhænger

for eksempel af, om det er muligt at have fysisk krævende jobs langt

op i 60erne og mere generelt af, hvordan arbejdsmarkedet, og nor-

merne omkring deltagelsen, udvikler sig.

Den forventede gradvise udskydelse af tilbagetrækningsaldrene de

kommende år afhænger derudover også at arbejdsgivernes indstilling

overfor de ældre. Arbejdsgiverne kan for eksempel være mindre tilbø-

jelige til at ansætte en person, som er i 60erne, for eksempel fordi ar-

bejdsgiverne forventer, at arbejdstagernes produktivitet og omstillings-

parathed falder med alderen.

Endelig foretages i kapitlet beregninger af betydningen af sund aldring

på beskæftigelsen. Selv om man tillægger en optimistisk tilgang til ud-

viklingen i helbredet over tid, vurderes det, at helbredet kun har haft en

begrænset betydning for den kraftige stigning i ældres beskæftigelse

de seneste 20 år. Størstedelen af stigningen kan formentligt tilskrives

reformer. Dette resultat understøttes af analysen af stigningerne i til-

Usikkert om

alle grupper på

arbejdsmarkedet

kan udskyde

tilbagetrækning

Senere

tilbagetrækning

afhænger også

af arbejdsgiverne

Forbedring i helbred

har haft begrænset

betydning for

beskæftigelses-

vækst siden 2000

Dansk Økonomi, efterår 2021

243

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Sammenfatning

bagetrækningsalderen i Dansk Økonomi, forår 2021, som viste at stør-

stedelen af stigningen i ældres beskæftigelse fra 2014 til 2019 kan til-

skrives gradvise forøgelser af efterlønsalderen.

Behov for mere viden

Behov for mere

viden om

sammenhængen

helbred og

beskæftigelse …

Analyserne i dette kapitel har haft fokus på at estimere sammenhæn-

gen mellem danskernes beskæftigelse og helbredet. Analyserne i

dette kapitel er kun et skridt på vejen, og der mangler generelt viden

om sammenhængen mellem ældres helbred og tilbagetrækning fra ar-

bejdsmarkedet. En bedre forståelse af sammenhængen har væsentlig

betydning for at kvalificere udviklingen i fremskrivningen af beskæfti-

gelsen og dermed holdbarheden af de offentlige finanser. Der er for

eksempel behov for større viden om sammenhængen mellem helbred

og beskæftigelse, når man kigger på forskellige jobtyper og særligt

sammenhængen mellem helbred og beskæftigelse, når danskerne

kommer godt op i 60erne.

Derudover udstår der et stort arbejde med at kvalificere, hvordan man

igennem den økonomiske politik kan påvirke beskæftigelsen igennem

ændringer i helbredet. Kapitlet behandler ikke spørgsmålet om det er

muligt, at påvirke helbredet og beskæftigelsen igennem arbejdsmiljø-

lovgivningen, sundhedspolitikken eller andre tiltag, og dermed heller

ikke hvor meget det er realistisk at ændre beskæftigelsen igennem

økonomisk-politiske tiltag. Kommende arbejde bør kortlægge, hvilke

tiltag der kan forbedre danskernes helbred, og hvordan der opstilles

konkrete regneregler for dette. Det langsigtet mål bør derfor både være

at øge forståelsen af sammenhængen mellem helbred og beskæfti-

gelse og etablere et sæt regneregler for, hvordan den økonomiske po-

litik påvirker helbredet og dermed beskæftigelsen.

… og

sammenhængen

mellem tiltag,

helbred og

beskæftigelse

244

Dansk Økonomi, efterår 2021

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Litteratur

LITTERATUR

Abeliansky, A.L., D. Erel og H. Strulik (2020): Aging in the USA: simi-

larities and disparities across time and space.

Scientific Reports,

10.

Abeliansky, A.L. og H. Strulik (2018): How We Fall Apart: Similarities

of Human Aging in 10 European Countries.

Demography,

55(1), s.

341-359.

Abeliansky, A.L. og H. Strulik (2019): Long-run improvements in hu-

man health: Steady but unequal.

The Journal of Economic of Ageing,

14(6).

Abeliansky, A.L. og H. Strulik (2020): Health and Aging Before and af-

ter Retirement. CEGE Discussion Paper no. 397.

Almond, Douglas, and Janet Currie (2011): Killing Me Softly: The Fetal

Origins Hypothesis.

Journal of Economic Perspectives,

25(3) s.153-

172.

Arking, R. (2006):

The Biology of Aging.

Oxford University Press.

Bingley, P., N. Datta Gupta og P.J. Pedersen (2017): Health Capacity

to Work at Older Ages in Denmark. I: Wise, D.A. (red.):

Social Security

Programs and Retirement around the World: The Capacity to Work at

Older Ages.

University of Chicago Press.

Bjørner, J., C.J. Nilsson og U. Christensen (2020): Sygdomsmodeller

og helbredsmål i Lund, R., C.J. Nilsson, U. Christensen og L. Schmidt:

Medicinsk sociologi – Sociale faktorers betydning for befolkningens

helbred.

Munksgaard.

Blundell, R., J. Britton, M.C. Dias og E. French (2021): The impact of

health on labor supply near retirement.

Journal of Human Resources,

under udgivelse.

Bound, J. (1991): Self-Reported Versus Objective Measures of Health

in Retirement Models.

Journal of Human Resources,

26(1).

Britton, J. og E. French (2020): Health and Employment amongst Older

Workers.

Fiscal Studies,

41(1), s. 221–250.

Dansk Økonomi, efterår 2021

245

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Litteratur

Currie, J. og B.C. Madrian (1999): Health, health insurance and the

labor market. I: Ashenfelter, O. og D. Card (red.):

Handbook of labor

economics,

Vol. 3C. North Holland.

Cutler, D.M., E. Meara, W.F. Powell III og S. Richards-Shubik (2014):

Health and Work Capacity of Older Adults: Estimates and Implications

for Social Security Policy. Working Paper. www.lehigh.edu.

Dalgaard, C.-J. L., C. W. Hansen og H. Strulik (2021): Fetal origins

‒

A life cycle model of health and aging from conception to death.

Health

Economics,

30(6), s. 1276-1290.

Dalgaard, C.-J. og H. Strulik (2014): Optimal Aging and Death: Under-

standing the Preston Curve.

Journal of the European Economic Asso-

ciation,

14(6), s. 672-701.

De Økonomiske Råds formandskab (2019):

Dansk Økonomi, efterår.

De Økonomiske Råds formandskab (2021):

Dansk Økonomi, forår.

Eibich, P. (2015): Understanding the effect of retirement on health:

Mechanisms and heterogeneity.

Journal of Health Economics,

43, s.

1-12.

Flachs E., L. Eriksen, M.B. Koch, J.T. Ryd, E. Dibba, L. Skov-Ettrup og

K. Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

(2015):

Sygdomsbyrden i Danmark.

Sundhedsstyrelsen.

French, E. og J.B. Jones (2017): Health, health insurance, and retire-

ment: a survey.

Annual Review of Economics,

9, s. 383-409.

Fries, J. (1980): Aging, Natural Death, and the Compression of Mor-

bidity.

New England Journal of Medicine,

303(3).

Gavrilov, A.L. og N.S. Gavrilova (2001): The Reliability Theory of Aging

and Longevity. Journal of Theoretical Biology, 231, s.527-545.

Grøtting, M.W. og O.S. Lillebø (2020): Health effects of retirement: ev-

idence from survey and register data.

Journal of Population Econo-

mics,

33(2), s. 671–704.

Jensen, H.A.R, I. Kyvsgaard, K. Christensen og A.I. Christensen

(2021):

Sund aldring – Udviklingen i Danmark i løbet af de seneste

årtier.

Sundhedsstyrelsen.

246

Dansk Økonomi, efterår 2021

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Litteratur

Makeham, W.M (1860): On the Law of Mortality and the Construction

of Annuity Tables.

The Assurance Magazine and Journal of the Insti-

tute of Actuaries,

8(6), s. 301–310.

Mayhew, L. og D. Smith (2014): Gender Convergence in Human Sur-

vival and the Postponement of Death.

North American Actuarial Jour-

nal,

18(1), s. 194-216.

Medicinrådet (2021): www.medicinraadet.dk.

Mitnitski, A.B., A.J. Mogilner, C. MacKnight og K. Rockwood (2002a):

The Accumulation of Deficits with Age and Possible Invariants of Ag-

ing.

Scientific World,

2, s. 1816–1822.

Mitnitski, A.B., A.J. Mogilner, C. MacKnight og K. Rockwood (2002b):

The Mortality Rate as a Function of Accumulated Deficits in a Frailty

Index.

Mechanisms of aging and Development,

123(11), s. 1457-1460.

Mitnitski, A.B., A.J. Mogilner og K. Rockwood (2001): Accumulation of

Deficits as a Proxy Measure of Aging.

The Scientific World,

1, s. 323–

336.

O’Donnell, O., E. van Doorslaer og T. van Ourti (2015): Health and

Inequality. I: Atkinson, A.B og F. Bourguignon (red.):

Handbook of In-

come Distribution,

Volume 2B. North Holland, Elsevier.

Oksuzyan, A., K. Juel, J.W. Vaupel og K. Christensen (2008): Men:

good health and high mortality. Sex differences in health and aging.

Aging Clinical and Experimental Research,

20(2) s. 91-102.

Rockwood, K og A. Mitnitski (2007): Frailty in relation to the accumula-

tion of deficits.

The journal of gerontology. Series A, Biological sci-

ences and medical sciences,

62A, s.722-727.

Schünemann, J., H. Strulik og T. Trimborn (2016): The Gender Gap in

Mortality: How Much is Explained by Behavior?

Journal in Health Eco-

nomics,

54, s. 79-90.

Searle, S.D., A. Mitnitski, E.A. Gahbauer, T.M. Gill og K. Rockwood

(2008): A standard procedure for creating a frailty index.

BMC Geriat-

ric,

8(24).

Suy, H., Abay, S. et al. (2018): Global, regional, and national disability-

adjusted life-years (DALYs) for 359 diseases and injuries and healthy

life expectancy (HALE) for 195 countries and territories, 1990-2017: a

Dansk Økonomi, efterår 2021

247

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Litteratur

systematic analysis for Global Burden of Disease Study 2017.

Lancet,

392, s. 1859-1922.

Vandenberghe, V. (2021): Health, Cognition and Work Capacity be-

yond the Age of 50: International Evidence on the Extensive and Inten-

sive Margin of Work.

International Labour Review,

160(2), s. 271-310.

Wise, D.A. (red.) (2017):

Social Security Programs and Retirement

around the World: The Capacity to Work at Older Ages.

University of

Chicago Press.

248

Dansk Økonomi, efterår 2021

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Helbred og ældres beskæftigelse - Litteratur

Dansk Økonomi, efterår 2021

249

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Dansk Økonomi, efterår 2021