Skatteudvalget (SAU) Alm. del

Samling: 2021-22

Spørgsmål 794

Vil ministeren redegøre for, hvorfor Motorstyrelsen ikke sikrer sig lovhjemmel, inden man træffer afgørelser om at nægte udbetaling af eksportgodtgørelse? Der henvises til en afsagt dom i en principiel sag om godtgørelse af registreringsafgift. En autoforhandler havde i 2016 søgt om eksportgodtgørelse for en række køretøjer. Autoforhandleren fik dog ikke udbetalt godtgørelsen, da skattemyndighederne var af den opfattelse, at der ikke forelå dokumentation for, at køretøjerne var udført af landet på ansøgningstidspunktet. Østre Landsret gav ikke Skatteministeriet medhold i, at retten til eksportgodtgørelse fortabes, hvis dokumentation for udførsel først foreligger efter det tidspunkt, hvor forhandleren har godkendt månedsangivelsen for den måned, hvori der ansøges om godtgørelse. Landsretten fandt, at den af Skatteministeriet forfægtede fortolkning af reglerne om eksportgodtgørelse krævede sikker hjemmel, og at en sådan sikker hjemmel hverken fremgik af ordlyden af de relevante bestemmelser i registreringsafgiftsloven eller forarbejderne til disse (Kilde: Ny dom fra Østre Landsret underkender Motorstyrelsens praksis om godtgørelse af registreringsafgift – Bachmann Partners (bachmann-partners.dk)
Dato: 21-09-2022
Status: Ikke besvaret
Emne: motorkøretøjer
Dokumentdato: 21-09-2022
Modtaget: 21-09-2022
Omdelt: 21-09-2022

Spm. om, hvorfor Motorstyrelsen ikke sikrer sig lovhjemmel, inden man træffer afgørelser om at nægte udbetaling af eksportgodtgørelse, til skatteministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version