Fra:
Thomas Krog <[email protected]>
Dato:
25. januar 2022 kl. 16.51.23 CET
Til:
Charlotte Avnsted-Vilman <[email protected]>
Emne: Ønske om foretræde
Anmodning om foretræde for Folketingets Social- og ældreudvalg
Ligesom alle andre unge mennesker føler jeg mig glad, fri og selvstændig, når jeg dyrker sport. Da
jeg har muskelsvind, er jeg nødt til at have en sportskørestol for at kunne dyrke det Powerchair
Floorball, jeg elsker, og som mine venner spiller. Derfor søgte jeg i august 2020 Horsens Kommune
om en enkeltstående merudgift efter Servicelovens §100 til den nødvendige sportskørestol.
Kommunen sagde nej med henvisning til, at jeg i stedet kunne spille kørestolsfodbold eller el-
hockey. El-hockey er ikke en mulighed på grund af smerter. Til kørestolsfodbold, mener
kommunen, jeg kan bruge den kørestol, jeg sidder i til hverdag. Kommunen forholdt sig ikke til,
hvad der skal ske, når hverdagskørestolen går i stykker under sporten. Det vil jo gå ud over både
muligheden for at passe mit arbejde og mit øvrige fritidslivs. Jeg ankede selvfølgelig sagen, fordi
jeg i lighed med unge uden funktionsnedsættelse, gerne selv vil bestemme hvilken sport jeg
dyrker.
Ankestyrelsen gav kommunen medhold. Hvis ikke jeg selv kan rejse de godt 100.000 kroner en
sportskørestol koster, er der ingen Powerchair Floorball med tilhørende konkurrence, ture og
venskaber til mig. Se nærmere her:
Kommune giver afslag på sportsstol: Du kan bare dyrke en
anden sport - Muskelsvindfonden
Ovenstående var Tims oplevelse, da han på grund af helbredet var nødt til at skifte sport fra el-
hockey, som typisk er for børn, til den voksensport, han er engageret i, og som hans venner
deltager i.
Muskelsvindfonden ser et principielt problem i, at Ankestyrelsen, selv om loven er uændret, har
ændret sin praksis og gjort det betydeligt sværere at få dækket en sportskørestol som nødvendig
merudgift. Tidligere har Ankestyrelsen i en konkret sag eksempelvis svaret: ”Vi
har ikke taget
stilling til om det er muligt at dyrke elkørestolshockey i din egen kørestol. Vi finder
–
uanset om det
er tilfældet eller ej
–
at det er nødvendigt med en ekstra kørestol til sporten for at du kan have en
ekstra kørestol til rådighed i hverdagene, hvilket ikke tilgodeses, såfremt du alene har én el-
kørestol til brug for både hverdag og sport, og kørestolen bliver skadet i forbindelse med
sportsudøvelse, eks. fordi el-kørestolen ikke lever op til de krav om robusthed som, som el-
kørestolshockey kræver.”
Et svar der er i direkte modstrid med den praksis samme Ankestyrelse nu lægger ned over Tims
sag. Styrelsens afgørelse i Tims sag åbner desværre også som noget nyt op for, at kriteriet i
principafgørelse 8-19 om alternative fritidsaktivitet/idræt som kommunen henviser til, i et vist
omfang skal være sammenlignelig, er opfyldt alene, såfremt den alternative idræt også er en
holdsport. Logikken er sammenlignelig med, at man siger til en fodboldspiller, at hun/han lige så
godt kan spille basketball
–
helt uden at tage hensyn til den enkeltes ønsker til idrætten.
Tim og Muskelsvindfonden vil gerne have foretræde for at uddybe Tims sag og det principielle
problem i Ankestyrelsens praksisændring. Vil vi gerne frem til, at kommunerne igen skal tage