SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Henvendelse af 25/1-22 fra Selveje Danmark og Danske Handicaporganisationer vedr. høringen om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde

Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 111
Offentligt

Forslag til løsninger på udligningssystemets skæve incitamenter på social-

området

Resumé

Udligningssystemet har indbygget en økonomisk skævvridning, der betyder, at kommuner, som visiterer borgere til botil-

bud uden for kommunen, indirekte får en ekstra regning på typisk 100.000-200.000 kr. pr. borger pr. år for voksne med

handicap. Det indebærer en betydelig øget risiko for, at økonomiske hensyn medfører, at borgen ikke visiteres til det

fagligt mest rigtige sted.

Nedenstående organisationer foreslår, at der enten sker en genindførelse og styrkelse af det såkaldte betalingskommu-

nefolketal, eller at der indføres en udjævning mellem kommunerne, som i store træk neutraliserer den økonomiske

skævvridning udligningssystemet.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Henvendelse af 25/1-22 fra Selveje Danmark og Danske Handicaporganisationer vedr. høringen om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde

Problem

Hvis en kommune visiterer en borger til et bosted uden for kommunegrænsen, skal den selvsagt betale for tilbuddet.

Men derudover mister kommunen også en betydelig sum i kommunal udligning, da borgeren ved flytning indgår i bereg-

ningsgrundlaget for den nye bopælskommune. På voksenhandicapområdet mister en kommune typisk 100.000-200.000

kr. pr. år i kommunal udligning, hvis den visiterer en borger til et bosted uden for kommunen. For børn og unge under

18 år ligger det typiske tab på 50.000-100.000 kr. pr. år pr. individ.

Det betyder i realiteten, at kommunen indirekte

betaler en ’merpris’ for borgere, der visiteres til botilbud uden for kom-

munen. Det økonomiske pres på handicapområdet er stort ude i kommunerne og den indirekte merpris for at visitere

borgere til et tilbud uden for kommunen er uretfærdig for de kommuner, der køber pladser uden for kommunen og

indebærer en betydelig risiko for, at borgen ikke visiteres til det fagligt mest rigtige sted grundet økonomiske hensyn

Løsninger

Undertegnede organisationer foreslår, at der enten sker en genindførelse og styrkelse af det såkaldte betalingskommu-

nefolketal, eller at der indføres en udjævning mellem kommunerne.

Genindførelse og styrkelse af betalingskommunefolketallet

En løsning er at genindføre og styrke af det såkaldte betalingskommunefolketal. En væsentlig del af de skæve incitamen-

ter var også til stede før udligningsreformen. Derfor løser det ikke problemet kun at vende tilbage til systemet før udlig-

ningsreformen. I stedet bør man indføre et styrket betalingskommunefolketal. Det vil sige, at man knytter flere udlig-

ningskriterier til betalingskommunen, end det var tilfældet før reformen. Det skal naturligvis være kriterier, som reelt

knytter sig til betalingskommunen.

Det kunne efter vores vurdering for eksempel være socioøkonomiske kriterier som

’antal

børn i familier, hvor forsør-

gerne har

kort uddannelse’, ’antal 0-17årige børn, som har flyttet over en kommunegrænse mindst tre gange’, ’antal

per-

soner med handicap’ og

’antallet

af diagnosticerede psykiatriske patienter’.

I det omfang ændringen omfordeler ressourcer mellem kommunerne, kan det neutraliseres med et fast beløb. Denne

løsning vil dog kræve, at man åbner et hjørne af udligningsreformen.

Indførelse af et udjævningstillæg

Alternativt kan der indføres en udjævning mellem kommunerne, som i store træk neutraliserer den økonomiske skæv-

vridning.

”Udjævningstillægget” skal

være en ordning, der kompenserer kommunen for det udligningstab, som den en-

kelte kommune lider ved anvendelsen af tilbud uden for egen kommune. Denne løsning kræver ikke, at man genåbner

udligningsreformen.

Omkostningen til tillægget finansieres ved at regulere det samlede bloktilskud til kommunerne tilsvarende ned. Forsla-

get er dermed udgiftsneutralt. Samtidig reduceres det uheldige økonomiske incitament til at anvende tilbud inden for

egen kommunegrænse frem for det fagligt rigtige tilbud beliggende i en anden kommune markant. Forslagets finansie-

ring via bloktilskuddet betyder, at der ikke er pengestrømme mellem de enkelte kommuner.

Det præcise tab i relation til udligning for en kommune, der anvender et tilbud uden for egen kommunegrænse, vil vari-

ere afhængigt af både typen af kommune og af borgerens karakteristika (barn/voksen, uddannelsesniveau, handicap

etc.). For at gøre udjævningen ubureaukratisk foreslår vi, at der defineres 6-8 borgertyper med et tilhørende fast define-

ret udjævningstillæg. Tillæggene vil på denne måde ikke annullere effekten af udligningsreformen 1:1, men vil give en

Der er stor forskel på omfanget af køb og salg af pladser mellem kommunerne. Nogle kommuner er udprægede køberkommuner, der i høj grad

køber pladser til deres borgere uden for egen kommune. Disse kommuner bliver særlig ramt af skævhederne i udligningssystemet

Side 2 af 5

langt bedre økonomisk balance end, der er i dag. Borgertyperne tager afsæt i de økonomiske incitamenter, der er skitse-

ret i Indenrigs- og boligministeriets rapport

”Afrapportering

om betalingsforpligtigelse og kommunale incitamenter

(2021)”.

Vi foreslår en gradvis indfasning af udligningstillægget. Alene visheden om at økonomien neutraliseres over tid vil fore-

bygge at kommunerne indretter sig (mere) efter det skæve økonomiske incitament.

Det er vores vurdering, at et udjævningstillæg vil løse en stor del af de problematiske økonomiske incitamenter i udlig-

ningssystemet for det specialiserede socialområde.

Fakta

I forlængelse af udligningsreformen udarbejdede Indenrigs- og boligministeriet en rapport som kortlagde problemets

omfang. Den viste, at en kommune typisk vil miste 100.000-200.000 kr. årligt i udligning, hvis kommunen visiterer en

voksen borger til et botilbud uden for kommunegrænsen

Det er svært at give et præcist skøn for, hvor mange mennesker problematikken berører, men Institut for Menneskeret-

tigheder offentliggjorde i juni 2021 en rapport, hvor 36 procent af sagsbehandlerne svarer, at borgere fra deres kom-

mune i kun i lav eller meget lav grad har mulighed for at vælge mellem forskellige botilbud. 41 procent af sagsbehand-

lerne svarer, at borgere fra deres kommune i høj eller meget høj grad har valgfrihed. Resten svarer hverken eller

Baggrund

Problematikken vedr. det forvridende økonomiske incitament kom frem i den afsluttende fase af forhandlingerne om

udligningsreformen i sommeren 2020. Forligspartierne valgte dengang at behandle problematikken i en betænkning

under lovbehandlingen

. Her fremgår det:

”Partierne er meget opmærksomme på den bekymring, der har været rejst, om afskaffelsen af betalingskommunefolke-

tallet og betydningen heraf for kommunernes økonomiske incitament til altid at vælge det rigtige tilbud til borgerne

–

også hvis det rigtige tilbud ligger uden for kommunegrænsen. Udligningen mellem kommunerne må ikke stå i vejen for,

at borgerne får det rigtige tilbud, eller medføre yderligere afspecialisering af socialområdet.

Partierne støtter derfor, at regeringen i arbejdet med evalueringen af det specialiserede socialområde vil afdække pro-

blemets omfang ved at lave en dybdegående analyse med henblik på at finde en samlet løsning. Det noteres, at ministe-

ren vil indkalde aftalepartierne til en første drøftelse af status for arbejdet i november 2020 og sikre, at partierne vil få

en grundig gennemgang af analysen, når den foreligger senest ved årsskiftet. Samtidig vil analysen blive offentliggjort.

Analysen har udgangspunkt i socialområdet, men vil også indeholde en vurdering af, om problemstillingen kan være

relevant for andre områder. I det omfang, analysen peger på problemer, er partierne enige om at drøfte og forpligte

hinanden til at finde mulige løsninger, som efterfølgende vil implementeres hurtigst muligt og dermed imødegå uhen-

sigtsmæssige økonomiske incitamenter for kommunerne.”

Økonomisk vurdering af forslaget

Forslaget er samlet udgiftsneutralt, idet det alene udjævner et forvridende økonomisk incitament.

https://im.dk/Media/637598763962926906/Afrapportering%20om%20betalingsforpligtigelse%20og%20kommunale%20incitamenter.pdf

https://menneskeret.dk/udgivelser/boligvalg-mennesker-handicap

https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/lovforslag/l196/20191_l196_betaenkning.pdf

Side 3 af 5

Socialministeriet vurderer i forbindelse med evalueringen af det specialiserede socialområde, at cirka 9.500 borgerne

har ophold på botilbud uden for handlekommunen

. Det indebærer en økonomisk brutto omfordeling mellem kommu-

nerne via udligningssystemet på ca. 1,4 mia. kroner.

Q&A

Bliver problemet ikke løst i evalueringen af og forhandlingerne om det højt specialiserede socialområde?

Nej, ikke nødvendigvis. Langt fra alle botilbud er højt specialiserede. Desuden er det ikke klart, om forhandlingerne ek-

splicit vil omfatte de økonomiske incitamenter i udligningssystemet. Vi opfordrer derfor til, at de økonomiske incitamen-

ter i udligningssystemet får et selvstændigt fokus i forhandlingerne. Desuden bør forhandlingerne udvides til også at

omfatte de botilbud, der ikke er højt specialiserede.

Men rapporten fra Indenrigs- og Boligministeriet konkluderer, at der ikke er et problem?

Nej, rapporten konkluderer, at udligningsreformens betydning er lille i forhold til andre udgifter ved at anbringe uden for

kommunen, og at kommunerne i sidste ende altid vægter faglige hensyn i deres visitation.

Vi kan dog ikke genkende det billede af virkeligheden, som rapporten tegner. I en undersøgelse blandt mennesker med

handicap, foretaget af DH i januar 2021, svarer 44% at de oplever, at kommunen vægter økonomiske hensyn højest i

deres sag. Kun 17% svarer at faglige hensyn vægtes højest

. Vores oplevelse er, at kommunerne benytter alle mulighe-

der for at optimere deres økonomi, og 100.000-200.000 kr. pr. år pr. borger er mange penge for den enkelte kommune.

Et nyt lovforslag fra regeringen (L27) påpeger, at selv mindre sundhedsudgifter til for eksempel simpel sårpleje og medi-

cinhåndtering

”kan

udgøre en barriere for, at en kommune opretter specialiserede tilbud, hvis kommunen ikke kan an-

vende alle pladserne til egne borgere”. Økonomiske incitamenter har med andre ord væsentlig betydning i forhold til

organiseringen af det specialiserede socialområde.

Det skæve incitament eksisterende også før udligningsreformen. Hvorfor er det et problem nu?

Det skæve økonomiske incitament eksisterende også før udligningsreformen, men efterhånden gør den teknologiske

udvikling kommunerne i stand til at gennemskue og indrette sig efter det komplekse udligningssystem, som tidligere har

været en uforståelig ”sort boks”.

Samtidig forværrer udligningsreformen de skæve økonomiske incitamenter. Derfor må

det forventes, at kommuner under økonomiske pres vil indrette sig efter de uheldige økonomiske incitamenter i udlig-

ningssystemet med den konsekvens, at borgerne ikke bliver visiteret til det fagligt set mest rigtige sted.

Vil forslaget om et udjævningstillæg have betydning for kommunernes serviceramme?

Nej, udjævningstillægget vil ikke have betydning for kommunernes serviceramme. Kommunernes serviceramme er den

samme før og efter vedtagelsen af det foreslåede udjævningstillæg. Samme opfattelse har Niels Jørgen Mau Pedersen,

projektchef i VIVE og tidligere formand for Økonomi- og Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg:

”Udjævningstillægget

vil efter min vurdering ikke have betydning for kommunernes serviceramme så længe, der er tale om en særskilt udlig-

ningsordning, hvor der gives et tilskud bestemt efter antal borgere og en andel af det udgiftsbehov, der knytter sig til

dem. Og ordningen er finansieret af bloktilskuddet eller en lignende fordelingsnøgle,” vurderer Niels Jørgen Mau Peder-

sen.

Kan man ikke bare vende tilbage til før udligningsreformen?

Udligningsreformen forværrede de skæve økonomiske incitamenter i udligningen, så det er blevet endnu dyrere for

kommunerne at anvende specialiserede tilbud uden for egen kommunegrænse. En væsentlig del af de skæve incita-

https://sm.dk/media/8433/vpa_brug_af_botilbud_i_andre_kommuner_t.pdf

(tabel 1)

https://www.handicap.dk/nyheder/mennesker-med-handicap-koeber-selv-hjaelp-fordi-kommunernes-egne-tilbud-er-utilstraekkelige

Side 4 af 5

menter var også til stede før udligningsreformen. Derfor løser det ikke problemet at vende tilbage til systemet før udlig-

ningsreformen. Med udjævningstillægget kompenseres der for langt de fleste af de skæve incitamenter bør før og efter

udligningsreformen.

Alternativt vil en genindførelse og styrkelse af det såkaldte betalingskommunefolketal også løse en væsentlig del af pro-

blemet med de skæve incitamenter. En styrkelse af betalingskommunefolketallet vil sige, at man knytter flere udlignings-

kriterier til betalingskommunen, end det var tilfældet før reformen. Det bør være kriterier, som reelt knytter sig til beta-

lingskommunen.

Det kunne efter vores vurdering for eksempel være socioøkonomiske kriterier som

’antal

børn i familier, hvor forsør-

gerne har

kort uddannelse’, ’antal 0-17årige børn, som har flyttet over en kommunegrænse mindst tre gange’, ’antal

per-

soner med handicap’ og

’antallet

af diagnosticerede psykiatriske patienter’.

Forslagsstillere

•

Danske Handicaporganisationer

Lev

Selveje Danmark

Dansk Erhverv

SIND-Landsforeningen for psykisk sundhed

Hjernesagen

CP Danmark

Hjerneskadeforeningen

Danske Handicap Forbund

FADD

–

Foreningen af Dag og Døgntilbud

Landsforeningen Autisme

Side 5 af 5