Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del Spørgsmål 748
Offentligt
2614474_0001.png
Skatteudvalget
Til:
Dato:
Skatteministeren
26. august 2022
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SAU alm. del
Spørgsmål 748
Skatteministeren nævner i sit svar på SAU alm. del – spørgsmål 421, at reglen om
lagerbeskatning af investorerne ved investering i et investeringsselskab er en værnsregel,
der skal sikre, at investorerne ikke ved at foretage kollektiv investering i værdipapirer
via en juridisk enhed skal kunne komme uden om den løbende beskatning af afkastet,
der gælder for investorer, der investerer i værdipapirer direkte. Kan ministeren bekræfte,
at der allerede findes en værnsregel under OECD/G20 Base Erosion and Profit Shifting
Project (BEPS), der altid kan træde i kraft, hvis man har en mistanke om skattesnyd, og
dermed vil kunne forhindre skattesnyd i de nævnte tilfælde?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Louise Schack Elholm (V) og Troels Ravn (S).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgerne på [email protected], [email protected]
og til [email protected].
På udvalgets vegne
Anne Paulin
formand
1/1