SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 95: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Nedsættelse af rentekompensation i sager om refusion af udbytteskat m.v., udvidelse af anvendelsesområdet for forrentning m.v. ved tilbagebetaling af kildeskatter, justering af bemyndigelsesbestemmelse for indeholdelse af udbytteskat med nedsat sats samt harmonisering af tidspunktet for renteberegning ved opkrævning af skatter og afgifter i visse situationer m.v.)

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del Bilag 95
Offentligt

UDKAST

Skatteudvalget 2021-22

SAU Alm.del - Bilag 95

Offentligt

Skatteministeriet

J.nr. 2020-4493

Udkast

Forslag

til

Lov om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, selskabsskat-

teloven og forskellige andre love

(Nedsættelse af rentekompensation i sager om refusion af udbytteskat

m.v., udvidelse af anvendelsesområdet for forrentning m.v. ved tilbagebe-

taling af kildeskatter, justering af bemyndigelsesbestemmelse for indehol-

delse af udbytteskat med nedsat sats samt harmonisering af tidspunktet for

renteberegning ved opkrævning af skatter og afgifter i visse situationer

m.v.)

§1

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 28. april 2021, som æn-

dret bl.a. ved § 2 i lov nr. 788 af 4. maj 2021og § 5 i lov nr. 1179 af 8. juni

2021 og senest ved § 2 i lov nr. 1181 af 8. juni 2021, foretages følgende

ændringer:

§ 61, stk. 2,

indsættes som

3. pkt.:

»Af restskat og procenttillæg efter 1. pkt. beregnes en rente svarende til ren-

ten i opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbe-

gyndt måned fra den 1. september i året efter indkomståret og indtil udskriv-

ningsdatoen, hvis den skattepligtige ikke rettidigt har opfyldt sin oplys-

ningspligt efter skattekontrollovens § 2.«

§ 61, stk. 3, 1. pkt.,

stk. 5, 1. pkt.,

ændres »(2010-niveau) med« til:

»(2010-niveau), med«.

§ 61, stk. 4, 1. pkt.,

indsættes efter »stk. 3 med«: »renter og«.

§ 61, stk. 5, 1. pkt.,

indsættes efter »stk. 2«: », renter efter stk. 2«.

§ 62 B

ophæves.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 95: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Nedsættelse af rentekompensation i sager om refusion af udbytteskat m.v., udvidelse af anvendelsesområdet for forrentning m.v. ved tilbagebetaling af kildeskatter, justering af bemyndigelsesbestemmelse for indeholdelse af udbytteskat med nedsat sats samt harmonisering af tidspunktet for renteberegning ved opkrævning af skatter og afgifter i visse situationer m.v.)

UDKAST

§ 65, stk. 1, 1. pkt.,

ændres », 13 eller 14« til: »eller følger af stk. 12, jf.

dog stk. 13«.

§ 65, stk. 6, 5. pkt.,

indsættes efter »herunder«: »for så vidt angår 1., 3.

og 4. pkt. regler«.

§ 65, stk. 13,

ændres »Stk. 13« til: »Stk. 12«.

§ 67, stk. 6, 1. pkt.,

udgår »eller 12«.

10.

§ 69 B, stk. 1, 1. pkt.,

affattes således:

»Er der modtaget udbytte, royalty eller renter, hvori der efter §§ 65-65 D er

indeholdt kildeskat, som overstiger den endelige skat, tilbagebetales beløbet

inden 6 måneder fra told- og skatteforvaltningens modtagelse af anmodning

om tilbagebetaling.«

11.

§ 69 B, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »0,4 procentpoint« til: »0,2833 procent-

point«.

12.

§ 69 B, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

»1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse i situationer, der er omfattet af § 67,

stk. 1, 2 og 6.«

§2

I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 6. maj 2019, som æn-

dret senest ved § 2 i lov nr. 1182 af 8. juni 2021, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 4, stk. 1, 3. pkt.,

affattes således:

»For betalingen af det skønsmæssigt fastsatte beløb finder betalingsfristen,

der skal anvendes ved en rettidig angivelse eller indberetning, jf. § 2, anven-

delse.«

§ 5

affattes således:

»§ 5.

Hvis en virksomhed ikke har afgivet en både korrekt og rettidig angi-

velse eller indberetning af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., eller hvis et

beløb, der efter § 4, stk. 1, er skønsmæssigt fastsat, ikke svarer til det kor-

rekte beløb, således at virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter

m.v. eller har fået udbetalt for meget i negativt tilsvar eller godtgørelse, skal

UDKAST

virksomheden betale det skyldige beløb. For betalingen af det for lidt betalte

tilsvar af skatter eller afgifter m.v. finder betalingsfristen, der skal anvendes

ved en rettidig angivelse eller indberetning, anvendelse. Kravet på tilbage-

betaling af for meget udbetalt negativt tilsvar eller godtgørelse forfalder til

betaling straks ved udbetalingen af det negative tilsvar eller godtgørelsen.

Stk. 2.

Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, eller afreg-

ningsperioden eller den dag, som tilsvaret vedrører, ikke fastsættes på

grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen

fastsætte tilsvaret eller den afregningsperiode eller dag, som tilsvaret vedrø-

rer, skønsmæssigt. Hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb som

negativt tilsvar eller godtgørelse og størrelsen af det beløb, som virksomhe-

den derfor skal tilbagebetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhe-

dens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen tilsvarende fastsætte be-

løbet skønsmæssigt. Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse for

betalingen af henholdsvis tilsvaret efter 1. pkt. og beløbet efter 2. pkt.«

§ 16 c, stk. 6, 1. pkt.,

udgår »forfaldne«.

§3

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 251 af 22. februar 2021, som

ændret senest ved § 1 i lov nr. 1181 af 8. juni 2021, foretages følgende æn-

dringer:

§ 30, stk. 1,

indsættes som

2.-4. pkt.:

»For selskaber, foreninger m.v., der ikke rettidigt har opfyldt deres oplys-

ningspligt efter skattekontrollovens § 2, forrentes restskatten og tillægget

efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, pr. påbegyndt måned fra den

1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved forskudt indkomstår

fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte

indkomstår træder i stedet for, og til og med den måned, hvori opkrævningen

udskrives. Renten kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst. Udskrives opkrævningen efter den 1. november i kalenderåret ef-

ter indkomståret eller ved forskudt indkomstår efter den 1. november i ka-

lenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet

for, forfalder de beløb, der opkræves, til betaling den 1. i den måned, der

følger efter udskrivningen af opkrævningen.«

§ 30, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 29 B, stk. 4,«: »samt renter efter

3. pkt.«

UDKAST

§ 30, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »

§ 29 B, stk. 5

,«: »samt renter efter 3.

pkt.«

§ 30, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 7,«: »tillæg efter § 29 B, stk. 4, og

renter efter 6. pkt.«

§ 30, stk. 3,

indsættes som

7. pkt.:

»For selskaber, foreninger m.v., for hvilke der ikke rettidigt er givet oplys-

ning til told- og skatteforvaltningen efter §§ 5 og 7, forrentes restskatten og

tillægget efter opkrævningsloven § 7, stk. 1, jf. stk. 2, pr. påbegyndt måned

fra den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved forskudt ind-

komstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det

forskudte indkomstår træder i stedet for, og til og med den måned, hvori

opkrævningen udskrives. Renten kan ikke fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst.«

§4

I chokoladeafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1446 af 21. juni 2021,

som ændret ved § 5 i lov nr. 1728 af 27. december 2018 og § 8 i lov nr. 1240

af 11. juni 2021, foretages følgende ændring:

§ 29, stk. 2,

indsættes efter »varerne«: »senest 14 dage efter påkrav«.

§5

I lystfartøjsforsikringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2019 af 14. de-

cember 2020, foretages følgende ændringer:

§ 7, stk. 2,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Afgiften betales til told- og skatteforvaltningen inden udløbet af angivel-

sesfristen efter 1. pkt.«

§ 10

affattes således:

»§ 10.

Hvis en forsikringstager, jf. § 3, stk. 8, ikke har afgivet en både kor-

rekt og rettidig angivelse, således at forsikringstageren har betalt for lidt i

afgift, finder opkrævningslovens § 5 tilsvarende anvendelse.«

§6

UDKAST

I motoransvarsforsikringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2153 af 14.

december 2020, foretages følgende ændring:

§ 9

ophæves.

§7

I spiritusafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 504 af 21. april 2020, som

ændret ved § 2 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, foretages følgende ændringer:

§ 35

indsættes som

2. pkt.:

»Virksomheden afkræves afgiften af de nævnte varer til betaling senest 14

dage efter påkrav.«

§ 36, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »varerne«: »senest 14 dage efter på-

krav«.

§8

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. april 2022.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1, 3 og 4, og § 3, nr. 1, 4 og 5, har virkning, hvis årsopgø-

relsen udskrives den 1. oktober 2022 eller senere.

Stk. 3.

Skatteministeren fastsætter regler om, fra og med hvilken dag op-

krævningslovens § 4, stk. 1, 3. pkt., som affattet ved § 2, nr. 1, har virkning.

Indtil opkrævningslovens § 4, stk. 1, 3. pkt., som affattet ved § 2, nr. 1, har

virkning, jf. 1. pkt., gælder, hvad der bestemmes i opkrævningslovens § 4,

stk. 1, 3. pkt., som denne bestemmelse er affattet før affattelsen ved denne

lovs § 2, nr. 1.

Stk. 4.

Opkrævningslovens § 5, som affattet ved § 2, nr. 2, har fra og med

den 1. april 2022 virkning for

udbytteskat, renteskat og royaltyskat m.v. efter kildeskattelovens

§§ 65-65 D,

2) situationer, hvor en virksomhed indgiver sin første angivelse efter

angivelsesfristen for afregningsperioden, men inden en foreløbig

fastsættelse efter opkrævningslovens § 4 er foretaget,

3) situationer, hvor en virksomhed har indgivet sin første angivelse

rettidigt, hvorefter virksomheden ændrer den tidligere angivelse

til et højere beløb efter angivelsesfristen for afregningsperioden,

men inden sidste rettidige betalingsdato og inden en foreløbig

fastsættelse efter opkrævningslovens § 4 er foretaget,

UDKAST

4) situationer, hvor en virksomhed indgiver sin første angivelse efter

angivelsesfristen for afregningsperioden, men inden sidste retti-

dige betalingsdato og inden en foreløbig fastsættelse efter op-

krævningslovens § 4 er foretaget, og

5) situationer, hvor en virksomhed efter at have været drevet uregi-

streret registreres med tilbagevirkende kraft og dermed for sent

indgiver sin første angivelse.

Stk. 5.

Skatteministeren fastsætter regler om, fra og med hvilken dag § 2,

nr. 2, har virkning for andre krav og situationer end de i stk. 4 nævnte. Skat-

teministeren kan herunder bestemme, at § 2, nr. 2, skal have virkning fra

forskellige tidspunkter for de enkelte krav, situationer og systemer, som skal

reguleres af og understøtte anvendelsen af bestemmelsen. Indtil § 2, nr. 2,

har virkning, jf. 1. og 2. pkt., gælder, hvad der bestemmes i opkrævningslo-

vens § 5, som denne bestemmelse er affattet før affattelsen ved denne lovs

§ 2, nr. 2.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Forrentning af krav efter foreløbige fastsættelser fra udløbet af sidste

rettidige betalingsdag ved en rettidig angivelse eller indberetning af skatter

og afgifter m.v.

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Skatteministeriets overvejelser

3.1.3. Den foreslåede ordning

3.2. Forrentning af krav efter efterangivelser og for sene angivelser fra ud-

løbet af sidste rettidige betalingsdag, der skal anvendes ved en rettidig an-

givelse eller indberetning af skatter og afgifter m.v.

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Skatteministeriets overvejelser

3.2.3. Den foreslåede ordning

3.3. Rente af restskat på første årsopgørelse for selskaber og foreninger m.v.

ved manglende overholdelse af oplysningspligten

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Skatteministeriets overvejelser

3.3.3. Den foreslåede ordning

3.4. Rente af restskat på personers første årsopgørelse ved manglende over-

holdelse af oplysningspligten

UDKAST

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Skatteministeriets overvejelser

3.4.3. Den foreslåede ordning

3.5. Udvidelse af anvendelsesområdet for forrentning m.v. ved tilbagebeta-

ling af kildeskatter

3.5.1. Gældende ret

3.5.2. Skatteministeriets overvejelser

3.5.3. Den foreslåede ordning

3.6. Nedsættelse af renten ved forsinket tilbagebetaling af udbytte-, royalty-

og renteskat

3.6.1. Gældende ret

3.6.2. Skatteministeriets overvejelser

3.6.3. Den foreslåede ordning

3.7. Justering af bemyndigelsesbestemmelse for indeholdelse af udbytteskat

med nedsat sats

3.7.1. Gældende ret

3.7.2. Skatteministeriets overvejelser

3.7.3. Den foreslåede ordning

3.8. Justering af regel om, hvornår en kreditsaldo ikke udbetales fra skatte-

kontoen

3.8.1. Gældende ret

3.8.2. Skatteministeriets overvejelser

3.8.3. Den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

UDKAST

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Den danske stat har store udgifter til rentekompensation til især udenlandske

virksomheder og personer som følge af en ophobning af sager om refusion

af udbytteskat. For at begrænse statens udgifter på et område, hvor staten i

forvejen har lidt store tab som følge af formodet svindel, foreslår regeringen

derfor at nedsætte rentesatsen for rentekompensation, og at dette skal gælde

i alle sager, hvor selskaber m.v. og personer anmoder om refusion af udbyt-

teskat m.v.

Der skal være tillid til skattevæsenet, og derfor er det vigtigt, at skattereg-

lerne er rimelige, og at der er konsekvenser for dem, der ikke overholder

reglerne. Derfor foreslås det at gøre op med nogle uhensigtsmæssige rente-

regler, der indebærer, at virksomheder, som ikke angiver skatter og afgifter

korrekt og til tiden, rentemæssigt stilles bedre end virksomheder, der har

angivet korrekt og rettidigt, men ikke kan betale. Virksomheder, der ikke

overholder disse regler, skal modsat de virksomheder, der efterlever reg-

lerne, ikke betale renter tilbage i tid, men først når der er gået 14 dage, efter

at Skatteforvaltningen har rejst kravet over for virksomheden.

Samtidig foreslås det, at der gøres op med urimeligheden i, at personer og

selskaber m.v., der ikke har oplyst Skatteforvaltningen om deres skattepligt,

i nogle situationer ikke skal betale renter tilbage i tid, når skattepligten ef-

terfølgende konstateres. Personer og selskaber m.v. med en kendt skattepligt

skal derimod betale renter tilbage i tid af en restskat, der skyldes, at Skatte-

forvaltningen ikke havde kendskab til en skattepligtig indkomst.

Det foreslås derfor, at der i begge situationer med uhensigtsmæssige rente-

regler sker en renteharmonisering, så der i alle tilfælde skal betales renter

tilbage i tid.

UDKAST

2. Lovforslagets baggrund

I forbindelse med sagskomplekset om formodet svindel med refusion af ud-

bytteskat blev sagsbehandlingen af anmodninger om refusion af udbytteskat

sat i bero ultimo 2015. Selv om sagsbehandlingen blev genoptaget fra marts

2016 for sager, der var fuldt kontrolleret, har der ophobet sig en sagspukkel

på ca. 93.000 sager pr. 1. december 2021. Sagspuklen stiger, da sagstilgan-

gen p.t. overstiger Skatteforvaltningens kapacitet for at behandle sagerne.

De fleste udenlandske investorer er efter en særlig regel i kildeskattelovens

§ 69 B aktuelt berettiget til at modtage 4,8 pct. i rente årligt af det beløb,

som de har krav på at få refunderet, hvis sagsbehandlingen varer længere

end 6 måneder. Sagspuklen medfører betydelige renteudgifter for staten og

forventes at stige yderligere i de kommende år. Alene i 2021 forventes en

rentetilskrivning på ca. 270 mio. kr.

Visse udenlandske investorer er imidlertid ikke omfattet af den ovennævnte

bestemmelse, f.eks. investorer i de såkaldte TIEA-lande (Tax Exchange In-

formation Agreement). De er i stedet p.t. berettigede til at modtage 7,65 pct.

i rente årligt, hvis den tilbageholdte udbytteskat overstiger den endelige

skat, og sagsbehandlingen varer længere end 30 dage.

På baggrund heraf foreslås det, at den særlige regel i kildeskattelovens § 69

B udvides til at omfatte alle situationer, hvor der er indeholdt for meget ud-

bytteskat m.v. Dette indebærer, at investorer først opnår rentekompensation,

hvis ikke der er sket udbetaling af refusionsbeløbet senest 6 måneder fra

anmodningen. Dog foreslås det, at den særlige regel i kildeskattelovens § 69

B ikke skal finde anvendelse på de situationer, hvor der efter gældende reg-

ler ikke er krav på forrentning, eller hvor der efter gældende regler sker en

modregning af udbytteskatten i enten slutskatten eller indkomstskatten. For-

slaget vil endvidere betyde, at Skatteforvaltningen i alle situationer, hvor der

anmodes om tilbagebetaling, vil få mulighed for at afbryde udbetalingsfri-

sten og dermed forrentningen, hvis modtagerens forhold hindrer kontrol af,

om modtageren reelt er den udbetalingsberettigede. Skatteforvaltningen vil

desuden i alle tilfælde få mulighed for at stille krav om sikkerhedsstillelse,

forinden udbetalingen foretages.

Herudover foreslås det, at rentesatsen for den nævnte rentekompensation

nedsættes fra 4,8 pct. årligt til 3,4 pct. årligt for at begrænse statens tab på

disse sager om refusion af udbytteskat m.v.

UDKAST

Virksomheder, der ikke overholder deres forpligtelse til at indberette eller

angive kildeskatter og afgifter korrekt og til tiden, betaler først rente, når der

ikke er sket betaling inden for en frist på 14 dage fra modtagelsen af en

opkrævning. Modsat betaler virksomheder, der foretager rettidig indberet-

ning eller angivelse, men ikke indbetaler beløbet, rente »tilbage i tid«, nem-

lig fra udløbet af betalingsfristen for indberetningen eller angivelsen. For-

skellen i renteperioden betyder, at virksomhederne ikke har incitament til at

indberette eller angive kildeskatter og afgifter korrekt og til tiden.

Skatteministeren orienterede den 24. juni 2020 Skatteudvalget om, at Skat-

testyrelsen i 42 såkaldte »gennemstrømningssager« om kildeskat af udbyt-

ter, renter og royalties har truffet afgørelser om opkrævning af renter for i

alt ca. 4,5 mia. kr. baseret på en forkert anvendelse af rentereglen i opkræv-

ningslovens § 5, jf. SAU Alm. del - Bilag 374 (offentligt), folketingsåret

2019-20. Sagerne omhandler kildeskat på udbytter, renter og royalties, der

betales til f.eks. et selskab, der er skattemæssigt hjemmehørende i EU, fordi

beløbet kanaliseres videre til en retmæssig ejer, der er skattemæssigt hjem-

mehørende i et land uden for EU/EØS, som ikke har indgået en dobbeltbe-

skatningsaftale med Danmark. Det blev fejlagtigt lagt til grund, at de ikke-

indeholdte kildeskatter vedrørende betalinger af udbytte m.v. kunne kræves

forrentet med virkning fra det tidspunkt, hvor indbetaling af den indeholdte

kildeskat skulle være foretaget, såfremt der havde været foretaget korrekt

indeholdelse af kildeskat.

På baggrund heraf foreslås det, at der i alle tilfælde skal ske forrentning fra

udløbet af den betalingsfrist, der skal anvendes ved en rettidig indberetning

eller angivelse. Dette betyder, at der sker en renteharmonisering, hvor virk-

somheder, som ikke overholder deres forpligtelse til at indberette eller an-

give kildeskatter og afgifter korrekt og til tiden, ikke længere opnår nogen

rentemæssig fordel i forhold til virksomheder, som korrekt og rettidigt har

indberettet eller angivet et skatte- eller afgiftstilsvar, men blot ikke kan be-

tale.

Konstateres det efter tidspunktet for skatteansættelsen vedrørende et ind-

komstår, at et selskab m.v. eller en person har haft (fuld eller begrænset)

skattepligt til Danmark, vil Skatteforvaltningen foretage en skatteansættelse

for det eller de enkelte indkomstår, hvor skattepligten ikke har været kendt.

I årsopgørelsen for de enkelte indkomstår, hvor der har været skattepligt,

opkræves den skyldige skat som restskat. Restskatten forrentes ikke tilbage

i tid, da der efter gældende regler ikke er hjemmel til at beregne rente fra det

UDKAST

tidspunkt, hvor skattepligten opstod, men først fra det tidspunkt, hvor skat-

tepligten blev fastslået.

I sagskomplekset med de såkaldte »Panama Papers« kom det f.eks. frem, at

nogle virksomheder havde en klar og tydelig skattepligt til Danmark, selv

om de i længere perioder havde ageret, som om dette ikke var tilfældet. De

pågældende virksomheder fik efteropkrævet de skyldige skatter m.v. (rest-

skatter), men der blev ikke opkrævet renter tilbage i tid af restskatterne.

På baggrund heraf foreslås det, at der indføres hjemmel til at kunne beregne

renter »tilbage i tid« på samme måde, som det i dag er muligt, når der ud-

skrives en ændret opgørelse til en person eller et selskab m.v. Dermed sker

der en renteharmonisering i forhold til personer og selskaber m.v., der har

en kendt skattepligt, men hvor en skattepligtig indkomst først konstateres

efter udskrivningen af den første årsopgørelse.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Forrentning af krav efter foreløbige fastsættelser fra udløbet af sid-

ste rettidige betalingsdag ved en rettidig angivelse eller indberetning af

skatter og afgifter m.v.

3.1.1. Gældende ret

Efter opkrævningslovens § 1, stk. 1, gælder opkrævningsloven for opkræv-

ning af skatter og afgifter, som virksomheder, selskaber, fonde eller forenin-

ger m.v. er eller skulle have været registreret for hos Skatteforvaltningen,

medmindre der er fastsat særlige regler i anden lovgivning eller EU-forord-

ninger. Pligten til at være registreret for en given skat eller afgift er fastsat i

lovgivningen om den pågældende skat eller afgift. F.eks. følger registre-

ringspligten for punktafgifterne af bestemmelser i de enkelte punktafgifts-

love, mens pligten til at være registreret for indeholdelse af kildeskat (f.eks.

A-skat og udbytteskat m.v.) findes i kildeskattelovens § 85 og § 16 i be-

kendtgørelse nr. 2104 af 23. november 2021 om kildeskat, ligesom pligten

til at være registreret for moms følger af momslovens § 47. I opkrævnings-

lovens § 1, stk. 2, er det bestemt, at i de tilfælde, der er nævnt i § 9 (om visse

varemodtagere) og § 10 a (om skattepligtige borgeres eventuelle hæftelse

ved køb af ydelser eller varer sammen med ydelser hos erhvervsdrivende),

gælder loven, i det omfang det er fastsat i §§ 9 og 10 a. I de tilfælde, der er

nævnt i § 16, gælder kapitel 5, § 8, stk. 1, nr. 4, § 12, stk. 5, og § 13 tillige

betalinger vedrørende andet end skatter og afgifter. Opkrævningslovens reg-

ler kan desuden i større eller mindre omfang gælde opkrævningen af en skat

eller afgift, ved at der i den pågældende lov henvises til bestemmelser i op-

krævningsloven, jf. opkrævningslovens § 1, stk. 3.

UDKAST

Efter opkrævningslovens § 2, stk. 1, 1. pkt., er afregningsperioden kalender-

måneden. Hvor der i anden lovgivning er henvist til afgiftsperioden, svarer

dette til afregningsperioden, jf. 2. pkt. For hver afregningsperiode og for

hver skat eller afgift m.v. skal der ifølge 3. pkt. indgives en angivelse med

de oplysninger, som følger af reglerne i den enkelte skatte- og afgiftslov. 3.

pkt. finder ifølge 4. pkt. dog ikke anvendelse, for så vidt angår indeholdt A-

skat og arbejdsmarkedsbidrag, som skal indberettes til indkomstregisteret,

og indeholdt udbytteskat, som skal indberettes efter skatteindberetningslo-

vens § 29.

Afregningsperioden kan være fraveget i de enkelte skatte- og afgiftslove, jf.

opkrævningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt. For moms er det f.eks. i momslovens

§ 57 fastsat, at afregningsperioden er måneden for virksomheder, hvis de

samlede momspligtige leverancer overstiger 50 mio. kr. årligt, og for virk-

somheder med momspligtige leverancer på samlet mellem 50 mio. kr. og 5

mio. kr. er afregningsperioden kvartalet, mens virksomheder, hvis samlede

momspligtige leverancer ikke overstiger 5 mio. kr., har første og andet

halvår af kalenderåret som afregningsperioder.

Efter opkrævningslovens § 2, stk. 2, 1. pkt., er angivelsesfristen for punkt-

afgifterne, der er nævnt i opkrævningslovens bilag 1, liste A, den 15. i må-

neden efter afregningsperioden. For indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbi-

drag er angivelsesfristen den 10. i måneden efter den måned, som indkom-

sten vedrører, jf. § 2, stk. 2, 2. pkt., med henvisning til bilag 1, liste B. I

januar måned skal disse angivelser dog først indgives den 17. januar, jf. § 2,

stk. 2, 3 pkt. For store virksomheder er angivelsesfristen vedrørende inde-

holdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag den sidste bankdag i den måned, som

indkomsten vedrører, jf. § 2, stk. 6. En virksomhed anses for stor, hvis det

samlede tilsvar af enten arbejdsmarkedsbidrag eller A-skat for en 12-måne-

ders periode regnet fra oktober 2 år før kalenderåret til og med september i

året før kalenderåret overstiger henholdsvis 250.000 kr. eller 1 mio. kr. For

andre afgifter kan angivelsesfristen være fastsat i den pågældende afgiftslov.

For momspligtige virksomheder, der afregner månedligt, er angivelsesfri-

sten den 25. i måneden efter afgiftsperiodens udløb, idet angivelsen for juni

dog skal foretages senest 1 måned og 17 dage efter afgiftsperiodens udløb,

jf. momslovens § 57, stk. 2. For virksomheder, der afregner moms kvartals-

vis eller halvårligt, er angivelsesfristen den 1. i den tredje måned efter af-

regningsperiodens udløb, jf.§ 57, stk. 3 og 4.

UDKAST

Et krav på skatter og afgifter stiftes typisk på det tidligste tidspunkt, hvor

kravet kan konstateres og opgøres. Hvis der eksempelvis er tale om moms,

vil stiftelsestidspunktet være den 1. dag i måneden efter afregningsperioden,

jf. momslovens § 56, stk. 1, 1. og 2. pkt., hvorefter virksomheder for hver

afgiftsperiode skal opgøre den udgående og den indgående afgift, og for-

skellen mellem den udgående og den indgående afgift er virksomhedens af-

giftstilsvar. Dette stiftelsestidspunkt vil også gælde, hvor kravet fastsættes

ved en foreløbig fastsættelse, da afgørelsen om den foreløbige fastsættelse

har til formål skønsmæssigt at fastsætte størrelsen på det krav, der vil være

stiftet, medmindre virksomheden efterfølgende indgiver en angivelse eller

indberetning, der indebærer, at der ikke er stiftet noget krav mod virksom-

heden, dvs. en såkaldt 0-angivelse. Hvis der er tale om indeholdt A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag, vil stiftelsestidspunktet være tidspunktet for udbeta-

lingen af A-indkomsten, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1, og det vil tilsva-

rende skulle anses som stiftelsestidspunktet, hvis kravet på A-skat og ar-

bejdsmarkedsbidrag fastsættes foreløbigt.

Efter opkrævningslovens § 2, stk. 4, forfalder skatter og afgifter (tilsvaret)

til betaling den 1. i den måned, hvor angivelsen skal indgives, og tilsvaret

skal indbetales senest samtidig med angivelsesfristens udløb, jf. dog stk. 6.

I stk. 6, 1. pkt., bestemmes, at for store virksomheder forfalder indeholdt A-

skat og arbejdsmarkedsbidrag i kalenderåret til betaling den sidste hverdag

(bankdag) i den måned, som indkomsten vedrører. Sidste rettidige angivel-

ses- og betalingsdag er ifølge 4. pkt. forfaldsdagen.

Det fremgår af opkrævningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., at hvis Skatteforvalt-

ningen efter angivelsesfristens udløb ikke har modtaget angivelse for en af-

regningsperiode, kan Skatteforvaltningen fastsætte virksomhedens tilsvar af

skatter og afgifter m.v. foreløbigt til et skønsmæssigt beløb. Tilsvarende

gælder efter 2. pkt., hvis indkomstregisteret eller Skatteforvaltningen efter

udløbet af fristen for indberetning for en afregningsperiode ikke har modta-

get indberetning af indeholdte beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt. I 3. pkt.

er det bestemt, at tilsvaret skal betales senest 14 dage efter påkrav. Bestem-

melsen udgør en undtagelse til udgangspunktet i opkrævningslovens § 2,

stk. 4, om, at den sidste rettidige betalingsdag følger angivelsesfristen for

beløbet.

Formålet med en foreløbig fastsættelse af tilsvaret er dels at fremtvinge en

angivelse eller indberetning, der er baseret på reelle tal fra virksomheden, i

stedet for at skulle lægge Skatteforvaltningens skøn til grund og dels at sikre

sig et grundlag for tvangsinddrivelse af det foreløbigt fastsatte tilsvar.

UDKAST

Hvis en virksomhed, der er registreret for at skulle afregne en skat eller en

afgift løbende for hver angivelsesperiode, ikke overholder fristen for at ind-

give angivelse eller indberette om skatter og afgifter, kan Skatteforvaltnin-

gen som nævnt ovenfor fastsætte det beløb, som virksomheden skønnes at

være pligtig at betale, jf. opkrævningslovens § 4, stk. 1. Dette sker i praksis

ud fra et skøn baseret på virksomhedens tidligere angivelser eller indberet-

ninger. Beløbet beregnes efter praksis automatisk og fastsættes som ud-

gangspunkt som et gennemsnit af virksomhedens seneste fire indberetninger

for den pågældende afgift. For virksomheder, der afregner moms halvårligt,

fastsættes momsen på baggrund af de seneste to indberetninger.

Virksomheden modtager en meddelelse om den foreløbige fastsættelse i

virksomhedens e-boks og pålægges samtidig en afgift på 800 kr. pr. afgift

pr. afregningsperiode, der bliver foreløbigt fastsat, jf. opkrævningslovens §

4, stk. 2. Foretages der en foreløbig fastsættelse for både A-skat og arbejds-

markedsbidrag, betales dog kun en afgift pr. afregningsperiode.

Det foreløbigt fastsatte tilsvar opkræves med en betalingsfrist på 14 dage,

der løber fra opkrævningen. Betales beløbet inden for 14-dages fristen, jf.

opkrævningslovens § 4, påløber der ikke renter, hvorimod der ved mang-

lende betaling påløber renter efter udløbet af 14-dages fristen.

Betales et beløb, der opkræves efter opkrævningslovens regelsæt, ikke inden

betalingsfristens udløb, skal virksomheden betale renter af beløbet efter ren-

tesatsen i opkrævningsloven, jf. opkrævningslovens § 7. Renten, der er må-

nedlig, men beregnes dagligt, er fastsat til basisrenten i opkrævningslovens

§ 7, stk. 2, med et månedligt tillæg på 0,7 procentpoint. Basisrenten udgør

p.t. 0 pct., hvilket svarer til en rentesats på p.t. 8,4 pct. årligt.

Skatter og afgifter omfattet af opkrævningslovens § 1, stk. 1 og 2, opkræves

over skattekontoen, jf. opkrævningslovens § 16, nr. 1. Efter opkrævningslo-

vens § 1, stk. 1, opkræves skatter og afgifter, hvor der i lovgivningen er

fastsat en pligt til at være registreret hos eller anmeldt til Skatteforvaltnin-

gen, efter opkrævningslovens regler. Rentesatsen på skattekontoen udgøres

af basisrenten med et tillæg på 0,7 procentpoint, hvilket i 2021 svarer til en

årlig rente på 8,4 pct. På skattekontoen sker opkrævningen efter et saldo-

princip, hvor der af en debetsaldo beregnes en daglig rente, der tilskrives

månedligt og lægges oven i saldoen, hvorved der beregnes rentes rente, hvil-

UDKAST

ket giver en højere rente, jo mere betalingsfristen overskrides, jf. opkræv-

ningslovens § 16 c, stk. 1, hvorefter debetsaldoen forrentes efter § 7, stk. 1,

jf. stk. 2, med daglig beregning og månedlig tilskrivning.

Krav på ind- og udbetalinger registreres på skattekontoen fra det tidspunkt,

hvor der er sket angivelse heraf, eller hvor kravene med sikkerhed kan op-

gøres, jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 3. Når en angivelse eller indberet-

ning modtages, vil det angivne eller indberettede beløb således blive regi-

streret på skattekontoen. Krav på indbetalinger fra virksomheder påvirker

(debiteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra den seneste rettidige betalingsdag

for beløbet, som er sammenfaldende med angivelses- og indberetningsfri-

sten, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 4. Betales en debetsaldo ikke på den

dag, hvor debetsaldoen opstår, beregnes der renter fra den følgende dag, jf.

opkrævningslovens § 16 c, stk. 1. En virksomhed, der rettidigt indgiver en

angivelse eller indberetning, men ikke betaler beløbet senest på sidste retti-

dige betalingsdag – som er identisk med den dag, hvor kravet debiteres sal-

doopgørelsen, jf. ovenfor – vil derfor skulle betale renter fra udløbet af be-

talingsfristen, det vil sige den betalingsfrist, der gælder for den pågældende

afregningsperiode.

Tilsvaret i henhold til en foreløbig fastsættelse efter opkrævningslovens § 4,

stk. 1, for en afregningsperiode debiteres skattekontoens saldo med rente-

virkning fra udløbet af sidste rettidige betalingsdag, som er 14 dage efter

påkrav. Det betyder, at hvis en virksomhed indbetaler det foreløbigt fastsatte

beløb senere end 14 dage efter, at virksomheden har modtaget meddelelse

om den foreløbige fastsættelse, skal virksomheden betale renter fra den 15.

dag. Skatteforvaltningen beregner således ikke renter af tilsvaret fastsat ved

den foreløbige fastsættelse med virkning fra udløbet af betalingsfristen for

de pågældende afregningsperioder.

Indgiver virksomheden efterfølgende en angivelse eller indberetning, vil det

angivne eller indberettede beløb erstatte det skønsmæssigt fastsatte beløb.

Har det skønsmæssigt fastsatte beløb været for højt eller for lavt fastsat i

forhold til den efterfølgende angivelse eller indberetning fra virksomheden,

betyder det, at morarenteberegningen er sket på baggrund af en saldo, der

har været enten for høj eller for lav. I sådanne tilfælde med en efterfølgende

angivelse eller indberetning korrigeres der efterfølgende for, at der har været

beregnet rente af en enten for højt eller for lavt fastsat debetsaldo. Hensigten

er således, at der på skattekontoen skal foretages, hvad der kan betegnes som

en fuld »tilbagerulning«. Det vil sige, at den hidtidige skønsmæssige fast-

UDKAST

sættelse og de hertil knyttede beregnede renter helt slettes. Det korrekte be-

løb indsættes efter Skatteforvaltningens praksis med virkning tilbage i tid,

dvs. med den oprindelige betalingsfrist, der gælder for afregningsperioden,

og der beregnes herefter renter af dette beløb fra dette tidspunkt. Den be-

skrevne praksis er baseret på pkt. 3.8 om skønsmæssige fastsættelser i lov-

forslaget til lov nr. 513 af 7. juni 2006, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg

A, L 205 som fremsat, side 6565 f.

Når en virksomhed indgiver en angivelse eller indberetning efter at have

modtaget en foreløbig fastsættelse for en given afregningsperiode, behand-

les virksomhedens angivelse eller indberetning således efter praksis på

samme måde som en almindelig rettidig angivelse eller indberetning, og der

foretages renteberegning tilbage fra sidste rettidige betalingsdag for tilsvar

vedrørende den pågældende afregningsperiode, jf. opkrævningslovens § 2,

stk. 4, og rentebestemmelserne i §§ 7 og 16 c.

De almindelige regler om genoptagelse af en skatte- og afgiftsansættelse i

skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32 gælder også for foreløbige fastsættel-

ser, og genoptagelsesfristen løber fra udløbet af fristen for indgivelse af an-

givelse eller indberetning for den pågældende periode. En foreløbig fastsæt-

telse bliver således endelig, når genoptagelsesreglerne ikke længere mulig-

gør en ændring af den foreløbige fastsættelse. Afløses den foreløbige fast-

sættelse inden for genoptagelsesfristen af en angivelse eller indberetning fra

virksomheden, vil dette beløb erstatte det foreløbigt fastsatte beløb. Der-

imod gælder genoptagelsesreglerne i skatteforvaltningsloven ikke for kilde-

skatter, dvs. A-skat, udbytteskat, royaltyskat og renteskat m.v. I

SKM2010.814.LSR fandt Landsskatteretten, at et selskabs pligt til at inde-

holde A-skat af arbejdsindlejede personer og selskabets hæftelse for mang-

lende betaling af skat ikke omfattes af fristreglerne. Dette blev begrundet

med, at der ikke er tale om »foretagelse eller ændring af en ansættelse af

indkomst- eller ejendomsværdiskat«. De almindelige forældelsesregler efter

forældelsesloven finder derfor som udgangspunkt anvendelse i forhold til

kildeskatter. Krav afledt af et fastsat afgiftstilsvar forældes efter reglerne i

forældelsesloven, jf. skatteforvaltningslovens § 34 a. Krav, der er afledt af

ansættelser, der er foretaget inden forældelsesfristens udløb, forældes dog

tidligst 1 år efter, at Skatteforvaltningen har givet meddelelse om afgørelsen.

Det følger af § 2, stk. 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, at

fordringer kan overdrages til inddrivelse, når betalingsfristen er overskredet

og sædvanlig rykkeprocedure forgæves er gennemført. Efter § 2, stk. 4, un-

UDKAST

derretter fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren op-

kræver fordringen, skriftligt skyldneren, inden kravet overdrages til inddri-

velse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, medmindre det ikke er muligt

at foretage underretning, eller underretning må antages at medføre en væ-

sentlig forringelse af muligheden for at opnå dækning. Efter opkrævnings-

lovens § 16 c, stk. 4, skal Skatteforvaltningen udsende et rykkerbrev, hvis

en debetsaldo overstiger 5.000 kr. Betales beløbet ikke inden den frist, der

er fastsat i rykkerbrevet, kan beløbet overgives til inddrivelse hos restance-

inddrivelsesmyndigheden.

3.1.2. Skatteministeriets overvejelser

Betalingsfristen på 14 dage, når en virksomheds tilsvar fastsættes skøns-

mæssigt gennem en foreløbig fastsættelse efter opkrævningslovens § 4, stk.

1, indebærer som nævnt ovenfor, at virksomheden alene skal betale renter

fra udløbet af fristen på de 14 dage, hvis tilsvaret ikke betales. Dermed stilles

en virksomhed, der ikke opfylder sin pligt til rettidig angivelse eller indbe-

retning og derfor foreløbigt får tilsvaret fastsat skønsmæssigt, rentemæssigt

bedre end en virksomhed, der rettidigt angiver eller indberetter, men ikke

kan betale tilsvaret, idet en sådan virksomhed skal betale renter tilbage i tid

med virkning fra udløbet af den oprindelige betalingsfrist, som gælder for

afregningsperioden, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 4. Reglerne har således

en dårlig incitamentsstruktur, idet der ved en foreløbig fastsættelse først vil

påløbe renter ved udløbet af betalingsfristen på 14 dage.

3.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at renter af krav, der fastsættes skønsmæssigt ved en foreløbig

fastsættelse efter opkrævningslovens § 4, stk. 1, skal beregnes fra udløbet af

den ordinære sidste rettidige betalingsdag, der gælder for afregningsperio-

den. Dette opnås ved at fjerne betalingsfristen på 14 dage efter påkrav i op-

krævningslovens § 4, stk. 1, 3. pkt. Det foreslås således, at det af § 4, stk. 1,

3. pkt., skal fremgå, at betalingsfristen, der skal anvendes ved en rettidig

angivelse eller indberetning, skal finde anvendelse for betalingen af det

skønsmæssigt fastsatte beløb. Renterne opkræves med virkning fra denne

sidste rettidige betalingsdag, og til betaling sker. Med foretagelsen af en fo-

reløbig fastsættelse ændres der ikke på, hvornår kravet er stiftet, idet kravet

stiftes den 1. dag i måneden efter afregningsperioden, eller hvornår kravet

forfalder, idet kravet forfalder den 1. i måneden, hvor angivelse skal indgi-

ves, og betaling skal ske, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 4.

UDKAST

Med den foreslåede ændring opnås en rentemæssig sidestilling med, hvad

der allerede i dag gælder, hvor en virksomhed rettidigt indgiver en indberet-

ning eller angivelse, men undlader at betale beløbet.

Med forslaget bliver rentereglerne ens for virksomheder, der angiver til ti-

den eller angiver efter at have modtaget en foreløbig fastsættelse, men ikke

betaler tilsvaret, og virksomheder, der ikke angiver og får fastsat tilsvaret

foreløbigt af Skatteforvaltningen.

Forslaget om at ændre sidste rettidige betalingsdag for krav fastsat i henhold

til en foreløbig fastsættelse, således at sidste rettidige betalingsdag altid er

sammenfaldende med angivelses- og betalingsfristen for den pågældende

angivelsesperiode, vil således i øvrigt betyde en lettelse i inddrivelsesadmi-

nistrationen af foreløbigt fastsatte krav, der oversendes til inddrivelse i det

nye inddrivelsessystem, PSRM, idet stamdata derved bliver ens for ordinære

angivelser og foreløbige fastsættelser, idet PSRM ikke kan understøtte æn-

dringer i stamdata.

Med fremrykningen af sidste rettidige betalingsdag for et foreløbigt fastsat

beløb vil sidste rettidige betalingsdag være overskredet allerede på det tids-

punkt, hvor kravet oprettes på skattekontoen. Oversendelse til inddrivelse

kræver imidlertid overholdelse af reglerne i § 2, stk. 3 og 4, i lov om inddri-

velse af gæld til det offentlige, hvoraf følger, at der skal gennemføres ryk-

kerprocedure og skriftlig underretning af skyldneren inden oversendelse til

inddrivelse. Ligeledes skal Skatteforvaltningen konstatere, at debetsaldoen

overstiger 5.000 kr. og rykke for beløbet, inden oversendelse til inddrivelse

kan ske. Foreløbige fastsættelser er udtryk for en afgørelse, og vejlednings-

pligten medfører, at det skal nævnes i afgørelsen, at der påløber rente på

kravet fra sidste rettidige betalingsdag, der gælder ved rettidig angivelse og

betaling.

Når en foreløbig fastsættelse foretages, vil tilsvaret således med en rente-

mæssig virkning tilbage i tid blive debiteret skattekontoens saldoopgørelse

fra og med den sidste rettidige betalingsdag, der gælder for den pågældende

afregningsperiode, således at der beregnes renter fra udløbet af denne dato.

Ændringen sker dog af gode grunde i nutid, hvorfor det eller de krav, som

debetsaldoen består af, tidligst vil kunne sendes til inddrivelse, når der ikke

er sket betaling af beløbet ifølge debetsaldoen – der vil skulle overstige

5.000 kr. – inden for den frist, der i medfør af opkrævningslovens § 16 c,

stk. 4, fastsættes i et rykkerbrev til virksomheden.

UDKAST

Den foreslåede ændring vil betyde, at der ikke længere vil være forskel på

sidste rettidige betalingsdag i situationen, hvor en virksomhed, efter at der

er truffet afgørelse om foreløbig fastsættelse, afgiver en angivelse eller ind-

beretning, og sidste rettidige betalingsdag i situationen, hvor den foreløbige

fastsættelse ikke afløses af en angivelse eller indberetning. I henhold til

praksis for førstnævnte situation foretages der renteberegning tilbage fra

sidste rettidige betalingsdag for tilsvar vedrørende den pågældende afreg-

ningsperiode, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 4, og rentebestemmelserne i

§§ 7 og 16 c. Den beskrevne praksis er baseret på pkt. 3.8 om skønsmæssige

fastsættelser i lovforslaget til lov nr. 513 af 7. juni 2006, jf. Folketingsti-

dende 2005-06, tillæg A, L 205 som fremsat, side 6565 f.

Det foreslås, at regelændringen skal træde i kraft den 1. april 2022, jf. lov-

forslagets § 8, stk. 1. Det foreslås dog i lovforslagets § 8, stk. 3, 1. pkt., at

skatteministeren skal fastsætte regler om, fra og med hvilken dag regelæn-

dringen i opkrævningslovens § 4, stk. 3, 1. pkt., skal have virkning.

Det skyldes behovet for at sikre den nødvendige systemmæssige understøt-

telse af regelændringen. Det er således uklart, hvornår de nødvendige sy-

stemtilpasninger vil kunne være gennemført.

Det foreslås endvidere i lovforslagets § 8, stk. 3, 2. pkt., at indtil regelæn-

dringen skal have virkning, jf. 1. pkt., skal der gælde, hvad der bestemmes i

opkrævningslovens § 4, stk. 1, 3. pkt., som denne bestemmelse er affattet,

før regelændringen skal have virkning. Indtil virkningstidspunktet vil der i

afgørelser om foreløbige fastsættelser således stadig blive anvendt en beta-

lingsfrist på 14 dage efter påkrav, og der vil først påløbe renter efter udløbet

af 14-dages fristen, hvis der ikke sker betaling.

Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 8.

3.2. Forrentning af krav efter efterangivelser og for sene angivelser fra

udløbet af sidste rettidige betalingsdag, der skal anvendes ved en retti-

dig angivelse eller indberetning af skatter og afgifter m.v.

3.2.1. Gældende ret

Efter opkrævningslovens § 1, stk. 1, gælder opkrævningsloven for opkræv-

ning af skatter og afgifter, som virksomheder, selskaber, fonde eller forenin-

ger m.v. er eller skulle have været registreret for hos Skatteforvaltningen,

medmindre der er fastsat særlige regler i anden lovgivning eller EU-forord-

ninger. Pligten til at være registreret for en given skat eller afgift er fastsat i

lovgivningen om den pågældende skat eller afgift. F.eks. følger registre-

UDKAST

ringspligten for punktafgifterne af bestemmelser i de enkelte punktafgifts-

love, mens pligten til at være registreret for indeholdelse af kildeskat (f.eks.

A-skat og udbytteskat m.v.) findes i kildeskattelovens § 85 og § 16 i be-

kendtgørelse nr. 2104 af 23. november 2021 om kildeskat, ligesom pligten

til at være registreret for moms følger af momslovens § 47. Opkrævnings-

lovens regler kan i større eller mindre omfang gælde opkrævningen af en

skat eller afgift, ved at der i den pågældende lov henvises til bestemmelser

i opkrævningsloven, jf. opkrævningslovens § 1, stk. 3.

I opkrævningslovens § 9, stk. 1, er der fastsat særlige regler for erhvervsdri-

vende, der lejlighedsvist modtager visse afgiftspligtige varer fra EU, men

som ikke skal være autoriseret eller registreret hos Skatteforvaltningen som

registrerede varemodtagere. De kan registreres som midlertidige varemod-

tagere. De skal angive og betale punktafgifterne af varerne senest ved vare-

modtagelsen. Tilsvarende regler er fastsat i opkrævningslovens § 9, stk. 2,

for private, der lejlighedsvist får tilsendt visse afgiftspligtige varer, når de

selv står for forsendelsen af varerne. De skal også angive og betale punktaf-

gifterne af varerne senest ved modtagelsen af varerne. Er det sælgeren, som

forestår forsendelsen, er det sælgeren, som skal betale afgiften og den dan-

ske moms (f.eks. ved internethandel).