SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 107
Offentligt

BEDRE KOORDINATION I INDSATSERNE

TIL BØRN OG UNGE MED HANDICAP OG

DERES FAMILIER

SLUTEVALUERING

December 2021

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

BEDRE KOORDINATION I INDSATSERNE TIL BØRN OG UNGE

MED HANDICAP OG DERES FAMILIER

SLUTEVALUERING

Projektnavn

Modtager

Dato

Udarbejdet af

Bedre koordination i indsatserne til børn og unge med handicap og deres fa-

milier

Socialstyrelsen

06-12-2021

Rambøll Management Consulting

Dokumenttype

Evalueringsrapport

Rambøll Management Consulting A/S

CVR NR. 60997918

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

INDHOLD

2.1

2.2

2.3

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

3.7

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

5.6

5.7

5.8

5.9

6.1

6.2

6.3

6.4

6.5

Bilag

Sammenfatning af resultater

Indledning

Kort om de to modeller

Formålet med slutevalueringen

Metoder og datakilder

Resultater for familierne

Sammenhæng

Inddragelse

Fleksibilitet

Tillid

Indgang til kommunen

Betydning for familiernes hverdag

Opsummering: Fremmende og hæmmende faktorer for at skabe

resultater for familierne

Fagligt og organisatorisk udbytte ved brugen af modellerne

Fagligt udbytte

Organisatorisk udbytte

Samarbejde

Ledelse

Opsummering: Fremmende og hæmmende faktorer for at opnå fagligt

og organisatorisk udbytte gennem brugen af modellerne

Modellernes implementerbarhed i den kommunale drift

Kendetegn og rammebetingelser i modelkommunerne

Kommunernes implementeringserfaringer

Implementering af kerneelementet ’Inddragelse af familien’ (begge

modeller)

Implementering af kerneelementerne ’Koordineret sagsbehandling’ (’Én

familie, én indgang’) og ’Styrket tværfagligt samarbejde’ (’Sammen om

familien’)

Implementering af kerneelementet ’Et fælles målbillede’ (’Sammen om

familien’)

Implementering af kerneelementet ’Fælles systematisk tilgang’ (’Én

familie, én indgang’)

Implementering af kerneelementet ’Systematisk opfølgning’ (’Sammen

om familien’)

Implementering af kerneelementet

’Fælles finansiering’

Opsummering: Fremmende og hæmmende faktorer i implementeringen50

Udgiftsanalyse af modellerne

Datagrundlaget

Udgifter forbundet med ’Sammen om familien’ i Randers Kommune

Opsummering: Udgifter forbundet med ’Sammen om familien’

Merudgifterne forbundet med ’Én familie, én indgang’ i Middelfart

Kommune

Opsummering: Udgifter forbundet med ’Én familie, én indgang’

Tværsnitsmålinger

–

forældre

Tværsnitsmålinger

–

medarbejdere

Udgiftsudvikling i Randers Kommune

Samlet vurdering af modellerne

Metoder og datakilder

3/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

SAMMENFATNING AF RESULTATER

Gennem de senere år har viden og erfaringer fra forældre, interesseorganisationer, kommunale fag-

personer samt forskning og andre undersøgelser peget på en række væsentlige udfordringer i sagsbe-

handlingen til børn med handicap og deres familier. En helt central udfordring for kommunerne er at

skabe sammenhæng og god koordination for børn med handicap og deres familier, hvis forløb ofte er

komplekse og involverer flere fagpersoner fra flere afdelinger og sektorer, og som kan gå på tværs af

kommuner og andre myndigheder. Både forældre og interesseorganisationer kalder på øget brug af én

koordinerende tovholder for sagen, som kan koordinere indsatserne og sikre, at alle relevante fagper-

soner og parter bliver inddraget.

Som led i satspuljeaftalen for 2018 blev der derfor afsat midler til initiativet

’Bedre

koordination i ind-

satserne til børn og unge med handicap og deres familier’ med det formål at identificere, udvikle og

afprøve modeller, som kan sikre koordinering af de kommunale indsatser for alle familier til børn med

handicap, som modtager flere typer af hjælp og støtte, og derved skabe

bedre sammenhæng og

større fleksibilitet i mødet med de kommunale myndigheder.

Som første skridt i projektperioden blev det via en kortlægning af viden og erfaringer identificeret,

hvilke kerneelementer der er vigtige i arbejdet med at styrke koordination og sammenhæng i indsatsen

til børn med handicap og deres familier, og der blev udviklet to modeller. Siden andet halvår af 2019

har 12 kommuner arbejdet med at implementere de to modeller. Seks kommuner har arbejdet med at

implementere modellen

’Sammen

om familien’

, og seks kommuner har arbejdet med at implementere

modellen

’Én

familie, én indgang’

. Initiativet er blevet evalueret med henblik på dels at dokumentere,

hvilke resultater brugen af modellerne skaber for familierne, dels at indsamle viden om, hvordan kom-

munerne har arbejdet med at implementere modellerne.

Evalueringen viser lovende resultater for familierne.

Det kommer til udtryk gennem tværsnits-

målinger blandt forældre, som ved baseline, midtvejs og til slut i projektperioden er blevet bedt om at

svare på et spørgeskema om oplevelsen af kvalitet i sagsbehandlingen. Her har forældrene vurderet

graden af sammenhæng, inddragelse, fleksibilitet og tillid i samarbejdet, deres oplevelse af indgangen

til kommunen samt samarbejdets betydning for deres hverdag. Ligeledes er der gennemført kvalitative

interviews med udvalgte forældre både midtvejs og til slut i perioden. Disse datakilder belyser en række

faktorer, som er med til at skabe gode resultater for familierne, men også forhold, der kan hæmme

resultatskabelsen.

Evalueringen viser også, at arbejdet med modellerne ifølge medarbejdernes vurdering har givet et

fagligt og organisatorisk udbytte, bl.a. i form af et bedre tværfagligt samarbejde,

men at det

kræver vedvarende prioritering af ressourcer samt ledelsesmæssig opbakning at fastholde resultaterne.

Samtidig har implementeringsevalueringen af kommunernes arbejde med modellerne vist, at det er

modellernes kerneelementer;

øget inddragelse af familien

samt

øget koordination,

der har været

mest fokus på at implementere, og som forældrene tydeligst mærker positive resultater af.

Der er ikke fremkommet resultater i evalueringen, som giver anledning til at fremhæve den ene model

som mere relevant end den anden. Tværtimod viser kendetegn ved de 2 x 6 kommuner, som har

deltaget i projektet, at brugen af begge modeller gør det muligt for kommuner med forskellige karak-

teristika og udviklingspotentialer at vælge den model, som vurderes til at være mest anvendelig i deres

lokale kontekst. Samtidig har kommunernes store interesse for puljen samt det videre implemente-

ringsarbejde med modellerne i de 12 kommuner vist, at indholdet i de to indsatsmodeller afspejler de

faglige strømninger på feltet

, og at modellerne har en høj grad af relevans og faglig bæredygtighed i

kommunerne.

Til dels inspireret af Aarhus Kommunes arbejde med ”Tættere på familien”.

Til dels inspireret af STAR’s

arbejde med ”Helhedsorienteret indsats til udsatte familier” i bl.a. Assens og Brøndby Kommune.

Jf. Barnets Reform (2011), videreudvikling af Voksenudredningsmetoden (VUM) til VUM 2.0 (2021) mv.

4/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

Resultater for familierne

•

Forældrene oplever, at kvaliteten af deres sagsbehandling er forbedret.

Forældrene føler sig i højere grad inddraget, forstået og mere velinforme-

rede.

Der er et tydeligere formål med samarbejdet.

Der er skabt øget grad af sammenhæng mellem de forskellige former for

støtte, familien modtager.

Forældrene oplever at have et større overskud og et større overblik over deres barns forløb,

som følge af det forbedrede samarbejde med kommunen.

Resultaterne kommer til udtryk gennem tværsnitsmålinger, som er gennemført blandt deltagende

forældre ved opstart af afprøvning af modellerne (primo 2020), midtvejs (ultimo 2020) samt til slut

i perioden (ultimo 2021)

Målingerne viser, at der generelt er en positiv udvikling for foræl-

drene, som vurderer kvaliteten i den sagsbehandling, de modtager,

til at være bedre ved slutmålingen, end den var, da afprøvningen

startede.

I tværsnitsmålingerne har for-

ældrene svaret på spørgsmål i

relation til følgende temaer:

•

Sammenhæng

Inddragelse

Fleksibilitet

Tillid

Indgang til kommunen

Betydning i hverdagen.

Inden

for temaerne ’Fleksibilitet’, ’Tillid’ og ’Indgang til kommunen’

er der for forældre, som har modtaget sagsbehandling i overens-

stemmelse med

indsatsmodellen ’Sammen om familien’,

sket en

negativ udvikling mellem midtvejs- og slutmåling. Det er dog vigtigt

at understrege, at udviklingen alligevel er positiv, når vi sammen-

ligner start- og slutmåling. Tilbagegangen mellem midtvejs- og slutmåling lader ifølge interviews med

forældre og medarbejdere til at være forårsaget af en række organisatoriske udfordringer, der har

udgjort barrierer for implementeringen af indsatsmodellen. Udfordringerne knytter sig primært til

personaleudskiftning og/eller manglende tid hos den faste tovholder til at varetage den faste, løbende

dialog med familierne.

Der er ikke signifikant forskel på forældrenes vurdering af de enkelte temaer inden for samme måling

på tværs af de to modeller. Det betyder, at forældrene i den ene indsatsmodel ikke vurderer temaerne

højere, end forældrene i den anden indsatsmodel. Der er således ikke belæg for at konkludere, at

der er én af modellerne, der medfører bedre resultater for familierne, end den anden.

Kvalitative interviews med forældre og medarbejdere afdækker uddybende, at:

Familierne oplever øget kvalitet, sammenhæng og koordination i deres indsats, når de har

én fast kontaktperson, som er ansvarlig for deres forløb.

Familier, som har et kontinuerligt tæt

og godt samarbejde med deres faste kontaktperson, oplever øget inddragelse, gensidig tillid og ind-

flydelse på eget forløb.

Det er vigtigt for familierne, at den faste kontaktperson som en del af opstarten møder

både barn og forældre,

fx i hjemmet, og taler løbende med familien om deres ønsker og behov. På

den måde oplever familien, at indsatsen løbende bliver afstemt med deres virkelighed, ligesom de

selv tager mere ejerskab og har fokus på, hvad de selv kan gøre for at støtte barnets udvikling.

En tværsnitsmåling betyder, at man undersøger et udsnit af en bestemt gruppe på et bestemt tidspunkt, og giver således et øjebliksbillede af en situation.

Det betyder derfor, at den gruppe af forældre, der har besvaret spørgeskemaerne, kan variere over de tre måletidspunkter. I forældrebesvarelserne har

36 pct, besvaret spørgeskemaet ved alle tre måletidspunkter, mens 33 pct har besvaret spørgeskemaet to gange, og 31 pct har besvaret det en enkelt

gang. Ved slutmålingen var svarprocenten 32 pct, ved midtvejsmålingen 34 pct og ved baselinemålingen 47 pct.

5/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

Sammenhæng, fleksibilitet og kontinuitet i den løbende dialog med den faste kontaktper-

son giver ro i hverdagen til familien,

ligesom deres kontaktperson får bedre mulighed for hurtigt

at koordinere med andre fagpersoner og sætte hjælp i gang ved behov.

Det lader til at være modellernes kerneelementer om øget inddragelse og øget koordina-

tion, som skaber en positiv forskel for familierne.

Begge modeller indeholder kerneelementer

om øget inddragelse og øget koordination. Forældrene fremhæver især disse elementer som betyd-

ningsfulde for deres oplevelse af samarbejdet med kommunerne. Når det lykkes at få etableret et

samarbejde, hvor den faste tovholder konsekvent inddrager familien, og når familierne mærker en

forbedret koordination mellem dem selv og tovholderen samt fagpersonerne imellem, har det stor

positiv betydning for deres oplevelse af tillid til kommunen og sammenhæng i indsatsen.

Det er ifølge forældrene særlig positivt, når inddragelsen ikke alene omfatter forældrene,

men også barnet.

Fx fortæller forældrene, at det personlige besøg hjemme hos familien, med mu-

lighed for at opleve barnet på egen

”hjemmebane”,

er afgørende for relationsdannelsen mellem fa-

milien og den faste kontaktperson.

Medarbejderne i mange kommuner arbejder systematisk med inddragelse af forældrene,

mens der stadig er plads til forbedring i relation til inddragelse af børnene selv.

Det er derfor

et vigtigt opmærksomhedspunkt, at den faste kontaktperson bør have erfaring og kompetencer inden

for handicapområdet, inklusiv særlig viden om børnesamtaler med børn med handicap.

Forældrenes tillid og oplevelse af sammenhæng svækkes, hvis graden af inddragelse og

koordination bliver forringet, fx pga. personaleudskiftning eller manglende tid til den lø-

bende dialog hos tovholder.

I tværsnitsmålingerne ser vi for den ene model en nedgang på flere

temaer fra midtvejs- og til slutmåling, som kan forklares med personaleudskiftning og manglende

prioritering af tid til øget inddragelse og koordination. Interviews viser også, at det kan udfordre

familiernes oplevelse, når:

•

Der sker hyppig personaleudskiftning,

eller det ikke lykkes at allokere en fast tovholder til

familien. Personaleudskiftning er et vilkår, der ikke må få negativ betydning for kvaliteten i sam-

arbejdet. Det kræver øget systematik i overlevering mellem medarbejderne, så familien ikke selv

er nødsaget til at påtage sig overleveringsopgaven.

Samarbejdspartnere er langt fra hinanden

–

både organisatorisk såvel som fagligt. Famili-

erne oplever, at samarbejdspartnere, som er vant til at arbejde sammen (fx myndighed og PPR),

også i deres forløb let finder fælles løsninger. Omvendt ser familierne, at det kan være svært for

sagsbehandlerne at facilitere det gode samarbejde, hvis der skal inddrages andre parter, som de

ikke normalt har et samarbejde med (fx regionspsykiatri eller lærere på barnets skole). Her spiller

den faste tovholder

en vigtig rolle som tovholder og ”oversætter” mellem de forskellige faglige

og lovgivningsmæssige perspektiver.

Der mangler beslutningskompetence blandt de medarbejdere, som er involveret.

Selv

når det gode samarbejde er etableret, kan forløbet gå i stå, hvis de involverede fagpersoner ikke

har bemyndigelse til at visitere til indsatserne.

•

6/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

Fagligt og organisatorisk udbytte

•

Medarbejderne oplever ligesom forældrene, at modellerne er med til at

skabe mere sammenhæng i indsatserne og øget inddragelse af familierne.

Modellerne har i mange kommuner skabt en positiv udvikling rent organi-

satorisk, bl.a. i form af et øget tværfagligt samarbejde med klarere ar-

bejdsgange og retningslinjer og øget løbende faglig sparring.

I nogle kommuner har det været svært at etablere og/eller fastholde or-

ganiseringen med én fast tovholder pr. familie pga. personaleudskiftning eller for høje sags-

tal.

Målingerne viser en negativ udvikling i medarbejdernes vurdering af temaet ’Ledelse’, hvor

den ledelsesmæssige prioritering af og ressourceallokering til arbejdet med modellerne er

faldet fra baseline til slutmåling.

I tværsnitsmålingerne har med-

arbejderne svaret på spørgsmål

i relation til:

Fagligt fokus:

•

Sammenhæng i indsat-

serne

•

Inddragelse af barn og

forældres perspektiv

•

Fleksibilitet i kontakten

med familierne

•

Tillid fra forældrene til

kommunen

•

Udbytte for familierne.

Organisatorisk fokus:

•

Organisering

•

Samarbejde

•

Ledelsens rolle.

•

Tværsnitsmålingerne er gennemført blandt medarbejdere, som har

arbejdet med modellerne ved opstart af projektet (primo 2020),

midtvejs (ultimo 2020) samt til slut i perioden (ultimo 2021)

. De

involverede medarbejdere i de 12 kommuner har besvaret en række

spørgsmål omhandlende deres oplevelser af det organisatoriske og

faglige udbytte af at arbejde med indsatsen.

Målingerne viser, at medarbejderne oplever, at der i højere grad nu

end ved opstart af arbejdet med modellerne sker en koordinering

på tværs af forskellige faggrupper og forvaltninger i relation til ind-

satserne for børn med handicap

Målingerne viser dog også et fald i medarbejdernes oplevelse af,

hvorvidt de er i stand til at udvise fleksibilitet, og om de har til-

strækkelige ressourcer til at være tilgængelige overfor familierne.

Gennem interviews har medarbejdere, projektledere, ledere og samarbejdspartnere uddybet, hvor-

dan de oplever det faglige og organisatoriske udbytte ved at arbejde med modellerne:

Medarbejderne oplever, at de undervejs i projektperioden har skabt øget sammenhæng og

øget inddragelse af familierne i indsatserne til børn med handicap ved at arbejde efter

modellerne, hvilket først og fremmest kan tilskrives, at familierne får én fast tovholder,

som har mulighed for at opbygge kendskab og relation til familierne. Det øger den gensidige tillid.

Den tætte dialog gør det muligt at sætte tidligt ind med den rette støtte til familierne. I nogle tilfælde

kan det være med til at ”tage tingene i opløbet”, og familiernes støttebehov kan imødekommes med

en mindre indgribende indsats.

Det er afgørende, at den faste tovholder har tid til at prioritere den tætte, løbende dialog

med familierne. Tiden skabes først og fremmest gennem nedsættelsen af tovholderens

sagstal.

Medarbejderne oplever også, at det har et positivt organisatorisk udbytte at arbejde med

modellerne, når medarbejderne lykkes med den tværfaglige koordination.

Et formaliseret,

tæt samarbejde i fx kerneteam eller gennem systematisk brug af netværksmøder fremmer den tvær-

faglige koordination mellem de fagpersoner, som er organisatorisk og fagligt

”tættest

på”. Omvendt

I alt har 93 pct. af de 55 fagpersoner, som har fået tilsendt spørgeskemaet, udfyldt det. Som nævnt betyder en tværsnitsmåling, at man undersøger et

udsnit af en bestemt gruppe på et bestemt tidspunkt, hvorfor gruppen af medarbejdere, der har besvaret spørgeskemaerne, kan variere over de tre

måletidspunkter.

7/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

kan det være sværere at etablere og fastholde det tværfaglige samarbejde med samarbejdspartnere,

som sidder i andre afdelinger eller forvaltninger, eller som arbejder med et helt andet fagligt fokus.

Det giver et organisatorisk udbytte, når der er en fælles faglig systematik for arbejdet med

familierne,

fx gennem systematisk arbejde med målopstilling og -opfølgning, mødestrukturer, fag-

lige tilgange mv. I en travl hverdag kan det dog være svært at fastholde systematikken i samarbejdet

mellem fagpersoner. Her prioriteres samarbejdet med familierne højest.

Det er væsentligt, at de involverede medarbejdere har reel beslutningskompetence til at

igangsætte helhedsorienterede indsatser til familierne.

Når fagpersonerne i stigende grad af-

dækker familiens behov og opsætter mål sammen, bliver der ligeledes et behov for at kunne træffe

beslutning om og finansiere helhedsorienterede løsninger på tværs af teams og afdelinger.

Det er et særligt opmærksomhedspunkt,

at den organisering, som modellerne foreskriver

–

med

en fast tovholder til hver familie, som er ansvarlig for dialog med familien og koordination med øvrige

fagpersoner

–

lader til at være virkningsfuld i sig selv i forhold til at opnå en øget kvalitet i sagsbe-

handlingen. Men indfrielse af modellernes potentiale for at skabe et endnu større fagligt og organi-

satorisk udbytte, end der er skabt på nuværende tidspunkt, afhænger af:

•

Om sagsstammen for tovholderne reelt er nedsat til et lavere antal sager pr. medarbej-

der.

Dette er krævet for at få frigjort tid til den øgede dialog med familier og samarbejdspartnere.

Hvordan løbende personaleudskiftning blandt familiekoordinatorer og rådgivere hånd-

teres,

herunder hvordan det sikres, at der sker vidensoverlevering, og mulighederne for faglig

sparring.

Ledelsesmæssig prioritering af de tiltag, som skaber forbedringer for familiernes ople-

velse af samarbejdet med kommunen.

I projektperioden har flere ledere ad mange omgange

været involveret i arbejdet med kommunernes COVID-19-beredskab, hvilket til tider har gjort

det svært at bevare fokus på diverse udviklingstiltag i kommunen.

•

Øget brug af de kerneelementer i modellerne, som fortsat ikke er fuldt implementeret, kan

potentielt øge det faglige og organisatoriske udbytte.

Begge modeller indeholder kerneelemen-

ter om

øget systematik i samarbejdet med både forældre og imellem fagpersoner.

I de kom-

muner, som er nået længst med disse kerneelementer, er det oplevelsen, at den øgede systematik

er med til at skabe og fastholde det organisatoriske udbytte i form af øget og bedre samarbejde

mellem fagpersonerne.

8/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

Særlige opmærksomhedspunkter i implementeringen

•

Det er især modellernes kerneelementer om øget inddragelse af familien

samt øget koordination, der har været mest fokus på at implementere.

•

Det er også de kerneelementer, forældrene tydeligst lader til at kunne

mærke positive resultater af.

•

De øvrige kerneelementer har været sværere for kommunerne at implemen-

tere.

•

Kommunerne har været udfordret af bl.a. personaleudskiftninger og vanske-

ligheder ved at fastholde det sagstal, som er krævet for at have tid til den faste dialog med

familierne, og til det øgede tværfaglige samarbejde.

Implementeringen af de to modeller i praksis

tager afsæt i fire centrale kerneelementer

pr. model. Kerneelementerne er pejlemær-

ker for, hvad der skal arbejdes med for at

efterleve modellerne og opnå de ønskede re-

sultater for familierne.

Der findes to særskilte modelbeskrivelser,

som beskriver modellerne og deres kerne-

elementer. Disse kan downloades fra Social-

styrelsens hjemmeside

EN FAMILIE

–

ÉN INDGANG

SAMMEN OM FAMILIEN

Fælles

systematisk

tilgang

Inddragelse af

familien

Systematisk og

hyppig opfølgning

Fælles

finansiering

Koordineret

sagsbehandling

Styrket

tværgående

samarbejde

Fælles

målbillede

Kommunernes arbejde med modellerne har

vist, at det især har været meningsfyldt for de involverede medarbejdere at fokusere på implemen-

teringen af de kerneelementer, som afstedkommer handlinger i praksis i den direkte interaktion med

familierne.

Blandt medarbejderne, som har arbejdet med ’Én familie, én indgang’,

er det kommet til

udtryk gennem deres statusmålinger, hvor de løbende har vurderet, i hvilken grad de har arbejdet

med kerneelementerne. Disse viser, at de allerede ved opstarten af implementeringsprocessen vur-

derede, at de arbejdede med fokus på inddragelse og koordination, og at de løbende har udviklet

deres praksis sådan, at inddragelse og koordination blev øget. Omvendt har deres udgangspunkt for

at arbejde med de øvrige kerneelementer, som i højere grad fokuserer på organisatoriske tiltag og

rammer for det socialfaglige arbejde, været lavere, ligesom det har været sværere for dem at opnå

en udvikling inden for denne del af deres praksis.

Samlet set viser evalueringen af kommunernes implementering af modellerne, at kerne-

elementerne med fokus på øget inddragelse og koordination langt hen ad vejen har været

medarbejdernes primære fokus i arbejdet.

Det skyldes bl.a., at medarbejderne oplever, at disse

kerneelementer hurtigt sætter aftryk i samarbejdet med familierne, som kvitterer positivt for den

øgede inddragelse og koordination. Medarbejderne oplever arbejdet med disse kerneelementer som

meget meningsfyldt og fagligt tilfredsstillende, hvilket motiverer dem til at prioritere implementerin-

gen.

Organiseringen med én fast tovholder for hver familie driver i høj grad implementeringen

af disse kerneelementer.

I de kommuner, hvor man er lykkedes med at etablere og fastholde

denne organisering, evt. på trods af personaleudskiftninger, spiller tovholderen en afgørende rolle i

den øgede løbende dialog med både familie og øvrige fagpersoner, og er en vigtig faktor i forhold til

at skabe resultater i form af øget sammenhæng, tillid og fleksibilitet for familierne.

https://socialstyrelsen.dk/projekter-og-initiativer/handicap/nye-indsatser-over-for-born-og-unge-med-handicap-bedre-koordination-i-indsatserne

9/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

Evalueringen viser også, at løbende personaleudskiftning, der ikke håndteres optimalt,

og/eller for højt sagstal, er hæmmende for implementeringen af kerneelementerne.

Disse

faktorer gør det vanskeligt for medarbejderne at udføre den løbende dialog med familier og øvrige

fagpersoner med den ønskede kvalitet og hyppighed, hvilket påvirker implementeringsgraden af ker-

neelementerne. Det har i sidste ende negativ betydning for familiernes oplevelse af samarbejdet med

kommunerne, simpelthen fordi de mærker mindre til indholdet i kerneelementerne, når tovholderen

har mindre tid pr. familie.

I perioder, hvor der er færre ressourcer til rådighed, er det først og fremmest kerneele-

menterne om inddragelse og koordination, der bliver prioriteret, og de mere organisatori-

ske kerneelementer om øget systematik i samarbejdet mellem fagpersoner, som nedprio-

riteres.

Det lader med andre ord til, at de hæmmende faktorer i implementeringen først og fremmest

går ud over implementeringen af de kerneelementer, som kommunerne har haft mindst erfaring med

i forvejen, og som i højere grad påvirker den praksis, som foregår mellem de involverede fagpersoner,

og i mindre grad påvirker den direkte interaktion med familierne.

Sammenholdt med den fremkomne viden om resultaterne for familierne og om det faglige

og organisatoriske udbytte ved at bruge modellerne, indikerer kommunernes nuværende

erfaringer med implementeringen, at det på nuværende tidspunkt primært er kerneele-

menterne om øget inddragelse og koordination, der driver de borgerrettede resultater.

Samtidig kan der ligge et uudnyttet potentiale i en yderligere implementering af de kerneelementer,

som har fokus på øget systematik i samarbejdet mellem fagpersoner, især i forhold til at skabe og

fastholde faglige og organisatoriske resultater. I flere kommuner har medarbejderne oplevet, at det

har været svært at etablere og fastholde en øget systematik. I de kommuner, som er nået længst

med disse kerneelementer, er det oplevelsen, at den øgede systematik er med til at skabe og fast-

holde det organisatoriske udbytte i form af øget og bedre samarbejde mellem fagpersonerne.

Skal det uudnyttede potentiale indfris

–

og de gode resultater fastholdes

–

vil det være

afgørende med tydeligere ledelsesmæssig prioritering

af, at medarbejderne vedvarende arbej-

der med indholdet i kerneelementerne. Tilsvarende spiller ledelsen en vigtig rolle i at håndtere de

væsentligste barrierer for implementeringen af modellerne; personaleudskiftning og nedsættelse af

sagstal.

10/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

Økonomisk analyse af brugen af de to modeller

•

Udgiftsanalysen i Randers Kommune viser merudgifter i projektperioden,

men de interviewede nøglepersoner giver udtryk for, at brugen af modellen

’Sammen

om familien’ på længere sigt kan medføre besparelser.

•

Dette underbygges også af den økonomiske analyse i Middelfart Kommune,

som har arbejdet med Én familie, én indgang.

•

Medarbejderne i Randers og Middelfart Kommune peger især på, at mo-

dellerne har givet dem mere tid til at opbygge en tæt relation til familierne.

Medarbejderne har i højere grad iværksat forebyggende foranstaltninger, som på længere

sigt kan medføre besparelser.

Den økonomiske analyse er udført for to af de i alt 12 deltagende kommuner i form af Randers

Kommune, som har arbejdet med modellen ’Sammen om familien’ samt

Middelfart Kommune, som

har arbejdet med modellen ’Én familie, én indgang’.

Gennem analyse af regnskabsudtræk fra kom-

munernes egne økonomisystemer og fokusgruppeinterviews med ledere og medarbejdere, afdækker

analysen, hvordan implementeringen af de to modeller påvirker relevante udgiftsposter.

Idet modellerne i højere grad er kendetegnet ved at være samarbejdsmodeller, der afstedkommer

organisatoriske ændringer, fremfor en egentlig afgrænset borgerrettet indsats, er det ikke muligt at

foretage en

omkostningsvurdering

efter Socialstyrelsens vejledning hertil

. Derudover varierer data-

grundlaget i detaljegrad mellem Randers og Middelfart Kommune. Med afsæt i de tilgængelige data

er der derfor gennemført en udgiftsanalyse af arbejdet med modellen i Randers Kommune, der lever

op til Socialstyrelsens retningslinjer for

økonomiske analyser.

Datagrundlaget fra Middelfart Kom-

mune muliggør ikke gennemførelsen af en udgiftsanalyse, der lever op til Socialstyrelsens retnings-

linjer, hvorfor der for Middelfart Kommune er gennemført en mere simpel økonomisk analyse. Samlet

giver de to analysetyper viden om, hvordan udgifterne til kommunens tilbudsvifte har ændret sig i

løbet projektperioden

–

sammenlignet med før projektperioden.

Udgiftsanalysen i Randers Kommune indikerer, at

kommunen i samme periode, som modellen

er implementeret, har haft øgede udgifter til området.

Det skyldes bl.a. øgede udgifter til an-

bringelses- og aflastningssager, som man har valgt at rykke til det team, som arbejder med modellen,

fordi erfaringen er, at det er gavnligt at arbejde efter modellen i netop de mest komplekse sager.

Ledere og medarbejdere i både Randers og Middelfart Kommune skønner dog på baggrund af deres

erfaringer med modellerne, at

implementeringen på længere sigt kan medføre besparelser.

Udgiftsanalysen viser også, at modellernes fokus på det tværgående samarbejde, øget

brug af forebyggende foranstaltninger samt medarbejdernes reducerede sagsstamme

medfører, at de rette indsatser igangsættes hurtigere. Medarbejderne beskriver bl.a., at:

•

Sagsbehandlerne har fået mere tid til at opbygge en tættere relation til familierne, hvilket

har hjulpet sagsbehandlerne i Randers Kommune og familiekoordinatoren i Middelfart Kom-

mune til mere målrettet at iværksætte eller søge om bevillinger, som kan hjælpe familierne.

Det er antagelsen, at det på sigt vil medføre besparelser, da færre indsatser skal

”prøves

af”,

inden den rette findes.

Sagsbehandlerne i Randers Kommune giver udtryk for, at deres øgede fokus på forebyggende

foranstaltninger potentielt kan fjerne eller udsætte for anbringelser i nogle sager.

•

Note: Udfordringer ved udgiftsanalysen

Generaliserbarheden af de udførte analyser til andre kommuner vurderes på nuværende tidspunkt at være lav, da arbejdet med

modellerne kun har pågået kort tid, hvorfor der endnu er et begrænset datagrundlag for analysen. Derudover er udgiftsanalysen

kun foretaget i Randers Kommune. Dermed er det ikke muligt at udligne udviklingen over tid eller på tværs af kommuner. Dette

betyder, det fx ikke er muligt at udligne særligt tunge cases, som opstår i en given periode. Disse to faktorer betyder, at udgifts-

analysen ikke med sikkerhed kan afdække de langsigtede økonomiske konsekvenser af implementeringen af modellerne.

https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/vejledning-til-omkostningsvurdering.

11/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

INDLEDNING

Som led i satspuljeaftalen for 2018 blev der afsat midler til

initiativet ”Bedre koordination i indsatserne

til børn med handicap

og deres familier”

med det formål at identificere, udvikle og afprøve modeller for

at benytte én koordinerende sagsbehandler. Modellerne skal sikre koordinering af de kommunale ind-

satser for alle familier til børn med handicap, som modtager flere

typer af hjælp og støtte, og derved skabe bedre sammenhæng og

større fleksibilitet i mødet med de kommunale myndigheder.

I 2018 blev der gennemført en afdækning af modeller og særligt

virksomme kerneelementer for bedre koordination på børnehandi-

capområdet og øvrige tilstødende områder, som allerede anvendes

i nogle af landets kommuner.

På baggrund af afdækningen blev to lovende modeller beskrevet,

som i 2019 dannede grundlag for en ansøgningspulje, hvor landets

kommuner kunne søge om støtte til at implementere én af model-

lerne.

Følgende 12 kommuner har

deltaget i projektet:

Én familie, én indgang

•

Ballerup

•

Fredericia

•

Ishøj

•

Lejre

•

Middelfart

•

Rudersdal

Sammen om familien

•

Albertslund

•

Hillerød

•

Hvidovre

•

Jammerbugt

•

Kalundborg

•

Randers

Siden andet halvår af 2019 har 12 kommuner arbejdet med at im-

plementere de to modeller. Seks kommuner har arbejdet med at

implementere modellen

’Sammen

om familien’, og seks kommuner

har arbejdet med at implementere modellen

’Én

familie, én ind-

gang’. Sideløbende med kommunernes arbejde er der gennemført

en evaluering af modellernes implementering, virkninger og øko-

nomi som afsæt for videre beslutning om skalering af modellerne. Evalueringen er gennemført af Ram-

bøll Management Consulting (herefter Rambøll).

2.1 Kort om de to modeller

De 12 kommuner har implementeret to modeller

– ’Én familie, én indgang’ og ’Sammen om familien’ –

som beskriver, hvordan sagsbehandling og koordination af indsatserne til børn med handicap og deres

familier bør foregå for at sikre mest mulig kvalitet og sammenhæng i indsatserne.

I hver model er der

fire kerneelementer

, som skal være til stede og sættes i spil i praksis for at gøre

modellen så virkningsfuld som mulig. De to indsatsmodeller har nogle fællestræk, hvor indsatsmodel-

lernes kerneelementer minder om hinanden, mens andre kerneelementer adskiller sig mere fra hinan-

den.

De enkelte kerneelementer og deres praksisimplikationer er kort beskrevet nedenfor. Derudover findes

to særskilte modelbeskrivelser, som kan downloades fra Socialstyrelsens hjemmeside.

Gennem en systematisk implementering af modellerne er det antagelsen, at der vil ske en forbedring

af sammenhængen i indsatsen for familier til børn med handicap. Dette er illustreret i figuren nedenfor,

som også indeholder en overordnet forandringsteori.

Kerneelementerne i modellerne udgør de essentielle funktioner i den samlede indsats

–

de er handleprincipper for praksis. Det betyder, at kerneele-

menterne er operationelle i den forstand, at de markerer handlinger til at styrke koordination og sammenhæng i sagsbehandlingen for børn og unge med

handicap og deres familier. De anviser ikke konkrete metoder eller programmer, men handlingsrettede principper for arbejdet. Og de tegner et billede

af væsentlige fokusområder og opmærksomhedspunkter i samarbejdet om og sagsbehandlingen til børnene og deres familier.

12/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

Figur 1: Indsatsmodellernes forandringsteori

Kerneelementer

Mål

–

kort sigt

Familierne oplever:

•

Øget sammenhæng i deres indsatsforløb

•

Højere grad af inddragelse og gensidig tillid mellem dem

og de involverede fagpersoner

•

Øget fleksibilitet i samarbejdet

•

En klar indgang til kommunen, så det er let at komme i

kontakt med de rette fagpersoner

•

At samarbejdet med kommunen har en positiv betydning

for familiens hverdag

Medarbejderne oplever

•

En klarere organisering af indsatsen til børn med nedsat

funktionsevne og deres familier, herunder, at der er én

primær rådgiver og én indgang for familierne

•

Klarere rammer for samarbejdet omkring disse familier

•

Øget ledelsesmæssig opbakning

•

Øget sammenhæng for familierne

•

Øget inddragelse og gensidig tillid mellem dem og

familierne

•

Øget grad af fleksibilitet i samarbejdet med familierne

Mål

–

mellemlang sigt

Flere forældre

til børn med

handicap

oplever, at de

får en

sammenhæng

ende og

koordineret

indsats, og at

mødet med

kommunen er

enkelt og

koordineret

2.1.1

’Én

familie, én indgang’

Indsatsmodellen

’Én

familie, én indgang’ tager afsæt i familiernes ønsker og behov for derigennem at

understøtte familiernes oplevelse af kontrol og ejerskab for egen indsats. Der opsættes fælles mål for

familien med afsæt i familiens ønsker og behov, og disse danner efterfølgende afsæt for iværksættelse

af aktiviteter for barnet og familien på tværs af kommunens aktører, afdelinger og forvaltninger. Det

er centralt i modellen, at familierne skal have én fast kontaktperson i form af en såkaldt familierådgiver,

som har til opgave at varetage koordineringen af familiens sag på tværs af de involverede afdelinger.

Derudover skal der nedsættes et såkaldt kerneteam, som er en tværfaglig medarbejdergruppe, der

hver især bidrager med deres faglige kompetencer og perspektiver, når et barn og/eller en families

situation skal udredes i opstarten af samarbejdet. Det tværfaglige kerneteam understøtter her, at der

bliver lagt én fælles plan for hele familien med blik for familiens samlede behov for støtte, ligesom de

involverede medarbejdere opnår fælles sprog og forståelse for familiens ønsker og behov. Disse ken-

detegn ved modellen er operationaliseret gennem indsatsmodellens fire kerneelementer:

1. Inddragelse af familien,

som betyder, at barnets og forældrenes perspektiv er centralt for

konkrete beslutningsprocesser og til at opstille relevante mål for indsatsen, så den for familierne

opleves meningsfuld. Tegn på, at kommunerne arbejder med at inddrage familierne, er fx at

lade familierne deltage på indledende udredningsmøder, at inddrage familierne i arbejdet med

at opstille mål for indsatsen til deres barn og at rådgiverne løbende afstemmer familiernes

behov.

2. Koordineret sagsbehandling,

som betyder, at alle familier har tilknyttet én familiekoordina-

tor fra børnehandicapafdelingen, der agerer familiens primære kontaktperson. Familiekoordi-

natoren er både ansvarlig for den interne og den eksterne koordinering omkring familierne.

Tegn på, at kommunerne har en koordineret sagsbehandling, er, at udredningen af barnets og

familiens behov sker tværfagligt, at der afholdes statusmøder i familiens kerneteam med en

fast mødekadence og at eksterne samarbejdspartnere (fx PPR, psykologer, repræsentanter fra

barnets skole) deltager i tværfaglige analysemøder ifm. udredninger.

3. Fælles systematisk tilgang,

som indebærer, at indsatser og handlinger rundt om familien

matches og planlægges i ét fælles forløb. Det systematiske forløb understøttes af en række

retningslinjer for møder og arbejdsgange omkring familien. Tegn på, at kommunen arbejder

med en fælles systematisk tilgang, er, at de fælles retningslinjer for møder udgør et tydeligt

aftalegrundlag mellem familiekoordinatoren og familien, og at forvaltningsområderne arbejder

med familien ud fra én fælles plan.

4. Fælles finansiering,

som indebærer, at kommunerne har et øget fokus på mulighederne for

fælles finansiering, herunder hvilke afdelinger der er de retmæssige finansieringskilder i de

13/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

enkelte sager. Tegn på, at kommunen arbejder med fælles finansiering, er, at kommunen lø-

bende italesætter muligheder for fælles finansiering, at kommunen arbejder med at afdække

mulige arbejdsgange for fælles finansiering og at kommunen har en model for den fælles finan-

siering.

2.1.2

’Sammen

om familien’

Indsatsmodellen ’Sammen om familien’ er kendetegnet ved, at rådgiverne har en tæt dialog med

fa-

milierne, så de kan lære familierne bedre at kende og på den baggrund træffe kvalificerede beslutninger

om, hvilke indsatser familierne skal tilbydes. I forlængelse af den tættere kontakt med familierne har

modellen også fokus på en tæt opfølgning i en fast kadence. Det vil i nogle tilfælde være hver 3.

måned

, mens det i andre tilfælde vil ske hver 6. uge

, afhængigt af sagens karakter. Den tættere

løbende dialog og øget kadence for opfølgning medfører et behov for, at den enkelte kommune tager

stilling til, hvilket sagstal pr. rådgiver modellen forudsætter i den givne kommunes organisatoriske

kontekst, og hvordan man vil sikre en fastholdelse af dette sagstal, så det reelt er muligt at imøde-

komme indholdet i modellen.

Dertil har indsatsmodellen fokus på at øge kvaliteten i samarbejdet på tværs af afdelinger og forvalt-

ninger, som skal være med til at sikre en tæt faglig sparring og en tidligere indgriben. Disse kendetegn

er operationaliseret gennem indsatsmodellens fire kerneelementer:

1. Inddragelse af familien,

som indebærer, at der er et tæt samarbejde med og inddragelse af

familien, når familiens behov skal dækkes, og indsatsen løbende skal tilpasses barnets aktuelle

behov. Tegn på, at kommunen arbejder med kerneelementet, er, at rådgiverne systematisk

bruger børnesamtaler og/eller observationer af barnet ifm. opstart og udredning, at rådgiverne

udviser fleksibilitet i form af tilgængelighed og at rådgiverne har en anerkendende tilgang med

fokus på familiernes ressourcer.

2. Styrket tværgående samarbejde,

som indebærer, at familiens rådgiver udfylder en syste-

matisk og koordinerende rolle mellem familien og de interne og eksterne samarbejdspartnere.

Den ansvarlige rådgiver afstemmer løbende med familien, hvordan de ønsker, at rollefordelin-

gen skal være mellem familien og rådgiveren, således at familien fortsat selv har mulighed for

at varetage dele af koordinationen, såfremt de ønsker det. Tegn på, at kommunen arbejder

med styrket tværgående samarbejde, er, at rådgiverne løbende afholder netværksmøder med

eksterne aktører, og at rådgivernes aftaler med familierne har karakter af at være

”kontrakt-

baseret” med klar rolle- og ansvarsfordeling på tværs af familien selv, den primære rådgiver

og andre samarbejdspartnere.

3. Systematisk og hyppig opfølgning,

som betyder, at rådgiverne i kommunerne på hyppig og

systematisk vis følger op med familierne, med henblik på at kunne tilpasse indsatsen til barnets

aktuelle støttebehov, så indsatsen skaber størst værdi for barnet og familierne. Tegn på, at

kommunerne er systematiske og hyppige i deres opfølgning, er, at rådgiverne følger op på

familierne med fast kadence i overensstemmelse med reglerne for sagstype. For nogle familier

vil den systematiske opfølgning ske hver 3. måned, mens det i andre tilfælde vil ske hver 6.

uge. Fælles for alle familier uanset sagstype er dog, at rådgiverne er tilgængelige til uformelle

samtaler med familierne efter behov.

4. Fælles målbillede,

som indebærer, at familierne og fagpersonerne omkring familierne har en

fælles forståelse af, hvad familiens mål for indsatsen er. Tegn på, at rådgiverne i kommunerne

arbejder med et fælles målbillede, er, at rådgiverne afdækker familiens behov i fællesskab med

Opfølgning hver 3. måned sker i sager med kompensation eller støtte (udelukkende sager efter Servicelovens §41, 42 og 44, eller sager med §41, 42,

Opfølgning hver 6. uge sker i sager, hvor der er gennemført en børnefaglig undersøgelse (Servicelovens §41, 42, 44 samt §50- og 52-indsatser eller

44 samt §11 eller §52a.1.1).

udelukkende §50 og 52).

14/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

involverede faggrupper, at rådgiverne forventningsafstemmer konkrete handlinger og realisti-

ske mål for barnet sammen med familien og at de aftalte mål beskrives og/eller skriftliggøres.

2.2 Formålet med slutevalueringen

Slutevalueringen har til formål at bidrage til tværgående national vidensudvikling om organiseringen af

sagsbehandlingen til børn med handicap og deres familier. Evalueringen skal, jf. Social- og Ældremini-

steriets strategi for udvikling af sociale indsatser (SUSI)

, give viden, som gør det muligt at vurdere,

om modellerne:

•

Er færdigudviklede og definerede

Er succesfuldt implementeret i kommunerne

Har vist lovende resultater

Ikke er urealistisk dyre for kommunerne at implementere.

Slutevalueringen har således fokus på implementeringen af modellerne og belyser, hvordan der er

blevet arbejdet med de to modeller, herunder hvordan kerneelementerne i modellerne er blevet omsat

i praksis. Slutevalueringen har også fokus på, hvilken virkning det har at arbejde efter modellerne. I

virkningsevalueringen er der et særligt fokus på virkningerne for børn og forældre i form af forældrenes

oplevelse af en øget kvalitet i sagsbehandlingen og en mere sammenhængende og fleksibel indsats

Supplerende er der også fokus på, hvilke organisatoriske resultater det efter medarbejdernes vurdering

skaber at arbejde ud fra modellerne.

FOKUSOMRÅDER I SLUTEVALUERINGEN

•

En evaluering af, hvorvidt de forventede mål og resultater indtræder for målgruppen med

særligt fokus på forældrenes oplevelse af og tilfredshed med en mere sammenhængende

og fleksibel indsats.

En implementeringsevaluering med fokus på resultater og implementeringserfaringer i

kommunerne, herunder i hvilken grad modellerne er implementeret som beskrevet i

modelbeskrivelserne, og hvilke faktorer der har betydning for en succesfuld

implementering.

En økonomisk vurdering af omkostninger forbundet med at implementere modellerne.

•

En vurdering af modellernes potentiale for udbredelse samt deres faglige og organisatoriske

bæredygtighed i drift og forankring.

Slutevalueringen er foretaget på tværs af de 12 kommuner, og nærværende evalueringsrapport for-

midler derfor de centrale, tværgående erfaringer og resultater. Undervejs i rapporten fremtrækkes

anonymiserede eksempler og cases fra praksis, der nuancerer og understreger særlige opmærksom-

hedspunkter.

2.3 Metoder og datakilder

Dette afsnit beskriver kort evalueringens datagrundlag, mens bilag 5 detaljeret beskriver det samlede

evalueringsdesign og metodiske valg og fravalg. Datagrundlaget for evalueringen af ’Sammenhæn-

gende og koordinerede indsatser til børn med handicap

og deres familier’ består af kvantitative og

kvalitative data fra de i alt 12 deltagende kommuner i form af:

•

Tværsnitsmålinger

blandt forældre til børn med handicap samt medarbejdere i kommunerne.

Tværsnitsmålingerne udgøres af et spørgeskema til hhv. forældre og medarbejdere, som er

udfyldt ved opstart, midtvejs og til slut i projektperioden.

https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/socialstyrelsens-viden/strategi-for-udvikling-af-sociale-indsatser

Virkningsevalueringen har

ikke

haft fokus på virkningerne for børnenes trivsel og udvikling, da samarbejdsmodellerne ses som et middel til at iværk-

sætte den rette indsats for det enkelte barn. Selve indsatsen kan dog være meget forskellig, og det har været uden for genstandsfeltet i nærværende

evaluering at belyse virkningerne af de konkrete indsatser.

15/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

•

Casebesøg

i udvalgte kommuner hhv. midtvejs og til slut i projektperioden. På casebesøgene

blev nøglemedarbejdere (familiekoordinatorer og rådgivere), samarbejdspartnere (PPR, tale-

hørekonsulenter, skoleledere, myndighedssagsbehandlere o.l.), daglige ledere, projektledere,

forvaltningsrepræsentanter og forældre interviewet. Interviewene blev som udgangspunkt fo-

retaget ifm. besøgene i de deltagende kommuner, dog foregik enkelte interviews virtuelt eller

telefonisk.

Statusmålinger

vedrørende brugen af modellernes kerneelementer. Nøglemedarbejderne,

som har arbejdet med at implementere modellerne i de 12 kommuner, har hver tredje måned

udfyldt et spørgeskema med spørgsmål til, hvorvidt/i hvilket omfang de vurderer, at de om-

sætter kerneelementerne i modellerne ind i samarbejdet med familierne. Resultaterne af må-

lingerne er først og fremmest brugt som udgangspunkt for løbende drøftelser om kommunernes

implementering og til at identificere muligheder for evt. justering af arbejdet. I rapporten er

den viden, målingerne har givet, brugt til at belyse, i hvilken grad medarbejderne har oplevet,

at respektive kerneelementer er blevet implementeret.

Udgiftsanalyse

udført på baggrund af regnskabsdata og gruppeinterviews med nøglemedar-

bejdere fra to udvalgte kommuner.

•

Til tværsnitsmålingerne blandt forældre og medarbejdere samt statusmålingerne vedrørende brugen af

kerneelementer er Rambølls dataindsamlingsprogram SurveyXact blevet anvendt. Spørgeskemaerne er

sendt direkte til de enkelte respondenters e-mail.

16/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

RESULTATER FOR FAMILIERNE

Dette kapitel beskriver de forandringer og det udbytte, som familierne i indsatsen oplever, efter at

rådgiverne i deres kommune er begyndt at samarbejde med familierne med afsæt i én af de to be-

skrevne indsatsmodeller. Resultaterne er afdækket gennem tværsnitsmålinger, hvor alle deltagende

forældre har modtaget et spørgeskema før, midtvejs og ved afslutningen af projektperioden, samt

gennem kvalitative interviews med udvalgte forældre både midtvejs og til slut i perioden

Tilsvarende er medarbejderne, som har arbejdet med modellerne, i kvalitative interview blevet bedt

om at vurdere og beskrive de resultater for familierne, som de oplever, at den ændrede praksis har

skabt. Disse datakilder belyser en række faktorer, som er med til at skabe gode resultater for familierne,

men også forhold, der kan hæmme resultatskabelsen.

Hovedfund: Resultater for familierne

•

Forældrene oplever, at kvaliteten af den sagsbehandling er forbedret.

Forældrene føler sig i højere grad inddraget, forstået og mere velinforme-

rede.

Der er et tydeligere formål med samarbejdet.

Der er skabt øget grad af sammenhæng mellem de forskellige former for

støtte, familien modtager.

Forældrene oplever at have et større overskud og et større overblik over

deres barns forløb, som følge af det forbedrede samarbejde med kommu-

nen.

Både spørgsmål i tværsnitsmåling og i interviews har været fokuseret omkring de seks temaer, der er

beskrevet i figuren nedenfor. Temaerne er indkredset med udgangspunkt i antagelserne om modeller-

nes forventede virkninger, som blev afdækket i forbindelse med kortlægningen af modellerne og deres

kerneelementer, jf. bilag 5 om metoder og datakilder.

En tværsnitsmåling betyder, at man undersøger et udsnit af en bestemt gruppe på et bestemt tidspunkt, og giver således et øjebliksbillede af en

situation. Det betyder derfor, at den gruppe af forældre, der har besvaret spørgeskemaerne, kan variere over de tre måletidspunkter. I forældrebesvarel-

serne har 36 pct. besvaret spørgeskemaet ved alle tre måletidspunkter, mens 33 pct har besvaret spørgeskemaet to gange og 31 pct har besvaret det en

enkelt gang.

Ved baselinemålingen blev tværsnitsmålingen besvaret af i alt 163 forældre. Det svarer til en svarprocent på 47 pct. Midtvejs besvarede i alt 181 forældre

målingen. Det svarer til en svarprocent på 34 pct. Ved slutmålingen var der i alt 197 forældre, som besvarede målingen. Det svarer til en svarprocent på

32 pct. Evalueringsdesign, herunder brug af tværsnitsmålinger, uddybes yderligere i bilag 5.

17/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

Figur 1: Oversigt over temaer afdækket i tværsnitsmåling og interviews med forældre og medarbejdere

SAMMENHÆNG

•

Der er sammenhæng mellem de forskellige

former for støtte, familien modtager fra

forskellige aktører

De forskellige faggrupper, som familien møder,

arbejder efter de samme overordnede mål

De forskellige former for støtte, familierne

modtager, er velkoordinerede

Mødet med fagpersoner i kommunen er planlagt

og har et klart formål

Familien er velinformeret om, hvad og hvornår

der skal ske aktiviteter, møder m.v.

•

INDDRAGELSE

Sagsbehandlingen afspejler forældrenes egen

forståelse af barnets og familiens nuværende

situation, ressourcer og behov for støtte

Forældrene oplever at blive mødt som

ligeværdig samarbejdspartner af fagpersonerne

i kommunen

Forældrene føler sig hørt i de beslutninger, der

træffes

Forældrene oplever, at støtten, familien

modtager, tager afsæt i barnets og familiens

ønsker og behov

Forældrene oplever, at den primære

sagsbehandler forstår barnets og familiens

ønsker og behov

•

FLEKSIBILITET

Familiens primære rådgiver kan kontaktes via

kanaler (fx mail, telefonisk), som forældrene

oplever som let tilgængelige

Forældrene oplever, at den primære rådgiver

har den nødvendige tid i kontakten og

dialogen med familien og barnet

Forældrene oplever, at den primære rådgiver

er tilgængelig, når de har et aktuelt behov for

støtte og rådgivning

Møder, aftaler og indsatser planlægges ud fra

et hensyn til familiens øvrige aktiviteter i

hverdagen

•

TILLID

•

Forældrene oplever, at der er åbenhed og

gennemsigtighed omkring formålet med den

støtte, som barnet og familien modtager

Forældrene har tillid til, at den primære

rådgiver i kommunen har de nødvendige

kompetencer til at kunne hjælpe barnet og

familien

•

INDGANG TIL KOMMUNEN

Familierne har én rådgiver, som er deres

primære indgang til kommunen

Forældrene oplever at have en tæt dialog og

kontakt til fagpersonerne i kommunen

Forældrene ved, hvem de skal kontakte i

kommunen, når de har brug for hjælp eller har

spørgsmål

•

BETYDNING FOR HVERDAGEN

Forældrene oplever at have overblik over

barnets og familiens samlede indsats i

kommunen

•

Forældrene har en følelse af kontrol i relation

til samarbejdet med kommunen

Forældrene har i relation til samarbejdet med

kommunen en oplevelse af at kunne overskue

egen situation

Forældrene oplever i relation til samarbejdet

med kommunen at være motiveret til selv at

håndtere udfordringer i hverdagen

•

Tabellen nedenfor viser forældrenes gennemsnitlige vurdering af de seks temaer.

Tabel 1: Forældrenes vurdering af temaerne

‘Én Familie, én indgang’

‘Sammen om familien’

Tværsnitsmålingerne viser, at der generelt er

sket en positiv udvikling for alle seks temaer

inden

for begge indsatsmodeller, når baselinemålingen sammenlignes med slutmålingen. Tabel 1 viser, at der

for fem ud af de seks undersøgte temaer i indsatsmodellen ’Sammen om familien’ er sket en signifikant

positiv udvikling fra baselise- til slutmålingen. Der er ligeledes sket en positiv udvikling for temaerne i

indsatsmodellen ’En familie, én indgang’. Dog er udviklingen ikke signifikant.

18/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

Det er værd at fremhæve, at forældrenes vurderinger allerede ved baseline lå over middel (laveste

udgangspunkt findes på temaet ”Sammenhæng”, hvor forældrenes vurderinger ved baseline ligger på

hhv. 3,4 og 3,5 på en skala fra 1-6). For at undersøge, om der kan være tale om et kunstigt højt

tilfredshedsniveau som følge af, at tværsnitsmålingen primært er blevet besvaret af forældre med et

allerede tilfredsstillende samarbejde med kommunerne, er der foretaget en t-test af, om antallet af

forældre, der angiver, at de har haft en klagesag i kommunen, er signifikant forskelligt i respondent-

gruppen med tre besvarelser sammenlignet med gruppen, som har besvaret spørgeskemaet en enkelt

gang. T-testen viser, at der ikke er signifikant forskel på antallet af klagesager blandt de to grupper.

Det betyder således, at resultaterne af tværsnitsmålingen ikke kan siges at være skævvredet af, at der

fx er flere klagesager blandt engangsbesvarende forældre.

Vi har endvidere forsøgt at indhente overblik over antallet af klagesager i kommunerne før og efter

implementeringen af modellerne, for at have mulighed for at perspektivere et evt. fald i antallet af

klagesager til forældrenes oplevelse af kvalitet i sagsbehandlingen. For at generere dette overblik bad

vi i forbindelse med slutevalueringen kommunerne om at angive antal klagesager i handicapafdelingen

inden for et år, før modellerne blev taget i brug, såvel som inden for det sidste hele år, hvor der var

arbejdet efter modellerne. I indhentningen indbefattede ’klagesager’ både 1) klager,

der behandles

inden for fire uger og gives medhold, 2) klager, der sendes videre til Ankestyrelsen samt 3) klager over

sagsbehandlingen, der sendes til kommunalbestyrelsen. Kommunernes muligheder for at tilvejebringe

denne viden har dog vist sig at være for varierende til, at det overblik, som er fremkommet, kan

tillægges egentlig udsagnskraft.

I de kvalitative interviews har det været muligt for visse medarbejdere at skønne, om de oplever ned-

gang i antallet af klagesager, men disse enkeltstående udsagn vurderes ikke til at udgøre et tilstræk-

keligt vidensgrundlag for, at vi kan bruge informationerne i perspektivering til resultaterne for famili-

erne.

For enkelte temaer er der

i indsatsmodellen ’Sammen om familien’ sket en negativ udvikling

mellem midtvejs- og slutmåling

(se tabellen ovenfor), om end der stadig er tale om en positiv

udvikling ved slutmålingen sammenholdt med startmålingen. Tilbagegangen mellem midtvejs- og slut-

målingen kan skyldes en række organisatoriske udfordringer, der har udgjort barrierer for implemen-

teringen af indsatsmodellen, som både forældre og medarbejderne i nogle af de kommuner, der har

arbejdet med ’Sammen om familien’, har peget på.

Disse uddybes nedenfor.

Sammenlignes resultaterne for de to modeller, er der ikke signifikant forskel på forældrenes vurdering

af de enkelte temaer inden for samme måling. Det betyder med andre ord, at forældrene i den ene

indsatsmodel ikke vurderer temaerne højere, end forældrene i den anden indsatsmodel inden for den

samme måling.

Der er således ikke belæg for at konkludere, at der er én af modellerne, der

lader til at medføre bedre resultater for familierne, end den anden.

I de kommende afsnit gennemgås resultaterne inden for de seks temaer. I afsnittene trækkes der både

på den viden, der er fremkommet gennem forældrenes spørgeskemabesvarelser, samt på de uddybel-

ser og nuanceringer, som forældre og medarbejdere har bidraget med gennem kvalitative interviews.

3.1 Sammenhæng

Forældrene vurderer, at

sammenhængen i indsatsen er blevet styrket

undervejs i projektperioden.

Dette resultat ses uanset, hvilken model forældrene har mødt i deres interaktion med kommunen.

Forældrenes besvarelser på spørgsmålene vedrørende sammenhæng fremgår af bilag 1, tabel 7 og 8.

Særligt indikerer spørgeskemabesvarelserne, at forældrene har oplevet en fremgang i forhold til

infor-

mationsniveauet fra kommunen

i forhold til oplevelsen af, at der er et

klart formål med de møder,

de deltager i,

samt i forhold til, at

indsatsen opleves som velorganiseret og velkoordineret.

19/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

3.1.1

Mødet med familiekoordinator/rådgiver

I kvalitative interviews fortæller forældrene, at de generelt oplever en mere sammenhængende indsats.

De fremhæver især, at deres

familiekoordinator/rådgiver møder og har fokus på hele familien,

og at dette betyder, at de får et mere

ligeværdigt samarbejde og en mere relevant og sammen-

hængende indsats,

hvor indsatsen til barnet ikke står isoleret, men ses i sammenhæng til de mulige

støttebehov, forældre har. Forældrene oplever det i høj grad som noget positivt, når

familiekoordi-

nator/rådgiver kommer hjem til dem

i eget hjem og får et mere reelt billede af de udfordringer, de

står i.

Familiekoordinatorer og rådgivere fortæller fra deres perspektiv, at dét at se barnet i sine naturlige

omgivelser betyder, at det bliver tydeligere, hvilke udfordringer barnet har, og hvilke ressourcer der er

til stede i hjemmet

–

eller omvendt, hvad der skal til for at støtte forældrene på en måde, så de bliver

bedre i stand til at støtte barnet. Derudover får familiekoordinatorerne/rådgiverne også mødt eventuelle

søskende og får derved også mulighed for at overveje eventuelle støttebehov hos dem.

”

”Jeg

sagde, da vi fik [rådgiver], at han skulle se børnene, og det har han gjort. Og han er kommet herud en

gang om året. Han ser børnene, som de er, når han kommer herhjem. Han ser både udfordringer og res-

sourcer i hjemmet. Han har givet sig tid i forbindelse med sit besøg.”

(Forælder:

’Sammen

om familien’)

De interviewede forældrene fortæller desuden, at deres familiekoordinator/rådgiver har påtaget sig

mere tydelig og koordinerende rolle,

sammenlignet med hvad der var praksis, inden modellerne

blev taget i brug, hvilket også har øget deres oplevelse af sammenhæng i indsatsen. Det kommer til

udtryk ved, at familiekoordinatoren eller rådgiveren er gennemgående på diverse møder med kommu-

nen. På den måde undgår familierne for det første, at flere møder planlægges på samme tid, fordi

rådgiveren har overblik over familiens øvrige aktiviteter

i kommunens afdelinger og forvaltnin-

ger, og at de for det andet får et ”ekstra øre”, der kontinuerligt kan følge familien rundt til forskellige

møder.

3.1.2

Fælles planlægning og forståelse

Familierne oplever også, at det er rart, når

rådgiveren uddelegerer ansvarsområder, laver kon-

krete aftaler med samarbejdspartnerne og planlægger

nye møder ved afslutningen af et møde,

så der følges op på de aftaler, der indgås på mødet. Dette er ligeledes med til at skabe sammenhæng

i forløbet.

En familie fortæller fx, at det kan være rart, at de, forud for et møde på tværs af flere afdelinger eller

forvaltninger, holder et møde med deres rådgiver. På formødet fortæller deres rådgiver, hvad mødet

handler om, hvem der deltager fra øvrige afdelinger og forvaltninger og hvordan dagsordenen ser ud.

I den sammenhæng taler familien også med deres rådgiver om, hvad de ønsker at opnå med mødet.

På den måde sikrer rådgiveren, at familien og rådgiveren har et fælles afsæt og mål med mødet.

Forældrene oplever, at udbyttet af møderne ofte også bliver bedre, når dette forarbejde er gjort.

”Det

er rart at vores familiekoordinator agerer tovholder og tager teten. Hun spørger fx:

”Hvad

kan I byde

ind med?” og ”hvornår kan I have det her i stand?”. Der kommer datoer på papiret, aftaler om, hvornår man

kan få en tilbagemelding osv. Det har hun som tovholder ligesom mulighed for at kræve af de andre. Så det,

at hun holder det hele i gang, er rart

–

og så det, at de rette mennesker sidder sammen og ser hinanden og

laver aftaler. Så er der ingen, der har lyst til at sidde om en måned og sige,

at de ikke har fået det gjort.”

(Forælder:

’Én

familie, én indgang’)

”

20/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

Forældrene fortæller, at de oplever, at

familiekoordinatorer og rådgiverne har påtaget sig en

mere forklarende rolle.

Når det er den samme familiekoordinator eller rådgiver, der er med familien

til forskellige møder, får rådgiveren så godt et kendskab til familien og familiens forløb, at rådgiveren

kan forklare dette til de involverede fagpersoner, der ikke følger familierne lige så tæt. Flere forældre

fortæller, at det er rart, at rådgiveren kan støtte familien i at forklare andre samarbejdspartnere om

deres familiesituation, hvis familien selv synes, at det er svært at få formuleret, eller hvis det er svært

at huske alle detaljer i forløbet.

3.2 Inddragelse

Arbejdet med at øge inddragelsen af familierne er et centralt fokus gennem indsatsmodellernes fælles

kerneelement ’Inddragelse af familien’.

Evalueringen viser, at

familiernes oplevelse af at være ind-

draget spiller en central rolle i deres vurdering af kvaliteten af kommunernes sagsbehand-

ling,

hvorfor dette kerneelement må fremhæves som afgørende for de to modellers virkning.

Tværsnitsmålingerne blandt forældrene viser, at

der er sket en positiv udvikling i forhold til fami-

liernes oplevelse af at blive inddraget i deres eget sagsforløb

(bilag 1, tabel 9 og 10). Dette

billede er gældende uanset, hvilken model forældrenes kommuner har implementeret. Forældrenes

besvarelser af tværsnitsmålingerne viser særligt en udvikling i forhold til, i hvilken grad forældrene

oplever at modtage en støtte, der matcher familiens ønsker og behov, ligesom der også er sket en

væsentlig udvikling i relation til, om forældrene har følt sig hørt i deres sagsforløb. Forældrene, som

har

modtaget en indsats efter modellen ’Sammen om familien’ vurderede dog graden af inddragelse

lavere ved baseline, end forældre, som har modtaget en indsats efter

’Én

familie, én indgang’, hvilket

betyder, at udviklingen inden for denne model skete fra et lavere udgangspunkt og er signifikant.

3.2.1

Det tætte samarbejde med én tovholder øger inddragelsen

I de kvalitative interviews fremhæver både forældre og medarbejdere den øgede grad af inddragelse

og deraf det tættere samarbejde mellem familiekoordinator/rådgiver og familie som den faktor i arbej-

det, der først og fremmest har gjort en positiv forskel.

Både forældre og medarbejdere tillægger

således kerneelementet om inddragelse af familien meget vægt i dét at lykkes med at øge

kvaliteten i sagsbehandlingen.

Forældrene fortæller fx, at de i deres samarbejde med kommunen i højere grad end tidligere oplever

blive lyttet til og at blive forstået, hvilket er drevet af, at de nu har en fast koordinator

eller rådgiver.

Forældrene fortæller, at det først og fremmest er deres familiekoordinator/rådgiver,

som i højere grad inddrager dem og får spurgt systematisk ind til deres ønsker og behov. For flere af

familierne er oplevelsen af at blive inddraget allerede startet ved

de første møder med deres fami-

liekoordinator/rådgiver,

hvor denne enten besøger familien hjemme hos dem eller har et opstarts-

møde med dem på kommunen. Forældrene fortæller, at det virker godt, når familiekoordinato-

rerne/rådgiverne har prioriteret at afholde nogle længere opstartsmøder for at høre om barnets og

familiens udfordringer. Det har givet familierne en oplevelse af, at koordinatorerne/rådgiverne priori-

terer at lytte til dem, og at familiernes forståelse af deres egne behov udgør afsættet for den fremad-

rettede indsats.

”

”Vi

havde begge børn med på et længere møde som opstart, da vi kom ind i regi af familierådgivningen.

Vi fik mulighed for at fortælle om deres autismeprofiler, og hvad vi oplevede som deres udfordringer. Det

har dannet grobund for kommunens forståelse af vores børn og deres behov.”

(Forælder:

’Sammen

om familien’)

Også familiekoordinatorers og rådgiveres

øgede initiativ til løbende dialog

får familierne til at føle

sig mere inddraget. Det kan eksempelvis være forud for møder med andre fagpersoner fra andre afde-

linger eller forvaltninger, at koordinator/rådgiver spørger familien om, hvad de ønsker at få ud af et

21/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

møde. Forældrene oplever, at det giver dem og koordinatoren/rådgiveren en fælles forståelse af ret-

ningen for deres forløb, og at de går ind til diverse møder med et fælles afsæt. Andre familier fortæller,

at deres rådgiver spørger forældrene via e-mail, om de har noget, som de gerne vil have, at rådgiveren

tager med på et møde, familien ikke selv skal deltage i. På den måde oplever familierne, at de løbende

får indflydelse på, hvad der skal ske.

”Vores

rådgiver er med til møder med andre parter, når vi vurderer, at det er relevant. Det kan være

møder med børnehave, skole, PPR, pædagogisk vejleder, talepædagog. Vores rådgiver afholder et møde

med os forud for møder med de parter, så vi kan fortælle hende om vores behov og ønsker for det

kommende møde.”

(Forælder:

’Sammen

om familien’)

”

3.2.2

Inddragelsen forstærkes, når der arbejdes med udgangspunkt i familiens mål

I forlængelse af arbejdet med at sætte mål fortæller flere familier, at deres rådgiver sørger for at

kommunikere familiens situation, mål og behov

til andre enheder i kommunen, så også de arbej-

der med samme mål. Idet rådgiverne har en viden om de muligheder, der er inden for rammerne af

kommunens beføjelser, oplever familierne, at det er vigtigt, at rådgiveren netop sørger for at informere

relevante kommunale afdelinger/enheder, så mulige indsatser inden for deres områder kan komme i

spil. Det, at familiens mål bliver kommunikeret til flere relevante parter, betyder, at familien oplever

tilbud om indsatser og støtte som relevante og understøttende for den retning, familien ønsker at

arbejde hen i mod.

For at familien oplever en inddragelse, der rækker ud over samarbejdet

med deres primære rådgiver, er det således afgørende, at øvrige enheder i kommunen også

orienteres om familiens mål.

”

”Der

har været sat mål op som en del af vores dialog med kommunen. Dem har vi så arbejdet med

herhjemme, og skolen har også gjort det. Hjemmevejlederen har hjulpet os til at finde nye måder, vi kan

hjælpe [barn] på. Der har også været en konsulent på, og skolen har været på banen. Vi har haft mål om

det sociale for [barn], og også i forhold til [barns] lillebror. Det har været rigtig godt. Vi har bl.a. også

fået en plads i en søskendegruppe, da vi fortalte om behovet for støtte til broren.”

(Forælder:

’Én

familie, én indgang’)

3.3 Fleksibilitet

Tværsnitsmålingerne blandt forældrene viser, at der er

sket en positiv udvikling fra baseline- til

slutmåling i forhold til familiernes oplevelse af fleksibilitet

(se bilag 1, tabel 11 og 12). Dette

billede ses uanset, hvilken model forældrenes kommuner har implementeret, men dækker over, at der

på flere af indeksspørgsmålene

–

især i målingerne blandt forældre, som har modtaget en indsats efter

modellen ’Sammen om familien’ –

ses en nedgang fra midtvejs- til slutmåling. Med andre ord var den

positive udvikling i visse tilfælde større fra baseline- til midtvejsmåling, hvorefter der er sket et fald.

Samlet set ender resultatet dog fortsat med en positiv udvikling fra start til slut.

3.3.1

Lettere kontakt til kommunen

I de kvalitative interviews fremhæver flere forældre, at det er blevet

lettere at komme i kontakt

med kommunen,

efter de har fået en fast koordinator/rådgiver, hvilket er en positiv faktor i samar-

bejdet, som derved opleves som mere fleksibelt. De interviewede forældre fortæller, at det giver dem

en tryghed, når de ved, at de blot kan ringe til deres koordinator/rådgiver, hvis der er opstået en

situation, der kræver sparring eller orientering af rådgiveren. Familierne fortæller, at disse oplevelser

står i kontrast til tidligere erfaringer, hvor de har haft svært ved at komme i kontakt med en rådgiver

fra kommunen.

Derfor betyder fleksibiliteten og den øgede tilgængelighed også, at familierne

22/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

mærker en lettelse og ro i deres hverdag.

Derfor opleves det af mange forældre som afgørende

for deres oplevelse af samarbejdet med kommunen, at der er nem mulighed for at komme i kontakt,

og at koordinatoren/rådgiveren er god til at kvittere for, at de har modtaget familiens henvendelse,

uanset om den er sket via e-mail, sms, telefonbesked eller andet.

”

”Jeg

har ringet og skrevet, når jeg har haft brug for hjælp. Jeg har haft en aftale med [rådgiver] om, at

hun kvitterer for mine mails, det har hun

været god til… Det er rigtig rart at få mails fra [rådgiver]. Hun

har også selv kontaktet os hver 3. måned og spørger,

hvordan det går.”

(Forælder:

’Sammen om familien’)

Derudover oplever forældrene, at der foregår en

bedre og mere fleksibel koordination og plan-

lægning

af familiens aftaler i kommunen, fordi det er en fast familiekoordinator eller rådgiver, der

varetager den opgave. I stedet for, at familien bliver indkaldt til flere møder i flere forskellige afdelinger,

eller selv skal sørge for at koordinere, at medarbejdere fra forskellige afdelinger samles til et fælles

møde, hviler denne opgave nu på koordinatorens/rådgiverens skuldre. Det giver for det første famili-

erne bedre muligheder for at deltage i møder med kommunen, og for det andet giver det familierne ro

til at være forældre i stedet for at agere koordinatorer og tovholdere for deres sagsforløb.

”Vi

har haft så mange møder med børnehaver, og der har [familiekoordinator] tilbudt sin hjælp som

tovholder. [Familiekoordinator] har koordinerer alt i forhold til synskonsulenter, så hun er altid den koor-

dinerede, hvor det før var mig, og det var hårdt, når man i forvejen skal så meget med et udfordret barn.

Jeg har ikke ondt i maven op til møder i forhold til koordinering og disponering længere. Den

”klump”

væk. Altså, at man ikke også lige skal

stå for det.”

(Forælder:

’Én familie, én indgang’)

”

3.3.2

Løbende, uformel dialog

Flere familier udtrykker, at det er rart, når deres rådgiver

giver sig tid til den uformelle dialog

med

familien og generelt

udviser fleksibilitet

i forhold til, hvad et opkald eksempelvis må handle om og

hvor lang tid det må vare. Nogle forældre sætter ord på, at det er særligt positivt for dem at mærke,

at deres koordinator/rådgiver udviser forståelse for deres svære situation og til tider kan agere

”ventil”

for deres frustrationer over situationen og deres sagsforløb. Fleksibilitet er for forældrene således ikke

kun et spørgsmål om at kunne tage let kontakt og få hurtigt svar, men handler også om, at koordina-

tor/rådgiver formår at gøre plads til den relationelle del af samarbejdet og udviser medmenneskelighed

og forståelse i samarbejdet.

”

Man er langt ift. sagsbehandling, hvis det ikke kun handler om paragraffer og procedurer, men at man [råd-

giver]

[…]

ser mennesket bagved og har tid til at se mennesket og tage sig af den frustration, der kan komme,

som ikke altid

er rettet det rigtige sted hen.”

(Forælder:

’Sammen

om familien’)

3.4 Tillid

Tværsnitsmålingerne blandt forældrene viser, at der er sket en

positiv udvikling fra baseline- til

slutmåling i forhold til familiernes oplevelse af tillid i samarbejdet med kommunerne

(se bilag

1, tabel 13 og 14). Dette billede er gældende uanset, hvilken model forældrenes kommuner har imple-

menteret, men dækker

–

ligesom

det var tilfældet med temaet ’Fleksibilitet’ –

over, at der i målingerne

blandt forældre,

som har modtaget en indsats efter modellen ’Sammen om familien’,

ses en nedgang

23/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

fra midtvejs- til slutmåling. Samlet set ender resultatet dog fortsat med en positiv udvikling fra start til

slut.

3.4.1

Fast tovholder øger tilliden

Mange forældre fortæller i de kvalitative interviews om en øget tillid mellem dem og deres familiekoor-

dinator/rådgiver. Den øgede tillid beskrives i høj grad som noget, der er opstået som følge af, at fami-

lierne har fået én primær kontaktperson i kommunen, som de løbende er i kontakt med og over tid har

fået opbygget en god relation til. Flere familier fortæller, at

den første kontakt med deres koordi-

nator/rådgiver

havde stor betydning for oplevelsen af tilliden i det videre samarbejde. Familierne

fremhæver særligt, at de opbyggede et tillidsbånd til deres rådgiver i forbindelse med rådgiverens

besøg hjemme hos familien. Det har for flere familier gjort, at de har

”sænket

paraderne”, fordi koor-

dinator/rådgiver har udvist interesse ved at besøge dem på

”deres

egen

banehalvdel”.

Ligesom koor-

dinators/rådgivers grundige arbejde i starten af samarbejdet har betrygget forældrene i, at koordina-

tor/rådgiver har den fornødne faglighed og viden om deres barns komplekse behov til at kunne arbejde

for at igangsætte den rette indsats.

Samtidig fremhæver forældrene, at den øgede løbende inddragelse af dem som samarbejdspartner i

forløbet, hvor de i højere grad oplever sig hørt, og at de får indflydelse på sagens forløb, også har en

positiv betydning for, at de oplever en øget gensidig tillid i samarbejdet. Fx betyder det meget for

familierne at få

faste, løbende statusser,

og fx hvor lang tid de cirka kan regne med at skulle vente

på en afgørelse. Det gør forældrene trygge i, at samarbejdet skrider frem, i stedet for at bekymre sig

om, hvorvidt ”de er blevet glemt”, hvilket enkelte fortæller, de har haft oplevelsen af tidligere.

Flere forældre fortæller også, at de gennem at have været inddraget i at opstille tydelige mål for ind-

satsen har fået en større tillid til, at kommunen arbejder for dét, der er bedst for deres barn.

3.5 Indgang til kommunen

Nogle familier, der har børn med handicap, oplever at have mange forskellige indgange til kommunen,

da deres behov for støtte kalder på involvering af flere af kommunens afdelinger og forvaltninger.

Indsatsmodellerne har derfor fokus på at gøre familiernes indgang til kommunen mere enkel ved at

tildele familierne én primær familiekoordinator eller rådgiver, der som udgangspunkt varetager kon-

takten med familien.

Tværsnitsmålingerne blandt forældrene viser, at der er sket en

positiv udvikling fra baseline- til

slutmåling i forhold til familiernes oplevelse af at have én indgang

i samarbejdet med kommu-

nerne (se bilag 1, tabel 15 og 16). Dette billede er gældende uanset, hvilken model forældrenes kom-

muner har implementeret, men dækker

–

ligesom det var tilfældet

med temaerne ’Fleksibilitet’ og ’Tillid’

–

over, at der i målingerne blandt forældre,

som har modtaget en indsats efter modellen ’Sammen om

familien’,

ses en nedgang fra midtvejs- til slutmåling. Samlet set ender resultatet dog fortsat med en

positiv udvikling fra start til slut.

3.5.1

Den faste tovholderfunktion tydeliggør indgangen til kommunen

I kvalitative interviews med forældrene fortæller de fleste, at deres indgang til kommunen er blevet

tydeligere, idet de har

én primær kontaktperson,

og at indgangen også er blevet mere let tilgængelig

qua

familiekoordinatorernes/rådgivernes fleksibilitet.

Dog fortæller nogle forældre også, at lø-

bende personaleudskiftning kan betyde en fortsat eller genopstået usikkerhed omkring, hvem de aktu-

elt kan kontakte, og hos hvem i kommunen samarbejdet er forankret.

Familierne fremhæver, at det særligt er kommunernes ambition om at tildele familierne én primær

kontaktperson, der gør, at indgangen til kommunen opleves mere tydelig og tilgængelig, hvilket er

uddybet ovenfor under de øvrige temaer. Dét at have en tydelig indgang til kommunen står i kontrast

til, hvordan flere familier tidligere har oplevet deres samarbejde med kommunen. Mange familier har

tidligere oplevet det,

de beskriver som ”at

blive kastet rundt i systemet”. Når familierne får én person,

der skal fungere som deres indgang til kommunen, oplever de en stor lettelse, fordi familierne undgår

24/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

at skulle bruge megen tid, energi og ressourcer på at navigere i, hvem der er den rette fagperson at

tage kontakt til.

”

”Vi

har mærket tovholderen. Nu har de

lavet det som ’Én

familie

– én indgang’,

som projektet også hedder.

Tidligere var der så mange grene i kommunen og uklarhed over, hvor vi skulle gå hen. Vi blev sendt mange

steder hen. Vi skulle selv være tovholder og kæmpede for det, uden at det havde en effekt. Der var altid no-

get, vi bare ikke kunne være på forkant med, for så kom der nye ind over osv.”

(Forælder:

’Én familie, én indgang’)

Nogle familier har tilmed en oplevelse af, at

deres faste familiekoordinator/rådgiver har fået et

bedre samarbejde med andre enheder og afdelinger i kommunen.

Denne oplevelse kommer

blandt andet til udtryk ved, at relevante enheder i kommunen deltager på tværgående møder, hvilket

giver forældrene en indikation af, at der finder et samarbejde sted, og at indgangen og navigationen

rundt i kommunen også er blevet tydeligere for fagpersonerne selv.

”

”Jeg

tror også, kommunen bruger færre ressourcer. Det har tidligere virket som om, de har cyklet rundt i et

system og brugt mange ressourcer på ikke at komme nogen vegne. Det var tid på bare at snakke frem og

tilbage.”

(Forælder:

’Én familie, én indgang’)

3.6 Betydning for familiernes hverdag

Det sidste tema, evalueringen har afdækket blandt forældrene, er deres oplevelse af, hvilken betydning

arbejdet med modellerne har for deres hverdag. Idet børnenes handicap for mange af børnene er af

kronisk karakter, har dette tema ikke fokus på, om der som sådan er fremgang i børnenes situation.

Betydning for familiernes hverdag handler i højere grad om, hvorvidt de oplever at have et større

overskud og overblik over deres barns/familiens indsatser og forløb, som følge af et forbedret samar-

bejdet med kommunen.

Tværsnitsmålingerne blandt forældrene viser positive resultater, hvor besvarelserne fra både forældre,

som har modtaget indsats efter

’Én

familie, en indgang’ og

’Sammen

om familien’, viser en fremgang

fra baseline- til midtvejs- og slutmåling.

Det er særligt på spørgsmålene om oplevelsen af at have

overblik og kontrol, at forældrene vurderer en særlig stor positiv fremgang

(se bilag 1, tabel

17 og 18).

3.6.1

Tættere og mere systematisk samarbejde giver ro i hverdagen

I de kvalitative interviews fortæller familier, at de oplever en

større ro i hverdagen,

fordi der er

kommet mere styr på familiens situation som følge af det tættere og mere systematiske samarbejde

med kommunen. Det skyldes især, at familierne oplever at have fået et

bedre overblik

over, hvem

de kan række ud til, og hvad der er planen for deres forløb.

Flere familier fortæller også, at de har fået en

større tillid

til, at den støtte, der er iværksat, er den

rette, og at der ikke venter uforudsete ændringer i graden af støtte i nærmeste fremtid. Den større

grad af

ro i hverdagen giver familierne bedre forudsætninger for at etablere en normal hver-

dag,

hvor begge forældre har mulighed for at passe et arbejde, og hvor de har mentalt overskud til at

være forældre for alle deres børn.

25/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

”

”Det

er faktisk sådan nu, at samarbejdet ikke fylder i hverdagen

–

og det er godt! Det dårlige samarbejde

fyldte så meget for os. Man skulle hele tiden være på mail, hele tiden følge op, hele tiden læse op på lovgiv-

ningen og hvad vi havde ret til. Det brugte vi så meget tid og energi på. Vi havde opgivet, hvis ikke vi havde

hinanden. Fordi det var så krævende, samtidig med at [barnet] havde det så skidt.”

(Forælder:

’Én familie, én indgang’)

Udover at forældrene oplever en større ro og et større overskud, reflekterer nogle familier over, hvad

konsekvenserne mon havde været, hvis ikke de havde været med indsatsen. Nogle familier fortæller,

at stressfaktoren har været så stor for dem, at de kan være i tvivl om, hvorvidt de kunne være blevet

sammen som familie, hvis ikke de havde være med i indsatsen.

3.7

Opsummering: Fremmende og hæmmende faktorer for at skabe resultater for

familierne

På tværs af de temaer, som evalueringen afdækker, kan der fremhæves en række fremmende og

hæmmende faktorer, som har betydning for familiernes oplevelse af samarbejdet med kommunerne.

Forældre og medarbejderes kvalitative nuanceringer af, hvad der er med til at fremme en oplevelse af

øget grad af sammenhæng i indsatserne viser, at de resultater, der ses i tværsnitsmålingerne først og

fremmest er drevet af

brugen af tovholderfunktionen

samt de tiltag, kommunerne har sat i værk

som følge af arbejdet med

kerneelementerne om øget inddragelse og øget koordination.

Når det

fx lykkes at få etableret et samarbejde, hvor den faste

tovholder konsekvent inddrager familien,

og når familierne mærker en

forbedret koordination mellem dem selv og tovholderen samt fag-

personerne imellem,

har det stor betydning for deres oplevelse af tillid til kommunen og sammen-

hæng i indsatsen.

Det er ifølge forældrene særligt positivt, når

inddragelsen ikke alene omfatter forældrene, men

også barnet.

Fx fortæller forældrene, at det

personlige besøg

hjemme hos familien, med mulighed

for at opleve barnet på egen

”hjemmebane”,

er afgørende for relationsdannelsen mellem familie og den

faste kontaktperson. Det er i den forbindelse et vigtigt opmærksomhedspunkt, at

medarbejderne i

mange kommuner arbejder systematisk med inddragelse af forældrene, mens der stadig er

plads til forbedring i relation til inddragelse af børnene selv.

Den faste kontaktperson bør have

erfaring og kompetencer inden for handicapområdet,

fx særlig viden om børnesamtaler med børn

med handicap.

Omvendt svækkes tilliden og oplevelsen af sammenhæng, hvis graden af inddragelse og ko-

ordination bliver forringet, fx pga. personaleudskiftning eller manglende tid til den løbende

dialog forårsaget af høje sagstal hos tovholder.

Dette har ifølge medarbejderne været den største

barriere for at opnå og/eller fastholde et tillidsfuldt samarbejde med familierne. Den tilbagegang, der

ses i forældrenes tværsnitsmålinger mellem midtvejs- og slutmåling, kan således bl.a. forklares med,

at der især i flere af kommunerne, som har arbejdet med ’Sammen om familien’,

har været en del

personaleudskiftning, hvilket må antages at påvirke forældres oplevelse af tillid i samarbejdet.

Det er derfor væsentligt at fremhæve, at personaleudskiftning er et vilkår, der ikke må få negativ

betydning for kvaliteten i samarbejdet. Det kræver

øget ledelsesmæssig opmærksomhed og sy-

stematik i overlevering mellem medarbejderne,

så familierne ikke selv er nødsaget til at påtage

sig overleveringsopgaven. Ligeledes er det væsentligt, at kommuner, som ønsker at indfri modellernes

potentiale i forhold til at øge kvaliteten af sagsbehandlingen, vedvarende forholder sig til, hvilket sagstal

pr. medarbejder der muliggør systematisk efterlevelse af modellens kerneelementer.

26/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

De gode, helhedsorienterede løsninger kan også forhindres af

manglende beslutningskompetence

blandt de medarbejdere, som er involveret. Selv når det gode samarbejde er etableret, kan forløbet gå

i stå, hvis de involverede fagpersoner ikke har bemyndigelse til at visitere til indsatserne.

Sluttelig er der også nogle familier, der oplever, at der i visse sammenhænge

fortsat er behov for at

styrke koordinationen og sammenhængen på tværs af afdelinger og forvaltninger.

Det er

særligt til møder med eksterne samarbejdspartnere, at forældrene oplever, at nogle samarbejdspart-

nere har sværere ved at forstå familiens situation og barnets behov, hvilket for nogle familier betyder,

at de har oplevet en mindre grad af kontinuitet og sammenhæng i deres forløb. I disse situationer

mærker familierne et behov for, at øvrige samarbejdspartnere opnår et bedre kendskab til familien, så

de får en bedre forståelse af, hvad barnet og familien har brug for.

Familierne oplever også, at samarbejdspartnere, som er vant til at arbejde sammen (fx myndighed og

PPR), også i deres forløb let finder fælles løsninger. Omvendt ser familierne, at det kan være svært for

sagsbehandlerne at facilitere det gode samarbejde, hvis der skal inddrages andre parter, som de ikke

normalt har et samarbejde med (fx regionspsykiatri eller lærere på barnets skole). Her spiller den faste

kontaktperson en vigtig rolle som tovholder og ”oversætter” mellem de forskellige faglige og lovgiv-

ningsmæssige perspektiver.

27/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

FAGLIGT OG ORGANISATORISK UDBYTTE VED BRUGEN AF

MODELLERNE

Dette kapitel beskriver de forandringer og det udbytte, som de medarbejdere, der arbejder med ind-

satsmodellerne, oplever, at modellerne medfører. Denne viden er afdækket gennem tværsnitsmålinger,

hvor alle involverede medarbejdere har modtaget et spørgeskema ved baseline, midtvejs og ved af-

slutningen af projektperioden. Medarbejdere i de kommuner, som har deltaget i dybdestudier, har des-

uden uddybet deres oplevelser med modellernes faglige og organisatoriske udbytte til kvalitative inter-

views både midtvejs og til slut i perioden.

Hovedfund: Fagligt og organisatorisk udbytte

•

Medarbejderne oplever ligesom forældrene, at modellerne er med til at

skabe mere sammenhæng i indsatserne og øget inddragelse af familierne.

Modellerne har i mange kommuner skabt en positiv udvikling rent organi-

satorisk, bl.a. i form af et øget tværfagligt samarbejde med klarere arbejds-

gange og retningslinjer og øget løbende faglig sparring.

I nogle kommuner har det været svært at etablere og/eller fastholde orga-

niseringen med én fast tovholder pr. familie pga. personaleudskiftning eller

for høje sagstal.

Målingerne viser en negativ udvikling i medarbejdernes vurdering af temaet

’Ledelse’, hvor den ledelsesmæssige prioritering af og ressourceallokering

til arbejdet med modellerne er faldet fra baseline- til slutmåling.

•

Både spørgsmål i tværsnitsmåling og i interviews har været fokuseret omkring de temaer, der er be-

skrevet i figuren nedenfor.

Figur 2: Oversigt over temaer afdækket i tværsnitsmåling og interviews med medarbejdere

SAMMENHÆNG

•

Familien har viden om

hvem de skal kontakte i

kommunen, hvis de har

behov for hjælp

Overgangen til

voksenområdet startes op

i tide, og der er en klar

plan for hvad der skal ske,

når barnet er fyldt 18 år

De involverede

fagpersoner arbejder efter

samme overordnede mål

Mødet med kommunen er

velkoordineret, velplanlagt

og har et tydeligt formål

for familierne

Familierne giver udtryk for

at de er velinformerede

Der er sammenhæng

mellem indsatserne

•

INDDRAGELSE

Sagsbehandlingen

afspejler barn og

forældres egen

forståelse af deres

ressourcer og motivation

Sagsbehandlingen

afspejler barnets og

forældrenes egen

forståelse af deres

nuværende situation

Indsatser i kommunen

tilrettelægges med

udgangspunkt i barnets

og forældrenes behov

Barnet og forældre

bliver hørt og kan give

input til beslutninger

•

FLEKSIBILITET

Medarbejderne oplever,

at de er fleksible i deres

kontakt og dialog med

familierne

Medarbejderne oplever,

at de har tilstrækkelige

ressourcer til at være

tilgængelige overfor

familierne

•

TILLID

Der er åbenhed og

gennemsigtighed

omkring målene for

indsatserne overfor

familierne

Formålet med

indsatserne er klare og

tydelige for familierne

Familierne udviser tillid

til kommunen

UDBYTTE FOR FAMILIERNE

•

Familierne er motiverede

til at håndtere

udfordringer i deres

hverdag

Familierne kan overskue

egen situation i

hverdagen

Familierne har et klart

overblik over deres eget

forløb i kommunen

Den samlede

støtte/indsats til

familierne er målrettet

Kommunen kan tilbyde

rettidig og dækkende

støtte

FAGLIGT FOKUS

•

ORGANISATORISK FOKUS

ORGANISERING

•

Familier til børn med handicap har

én primær rådgiver i kommunen

Der er én indgang til kommunen for

familier til børn med handicap

Organiseringen i kommunen

understøtter en tværfaglig tilgang til

arbejdet med børn med handicap og

deres familier

•

SAMARBEJDE

Der er klare og tydelige arbejdsgange,

retningslinjer samt rolle- og ansvarsfordeling i

samarbejdet

Der er løbende sparring mellem de

involverede fagpersoner

Der er en fælles sproglig referenceramme på

tværs af involverede fagpersoner

Der er en fælles forståelse af formålet med

samarbejdet

Involverede fagpersoner tager udgangspunkt i

fælles systematiske tilgange, redskaber og

metoder

Der sker en koordination af opgaver og

indsatser på tværs af involverede fagpersoner

•

LEDELSENS ROLLE

Medarbejderne oplever, at ledelsen

afsætter tilstrækkelige ressourcer til

arbejdet i overensstemmelse med

modellen

Medarbejderne oplever, at ledelsen

deltager aktivt i

implementeringsprocessen gennem

styre- eller koordineringsgrupper

Medarbejderne oplever, at ledelsen

bakker op og prioriterer den

tværfaglige indsats

•

28/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

Temaerne blev indkredset i den indledende kortlægningsproces, hvor afdækningen gav viden om lig-

nende modeller og deres organisatoriske virkninger, jf. bilag 5 om metoder og datakilder.

4.1 Fagligt udbytte

Som figuren ovenfor illustrerer, er medarbejderne blevet bedt om at vurdere deres oplevelse af fagligt

udbytte i relation til en række temaer, der kan siges at være indikatorer på øget faglig kvalitet i ind-

satserne til børn med handicap og deres familier. Også familierne har svaret på spørgsmål i relation til

samme temaer. Det har derfor været interessant at benytte evalueringen til at belyse, om medarbej-

dernes oplevelser er i overensstemmelse med familiernes, hvilket er tilfældet.

Medarbejdernes be-

svarelser viser også en fremgang, og der er således harmoni mellem medarbejdernes og

familiernes egen oplevelse.

Medarbejdernes besvarelser fremgår af bilag 2.

4.1.1

Øget faglig kvalitet i form af øget grad af inddragelse, tillid og fleksibilitet i samar-

bejdet med familierne

Medarbejdernes besvarelser viser, at de i særlig grad oplever en fremgang i relation til, hvorvidt

sags-

behandlingen afspejler forældrenes egen forståelse af deres situation,

og om

indsatserne

tilrettelægges med udgangspunkt i barnets og forældrenes behov.

Medarbejdernes besvarelser

på spørgsmålene vedrørende inddragelse fremgår af bilag 2, tabel 27 og 28.

Tværsnitsmålingerne blandt medarbejderne viser ligeledes samlet set en positiv udvikling i forhold til

deres vurdering af

graden af tillid i samarbejdet med familierne,

som har udviklet sig positivt.

Udviklingen var dog for de medarbejdere, som har arbejdet

med ’Sammen om familien’ større fra

baseline- til midtvejsmåling på visse indeksspørgsmål, hvorefter der er sket et mindre fald fra midtvejs-

til slutmåling. Samlet set er udviklingen dog fortsat positiv. Medarbejdernes besvarelser på spørgsmå-

lene vedrørende tillid fremgår af bilag 2, tabel 31 og 32.

Tværsnitsmålingerne blandt medarbejderne viser ligeledes samlet set en positiv udvikling i forhold til

medarbejderes vurdering af

graden af fleksibilitet,

som de har mulighed for at udvise i samarbejdet

med familierne, men udviklingen var også her større fra baseline- til midtvejsmåling for de medarbej-

dere, som har arbejdet med ’Sammen om familien’,

hvorefter der skete et mindre fald. Medarbejdernes

besvarelser på spørgsmålene vedrørende sammenhæng fremgår af bilag 2, tabel 29 og 30.

4.1.2

Organisering med én tovholder pr. familie fremmer den faglige kvalitet i mødet

med familierne

Medarbejdere og ledere har i interviews nuanceret deres oplevelse af øget faglig kvalitet. Som beskre-

vet i kapitlet om resultater for familierne er det deres vurdering, at den øgede faglige kvalitet i mødet

med familierne først og fremmest er drevet af

organiseringen med én tovholder pr. familie, som

har mulighed for at opbygge kendskab og relation til familierne.

Det øger den gensidige tillid i

samarbejdet. I tovholdernes tætte interaktion med familierne er det ifølge medarbejderne helt afgø-

rende, at fokus på

den tætte, løbende dialog med familierne er styrket som følge af brugen af

kerneelementet om inddragelse.

Det har ligeledes stor betydning, at tovholderne foretager en

øget

koordination med øvrige fagpersoner qua kerneelementerne om koordination og styrket

tværfagligt samarbejde.

Den tættere dialog med både familierne og øvrige fagpersoner er ifølge medarbejderne med til at gøre

det

muligt at sætte tidligt ind med den rette støtte

til familierne. I nogle tilfælde kan det være

med til at ”tage tingene i opløbet”, og familiernes støttebehov kan imødekommes med en mindre ind-

gribende indsats. Samtidig fortæller medarbejderne også, at den tættere dialog på mange måder gør

det lettere for den enkelte sagsbehandler at få en føling med, hvilke familiers støttebehov som er

særligt komplekse, og som måske kan kræve tættere opfølgning end først antaget. Og på samme måde

også gøre det klart, når en familie, som er blevet fulgt meget tæt indledningsvist i deres forløb, over

tid får mindre behov for hyppig opfølgning, og det på den måde er lettere at vide, hvornår familien er

klar til, at der evt. skrues ned for hyppigheden af kontakten.

29/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

Den øgede faglige kvalitet i mødet med familierne er dog forudsat af, at medarbejderne kontinuerligt

har

tid til at prioritere den tætte, løbende dialog med familierne.

Tiden skabes først og fremmest

gennem

nedsættelsen af tovholders sagstal.

I nogle kommuner, der har arbejdet med modellen

’Sammen om familien’ har dette været en udfordring, hvilket er kommet til udtryk gennem de førom-

talte fald i medarbejdernes vurderinger af det faglige udbytte i relation til tillid og fleksibilitet fra midt-

vejs- til slutmåling.

4.1.3

Fagligt udbytte i form af øget tværfagligt samarbejde

Sluttelig fremhæver medarbejdere og ledere, at de oplever et fagligt udbytte i form af det øgede tvær-

faglige samarbejde, som resulterer i, at medarbejderne oplever, at de i højere grad får en helhedsori-

enteret forståelse af familiernes behov og derfor kan iværksætte helstøbte, fagligt stærke indsatser,

som matcher familierne. Og samtidigt, at de får et øget kendskab til, hvilke kolleger i andre teams og

afdelinger som kan hvad, og at de derfor får øje på flere muligheder for at arbejde tværfagligt, end de

har gjort tidligere.

”De her eksempler [på godt tværfagligt samarbejde

til fordel for familierne] havde vi ikke fået øje på, hvis

vi ikke arbejdede tværfagligt fra start. Det er jo svært for den enkelte sagsbehandler at vide, hvem derude

på de enkelte kontorer hun skal have til at steppe ind i sagen, for hun ved jo ikke, hvem der kan hvad. Nu

er samarbejdet startet op fra starten, og så ser vi mulighederne meget hurtigere.””

(Leder:

’Én familie, én indgang’)

”

Samtidig med, at der opstår flere og bedre tværfaglige løsninger på familiernes udfordringer, er det

også oplevelsen, at dét at indgå i et bredere samarbejde kan

få den enkelte medarbejder til at ”se

indad” og selv yde det bedst mulige faglige bidrag til samarbejdet.

”I

nogle af de bedste forløb ser jeg også, at den monofaglige del højnes, fordi man skal stå til ansvar for

(Leder:

’Én familie, én indgang’)

”

den. Det bliver simpelthen så tydeligt at se, når fx et møde falder, hvis én medarbejder ikke møder op.”

”

Ligeledes har det i flere kommuner øget medarbejdernes og ledernes fokus på, at medarbejderne har

brug for at kunne trække på kompetencer, som ikke nødvendigvis er en del af deres kernefaglighed

–

fx i

form af mødeledelse og procesfacilitering

–

og at øget erfaring og kunnen inden

for disse ”støttekompe-

tencer” er med til at højne niveauet i den socialfaglige indsats.

4.2 Organisatorisk udbytte

Medarbejderne har i tværsnitsmålingerne også svaret på spørgsmål i relation til temaer, der kan siges

at være indikatorer på et øget organisatorisk udbytte.

4.2.1

Organisering

Medarbejdere er blevet bedt om at vurdere, hvorvidt der er en organisering, der stemmer overens med

modellerne. De samlede resultater for temaet fremgår af bilag 2, tabel 19 og 20, og viser, at der samlet

set er sket

en lille fremgang fra baseline- til slutmåling

på begge modeller (ikke signifikant). De

underliggende indeksspørgsmål viser,

at fremgangen dækker over, at der fx i forhold til modellen ’Én

familie, én indgang’ på visse spørgsmål er sket en større fremgang fra baseline- til midtvejsmåling,

hvorefter der er sket et mindre fald (se tabellen nedenfor). Dette gør sig gældende på spørgsmål om,

hvorvidt familierne har én primær rådgiver, samt hvorvidt organiseringen understøtter en tværfaglig

tilgang. I målingerne blandt medarbejdere fra

’Sammen

om familien’ ses det, at baselinemålingen i

flere tilfælde var højere end midtvejsbesvarelserne, men at der efterfølgende er sket en stigning ved

slutmålingen.

30/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

Tabel 2:

Medarbejdernes vurdering af spørgsmål inden for temaet ’Organisering’

‘Én Familie, én indgang’

‘Sammen om familien’

Besvarelserne kan således ses som et billede på, at

det i nogle kommuner har været svært at

etablere og/eller fastholde den organisering, modellerne foreskriver, hvor der er krav om,

at alle familier får tilknyttet én fast koordinator/rådgiver.

Erfaringer fra nogle af kommunerne

er, at der hos dem har manglet en person, der har kunnet lede og tage styring på samarbejdet i

kommunen, således at forskellige enheder og arbejdsgrupper har forstået deres rolle og det samar-

bejde, der skulle etableres på tværs i kommunen.

”

”Der

har ikke været en kobling mellem arbejdsgrupper, implementeringsgruppe og styringsgruppe - der har

ikke været en med, der har koordineret på tværs af grupperne, og i den ene arbejdsgruppe dukkede folk

ikke op, og rådgiverne vidste ikke, hvad deres rolle var.”

(Samarbejdspartnere:

’Sammen

om familien’)

Dette stemmer overens med, hvad både medarbejdere og forældre har fortalt i interviews, hvor de

understreger, at

organiseringen i sig selv er meget virkningsfuld i forhold til at opnå en øget

kvalitet i sagsbehandlingen og samarbejdet mellem kommune og familie, men at forhold som

fx hyppige personaleudskiftninger kan gøre det svært for kommunerne at opretholde denne

organisering.

4.3 Samarbejde

Medarbejdernes besvarelser vedrørende temaet

’Samarbejde’

viser ligeledes en positiv udvikling fra

baseline- til slutmåling. Udviklingen er signifikant for nogle af

parametrene i indsatsmodellen ’En fami-

lie, én indgang’), som tabel 3 viser, mens den positive udvikling ikke er signifikant for indsatsmodellen

’Sammen om familien’ (se

bilag 2, tabel 21 og 22). Dette dækker over en lidt større positiv udvikling

blandt de medarbejdere, som har arbejdet med ’Én familie, én indgang’,

sammenlignet med medarbej-

derne,

som har arbejdet med ’Sammen om familien’.

Ses der nærmere på besvarelserne af de under-

liggende indeksspørgsmål for medarbejderne i

’Sammen

om familien’, bliver det tydeligt, at medarbej-

derne gennemsnitligt har vurderet forhold som, hvorvidt der er et fælles sprog, en fælles forståelse,

tydelig rolle- og ansvarsfordeling og en fælles brug af redskaber, lavere ved midtvejs- eller slutmåling.

31/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

Tabel 1: Fagpersoners gennemsnitlige vurdering af spørgsmål inden for

temaet ’Samarbejde’ fordelt på baseline-,

midtvejs- og slutmåling (’Én familie, én indgang’)

‘Én Familie, én indgang’

Når der spørges ind til samarbejdet i kvalitative interviews, fortæller medarbejderne i flere kommuner,

at det kan være

svært at få skabt og fastholde systematisk information om arbejdsgange i

modellen,

som i nogle tilfælde ikke er blevet kommunikeret tydeligt nok til alle samarbejdspartnere

eller nye medarbejdere.

I interviewene er det særligt det tværgående samarbejde afdelingerne i mellem og de hidtidige mere

opdelte arbejdsgange, der fremhæves som svære at bryde med. Det betyder for de involverede afde-

linger, at de til dels skal

”give

slip”

på

de handleplaner, der kun gælder de enkelte afdelinger og i højere

grad opfatte samarbejdet om borgerne som et fælles anliggende. Derudover fremhæves det i inter-

viewene, at

COVID-19 har udfordret samarbejdet mellem kommunernes forvaltninger.

Det

gælder særligt for de enheder og afdelinger, som almindeligvis ikke har meget med hinanden at gøre.

I den forbindelse fremhæves

organiseringen med én familiekoordinator eller rådgiver til hver

familie som en styrke ift. at understøtte en tværfaglig tilgang til familierne,

fordi denne med-

arbejder har et særligt ansvar for at få de retmæssige samarbejdspartnere involveret. I interviewene

med medarbejdere, som har arbejdet med ’Én familie, én indgang’,

fremhæves ligeledes brugen af de

32/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

tværfaglige kerneteams som en styrke for det tværfaglige samarbejde. Det skyldes, at kerneteams

udgør et formaliseret og forpligtende samarbejdsforum, der blandt andet gør, at rådgiverne kommer

tættere på hinanden i deres samarbejde.

”

”Samarbejdet

er blevet formaliseret blandt andet gennem etablering af koordinerende tværfaglige teams. Det

betyder, at samarbejdspartnere kommer tættere på hinanden, og samarbejdet bliver mere kvalificeret. Man

har fået sat ansigt på hinanden, og det

gør kommunikationen nemmere.”

(Samarbejdspartnere:

’Én

familie, én indgang’)

Derudover oplever fagpersonerne i kommunerne, at det tværfaglige samarbejde også betyder, at man

teamet får afdækket, hvad familierne allerede modtager af støtteindsatser, og hvad familien

fortsat har behov for.

Den fælles afdækning betyder, at de efterfølgende opgaver med familien løses

sammen som kommune

–

og ikke som adskilte forvaltninger. I den forbindelse bemærker nogle ledere

fra kommunerne, at det styrkede tværgående samarbejde betyder, at der er kommet en større be-

vidsthed om, at ”kassetænkning” ikke må være

en barriere for at sammensætte den rette indsats for

familierne. Selvom ingen af kommunerne i indsatsmodellen ’En familie, én indgang’ har implementeret

kerneelementet om fælles finansiering fuldt ud, er bevidstheden om tværfaglige løsninger (og potentielt

bredere finansieringsløsninger) styrket.

”

”Den

måde, vi har forstået det på, det er jo, at økonomi og kassetænkning ikke må være en barriere for at

give den rigtige indsats på det rigtige tidspunkt. Det greb, vi har lavet, det er, at det tværfaglige team har

fælles faglig beslutningskompetence. På den måde er det jo rigtigt centralt. Det gælder om at have modet til

at tage beslutninger.”

(Projektleder:

’Én

familie, én indgang’)

4.4 Ledelse

Inden for temaet ledelse er der inden for begge modeller sket en tilbagegang i medarbejder-

nes vurderinger fra baseline- til slutmålingen

(ikke signifikant). Det er særligt til spørgsmålene

om, hvorvidt medarbejderne i kommunen oplever, at deres ledelse afsætter de fornødne ressourcer,

og ledelsen prioriterer opgaven, at medarbejderne vurderer ledelsens rolle med en lavere kvalitet.

33/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

Tabel 4: Familiernes vurdering

af spørgsmål inden for temaet ’Ledelse’

‘Én Familie, én indgang’

‘Sammen om familien’

Den negative udvikling

kan skyldes flere individuelle forhold, som finder sted i den enkelte kommune.

I de kvalitative interviews er det særligt

udskiftning af medarbejdere på ledelsesniveau

og en

efterfølgende oplevelse af

manglende prioritering

af arbejdet med modellen, som kan forklare den

negative udvikling i medarbejdernes spørgeskemabesvarelser. Nogle medarbejdere, som er ansat i

kommuner, hvor der har været udskiftning på lederposter, fortæller, at den nye ledelse ikke har været

lige så tydelige i deres prioritering af og retning for projektet som den tidligere ledelse, der i mange

tilfælde havde været initiativtager til kommunens deltagelse i projektet.

På tværs af kommunerne har situationen med

COVID-19,

som indtraf umiddelbart efter kommunerne

var gået i gang med implementeringen, ligeledes været en nævneværdig faktor for, i hvilken grad det

har været muligt for ledelsen at fastholde det ledelsesmæssige fokus på arbejdet med modellerne.

Konkret har flere ledere ad mange omgange været involveret i arbejdet omkring smitteopsporing, kom-

munens beredskab og andet, hvilket til tider har

gjort det svært at bevare fokus på diverse ud-

viklingstiltag i kommunen,

herunder dette projekt. Dette er derfor også en forklaringsfaktor på de

fald, der ses i data fra baseline- til midtvejsmåling. Samtidig kan stigningerne fra midtvejs- til slutmå-

ling ligeledes være et udtryk for, at der i løbet af 2021 igen har været mere tid til at fokusere på

kommunens udviklingstiltag.

Rådgiverne forklarer i de kvalitative interviews, at ledelsen er særligt relevant i relation til at sikre

god

og hurtig overlevering til nye medarbejdere ved udskiftninger,

fastholde den nødvendige

ned-

bringelse af den enkelte familiekoordinator/rådgivers sagsstamme

og til at

understøtte det

tværgående samarbejde.

Antallet af sager hos den enkelte rådgiver er afgørende for, at rådgiveren

har den fornødne tid til at følge op med borgerne og til at levere god kvalitet for familierne. Det tvær-

gående samarbejde er afhængigt af, at der er en ramme og en proces for det tværgående samarbejde,

hvor rådgivere fra forskellige afdelinger og forvaltninger eksempelvis mødes med jævne mellemrum.

”

”Vi

har etableret koordinerende teammøder med et team i hvert skoledistrikt. Vi har de tværfaglige møder

hver 14. dag, hvor man kan få sparring på medarbejdersager og drøfte emner, som har betydning for det

fælles arbejde om familierne.”

(Projektleder:

’Én

familie, én indgang’)

34/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

4.5

Opsummering: Fremmende og hæmmende faktorer for at opnå fagligt og

organisatorisk udbytte gennem brugen af modellerne

Ligesom der er opnået resultater for familierne, er der også skabt faglige og organisatoriske resultater

gennem implementeringen af modellerne. Interviews med medarbejdere afdækker, at

det langt

henad vejen er de samme forhold, der skaber de faglige og organisatoriske resultater, som

skaber de borgerrettede resultater;

det vil sige øget fokus på inddragelse af familierne og koordi-

nationen med øvrige fagpersoner, som kommer gennem implementeringen af disse kerneelementer i

modellerne. Den organisering, som modellerne foreskriver

–

med en fast tovholder til hver familie, som

er ansvarlig for dialog med familien og koordination med øvrige fagpersoner

–

lader også til at være

virkningsfuld i sig selv i forhold til at opnå en øget kvalitet i sagsbehandlingen.

Samtidig viser tværsnitsmålingerne blandt medarbejderne, at

det organisatoriske udbytte, som er

skabt i flere kommuner, er blevet svækket over tid,

hvilket medarbejderne forklarer med udfor-

dringer forbundet med personaleudskiftninger blandt både medarbejdere og ledere, samt i visse peri-

oder vanskeligheder ved at holde sagstallet på et niveau, som muliggør efterlevelse af modellernes

kerneelementer.

Medarbejderne efterspørger i den forbindelse mere ledelsesmæssig håndte-

ring

af disse udfordringer.

Sammenholdes den fremkomne viden om det faglige og organisatoriske udbytte med evalueringen af

kommunernes implementering af kommuner (belyses i kapitel 5), er det samtidig væsentligt at frem-

hæve, at der kan være

et uudnyttet potentiale forbundet med den mere begrænsede imple-

mentering af modellernes kerneelementer, som fokuserer på mere organisatoriske tiltag og

øget systematik i samarbejdet mellem fagpersoner.

I de kommuner, som er nået længst med

disse kerneelementer, er det oplevelsen, at den øgede systematik er med til at skabe og fastholde det

faglige og organisatoriske udbytte i form af øget og bedre samarbejde mellem fagpersonerne. Tilsva-

rende kan den tydelige, fælles systematik være med til at lette overleveringer til nye medarbejdere,

som i forbindelse med personaleudskiftninger skal overtage tovholderfunktion eller i øvrigt involveres i

samarbejdet om familiernes indsatser.

35/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

MODELLERNES IMPLEMENTERBARHED I DEN KOMMUNALE

DRIFT

Undervejs i projektperioden er der genereret erfaringer og viden om kommunernes arbejde med at

implementere modellerne og deres kerneelementer. Dette kapitel indeholder en analyse og vurdering

af, i hvilken grad modellerne har vist sig at være implementerbare i den kommunale drift. I kapitlet

giver vi eksempler på, hvordan modellernes kerneelementer er omsat i praksis, ligesom vi fremhæver

en række faktorer, som har vist sig at fremme eller hæmme kommunernes efterlevelse af modellerne.

Hovedfund: Særlige opmærksomhedspunkter i implementeringen

•

Det er især modellernes kerneelementer om øget inddragelse af familien

samt øget koordination, der har været mest fokus på at implementere.

Det er også de kerneelementer, forældrene tydeligst lader til at kunne

mærke positive resultater af.

De øvrige kerneelementer har været sværere for kommunerne at imple-

mentere.

Kommunerne har været udfordret af bl.a. personaleudskiftninger og van-

skeligheder ved at fastholde det sagstal, som er krævet for at have tid til

den faste dialog med familierne, og til det øgede, tværfaglige samarbejde.

•

I det følgende vil vi først kort beskrive en række kendetegn og rammebetingelser i de kommuner, der

har arbejdet med hhv. ’Én familie, én indgang’ og ’Sammen om familien’,

som danner kontekst for

implementeringsarbejdet.

Dernæst følger en beskrivelse af kommunernes erfaringer med at implementere modellerne og deres

kerneelementer.

5.1 Kendetegn og rammebetingelser i modelkommunerne

Som tidligere nævnt, er der 12 kommuner, som har været en del af udviklingsprojektet og derved har

arbejdet med at implementere én af de to modeller. Der var i forbindelse med ansøgningspuljen ikke

defineret yderligere målgruppekriterier, end at modellerne skulle implementeres i sagsbehandlingen til

”børn og unge med betydelig og varig nedsat kognitiv

og fysisk funktionsevne, som har behov for

tværgående og sammensatte indsatser. Som eksempler kan nævnes opmærksomhedsforstyrrelser,

udviklingshæmning, syns- eller hørehandicap,

autisme eller hjerneskade”. Modellernes indhold og fokus

har dog afstedkommet visse mønstre i, hvad der kendetegner de kommuner, som ansøgte om at im-

plementere de respektive modeller.

5.1.1

Karakteristika ved kommunerne

De kommuner, som har valgt at implementere ’Sammen om familien’ er således typisk større kommu-

ner, hvor formålet med at implementere modellen først og fremmest har været at skabe et kvalitetsløft

af sagsbehandlingen inden for børnehandicapområdet. Fem af de seks kommuner benytter modellen til

en sagsstamme, hvor der enten er flest sager med udelukkende merudgifter, dækning af tabt arbejds-

fortjeneste og/eller aflastning

, eller hvor sagsstammen er ligeligt fordelt mellem sager med udeluk-

kende kompensation og støtte, og sager, hvor der også er tilkendt en forebyggende indsats efter Ser-

vicelovens §11 og/eller gennemført en børnefaglig undersøgelse og iværksat støtte herefter

. Kun én

af de seks kommuner, som har arbejdet med denne model, har benyttet den til en sagsstamme, hvor

Servicelovens §41, §42, §44/§84.

Dvs. sager med ydelser efter Servicelovens §41, §42, §44/§84 i kombination med §11 og/eller §50 og §52.

36/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

de fleste sager både har kompensations- og/eller støtteydelser og samtidig foranstaltninger efter Ser-

vicelovens §52 på baggrund af en børnefaglig undersøgelse.

De kommuner, som har valgt at implementere ’Én familie, én indgang’ karakteriseres ved at være lidt

mindre kommuner, hvor formålet først og fremmest har været at styrke det tværfaglige samarbejde i

forbindelse med indsatsen til familier, hvor et eller flere børn har nedsat funktionsevne og modtager

støtte som følge heraf, men hvor også forældre eller søskende har sager i andre afdelinger eller for-

valtninger. Som følge heraf har flere af de kommuner, som benytter modellen, valgt at bruge den i

forhold til en delmålgruppe af sager, hvor der både er kompensation og støtte (i flere forskellige for-

valtninger), men hvor der også er foranstaltninger, som er iværksat på baggrund af en børnefaglig

undersøgelse. Mange af sagerne er således relativt komplekse og fordrer netop et tværfagligt samar-

bejde for at sikre den bedst mulige handleretning for familierne som samlet enhed.

5.1.2

Viden om sagstal i kommunerne

I forbindelse med evalueringen har vi afdækket, hvor mange kommuner som har nedsat sagstallet pr.

medarbejder som en ramme for at arbejde med modellens kerneelementer. Begge modeller foreskriver

bl.a. opprioritering af løbende dialog og opfølgning med familierne, og i modellen ’Sammen om familien’

er der direkte lagt op til, at den enkelte kommune tager stilling til, hvilket sagstal pr. rådgiver imple-

mentering af modellen forudsætter i den konkrete kommunale kontekst, og hvordan man vil sikre, at

det med håndteringen af dette antal sager er en mulighed for at imødekomme indholdet i modellen.

For ni af kommunerne har implementeringen af modellerne medført reelt nedsat sagstal pr. medarbej-

der. For nogle kommuner er nedsættelsen markant (fx fra 47 til 25 eller fra 60 til 22 sager), for andre

er der tale om en mindre nedsættelse (fx fra ca. 45 til ca. 35 sager). I enkelte kommuner har det ikke

været muligt at nedsætte sagstallet, selvom det oprindeligt har været ambitionen. Dette tilskrives bl.a.

personaleudskiftning, hvilket har betydet, at de tilbageværende medarbejdere i lange perioder har

måttet håndtere den samlede sagsstamme. I nogle kommuner har medarbejderne endvidere skullet

håndtere sager, som ikke var udvalgt til at være en del af projektet, ved siden af de sager, som blev

sagsbehandlet i overensstemmelse med modellen.

5.1.3

Viden om personaleudskiftning i kommunerne

Samtidig lader den løbende personaleudskiftning ikke til at være et nyligt opstået vilkår, som har været

særligt for kommunerne i perioden, hvor der er blevet arbejdet med modellerne. Det ses i de opgørel-

ser, vi har indhentet om kommunernes personaleudskiftning, både før og efter modellen blev taget i

brug. Med enkelte undtagelser har kommunerne således været præget af ca. lige så mange persona-

leudskiftninger før som efter ibrugtagning af modellerne.

For de kommuner, som har haft udfordringer med personaleudskiftninger og nedsættelse af sagstallet,

har dette medført perioder, hvor det har været vanskeligt at efterleve modellens kerneelementer, og

personaleudskiftning og deraf affødt stigning i sagstallet for de tilbageværende medarbejdere nævnes

således også som den væsentligste hæmmende faktor for arbejdet med modellerne. Dette belyses

yderligere i det næstkommende kapitel.

5.2 Kommunernes implementeringserfaringer

For løbende at monitorere kommunernes fremdrift i arbejdet med at implementere modellerne, har

nøglemedarbejdere, som har arbejdet med at implementere modellerne i de 12 kommuner, hvert kvar-

tal udfyldt et spørgeskema med spørgsmål om, i hvilket omfang de vurderer, at de omsætter kerne-

elementerne i samarbejdet med de deltagende familier. Med andre ord et selvevalueringsværktøj, som

har haft det primære sigte at sikre løbende refleksion hos medarbejderne om, hvorvidt de efterlever

modellerne. Resultaterne af disse målinger er først og fremmest benyttet rent formativt på kommune-

niveau undervejs i projektperioden som udgangspunkt for løbende drøftelser mellem Socialstyrelsen og

kommunerne om status på implementeringen og til at identificere behov for evt. justering af arbejdet.

37/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

Som datakilde i evalueringen er disse målinger brugt på et aggregeret niveau til at belyse, hvilket

udgangspunkt for at arbejde med kerneelementerne medarbejderne selv vurderede, at de havde ved

opstarten af projektet, ligesom det er muligt at følge, i hvilken grad de selv har oplevet, at de har

formået at udvikle deres praksis inden for hvert kerneelement. Det er vigtigt at understrege, at det

gennemsnit, der vises i figurerne nedenfor, er udtryk for, at nogle kommuner har arbejdet eksemplarisk

med implementeringen af modellerne, hvor andre har haft udfordringer med at arbejde stringent med

modellerne.

Kommunernes udgangspunkt for at arbejde med de respektive kerneelementer kommer til udtryk

gennem medarbejdernes vurdering af deres arbejde med kerneelementerne ved opstarten af

implementeringsprocessen. Denne måling er illustreret med den røde linje i figur 4 og 5 nedenfor.

Denne måling viser, at medarbejderne, som arbejder med modellen ’Én familie, én indgang’

i de seks

kommuner vurderede, at

deres udgangspunkt for at implementere kerneelementerne

’Koordineret sagsbehandling’ og ’Inddragelse af familien’ var

markant bedre,

end

udgangspunktet for at implementere de to øvrige kerneelementer. På en skala fra 1-6, hvor 1 indikerer,

at der ”slet ikke” arbejdes med kerneelementet, og 6 indikerer, at der ”i meget høj grad” arbejdes med

kerneelementet, vurderede medarbejderne således, at de i deres praksis i nogen til høj grad allerede

arbejdede med ’Koordineret sagsbehandling’ (baselinescore = 4,3) og ’Inddragelse af familien’

(baselinescore = 4,6). Samtidig blev der i nogen grad arbejdet med kerneelementet ’Fælles systematisk

tilgang’ (baselinescore = 4) og i meget lav til lav grad arbejdet med kerneelementet ’Fælles finansiering

(baselinescore = 2,3).

OVenstående billede gik igen ved målingen ca. midtvejs i projektet (september 2020, grøn linje) og

ved den seneste måling (oktober 2021, orange linje), hvor medarbejderne vurderede, at

der skete en

positiv udvikling i implementeringsarbejdet med kerneelementerne vedrørende øget

inddragelse og koordination,

og det således fortsat var disse kerneelementer, der i højest grad var

implementeret i deres praksis.

I modsætning hertil faldt medarbejdernes vurdering af

implementeringen af de to øvrige kerneelementer

mellem baseline- og midtvejsmåling, men steg

dog igen frem til slutmålingen, hvor der for begge kerneelementer var opnået en positiv udvikling

sammenlignet med baselinemålingen.

Samlet set giver medarbejdernes løbende vurdering af deres implementeringsproces et billede af, at

der er sket en forstærkning af kommunernes implementering af alle fire kerneelementer i modellen, og

at udviklingen er relativ til deres udgangspunkt, således at de fortsat har laveste implementering på de

kerneelementer, som de også var svagest på ved opstart.

38/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

Figur 4:

Statusvurdering: Implementering af kerneelementerne i ’Én familie, én indgang’

Note: figuren illustrer følgende gennemsnitlige scores for de fire kerneelementer:

•

Kerneelement 1: Baseline = 4,3, midtvejs = 4,3, slutmåling = 4,7.

Kerneelement 2: Baseline = 4,6, midtvejs = 4,8, slutmåling = 4,8.

Kerneelement 3: Baseline = 4,0, midtvejs = 3,7, slutmåling = 4,4.

Kerneelement 4: Baseline = 2,3, midtvejs = 1,6, slutmåling = 2,8.

Samme markante billede ses ikke i besvarelserne blandt de medarbejdere, som har arbejdet med

’Sammen om familien’, hvor vurderingerne af de fire kerneelementer er mere ensartede. Det er dog

værd at fremhæve, at

kerneelementet ’Styrket tværgående samarbejde’ (kerneelement

4 i figur 5),

som indeholder et øget fokus på koordination,

er det kerneelement, hvor der ifølge

medarbejdernes egen vurdering er skabt den største positive udvikling fra baseline- til

slutmåling.

39/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

Figur 5: Statusvurdering: Implementering af kerneelementerne i

’Sammen om familien’

Note: figuren illustrer følgende gennemsnitlige scores for de fire kerneelementer:

•

Kerneelement 1: Baseline = 3,8, midtvejs = 3,8, slutmåling = 4,1.

Kerneelement 2: Baseline = 3,8, midtvejs = 4,3, slutmåling = 4,2.

Kerneelement 3: Baseline = 3,7, midtvejs = 4,0, slutmåling = 4,1.

Kerneelement 4: Baseline = 3,3, midtvejs = 3,8, slutmåling = 4,2.

Det er vigtigt at understrege, at vurderingerne er medarbejdernes egne, subjektive vurderinger, og at

de scores, der er genereret på baggrund af besvarelserne, først og fremmest er brugt til at igangsætte

en formativ drøftelse af erfaringerne med at implementere de respektive kerneelementer. På mange

punkter har den mere dybdegående viden, der er fremkommet om kommunernes implementering af

kerneelementerne gennem kvalitative interviews med medarbejdere, projektledere, ledere og samar-

bejdspartnere givet et mere nuanceret billede af implementeringsgraden, og hvilke forhold der har gjort

det let eller svært at implementere visse kerneelementer.

De kvalitative interviews afdækker, at det i

begge modeller først og fremmest har været me-

ningsfyldt for de involverede medarbejdere at fokusere på implementeringen af kerneele-

menterne, som omhandler øget inddragelse og øget koordination

. Det vil sige de kerneele-

menter, som afstedkommer handlinger i praksis i den direkte interaktion med familierne. Evalueringen

har på den måde vist, at det på nuværende tidspunkt er disse kerneelementer, der er mest erfaring

med at implementere.

Samtidig er det også implementeringen af disse kerneelementer, som forældrene tydeligst lader til at

kunne mærke positive resultater af, hvilket også kommer til udtryk i kvalitative interviews, hvor ud-

valgte forældre har uddybet, hvordan de har oplevet kommunens omlægning af praksis i overensstem-

melse med modellerne, jf. kapitel 3.

De øvrige kerneelementer

i modellerne, som samtidig er de kerneelementer, der varierer på tværs

af modellerne, er kendetegnet ved at være elementer, som i højere grad påvirker den praksis, som

foregår mellem de involverede fagpersoner, og i mindre grad påvirker den direkte interaktion med

’Inddragelse af familien’ og ’Koordineret sagsbehandling’ i ’Én familie, én indgang’ og ’Inddragelse af familien’ samt ’Styrket tværgående samarbejde’ i

’Sammen om familien’.

40/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

familierne. Kerneelementernes omsætning og virkning kommer således først og fremmest til udtryk

rent organisatorisk, men antages også at have en mere indirekte betydning for den grad af kvalitet i

sagsbehandlingen, som familierne oplever. Kvalitative interviews med de medarbejdere, som har ar-

bejdet med at implementere modellerne, viser, at

implementeringen af disse kerneelementer er

sket mindre systematisk og generelt set har fyldt mindre for medarbejderne, end arbejdet

med de kerneelementer, som har en meget direkte betydning for, hvordan de agerer i sam-

arbejdet med familierne.

Erfaringer med de konkrete kerneelementer uddybes nedenfor.

5.3 Implementering af kerneelementet

’Inddragelse

af familien’ (begge modeller)

I alle kommuner

–

på tværs af de to modeller

–

har kerneelementet

’Inddragelse

af familien’

været

et af de kerneelementer, som medarbejderne har haft et stærkt fokus på at omsætte i praksis, og som

familierne har oplevet som positivt, jf. ovenfor.

Figur 3: Indholdet i kerneelementet

INDHOLD I KERNEELEMENTET

‘INDDRAGELSE

FAMILIEN’

‘Én

familie, én

indgang’:

•

Familien har en fast familiekoordinator,

som er deres indgang og faste kontaktperson i

kommunen.

Familien

deltager

på

indledende

udredningsmøder,

hvor

styrker,

udfordringer og støttebehov afdækkes.

Familien inddrages i at opstille mål

for

indsatsen til barnet. Udgangspunktet er at

finde ind til det, der opleves som vigtigt for

familien, og prioritere dette i indsatsen. De

fagprofessionelle skal således byde ind med

deres faglige vurderinger og analyser, men

barnets og familiernes italesatte behov er helt

centrale for at understøtte, at familierne har

en oplevelse af kontrol og ejerskab over eget

forløb.

Løbende afstemning med familien,

så at

familiekoordinatorens

støtte

tager

udgangspunkt i familiens ressourcer, ønsker

behov.

På

den

måde

skaber

familiekoordinatoren

rammerne

for,

familien selv tager initiativ og ansvar i eget

forløb, uden at

”overtage

koordinatorrollen”.

•

‘Sammen

familien’:

Systematisk brug af

børnesamtalen

og/eller

observationer af barnet i opstart

udredning.

Inddragelse af familien, der er med til at

opstille mål

for indsatsen og påtager sig

ansvar og opgaver i forhold til gennemførslen

af de planlagte aktiviteter.

En anerkendende tilgang med fokus på

ressourcer

i dialogen med familien.

Fleksibilitet

i form af fx øget brug af sms og

telefonopkald samt planlægning af møder og

aktiviteter med forståelse for familiernes

hverdagsliv

Familien understøttes i at spille en aktiv rolle,

så rådgiveren nærmere bistår familien end at

”overtage”

sagen fra familien. Det gøres ved

at føre et

”kontraktbaseret

samarbejde

med

familien”

med klare aftaler og tydelig

rollefordeling, så det står klart, om det er

familien

eller

rådgiveren,

der

har

koordineringsansvaret ift. udfører, skole mv.

•

I alle kommuner, som har arbejdet med

’Én

familie, én indgang’, har det været en ufravigelig del af

modellen, at alle familier skulle tilknyttes

én fast familiekoordinator,

som har været familiernes faste

indgang og kontaktperson i kommunen, på tværs af evt. flere afdelinger eller teams i kommunen. I

’Sammen

om familien’ har familierne fået tilknyttet

en fast rådgiver fra børnehandicapafdelingen.

På tværs af kommuner og modeller fremhæver både familier og medarbejdere dette greb som væsent-

ligt i forhold til at etablere og fastholde det gode, tætte samarbejde (jf. kapitel 5 om resultater for

familierne).

De fleste kommuner har som en del af det øgede fokus på inddragelse af familien indført en praksis,

hvor

familierne inviteres til alle møder,

dvs. både udrednings- og målopstillingsmøder såvel som

løbende møder. Flere familiekoordinatorer (’Én familie, én indgang’) og rådgivere (’Sammen om fami-

lien’) har gode erfaringer med at tage familierne med på råd i forhold til dagsorden for mødet, og hvilke

fagpersoner der skal inviteres med. På møderne har familiekoordinatoren/familiens faste rådgiver en

41/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

særlig rolle i at sikre, at familien får taletid og høres, og at de ønsker og behov, familien har givet

udtryk for, bliver mål for indsatsen og løbende genbesøges i forbindelse med opfølgning. Nogle af

kommunerne arbejder med at inddrage familierne ved at lade dem formulere, hvad deres formål med

samarbejdet med kommunen er.

”

”Man

går i dialog om familiens håb og ønsker og giver ejerskab til familierne ved, at familierne formulerer

formålet med samarbejdet forud for samarbejdet. Man er også i gang med at implementere en feedbackmo-

del (FIT-inspirerede spørgsmål), hvor familier besvarer spørgsmål om samarbejdet ved afslutningen af et

møde. Rådgiver ringer så den følgende dag og gennemgår spørgsmål, så det afklares, hvordan der skal ju-

steres ind til næste møde.”

(Projektleder:

’Én

familie, én indgang’)

Familiekoordinatorerne/rådgiverne har gjort brug af forskellige metoder og tilgange, som har under-

støttet inddragelsen af familierne. Nogle har systematisk anvendt

Signs of Safety

eller

Den Løs-

ningsfokuserede Tilgang (LØFT)

til at bringe familiernes egne perspektiver på banen. I én kommune

har familiekoordinatorerne anvendt det digitale redskab

Familie Dialog,

der både bruges til at koordi-

nere tværfagligt mellem samarbejdspartnere og til at tydeliggøre det samlede forløb for forældrene og

dermed skabe sammenhæng. Det er oplevelsen, at det kan skabe

gennemsigtighed for familierne

og give dem mulighed for at spille mere aktivt ind, bl.a. fordi de kan kontakte kommunen igennem

platformen.

Familiekoordinatorer og rådgivere i flere kommuner fortæller også om, hvordan de i den øgede inddra-

gelse af familierne har haft et øget

fokus på "hjælp til selvhjælp"

i relationen til familierne. Dette

kommer bl.a. til udtryk på udredningsmøder, hvor fx sagsbehandlingsmetoden Integrated Children’s

System (ICS)

anvendes til at få familiernes og barnets perspektiver på indsatsen fremhævet. Metoden

bruges også til at identificere, hvor familierne selv kan

–

og gerne vil

–

tage styringen. Flere har end-

videre gode erfaringer med at bruge faciliteringsmetoder, grafiske fremstillinger eller lignende på mø-

derne med familierne, som hjælper dem med at

visualisere situationen og det videre forløb

for

sig. Det er med til at tydeliggøre, hvad kommunen kan hjælpe med, men også hvad familien selv kan

gøre. Ligeledes bruger familiekoordinatorerne også en del tid på fx at vise forældrene, hvordan de selv

kan finde informationer eller søge støtte, så de selv kan gøre det næste gang. Det er ifølge familieko-

ordinatorerne med til at styrke forældrenes oplevelse af at blive inddraget og have kontrol over forløbet.

Familiekoordinatorer og rådgivere fremhæver vigtigheden af at kunne

differentiere inddragelsen af

de forskellige familier.

Nogle familier foretrækker en tæt og hyppig kontakt, mens andre gerne vil

"have plads" og giver udtryk for, at for megen kontakt kan gøre dem usikre på, om fx deres ydelser er

taget op til revurdering. Det er derfor afgørende at have en løbende forventningsafstemning med fa-

milien om, hvad der er deres behov for derved at kunne imødekomme dette bedst muligt. Medarbej-

derne på tværs af kommunerne fortæller, at de, som en del af arbejdet med dette kerneelement, har

haft et øget fokus på at planlægge kontakten med familierne efter familiernes ønsker til løbende dialog.

Det betyder, at

kontakten med familierne er blevet mere fleksibel,

og indsatsen dermed bedre

kan tilpasses familiens behov. Samtidig har familiekoordinatorer og rådgivere i flere kommuner også

fået flere muligheder for kontakt med familierne. Kontakten kan nu også ske på sms, hvor det tidligere

kun kunne finde sted pr. e-mail eller via en fælles fastnettelefon til alle sagsbehandlere. Samlet set

betyder det, at

familierne har en mere samlet og direkte adgang til deres faste kontaktperson

i kommunen.

https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/sagsbehandling-born-og-unge/netvaerksinddragende-metoder/hvad-er-signs-of-safety

https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/sagsbehandling-born-og-unge/ics/om-ics

42/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

Familiekoordinatorer og rådgivere på tværs af kommuner og modeller giver også udtryk for, at deres

tiltag i arbejdet med dette kerneelement har

styrket relationen og tilliden

mellem dem selv og fa-

milierne. Sagsbehandlerne oplever, at familierne føler sig mere trygge i kraft af, at der følges op, når

behovet er der, og at de føler sig mere set og bedre hørt af deres faste kontaktperson.

5.4

Implementering af kerneelementerne

’Koordineret

sagsbehandling’ (’Én familie, én

indgang’) og

’Styrket

tværfagligt samarbejde’ (’Sammen om familien’)

I begge modeller er der kerneelementer, som har fokus på øget koordination og tværfagligt samar-

bejde. Dette styrkede fokus opleves af både familier og medarbejdere som afgørende for modellernes

betydning for kvaliteten i sagsbehandlingen, og medarbejderne har således haft et stærkt fokus på at

implementere disse kerneelementer.

Figur 4: Indholdet i kerneelementerne

INDHOLD I KERNEELEMENTERNE

‘KOORDINERET SAGSBEHANDLING’

‘STYRKET

TVÆRFAGLIGT

SAMARBEJDE’

Koordineret sagsbehandling

(Én familie, én indgang):

•

Etablering af et

tværfagligt kerneteam,

der

består af socialrådgiver(e) fra børnehandicap

samt repræsentanter fra øvrige afdelinger

eller forvaltninger, der vurderes relevante, fx

familiebehandler, PPR, sundhedspleje eller

socialrådgiver fra børn- og ungeforvaltning,

voksenmyndighed eller jobcenter.

Der sker

koordination indadtil

familiekoordinatoren

øvrige

medlemmer internt i kerneteamet.

mellem

team-

•

Styrket tværgående samarbejde

(Sammen om familien):

Øget systematisk inddragelse

af og dialog

med de involverede eksterne aktører, bl.a.

ved øget brug af netværksmøder.

Øget fokus på, at

rådgivere og eksterne

aktører i fællesskab er ansvarlige

for at

tilrettelægge en sammenhængende og

koordineret indsats til barnet og familien, som

familien oplever som tilrettelagt med

udgangspunkt i en fælles opfattelse

–

på

tværs af rådgivere, eksterne aktører og

familien selv

–

af målet med indsatsen.

Løbende

afstemning med familien om,

hvordan de foretrækker rollefordelingen,

således at vægtningen mellem rådgiverens og

familiens egen koordinering med eksterne

aktører som dagtilbud, skole, PPR mv. er klar,

og rådgiverens koordinering på vegne af

familien bliver ”kontraktbaseret”.

•

Der sker

koordination udadtil

gennem

systematisk inddragelse af relevante eksterne

samarbejdspartnere, bl.a. ved tværfaglige

analysemøder i udredningsfasen.

Der foretages

en tværfaglig udredning,

der

belyser hele familiens støttebehov. Fokus er

rettet mod at identificere styrker og

ressourcer hos barnet og i barnets nærmiljø.

På baggrund af udredningen udarbejdes

fælles plan med formulering af mål for

familien samlet.

Familien og de involverede

fagpersoner på tværs af afdelinger arbejder

med de samme mål og med en øget forståelse

af de afhængigheder og snitflader, der kan

være mellem indsatser og ydelser igangsat i

regi af forskellige forvaltningsområder.

•

For de kommuner, som arbejder med modellen

’Én

familie, én indgang’,

har det i implementeringen

af kerneelementet

’Koordineret

sagsbehandling’ været centralt at få etableret det tværfaglige kerne-

team og gennem brugen af dette øge koordinationen i relation til de enkelte familier. På tværs af

kommunerne har der imidlertid været forskel på, hvordan kerneteamet nedsættes, samt hvorvidt det

består af

en fast gruppe aktører

eller

etableres fleksibelt, afhængigt

af den enkelte sag.

Nogle kommuner har valgt at arbejde med et fast kerneteam, der er sammensat af kommunens fami-

liekoordinator(er) samt særligt udpegede fagpersoner med andre funktioner, fx fra PPR, en tale-høre-

konsulent, en medarbejder fra en specialskole, der ofte samarbejdes med eller lignende. Medlemmerne

er udpeget med udgangspunkt i, hvem/hvilke funktioner der oftest er involveret i samarbejdet omkring

familierne. Det er ikke i alle familiers sag, hvor samtlige faggrupper i det tværfaglige kerneteam er

involveret i den konkrete indsats. Alligevel giver medlemmerne af det tværfaglige kerneteam udtryk

43/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

for, at det giver god mening at få det tværfaglige blik på barnet og familien. På den måde får den

ansvarlige familiekoordinator input fra andre fagligheder, som kan være med til at nuancere, hvad der

kan gøres for det konkrete barn eller den konkrete familie.

I andre kommuner har man valgt en organisering med

fleksible kerneteams,

der nedsættes omkring

den enkelte sag. Her er familiekoordinatoren ansvarlig for at nedsætte kerneteamet efter en indledende

dialog med familien, som er med til at indkredse, hvilke faggrupper der er relevante at involvere for

den pågældende familie. I nogle tilfælde præsenteres familien efterfølgende for kernetemaet med mu-

lighed for bemærkninger og tilføjelser. Kerneteamet for den enkelte familie består grundlæggende af

en fast gruppe, der dog kan "stemple ind og ud" ved behov, samtidig med at nye faggrupper med

specialiserede kompetencer inddrages ad hoc, fx en ergoterapeut. På trods af muligheden for differen-

tiering er det i praksis ofte de samme typer af funktioner og fagligheder (nogle steder de samme per-

soner), der er medlemmer af de fleksible kerneteams. Risikoen ved de fleksible kerneteams er således,

at der bliver mange møder for den enkelte fagperson, hvor organiseringen med faste kerneteams (med

mulighed for evt. ad hoc-inddragelse af øvrige relevante fagpersoner) typisk har fundet en form, hvor

det faste team afholder ét ugentligt møde, hvor alle aktuelle sager vendes.

I de kommuner, som lader til at være nået længst med at implementere kerneelementet, mødes ker-

neteamet med en

fast kadence,

hvilket har betydet, at kerneteamets samarbejde og kendskab til

hinanden bliver mere systematisk, og at koordinationen således bliver vedvarende og ikke blot tilfældig.

Det er primært

familiekoordinatoren, der har mødelederrollen

og faciliterer mødet, mens de øv-

rige deltagere kvalitetssikrer og bidrager med deres perspektiver.

”

”Min rolle har været både at være til rådighed, at møde familierne og

deltage på selve møderne og så efter

møderne, hvor der kan være ting, som vi har skullet arbejde videre med. Jeg vil sige ift. effekten for bor-

gerne, så synes jeg, at det, der falder allermest i øjnene, er det med, at der kun er én indgang til kommu-

nen. At det er et samlet team. Det giver tryghed og en ro. At der er en tovholder, som har stafetten.”

(Samarbejdspartner:

’Én

familie, én indgang’)

Tilsvarende oplever medarbejderne i de kommuner, der arbejder efter modellen

’Sammen

om fami-

lien’,

og som er lykkedes med at opbygge en systematik omkring brugen af netværksmøder, at mø-

derne muliggør en vedvarende

fælles drøftelse af familiens og barnets ressourcer og støttebe-

hov,

som medvirker til, at alle involverede fagpersoner får indsigt i, hvilke indsatser der er sat i gang

i regi af forskellige teams og aktører, og i tiltagende grad arbejder i samme retning.

På tværs af de kommuner, som er lykkedes med at benytte de tværfaglige kerneteams (’Én familie, én

indgang’) eller netværksmøder (’Sammen om familien’) systematisk, fremhæver medarbejderne, at

dette har været med til at øge graden af koordination, som i højere grad bliver tværfaglig, når familie-

koordinatoren/den faste rådgiver systematisk kan trække på andre fagpersoner. Det er oplevelsen,

at kerneteam- og netværksmøder, hvor flere faglige perspektiver kommer i spil,

styrker det tvær-

faglige blik på familiernes ressourcer og behov for støtte.

Samtidigt oplever både familiekoordi-

natorer/rådgivere og de øvrige fagpersoner, som trækkes ind i sagen, at de lærer noget om hinandens

fagligheder, får et fælles sprog og opnår en fælles forståelse for ræsonnementet bag familiekoordina-

torens/rådgiverens beslutninger.

Flere medarbejdere på tværs af kommuner og modeller beskriver den styrkede koordination og tvær-

gående samarbejde som

relationsbåret.

Den løbende koordinering og dialog omkring familierne fun-

gerer særligt godt, når de involverede medarbejdere har lært hinanden at kende gennem deltagelsen i

systematiske netværksmøder eller kerneteammøder. Det systematiserede samarbejde har gjort det

lettere at tage kontakt, fx løbende at ringe for at koordinere indsatser. Omvendt kan det også betyde,

44/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

koordinationen og det tværfaglige samarbejde er svært at få etableret omkring de familier,

hvor relationerne ikke er på plads eller ikke vedligeholdes gennem hyppig dialog.

5.5 Implementering af kerneelementet

’Et

fælles målbillede’

(’Sammen om familien’)

I modellen

’Sammen

om familien’ er

’Et

fælles målbillede’ et af de to kerneelementer, som i højere grad

har organisatoriske fremfor borgernære praksisimplikationer. Kerneelementet indbefatter, at der som

en del af modellen arbejdes med systematisk målopstilling og -opfølgning.

Figur 5: Indholdet i kerneelementet

INDHOLD I KERNEELEMENTET

‘ET

FÆLLES

MÅLBILLEDE’

•

Der foretages en

fælles afdækning af, hvad barnet og familien ønsker.

Derved

skabes en fælles forståelse af barnets og familiens behov, og der sker en

forventningsafstemning ift. både konkrete handlinger, og hvad der er realistiske mål for

barnet.

Eksterne samarbejdspartnere,

der står for den udførende del af indsatsen til barnet,

kan med fordel inddrages i afdækningen og formuleringen af målbilledet, således at alle

parter i sagen arbejder hen mod det samme mål for indsatsen.

I målopstillingen er der fokus på både

kortsigtede og langsigtede mål,

der beskrives

grundigt, så både familie og kommune er indforstået med, hvad de handler om og

indebærer, og i en grad, at de bliver

realistiske og konkrete

for familien. På den måde

skabes også et

tydeligt aftalegrundlag

mellem rådgiver og familie.

Der er et løbende og kontinuerligt fokus på at

revidere og justere vurderingen af

ressourcer og handlemuligheder hos familien,

hvilket indbefatter, at også målene

ændrer sig over tid.

•

Gennem en fælles afdækning, som både barn, familie, primær rådgiver og øvrige relevante fagpersoner

er involveret i, etablerer familie og fagpersoner et fælles billede af barnets og familiens ønsker og

støttebehov, og derigennem også af, hvad der er de rette mål for indsatsen.

På tværs af kommunerne har medarbejderne ofte benyttet

netværksmøder

som det primære virke-

middel til at omsætte kerneelementet

’Et

fælles målbillede’. Netværksmøderne, hvor alle relevante par-

ter samles, danner således rammen om at opnå et fælles målbillede af familiens og barnets samlede

indsats. På netværksmøderne deltager relevante faggrupper alt efter familiens og barnets situation og

behov. I nogle kommuner har medarbejderne gode erfaringer med at identificere de relevante aktører

sammen med familierne ved brug af et netværkskort eller lignende. På netværksmøderne er det typisk

familiens primære rådgiver, som leder mødet. Mange styrer møderne efter en

fast struktur for ana-

lyse af familiens situation

ved brug af metoder for systematisk mødeledelse som Signs Of Safety

eller LØFT. I begge metoder er fokus på hhv. familiens udfordringer, ressourcer, ønsker/mål og hand-

linger. I den proces sker der en fælles forventningsafstemning af, hvilke handlinger der bedst imøde-

kommer familiens/og barnets ønske om forandring, og hvem der er ansvarlig for hvad. Det er både

rådgivere og samarbejdspartneres oplevelse, at den systematiske tilgang til netværksmøder er med til

at sikre et

fælles aftalegrundlag

både mellem familien og de forskellige involverede faggrupper.

Implementering af kerneelementet

’Fælles

systematisk tilgang’ (’Én familie, én

indgang’)

I modellen

’Én

familie, én indgang’

benyttes kerneelementet ’Fælles systematisk tilgang’. Kerneele-

mentets fokus minder delvist om indholdet i kerneelementet

’Et

fælles målbillede’ i den anden model.

Også hér arbejdes der med afdækning og formulering af fælles mål for indsatsen. I kerneelementet hér

er der dog også indbefattet en udarbejdelse af en fælles plan, som går på tværs af de afdelinger, som

5.6

45/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

har med familien at gøre, ligesom der er lagt op til, at der skal afholdes tværfaglige analysemøder med

”uvildige”

fagpersoner for at kvalificere de beslutninger, der træffes.

Figur 6: Indhold i kerneelementet

INDHOLD I KERNEELEMENTET

‘FÆLLES

SYSTEMATISK

TILGANG’

•

Der foretages

en tværfaglig udredning

gennem et tværfagligt udredningsmøde,

hvor kerneteam og familien deltager. Udredninger gennemføres fortrinsvis med afsæt

i ICS-metoden, men understøttes af andre relevante udredningsmetoder med fokus

på forældrene, hvor dette er relevant. Derved skabes der fra start en fælles forståelse

af barnets og familiens behov på tværs af de forskellige faggrupper og familien, og

der sker en forventningsafstemning, både ift. konkrete handlinger og ift., hvad der er

realistiske mål for barnet.

På baggrund af udredningen udarbejdes

en fælles plan med formulering af mål

for familien samlet.

Hvis det kun er barnet, der modtager en eller flere indsatser

eller ydelser, vil det således være en samlet plan for barnet. Hvis forældrene

modtager ydelser eller tilbud i regi af beskæftigelses- eller socialforvaltning, vil den

fælles plan inkludere udredning og mål for disse indsatser. Det betyder, at familien og

de involverede fagpersoner på tværs af afdelinger og forvaltninger arbejder med de

samme mål og med en øget forståelse af de afhængigheder og snitflader, der kan

være mellem indsatser og ydelser igangsat i regi af forskellige forvaltningsområder.

Planen er

et tydeligt aftalegrundlag

mellem familiekoordinator og familie.

Der arbejdes fokuseret med at konkretisere, hvad

målene i den fælles plan

indebærer,

og i en sådan grad, at de bliver realistiske og konkrete for barnet og

familien. Dernæst er det centralt, at den handleorienterede retning med afsæt i

målene bliver så målrettet som mulig.

•

På tværs af de kommuner, som har implementeret modellen

’Én

familie, én indgang’, har implemente-

ringen af dette kerneelement først og fremmest indbefattet, at familiernes kerneteams har udarbejdet

en tværfaglig udredning for at afdække familiens støttebehov. I de fleste kommuner har kerneteamene

benyttet

sagsbehandlingsmetoden Integrated Children’s System (ICS)

som rammeværk for udred-

ningen, ligesom flere kommuners kerneteams har gode erfaringer med at udvikle og benytte nogle

faste dagsordener og mødestrukturer for deres udredningsmøder.

I de kommuner, hvor der er opnået et systematisk erfaringsgrundlag med de tværfaglige udrednings-

møder, er det medarbejdernes oplevelse, at det giver medlemmerne af kerneteamet et

fælles sprog

og en øget fælles forståelse for familierne

fra start, hvilket de oplever som centralt for det videre

samarbejde om familierne. Flere kommuner har prioriteret at få styrket den fælles systematiske tilgang

gennem kompetenceudvikling i fælles metoder og tilgange, som kan benyttes både på udredningsmø-

derne og på løbende statusmøder. I nogle kommuner har denne prioritering været et udtryk for, at

man på tværs af myndighedsarbejdet på fx hele børn- og ungeområdet

–

eller i hele kommunen

–

har

valgt at implementere et nyt fælles værdigrundlag eller konkrete metoder, såsom LØFT, til at styrke

indsatsen. For medarbejderne i de tværfaglige kerneteams, som ofte kommer fra forskellige teams (fx

myndighed og PPR), er det oplevelsen, at det har givet et positivt fælles afsæt for samarbejdet. Dét at

arbejde ind i et fælles systematisk afsæt sikrer, at alle de repræsenterede fagligheders input og viden

kommer systematisk i spil, til gavn for familierne.

I de kommuner, som er længst med arbejdet med kerneelementet, fremhæver medarbejderne ligele-

des, at det er styrkende for den fælles systematiske tilgang at have

fælles målopsætning

som et

centralt fokus i arbejdet. Det at opstille og arbejde ud fra fælles mål for familierne

–

som forældre og

børn har været med til at opstille sammen med de relevante fagpersoner

–

sikrer fælles retning og en

rød tråd på tværs af de involverede fagpersoner og indsatser, ligesom det er med til at sikre, at målene

https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/sagsbehandling-born-og-unge/ics/om-ics

46/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

bliver kvalificerede og realistiske, når alle byder ind med deres perspektiv. Der er i nogle kommuner

gode erfaringer med at arbejde med

SMARTE mål

for at bryde de store målsætninger ned i mindre

delmål og gøre dem så konkrete og overskuelige som muligt.

I de kommuner, som har opnået den mest systematiske implementering af kerneelementet

’Fælles

systematisk tilgang’, er kerneteamet fast, eller i langt de fleste tilfælde sammensat af de samme fag-

personer. Det betyder, at de involverede medarbejdere over tid har oparbejdet et solidt kendskab til

hinandens fagligheder og beføjelser, hvilket er med til at højne graden af fælles systematik. Omvendt

kan det vanskeliggøre implementeringen, hvis kerneteamets sammensætning er flydende eller har væ-

ret ramt af stor personaleudskiftning, hvilket gør det sværere at oparbejde og fastholde systematikken.

I disse tilfælde har det været afgørende, at de nyeste medlemmer af kerneteamene har mulighed for

at trække på mere erfarne kolleger i teamet, eller alternativt andre ressourcepersoner/udviklingskon-

sulenter i kommunen, som kan klæde dem på til at bruge fx LØFT eller SMARTE mål som ramme for

den systematiske tilgang.

På tværs af de seks kommuner, som har implementeret

’Én

familie, én indgang’, har det gennem hele

projektperioden været

sværere at implementere brugen af det tværfaglige analysemøde, som

også er en del af indholdet i dette kerneelement.

Hovedårsagen til, at det har været svært at

implementere, er, at det er krævende og logistisk svært at få involveret flere

”uvildige”

fagpersoner,

som ikke allerede er en del af kerneteamet. Samtidig er det oplevelsen blandt medarbejderne, at ker-

neteamets sammensætning i sig selv bidrager til den tværfaglige analyse af familien og barnets støt-

tebehov, da udredningen netop finder sted fælles i en bred gruppe af kompetente fagpersoner. Endvi-

dere er det i nogle kommuner en del af visitationen, at et visitationsudvalg drøfter den handleretning,

der er lagt op til i kerneteamet, inden visse ydelser sættes i gang, og derigennem opnås en lignende

funktion, uden at der har været nedsat et egentligt analyseteam, som beskrevet i kerneelementet. Ved

revidering af modellen og beskrivelsen af kerneelementerne vil det således være relevant at overveje,

om denne del af kerneelementet skal nedtones eller helt udgå, da det ikke lader til at være fagligt og

ressourcemæssigt bæredygtigt i den kommunale kontekst at arbejde med både udrednings- og analy-

semøder.

5.7 Implementering af kerneelementet

’Systematisk

opfølgning’ (’Sammen om familien’)

Modellen ’Sammen om familien’ indeholder kerneelementet ’Systematisk

opfølgning’, som indbefatter

en ufravigelig opfølgningskadence, hvor rådgiverne i sager med udelukkende kompensation eller støtte

efter Servicelovens §41, 42, 44 eller §41, 42, 44 i kombination med §11 eller 52a.1a1 skal følge op

med familierne hver tredje måned, og i sager med børnefaglig undersøgelse skal følge op hver sjette

uge, hvilket er oftere end den lovpligtige opfølgning.

47/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

Figur 7: Indhold i kerneelementet

INDHOLD I KERNEELEMENTET

‘SYSTEMATISK

OG HYPPIG

OPFØLGNING’

•

Systematisk opfølgning hver 3. måned

i sager med kompensation eller støtte

(udelukkende sager efter §41, 42 og 44, eller sager med §41, 42, 44 samt §11 eller

§52a.1.1). Grundet disse sagers karakter

–

med fx kompensationsydelser, der er

bevilliget til en bestemt periode

–

understøtter den hyppige opfølgning et styrket fokus på

barnets og familiens trivsel og udvikling bredt set og ikke nødvendigvis på de igangsatte

ydelser. Opfølgningen skal således ses som en ressourceorienteret understøttelse af

familien, hvor fokus er rettet mod familiens handlemuligheder. Opfølgningerne giver

mulighed for løbende at være på forkant med udviklingen hos barnet og i højere grad

forudse kommende ændringer i sagen eller nye behov hos barnet.

Systematisk opfølgning hver 6. uge

i sager med børnefaglig undersøgelse (§41, 42,

44 samt §50- og 52-indsatser eller udelukkende §50 og 52).

Opfølgningskadencerne er faste

og kan ikke defineres eller tilpasses af den enkelte

kommune.

Derudover er det prioriteret, at rådgiverne har ressourcer til løbende at være

tilgængelige for familien efter behov.

Tilgængeligheden kan ske i form af en mere

uformel kontakt via sms eller korte telefonopkald.

•

Foruden den faste opfølgning er det ligeledes et krav, at rådgiverne har ressourcer til at være til rådig-

hed for familierne efter behov gennem en mere uformel kontakt.

I kommunerne, som har arbejdet med modellen, er det medarbejdernes erfaring, at

den systematiske

opfølgning kræver en mindre sagsstamme pr. medarbejder,

hvilket også er ekspliciteret i mo-

delbeskrivelsen. Medarbejderne har, de steder hvor det kontinuerligt har været muligt for dem at holde

sagsstammen på det lavere niveau, oplevet det som en stor faglig tilfredsstillelse at kunne bruge mere

tid pr. familie og få fulgt systematisk op. Konkret er det rådgivernes erfaring, at den hyppige opfølgning

bidrager til en tættere dialog og åbenhed fra familierne, fordi der på de løbende opfølgninger tales mere

løst om, hvad der rør sig i familien. Det styrker tilliden og trygheden, og giver rådgiverne en bedre

indsigt i og forståelse for familiernes situation. Denne indsigt kan, ifølge sagsbehandlerne og den dag-

lige leder, bidrage til at identificere ændringer i behovet proaktivt, sådan at rådgiverne hurtigere kan

justere familiernes og barnets indsats løbende og forebygge en mere negativ udvikling af situationen.

Rådgiverne oplever ikke, at det er den specifikke tidsramme på hhv. tre måneder og seks

uger, der er værdiskabende ift. den hyppigere opfølgning, men derimod at det vigtige er, at

de er i hyppigere og mere uformel kontakt med familierne.

I takt med, at rådgiverne har udført den systematiske opfølgning, fortæller de, at der typisk også er

sket det, at familierne selv er begyndt at tage hyppigere kontakt til dem, sammenlignet med før mo-

dellen blev taget i brug. Det tolker rådgiverne som et tegn på, at

familierne også selv oplever, at

sagsbehandlerne er blevet mere tilgængelige.

Over tid har den systematiske opfølgning således

for nogle rådgivere betydet, at den faste opfølgningskadence er blevet overflødiggjort af den naturlige,

løbende kontakt initieret af enten familie eller rådgiver. Det ses dog samtidig i nogle kommuner, hvor

personaleudskiftning har gjort, at rådgiverne i perioder har haft en højere sagsstamme end foreskrevet,

at der sker en tilbagegang i forhold til efterlevelsen af kerneelementet, og der således ikke bliver fulgt

tilstrækkelig hyppigt op på de familier, der ikke selv henvender sig.

En kommune har haft

gode erfaringer med at systematisere opfølgning ved hjælp af et årshjul,

hvor sagsbehandlerne planlægger faste mødeaktiviteter med familierne og samarbejdspartnerne, hvil-

ket sikrer en vis systematik i hyppigheden på opfølgningen, også i perioder hvor det fx pga. persona-

leudskiftning har været nødvendigt at prioritere rådgivernes tid. I årshjulet skriver rådgiverne alle faste

48/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

mødeaktiviteter med familierne ind. Det fremgår også, hvilke samarbejdspartnere der deltager. Års-

hjulet udleveres til forældrene, så de kan have et overblik over, hvad de kan forvente sig hvornår i

løbet af året.

5.8 Implementering af kerneelementet

’Fælles

finansiering’

I indsatsmodellen

’Én familie, én indgang’

indgår kerneelementet

’Fælles

finansiering’. Det er et af de

kerneelementer, som har et mere organisatorisk, og ikke direkte borgerrettet fokus. Det indbefatter et

øget og mere systematisk fokus på mulighederne for fælles finansiering af de ydelser og foranstaltnin-

ger, som bevilliges til barn og familie.

Figur 8: Indhold i kerneelementet

INDHOLD I KERNEELEMENTET

‘FÆLLES FINANSIERING’

Afdækning og beskrivelse af mulige arbejdsgange for fælles finansiering,

bl.a. ved

at:

•

Opstille faste kriterier

for, hvilke sager der meningsfuldt kan indgå i en fælles

finansiering. Kriterier kan fx være, at familien samlet set skal have sager på mindst to

sektorområder, og at familien er motiveret for at deltage i en tværgående løsning.

Skabe klarhed over, hvem der har

kompetencen til at bevilge hvilke indsatser

(visitationskompetencen), og hvem der har

betalingsforpligtelsen

for indsatserne.

I nogle kommuner kan det være relevant at

udvikle et egentligt redskab,

der angiver

fordelingen af den økonomiske forpligtelse, fx ud fra, hvem der har ansvaret for en

indsats eller har gevinst af indsatser i andre forvaltninger. Redskabet kan tage form som

et Excel-ark

eller et ”lagkagediagram” og udfyldes allerede ved fælles udredning.

Fordelingen kan genvurderes, og redskabet udfyldes på ny. Redskabet synliggør således

beslutningen om, hvor stor en andel af indsats/ydelse/konkret tiltag, der skal finansieres

fra hvilke afdelinger. Der kan med fordel hentes inspiration hertil i rapporten

Økonomistyring af tværgående indsatser

(Vive, 2018).

•

Kerneelementet om fælles finansiering har i

varierende grad været i fokus

i de kommuner, som har

implementeret modellen, og egentlige

implementeringserfaringer med kerneelementet må siges

at være sparsomme.

Det er således ikke muligt at fremtrække egentlige eksempler på systematik,

arbejdsgange eller redskaber, der understøtter en konkret brug af kerneelementet.

Ledere og medarbejdere, som er blevet interviewet i forbindelse med casebesøg midtvejs og til slut i

perioden,

tilkendegiver god opbakning til ideen om og værdien i øget fokus på fælles finan-

siering.

Samtidig tilkendegiver både ledelse og medarbejdere, at realiseringen af kerneelementet er

vanskeligt og møder begrænsninger i praksis. Kommunerne er således fortsat på det begyndende sta-

die, hvor de er ved at udforske mulighederne og planlægge fundamentet for i højere grad at gøre brug

af fælles finansiering.

Medarbejdere og ledere fortæller, at vanskelighederne ved implementeringen af dette kerneelement

først og fremmest skyldes, at et øget fokus på fælles finansiering blandt medarbejderne i kerneteamet

ikke i sig selv nødvendigvis muliggør dette. Beslutningskompetencen vedrørende en fælles finansiering

ligger typisk i et visitationsudvalg eller hos lederne i de involverede teams/forvaltninger. I én kommune

har man undervejs i projektperioden involveret ledere på tværs af fagområder for at drøfte mulighe-

derne for øget brug af fælles finansiering, men flere kommuner fremhæver også, at selvom der er

opbakning fra de respektive ledere, kræver øget brug af fælles finansiering en politisk-strategisk be-

slutning, som rækker bredere end finansieringen af de konkrete sager i dette projekts deltagergruppe.

Der kan således argumenteres for, at kerneelementet reelt er for svært at omsætte som en

49/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

egentlig aktiv, virkningsfuld mekanisme i praksis’ udførelse af indsatsen til børn med

handi-

cap og deres familier, og at fælles finansiering således i stedet er en væsentlig organisatorisk

forudsætning

for at kunne skabe sammenhængende indsatser for målgruppen, som kommunens sty-

ringskæde

–

og ikke værdikæden

–

er ansvarlig for at tilvejebringe.

I én kommune, som på trods af disse vanskeligheder alligevel har haft et mere systematisk fokus på

mulighederne for fælles finansiering, er dette muliggjort af, at man har valgt at lægge fuld beslutnings-

kompetence hos medarbejderne i det tværfaglige kerneteam. Beslutningerne (med undtagelse af be-

slutninger om enkelte paragraffer, fx anbringelse) kan træffes direkte af kernetemaet under betingelse

af, at kerneteamet enstemmigt træffer beslutningerne. Hvis én fagperson i kerneteamet ikke er enig i

beslutningen, lægges denne videre til visitationsudvalget. Ydelserne og derved finansieringskilden be-

sluttes således som en del af den indledende tværfaglige udredning, hvor flere forskellige faglige per-

spektiver på familien kommer i spil. Det er både ledelsens og medarbejdernes erfaring, at

den tvær-

faglige udredning medfører nye perspektiver på familiens egentlige behov, og at der som

følge heraf træffes beslutning om de relevante former for støtte og ydelser,

som tilsammen

kommer til at udgøre en relevant og fagligt stærk indsats for familien

–

og hvor der som følge af den

tværfaglige indsats, der ønskes igangsat, opstår flere og flere eksempler på fælles finansiering.

5.9 Opsummering: Fremmende og hæmmende faktorer i implementeringen

Evalueringen af kommunernes implementering af modellerne viser, at

kerneelementerne med fokus

på øget inddragelse og koordination langt hen ad vejen har været medarbejdernes primære

fokus i arbejdet.

Det skyldes bl.a., at medarbejderne oplever, at disse kerneelementer hurtigt sætter

aftryk i samarbejdet med familierne, som kvitterer positivt for den øgede inddragelse og koordination.

Medarbejderne oplever derfor det arbejde, som disse kerneelementer foreskriver, som meget menings-

fyldt og fagligt tilfredsstillende, hvilket motiverer dem til at prioritere implementeringen.

Organiseringen med

én fast tovholder for hver familie fremmer i høj grad implementeringen af

disse kerneelementer.

I de kommuner, hvor man er lykkedes med at etablere og fastholde denne

organisering, evt. på trods af personaleudskiftninger, spiller tovholderen en afgørende rolle i den øgede

løbende dialog med både familie og øvrige fagpersoner, og er en vigtig faktor i forhold til at skabe

resultater i form af øget sammenhæng, tillid og fleksibilitet for familierne.

Evalueringen viser også, at

hæmmende faktorer som løbende personaleudskiftning, der ikke

håndteres optimalt, og/eller for højt sagstal, gør det vanskeligt for medarbejderne

at udføre

den løbende dialog med familier og øvrige fagpersoner med den ønskede kvalitet og hyppighed, hvilket

påvirker implementeringsgraden af kerneelementerne.

Det har negativ betydning for familiernes

oplevelse af samarbejdet med kommunerne,

simpelthen fordi de mærker mindre til indholdet i

kerneelementerne.

De øvrige kerneelementer i modellerne lader til at have vanskeligere kår i implementeringen.

Dette skyldes

– i hvert fald i de kommuner, som har arbejdet med ’Én familie, én indgang’, som også

indeholder kerneelementerne

’Fælles

faglig systematik’ og

’Fælles

finansiering’

–

at medarbejdernes

udgangspunkt for at arbejde med disse kerneelementer var svagere, end det var tilfældet med kerne-

elementerne om inddragelse og koordination. Undervejs i perioden har det ligeledes været svært for

kommunerne at skabe en udvikling i implementeringen af disse kerneelementer. Det lader med andre

ord til, at de hæmmende faktorer i implementeringen først og fremmest går ud over implementeringen

af de kerneelementer, som kommunerne har haft mindst erfaring med i forvejen, og som i højere grad

påvirker den praksis, som foregår mellem de involverede fagpersoner, og i mindre grad påvirker den

direkte interaktion med familierne. I perioder, hvor der er færre ressourcer til rådighed, er det først og

fremmest kerneelementerne om inddragelse og koordination, der bliver prioriteret, og de mere organi-

satoriske kerneelementer, som nedprioriteres.

50/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

Sammenholdt med den fremkomne viden om resultaterne for familierne og om det faglige og organi-

satoriske udbytte ved at bruge modellerne, giver kommunernes nuværende erfaringer med implemen-

teringen anledning til at konkludere, at

det på nuværende tidspunkt primært er kerneelemen-

terne om øget inddragelse og koordination, der driver de borgerrettede resultater,

men sam-

tidig også til at fremhæve, at

der kan ligge et uudnyttet potentiale i en yderligere implemente-

ring af de kerneelementer, som har fokus på øget systematik i samarbejdet mellem fagper-

soner, især i forhold til at skabe og fastholde faglige og organisatoriske resultater.

I de kom-

muner, som er nået længst med disse kerneelementer, er det oplevelsen, at den øgede systematik er

med til at skabe og fastholde det organisatoriske udbytte i form af øget og bedre samarbejde mellem

fagpersonerne.

Medarbejdernes besvarelser af tværsnitsmålingerne om organisatorisk udbytte viser en nedgang i deres

oplevelse af ledelsesmæssig opbakning til implementeringsarbejdet. Skal det uudnyttede potentiale

indfris

–

og de gode resultater fastholdes

–

vil det være

afgørende med tydeligere ledelsesmæssig

prioritering

af, at medarbejderne vedvarende arbejder med indholdet i kerneelementerne. Tilsvarende

spiller ledelsen en vigtig rolle i at håndtere de væsentligste barrierer for implementeringen af model-

lerne; personaleudskiftning og nedsættelse af sagstal.

51/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

UDGIFTSANALYSE AF MODELLERNE

Som en del af evalueringen udføres en økonomisk analyse, hvori merudgifterne forbundet med de to

modeller opgøres. Analysen afdækker, hvorvidt kommunerne har oplevet ekstra udgifter på området i

projektperioden, og hvad der i givet fald er størrelsen på disse udgiftsændringer. Formålet hermed er

at give andre kommuner et indblik i, hvordan en kommunes økonomi som helhed påvirkes under en

omlægning svarende til at tage én af de to modeller i brug.

Den økonomiske analyse er udført for to af de i alt 12 deltagende kommuner i form af Randers Kom-

mune, som har arbejdet med modellen

’Sammen

om familien’, samt Middelfart Kommune, som har

arbejdet med modellen

’Én

familie, én indgang’. Idet modellerne i højere grad er kendetegnet ved at

være samarbejdsmodeller, der afstedkommer organisatoriske ændringer, fremfor en egentlig afgræn-

set borgerrettet indsats, er det ikke muligt at foretage en omkostningsvurdering efter Socialstyrelsens

vejledning hertil

. Derudover varierer datagrundlaget i detaljegrad mellem Randers og Middelfart Kom-

mune. Med afsæt i de tilgængelige data er der gennemført en udgiftsanalyse af arbejdet med modellen

i Randers Kommune, der lever op til Socialstyrelsens retningslinjer for økonomiske analyser. Data-

grundlaget fra Middelfart Kommune muliggøre ikke gennemførelsen af en udgiftsanalyse, der lever op

til Socialstyrelsens retningslinjer, hvorfor der for Middelfart Kommune gennemføres en mere simpel

økonomisk analyse. Samlet giver de to analysetyper viden om, hvordan udgifterne til kommunens til-

budsvifte ændrer sig i løbet projektperioden

–

sammenlignet med før projektperioden.

Randers og Middelfart Kommune er udvalgt på baggrund af viden om kommunernes implementering

og resultater med modellerne og i tæt dialog med Socialstyrelsen, som har afdækket, at disse to kom-

muner er eksemplariske i den forstand, at de er nået langt med en implementering, der afspejler mo-

delbeskrivelserne.

Hovedfund: Udgiftsanalyse af brugen af de to modeller

Samlet set viser udgiftsanalysen i Randers Kommune, at implementeringen af

projektet har medført merudgifter, men de interviewede nøglepersoner giver

udtryk for, at modellen på længere sigt kan medføre besparelser. Dette under-

bygges også i den økonomiske analyse i Middelfart Kommune. Nøglepersonerne

i Randers og Middelfart Kommune peger især på, at modellen har givet dem

mere tid til at opbygge en tæt relation til familierne i indsatsgruppen. Derud-

over har nøglepersonerne i højere grad iværksat forebyggende foranstaltnin-

ger, som på længere sigt kan medføre besparelser.

6.1 Datagrundlaget

Datagrundlaget for den økonomiske analyse består af regnskabsdata, fokusgruppeinterviews med nøg-

lepersoner fra Randers og Middelfart Kommune og et estimat for de øget lønomkostninger i Randers

Kommune.

Regnskabsdata

er trukket fra kommunernes egne økonomisystemer. En udfordring ved regnskabs-

udtrækkene er, at udgifter til børn med handicap ikke findes særskilt i de to kommuners kommunale

regnskaber. Identifikation af disse udgiftsposter kræver derfor et særtræk fra kommunerne. Efter en

tæt dialog med de to deltagende kommuner er de relevante og tilgængelige udgiftsposter blevet iden-

tificeret

. Regnskabsudtrækkene varierer i detaljegrad, hvorfor analysen af de to kommuner foretages

forskelligt.

https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/vejledning-til-omkostningsvurdering.

Der er trukket regnskabsdata om udgifterne til de sager, som er medtaget i projektet, i den afdeling/team, som er ansvarlig for sagerne og som har

arbejdet med modellen. Der er ikke indhentet viden om evt. ændring i brug af ressourcer/eventuelle besparelser i PPR, jobcenter eller andre afdelinger.

52/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

Hvorvidt udgiftsændringerne skyldes implementeringen af de to modeller eller eksterne faktorer, nu-

anceres gennem fokusgruppeinterviews med nøglepersoner fra de to kommuner. I Randers Kommune

deltog to sagsbehandlere og den daglige leder, mens projektlederen og en familiekoordinator deltog i

Middelfart Kommune. I fokusgruppeinterviewene blev nøglepersonerne i begge kommuner præsenteret

for udgiftsposterne i deres respektive kommuner. Derefter blev udviklingen i de enkelte udgiftsposter

drøftet. Særligt var der i drøftelserne fokus på, i hvilken grad udgiftsændringerne hen over projektpe-

rioden kan tilskrives de nye arbejdsgange. I disse drøftelser blev deltagerne bedt om at overveje alter-

nativsituationen, hvor de ikke havde været en del af projektet.

Forud for analyserne er det vigtigt at fremhæve, at en del af den tidsmæssige udvikling, vi ser i de

enkelte udgiftsposter, kan være drevet af, at børnene i målgruppen bliver ældre. Det skyldes, at barnets

problemtyngde i nogle tilfælde har en tendens til at stige, når barnet bliver ældre, hvilket betyder, at

barnet over tid bevæger sig længere op ad indsatstrappen. Derfor vil det til en vis grad være forvent-

ningen, at udgifterne bliver højere.

6.2 Udgifter forbundet med

’Sammen om familien’

i Randers Kommune

Randers Kommune

har siden starten af 2020 arbejdet med modellen ’Sammen

om familien’, hvor fire

sagsbehandlere har fået reduceret deres sagsstamme til 25 børn. Den samlede deltagergruppe i Ran-

ders Kommune er med andre ord 100 børn.

Regnskabsudtrækket i Randers Kommune indeholder kvartalsvise udgifter til hhv. forebyggende foran-

staltninger, anbringelser, merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste for familierne i indsatsgruppen. Ud-

trækket viser udviklingen for de relevante udgiftsposter fra før projektstart og til 2. kvartal 2021

Derudover har Randers Kommune estimeret lønomkostninger ved at reducere sagsbehandlernes sags-

stamme fra 40-45 børn til 25 børn, hvilken uddybes under nedenstående figur.

Et vigtigt opmærksomhedspunkt for datagrundlaget er, at der har været en mindre løbende udskiftning

af børn i indsatsgruppen. Derfor er udviklingen i de samlede udgifter ikke baseret på nøjagtigt de

samme børn gennem alle målinger, hvilket betyder, at udviklingen i udgifterne ikke kun er drevet af de

nye arbejdsgange, som projektet har medført. Det er dog et fåtal af sagerne i indsatsgruppen, som er

kommet ind siden implementeringen af modellen.

Figur 12 viser, at de samlede udgifter til øget lønomkostninger, forebyggende foranstaltninger, anbrin-

gelser, merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste for familierne i indsatsgruppen i Randers Kommune er

steget med 29 pct. fra 5.152.500 kr. til 6.662.600 kr. Indsatsgruppen har varieret over projektperioden,

men deles de samlede udgifter ud på de i alt 100 børn i indsatgruppen, er udgifterne pr. barn steget

fra 51.500 kr.

før projektets start til 66.600 kr. i 2. kvartal 2021.

Analysen viser den deskriptive udvikling i udgiftsposterne, men analysen tager ikke højde for den forventede tidsmæssige udvikling.

Udgifterne pr. barn i indsatsgruppen er afrundet til nærmeste 100.

53/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

Figur 12: Overblik over den samlede udgiftsændring

UDGIFTER I KRONER

8.000.000

6.622.600 (29 pct)

6.495.000

6.067.100

7.000.000

6.031.000

6.000.000

5.152.500

5.000.000

5.834.700

5.955.200

4.000.000

3.000.000

2.000.000

1.000.000

Gennemsnit før

projektstart

2020 (1)

2020 (2)

2020 (3)

2020 (4)

2021 (1)

2021 (2)

ÅR (KVARTALER)

Note: Figuren viser den samlede udvikling for udgifterne til øget lønomkostninger, forebyggende indsatser (Servicelovens §11 og

§84), anbringelser, merudgifter (Servicelovens §41) og tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens §42) fra før projektstart (gennemsnit

for 1.-4. kvartal 2019) til 2. kvartal 2021 i danske kroner. Tallet i parentes angiver udviklingen i procent. Udgifterne er afrundet til

nærmeste 100. Udgifterne til øget lønomkostninger er lagt ind som 325.000 kr. pr. kvartal fra 1. kvartal 2020 og frem.

Påtænker andre kommuner at implementere samme model som Randers Kommune, er det vigtigt at

have viden om, hvilken lønomkostning der er forbundet med, at sagsbehandlernes caseload reduceres

fra 40-45 sager til 25 sager. Reduktionen af sager betyder, at hver sagsbehandler varetager færre

sager end før, og derfor vil det alt andet lige være nødvendigt at ansætte flere sagsbehandlere, hvis

det samme antal sager skal varetages på den korte bane. Randers Kommune giver udtryk for, at det

er vanskeligt præcist at estimere, hvor meget ekstra tid sagsbehandlerne har til deres sager sammen-

lignet med deres kollegaer, som ikke er en del af projektet, da det varierer fra familie til familie. Randers

Kommune estimerer dog, at sagsbehandlerne i projektet, har omkring 60 minutter mere til hver sag

om ugen. Den årlige udgift ved at reducere en sagsbehandlers caseload fra 40-45 sager til 25 sager er

dermed 325.000 kr., hvis der regnes med en årsnorm på 1.924 timer og den gennemsnitlige socialråd-

giverløn ifølge overenskomststatistikken opgjort af Kommunernes og Regionernes Løndatakontor

. I

Randers Kommune har fire sagsbehandlere fået reduceret deres sagsstamme, hvorfor den samlede

årlige udgift er omkring 1.300.000 kr. (325.000 kr. pr. kvartal). Det skal understreges, at der er tale

om et forsigtigt skøn på et øjebliksbillede, da der blandt andet ikke tages højde for udviklingen i det

samlede antal sager, som kommunen skal varetage.

To faktorer spiller ind på, at udgiftsanalysens generaliserbarhed til andre kommuner er begrænset. For

det første har arbejdet med modellen på nuværende tidspunkt kun pågået i omkring halvandet år, da

sagsbehandlerne giver udtryk for, at de først for alvor kom i gang med at arbejde med modellen i løbet

af foråret/sommeren 2020. For det andet er udgiftsanalysen kun foretaget i Randers Kommune. Der-

med er det ikke muligt at udligne udviklinger over tid eller på tværs af kommuner, hvilket betyder, det

fx ikke er muligt at udligne særligt tunge cases, som opstår i en given periode. Disse to faktorer betyder,

at udgiftsanalysen ikke med sikkerhed kan afdække de langsigtede økonomiske konsekvenser af im-

plementeringen af modellen. To sagsbehandlere og den daglige leder giver også udtryk for, at projektet

har kørt for kort tid til, at projektet har medført besparelser, men som det fremgår af nedenstående

analyse, har de dog nogle forventninger til, hvordan implementeringen af modellen kan påvirke ud-

giftsniveauet i fremtiden.

Lønudgifter er baseret på overenskomststatistikken opgjort af Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (https://www.krl.dk). Alle lønudgifter er

opgjort på kommunalt plan, er gennemsnitlige og omfatter grundløn, alle tillæg, overarbejde, særydelser, særlig feriegodtgørelse og pension og er

herudover tillagt en standardoverhead på 20 pct., jf. Finansministeriets retningslinjer.

54/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

6.2.1

Forebyggende indsatser inklusive afløsning/aflastning

Udgifterne til forebyggende indsatser er hér defineret som udgifter efter Servicelovens §11 og §84.

Dette afspejler, at Randers Kommune har formuleret en kvalitetsstandard for kommunens serviceni-

veau i forhold til støtte inden for forebyggende indsatser, ledsagelse og afløsning/aflastning. Udgifterne

til støtte efter Servicelovens §11 og §84 er steget fra 1.269.800 kr. før projektstart (gennemsnit af

udgifterne i 3. og 4. kvartal 2019

) til 1.632.200 kr. i 2. kvartal i 2021. Det svarer til en stigning på

29 pct. (se bilag 3, figur 13). Ser man på udgifterne pr. barn

, er de steget fra 13.900 kr. før projektets

start til 17.600 kr. i 2. kvartal i 2021.

Udgiftsstigningen til forebyggende indsatser inkl. afløsning/aflastning overrasker ikke de to sagsbe-

handlere og den daglige leder, da sagsbehandlerne som en del af arbejdet med modellen har fået egen-

kompetence til at igangsætte forebyggende foranstaltninger, jf. Servicelovens §11 og §84. Derudover

giver sagsbehandlerne udtryk for, at deres tættere relation til familierne qua implementeringen af mo-

dellens kerneelementer har betydet, at de har bevilget flere aflastnings- og vejledningsforløb.

”Jeg tænkte, at det handler om, at man investerede

en del tid og satte flere foranstaltninger i værk, i håbet

om at det på længere sigt ville spare penge.”

(Sagsbehandler, Randers Kommune)

”

Sagsbehandlerne fortæller, at man har skruet op for de forebyggende indsatser for på sigt at spare

penge på eksempelvis anbringelser, da behovet for anbringelser i nogle tilfælde således over tid kan

forebygges eller udsættes. Eksempelvis fortæller en sagsbehandler, at projektet har givet hende tid til

at opbygge en tættere relation til en familie. Sagsbehandleren fortæller, at hendes større kendskab til

familien har gjort det nemmere at igangsætte indsatser, som passer til familiens behov. Konkret peger

sagsbehandleren på, at man for at aflaste familien har bevilliget hjælp til rengøring og madlavning.

Denne aflastning har været med at skabe en større ro og et større overskud i familien, som er kommet

barnet til gode. Hvis ikke sagsbehandleren havde haft den tid, som projektet gav, udtrykker sagsbe-

handleren stor bekymring for, om hvorvidt det var endt i en anbringelse.

6.2.2

Anbringelser

Udgifterne til anbringelser inden for indsatsgruppen er steget fra 1.119.800 kr. før projektstart (gen-

nemsnit af udgifterne i 3. og 4. kvartal 2019) til 1.455.500 kr. i 2. kvartal 2021 (bilag 3, figur 14).

Dette svarer til en stigning på 30 pct. Udgifterne pr. barn i indsatsgruppen er steget fra 12.300 kr. til

15.700 kr.

Den markante stigning i udgifterne til anbringelser skal ifølge nøglepersonerne ses i lyset af, at kom-

munen har valgt at arbejde efter modellen i netop de mest komplekse sager. Det betyder, at evt. nye

anbringelsessager i kommunen er blevet flyttet til det team, som arbejder efter modellen. Der er i

kommunen særligt fokus på at følge udgifterne til anbringelser over længere tid, for på den måde at få

indblik i, om det styrkede fokus på igangsættelse af forebyggende foranstaltninger (jf. ovenfor) i nogle

tilfælde vil udskyde eller fjerne behovet for en anbringelse, og at man således over tid vil kunne se en

nedgang i udgifterne til anbringelse

. I denne forbindelse er det relevant at perspektivere til analyserne

af Aarhus Kommunes arbejde med indsatsen

’Tættere

på familien’, som har mange lighedstræk med

modellen ’Sammen om familien’, som Randers Kommune har implementeret. I 2020 udarbejdede Me-

todecenteret en økonomisk analyse af

’Tættere

på familien’ ved at sammenholde meromkostninger til

løn med udviklinger i udgiftsniveauet på myndighedsområdet for en indsats- og en kontrolgruppe.

Denne analyse viste, at projektet i Aarhus Kommune har realiseret en økonomisk besparelse på cirka

Før- og eftermålingerne bygger på regnskabsudtræk i forskellige kvartaler. For at imødekomme potentielle sæsonudsving beregnes førmålingen som et

Udgifterne pr. barn er opgjort ved at dividere de samlede udgifter i de pågældende kvartaler med antallet af børn, som har modtaget en bevilling i

Kilde: Metodecentret, 2020:

Tættere på familien i Aarhus Kommune: Hovedresultater.

gennemsnit af alle regnskabsudtræk før 1. kvartal 2020. Dette gør sig gældende for alle analyserne.

samme kvartal.

55/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

6,3 millioner kr. i den treårige projektperiode. Det er dog væsentligt at nævne, at deltagergruppen i

Aarhus Kommune har haft tilknyttet færre anbringelsessager end ”standardpraksis”, hvor netop det

modsatte er tilfældet i Randers Kommune. Dette kan således være en del af forklaringen på, hvorfor

billedet ser forskelligt ud i de to kommuner.

”

”Der er nogle børn, man har arbejdet så hårdt på… så hvis ikke de havde været i projektet, så tror jeg da

egentligt, at der havde været flere anbringelser.”

(Sagsbehandler, Randers Kommune)

6.2.3

Udgifter til merudgifter

Udgifterne til merudgifter (Serviceloven §41) til deltagergruppen er steget fra 1.519.900 kr. (gennem-

snit af 1.-4. kvartal 2019) til 1.940.600 kr. i 2. kvartal 2021, hvilket svarer til en stigning på 28 pct.

(bilag 3, figur 15). Udgifterne til merudgifter pr. barn i indsatsgruppen er steget fra 18.100 kr. før

projektets start til 20.900 kr. i 2. kvartal 2021.

Sagsbehandlernes første indtryk af udviklingen er, at udviklingen i høj grad er drevet af nogle omkost-

ningstunge enkeltsager. Derudover trækker de en parallel tilbage til de øgede forbyggende foranstalt-

ninger, da flere bevillinger til fx aflastninger afføder merudgifter til taxakørsel. Sagsbehandlerne peger

på, at der en sammenhæng mellem øgede forbyggende foranstaltninger og øgede merudgifter.

Ser man på projektets indvirkning på udgifterne til merudgifter, tegnes to modsatrettede udviklinger.

Den ene sagsbehandler fortæller, at hun har reduceret merudgifterne, da projektet har givet hende tid

til at kigge ned i de enkelte familiers bevillinger og tilpasset bevillingerne, således de afspejler, hvad

familien er berettiget til og har behov for. Den anden sagsbehandler fortæller omvendt, at projektet

har givet en tættere relation til familierne, og det har medført mere rådgivning og vejledning af, hvilke

bevillinger familierne kan søge, hvilket medfører højere udgifter til merudgifter.

”

”Når vi har denne tætte relation til forældrene, så vi helt automatisk –

fordi det er en del af vores socialfag-

lige opgave

–

rådgive og vejlede forældrene i,

hvad de har af muligheder.”

(Sagsbehandler, Randers Kommune)

Sagsbehandlerne argumenterer altså for, at brug af modellen både kan medføre en stigning og et fald

i merudgifterne, men overordnet set er udgifterne, jf. regnskabsudtrækket, steget i Randers Kommune

gennem projektperioden.

6.2.4

Udgifter til tabt arbejdsfortjeneste

Udgifterne for tabt arbejdsfortjeneste til forældrene i familierne i indsatsgruppen er steget med 0,7 pct.

fra 1.316.100 kr. (gennemsnit af 1.-4. kvartal 2019) til 1.325.600 kr. i 2. kvartal 2021. Udgifterne til

tabt arbejdsfortjeneste pr. barn i indsatsgruppen er faldet fra 15.900 kr. før projektets start til 14.300

kr. i 2. kvartal 2021

. Udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste er således den af de fire udgiftsposter, som

er steget mindst siden projektets start, men som det fremgår af bilag 3, figur 16, har der været udsving

i udgifterne siden projektets start.

At udgifterne samlet set stiger, men udgifterne pr. barn i indsatsgruppen falder, skal ses i lyset af, at der i før-målingerne er færre børn, der har fået

bevillinger sammenlignet med i 2. kvartal 2021.

56/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

Sagsbehandlerne fortæller, at tabt arbejdsfortjeneste oftest bevilliges, når børnene ikke kommer i

skole. Videre fortæller sagsbehandlerne, at projektets fokus på samarbejde i form af netværksmøder

mellem skolen, forvaltningen, forældrene og andre interessenter har været nøglen til at få lagt en bedre

plan for, hvordan man får børnene til at komme mere i skole

–

og dermed gøre det muligt for forældrene

at passe et arbejde. Sagsbehandlerne udtrykker begejstring over, at projektet har medført, at de er

blevet tovholdere på netværksmøderne, og de er overbeviste om, at det øgede samarbejde på sigt vil

medføre færre udgifter til tabt arbejdsfortjeneste.

”

”Vi har bedre tid til at have det her tætte samarbejde med vores samarbejdspartnere, tid til at holde net-

værksmøder

–

det er så givende,

at vi kan lægge de her fælles planer for de her børn…”

(Sagsbehandler, Randers kommune)

6.3 Opsummering: Udgifter forbundet med

’Sammen

om familien’

Opsummerende peger regnskabsudtrækkene i udgiftsanalysen altså i retning af, at der er et øget ud-

giftsniveau forbundet med implementeringen af ’Sammen

om familien’ halvandet år efter, implemen-

teringen af modellen blev påbegyndt

. De interviewede nøglepersoner opstiller dog forskellige forvent-

ninger til, hvordan de konkrete udgifter til forebyggende foranstaltninger, anbringelser, merudgifter og

tabt arbejdsfortjeneste vil udvikle sig som følge af projektet. Sagsbehandlerne forventer, at deres

øgede kontakt til familierne og deres kompetence til at iværksætte forebyggende foranstaltninger vil få

udgifter til forebyggende foranstaltninger til at stige. Samtidig forventer sagsbehandlerne, at udgifterne

til anbringelser på længere sigt vil falde grundet de målrettede forebyggende foranstaltninger. Som

tidligere beskrevet, har sagsbehandlerne forskellige forventninger til, om projektet medfører større eller

mindre udgifter til merudgifter. Sidst, er sagsbehandlerne enige om, at det øgede samarbejde mellem

sagsbehandlerne og relevante interessenter omkring børnene medfører, at der bliver lagt en bedre plan

for at få børnene i skole, hvilket vil medføre, at udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste vil være mindre,

end hvis ikke projektet kører. Sagsbehandlerne lægger dog, som tidligere beskrevet, vægt på, at det

er for tidligt at observere disse effekter på udgifterne, da projektet endnu har været implementeret for

kort tid.

6.4 Merudgifterne forbundet med

’Én

familie, én

indgang’

i Middelfart Kommune

Middelfart Kommune har siden starten af 2020 arbejdet med modellen

’Én

familie, én indgang’, som

tidligere er beskrevet i kapitel 3. I Middelfart Kommune arbejder én familiekoordinatorer med en del-

tagergruppe på 19 børn med handicap og deres familier.

Regnskabsudtrækket i Middelfart Kommune består af de årlige udgifter fra 2017 til 2021 for tre kon-

krete cases fra deltagergruppen, da det ikke har været muligt at lave et udtræk af de samlede udgifter

til deltagergruppen før og efter implementeringen af modellen. Derfor er det vigtigt at påpege, at ne-

denstående analyse udelukkende beror på familiekoordinatorens og den daglige leders refleksioner om,

hvordan udgifterne udvikler sig som følge af implementeringen af modellen. Udtrækket viser de kon-

krete bevillinger, der har været til de tre udvalgte cases inden for de pågældende år.

Randers Kommune har etableret en sammenligningsgruppe med 20 børn. Sammenligningsgrundlaget med indsatsgruppen er dog ikke ideelt, da de

mest komplekse sager er placeret i indsatsgruppen. Derfor inddrages den sammenligning ikke i denne analyse.

57/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

Familiekoordinatoren peger først og fremmest på, at projektet har gjort, at hun har færre sager, hvilket

har givet hende mere tid til at opbygge en relation til de familier i indsatsgruppen, som hun er tilknyttet.

Samtidig arbejder familiekoordinatoren uden myndighed, hvilket betyder, at hun ikke har kompetence

til at tildele bevillinger til familierne i indsatsgruppen. Familiekoordinatorens arbejde uden myndighed

og reduktion af sager har betydet, at nogle familier ikke længere ser kommunen som en modstander,

men derimod som en medspiller. Dette større samspil mellem kommunen og familierne har betydet, at

der er kommet mere ro på, og det har resulteret i, at hun ikke lige så ofte er i kontakt med familierne

som tidligere.

”

”… få etableret en tillid hos familien for at få skabt en relation,

hvor kommunen kan blive en samarbejdspart-

ner fremfor en modstander, man skal kæmpe i mod. Mor tror mere på, hvad jeg siger, end hvad rådgiver si-

ger, selvom vi siger det samme, simpelthen fordi jeg ikke har myndighed.”

(Familiekoordinator, Middelfart Kommune)

Familiekoordinatoren har en forventning om, at den øgede tillid til forvaltningen har betydet, at udgif-

terne overordnet set ville have været højere, hvis ikke projektet var igangsat. Dette skyldes, at nogle

familier ikke i samme grad søger efter bevillinger, fordi de ikke har tillid til kommunen. Familiekoordi-

natoren argumenterer for, at det øgede kendskab til familiernes behov har nuanceret, hvad der skal til

for, at familierne få lavet de korrekte ansøgninger, som afspejler de behov, familierne har. Den øgede

ro i familierne har også haft indflydelse på, at familierne i højere grad får udbytte af de bevillinger, de

allerede har fået tildelt, fx ergo- eller fysioterapeut. På den måde bliver udbyttet større af de eksiste-

rende bevillinger, og der søges ikke nye bevillinger, som medfører merudgifter. Mere konkret har nøg-

lepersonerne en forventning om, at udgifterne til forebyggende foranstaltninger, herunder udgifter til

familiekonsulenter, ville have været højere uden projektet. Dette skyldes, at familiekoordinatoren va-

retager nogle af de koordinerende opgaver, som en familiekonsulent ellers ville have gjort.

”Jeg

tænker, at vi er foran nogle af de forebyggende indsatser, for jeg oplever klart, at jeg har mindre travlt i

2021 ift. 2020

– så der er sket en stor udvikling i de her familier.”

(Familiekoordinator, Middelfart Kommune)

”

Familiekoordinatoren uddyber, at hun ser sig selv som en forebyggende indsats, hvor talrige samtaler

med familierne har været nøglen til, at der ikke i samme grad har været behov for eksempelvis §11-

forløb på grund af hendes rolle i projektet. Familiekoordinatoren tør dog ikke spå om, hvorvidt udgif-

terne til anbringelser er blevet påvirket af implementeringen af projektet.

Et andet af projektets elementer, som kan have en effekt på merudgifterne forbundet med projektet,

er modellens fokus på tværfagligt samarbejde. Ifølge nøglepersonerne bidrager det tværfaglige sam-

arbejde til, at familiernes støttebehov bliver set fra flere forskellige vinkler, som kan betyde, at man i

fællesskab hurtigere rammer de indsatser, som stemmer overens med familiernes behov. Rammer man

hurtigere de rigtige indsatser, kan det betyde, at udgifterne til familierne vil falde, da færre indsatser

uden den ønskede virkning igangsættes.

”Det tværfaglige samarbejde giver større viden om sagerne, og man kan bruge hinandens kompetencer

på en

god måde.”

(Familiekoordinator, Middelfart Kommune)

”

58/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

6.5 Opsummering: Udgifter forbundet med

’Én

familie, én indgang’

Opsummerende tillader nøglepersonernes refleksioner kun forsigtige antagelser om, hvorvidt der er

merudgifter forbundet med modellen

’En

familie, én indgang’. De interviewede nøglepersoner peger

dog på, at der kan være generelle besparelser ved, at man tidligere i processen rammer de korrekte

bevillinger til familien, fordi familiekoordinatoren har tid til at opnå en tættere relation og dermed viden

om familierne. Derudover forventer nøglepersonerne, at modellen kan medføre besparelser til forebyg-

gende foranstaltninger, da familiekoordinatoren i stedet varetager nogle af disse opgaver.

59/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

BILAG 1: TVÆRSNITSMÅLINGER

–

FORÆLDRE

Tabellerne i dette bilag viser familiernes gennemsnitlige vurdering af de spørgsmål, der vedrører de

seks temaer for familiernes oplevede udbytte. Det er temaerne

’sammenhæng’, ’inddragelse’, ’fleksibi-

litet’, ’tillid’, ’indgang til kommunen’ og ’betydning for familiernes hverdag’.

Hvert spørgsmål inden for

hvert af de seks temaer er vurderet på en skala fra 1-6 og svarende til, at forældrene slet ikke (1) eller

i meget høj grad (6) oplever, at kommunen lever op til det pågældende spørgsmål. De grå søjler i

tabellerne repræsenterer forældrenes svar fra baselinemålingen, de lyseblå søjler repræsenterer for-

ældrenes svar fra midtvejsmålingen, mens de mørkeblå søjler repræsenterer forældrenes svar fra slut-

målingen.

Alle temaer samlet:

Tabel 2: Forældrenes gennemsnitlige vurdering af temaerne for indsatsmodellen 'Én familie, én indgang'

Sammenhæng

3,5

p=0,1262

3,8

3,9

Inddragelse

p=0,5636

Fleksibilitet

3,7

3,8

3,9

3,8

3,9

3,8

4,0

3,6

3,7

3,8

Midtvejsmåling deltagergruppe

Slutmåling deltagergruppe

p=0,4355

Tillid

p=0,5631

Indgang til kommunen

Betydning for din

hverdag

Baselinemåling deltagergruppe

p=0,3659

p=0,2143

Baselinemåling: n=55, Midtvejsmåling: n=40, Slutmåling: n=73.

Ingen af middelværdierne for slutmålingen er signifikant forskellige fra middelværdierne i baselinemålingen.

60/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

Tabel 3: Forældrenes gennemsnitlige vurdering af temaerne for indsatsmodellen

’Sammen om familien’

Sammenhæng

3,4

3,9

4,2

4,3

p=0,0009*

Inddragelse

3,6

p=0,0008*

Fleksibilitet

3,8

4,0

3,7

p=0,1297

Tillid

4,3

4,1

4,4

p=0,0299*

Indgang til kommunen

Betydning for din

hverdag

Baselinemåling deltagergruppe

Midtvejsmåling deltagergruppe

3,8

4,1

3,7

4,0

p=0,0456*

p=0,0132*

Slutmåling deltagergruppe

Baselinemåling: n=108, Midtvejsmåling: n=141, Slutmåling: n=124.

* Angiver de middelværdier for slutmålingen, der er signifikant forskellige fra middelværdierne ved baselinemålingen med et signi-

fikansniveau på 0,05.

Tema 1: Sammenhæng

Tabel 4: Forældrenes gennemsnitlige vurdering af spørgsmål inden for

temaet ’Sammenhæng’ fordelt på baseline-,

midtvejs-, og slutmåling (’Én familie, én indgang’)

… du er velinformeret om hvad og hvornår der

skal ske aktiviteter, møder mm.?

… mødet med fagpersoner i kommunen er

planlagt og har et klart formål?

… de forskellige former for støtte, som du og dit

barn modtager, er velkoordinerede?

… de forskellige faggrupper, som I møder,

arbejder efter de samme overordnende mål?

… der er sammenhæng mellem de forskellige

former for støtte I modtager fra forskellige

aktører?

Baselinemåling deltagergruppe

Midtvejsmåling deltagergruppe

3,6

3,8

p=0,0230*

4,2

3,8

3,9

4,1

3,3

3,5

3,6

p=0,2110

p=0,5192

3,0

p=0,7631

3,2

3,3

3,5

p=0,3803

Slutmåling deltagergruppe

Baselinemåling: n=55, Midtvejsmåling: n=40, Slutmåling: n=73.

* Angiver de middelværdier for slutmålingen, der er signifikant forskellige fra middelværdierne ved baselinemålingen med et signi-

fikansniveau på 0,05.

61/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

Tabel 5: Forældrenes gennemsnitlige vurdering af spørgsmål inden for

temaet ’Sammenhæng’ fordelt på baseline-,

midtvejs-, og slutmåling (Sammen om familien)

… du er velinformeret om hvad og hvornår der skal

ske aktiviteter, møder mm.?

… mødet med fagpersoner i kommunen er planlagt

og har et klart formål?

… de forskellige former for støtte, som du og dit

barn modtager, er velkoordinerede?

… de forskellige faggrupper, som I møder, arbejder

efter de samme overordnende mål?

… der er sammenhæng mellem de forskellige

former for støtte I modtager fra forskellige aktører?

Baselinemåling deltagergruppe

Midtvejsmåling deltagergruppe

3,2

3,6

4,3

4,1

p=0,0136*

3,6

4,3

4,2

p=0,0023*

3,8

p=0,0075*

3,3

3,8

p=0,0122*

3,1

3,5

p=0,0006*

3,8

Slutmåling deltagergruppe

Baselinemåling: n=108. Midtvejsmåling: n=141. Slutmåling: n=124.

* Angiver de middelværdier for slutmålingen, der er signifikant forskellige fra middelværdierne ved baselinemålingen med et signi-

fikansniveau på 0,05.

Tema 2: Inddragelse

Tabel 6: Forældrenes gennemsnitlige vurdering af spørgsmål inden for

temaet ’Inddragelse’ fordelt på baseline-,

midtvejs-, og slutmåling (En familie

–

én indgang)

…sagsbehandler forstår dit/jeres barns og

families ønsker og behov?

… støtten I modtager tager afsæt i dit barns og

din families egne ønsker og behov?

… føle dig hørt i de beslutninger der træffes om

den støtte, I modtager?

… blive mødt som en ligeværdig

samarbejdspartner af fagpersoner i kommunen?

… sagsbehandlingen afspejler din egen forståelse

af den nuværende situation for dit barn og jeres

familie?

… sagsbehandlingen tager udgangspunkt i din

egen forståelse af, hvad der motiverer dit barn

og jeres familie i hverdagen?

… sagsbehandlingen afspejler din egen forståelse

af dit barns og din families behov for støtte?

… sagsbehandlingen afspejler din egen forståelse

af dit barns og din families ressourcer?

Baselinemåling deltagergruppe

Midtvejsmåling deltagergruppe

4,0

4,2

4,0

3,8

4,0

3,8

4,0

4,2

4,1

4,0

3,8

3,7

3,8

3,5

3,8

3,5

3,6

3,8

3,9

3,6

3,8

Slutmåling deltagergruppe

Baselinemåling: n=55, Midtvejsmåling: n=40, Slutmåling: n=73.

Ingen af middelværdierne for slutmålingen er signifikant forskellige fra middelværdierne i baselinemålingen.

62/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

Tabel 7: Forældrenes gennemsnitlige vurdering af spørgsmål inden for

temaet ’Inddragelse’ fordelt på baseline-,

midtvejs-, og slutmåling (Sammen om familien)

…sagsbehandler forstår dit/jeres barns og

families ønsker og behov?

… støtten I modtager tager afsæt i dit barns og

din families egne ønsker og behov?

… føle dig hørt i de beslutninger der træffes om

den støtte, I modtager?

… blive mødt som en ligeværdig

samarbejdspartner af fagpersoner i kommunen?

… sagsbehandlingen afspejler din egen

forståelse af den nuværende situation for dit

barn og jeres familie?

… sagsbehandlingen tager udgangspunkt i din

egen forståelse af, hvad der motiverer dit barn

og jeres familie i hverdagen?

… sagsbehandlingen afspejler din egen

forståelse af dit barns og din families behov for

støtte?

… sagsbehandlingen afspejler din egen

forståelse af dit barns og din families

ressourcer?

Baselinemåling deltagergruppe

Midtvejsmåling deltagergruppe

3,2

3,8

4,5

4,4

p=0,0040*

3,6

4,4

4,2

***

p=0,0021

3,6

4,3

4,2

p=0,0024*

3,6

4,3

4,1

p=0,0133*

3,6

4,2

p=0,0028*

3,9

4,1

p=0,0000*

3,4

4,1

p=0,0009*

3,5

4,0

4,1

P=0,0018*

Slutmåling deltagergruppe

Baselinemåling: n=108, Midtvejsmåling: n=141, Slutmåling: n=124.

* Angiver de middelværdier for slutmålingen, der er signifikant forskellige fra middelværdierne ved baselinemålingen med et signi-

fikansniveau på 0,05.

63/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

Tema 3: Fleksibilitet

Tabel 8: Forældrenes gennemsnitlige vurdering af spørgsmål inden for

temaet ’Fleksibilitet’ fordelt på baseline-,

midtvejs-, og slutmåling (En familie

–

én indgang)

… møder, aftaler og indsatser planlægges ud fra

hensyn til dig og dit barns øvrige aktiviteter i

hverdagen (fx arbejdsliv, gøremål mv.)?

… jeres primære rådgiver er tilgængelig, når I

har behov for støtte og rådgivning?

3,7

3,5

4,0

3,6

3,8

3,7

3,4

3,9

3,8

4,1

… jeres primære rådgiver har den nødvendige

tid i kontakten og dialogen med dig og dit barn?

… jeres primære rådgive kan kontaktes via

kanaler (mail, telefonisk), der gør det let og

tilgængeligt for jer?

Baselinemåling deltagergruppe

Midtvejsmåling deltagergruppe

Slutmåling deltagergruppe

Baselinemåling: n=55, Midtvejsmåling: n=40, Slutmåling: n=73.

Ingen af middelværdierne for slutmålingen er signifikant forskellige fra middelværdierne i baselinemålingen.

Tabel 9: Forældrenes gennemsnitlige vurdering af spørgsmål inden for

temaet ’Fleksibilitet’ fordelt på baseline-,

midtvejs-, og slutmåling (Sammen om familien)

… møder, aftaler og indsatser planlægges ud fra

hensyn til dig og dit barns øvrige aktiviteter i

hverdagen (fx arbejdsliv, gøremål mv.)?

3,8

4,1

4,2

… jeres primære rådgiver er tilgængelig, når I har

behov for støtte og rådgivning?

3,6

4,2

3,9

… jeres primære rådgiver har den nødvendige tid i

kontakten og dialogen med dig og dit barn?

3,7

4,3

4,0

… jeres primære rådgive kan kontaktes via

kanaler (mail, telefonisk), der gør det let og

tilgængeligt for jer?

3,9

4,6

4,1

Baselinemåling deltagergruppe

Midtvejsmåling deltagergruppe

Slutmåling deltagergruppe

Baselinemåling: n=108, Midtvejsmåling: n=141, Slutmåling: n=124.

Ingen af middelværdierne for slutmålingen er signifikant forskellige fra middelværdierne i baselinemålingen.

64/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

Tema 4: Tillid

Tabel 10: Forældrenes gennemsnitlige vurdering af spørgsmål inden for

temaet ’Tillid’ fordelt på

baseline-, midtvejs-,

og slutmåling (En familie

–

én indgang)

… have tillid til at din/jeres primære rådgiver i

kommunen har de nødvendige kompetencer til

at hjælpe dig og dit barn?

… der er åbenhed og gennemsigtighed omkring

formålet med støtten, som du og dit barn

modtager?

Baselinemåling deltagergruppe

Midtvejsmåling deltagergruppe

3,9

3,8

3,9

3,7

3,8

3,9

Slutmåling deltagergruppe

Baselinemåling: n=55, Midtvejsmåling: n=40, Slutmåling: n=73.

Ingen af middelværdierne for slutmålingen er signifikant forskellige fra middelværdierne i baselinemålingen.

Tabel 11: Forældrenes gennemsnitlige vurdering af spørgsmål inden for

temaet ’Tillid’ fordelt på baseline-,

midtvejs-,

og slutmåling (Sammen om familien)

… have tillid til at din/jeres primære rådgiver i

kommunen har de nødvendige kompetencer til

at hjælpe dig og dit barn?

… der er åbenhed og gennemsigtighed omkring

formålet med støtten, som du og dit barn

modtager?

Baselinemåling deltagergruppe

Midtvejsmåling deltagergruppe

3,8

4,3

4,2

3,7

4,3

4,1

p=0,0302*

p=0,0630

Slutmåling deltagergruppe

Baselinemåling: n=108, Midtvejsmåling: n=141, Slutmåling: n=124.

* Angiver de middelværdier for slutmålingen, der er signifikant forskellige fra middelværdierne ved baselinemålingen med et signi-

fikansniveau på 0,05.

Tema 5: Indgang til kommunen

Tabel 12: Forældrenes gennemsnitlige vurdering af spørgsmål inden for

temaet ’Indgang til kommunen’ fordelt på

baseline-, midtvejs-, og slutmåling (En familie

–

én indgang)

… du har én rådgiver, der er din primære

indgang til kommunen?

… du ved, hvem du skal kontakte i

kommunen, hvis du har brug for hjælp eller

spørgsmål?

… have en tæt dialog og kontakt med

fagpersoner i kommunen?

Baselinemåling deltagergruppe

3,6

3,9

4,3

3,6

3,8

Midtvejsmåling deltagergruppe

Slutmåling deltagergruppe

Baselinemåling: n=55, Midtvejsmåling: n=40, Slutmåling: n=73.

Ingen af middelværdierne for slutmålingen er signifikant forskellige fra middelværdierne i baselinemålingen.

65/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

Tabel 13: Forældrenes gennemsnitlige vurdering af spørgsmål inden for

temaet ’Indgang til kommunen’ fordelt på

baseline-, midtvejs-, og slutmåling (Sammen om familien)

… du har én rådgiver, der er din primære

indgang til kommunen?

… du ved, hvem du skal kontakte i

kommunen, hvis du har brug for hjælp eller

spørgsmål?

… have en tæt dialog og kontakt med

fagpersoner i kommunen?

Baselinemåling deltagergruppe

Midtvejsmåling deltagergruppe

3,4

3,7

4,2

4,5

p=0,0342*

4,4

4,7

p=0,3249

4,0

3,8

p=0,0185*

Slutmåling deltagergruppe

Baselinemåling: n=108, Midtvejsmåling: n=141, Slutmåling: n=124

* Angiver de middelværdier for slutmålingen, der er signifikant forskellige fra middelværdierne ved baselinemålingen med et signi-

fikansniveau på 0,05.

Tema 6: Betydning for familiernes hverdag

Tabel 14: Forældrenes gennemsnitlige vurdering af spørgsmål inden for

temaet ’Betydning for hverdag’ fordelt på

baseline-, midtvejs-, og slutmåling (En familie

–

én indgang)

… have overblik over dit/jeres barns og

families samlede indsats i kommunen?

… have en følelse af kontrol?

… kunne overskue egen situation i

hverdagen?

… være motiveret til at håndtere

udfordringer i hverdagen?

2,9

3,0

3,5

3,7

3,8

3,4

3,9

3,8

3,9

4,1

4,2

Baselinemåling deltagergruppe

Midtvejsmåling deltagergruppe

Slutmåling deltagergruppe

Baselinemåling: n=55, Midtvejsmåling: n=40, Slutmåling: n=73.

Ingen af middelværdierne for slutmålingen er signifikant forskellige fra middelværdierne i baselinemålingen.

Tabel 15: Forældrenes gennemsnitlige vurdering af spørgsmål inden for

temaet ’Betydning for hverdag’ fordelt på

baseline-, midtvejs-, og slutmåling (Sammen om familien)

… have overblik over dit/jeres barns og

families samlede indsats i kommunen?

… have en følelse af kontrol?

2,9

3,6

4,0

p=0,0174*

3,5

3,5*

3,8

4,1

4,0

4,3

4,4

p=0,0017*

… kunne overskue egen situation i hverdagen?

… være motiveret til at håndtere udfordringer i

hverdagen?

p=0,2939

p=0,4645

Baselinemåling deltagergruppe

Midtvejsmåling deltagergruppe

Slutmåling deltagergruppe

Baselinemåling: n=108, Midtvejsmåling: n=141, Slutmåling: n=124.

* Angiver de middelværdier for slutmålingen, der er signifikant forskellige fra middelværdierne ved baselinemålingen med et signi-

fikansniveau på 0,05.

66/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

BILAG 2: TVÆRSNITSMÅLINGER

–

MEDARBEJDERE

Tabellerne i dette bilag viser fagpersonerne i kommunernes gennemsnitlige vurdering af de spørgsmål,

der vedrører temaer om det oplevede borgerrettede og organisatoriske udbytte.

I temaerne

’organisering’, ’samarbejde’, ’ledelse’

er der spurgt ind til indikatorer på oplevet organisa-

torisk udbytte, og i temaerne

’sammenhæng’, ’inddragelse’, ’fleksibilitet’, ’tillid’ og ’udbytte’

er der

spurgt ind til indikatorer på oplevet udbytte for familierne.

Hvert spørgsmål inden for hver af de otte temaer er vurderet på en skala fra 1-6 svarende til, at

fagpersonerne i kommunen slet ikke (1) eller i meget høj grad (6) oplever, at kommunen lever op til

det pågældende spørgsmål. De grå søjler i tabellerne repræsenterer fagpersonernes svar fra baseline-

målingen, de blå søjler repræsenterer fagpersonernes svar fra midtvejsmålingen, mens de mørkeblå

søjler repræsenterer fagpersonernes svar fra slutmålingen.

Tema 1: Organisering

Tabel 16: Fagpersoners gennemsnitlige vurdering af spørgsmål inden for

temaet ’organisering’ fordelt på baseline-,

midtvejs-, og slutmåling (’Én familie, én indgang’)

… familier til børn med handicap

har én primær rådgiver i

kommunen? (eller to i særligt

komplekse sager)

… der er én indgang til

kommunen for familier til børn

med handicap?

… organiseringen i kommunen

understøtter en tværfaglig

tilgang til arbejdet med børn

med handicap og deres familier?

Baselinemåling

Midtvejsmåling

Slutmåling

Baselinemåling: n=20, Midtvejsmåling: n=14, Slutmåling: n=18.

Ingen af middelværdierne for slutmålingen er signifikant forskellige fra middelværdierne i baselinemålingen.

67/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

Tabel 17: Fagpersoners gennemsnitlige vurdering af spørgsmål inden for

temaet ’organisering’ fordelt på baseline-,

midtvejs-, og slutmåling (’Sammen om familien’)

… familier til børn med handicap

har én primær rådgiver i

kommunen? (eller to i særligt

komplekse sager)

… der er én indgang til

kommunen for familier til børn

med handicap?

… organiseringen i kommunen

understøtter en tværfaglig

tilgang til arbejdet med børn

med handicap og deres familier?

Baselinemåling

Midtvejsmåling

Slutmåling

Baselinemåling: n=30, Midtvejsmåling: n=30, Slutmåling: n=33.

Ingen af middelværdierne for slutmålingen er signifikant forskellige fra middelværdierne i baselinemålingen.

68/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

Tema 2: Samarbejde

Tabel 18: Fagpersoners gennemsnitlige vurdering af spørgsmål inden for

temaet ’samarbejde’ fordelt på baseline-,

midtvejs-, og slutmåling (’Én familie, én indgang’)

… der er klare og tydelige arbejdsgange og

retningslinjer for samarbejdet med eksterne

samarbejdspartnere (fx regioner)?

… der er løbende sparring mellem de involverede

fagpersoner?

… der er en fælles sproglig referenceramme på

tværs af involverede faggrupper?

… der er en fælles forståelse for formålet med

samarbejdet på tværs af faggrupper?

… der sker en klar og tydelig rolle-

ansvarsfordeling mellem involverede?

… der er klare og tydelige arbejdsgange og

retningslinjer for samarbejdet?

… involverede fagpersoner tager udgangspunkt i

fælles redskaber og metoder som fx Signs of

Safety, ICS, Anerkendende tilgang eller lignende ?

… der er en fælles systematisk tilgang til arbejdet

med barnet og deres familier i kommunen?

… der sker en koordinering af opgaver og indsatser

på tværs af involverede faggrupper?

… der sker en koordinering af opgaver og indsatser

på tværs af involverede forvaltningsområder?

p=0,041*

p=0,014*

p=0,036*

p=0,335

p=0,083

p=0,042*

p=0,058

p<0,001*

p=0,001*

p<0,001*

Baselinemåling

Slutmåling

Midtvejsmåling

Baselinemåling: n=20, Midtvejsmåling: n=14, Slutmåling: n=18.

* Angiver de middelværdier for slutmålingen, der er signifikant forskellige fra middelværdierne ved baselinemålingen med et signi-

fikansniveau på 0,05.

69/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

Tabel 19: Fagpersoners gennemsnitlige vurdering af spørgsmål inden for

temaet ’samarbejde’ fordelt på baseline-,

midtvejs-, og slutmåling (’Sammen om familien’)

… der er klare og tydelige arbejdsgange og

retningslinjer for samarbejdet med eksterne

samarbejdspartnere (fx regioner)?

… der er løbende sparring mellem de involverede

fagpersoner?

… der er en fælles sproglig referenceramme på

tværs af involverede faggrupper?

… der er en fælles forståelse for formålet med

samarbejdet på tværs af faggrupper?

… der sker en klar og tydelig rolle-

ansvarsfordeling mellem involverede?

… der er klare og tydelige arbejdsgange og

retningslinjer for samarbejdet?

… involverede fagpersoner tager udgangspunkt i

fælles redskaber og metoder som fx Signs of

Safety, ICS, Anerkendende tilgang eller lignende ?

… der er en fælles systematisk tilgang til arbejdet

med barnet og deres familier i kommunen?

… der sker en koordinering af opgaver og indsatser

på tværs af involverede faggrupper?

… der sker en koordinering af opgaver og indsatser

på tværs af involverede forvaltningsområder?

Baselinemåling

Slutmåling

Midtvejsmåling

Baselinemåling: n=30, Midtvejsmåling: n=30, Slutmåling: n=33.

Ingen af middelværdierne for slutmålingen er signifikant forskellige fra middelværdierne i baselinemålingen.

70/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

Tema 3: Ledelse

Tabel 20: Fagpersoners gennemsnitlige vurdering af spørgsmål inden for

temaet ’ledelse’ fordelt på

baseline-, midt-

vejs-, og slutmåling (’Én familie, én indgang’)

… din leder afsætter tilstrækkelige ressourcer

til (fx i form af tid og kompetenceudvikling),

at du kan sikre en sammenhængende og

koordineret indsats?

… ledelsen deltager aktivt i projektet gennem

styre- eller koordineringsgrupper?

… ledelsen bakker op og prioritere den

tværfaglige indsats?

Baselinemåling

Slutmåling

Midtvejsmåling

Baselinemåling: n=20, Midtvejsmåling: n=14, Slutmåling: n=18.

Ingen af middelværdierne for slutmålingen er signifikant forskellige fra middelværdierne i baselinemålingen.

Tabel 21: Fagpersoners gennemsnitlige vurdering af spørgsmål inden for

temaet ’ledelse’ fordelt på baseline-,

midt-

vejs-, og slutmåling (’Sammen om familien’)

… din leder afsætter tilstrækkelige

ressourcer til (fx i form af tid og

kompetenceudvikling), at du kan sikre en

sammenhængende og koordineret indsats?

… ledelsen deltager aktivt i projektet gennem

styre- eller koordineringsgrupper?

… ledelsen bakker op og prioritere den

tværfaglige indsats?

Baselinemåling

Slutmåling

Midtvejsmåling

Baselinemåling: n=30, Midtvejsmåling: n=30, Slutmåling: n=33.

Ingen af middelværdierne for slutmålingen er signifikant forskellige fra middelværdierne i baselinemålingen.

71/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

Tema 4: Sammenhæng

Tabel 22: Fagpersoners gennemsnitlige vurdering af spørgsmål inden for

temaet ’sammenhæng’ fordelt på baseline-,

midtvejs-, og slutmåling (’Én familie, én indgang’)

… barnet og forældrene har viden om, hvem de skal

kontakte i kommunen, hvis de har brug for hjælp?

… overgangen til voksenområdet startes op i tide før

barnet fylder 18 år, der understøtter en god overgang?

… der er en klar og tydelig plan for, hvad der skal ske, når

barnet er fyldt 18 år?

… de involverede faggrupper i indsatsen arbejder efter

samme overordnende mål?

… mødet med kommunen er velkoordineret for familierne?

… mødet med kommunen er velplanlagt og har et tydeligt

formål for familierne?

… familierne giver udtryk for, at de er velinformerede om

indsatsen? (fx aktiviteter, møder m.m.)

… der er sammenhæng mellem de forskellige indsatser?

p=0,001*

p=0,235

p=0,023*

p=0,027*

p=0,001*

p=0,011*

p<0,001*

p=0,017*

Baselinemåling

Slutmåling

Midtvejsmåling

Baselinemåling: n=20, Midtvejsmåling: n=14, Slutmåling: n=18.

* Angiver de middelværdier for slutmålingen, der er signifikant forskellige fra middelværdierne ved baselinemålingen med et signi-

fikansniveau på 0,05.

72/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

Tabel 23: Fagpersoners gennemsnitlige vurdering af spørgsmål inden for

temaet ’sammenhæng’ fordelt på baseline-,

midtvejs-, og slutmåling (’Sammen om familien’)

… barnet og forældrene har viden om, hvem de skal

kontakte i kommunen, hvis de har brug for hjælp?

… overgangen til voksenområdet startes op i tide før

barnet fylder 18 år, der understøtter en god overgang?

… der er en klar og tydelig plan for, hvad der skal ske, når

barnet er fyldt 18 år?

… de involverede faggrupper i indsatsen arbejder efter

samme overordnende mål?

… mødet med kommunen er velkoordineret for familierne?

… mødet med kommunen er velplanlagt og har et tydeligt

formål for familierne?

… familierne giver udtryk for, at de er velinformerede om

indsatsen? (fx aktiviteter, møder m.m.)

… der er sammenhæng mellem de forskellige indsatser?

p=0,195

p=0,113

p=0,194

p=0,215

p=0,005*

p=0,057

p=0,001*

p=0,017*

Baselinemåling

Slutmåling

Midtvejsmåling

Baselinemåling: n=30, Midtvejsmåling: n=30, Slutmåling: n=33.

* Angiver de middelværdier for slutmålingen, der er signifikant forskellige fra middelværdierne ved baselinemålingen med et signi-

fikansniveau på 0,05.

Tema 5: Inddragelse

Tabel 24: Fagpersoners gennemsnitlige vurdering af spørgsmål inden for

temaet ’inddragelse’ fordelt på baseline-,

midtvejs-, og slutmåling (’Én familie, én indgang’)

… sagsbehandlingen afspejler forældrenes egen

forståelse af deres ressourcer?

p=0,158

… sagsbehandlingen afspejler forældrenes egen

forståelse af deres motivation?

… sagsbehandlingen afspejler barnets og

forældrenes egen forståelse af deres nuværende

situation?

… indsatser i kommunen tilrettelægges med

udgangspunkt i barnets og forældrenes ønsker

og behov?

… barnet og forældrene bliver hørt og kan give

input til beslutninger omkring de indsatser, som

de modtager i kommunen?

p=0,057

p=0,002*

p=0,018*

p=0,118

Baselinemåling

Midtvejsmåling

Slutmålingen

Baselinemåling: n=20, Midtvejsmåling: n=14, Slutmåling: n=18.

* Angiver de middelværdier for slutmålingen, der er signifikant forskellige fra middelværdierne ved baselinemålingen med et signi-

fikansniveau på 0,05.

73/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

Tabel 25: Fagpersoners gennemsnitlige vurdering af spørgsmål inden for

temaet ’inddragelse’ fordelt på baseline-,

midtvejs-, og slutmåling (’Sammen om familien’)

… sagsbehandlingen afspejler forældrenes egen

forståelse af deres ressourcer?

… sagsbehandlingen afspejler forældrenes egen

forståelse af deres motivation?

… sagsbehandlingen afspejler barnets og

forældrenes egen forståelse af deres nuværende

situation?

… indsatser i kommunen tilrettelægges med

udgangspunkt i barnets og forældrenes ønsker

og behov?

… barnet og forældrene bliver hørt og kan give

input til beslutninger omkring de indsatser, som

de modtager i kommunen?

Baselinemåling

Midtvejsmåling

Slutmålingen

Baselinemåling: n=30, Midtvejsmåling: n=30, Slutmåling: n=33.

Ingen af middelværdierne for slutmålingen er signifikant forskellige fra middelværdierne i baselinemålingen.

Tema 6: Fleksibilitet

Tabel 26: Fagpersoners gennemsnitlige vurdering af spørgsmål inden for

temaet ’fleksibilitet’ fordelt på baseline-,

midtvejs-, og slutmåling (Én familie, én indgang’)

… du er fleksibel i din kontakt og

dialog med familierne?

… du har tilstrækkelige ressourcer til

at være tilgængelig overfor

familierne?

Baselinemåling

Midtvejsmåling

Slutmålingen

Baselinemåling: n=20, Midtvejsmåling: n=14, Slutmåling: n=18.

Ingen af middelværdierne for slutmålingen er signifikant forskellige fra middelværdierne i baselinemålingen.

74/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

Tabel 27: Fagpersoners gennemsnitlige vurdering af spørgsmål inden for

temaet ’fleksibilitet’ fordelt på baseline-,

midtvejs-, og slutmåling (’Sammen om familien’)

… du er fleksibel i din kontakt og

dialog med familierne?

… du har tilstrækkelige ressourcer til

at være tilgængelig overfor

familierne?

Baselinemåling

Midtvejsmåling

Slutmålingen

Baselinemåling: n=30, Midtvejsmåling: n=30, Slutmåling: n=33.

Ingen af middelværdierne for slutmålingen er signifikant forskellige fra middelværdierne i baselinemålingen.

Tema 7: Tillid

Tabel 28: Fagpersoners gennemsnitlige vurdering af spørgsmål inden for

temaet ’tillid’ fordelt på

baseline-, midtvejs-

, og slutmåling (’Én familie, én indgang’)

… der er åbenhed og gennemsigtighed

omkring målene for indsatserne overfor

familierne?

p=0,315

… formålet med indsatserne i kommunen

er klare og tydelige for familierne?

p=0,059

… familierne udviser tillid til kommunen?

p=0,004*

Baselinemåling

Midtvejsmåling

Slutmålingen

Baselinemåling: n=20, Midtvejsmåling: n=14, Slutmåling: n=18.

* Angiver de middelværdier for slutmålingen, der er signifikant forskellige fra middelværdierne ved baselinemålingen med et signi-

fikansniveau på 0,05.

75/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

Tabel 29: Fagpersoners gennemsnitlige vurdering af spørgsmål inden for

temaet ’tillid’ fordelt på baseline-,

midtvejs-

, og slutmåling (’Sammen om familien’)

… der er åbenhed og gennemsigtighed

omkring målene for indsatserne overfor

familierne?

p=0,477

… formålet med indsatserne i kommunen

er klare og tydelige for familierne?

p=0,335

… familierne udviser tillid til kommunen?

p=0,002*

Baselinemåling

Midtvejsmåling

Slutmålingen

Baselinemåling: n=30, Midtvejsmåling: n=30, Slutmåling: n=33.

* Angiver de middelværdier for slutmålingen, der er signifikant forskellige fra middelværdierne ved baselinemålingen med et signi-

fikansniveau på 0,05.

Tema 8: Udbytte

Tabel 30: Fagpersoners gennemsnitlige vurdering af spørgsmål inden for

temaet ’udbytte’ fordelt på baseline-,

midt-

vejs-, og slutmåling (’Én familie, én indgang’)

… familierne er motiverede til at håndtere

udfordringer i deres hverdag?

… familierne kan overskue egen situation i

hverdagen?

… familierne har et klart overblik over deres eget

forløb i kommunen?

… samarbejdet med familierne er let?

… den samlede støtte / indsats til familierne er

målrettet?

… I som kommune kan tilbyde en rettidig og

dækkende støtte?

p=0,140

p=0,103

p=0,017*

p=0,006*

p=0,042*

p=0,084

Baselinemåling

Midtvejsmåling

Slutmålingen

Baselinemåling: n=20, Midtvejsmåling: n=14, Slutmåling: n=18.

* Angiver de middelværdier for slutmålingen, der er signifikant forskellige fra middelværdierne ved baselinemålingen med et signi-

fikansniveau på 0,05.

76/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

Tabel 31: Fagpersoners gennemsnitlige vurdering af spørgsmål inden for

temaet ’udbytte’ fordelt på baseline-,

midt-

vejs-, og slutmåling (’Sammen om familien’)

… familierne er motiverede til at håndtere

udfordringer i deres hverdag?

… familierne kan overskue egen situation i

hverdagen?

… familierne har et klart overblik over deres

eget forløb i kommunen?

… samarbejdet med familierne er let?

… den samlede støtte / indsats til familierne er

målrettet?

… I som kommune kan tilbyde en rettidig og

dækkende støtte?

p<0,001*

p=0,001*

p=0,004*

p<0,001*

p=0,148

p=0,103

Baselinemåling

Midtvejsmåling

Slutmålingen

Baselinemåling: n=30, Midtvejsmåling: n=30, Slutmåling: n=33.

* Angiver de middelværdier for slutmålingen, der er signifikant forskellige fra middelværdierne ved baselinemålingen med et signi-

fikansniveau på 0,05.

77/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

BILAG 3: UDGIFTSUDVIKLING I RANDERS KOMMUNE

Figur 9: Udvikling i udgifter til forebyggende indsatser

UDGIFTER I KRONER

1.800.000

1.632.200 (29 pct)

1.600.000

1.400.000

1.200.000

1.000.000

800.000

600.000

400.000

200.000

Gennemsnit før

projektstart

1.504.400

1.375.600

1.450.000

1.465.600

1.269.800

1.630.500

2020 (1)

2020 (2)

2020 (3)

2020 (4)

2021 (1)

2021 (2)

ÅR (KVARTALER)

Note: Figuren viser udviklingen i udgifter til forebyggende indsatser (Servicelovens §11 og §84) fra før projektstart (gennemsnit

for 3. og 4. kvartal 2019) til 2. kvartal 2021 i danske kroner. Tallet i parentes angiver udviklingen i procent. Udgifterne er afrundet

til nærmeste 100.

Figur 10: Udvikling i udgifter til anbringelser

UDGIFTER I KRONER

1.600.000

1.377.500

1.400.000

1.200.000

1.000.000

800.000

600.000

400.000

200.000

Gennemsnit før

projektstart

1.119.800

1.446.400

1.336.300

1.493.700

1.455.500

1.455.500 (30 pct)

2020 (1)

2020 (2)

2020 (3)

2020 (4)

2021 (1)

2021 (2)

ÅR (KVARTALER)

Note: Figuren viser udviklingen i udgifter til anbringelser fra før projektstart (gennemsnit for 3. og 4. kvartal 2019) til 2. kvartal

2021 i danske kroner. Tallet i parentes angiver udviklingen i procent. Udgifterne er afrundet til nærmeste 100.

78/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

Figur 11: Udvikling i udgifter til merudgifter jf. Serviceloven §41

UDGIFTER I KRONER

2.500.000

2.000.000

1.625.900

1.500.000

1.519.900

1.000.000

1.974.000

1.940.600 (28 pct)

1.483.100

1.617.400

1.592.000

500.000

Gennemsnit før

projektstart

2020 (1)

2020 (2)

2020 (3)

2020 (4)

2021 (1)

2021 (2)

ÅR (KVARTALER)

Note: Figuren viser udviklingen i udgifter til merudgifter (Servicelovens §41) fra før projektstart (gennemsnit for 1.-4. kvartal

2019) til 2. kvartal 2021 i danske kroner. Tallet i parentes angiver udviklingen i procent. Udgifterne er afrundet til nærmeste 100.

Figur 12: Udvikling i udgifter til tabt arbejdsfortjeneste jf. Serviceloven §42

UDGIFTER I KRONER

1.600.000

1.400.000

1.200.000

1.000.000

800.000

600.000

400.000

200.000

Gennemsnit før

projektstart

1.284.100

1.418.800

1.325.600 (0,7 pct)

1.123.400

1.316.100

1.086.300

1.064.100

2020 (1)

2020 (2)

2020 (3)

2020 (4)

2021 (1)

2021 (2)

ÅR (KVARTALER)

Note: Figuren viser udviklingen i udgifter til tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens §42) fra før projektstart (gennemsnit for 1.-4.

kvartal 2019) til 2. kvartal 2021 i danske kroner. Tallet i parentes angiver udviklingen i procent. Udgifterne er afrundet til nærme-

ste 100.

79/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

BILAG 4: SAMLET VURDERING AF MODELLERNE

Evaluators vurdering af indsatsmodellerne

’Én familie, én indgang’ & ’Sammen om familien’

For hvert af de tre parametre

relevans, implementerbarhed og rentabilitet

opsummeres det billede, den

tilvejebragte viden i evalueringen tegner, og vurderingen markeres med en rød, gul eller grøn status på hvert

parameter.

Parameter

Relevans

Vurdering

Status er grøn

Det er på baggrund af den tilvejebragte viden om kommunernes arbejde med de to modeller evaluators vurde-

ring, at begge modeller har en høj grad af relevans.

Dette baseres først og fremmest på tilkendegivelserne fra målgruppen af forældre til børn med handicap, som I

interviews fortæller, at de vurderer de tiltag og ændringer i praksis, som modellernes kerneelementer foreskri-

ver, til at være virkningsfulde. Indholdet i begge modeller afspejler således det, der er efterspurgt af målgrup-

pen.

Der ses samtidig tilfredsstillende resultater i form af målbar udvikling i forældrenes oplevelse af kvalitet i sags-

behandlingen i de kommuner, som har deltaget i udviklingsprojektet. Ligeledes er der målbar udvikling i medar-

bejdernes oplevelse af organisatorisk udbytte for kommunerne.

Relevansen tydeliggøres endvidere af kommunernes initiale efterspørgsel efter modellerne, som resulterede i, at

12 kommuner har deltaget i udviklingsprojektet.

Der er ikke fremkommet resultater i evalueringen, som giver anledning til at vurdere den ene model mere rele-

vant end den anden. Tværtimod viser kendetegn ved de 2x 6 kommuner, som har deltaget i projektet, at bru-

gen af to modeller gør det muligt for kommuner med forskellige kendetegn og udviklingspotentialer at vælge

den model, som vurderes til at være mest anvendelig i deres lokale kontekst.

Parameter

Implementering

Vurdering

Status er grøn

Det er på baggrund af den foreløbige viden om kommunernes implementering af modellerne evaluators vurde-

ring, at disse kan fungere i en dansk kontekst, og at det er realistisk for kommunerne at tilvejebringe de betin-

gelser, som er nødvendige for at kunne implementere indsatsen.

Det er dog i forhold til implementering og forankring i nuværende og potentielt yderligere kommuner vigtigt at

være særligt opmærksom på, at:

•

Det er især de såkaldt ’borgernære’ kerneelementer, som er ligetil for de kommunale medarbejdere at

omsætte, hvor de øvrige kerneelementer, som har et mere organisatorisk sigte, da de primært udstik-

ker retning for arbejdsgange og praksis fagpersonerne imellem hurtigere påvirkes af hæmmende fakto-

rer i implementeringen og derved nedprioriteres.

Organisatoriske forhold og rammevilkår såsom sagstal pr. medarbejder og personaleudskiftning har

stor indflydelse på implementeringsgraden. Det er afgørende for at lykkes med den ønskede grad af

koordination og opfølgning, at 1) den enkelte medarbejders sagsstamme begrænses i et omfang der

muliggør øget dialog med både familier og samarbejdspartnere, samt 2) at der i forbindelse med perso-

naleudskiftning blandt de ansvarlige rådgivere eller familiekoordinatorer, som udgør familiernes pri-

mære kontaktflade med kommunen, sker en systematisk overlevering af viden.

Vurdering

Endnu ikke muligt at vurdere

•

Parameter

Rentabilitet

Idet modellerne i højere grad er kendetegnet ved at være samarbejdsmodeller der afstedkommer organisatoriske

ændringer, fremfor en egentlig afgrænset borgerrettet indsats, er det ikke muligt at foretage en egentlig omkost-

ningsvurdering efter Socialstyrelsens vejledning hertil. I stedet er merudgifterne forbundet med modellerne af-

dækket ved hjælp af en udgiftsanalyse, der er baseret på regnskabsdata i én kommune samt afdækning gennem

kvalitative interview i en anden kommune. Dette datagrundlag giver en indledende, casebaseret viden om udgifts-

niveauet før og efter ibrugtagning af modellerne. Det anses således for at være præmaturt at vurdere modellernes

rentabilitet på dette datagrundlag.

80/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

BILAG 5: METODER OG DATAKILDER

Datakilde

Kortlægning

og udvikling af

modellerne

Beskrivelse af datakilde

I 2016-2017 nedsatte det daværende Børne- og Socialministeriet bestående af repræsentanter

fra Børne- og Socialministeriet (herunder Socialstyrelsen), Sundheds- og Ældreministeriet, Un-

dervisningsministeriet, Finansministeriet, Danske Regioner og KL, som fik til opgave at belyse

de særlige udfordringer med koordinering af indsatserne på børnehandicapområdet, som ikke

mindst forældre til børn med handicap havde gjort opmærksomme på. Arbejdsgruppen ind-

hentede som del af arbejdet input fra andre relevante parter, herunder Danske Handicaporga-

nisationer og Dansk Socialrådgiverforening, samt fra forældre gennem et åbent dialogmøde,

hvor ca. 60 forældre, fagfolk og repræsentanter fra interesseorganisationer deltog. Arbejds-

gruppens afdækning er beskrevet i

’Rapport

fra arbejdsgruppen om forenkling af hjælp til børn

med handicap og deres familier’ (Børne- og Socialministeriet, 2017)

Med afsæt i de centrale fund fra arbejdsgruppens afdækning blev det besluttet at igangsætte

et udviklingsprojekt med dels en afdækning, dels en udvikling og afprøvning af virkningsfulde

modeller til at øge kvaliteten i sagsbehandlingen på børnehandicapområdet. Med dette afsæt

gennemførte Rambøll i 2018 en survey i landets 98 kommuner samt desk research nordisk

såkaldt ’grå litteratur’ for at kortlægge eksisterende indsatser eller kerneelementer, som er

iværksat for at øge kvaliteten af en sammenhængende, velkoordineret indsats på børnehandi-

capområdet eller tilgrænsende områder. På baggrund af den fremkomne viden gennemførte

Rambøll dernæst en række telefoniske interviews med ledere og nøglemedarbejdere i 10-12

kommuner, som brugte enten egentlige modeller eller et eller flere centrale kerneelementer i

deres indsats.

Figur 3- 1: Proces for indkredsning af indsatsmodeller

Gennem dette arbejde identificerede vi

en række ’modeller’, der var erfaring med i den dan-

ske kommunale kontekst. Modellerne var kendetegnet ved en stor variation i vidensgrundlag

–

altså om der var dokumenterede resultater af modellerne

–

samt variation i, om der var

tale om en egentlig model, eller nærmere brug af et eller flere kerneelementer, som kunne

siges at udgøre en systematisk ramme for en afgrænset del af den praksis, som var gæl-

dende på det pågældende område. Ud fra dette vidensgrundlag traf Socialstyrelsens styre-

gruppe beslutning om indholdet i de to modeller, som derefter blev beskrevet og budt ud til

implementering i kommunerne.

Tværsnits-må-

ling for foræl-

dre

Undervejs i projektforløbet er der blevet gennemført tværsnitsmålinger i alle 12 kommuner

for forældre til børn med handicap. Tværsnitsmålingerne er gennemført ved projektstart,

midtvejs i projektet og ved projektets afslutning.

Målingerne er foretaget i SurveyXact, hvor spørgeskemaerne er sendt direkte til responden-

terne på mail. Der er løbende fulgt op på familiernes besvarelser i målingsperioderne, for at

sikre en så høj svarprocent som muligt. Tværsnitsmålingerne blandt forældre til børn med

handicap har til formål at give viden om de borgerrettede resultater af projektet, og skal bi-

drage med viden om, hvorvidt projektets succeskriterier er opfyldt.

http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/SOU/bilag/275/1772318.pdf

81/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

Datakilde

Beskrivelse af datakilde

Målgruppen for forældremålingerne er

den samlede sagsstamme

af familier med børn med

handicap, som modtager en indsats eller påbegynder en indsats ved én af de deltagende pro-

jektkommuner i projektperioden. Forældre har vurderet deres oplevelser af at modtage ind-

satsen. Det er temaerne fra tværsnitsmålingerne for fagpersoner og forældre, der udgør ram-

men for analysen af indsatsens virkninger.

Tværsnitsmålingen til forældre afdækker følgende seks temaer:

•

Sammenhæng

Inddragelse

Fleksibilitet

Tillid

Udbytte

Én indgang.

Temaerne er operationaliseret gennem en række indikatorer på, at der arbejdes med kvalitet

med det givne tema. Forældrene bliver i spørgeskemaet bedt om at vurdere i hvilken grad, de

oplever en øget grad af sammenhæng, inddragelse osv. gennem konkrete spørgsmål, der spør-

ger ind til de opstillede indikatorer.

En tværsnitsmåling betyder, at man undersøger et udsnit af en bestemt gruppe på et bestemt

tidspunkt, og giver således et øjebliksbillede af en situation. Det betyder derfor, at den gruppe

af forældre, der har besvaret spørgeskemaerne, kan variere over de tre måletidspunkter. I

forældrebesvarelserne har 36 pct, besvaret spørgeskemaet ved alle tre måletidspunkter, mens

33 pct har besvaret spørgeskemaet to gange og 31 pct har besvaret det en enkelt gang.

Ved slutmålingen var svarprocenten på 32 pct, mens den ved midtvejsmålingen var 34 pct, og

47 pct ved baselinemålingen.

Det er med en t-test undersøgt, om slutmålingens middelværdier er statistisk signifikant for-

skellige fra baselinemålingens resultater. Signifikante værdier på 0,05 er angivet med en * i

de tabeller, som bringes i rapport og bilag.

Undervejs i analyserne af forældretværsnitmålingen er forældrenes gennemsnitlige besvarel-

ser undersøgt for den samlede forældrepopulation, men også for den gruppe af forældre, der

har besvaret spørgeskemaet ved alle tre måletidspunkter. Dette er gjort for at understøtte

robustheden af tværsnitsmålingens resultater og for at undersøge, om resultaterne bliver nogle

helt andre, hvis vi kun betragter den gruppe af forældre, der har besvaret spørgeskemaet i

alle tre år. T-testene viser, at når vi blot kigger på gruppen af forældre, der har besvaret

spørgeskemaet i alle tre måleår, ændrer konklusionerne af t-testene sig ikke. Derfor kan vi

godt antage at det øjebliksbillede, som tværsnitsmålingen viser, udgør en valid trendline til at

drage konsistente konklusioner om virkningen for familierne.

Derudover har vi undersøgt de tre forældretværsnits karakteristika. Hvis de familier, der har

besvaret spørgeskemaet i alle tre år, eksempelvis har mindre komplekse sager og derfor er i

mindre kontakt med kommunen, kunne man forestille sig, at deres vurderinger af kommunens

arbejde med indsatsmodellerne af den årsag vil være forskellig fra en familie med en mere

kompleks sag, der oftere er i kontakt med kommunen. Derfor har vi undersøgt følgende ka-

rakteristika for det tværsnit, der har besvaret én gang og for tværsnittet, der har besvaret alle

tre gange:

•

Indsatsmodel (’En familie, én indgang’ eller ’Sammen om familien’)

Har/har tidligere haft en klagesag i kommunen

Modtagne paragraffer

Sagslængde i kommunen.

For hver af de to indsatsmodeller er der ca. en tredjedel af besvarelserne, der kommer fra

forældre, der har svaret på spørgeskemaet ved alle tre måletidspunkter. Det betyder, at når

vi sammenligner de to indsatsmodeller med hinanden, er der ikke risiko for, at den ene models

besvarelser udelukkende består af unikke respondenter. I stedet ligner sammensætningen af

82/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

Datakilde

Beskrivelse af datakilde

besvarelser (dvs. antal unikke besvarelser og gengangere) hinanden i de to indsatsmodeller,

hvilket giver et godt udgangspunkt for at sammenligne dem.

Med en t-test har vi undersøgt, om der er signifikant forskel på, antallet af forældre, der har

haft en klagesag i kommunen, i respondentgruppen med tre besvarelser sammenlignet med

gruppen, som har besvaret spørgeskemaet en enkelt gang. T-testen viser, at der ikke er sig-

nifikant forskel på antallet af klagesager blandt de to grupper. Det betyder således, at resul-

taterne af tværsnitsmålingen ikke kan siges at skævvredet af, at der fx er flere klagesager

blandt engangsbesvarende forældre.

Ligesom klagesager i kommunen antageligvis kan have betydning for hvor positive eller nega-

tive forældrenes besvarelser er, kan kompleksiteten i familiernes behov for støtte have betyd-

ning for deres besvarelser. Sagskompleksitet er i denne sammenhæng operationaliseret med

modtagne paragraffer. Her har vi skelnet mellem paragraffer i serviceloven, der har karakter

af forebyggende indsatser, tilskud og merudgifter (Servicelovens §11, §41, §42, §44 og §45)

og paragraffer, der har en mere omfattende karakter i form af særlig støtte (Servicelovens §50

og §52). En t-test viser, at der ikke er statistisk signifikant forskel på antallet af familier, der

modtager en §50 eller §52 i gruppen, som har besvaret en gang sammenlignet med gruppen

af forældre, der har besvaret alle tre gange. Dette resultat tolkes som positivt for tværsnits-

analysen, da en overvægt af de mere omfattende støtteindsatser blandt familier, der kun har

besvaret én gang kunne betyde, at analysen ikke indfanger de mest komplekse sagsforløb.

Til gengæld er der statistisk signifikant forskel på antallet af forældre, der modtager støtte

og/eller ydelser efter Servicelovens §11, §41, §44 og §45 i de to grupper. Her ses der en

overvægt af disse paragraffer blandt gruppen, som har besvaret ved alle tre måletidspunkter

sammenlignet med gruppen, der har besvaret én gang. Idet den samme familie godt kan mod-

tage fx en §42 og en §52, kan den samme familie godt indgå i begge t-tests. Resultatet viser

derved, at forældregruppen, som har besvaret spørgeskemaet alle tre gange modtager flere

støtteindsatser, der har karakter af tilskud og merudgifter, end gruppen der har besvaret en

enkelt gang. Den statiske forskel formodes ikke at have en bekymrende indvirken på analysens

resultater, da der både er tale om mindre omfattende paragraffer, og fordi repræsentationen

er størst blandt gruppen, der har besvaret stabilt ved alle tre måletidspunkter.

Slutteligt er det med en t-test undersøgt, om den ene gruppe har statistisk signifikant længere

sagsforløb i kommunen end den anden gruppe. Et kort sagsforløb i kommunen kan eksempelvis

betyde, at man vil besvare spørgeskemaet mere positivt fordi familien ikke ved, hvilken be-

handling de kan forvente at få, fordi der ikke er et tidligere sagsforløb at sammenligne med.

T-testen viser, at familierne i gruppen med tre besvarelser har et statistisk signifikant længere

sagsforløb end de familier, der blot har besvaret én enkelt gang. Resultatet giver god mening,

da en besvarelse ved alle tre måletidspunkter naturligvis kræver, at familien har været tilknyt-

tet kommunen i to fulde kalenderår ved sidste måling. Derudover kan der være kommet nye

familier ind i projektet undervejs, hvilket naturligt trækker deres gennemsnitlige antal år i

kommunen ned.

Det var oprindeligt planlagt at sammenligne resultaterne i kommunernes indsatsgruppe med

kommunernes kontrolgruppe. Dvs. de familier, der indgår i kommunernes sagsstamme, men

som ikke er inkluderet i indsatsen. Dog har det ikke været muligt for alle rådgivere at skelne

mellem deres indsats- og kontrolgruppe, da nogle oplevede ubehag ved at forskelsbehandle

deres borgere, mens andre havde svært ved at arbejde med to forskellige tilgange til borgerne

i kommunen på samme tid. Derfor har flere af rådgiverne ydet den samme behandling til alle

borgere. Af den grund har vi valgt ikke at benytte os af kontrolgruppen

–

hverken som en reel

indsatsgruppe, da starttidspunktet for rådgivernes påbegyndelse af indsatsen er uklar, eller

som en kontrolgruppe, da den ikke kan give et retvisende billede af, hvordan det ville være

gået hvis ikke rådgiverne arbejdede med indsatsmodellen.

83/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

Datakilde

Tværsnits-må-

ling for med-

arbejdere

Beskrivelse af datakilde

Under projektforløbet er der gennemført tværsnitsmålinger i alle 12 kommuner hos de ansvar-

lige sagsbehandlere eller familiekoordinatorer. Tværsnitsmålingerne er gennemført ved pro-

jektstart, midtvejs i projektet og ved projektets afslutning. Der er således gennemført en base-

linemåling ultimo 2019, en midtvejsmåling ultimo 2020 samt en slutmåling i august-september

2021. De involverede fagpersoner i de 12 kommuner har besvaret en række spørgsmål om-

handlende deres oplevelser af det organisatoriske og faglige udbytte af at arbejde med indsat-

sen. Det er temaerne fra tværsnitsmålingerne for medarbejdere, der udgør rammen for ana-

lysen af indsatsens virkninger.

Som nævnt betyder en tværsnitsmåling, at man undersøger et udsnit af en bestemt gruppe på

et bestemt tidspunkt, hvorfor gruppen af fagpersoner, der har besvaret spørgeskemaerne, kan

variere over de tre måletidspunkter.

I alt 52 medarbejdere modtog spørgeskemaet ved baseline, og der blev opnået en svarprocent

på 96 pct.

Midtvejsmålingen blev udsendt til 60 medarbejdere, og der blev opnået en svarprocent på 73

pct.

Slutmålingen blev udsendt til 55 medarbejdere, og der blev opnået en svarprocent på 93 pct.

Medarbejderne har besvaret spørgsmål i relation til følgende temaer:

Tema: Det organisatoriske fokus

Dette tema omhandler hvordan sagsbehandler/familiekoordinator oplever deres tilgang og or-

ganisering omkring indsatser til børn med handicap og deres familier. Herunder er fagperso-

nerne blevet spurgt om deres oplevelse af følgende undertemaer:

•

Deres

organisering

af den tværfaglige indsats til familierne i kommunen.

•

Deres

samarbejde

omkring indsatsen til børn med handicap og deres familier på

tværs af faggrupper og lovgivningsområder i kommunen.

•

Ledelsens rolle

i arbejdet med den tværfaglige indsats i kommunen til børn med

handicap og deres familier.

Besvarelserne indenfor dette tema er blevet anvendt til at belyse det organisatoriske udbytte

ved at benytte modellerne.

Tema: Det faglige fokus

Dette tema omhandler hvordan sagsbehandler/familiekoordinator oplever det faglige fokus i

forhold til at skabe sammenhængende og koordinerede indsatser til børn med handicap og

deres familier. Herunder er fagpersonerne blevet spurgt om deres oplevelse af følgende un-

dertemaer:

•

Sammenhæng

i indsatser under modellen for børn med handicap og deres familier.

•

Inddragelse

af barnet og forældrenes perspektiv i indsatsen.

•

Fleksibilitet

i kontakten med familien og i tilrettelæggelsen og den løbende tilpasning

af forløbet og støtten til familierne.

•

Tillid fra forældrene

til kommune og de involverede faggrupper.

•

Udbytte for familierne

af den koordinerede og sammenhængende indsats i kommu-

nen.

Besvarelserne indenfor dette tema er blevet anvendt til at belyse medarbejdernes perspekti-

ver på, hvilke resultater, der er opnået for familierne.

Hvert tema er vurderet på en skala fra 1-6

svarende til, at fagpersonerne ’slet ikke’ eller i ’i

meget høj grad’ oplever,

at de lever op til det pågældende tema.

For tværsnitsanalysen det med en t-test undersøgt, om slutmålingens middelværdier er stati-

stisk signifikant forskellige fra baselinemålingens resultater. Signifikante værdier på 0,05 er

angivet med en * i de tabeller, som bringes i rapport og bilag.

84/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

Datakilde

Casebesøg

med kvalita-

tive interviews

Beskrivelse af datakilde

Undervejs i projektperioden og igen ved projektperiodens afslutning er der afviklet en række

casebesøg i udvalgte kommuner. Ved midtvejsmålingen i oktober 2020 blev seks kommuner

udvalgt til at deltage i casebesøg, og ved slutmålingen i september 2021 blev seks kommuner

ligeledes udvalgt. Udvælgelsen skete både midtvejs og afslutningsvist i tæt dialog med Soci-

alstyrelsen, og har taget udgangspunkt i ønsket om, at interviewene skulle belyse best practice

og det mest muligt omfattende erfaringsgrundlag med implementeringen af modellerne. Inter-

viewene blev som udgangspunkt afholdt fysisk i den pågældende kommune. Dog er enkelte

interviews afviklet virtuelt grundet sygdom, aflysninger, COVID-19 e.l. I de seks kommuner,

der deltog i casebesøgene blev følgende medarbejdergrupper interviewet i et fokusgruppein-

terview:

•

Forvaltningschefer

Daglige ledere

Projektledere

Nøglemedarbejdere

Samarbejdspartnere.

Interviewet forvaltningschefer havde fokus på at undersøge, hvordan indsatsmodellerne og

deres kerneelementer passer ind i kommunens øvrige dagsordener og strategiske retninger.

Denne viden bidrager dermed til at belyse nogle af de drivkræfter eller barrierer, der kan være

forbundet med implementeringen. Interviewet med de daglige ledere belyser særligt, hvad det

kræver af kommunens afdelinger at arbejde med indsatsmodellerne, og hvordan lederne i

kommunerne har organiseret sig omkring indsatsmodellerne. Projektlederinterviewet retter fo-

kus på, hvordan indsatsmodellerne er implementeret i kommunernes praksis, og hvordan de

mere konkret har arbejdet med kerneelementerne i indsatsmodellerne. I interviewet med nøg-

lemedarbejderne i kommunerne er det blevet belyst, hvordan de har arbejdet med indsatsmo-

dellerne, herunder hvad det kræver af dem som primær rådgiver for familierne. Nøglemedar-

bejderinterviewene belyser derudover, hvordan medarbejderne i kommunen oplever samar-

bejdet med familierne og familiernes respons på arbejdet med den nye praksis. Interviewet

med samarbejdspartnere sætter i høj grad fokus på, hvordan det i kommunen går med det

tværgående samarbejde, herunder hvad der er drivkræfter og barrierer for et frugtbart sam-

arbejde om familierne.

Foruden de ovenfor beskrevne medarbejdergrupper blev 10 forældre, der har indgået i projek-

tet, interviewet over telefonen i forbindelse med slutevalueringen. Alle interviewede forældre

har børn med handicap, som modtager en eller flere indsatser fra de deltagende kommuner.

Interviews med familierne fokuserede på deres oplevelser med sammenhængende og koordi-

nerede tilbud og deres oplevelse af sagsbehandlingen i kommunen. Interviewene tilvejebringer

derved viden, som er med til at understøtte, kvalificere og nuancere evalueringens resultater.

Alle interviews er blevet transskriberet og efterfølgende behandlet og analyseret i et kode-

skema, der indeholder en oversigt over evalueringens tematikker.

Økonomisk

analyse

Som en del af evalueringen udføres en økonomisk analyse, hvori merudgifterne forbundet med

de to modeller opgøres. Analysen afdækker, hvorvidt kommunerne har oplevet ekstra udgifter

på området i projektperioden, og hvad der i givet fald er størrelsen på disse udgiftsændringer.

Formålet hermed er at give andre kommuner et indblik i, hvordan en kommunes økonomi som

helhed påvirkes under en omlægning svarende til at tage én af de to modeller i brug.

Den økonomiske analyse er udført for to af de i alt 12 deltagende kommuner i form af Randers

Kommune, som har arbejdet med modellen ”Sammen om familien” samt Middelfart Kommune,

som har arbejdet med modellen ”Én familie, én indgang”.

Disse to kommuner er udvalgt på

baggrund af viden om kommunernes implementering og resultater med modellerne og i tæt

dialog med Socialstyrelsen, som har afdækket, at disse to kommuner er eksemplariske i den

forstand, at de er nået langt med en implementering, der afspejler modelbeskrivelserne. Med

afsæt i det tilgængelige data er der gennemført en udgiftsanalyse af arbejdet med modellen i

Randers Kommune, der lever op til Socialstyrelsens retningslinjer for økonomiske analyser.

Datagrundlaget fra Middelfart Kommune muliggøre ikke gennemførelsen af en udgiftsanalyse

der lever op til Socialstyrelsens retningslinjer, hvorfor der for Middelfart Kommune gennemfø-

res en mere simpel økonomisk analyse. Samlet giver de to analysetyper viden om, hvordan

85/86

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Evaluering af "Bedre koordination i indsatserne til børn med handicap og deres familier", fra social- og ældreministeren

Datakilde

Beskrivelse af datakilde

udgifterne til kommunens tilbudsvifte ændrer sig i løbet projektperioden

–

sammenlignet med

før projektperioden.

Datagrundlaget for udgiftsanalysen består dels af regnskabsdata, dels fokusgruppeinterviews

med nøglepersoner fra Randers og Middelfart Kommune.

Regnskabsdata

er trukket fra kommunernes egne økonomisystemer. En udfordring ved regn-

skabsudtrækkene er, at udgifter til børn med handicap ikke findes særskilt i de to kommuners

kommunale regnskaber. Identifikation af disse udgiftsposter kræver derfor et særtræk fra

kommunerne. Efter en tæt dialog med de to deltagende kommuner, er de relevante og tilgæn-

gelige udgiftsposter blevet identificeret. Regnskabsudtrækkene varierer i detaljegrad, hvorfor

analysen af de to kommuner foretages forskelligt.

Hvorvidt udgiftsændringerne skyldes implementeringen af de to modeller eller eksterne fak-

torer nuanceres gennem

fokusgruppeinterviews

med nøglepersoner fra de to kommuner. I

Randers Kommune deltog to sagsbehandlere og den daglige leder, mens projektlederen og

en familiekoordinator deltog i Middelfart Kommune. I fokusgruppeinterviewene blev nøgle-

personerne i begge kommuner præsenteret for udgiftsposterne i deres respektive kommuner.

Derefter blev udviklingen i de enkelte udgiftsposter drøftet. Særligt var der i drøftelserne fo-

kus på, i hvilken grad udgiftsændringerne hen over projektperioden kan tilskrives de nye ar-

bejdsgange. I disse drøftelser blev deltagerne bedt om at overveje alternativsituationen, hvor

de ikke havde været en del af projektet.

Kerne-ele-

ments-målin-

ger blandt

medarbejdere

i kommunen

Undervejs i projektperioden er der foretaget målinger af kvaliteten for udmøntningen af ker-

neelementerne blandt kommunernes ansvarlige sagsbehandlere/familiekoordinatorer. Kvali-

tetsmålingen i kerneelementerne er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse, som er sendt

ud pr. sag til sagsbehandlerne/familiekoordinatorerne. Her er de ansvarlige medarbejdere ble-

vet bedt om at vurdere deres arbejde med at udmønte de fire kerneelementer i praksis. Hvert

kerneelement er vurderet ud fra en række indeksspørgsmål på en skala fra 1-6 svarende til,

at fagpersonerne ’slet ikke’ eller ’i meget høj grad’ oplever, at

omsætter det pågældende ker-

neelement i deres samarbejde med de deltagende familier.

Rambøll har løbende opfordret kommunerne til, at den ansvarlige sagsbehandler samler rele-

vante samarbejdspartnere omkring den enkelte sag i forbindelse med et allerede eksisterende

møde og sammen gennemgår spørgsmålene i kerneelementsmålingen. Dette skal understøtte

refleksionen over egen praksis

–

og det er Rambølls forventning, at de fælles drøftelser og

vurderinger af, hvordan det går med at omsætte de konkrete kerneelementer i praksis overfor

den enkelte familie kan være med til at synliggøre styrker, udfordringer og forbedringsmulig-

heder.

Kerneelementsmålingerne er kun udfyldt for familier i deltagergruppen. I alt er 125 familier

inkluderet ved baselinemålingen, 381 ved midtvejsmålingen, og 343 ved slutmålingen under

modellen Sammen om familien, mens der i alt er 92 familier inkluderet ved baselinemålingen,

89 ved midtvejsmålingen, og 122 ved slutmålingen under modellen En familie én indgang.

Baselinemålingen blev gennemført i 1. kvartal 2020, midtvejsmålingen er gennemført i 3. kvar-

tal i 2020, mens slutmålingen er gennemført i 3. kvartal i 2021.

Svarprocenten på kerneelementsmålingen er ved første kvartalsvise gennemførelse hhv. 88%

for Sammen om familien og 89 pct. for En familie

–

én indgang. Svarprocenten for midtvejs-

målingen er hhv. 84 pct. for Sammen om familien og 82% for En familie

–

én indgang. Svar-

procenten for slutmålingen er hhv. 83 pct. for Sammen om familien og 95 pct. for En familie

–

én indgang.

86/86