Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 10
Offentligt
2459121_0001.png
4. oktober 2021
Sagsnr.: 2021-20454
CBGR
Kommunernes overholdelse af plejeboliggarantien
Kommunerne har pligt til at tilbyde ældre, der har særligt behov for en
almen plejebolig eller for en plads på et plejehjem en sådan bolig eller
plads senest to måneder efter optagelse på en venteliste, jf.
almenboliglovens § 54 a. Garantien gælder dog ikke, hvis den ældre har
valgt en bestemt almen plejebolig eller et bestemt plejehjem efter reglerne
i § 58 a.
Social- og Ældreudvalget bad den 31. maj 2021 indenrigs- og
boligministeren svare på følgende spørgsmål (SOU alm. del 685):
”Vil ministeren i forlængelse af social-
og ældreministerens besvarelse af
SOU alm. del
spørgsmål 528 oplyse, hvilke initiativer ministeren har
taget for at nedbringe ventetiden på en plejehjemsbolig i forhold til de ni
kommuner (Glostrup, Ishøj, Rødovre, Vallensbæk, Gribskov, Hørsholm,
Nyborg, Favrskov, Kerteminde), som ifølge førnævnte besvarelse har
mere end 60 dages gennemsnitlig ventetid på en plejehjemsbolig?”
I ministerens svar af 30. juni 2021 anførtes bl.a.:
”Som
det fremgår af Bolig- og Planstyrelsens besvarelse kan Danmarks
Statistiks opgørelse skabe tvivl om, hvorvidt plejeboliggarantien i
kommunerne Hørsholm, Kerteminde og Ishøj er overholdt i 2019 og 2020.
Jeg vil derfor anmode de tre kommuner om en redegørelse for kommunens
ventetider til en plejebolig.”
Styrelsen anmodede herefter på ministerens vegne de tre kommuner om en
detaljeret redegørelse for kommunernes ventetider i 2019 og 2020 til en
almen plejebolig eller plejehjemsplads (i det følgende omtalt under ét som
en plejebolig).
Af Kerteminde Kommunes svar fremgår det bl.a.,
at ”Ved en nærmere
gennemgang af datagrundlaget for den generelle venteliste for årene 2019
og 2020, må vi konstatere at de data der er leveret til Danmarks Statistik,
ikke er retvisende … Den reviderede gennemgang af ventetiden, viser
store udsving i ventetiden fra måned til måned, men det samlede
gennemsnit for 2019 er 50 dage og 49 dage for 2020, hvilket er noget under
det indberettede gennemsnit til
Side 2 af 2 Danmarks Statistik …
På den
baggrund konkluderer Kerteminde Kommune at have overholdt lov om
almene boliger § 54, ved gennemsnitligt at have tilbudt en bolig eller
[plejehjemsplads] senest to måneder efter opskrivningen på den generelle
venteliste”.
BOLIG- OG PLA NSTYRELS EN
INDENRIGS- OG BOLIGMINISTERIET
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 10: Orientering om tre kommuners ventetider til plejebolig, fra social- og ældreministeren
2/3
Styrelsen bemærker, at det også fremgår af Kerteminde Kommunes svar,
at den gennemsnitlige ventetid i enkelte måneder i 2019 og 2020 har været
over to måneder, hvilket indebærer, at plejeboliggarantien i flere tilfælde
ikke kan have været overholdt. Da det dog også fremgår, at ventetiden i de
senere måneder i 2020 har været faldende og ved udgangen af året var på
under 20 dage gennemsnitligt, finder styrelsen, at der ikke på det
foreliggende grundlag er behov for at undersøge forholdene yderligere i
kommunen. Styrelsen vil dog orientere kommunen om, at
plejeboliggarantien ikke opfyldes ved, at den gennemsnitlige ventetid er
under to måneder.
Af Ishøj Kommunes svar fremgår det bl.a., at nogle få borgere på
ventelisten har takket nej til tilbudte plejeboliger, men stadig har figureret
som omfattet af plejeboliggarantien. Kommunen redegør herudover for de
indsatser, som er iværksat for at reducere ventetiden, herunder etablering
af yderligere to plejeboliger på eksisterende plejehjem og omlægning af
ældreboliger til plejeboliger, aktuelt omlægning af ti ældreboliger til ni
plejeboliger og ét fællesrum.
Styrelsen bemærker, at det fremgår af Danmarks Statistiks hjemmeside, at
den gennemsnitlige ventetid til plejebolig for personer på den generelle
venteliste i Ishøj Kommune var 61 i 2019 og 66 i 2020, og at det ikke kan
udelukkes, at kommunens beslutning om at etablere flere plejeboliger vil
være tilstrækkelig til fremover at overholde garantien. Styrelsen bemærker
i øvrigt, at hvis en ældre afslår et tilbud om en plejebolig, begynder en ny
2-måneders frist, jf. plejehjemsbekendtgørelsens § 6.
Af Hørsholm Kommunes svar fremgår det bl.a., at kommunen har etableret
tre nye plejeboliger pr. den 1. januar 2020, og at forvaltningen har indstillet
til Social- og Seniorudvalget, at otte almene ældreboliger ombygges til
midlertidige plejeboliger. Kommunen anfører også, at der ikke er balance
imellem, hvor mange borgere fra andre kommuner der ønsker at bo i
Hørsholm Kommune (2019:60 og 2020:58), og hvor mange borgere fra
Hørsholm Kommune der ønsker at bo i andre kommuner (2019:34 og
2020:38). Kommunen oplyser i den forbindelse, at kommunen den 19.
oktober 2020 har besluttet, at borgere fra andre kommuner i særlige
tilfælde og undtagelsesvist kan afvises fra at blive optaget på venteliste til
bestemte plejeboliger i kommunen, jf. almenboliglovens § 58 b, stk. 2, og
at kommunen den 17. maj 2021 har forlænget ordningen med yderligere
seks måneder.
Styrelsen forstår Hørsholm Kommunes redegørelse sådan, at ventetiden på
den generelle venteliste er blevet forlænget, fordi et større antal borgere
fra andre kommuner har ansøgt om bestemte plejeboliger, og at kommunen
derfor midlertidigt har valgt ikke at imødekomme alle ansøgninger fra
borgere i andre kommuner. På baggrund heraf finder styrelsen det mest
hensigtsmæssigt at afvente, hvilken betydning denne beslutning og
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 10: Orientering om tre kommuners ventetider til plejebolig, fra social- og ældreministeren
3/3
kommunens øvrige tiltag vil have for ventetiden på den generelle
venteliste.
Det er således styrelsens opfattelse, at der ikke aktuelt er behov for at tage
initiativer over for de tre kommuner til at nedbringe ventetiderne.