Skatteudvalget (SAU) Alm. del

Samling: 2021-22

Spørgsmål 445

Efter selskabsskattelovens § 8 B kan man ikke forøge sin anskaffelsessum ved en koncernintern skattefri overdragelse af afskrivningsberettigede aktiver, henholdsvis koncernintern overdragelse af goodwill eller andre immaterielle aktiver, der er oparbejdet af det overdragende selskab. Bestemmelsen anses også at skulle finde anvendelse for andelsbeskattede andelsselskaber, der foretager en koncernintern overdragelse bl.a. af hensyn til EU-retlige regler. Finder selskabsskattelovens § 8 B efter ministerens opfattelse tilsvarende anvendelse ved en kommunes skattefri overdragelse af afskrivningsberettigede aktiver til et datterselskab ejet af kommunen, jf. at SEL § 8 B gælder for erhvervelse af afskrivningsberettigede aktiver fra et koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og er der tilsvarende EU-retlige aspekter forbundet hermed? Til baggrund henvises til højesteretsdom i SKM2018.635, hvor en kommunes overdragelse af afskrivningsberettigede aktiver til et datterselskab anses for en koncernintern transaktion omfattet af ligningslovens § 2 og til skatterådsafgørelser i SKM2020.56 og SKM2007.817, hvor henholdsvis en kommune og en selvejende institution anses for det ultimative moderselskab og koncernforbundet med sine datterselskaber efter kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Spørgsmålet henviser til, at kommuner tilsyneladende efter praksis godt kan foretage en skattefri opskrivning af afskrivningsberettigede aktiver ved overdragelse til et datterselskab, mens andelsbeskattede andelsselskaber ikke kan.
Dato: 29-03-2022
Status: Endeligt besvaret
Emne: selskabsskatter

Endeligt svar

Dokumentdato: 12-05-2022
Modtaget: 12-05-2022
Omdelt: 12-05-2022

SAU alm. del - svar på spm. 445 om skattefri overdragelse af afskrivningsberettigede aktiver, fra skatteministeren

SAU alm. del - endeligt svar på spm. 445 (pdf-version)
Html-version

Foreløbigt svar

Dokumentdato: 26-04-2022
Modtaget: 26-04-2022
Omdelt: 26-04-2022

SAU alm. del - svar på spm. 445 om skattefri overdragelse af afskrivningsberettigede aktiver, fra skatteministeren

SAU alm. del - foreløbigt svar på spm. 445 (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 29-03-2022
Modtaget: 29-03-2022
Omdelt: 29-03-2022

Spm. om skattefri overdragelse af afskrivningsberettigede aktiver, til skatteministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version