KOMMISSIONEN ORIENTERER NR. 18
Kontakt, tidligere orienteringer og aktindsigt
Undersøgelseskommissionen om SKAT skal fortsat opfordre personer, som måtte være i besiddelse
af relevant viden for kommissionens undersøgelse, til at rette henvendelse til kommissionen. Der
henvises til hjemmesiden
her.
Kommissionen offentliggør løbende orienteringer om kommissionens undersøgelse og fremdriften i
kommissionens arbejde samt korte nyheder.
Kommissionen har på nuværende tidspunkt offentliggjort Orientering nr. 1 - 18.
Orienteringerne og nyhederne kan ses på hjemmesiden.
Offentligheden har vist betydelig interesse for kommissionens arbejde, bl.a. i form af forespørgsler
og anmodninger om aktindsigt. Det følger af lov om undersøgelseskommissioner og
granskningskommissioner, at kommissionen ikke er omfattet af offentlighedsloven. Kommissionen
videresender derfor som udgangspunkt aktindsigtsanmodninger til den relevante myndighed.
Derudover kan kommissionen henvise til de orienteringer mv., der allerede er tilgængelige på
kommissionens hjemmeside.
Ændring i kommissionens sammensætning
Professor, dr.jur. Søren Højgaard Mørup har meddelt Justitsministeriet, at han ønsker at trække sig
fra hvervet som medlem af kommissionen, efter at han af Dommerudnævnelsesrådet den 19.
november 2021 er blevet indstillet til prøvevotering i Højesteret.
Justitsministeren har på den baggrund den 26. november 2021 afbeskikket Søren Højgaard Mørup
som medlem af kommissionen og udpeget suppleant i kommissionen, professor emeritus, dr.jur.
Karsten Revsbech, som nyt medlem af kommissionen.
Materialeindhentning
Henset til den seneste tids medieomtale om udlevering af sms’er mv. har kommissionen besluttet at
rette henvendelse til Skattestyrelsen og de ministerier, som har udleveret materiale til
kommissionen. Der henvises til Orientering nr. 17
her.