Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 111
Offentligt
2518418_0001.png
Til Social- og Ældreudvalget
Bemærkninger i forlængelse af høring om udligning
Kære Social- og Ældreudvalg
Først og fremmest tusinde tak for initiativet til at afholde en høring om udligningssystemets konsekvenser for det specia-
liserede socialområde. Vi synes, at høringen var med til at kaste lys over betydningen af udligningssystemet fra forskel-
lige vinkler, ligesom forskellige løsningsforslag blev drøftet.
Vi vil benytte lejligheden til at knytte nogle bemærkninger til de temaer og løsningsforslag, der blev rejst på høringen.
Vores bemærkninger fremgår af nedenstående. Vi vedlægger også et opdateret notat, hvor vi forholder os til forslaget
om at genindføre betalingskommunefolketallet og svarer på kritik af forslaget om et udjævningstillæg. Det afgørende for
os er ikke, hvilken løsningsmodel der findes, så længe der blot findes en løsning på de skæve incitamenter i udligningen.
Bemærkninger til høringens centrale pointer
Udligningssystemet indeholder væsentlige økonomiske incitamenter
Vi bemærkede, at der var bred enighed blandt oplægsholderne om, at den nuværende incitamentsstruktur i udlignings-
systemet giver kommunerne et betydeligt økonomisk incitament til at anvende tilbud inden for egen kommunegrænse
frem for et specialiseret tilbud uden for kommunegrænsen. Derfor er der brug for at finde en løsning.
Genindførsel af betalingskommunefolketallet er ikke nok
Oplægsholderne var alle enige om, at den mest simple løsning er at genindføre det såkaldte betalingskommunefolketal.
En væsentlig pointe i den forbindelse var dog, at det ikke løser det grundlæggende problem med skæve incitamenter i
udligningssystemet blot at vende tilbage til forholdene før udligningsreformen af den simple grund, at kommunerne
også før reformen have et betydeligt økonomisk udligningsincitament til at anvende tilbud inden for egen kommune.
Nedenstående figurer viser, hvor meget en kommune mistede i udligning før og efter udligningsreformen ved at placere
en borger i et tilbud uden for en kommunegrænse
1
. De mørkegrønne søjler angiver en kommunes udligningstab før
reformen. Som det fremgår af figurerne, var der også et betydeligt tab i udligningsindtægter før udligningsreformen ved
anvendelse af et tilbud beliggende i en anden kommune.
1
Figurerne er hentet fra Indenrigs- og Boligministeriers rapport
Afrapportering om betalingsforpligtigelse og kommunale incitamenter
(juni, 2021)
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Henvendelse af 25/1-22 fra Selveje Danmark og Danske Handicaporganisationer vedr. høringen om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde
2518418_0002.png
Derfor er det ikke nok at genindføre betalingskommunefolketallet i den udgave, der eksisterede før udligningsreformen.
I stedet bør man indføre et styrket betalingskommunefolketal. Det vil sige, at man knytter flere udligningskriterier til be-
talingskommunen, end det var tilfældet før reformen. Det skal naturligvis være kriterier, som reelt knytter sig til beta-
lingskommunen. Det kunne efter vores vurdering for eksempel være socioøkonomiske kriterier som
’antal
børn i fami-
lier, hvor forsørgerne har
kort uddannelse’, ’antal 0-17årige
børn, som har flyttet over en kommunegrænse mindst tre
gange’, ’antal
personer med handicap’ og
’antallet
af diagnosticerede psykiatriske patienter’.
Udjævningstillæg vil ikke have betydning for kommunernes serviceramme
En anden løsningsmodel er, som nedenstående organisationer har foreslået at indføre et udjævningstillæg. Modellen
blev på høringen kritiseret for at kunne have betydning for kommunernes serviceramme. Det, mener vi ikke, er tilfældet.
Kommunernes serviceramme er den samme før og efter vedtagelsen af det foreslåede udjævningstillæg.
Samme opfattelse har Niels Jørgen Mau Pedersen, projektchef i VIVE og tidligere formand for Økonomi- og Indenrigsmi-
nisteriets Finansieringsudvalg: ”Udjævningstillægget vil efter min vurdering ikke have betydning for kommunernes ser-
viceramme så længe, der er tale om en særskilt udligningsordning, hvor der gives et tilskud bestemt efter antal borgere
og en andel af det udgiftsbehov, der knytter sig til dem. Og ordningen er finansieret af bloktilskuddet eller en lignende
fordelingsnøgle,” vurderer Niels Jørgen Mau Pedersen.
Det afgørende er ikke modellen, men at der findes en løsning
Det er ikke afgørende for undertegnede organisationer hvilken model, Folketinget vælger, så længe der findes en løsning
på problemet med de uheldige økonomiske incitamenter i udligningssystemet. En løsning der tager hånd om de skæve
incitamenter både før og efter udligningsreformen.
Med håbet om et snarligt initiativ fra Social- og Ældreudvalget.
Side 2 af 2