December 2021
Flere importerede biler
vurderes korrekt
Lavere fradrag for køretøjers stand har ført til, at
flere importerede biler bliver værdifastsat korrekt i
2021. Det resulterer i, at flere betaler den registre-
ringsafgift, de skal.
Når en bilforhandler vil importere en brugt bil til Danmark, skal værdien af bilen
opgøres, før der kan afregnes korrekt registreringsafgift. Motorstyrelsen har gen-
nem kontroller konstateret, at der blev snydt med vurderingen af bilers stand for
at opnå en lavere registreringsafgift. Der gives et fradrag, hvis en bil vurderes at
være i ”under middel” stand.
I juni 2020 indgik regeringen og Folketingets partier
Aftale om styrkelse af motor-
området.
Et væsentligt initiativ i aftalen var at mindske incitamentet til at snyde
ved at nedsætte fradraget for et køretøjs stand fra 5 til 2 pct. ved import til Dan-
mark.
For en importeret bil i ”under middel” stand til en værdi af 250.000 kr. betyder
ændringen af fradraget, at registreringsafgiften med de nye regler vil være ca.
111.000 kr. mod 107.000 kr. med de gamle regler,
jf. boks 1.
Ændringen trådte i kraft den 1. januar 2021 og har haft en mærkbar effekt. I peri-
oden fra 2017 til 2020 blev ca. 25 pct. af alle de importerede bilers stand vurderet
til ”under middel”. I 1. halvår 2021 er antallet faldet til 9 pct.,
jf. figur 1.
Faldet indi-
kerer, at det lavere fradrag har fået flere til at vurdere bilernes stand korrekt og
dermed betale den korrekte registreringsafgift.
Figur 1. Andelen af køretøjer med en vurdering af bilens stand ”under middel” fra 2017-2021
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
9%
24%
24%
25%
25%
9%
Standsvurderinger
I 1. halvår 2021 er 9 pct. af de brugte
importerede biler blevet indberettet
til at være i ”under middel” stand.
2017
2018
2019
2020
2021*
Kilde: Motorstyrelsen.
Anm.: Tallene for 2021 er for de første seks måneder.