Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 106
Offentligt
2515988_0001.png
Sagsnr.
2021 - 7172
Doknr.
504710
Dato
19-01-2022
3. opfølgning på lov om forbud mod forskelsbehandling
på grund af handicap
Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap trådte i kraft 1. juli
2018. Med loven blev der indført et forbud mod såvel direkte som indirekte
forskelsbehandling på grund af handicap på alle områder i samfundet, ligesom
der blev indført klageadgang til Ligebehandlingsnævnet over overtrædelser af
forbuddet. Personer, der får medhold i overtrædelser af forbuddet, kan
tilkendes en godtgørelse af Ligebehandlingsnævnet. Loven indeholder ikke en
pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed. Den 1. januar 2021 trådte en
lovændring dog i kraft, hvorefter der blev indført en ret til rimelig individuel
tilpasning i dagtilbud, folkeskolen, friskoler og private grundskoler (frie
grundskoler)
1
.
For at kunne følge, hvordan loven virker i praksis, blev det indføjet i
lovbemærkningerne, at der vil ske en årlig opfølgning via oplysninger fra
Ligebehandlingsnævnet, ligesom der efter tre år vil blive foretaget en mere
uddybende evaluering. Den mere uddybende evaluering er blevet udskudt med
et år.
Denne opfølgning er den 3. opfølgning efter lovens ikrafttræden. Opfølgningen
bygger på en opgørelse fra Ligebehandlingsnævnet over de af nævnets sager,
som er registreret som omhandlende lov om forbud mod forskelsbehandling på
grund af handicap.
Opfølgningen omhandler data på sager, der er indgået og afgjort i
Ligebehandlingsnævnet i perioden fra den 19. september 2020 – 18.
september 2021
2
.
Antal modtagne, afgjorte, henlagte og verserende sager
Af tabel 1 fremgår det, at Ligebehandlingsnævnet i perioden 19. september
2020 – 18. september 2021 i alt har modtaget 113 klager, som relaterer sig til
lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap.
Tabel 1: Modtagne sager om handicap uden for arbejdsmarkedet fra 19. september 2020
– 18. september 2021
Antal sager
2020
19. sep. – 31. dec.
Modtagne sager, heraf
Afgjorte
Bortfaldne
Verserende
40
26
-
14
2021
1. jan. – 18. sep.
73
18
-
55
113
44
0
69
I alt
1
2
L 16 blev vedtaget den 22. december 2020 og trådte i kraft 1. januar 2021.
Den 1. opfølgning omhandlede perioden fra 1. juli 2018 - 18. september 2019. Den 2. opfølgning omhandlede
perioden fra 19. september 2019 – 18. september 2020.
1
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om 3. opfølgning på lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, fra social- og ældreministeren
2515988_0002.png
Note: Sagerne er fordelt efter indkomne dato.
Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem.
40 af sagerne er modtaget i 2020 mellem 19. september 2020 og frem til 31.
december 2020, mens der i 2021 indtil d. 18. september 2021 er modtaget 73
sager.
Ud af de 113 sager har Ligebehandlingsnævnet pr. 18. september 2021 afgjort
44 af sagerne.
Ingen af sagerne er bortfaldne.
Endelig verserede der ved opgørelsestidspunktet i alt 69 sager. Det vil sige, at
de er under forberedelse i sekretariatet i Ligebehandlingsnævnet, som skal
sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at nævnet kan træffe en afgørelse.
Udfaldet af klagesager
Udfaldet af de klager, der er indgivet i perioden 19. september 2020 – 18.
september 2021, fremgår af tabel 2. Det skal bemærkes, at antallet af
modtagne og afgjorte sager i tabel 1 ikke er sammenligneligt med antallet af
realitetsbehandlede sagers sagsudfald, som vises i tabel 2. Det skyldes, at
tabel 1 omhandler sager, der er modtaget i perioden fra 19. september 2020 til
18. september 2021, mens tabel 2 omhandler sager, der er realitetsbehandlet i
denne periode. Der kan i tabel 2 derfor fremgå sager, som er indkommet før
perioden fra 19. september 2020 til 18. september 2021.
Ingen af klagesagerne, som er realitetsbehandlede i perioden 19. september
2020 – 18. september 2021, har omhandlet retten til rimelig individuel
tilpasning i dagtilbud, folkeskolen, friskoler og private grundskoler (frie
grundskoler) for børn og unge med handicap i henhold til lovens § 9 a.
Tabel 2. Sagsudfald for realitetsbehandlede sager om handicap uden for
arbejdsmarkedet afgjort fra 19. september 2020 – 18. september 2021
Sagsudfald
2020
(19. sep. – 31. dec.)
Medhold m.
godtgørelse
Medhold u.
godtgørelse
Ikke medhold
Afvist af nævnet
Bortfaldne sager
Afslag genoptagelse
Afvist af sekretariatet
I alt
1
-
-
5
4
1
1
12
2021
(1. jan. – 18. sep.)
9
1
9
21
5
-
1
46
10
1
9
26
9
1
2
58
I alt
Note: Afgjorte sager med afgørelsestypen 'Realitetsbehandlet'. Sagerne er fordelt efter afgørelsesdato.
Opgørelsen omfatter også formandsafgørelserne.
Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem
Medhold med godtgørelse i sagen
Ud af de 58 sager, som Ligebehandlingsnævnet har realitetsbehandlet i
perioden fra 19. september 2020 - 18. september 2021, er der givet medhold
og godtgørelse i 10 sager. Dette fremgår i tabel 2 under ”medhold m.
godtgørelse”.
2
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om 3. opfølgning på lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, fra social- og ældreministeren
2515988_0003.png
Eksempler på sager, hvor der er givet medhold og godtgørelse
Barn med handicap og mor blev bortvist fra musikalsk legestue
En mor klagede over forskelsbehandling på grund af handicap på vegne af
sin cirka treårige søn. Sønnen var, sammen med sin mor, tilmeldt
musikalsk legestue i den indklagede kommune. Efter mor og søn havde
deltaget i undervisningen tre gange, modtog moderen en e-mail fra
underviseren på holdet. I e-mailen skrev underviseren, at mor og søn gav
for meget uro på holdet, og at indklagede derfor havde besluttet, at mor og
søn skulle stoppe på holdet. Nævnet vurderede, at sønnen havde et
handicap i handicapdiskriminationslovens forstand. Nævnet lagde ved
vurderingen heraf blandt andet vægt på en pædagogisk-psykologisk
vurdering foretaget, da sønnen var 34 måneder. Af vurderingen fremgik det
blandt andet, at sønnens ekspressive sprog svarede til et barn på 18
måneder, samt at sønnen var indstillet til psykolog, tale-hørelærer og
fysioterapeut. Nævnet vurderede videre, at der var påvist faktiske
omstændigheder, der tydede på, at sønnen var blevet udsat for indirekte
forskelsbehandling på grund af sit handicap, fordi den omtalte uro blev
påført bevidst fra moderens side som en konsekvens af de teknikker, som
hun, efter drøftelse med fagpersonerne omkring sønnen, skulle anvende.
Nævnet vurderede, at beslutningen om at bortvise sønnen var objektivt
begrundet i et sagligt formål om at opretholde ro under undervisningen.
Nævnet vurderede dog, at det ikke var nødvendigt at bortvise sønnen for at
opretholde ro på holdet. Nævnet lagde ved vurderingen heraf vægt på, at
kommunen ikke forsøgte at finde en løsning på problemet, efter de havde
fået kendskab til, at uroen var en følge af sønnens handicap. Sønnen fik
derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.
Kvinde med handicap og handicapledsager fik ikke bistand af et
flyselskab ved indcheckning
Klagen angik påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse
med, at en kvinde, der var i selskab med en handicapledsager, ikke fik
bistand af et flyselskab i forbindelse med indcheckning, hvilket førte til, at
kvinden og hendes ledsager efterfølgende blev afvist ved indcheckning.
Kvinden er kronisk smertepatient og har som følge af lidelsen nedsat
mobilitet. Nævnet vurderede, at det var godtgjort, at kvinden har et
handicap omfattet af handicapdiskriminationsloven. Nævnet vurderede
desuden, at der var påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til
at formode, at kvinden og ledsageren ved den manglende bistand blev
udsat for direkte forskelsbehandling i strid med
handicapdiskriminationsloven. Flyselskabet, der ikke havde besvaret
nævnets henvendelser, havde ikke løftet bevisbyrden for, at der ikke var
tale om ulovlig forskelsbehandling. Kvinden og ledsageren fik derfor
medhold i klagen. De blev begge tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.
Medhold uden godtgørelse i sagen
Der er givet medhold, men ikke godtgørelse i én sag. Denne fremgår i tabel 2
under ”Medhold u. godtgørelse”.
Eksempel på sag, hvor der er givet medhold men ikke godtgørelse
Mand med ordblindhed blev forskelsbehandlet i forbindelse med
klage til en offentlig myndighed
En mand rettede henvendelse til en offentlig myndighed om
tilgængeligheden af deres hjemmeside. Medarbejderen i omstillingen ville
ikke stille klager igennem til en jurist, men henviste ham i stedet til at skrive
til myndigheden i stedet. Da han oplyste, at han var ordblind, svarede
medarbejderen, at han da måtte have en ven, der kunne hjælpe ham.
Nævnet vurderede, at manden herved havde påvist faktiske
omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han ved sin
3
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om 3. opfølgning på lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, fra social- og ældreministeren
2515988_0004.png
telefoniske henvendelse til myndigheden blev udsat for forskelsbehandling i
strid med handicapdiskriminationsloven. Nævnet vurderede videre, at
myndigheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at der ikke var tale om
ulovlig forskelsbehandling. Manden fik derfor medhold i klagen. Nævnet
vurderede, at der ikke skulle fastsættes en godtgørelse til manden. Det
indgik ved denne vurdering, at indklagede havde oplyst, at deres
medarbejdere var bekendt med, at de i en situation som den foreliggende
mundtligt skulle tage imod en forespørgsel eller klage, og at man også
havde gjort i en række andre tilfælde, hvor klager havde klaget til dem. Det
indgik også, at indklagede kontaktede klager i forlængelse af hans
henvendelse, og at der verserer en klagesag om det forhold, som klagers
henvendelse vedrørte.
Ikke medhold i sagen
Ligebehandlingsnævnet har behandlet ni sager, hvor der ikke er givet medhold.
De fremgår af tabel 2 under ”Ikke medhold”.
Eksempler på sager, hvor der ikke er givet medhold
Mand med ordblindhed fik afvist at få hjælp til at formulere skriftlig
klage
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i
forbindelse med, at Beboerklagenævnet i den indklagede kommune havde
afvist at hjælpe ham med at formulere en skriftlig klage.
Manden er ordblind og havde derfor ikke mulighed for selv at formulere en
skriftlig klage til Beboerklagenævnet. Nævnet vurderede, at mandens
ordblindhed udgør et handicap i handicapdiskriminationslovens forstand.
Nævnet vurderede videre, at manden ikke havde påvist faktiske
omstændigheder, der tydede på, at han var blevet udsat for ringere
behandling i forbindelse med Beboerklagenævnets afvisning af at hjælpe
ham med at formulere en klage på skrift. Nævnet lagde ved vurderingen
heraf vægt på Beboerklagenævnets oplysning om, at de ikke lovligt kunne
yde en borger hjælp til at formulere en klage på skrift. Nævnet lagde
desuden vægt på, at Beboerklagenævnet som en service havde henvist
manden til at søge hjælp hos borgerrådgiveren i den indklagede kommune,
som kunne hjælpe ham med at formulere en klage på skrift. Manden fik
derfor ikke medhold i klagen.
Mand med stærk hørenedsættelse kunne ikke bestille rejsekort online
eller på banegård
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i
forbindelse med, at han ikke kunne bestille et rejsekort online eller på en
banegård. Manden lider af en stærk hørenedsættelse og oplyste for
nævnet, at han ikke kan høre, hvad der bliver sagt på banegarden, fordi
der er for meget støj. Nævnet vurderede, at mandens hørenedsættelse
udgør et handicap i handicapdiskriminationslovens forstand. For så vidt
angår mandens adgang til at bestille et rejsekort online, vurderede nævnet,
at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at
han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap.
Nævnet lagde ved vurderingen heraf vægt på, at det godt kunne lade sig
gøre for manden at bestille et rejsekort online. Manden fik derfor ikke
medhold i denne del af klagen. Nævnet vurderede desuden, at den del af
klagen, der angik mandens adgang til at bestille et rejsekort på en
banegård, ikke kunne behandles af nævnet. Det forhold, at en virksomhed
ikke lever op til reglerne om tilgængelighed m.v. skal behandles i den
pågældende sektors regelsæt. Tilgængelighed på banegårde for personer
med handicap er reguleret af EU-rettens regelsæt. Nævnet afviste derfor at
behandle denne del af klagen.
4
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om 3. opfølgning på lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, fra social- og ældreministeren
2515988_0005.png
Bortfaldne sager
Det fremgår af tabel 2, at der er ni sager, der er afgjort som ”Bortfaldne sager”.
En sag kan bortfalde på grund af, at klagerens krav under sagens behandling i
nævnet imødekommes med forlig eller opfyldes af de indklagede. Derudover
indeholder ”Bortfaldne sager” også sager, der er lukket af en særlig årsag, da
klager ikke har givet oplysninger om sin egen eller indklagedes identitet, eller
da sagen kan indbringes for en anden forvaltningsmyndighed, og denne ikke
har truffet afgørelse i sagen, hvorfor nævnet ikke kan behandle klagen.
Afslag på genoptagelse af sager og afviste sager
Ligebehandlingsnævnet kan bestemme, at en sag, hvori der er truffet
afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler herfor. Af tabel 2 fremgår
det, at det er blevet afvist at genoptage én sag (”Afslag genoptagelse”), hvor
den indklagede har bedt om at få behandlet klagen på ny.
Endelig fremgår det af tabel 2, at nævnet i alt har afvist 26 sager, mens
sekretariatet i alt har afvist to sager i perioden. Dette fremgår henholdsvis af
”Afvist af nævnet” og ”Afvist af sekretariatet”.
Nævnet og sekretariatet kan afvise at behandle en klage, hvis det f.eks. er
åbenbart, at klager ikke vil få medhold i klagen, hvis nævnet ikke har
kompetence til at behandle klagen eller hvis det vurderes, at der er behov for
mundtlige parts- og vidneforklaringer.
Det kan være åbenbart, at klager ikke vil få medhold i sin klage, hvis der ikke er
oplysninger, der giver anledning til at formode, at klager har været udsat for
forskelsbehandling i strid med lov om forbud mod forskelsbehandling på grund
af handicap.
Derudover har nævnet ikke kompetence til at behandle sager i de tilfælde, hvor
klagen alene angår en offentlig forvaltningsmyndigheds afgørelse eller
anvendelse og fortolkning af anden lovgivning, da en sådan klage falder uden
for anvendelsesområdet for lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af
handicap efter lovens forarbejder.
Yderligere om sekretariatets og nævnets sagsbehandling
Principielle sager
I perioden fra 19. september 2020 – 18. september 2021 er der sket principiel
behandling af fem sager. Sagerne blev behandlet på et principielt nævnsmøde
den 19. januar 2021 og drejede sig navnlig om tilgængelighed og rimelig
tilpasning, som ligger uden for anvendelsesområdet for lov om forbud mod
forskelsbehandling på grund af handicap.
Eksempler på principielle sager
Mand med delvis lammelse fik ikke tildelt fast parkeringsplads af et
boligselskab
En beboer i et alment boligselskab påstod sig udsat for forskelsbehandling,
da han fik afslag på tildeling af en fast parkeringsplads. Beboeren er delvist
lam og havde ansøgt boligselskabet om en parkeringsplads til sin
handicapbil. Beboeren fik afslag med henvisning til, at der i afdelingen kun
var et begrænset antal parkeringspladser til rådighed. Nævnet lagde til
grund, at der var cirka 30 parkeringspladser til 52 boliger i afdelingen, og at
der ikke gælder regler for etablering af handicapparkeringspladser for
private grundejere, samt at der ikke i lokalplanen var fastsat regler om, at
der skulle stilles handicapparkeringspladser til rådighed. Boligselskabet
havde oplyst, at de alene tildeler faste parkeringspladser til beboere, der
har behov herfor, hvis der er et tilstrækkeligt antal parkeringspladser
tilknyttet afdelingen. Nævnet vurderede, at handicapdiskriminationsloven
ikke indebærer en pligt for boligselskabet til rimelig tilpasning i form af
etablering af en fast parkeringsplads til beboeren. Tre nævnsmedlemmer
5
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om 3. opfølgning på lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, fra social- og ældreministeren
2515988_0006.png
vurderede, at boligselskabet ikke havde en pligt til at etablere en
handicapparkeringsplads for beboeren eller til at tildele ham en fast
parkeringsplads. Disse nævnsmedlemmer stemte allerede af den grund for
ikke at give manden medhold i klagen. To nævnsmedlemmer fandt, at
boligselskabets tilsyneladende neutrale praksis kunne stille personer med
handicap i form af gangbesvær ringere, men vurderede, at boligselskabet
havde løftet bevisbyrden for, at der ikke var sket ulovlig forskelsbehandling.
Med denne begrundelse stemte de for ikke at give beboeren medhold i
klagen. Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet, og manden fik
derfor ikke medhold i klagen.
Udformning af hjemmeside og håndtering af henvendelse fra mand
med ordblindhed
En mand, der er ordblind, klagede over forskelsbehandling på grund af
handicap i forbindelse med tilgængeligheden af en hjemmeside tilhørende
en offentlig myndighed. Manden klagede desuden over forskelsbehandling
på grund af handicap i forbindelse med myndighedens håndtering af en
telefonisk henvendelse. Myndigheden opfordrer på sin hjemmeside klagere
til at benytte en digital kontaktformular ved indgivelse af klager. Manden
kontaktede myndigheden telefonisk i december 2019 med henblik på at
indgive en klage. Manden oplyste, at han er ordblind, og at han ikke havde
mulighed for at udfylde kontaktformularen på hjemmesiden. Manden blev
oplyst om, at han senere ville blive ringet op af en sagsbehandler. Manden
blev ringet op senere samme dag, hvor han blev tilbudt at indgive klagen
mundtligt. Sagsbehandleren oplyste, at der ville blive oprettet et
telefonnotat med klagen. Samtalen blev herefter afbrudt. Nævnet
vurderede, at mandens ordblindhed udgør et handicap omfattet af
handicapdiskriminationsloven. Med handicapdiskriminationsloven bliver der
ikke stillet yderligere krav til tilgængelighed, end hvad der til enhver tid
gælder efter anden lovgivning. Det forhold, at en privat eller offentlig
virksomhed ikke lever op til reglerne om tilgængelighed m.v., skal
behandles i den pågældende sektors regelsæt. En klage over manglende
overholdelse af reglerne om tilgængelighed må indgives til de
klageinstanser, der måtte være i den pågældende sektor.
Webtilgængelighed er reguleret af lov om tilgængelighed af offentlige
organers websteder og mobilapplikationer, og en klage må derfor indgives
til Digitaliseringsstyrelsen, der siden lovens ikrafttræden har været
klageinstans i den pågældende sektor. Nævnet kunne derfor ikke behandle
den del af klagen, der angik tilgængeligheden af myndighedens
hjemmeside. Vedrørende håndteringen af mandens henvendelse
vurderede nævnet, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder,
der tydede på, at han var blevet udsat for ringere behandling. Nævnet
lagde vægt på, at manden blev kontaktet af sagsbehandleren samme dag,
som han henvendte sig, og at det var uden betydning for
sagsbehandlingen, om en klage blev indgivet via kontaktformularen eller
blev noteret i et telefonnotat. Manden fik derfor ikke medhold i klagen.
Formandsafgørelser
Skønnes en sag at kunne afgøres i overensstemmelse med fast rets- eller
nævnspraksis, kan afgørelsen træffes af et medlem af formandsskabet alene.
Nævnets formand har i den angivne periode truffet afgørelse i 23 ud af de 58
afgjorte sager i tabel 2. Af de 23 formandsafgørelser har 22 været afvisninger
af at behandle klagen og én har været afslag på genoptagelse.
Sagsbehandlingstid
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Ligebehandlingsnævnet er i 2021 på
ca. 40 uger – dvs. omkring ni måneder. Den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid for sager om forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet
(dvs. både handicap, køn, race og etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet)
er i 2021 på ca. 30 uger, svarende til ca. 7 måneder.
6
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om 3. opfølgning på lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, fra social- og ældreministeren
2515988_0007.png
Udviklingen i sager om handicap uden for arbejdsmarkedet
Af tabel 3 ses det, at antallet af modtagne sager er steget over årene fra 2019
til 2021.
I perioden 19. september 2019 – 18. september 2020 modtog
Ligebehandlingsnævnet 52 sager, hvor nævnet i perioden 19. september 2020
– 18. september 2021 modtog 113 sager. Det skal dog bemærkes, at 45 af de
113 sager, som Ligebehandlingsnævnet har modtaget i perioden fra 19.
september 2020 – 18. september 2021 har vedrørt COVID-19. Derudover har
de 113 modtagne sager været fra i alt 84 forskellige personer. I den forbindelse
skal det endvidere bemærkes, at 18 af de modtagne sager har været indgivet
af én person.
Tabel 3: Modtagne sager om handicap uden for arbejdsmarkedet fra 1. juli 2018 – 18.
september 2021
2019
2019/2020
2020/2021
Antal sager
I alt
1.jan. 2019 –
18. sep. 2019
Modtagne sager
44
19. sep. 2019 –
18. sep. 2020
52
19. sep. 2020 –
18. sep. 2021
113
209
Note: Sagerne er fordelt efter indkomne dato. Som følge af efterregistreringer af sagsemnet kan antallet af
modtagne sager om handicap uden for arbejdsmarkedet i tidligere perioder afvige fra tidligere års opgørelser.
Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem.
Tabel 4: Sagsudfald for realitetsbehandlede sager om handicap uden for
arbejdsmarkedet afgjort fra den 1. juli 2018 – 18. september 2021
2018/2019
2019/2020
2020/2021
Sagsudfald
1. jul. 2018 –
18. sep. 2019
Medhold
Ikke medhold
Afvist nævnet
Afvist
sekretariatet
Bortfaldne
sager
Afslag genopt
I alt
2
1
2
2
11
0
18
19. sep. 2019 –
18. sep. 2020
4
3
13
1
3
2
26
19. sep. 2020 –
18. sep. 2021
11
9
26
2
9
1
58
I alt
17
13
41
5
23
3
102
Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem.
Note: Bemærk perioden 2018/2019 er længere end de andre, da den strækker sig fra 1. juli 2018 til 18.
september 2019.
7