SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4

Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 12
Offentligt

Det Internationale Sekretariat

Notits om De Økonomiske Råds efterårsrapport

Klausuleret indtil tirsdag d. 12. oktober 2021 kl. 12.00

Sammenfatning

Efterårsrapporten fra De Økonomiske Råds formandskab præsenteres for Fi-

nansudvalget den 12. oktober og er klausuleret indtil klokken 12 samme dag.

Nedenfor følger et kort referat af de enkelte kapitler, idet kapitel I og II be-

handles under et. Endvidere foreslår de økonomiske konsulenter i Folketinget

10 emner/vinkler, der eventuelt kan danne udgangspunkt for spørgsmål til

formandskabet på mødet den 12. oktober.

Kapitel I og II indeholder en diskussion af den aktuelle økonomiske politik,

herunder hjælpepakker, finanspolitik og klimapolitik. Vismændene kommen-

terer også på en række forslag i udspillet

”Danmark

kan mere I” og anbefaler

en reduktion af beløbsgrænsen i beløbsordningen samt en stramning af fi-

nanspolitikken. De økonomiske konsulenter forslår i den forbindelse følgende

vinkler, som diskussionen kan tage udgangspunkt i:

Vinkel 1. Mener vismændene, at en reduktion af beløbsgrænsen skal kunne

finansiere andre tiltag?

Vinkel 2. Hvor meget skal finanspolitikken strammes?

Vinkel 3. Deler I slet ikke Nationalbankens bekymringer mht. udviklingen på

boligmarkedet?

I kapitel III vurderer formandskabet, at finanspolitikken er holdbar og anbefa-

ler, at budgetlovens underskudsgrænse sænkes. Udvalget kunne spørge til:

Vinkel 4. Er der ikke meget stor usikkerhed forbundet med vurderingen af

den finanspolitiske holdbarhed?

Vinkel 5: I lyset af denne usikkerhed, samt at I ikke anbefaler en lempelse af

finanspolitikken, er det så ikke risikabelt at anbefale en forøgelse af under-

skudsgrænsen i budgetloven?

I kapitel IV undersøger formandskabet sammenhængen mellem sundhed og

beskæftigelse. Her kunne udvalget spørge til følgende:

Vinkel 6: Er det korrekt forstået, at data fra den Nationale Sundhedsprofil

–

på trods af den forøgede levetid

–

skaber tvivl om, hvorvidt vi egentlig bliver

sundere med alderen?

Vinkel 7: Er det rimeligt at antage, at sammenhængen mellem beskæftigelse

og helbred er den samme for en 54 årig som for en f.eks. 70 årig?

11. oktober 2021

Birgitte Smith Lange

Økonomisk specialkonsulent

[email protected]

+45 3337 3323

Kathrine Lange

Økonomisk chefkonsulent

[email protected]

+45 3337 3323

Side 1 | 8

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Vinkel 8: Har I en intension om at opstille regneregler for de økonomiske ef-

fekter af forebyggende tiltag på sundhedsområdet?

Endelig udgør kapitel V en opstart på formandskabets nye opgave med at

vurdere de forudsætninger, som anvendes af ministerierne ved udarbejdel-

sen af konsekvensvurderinger af eksempelvis regeringsudspil eller politiske

aftaler. Her foreslår de økonomiske konsulenter følgende vinkler:

Vinkel 9: Er det korrekt forstået, at vismændene anbefaler et vækstmål, i stil

med det den forrige regering havde?

Vinkel 10: Vil vismændene undersøge ministeriernes beregninger af, at pro-

duktivitetseffekter ikke har betydning for den offentlige saldo?

Nedenfor uddybes referaterne af de enkelte kapitler, ligesom forslagene til

vinklerne begrundes.

Kapitel 1 og 2: Det aktuelle konjunkturbillede og den økonomiske politik

Formandskabet (nedenfor vismændene) vurderer, at det er fornuftigt at rulle

hjælpepakker og låneordninger tilbage, at finanspolitikken samlet set bør

strammes i forhold til det planlagte, og at der fortsat ikke er et aktuelt behov

for indgreb på boligmarkedet.

Vismændene bemærker, at hovedparten af initiativerne rettet mod arbejds-

markedet i regeringens udspil ’Danmark kan mere 1’ ikke bidrager

nævne-

værdigt til at dæmpe presset på arbejdsmarkedet på kort sigt, idet de først

har effekt fra 2023. Initiativerne har således karakter af strukturpolitiske tiltag

og bør derfor ifølge vismændene ikke begrundes med, at der aktuelt er et ka-

pacitetspres på arbejdsmarkedet.

Vismændene kommenterer på en række aktuelle forslag. En del af vurderin-

gerne er gengivet i boks 1, der dog langt fra udgør et fyldestgørende referat.

Boks 1. Referat af vismændenes syn på nogle af de aktuelle forslag

Vismændene kommenterer regeringens forslag om at betinge offentlig forsørgelse af en 37-

timers arbejdsuge. De vurderer, at der

ikke

er god evidens for, at nytteindsats øger beskæfti-

gelsen for udspillets målgruppe. De tilføjer dog, at øget deltagelse i danskundervisning kan

have en positiv beskæftigelseseffekt. Den foreslåede finansiering via besparelserne på den

kommunale beskæftigelsesindsats medfører dog risiko for en negativ beskæftigelseseffekt.

I forhold til regeringens forslag om at nedsætte dagpengesatser for dimentender vurderer vis-

mændene, at det vil øge dimentenders tilskyndelse til hurtigt at finde beskæftigelse, men at

det omvendt kan lede til lavere produktivitet, idet det forringer matchet mellem dimittenden og

det første job.

Side 2 | 8

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Regeringen forslår, at det midlertidige fradrag for udgifter til forskning og udvikling i selskabs-

skatten på 130 pct. gøres permanent. Vismændene anfører, at spilovereffekter kan begrunde

et vist niveau, men at der savnes dokumentation for, at 130 pct. er hensigtsmæssig. Det skyl-

des ikke mindst, at forslaget kan have utilsigtede effekter så som eksempelvis omklassifice-

ring af udgifter.

Endelig fremhæver vismændene endnu engang, at omkostningerne ved at opnå klimalovens

målsætninger minimeres ved at annoncere en ensartet beskatning af alle nettoudledninger af

drivhusgasser hurtigt og troværdigt. Afgiften skal erstatte de nuværende energiafgifter. Derfor

er det hensigtsmæssigt, når regeringen forslår at sænke elafgiften.

Nedenfor uddybes de i sammenfatningen nævnte vinkler på spørgsmål til vis-

mændene.

Vinkel 1: Bør en reduktion af beløbsgrænsen kunne finansiere andre til-

tag?

Vismændene har tidligere vurderet (jf. forårsrapport 2017), at der er gode ar-

gumenter for at sænke beløbsgrænsen i beløbsordningen

, og fremhæver, at

det ikke mindst vil være en god idé i den aktuelle konjunktursituation. I en si-

tuation med overophedning af økonomien vil lønningerne blive presset op,

fordi der er mangel på arbejdskraft. I en sådan situation vil en stigning i ind-

vandring af arbejdskraft, der kan træde hurtigt til, begrænse lønpresset. Her-

ved reduceres risikoen for, at et konjunkturbetinget opadgående lønpres lø-

ber løbsk og fører til, at den efterfølgende lavkonjunktur bliver dybere og læn-

gere end nødvendigt.

Udvalget kunne overveje, at spørge vismændene, om de

–

i lyset af deres

nye opgave med at vurdere forudsætninger

–

vil udfordre Finansministeriets

synspunkt om, at provenuet fra en reduktion af beløbsgrænsen ikke kan an-

vendes til at finansiere andre tiltag, fordi der ikke med sikkerhed netto vil

komme flere udlændinge til landet?

Vismændene foreslår, at beløbsgrænsen eventuelt gøres konjunkturaf-

hængig. Udvalget kunne også overveje at spørge indtil dette.

Vinkel 2: Hvor meget skal finanspolitikken strammes?

Når vismændene argumenterer for en stramning af finanspolitikken sker det i

høj grad ud fra en sammenligning med situationen i 2019. Vismændenes be-

regninger viser, at arbejdsmarkedet i 2021 og særligt i 2022 forventes at

være mere presset end i 2019. Alligevel er finanspolitikken mere lempelig.

Den såkaldte beløbsordning giver udlændinge mulighed for at opholde sig og arbejde i Dan-

mark, hvis de er tilbudt et arbejde med en årsløn over et vist minimum, der kaldes beløbsgræn-

sen. Beløbsgrænsen udgør 445.000 kr. årligt i 2021.

Side 3 | 8

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Vismændene påpeger imidlertid også, at vi ikke står i den samme situation

som i 2019. En del af kapacitetspresset er af midlertidig coronarelateret ka-

rakter, og pandemien udgør stadig en risiko for den globale økonomi. Samti-

dig pointerer vismændene, at opstramningen bør tage hensyn til, at dele af

økonomien stadig er langt under niveauet i 2019 (eksempelvis turisme, kultur

og fritid samt tjenesteeksporten). Således anbefaler vismændene helt konkret

en ophævelse af den såkaldte boligjobordning

. Det skal også ses i lyset af,

at vismændene vurderer, at ordningen ikke har oplagte positive strukturelle

effekter så som eksempelvis i form af en reduktion af sort arbejde, som det

ellers var tilsigtet.

I lyset af dette kunne man spørge vismændene, hvor meget finanspolitikken

bør strammes? Om det alene skal ske i form af en ophævelse af boligjobord-

ningen? Og om de også anbefaler en ophævelse af fradraget for serviceydel-

ser?

Vinkel 3: Deler I slet ikke Nationalbankens bekymringer mht. udviklin-

gen på boligmarkedet?

Det Systemiske Risikoråd henstillede d. 22. juni 2021 til, at regeringen stram-

mer danske boligejeres adgang til afdragsfrie lån mod pant i fast ejendom.

Anbefalingen skal blandt andet ses i lyset af, at belåningsgraden

for første-

gangskøbere

er stigende

. De fleste førstegangskøbere kom ind på bolig-

markedet i 2020 med en belåningsgrad på 80%, hvilket er det maksimale for

realkreditlån.

Derudover påpeger Nationalbanken, at problemerne med beskatningen af

ejerboliger har udfordret stabiliteten på boligmarkedet og givet danske hus-

holdninger incitament til at opbygge gæld.

Vismændenes rapport indeholder en række analyser, der tilbageviser, at der

skulle være tale om en boligprisboble, men man kunne spørge vismændene,

om de slet ikke deler Nationalbankens bekymring?

Kapitel 3: Vurdering af den finanspolitiske holdbarhed

Når økonomer taler om, at finanspolitikken er holdbar, undersøger de om den

danske stat med den nuværende finanspolitik

–

før eller siden

–

vil komme ud

i en gældskrise, hvor gældens andel af økonomien vil eksplodere. Regeringen

Efter reglerne i boligjobordningen kan der foretages et fradrag i skatten for udvalgte hånd-

værksydelser og servicefradrag for udvalgte serviceydelser, som er udført i hjemmet eller fri-

tidsboligen.

Nationalbanken "Analyse - Finansiel stabilitet" 27. maj 2021

Side 4 | 8

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

vil da enten blive tvunget til at sætte udgifterne ned eller skatterne op

–

alter-

nativt risikerer landet statsbankerot.

Holdbarhedsindikatoren viser, hvor meget de offentlige finanser kan lempes

med, uden at finanspolitikken dermed bliver uholdbar. Holdbarhedsindikato-

ren udregnes givet det nuværende gældsniveau og en fremskrivning af de of-

fentlige udgifter og indtægter.

Vismændene vurderer, at finanspolitikken med en holdbarhedsindikator på 1

pct. af BNP er mere end holdbar. Det betyder, at finanspolitikken under de

givne forudsætninger kan lempes permanent med ca. 24 mia. kr. om året,

uden at den offentlige gæld vil vokse ukontrolleret i det lange løb.

Vismændenes skøn ligger meget tæt på regeringens skøn på 1,1 pct. af

BNP. Dette på trods af forholdsvis forskellige beregningsantagelser. Kort for-

talt har vismændene en mere positiv vurdering af den strukturelle saldo sær-

ligt på mellem lang sigt. Det skyldes blandt andet, at de forudsætter færre

førtidspensionister samt en anden gennemsnitlig arbejdstid end regeringen.

Finansministeriet er derimod mere optimistiske end vismændene på meget

langt sigt, dvs. efter 2050. I holdbarhedsberegningen vægter udviklingen efter

2050 beregningsteknisk relativt meget.

Endelig skal det fremhæves, at kapitlet også præsenterer en række følsom-

hedsanalyser med alternative antagelser om de ældres arbejdsmarkedsad-

færd og ændringer i de gældende efterløns- og folkepensionsregler.

Forslag til vinkler på spørgsmål til vismændene.

Vinkel 4: Er der ikke meget stor usikkerhed forbundet med vurderingen

af den finanspolitiske holdbarhed?

Vismændenes vurdering af holdbarhedsindikatoren på 1 pct. er sat kraftigt

ned siden der seneste lange fremskrivning fra efteråret 2020. Her vurderede

de, at den udgjorde 1,6 pct. af BNP.

Nedsættelsen skyldes hovedsageligt, at fremskrivning bygger på mere kon-

servative antagelser om beskæftigelsesvirkningerne af de fremtidige stignin-

ger i aldersgrænserne for folkepension og efterløn end tidligere. De mere

konservative antagelser bygger på en empirisk analyse, der blev bragt i den

seneste rapport fra vismændene, dvs. foråret 2021. Det er især grupperne

Beregningsteknisk fordeles den teoretisk mulige lempelse ligeligt på alle år i forhold til størrel-

sen af økonomien. Det vil sige, at lempelsen udregnes som en konstant andel af BNP.

Side 5 | 8

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

med en videregående uddannelse, der i fremskrivningen ikke reagerer på hø-

jere pensionsgrænser, men i stedet trækker sig tilbage for egne midler. Ud-

valget kunne bede vismændene uddybe dette.

Vinkel 5: I lyset af usikkerheden med holdbarhedsberegningen, og når I

ikke anbefaler en lempelse af finanspolitikken, er det så ikke risikabelt

at anbefale en forøgelse af underskudsgrænsen i budgetloven?

Ifølge den danske budgetlov må den strukturelle saldo højest udvise et un-

derskud på 0,5 pct. af BNP, med mindre der foreligger exceptionelle omstæn-

digheder som eksempelvis coronakrisen. Vismændene anbefaler, at denne

grænse sættes op til et underskud på 1 pct. af BNP. Det begrundes blandt

andet med, at det vil mindske risikoen for, at det bliver nødvendigt at gen-

nemføre uhensigtsmæssige stramninger.

I forlængelse af dette anbefaler vismændene også at erstatte det nuværende

mellemfristede mål om balance i 2030 med et mål om underskud på �½ pct. af

BNP. De pointerer dog, at dette er et politisk valg.

Kapitel 4: Helbred og de ældres beskæftigelse

Kapitlet belyser, hvor meget ændringer i danskernes helbred påvirker ældres

beskæftigelse. Ikke overraskende viser det sig, at den gradvise forværring af

helbredet over livet reducerer beskæftigelsen. Hensigten med analyserne er

imidlertid at afdække, om det er realistisk at forvente, at danskerne vil ar-

bejde mere, når tilbagetrækningsalderen i de kommende år udskydes. Her er

konklusionen fra vismændenes side, at helbredet i hvert fald

–

generelt set

–

ikke er en hindring for, at danskerne udskyder tilbagetrækningsalderen de

kommende år.

Forslag til vinkler på spørgsmål til vismændene

Vinkel 6: Er det korrekt forstået, at data fra den Nationale

Sundhedsprofil

–

på trods af den forøgede levetid

–

skaber tvivl om,

hvorvidt vi egentlig bliver sundere med alderen?

I rapporten beskriver vismændene udviklingen i danskernes helbred ved

hjælp af data fra hhv. SHARE og den Nationale Sundhedsprofil. Med afsæt i

data for Den Nationale Sundhedsprofil finder de frem til, at det såkaldte sund-

hedsunderskudsindeks for aldersgruppen 50- til 70-årige er steget i perioden

fra 2010 til 2017. Det betyder, at denne gruppe har fået et forværret helbred i

perioden. Omvendt finder vismændene med afsæt i data fra SHARE frem til

et fald i sundhedsunderskudsindekset i samme aldersgruppe, altså en for-

bedret helbred. Man kunne spørge formandskabet, om den modstridende ud-

vikling i sundhedsunderskudsindekset skaber tvivl om effekten af sund ald-

ring?

Side 6 | 8

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Vinkel 7: Er det rimeligt at antage, at sammenhængen mellem beskæfti-

gelse og helbred er den samme for en 54 årig som for en f.eks. 70 årig?

Vismændene ønsker at beregne, hvor længe helbredet tillader befolkningen

at blive ved med at arbejde. Beregningen er relevant i forhold til undersøgel-

sen af, hvor højt man kan sætte tilbagetrækningsalderen. Beregningen fore-

tages med udgangspunkt i et mål for, hvordan sammenhængen mellem be-

skæftigelse og helbred er for en 54 årig. Med andre ord forudsætter bereg-

ningen, at f.eks. et sygdomsforløb for en f.eks. 54 årig har samme betydning

for arbejdsevnen og personens beskæftigelse som et tilsvarende sygdoms-

forløb for en 70 årig.

Vinkel 8: Har I en intension om at opstille regneregler for de økonomi-

ske effekter af forebyggende tiltag?

Vismændene viser, at der er en sammenhæng mellem danskernes beskæfti-

gelse og helbred, men påpeger, at der udestår et arbejde med at kvalificere,

hvordan man kan påvirke ændringer i beskæftigelsen via tiltag, der forbedrer

danskernes helbred.

Kapitel 5: Vurdering af ministeriernes regneprincipper

Vismændene beskriver ministeriernes regneregler og metode. Vismændene

anbefaler ikke kun, at beregningerne dokumenteres men også, at der udvik-

les en kvalitetsdeklaration for kvaliteten af regneregler og metoder, som ek-

sempelvis kan bygge på en A-B-C-kategorisering. Vismændene anbefaler vi-

dere, at usikkerheder præsenteres og diskuteres. Endelig pointerer vismæn-

dene, at ministerierne ikke kun bør beregne konsekvenserne for de offentlige

finanser men også for andre samfundsmæssige mål, herunder fordeling, pro-

duktivitet og klimamål.

Forslag til vinkler på spørgsmål til vismændene.

Vinkel 9: Er det korrekt forstået, at I anbefaler et vækstmål i stil med det

den forrige regering havde?

Vismændene skriver, at effekterne på produktiviteten og den samlede pro-

duktion bør fremgå af konsekvensvurderingerne, da produktivitetsfremgang

er den primære kilde til øget vækst.

Den forrige VLAK-regering havde et mål om at føre en politik, der øgede be-

skæftigelsen med 55.000-60.000 personer og løftede velstanden (målt ved

BNP) med 80 mia.kr, jf. regeringsgrundlaget for VLAK. Målet gik altså på be-

skæftigede personer og BNP/produktion og således ikke på produktivitetsfor-

bedringer.

Vinkel 10: Vil I dykke ned i ministeriernes beregninger af, at produktivi-

tetseffekter ikke har betydning for den offentlige saldo?

Side 7 | 8

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Notits fra de økonomiske konsulenter om De Økonomiske Råds efterårsrapport samt kapitel 4 - Helbred og ældres beskæftigelse

Vismændene beskriver, hvorledes ministerierne forudsætter, at en produkti-

vitsvækst ikke har betydning for den offentlige saldo. Det skyldes grundlæg-

gende, at en stigning i de private lønninger automatisk leder til stigninger i de

offentlige lønninger samt via den såkaldte satsregulering også til stigninger i

indkomstoverførslerne. De offentlige udgifter består imidlertid ikke alene af

lønninger og overførsler. Der vil således være udgifter, der ikke automatisk

følger med, når produktiviteten stiger. Ligeledes vil der også være indtægter,

der ikke følger med. Man kunne imidlertid spørge ind til dette.

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Side 8 | 8