Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1741235_0001.png
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 461: Spm. om, hvad er ministerens holdning til, at flere unavngivne betjente udtaler sig om dårlige prioriteringer og dårligt arbejdsmiljø, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 461 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvad
er ministerens holdning til, at flere unavngivne betjente
udtaler sig om dårlige prioriteringer og dårligt arbejdsmiljø i
bogen »Den 9. kreds
politiet indefra« af Kristian Brårud Lar-
sen, og hvad mener ministeren om, at de pågældende betjente
mener, at det er nødvendigt at være anonyme og dermed ikke
tør stå frem og drøfte emner offentligt?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har i anledning af spørgsmålet indhentet en udta-
lelse fra Nordsjællands Politi, der har oplyst følgende:
”Den
omhandlede bog baserer sig i udgangspunktet på
tilkendegivelser fra ganske få (2) navngivne personer,
der tidligere har været ansat i Nordsjællands Politi. Bo-
gen, der efter sit indhold forholder sig kritisk til en række
ledelsesmæssige forhold og prioriteringer i Nordsjæl-
lands Politi forud for udgivelsen i januar 2016, refererer
endvidere tilkendegivelser fra et antal anonyme personer,
der angivelig har eller har haft tilknytning til politikred-
sen.
I forhold hertil skal det indledningsvis understreges, at
det er en ledelsesmæssig ret og pligt at foretage de for-
nødne strategiske valg og prioriteringer, hvilket ikke kan
undgå lejlighedsvis at skabe utilfredshed hos medarbej-
dergrupper, der hellere så en anden prioritering af opga-
veløsningen.
Nordsjællands Politi finder det imidlertid beklageligt, så-
fremt medarbejdere i kredsen finder anledning til at ytre
sig anonymt om forhold vedrørende politikredsens over-
ordnede prioriteringer og ledelsesmæssige dispositioner,
idet politikredsens ledelse lægger vægt på en fordomsfri
dialog mellem medarbejdere og ledelse og på at inddrage
medarbejdere og faglige organisationer i løsningen af
væsentlige spørgsmål for politikredsens ledelse og drift.
Disse hensyn tilgodeses bl.a. gennem årlige medarbej-
derudviklingssamtaler, hvor temaer om trivsel, udvikling
og arbejdsmæssige forhold tages op. På tilsvarende måde
drøftes jævnligt en række væsentlige og overordnede te-
maer i kredsens samarbejdsudvalg, ligesom der som ud-
gangspunkt på ugebasis holdes personalemøder i afde-
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 461: Spm. om, hvad er ministerens holdning til, at flere unavngivne betjente udtaler sig om dårlige prioriteringer og dårligt arbejdsmiljø, til justitsministeren
linger og på stationer, hvor der er plads til dialog mellem
ledelse og medarbejdere om arbejdsrelaterede forhold, og
hvor også politikredsens øverste ledelse jævnligt delta-
ger.”
Rigspolitiet kan henholde sig til udtalelsen.
Rigspolitiet kan supplerende oplyse, at offentligt ansatte
li-
gesom andre borgere
er beskyttet af grundlovens og menne-
skerettighedskonventionens bestemmelse om ytringsfrihed.
Ansatte i politiet kan således deltage i den offentlige debat og
fremsætte personlige meninger og synspunkter
også om em-
ner vedrørende eget ansættelsesområde. De ansatte må dog i
lighed med andre borgere ikke fremsætte udtalelser, der er
ærekrænkende, ligesom de heller ikke må udtale sig om tavs-
hedsbelagte oplysninger. Desuden må de ikke ytre sig i en
urimelig grov eller utilbørlig form.
Ansatte i politiet har således adgang til at ytre sig. Såfremt der
er risiko for, at offentligheden fejlagtigt vil kunne opfatte udta-
lelserne som udtryk for ansættelsesmyndighedens synspunkter,
skal medarbejderen dog præcisere, at pågældende ikke ytrer
sig på myndighedens vegne. Det bemærkes i den forbindelse,
at offentlige ansattes ytringsfrihed endvidere er et område, der
har Folketingets Ombudsmands bevågenhed.
Rigspolitiet kan i øvrigt ikke genkende billedet af, at det er
nødvendigt for politiets medarbejdere at være anonyme, og at
de dermed ikke tør stå frem og drøfte emner offentligt”
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 460
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
3