REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 461: Spm. om, hvad er ministerens holdning til, at flere unavngivne betjente udtaler sig om dårlige prioriteringer og dårligt arbejdsmiljø, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Spørgsmål nr. 461 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Hvad

er ministerens holdning til, at flere unavngivne betjente

udtaler sig om dårlige prioriteringer og dårligt arbejdsmiljø i

bogen »Den 9. kreds

–

politiet indefra« af Kristian Brårud Lar-

sen, og hvad mener ministeren om, at de pågældende betjente

mener, at det er nødvendigt at være anonyme og dermed ikke

tør stå frem og drøfte emner offentligt?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet har i anledning af spørgsmålet indhentet en udta-

lelse fra Nordsjællands Politi, der har oplyst følgende:

”Den

omhandlede bog baserer sig i udgangspunktet på

tilkendegivelser fra ganske få (2) navngivne personer,

der tidligere har været ansat i Nordsjællands Politi. Bo-

gen, der efter sit indhold forholder sig kritisk til en række

ledelsesmæssige forhold og prioriteringer i Nordsjæl-

lands Politi forud for udgivelsen i januar 2016, refererer

endvidere tilkendegivelser fra et antal anonyme personer,

der angivelig har eller har haft tilknytning til politikred-

sen.

I forhold hertil skal det indledningsvis understreges, at

det er en ledelsesmæssig ret og pligt at foretage de for-

nødne strategiske valg og prioriteringer, hvilket ikke kan

undgå lejlighedsvis at skabe utilfredshed hos medarbej-

dergrupper, der hellere så en anden prioritering af opga-

veløsningen.

Nordsjællands Politi finder det imidlertid beklageligt, så-

fremt medarbejdere i kredsen finder anledning til at ytre

sig anonymt om forhold vedrørende politikredsens over-

ordnede prioriteringer og ledelsesmæssige dispositioner,

idet politikredsens ledelse lægger vægt på en fordomsfri

dialog mellem medarbejdere og ledelse og på at inddrage

medarbejdere og faglige organisationer i løsningen af

væsentlige spørgsmål for politikredsens ledelse og drift.

Disse hensyn tilgodeses bl.a. gennem årlige medarbej-

derudviklingssamtaler, hvor temaer om trivsel, udvikling

og arbejdsmæssige forhold tages op. På tilsvarende måde

drøftes jævnligt en række væsentlige og overordnede te-

maer i kredsens samarbejdsudvalg, ligesom der som ud-

gangspunkt på ugebasis holdes personalemøder i afde-

linger og på stationer, hvor der er plads til dialog mellem

ledelse og medarbejdere om arbejdsrelaterede forhold, og

hvor også politikredsens øverste ledelse jævnligt delta-

ger.”

Rigspolitiet kan henholde sig til udtalelsen.

Rigspolitiet kan supplerende oplyse, at offentligt ansatte

–

li-

gesom andre borgere

–

er beskyttet af grundlovens og menne-

skerettighedskonventionens bestemmelse om ytringsfrihed.

Ansatte i politiet kan således deltage i den offentlige debat og

fremsætte personlige meninger og synspunkter

–

også om em-

ner vedrørende eget ansættelsesområde. De ansatte må dog i

lighed med andre borgere ikke fremsætte udtalelser, der er

ærekrænkende, ligesom de heller ikke må udtale sig om tavs-

hedsbelagte oplysninger. Desuden må de ikke ytre sig i en

urimelig grov eller utilbørlig form.

Ansatte i politiet har således adgang til at ytre sig. Såfremt der

er risiko for, at offentligheden fejlagtigt vil kunne opfatte udta-

lelserne som udtryk for ansættelsesmyndighedens synspunkter,

skal medarbejderen dog præcisere, at pågældende ikke ytrer

sig på myndighedens vegne. Det bemærkes i den forbindelse,

at offentlige ansattes ytringsfrihed endvidere er et område, der

har Folketingets Ombudsmands bevågenhed.

Rigspolitiet kan i øvrigt ikke genkende billedet af, at det er

nødvendigt for politiets medarbejdere at være anonyme, og at

de dermed ikke tør stå frem og drøfte emner offentligt”

Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 460

(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.