Resumé af forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, opkrævningslo-
ven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Nedsættelse af ren-
tekompensation i sager om refusion af udbytteskat m.v., udvidelse af an-
vendelsesområdet for forrentning m.v. ved tilbagebetaling af kildeskat-
ter, justering af bemyndigelsesbestemmelse for indeholdelse af udbytte-
skat med nedsat sats samt harmonisering af tidspunktet for rentebereg-
ning ved opkrævning af skatter og afgifter i visse situationer m.v.)
Den danske stat har store udgifter til rentekompensation til især udenlandske virksomhe-
der og personer som følge af en ophobning af sager om refusion af udbytteskat. For at
begrænse statens udgifter på et område, hvor staten i forvejen har lidt store tab som følge
af formodet svindel, foreslår regeringen derfor at nedsætte rentesatsen for rentekompen-
sation fra 4,8 pct. til 3,4 pct. i sager, hvor selskaber og personer anmoder om refusion af
udbytteskat.
Der skal være tillid til skattevæsenet, og derfor er det vigtigt, at skattereglerne er rimelige,
og at der er konsekvenser for dem, der ikke overholder reglerne. Derfor foreslås det at
gøre op med nogle uhensigtsmæssige renteregler, der indebærer, at virksomheder, som
ikke angiver skatter og afgifter korrekt og til tiden, rentemæssigt stilles bedre end virk-
somheder, der har angivet korrekt og rettidigt, men ikke kan betale. Virksomheder, der
ikke overholder disse regler, skal modsat de virksomheder, der efterlever reglerne, ikke
betale renter tilbage i tid, men først når der er gået 14 dage, efter at Skatteforvaltningen
har rejst kravet over for virksomheden.
Samtidig foreslås det, at der gøres op med urimeligheden i, at personer og selskaber m.v.,
der ikke har oplyst Skatteforvaltningen om deres skattepligt, i nogle situationer ikke skal
betale renter tilbage i tid, når skattepligten efterfølgende konstateres. Personer og selska-
ber m.v. med en kendt skattepligt skal derimod betale renter tilbage i tid af en restskat,
der skyldes, at Skatteforvaltningen ikke havde kendskab til en skattepligtig indkomst.
Det foreslås derfor, at der i begge situationer med uhensigtsmæssige renteregler sker en
renteharmonisering, så der i alle tilfælde skal betales renter tilbage i tid.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2022, dog således at visse af renteharmo-
niseringselementerne først vil få virkning fra et fra et senere tidspunkt, der fastsættes i en
bekendtgørelse. Dette skyldes, at ændringerne er komplicerede at systemunderstøtte.
Lovforslaget vurderes at medføre administrative omkostninger på 15,9 mio. kr. i perioden
2022-2027. Lovforslaget skønnes samlet set at medføre et merprovenu efter tilbageløb og
adfærd på 245 mio. kr. om året, når alle forslagets delelementer er trådt fuldt i kraft.
17. december 2021
J.nr. 2020-4493