SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Afrapporteringerne fra arbejdsgrupperne nedsat i forbindelse med aftalen om en styrket skattekontrol fra april 2020

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del Bilag 66
Offentligt

Notat

1. december 2021

J.nr. 2020 - 4127

Afrapportering fra arbejdsgruppe om administrative

sanktioner

Som led i aftalen

En styrket skattekontrol

fra april 2020, som blev indgået af alle Folketin-

gets partier, blev der nedsat en arbejdsgruppe i maj 2020, der skulle afdække Skattestyrel-

sens eksisterende sanktionsmuligheder og identificere områder, hvor sanktioner kan skær-

pes. Arbejdsgruppen har afsluttet arbejdet og foreslår, at der er en eksisterende hjemmel,

der kan tages i anvendelse oftere, at der er forslag til ni nye hjemler og seks eksisterende

hjemler, som med fordel kan afskaffes. Nedenfor uddybes arbejdsgruppens anbefalinger,

som vil skulle belyses nærmere i det videre forløb.

Baggrund

I aftalen

En styrket skattekontrol

blev der nedsat en arbejdsgruppe, der skulle foretage en

struktureret gennemgang af eksisterende sanktionshjemler i Skattestyrelsen. Af aftalen

fremgår følgende om arbejdsgruppen:

”Partierne

noterer sig, at Skatteministeriet nedsætter en arbejdsgruppe, der skal foretage en struktureret

gennemgang af eksisterende sanktionshjemler i Skattestyrelsen, herunder identificere områder, hvor brug af

eksisterende sanktioner kan skærpes samt områder, hvor der med fordel kan gives Skattestyrelsen bedre

muligheder for at sanktionere hårdere.”

På baggrund heraf har arbejdsgruppen set på følgende:

1. Områder, hvor brug af eksisterende sanktioner kan skærpes.

2. Områder, hvor Skattestyrelsens sanktionsmuligheder med fordel kan skærpes (nye

sanktionsmuligheder).

3. Mulige afskaffelser af eksisterende lovgivning.

Arbejdsgruppen har været forankret i Skatteministeriets departementet med deltagelse af

Skattestyrelsen. Dertil er også nye sanktionsmuligheder i Motorstyrelsen, Gældsstyrelsen

og Toldstyrelsen blevet undersøgt, da disse styrelser også kan pålægge administrative

sanktioner. Det har givet anledning til en række forslag til nye sanktioner på Motorstyrel-

sen og Gældstyrelsens område.

Nedenfor gennemgås afgrænsningen af sanktioner, som har været anvendt i arbejdet, me-

toden for arbejdet samt arbejdsgruppens resultater.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Afrapporteringerne fra arbejdsgrupperne nedsat i forbindelse med aftalen om en styrket skattekontrol fra april 2020

Definition af sanktioner

Sanktioner forstås som Skatteforvaltningens reaktionsmuligheder mod skatteydernes

manglende overholdelse af gældende love og regler. Sanktioner pålægges fx i forbindelse

med manglende registrering af pligter, manglende opfyldelse af angivelses-/oplysnings-

pligt og manglende opfyldelse af indeholdelsespligt. Sanktioner kan endvidere pålægges i

forbindelse med registrering af en virksomhed, hvor de personer, der reelt står bag virk-

somheden, er kendt for tidligere at have misbrugt pligten til at opkræve og/eller afregne

beløb på det offentliges vegne, hvorved det offentlige er påført et tab. Administrative

sanktioner kan fx være sikkerhedsstillelse, hæftelse, tvangsbøder, foreløbige fastsættelser.

Det vil sige afgørelser om en sanktion, som pålægges, fordi en handlepligt nu eller tidli-

gere ikke er opfyldt. Der er ikke tale om strafferetlige sanktioner.

Ovenstående definition omfatter nogle bestemmelser, der knytter sig til kontrol (fx be-

stemmelser i skattekontrollovens kapitel 8 om administrative retsfølger af den manglende

opfyldelse af en oplysningspligt), men ikke de kontrolbestemmelser, der ikke kan anses

som en reaktionsmulighed (fx bestemmelserne i skattekontrollovens § 53 om indhentelse

af oplysninger efter anmodning).

Det bemærkes, at der i dette arbejde har været fokus på manglende regelefterlevelse og

sanktioner, som kan håndteres på Skatteforvaltningens, særligt Skattestyrelsens, område.

Dette inkluderer ikke sanktioner i straffesager, som Skatteforvaltningen har kompetence

til at afslutte, men det inkluderer de andre administrative sanktioner, der ikke er af straffe-

retlig karakter.

Metode

For at kunne afgøre om der er behov for at ændre en sanktion, skal erfaringerne med an-

vendelsen af sanktionen undersøges. Der er derfor blevet afholdt interviews med alle fag-

områder i Skattestyrelsen for at opnå viden om den eksisterende brug af sanktioner, her-

under afdække forslag til nye sanktioner. Der er således afholdt i alt syv workshops med

udvalgte personaleledere fra hvert fagområde. Workshops er afholdt inden for følgende

segmenter:

•

Små- og mellemstore erhvervsdrivende

–

skat og moms

Små og mellemstore selskaber

–

skat og moms

Virksomhedsregistrering

Opkrævning

Afgifter

Svig

Tredjepartsindberetninger

Derudover er Toldstyrelsen, Motorstyrelsen og Gældsstyrelsen også blevet spurgt, om der

er forslag til nye sanktioner på deres respektive områder. De tre styrelser har således ikke

været en del af arbejdsgruppen og gennemgangen af eksisterende sanktioner,

jf. ovenfor.

Side 2 af 12

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Afrapporteringerne fra arbejdsgrupperne nedsat i forbindelse med aftalen om en styrket skattekontrol fra april 2020

Kortlægning

Skattestyrelsen har på baggrund af en struktureret gennemgang af de ca. 100 love om

skatter og afgifter med tilhørende bekendtgørelser, som Skattestyrelsen administrerer, ud-

arbejdet en oversigt over lovbestemmelser, der indeholder administrative sanktionsmulig-

heder. Det er kun i begrænset omfang muligt at udsøge kvantitative data om, hvilke sank-

tioner der anvendes, og hyppigheden i anvendelsen af sanktionerne. Kortlægningen af

Skattestyrelsens brug af de administrative sanktioner og baggrunden for anvendelsen er

derfor indhentet som kvalitative data gennem interviews i Skattestyrelsens fagområder.

Brugen af Skattestyrelsens administrative sanktionshjemler

De lovgivningsmæssige rammer for pålæg af sanktioner er forskellige fra sanktion til

sanktion. Nogle sanktioner kan pålægges pba. rent objektive kriterier, mens andre kræver

en subjektiv vurdering af den pågældendes handlinger før, at myndighederne kan pålægge

dem. Det betyder også, at den administrative praksis omkring pålæg af sanktioner varierer

meget. Enkelte sanktioner som fx kontrollovstillæg og foreløbige fastsættelser pålægges

automatisk i Skattestyrelsens systemer, så snart de objektive kriterier foreligger, mens an-

dre kræver en mere konkret og manuel sagsbehandling.

For enkelte sanktioner er det muligt at udtrække detaljerede data om antallet og fordelin-

gen af brugen af sanktioner, mens det for andre ikke er muligt, hvorfor det må angives

som skøn pba. interviews.

I henhold til Skattestyrelsens oversigt over lovbestemmelser, der indeholder administra-

tive sanktionsmuligheder, er der som minimum 260 bestemmelser om administrative

sanktioner. Disse bestemmelser er opdelt i følgende hovedkategorier:

•

Tvangsbøder

Kontrollovstillæg, foreløbige fastsættelser, taksationer

Inddragelse af registrering

Kreditbegrænsning

–

forkortet afregning

Sikkerhedsstillelse

Hæftelse

Øvrige sanktioner (fx revisorpålæg)

Interviews er gennemført med udgangspunkt i disse hovedkategorier. Der er således ikke

indhentet data om anvendelse af fx hver enkelt bestemmelse om tvangsbøder eller hæf-

telse. Tabel 1 viser hyppigheden i anvendelsen af sanktionerne i Skattestyrelsen inden for

hovedkategorier.

Side 3 af 12

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Afrapporteringerne fra arbejdsgrupperne nedsat i forbindelse med aftalen om en styrket skattekontrol fra april 2020

Tabel 1. Brugen af Skattestyrelsens sanktionshjemler

Sanktion

Fremrykning af betaling af selskabsskat

Tvangsbøder

Hæftelse

–

punktafgiftsområdet

Revisorpålæg

Sikkerhedsstillelse

–

straffet indenfor 3 år

–

punktaf-

gifter

Konfiskationsbestemmelsen i den såkaldte ”cola-

lovgivning”

Forkortet afregning

–

punktafgifter

Inddragelse af registrering

–

manglende angivelse

og betaling - punktafgifter

Blanketordning i indkomstregisterbekendtgørelsen

Hæftelse - moms

Inddragelse eller nægtelse af registrering

–

(udvi-

det) konkurskarantæne

Sikkerhedsstillelse - igangværende virksomhed

Nægtelse af toldkredit

Forkortet afregning (kreditbegrænsning)

–

registre-

ring af virksomhed

Sikkerhedsstillelse - ikke rettidig betaling, angivelse

eller afgivelse af oplysninger

Nægtelse af registrering

–

potentielle svigsvirksom-

heder

Nægtelse af registrering - manglende sikkerheds-

stillelse

Sikkerhedsstillelse - registrering af virksomhed

Anvendelse

Aldrig

Sjældent

Nogle gange

Ofte

Anvendt 9 gange siden 2013, heraf 3 i 2020

Overførsel af afgiftsbeløb til følgende afgiftsperioder 10-15 sager årligt

305 afgørelser i 2020

338 afgørelser i 2020

359 afgørelser i 2020

825 afgørelser i 2020

927 afgørelser i 2020

1.905 afgørelser i 2020

3.193 afgørelser i 2020

Inddragelse af registrering - foreløbige fastsættelser 7.305 afgørelser i 2020

Kontrollovstillæg

Taksationer

Foreløbige fastsættelser

Kilde: Skattestyrelsen, juni 2021.

Ca. 20.000 afgørelser årligt

Ca. 35.000 afgørelser årligt

Ca. 120.000 afgørelser årligt

Uddybning af sanktioner, som bruges sjældent

Grundet antallet af sanktioner, der er mulige for Skatteforvaltningen at tage i anvendelse,

gennemgås nedenfor alene sanktioner, der anvendes sjældent i Skattestyrelsen samt be-

grundelser herfor.

Fremrykning af betaling af selskabsskat

Skatteforvaltningen har mulighed for at pålægge et selskab at betale selskabsskatten på an-

givelsestidspunktet den 30. juni i det efterfølgende indkomstår frem for den normale be-

talingsfrist den 20. november, hvis selskabet har en væsentlig selskabsskatterestance. Væ-

sentligheden er vurderet til 100.000 kr. Denne sanktion har aldrig været taget i anven-

Side 4 af 12

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Afrapporteringerne fra arbejdsgrupperne nedsat i forbindelse med aftalen om en styrket skattekontrol fra april 2020

delse. Baggrunden herfor er, at sanktionsmuligheden retter sig mod et meget snævert seg-

ment, da den kun finder anvendelse ved en restance på selskabsskat på mere end 100.000

kr. Hertil kommer, at da selskabsskat for et indkomstår opkræves længe efter indkomst-

årets udløb, vil selskabet

–

alt andet lige - have opbygget andre restancer, inden selskabs-

skatten bliver en restance. De øvrige restancer er typisk moms og A-skat, hvor der er en

væsentlig kortere frist fra angivelse til betaling. Det betyder, at når selskabets selskabsskat-

tegæld overstiger 100.000 kr., vil der som hovedregel allerede være igangsat andre tiltag,

hvormed sanktionen fremrykket betaling af selskabsskat overflødiggøres.

Tvangsbøder

Sanktionen indebærer, at Skattestyrelsen kan pålægge en tvangsbøde, fx hvis skatteyderen

ikke fremsender materiale, som styrelsen efterspørger. Tvangsbøder er en særlig form for

administrativ bøde, som bortfalder, hvis skatteyderen på et senere tidspunkt indsender

det efterspurgte materiale.

Sanktionen vurderes i mange tilfælde ikke at være effektiv af to grunde. For det første er

der sjældent et regnskabsgrundlag til stede i de virksomheder, som sanktionen vil være re-

levant for. Det betyder, at det formentlig ikke vil være muligt for virksomheden at frem-

skaffe det materiale, som efterspørges. For det andet vurderes det faktum, at bøden bort-

falder ved indsendelse af materiale, som medvirkende til, at det ikke fungerer som et til-

strækkeligt effektivt middel over for skatteyderen, idet skatteyderen kan spekulere i at ud-

skyde indsendelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at der er vedtaget lovforslag (L 137),

der er trådt i kraft den 1. juli 2021, som giver mulighed for, at skatteydere, der efter gen-

tagne henvendelser ikke indsender materiale, kan modtage bødestraf i form af administra-

tive bødeforelæg. Dette kan medføre en bøde, selvom bøden ikke er betalt på det tids-

punkt, hvor materialet eventuelt indsendes. Denne mulighed gælder imidlertid kun mate-

riale, der skal indsendes efter anmodning, og ikke materiale, der skal indsendes efter en

frist, der er fastsat i lovgivningen. Endelig vurderes det, at Skattestyrelsen i mange tilfælde

kan opnå de ønskede oplysninger ved hjælp af eksisterende værktøjer såsom at efter-

spørge oplysningerne fra tredjemand, fx skatteyderens bank.

Af disse grunde er det Skattestyrelsens vurdering, at der er mere effektive værktøjer til rå-

dighed end tvangsbøder, hvorfor sanktionen kun bør benyttes i helt særlige situationer.

Revisorpålæg

Sanktionen indebærer, at Skattestyrelsen i visse situationer kan pålægge virksomheden at

få en revisor til at udarbejde skatteregnskabet.

Sanktionen vurderes ikke at være effektiv af to grunde. For det første er der sjældent et

regnskabsgrundlag til stede i de virksomheder, som sanktionen vil være relevant for. Det

betyder, at det bliver en meget stor opgave for en revisor at udarbejde et skatteregnskab,

og det bliver derfor uforholdsmæssigt dyrt. For det andet skal Skattestyrelsen lægge ud

for betalingen af revisor og risikerer dermed at stå med omkostningen til revisor i tilfælde

af, at virksomheden lukker inden betaling. Endelig vurderes det, at Skattestyrelsen i

Side 5 af 12

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Afrapporteringerne fra arbejdsgrupperne nedsat i forbindelse med aftalen om en styrket skattekontrol fra april 2020

mange tilfælde kan opnå de ønskede oplysninger ved hjælp af eksisterende værktøjer så-

som at efterspørge oplysningerne fra tredjemand fx skatteyderens bank.

Hæftelse (på punktafgiftsområdet)

Sanktionen indebærer, at der på afgiftsområdet kan pålægges solidarisk hæftelse, hvilket

vil sige, at hæftelsen gælder et hvilket som helst led i handelskæden fra producenten eller

importøren til den forretning, hvori varerne befinder sig. Endvidere gælder et såkaldt ob-

jektivt ansvar, så der ikke skal lægges vægt på, om virksomheden, som har købt varerne

uden afgift, har handlet i god tro, og dermed om virksomheden burde have vidst, at der

ikke var afregnet afgift.

Sanktionen er i mindre grad blevet brugt, da der har været administrativ praksis for, at

Skattestyrelsen skal kunne bevise ond tro hos den pågældende virksomhed. Det er i

mange tilfælde svært at påvise ond tro i denne type sager, hvorfor sanktionen benyttes

sjældent.

Sikkerhedsstillelse

–

straffet inden for tre år

Sanktionen indebærer, at Skattestyrelsen kan pålægge en registreret varemodtager at stille

sikkerhed for afgiftsbetalingen, hvis varemodtageren inden for de seneste tre år er straffet

efter den pågældende afgiftslov. Sanktionen har ikke været anvendt, da der beklageligvis

ikke har været fokus på sanktionen i den nuværende administration af området.

Konfiskationsbestemmelsen i den såkaldte ”cola-lovgivning”

Efter bestemmelsen i visse punktafgiftslove skal der ved grove eller gentagne overtrædel-

ser, der er begået med forsæt til at unddrage afgift, ske konfiskation af de varer, som

overtrædelsen vedrører. Konfiskation kan dog undlades, hvis det unddragne afgiftsbeløb

ved den pågældende overtrædelse ikke overstiger 1.000 kr. Konfiskationen har den konse-

kvens, at afgiftspligten af de konfiskerede varer bortfalder, hvilket tillige har den konse-

kvens, at værnsreglerne om sikkerhedsstillelse og tvangsafmelding

–

der alene aktualiseres,

hvis der er tale om afgiftspligt

–

ikke kan anvendes. Derudover er bestemmelsen ressour-

cetung at administrere.

Forkortet afregning

–

afgifter

Sanktionen indebærer, at Skattestyrelsen for en række skatter og afgifter kan pålægge virk-

somheder forkortet afregning, hvis skatteyderen gentagne gange ikke betaler rettidigt.

Den sjældne anvendelse skyldes primært, at sanktionen ikke er systemunderstøttet og der-

med kræver manuel sagsbehandling. Sanktionen vurderes derfor ikke at være tilstrækkelig

effektiv i forhold til de ressourcer, den forudsættes anvendt til administrationen heraf.

Inddragelse af registrering

–

manglende angivelse og betaling (på punktafgiftsområdet)

Sanktionen indebærer, at Skattestyrelsen kan inddrage virksomhedens registrering, hvis

virksomheden gentagne gange ikke angiver eller betaler rettidigt. Sanktionen kan kun på-

lægges, hvis Skattestyrelsen herefter giver pålæg om sikkerhedsstillelse, og virksomheden

ikke har stillet sikkerheden. Skattestyrelsen vurderer, at sanktionen ikke er effektiv på sit

område, da virksomheder ofte genregistrerer sig kort tid efter med samme personkreds.

Side 6 af 12

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Afrapporteringerne fra arbejdsgrupperne nedsat i forbindelse med aftalen om en styrket skattekontrol fra april 2020

Forslag til ændringer eller afskaffelse af sanktioner

På baggrund af kortlægningen har arbejdsgruppen foretaget en vurdering af potentialet i

eksisterende hjemler, herunder om sanktionsmuligheder kan anvendes i højere grad eller

udgå. Derudover er der foretaget en vurdering af mulige nye eller justerede hjemler. Ne-

denfor gennemgås for det første forslag til øget anvendelse af sanktionsmuligheder, deref-

ter forslag til afskaffelse af sanktioner. Herefter gennemgås nye forslag til sanktioner, her-

under forslag, som vil skulle belyses nærmere i det videre forløb, en række forslag, der er

vedtaget i april 2021, samt forslag der forventes fremsat i december 2021.

Forslag til øget anvendelse

1. Øget anvendelse af eksisterende sanktion vedr. sikkerhedsstillelse, hvis varemodtager er straffet inden

for de seneste tre år

I de seneste år har der ikke været tilstrækkeligt fokus på sanktionsmuligheden,

jf. ovenfor.

Skattestyrelsen vil derfor øge fokus på brugen af sanktionen i sagsbehandlingen. Sanktionen

beskrives nærmere ovenfor i afsnittet om sanktioner, som bruges sjældent.

Forslag til sanktioner, som kan afskaffes

2. Fremrykning af betaling af selskabsskat

Skatteforvaltningen har mulighed for at pålægge et selskab at betale selskabsskatten på an-

givelsestidspunktet den 30. juni i det efterfølgende indkomstår frem for den normale be-

talingsfrist den 20. november, hvis selskabet har en væsentlig selskabsskatterestance.

Sanktionen har aldrig været taget i anvendelse, fordi den retter sig imod et snævert seg-

ment, og opkræves langt tid efter indkomstårets udløb. Selskabet vil alt andet lige have

opbygget andre restancer, ligesom der ofte vil være igangsat andre tiltag, hvorfor sanktio-

nen overflødiggøres. Arbejdsgruppen foreslår derfor, at sanktionen afskaffes.

3. Visse typer af tvangsbøder

Sanktionen opleves,

jf. ovenfor,

ikke som effektiv, og dens formål vurderes bedre dækket af

andre værktøjer. Det er for det første Skattestyrelsens mulighed for at indhente informati-

oner fra tredjeparter som fx banker. For det andet vurderes det, at forslag, der forventes

fremsat i december 2021,

jf. nedenfor,

om at afregistrere virksomheder, der ikke indsender

materiale, vil være et mere effektivt middel til at sikre korrekt skattebetaling. Endvidere er

der vedtaget lovforslag (L 137), som trådte i kraft den 1. juli 2021, om egentlige bøder for

manglende indsendelse af materiale, som kan erstatte tvangsbøder, der kan anvendes i

dag, hvis materiale ikke indsendes,

jf. nærmere herom nedenfor.

Det er imidlertid uklart, om

disse bøder i visse tilfælde vil kunne medføre, at det er relevant at bruge tvangsbøderne

som en forudgående sanktion. Dette vil kunne afdækkes ved evaluering af L 137, som

ventes igangsat efter den 1. juli 2023. Derfor foreslår arbejdsgruppen, at sanktionen helt

eller delvist afskaffes.

4. Revisorpålæg

Sanktionen opleves,

jf. ovenfor,

ikke som effektiv, og dens formål vurderes bedre dækket af

andre værktøjer. Det er for det første Skattestyrelsens mulighed for at indhente informati-

oner fra tredjeparter som fx banker. For det andet vurderes det, at forslaget, der forventes

fremsat til december 2021,

jf. nedenfor,

om at afregistrere virksomheder, der ikke indsender

Side 7 af 12

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Afrapporteringerne fra arbejdsgrupperne nedsat i forbindelse med aftalen om en styrket skattekontrol fra april 2020

materiale,

jf. nærmere herom nedenfor,

vil være et mere effektivt middel til at sikre korrekt

skattebetaling. Derfor foreslår arbejdsgruppen, at sanktionen afskaffes.

Konfiskationsbestemmelsen i den såkaldte ”cola-lovgivning”

Bestemmelsen medfører, at Skatteforvaltningen kan konfiskere varer ved gentagne eller

grove overtrædelser, der er begået med forsæt til at unddrage afgift. Siden bestemmelsen

blev indført, har Fødevarestyrelsen fået flere muligheder for beslaglæggelse af varer, der

ikke opfylder fødevarereglerne. Ofte er der en tæt sammenhæng mellem manglende op-

fyldelse af fødevarebestemmelserne om sporbarhed (dokumentation for hvor varerne er

købt) og manglende afgiftsbetaling (manglende købsfakturaer). I mange af Skattestyrel-

sens sager konfiskerer Fødevarestyrelsen varerne (spiritus, vin, øl og chokolade/slik), og

Skattestyrelsen rejser et afgiftskrav. I tilfælde af manglende pant sker beslaglæggelsen med

hjemmel i miljøbeskyttelsesloven og pantbekendtgørelsen. Det er således næsten kun på

tobaksområdet, hvor Skattestyrelsen anvender hjemlen i toldlovens § 83 til at tilbageholde

varerne som sikkerhed for betaling afgifter mv. Arbejdsgruppen foreslår derfor, at konfi-

skationsbestemmelserne i den såkaldte

”cola-lovgivning” afskaffes eller ændres til en

”kan-bestemmelse”.

6. Afskaffelse af bestemmelse om kreditbegrænsning

Skatteforvaltningen kan i dag pålægge en forkortet afregningsperiode (kreditbegrænsning)

over for virksomheder, der gentagne gange ikke betaler rettidigt. Sanktionen anvendes

ikke i dag, da der også er mulighed for at pålægge sikkerhedsstillelse i disse situationer, og

det vurderes at være en mere effektiv sanktion. Derfor anbefaler arbejdsgruppen at af-

skaffe bestemmelsen om kreditbegrænsning.

7. Afskaffelse af sanktion vedr. pålæg af forkortet afregning for visse afgifter

Sanktionen anvendes sjældent grundet manglende systemunderstøttelse,

jf. ovenfor,

og kræ-

ver manuel sagsbehandling. Sanktionen vurderes ikke at være tilstrækkelig effektiv i for-

hold til de ressourcer, der forudsættes anvendt til administrationen heraf, og anbefales

derfor afskaffet.

Forslag til sanktioner

–

Allerede vedtagne nye sanktioner

I forlængelse af

aftale om en styrket skattekontrol

fra april 2020 er der den 22. april 2021 ved-

taget lovforslag (L 137), der trådte i kraft den 1. juli 2021, og som styrker Skatteforvalt-

ningens sanktionsmuligheder. Loven indebærer, at der indføres udvidede sanktionsmulig-

heder i form af bødestraf og tvangsbøder over for virksomheder, der ikke reagerer på

Skatteforvaltningens anmodninger om oplysninger. Dernæst betyder loven, at Skattefor-

valtningen kan undlade at frigive en sikkerhedsstillelse, hvis der pågår en kontrol af virk-

somheden. Derudover udvider loven mulighederne for at kræve sikkerhedsstillelse af

virksomheder, der antages at blive anvendt af kriminelle bagmænd til at begå organiseret

svig. Endelig udvider loven Skatteforvaltningens sanktionsmuligheder i form af advarsler

og solidarisk hæftelse for momskrav over for virksomheder, der på anden vis deltager i

organiseret svig via momskarruseller med ydelser eller kædesvig.

Side 8 af 12

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Afrapporteringerne fra arbejdsgrupperne nedsat i forbindelse med aftalen om en styrket skattekontrol fra april 2020

Forslag til nye hjemler i kommende lovforslag

Følgende tre forslag til ændring af opkrævningsloven er en del af sanktionstiltag ifm. an-

den etape af regeringens reform af skattekontrollen og vil indgå i et lovforslag, der for-

ventes fremsat i december 2021.

8. Udvidelse af mulighed for at pålægge ledelsen i uregistrerede virksomheder at hæfte for skatter og afgif-

ter samt solidarisk hæftelse for den reelle ledelse af et selskab

Allerede efter gældende regler er der i visse tilfælde mulighed for at pålægge ledelsen i en

uregistreret virksomhed at hæfte for skatter og afgifter, der opstår som følge af den uregi-

strerede virksomhed. Skattestyrelsen oplever imidlertid, at der også i andre tilfælde er

virksomheder, der forsætligt eller groft uagtsomt drives uden registrering. Herudover op-

lever Skattestyrelsen, at der i visse tilfælde er personer, der reelt deltager i den daglige drift

af virksomheder uden registrering, men som ikke formelt er en del af ledelsen.

Det foreslås derfor at udvide Skatteforvaltningens mulighed for at pålægge ledelsen i ure-

gistrerede virksomheder at hæfte for de skatter og afgifter, som ikke afregnes af virksom-

heden. Forslaget indeholder bl.a. en udvidelse af de gældende regler til at omfatte alle ty-

per af uregistreret virksomhed. Herudover foreslås det, at hæftelse også skal kunne pålæg-

ges den, der i fx stråmandskonstruktioner deltager i ledelsen af virksomheden uden at

være registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.

9. Mulighed for nægtelse eller inddragelse af registrering ved manglende indsendelse af materiale

Det opleves som en stor udfordring, at mange virksomheder i dag ikke udarbejder regn-

skab eller smider regnskabsbilag ud tidligere, end det er forudsat i lovgivningen. Det gør

det svært for Skattestyrelsen at foretage en kontrol.

Det foreslås at give Skatteforvaltningen mulighed for at nægte eller inddrage virksomhe-

ders registrering for skatter og afgifter, hvis virksomhederne ikke indsender materiale,

som Skatteforvaltningen har anmodet om, til brug skatte- og afgiftskontrol. Herved øges

incitamentet til at holde styr på regnskab og bilag løbende.

Formålet med at kunne inddrage eller nægte registreringen er, at flere virksomheder skal

imødekomme Skatteforvaltningens anmodninger om materiale. Derudover skal forslaget

sikre, at virksomheder, der ikke imødekommer begæringen, fx fordi de enten ikke har en

reel drift eller indgår i kriminelle aktiviteter, tvangsafmeldes eller nægtes registrering, så

virksomhederne ikke kan fortsætte deres aktiviteter.

10. Skærpede regler om sikkerhedsstillelse

I tillæg til forslaget nævnt ovenfor om nægtelse eller inddragelse af registrering, foreslås

det at skærpe reglerne om sikkerhedsstillelse. Der er bl.a. to forskellige situationer, hvor

skærpede regler om sikkerhedsstillelse kan være relevant.

Det gælder for det første Skatteforvaltningens mulighed for at kræve sikkerhedsstillelse

fra virksomheder, der i ejer- eller ledelseskredsen har en person, der inden for de seneste

Side 9 af 12

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Afrapporteringerne fra arbejdsgrupperne nedsat i forbindelse med aftalen om en styrket skattekontrol fra april 2020

fem år har været i ejer- eller ledelseskredsen i en anden virksomhed, der har forvoldt sta-

ten tab m.v. Med forslaget udvides muligheden, så det ikke længere vil have betydning,

om personen ikke var registreret i Erhvervsstyrelsens it-system til at være en del af ledel-

sen i den anden virksomhed, så længe personen blot reelt deltog i ledelsen af virksomhe-

den. Dermed bliver det uden betydning, om personen fx har anvendt en stråmand til at

skjule sin identitet.

For det andet foreslås det at give Skatteforvaltningen mulighed for at kræve sikkerhed fra

virksomheder, der ønsker at blive registreret for en skat eller en afgift, for hvilken Skatte-

forvaltningen inden for de seneste fem år har inddraget registreringen. For at undgå om-

gåelse af den foreslåede regel foreslås det også at give Skatteforvaltningen mulighed for at

kræve sikkerhed fra virksomheder, der i ejer- eller ledelseskredsen har en person, der in-

den for de sidste fem år har været involveret i en anden virksomhed, der har fået inddra-

get registreringen.

Forslag til nye hjemler

Ud over de tre forslag til ændring af opkrævningsloven, som vil indgå i det lovforslag, der

forventes fremsat i december 2021, er arbejdsgruppen kommet med yderligere fem for-

slag til nye hjemler, der kan overvejes indført. Derudover er Motorstyrelsen og Gældsty-

relsen kommet med forslag til fire nye sanktioner. Forslagene, der vil blive belyst nærmere

i det videre forløb, fremgår nedenfor.

11. Skærpede betingelser for genregistrering

–

manglende angivelse og betaling (Skattestyrelsen)

Skatteforvaltningen har i dag mulighed for at inddrage en virksomheds registrering, hvis

den for flere perioder ikke har angivet oplysninger. Der kan ses på mulighederne for at

indføre en bestemmelse, hvorefter en virksomhed kan nægtes genregistrering, hvis virk-

somheden fortsat ikke har angivet de manglende perioder, som var omfattet af afgørelsen

om inddragelse af registrering. Det kan i tillæg hertil overvejes at gøre det til et krav for

genregistrering, at der også betales tilhørende skatter for de manglende perioder.

12. Tilbageholdelse af udbetalinger (Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen)

Der ses svindel fx i forbindelse med ændringer af forskudsregistrering og ændringer af

årsopgørelser, der kan føre til uberettiget udbetaling af overskydende skat. Der kan ses på

mulighederne for at indføre en eksplicit lovhjemmel til at tilbageholde udbetalinger, hvor

der opstår tvivl om, hvorvidt en konkret borger eller virksomhed opfylder betingelserne

for en aktuel udbetaling. Det kan også være behov for tilbageholdelse, hvis der er mis-

tanke om omfattende eller systematiske fejludbetalinger inden for et sagsområde, eller

hvis man i helt ekstraordinære situationer har behov for at iværksætte et midlertidigt ge-

nerelt udbetalingsstop.

13. Udvidede muligheder for at tvangsafmelde virksomheder fra registrering (Skattestyrelsen)

Skattestyrelsen oplever, at der er virksomheder, der forholder sig taktisk i forhold til sam-

arbejdet med Skattestyrelsen om oplysninger til kontrol. Bl.a. derfor indgår det i det lov-

forslag, der forventes fremsat i december 2021, at virksomheder skal kunne nægtes eller

få inddraget registrering, hvis de ikke indsender materiale til brug for Skatteforvaltningens

Side 10 af 12

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Afrapporteringerne fra arbejdsgrupperne nedsat i forbindelse med aftalen om en styrket skattekontrol fra april 2020

kontrol. Det foreslås, at der fremadrettet ses på yderligere muligheder for at kunne nægte

eller inddrage virksomheders registrering, hvis de ikke efterlever reglerne. Forslaget kan

eventuelt sammentænkes med et initiativ om nægtelse eller inddragelse af registrering ved

forhold, der ikke blot hindrer Skatteforvaltningens kontrolarbejde, men også understøtter,

at der er tale om svigagtige virksomheder, fx hvis virksomheden anvender stråmænd.

14. Offentliggørelse af dårlig angivelsesadfærd på skat.dk (Skattestyrelsen)

Der kan ses på mulighederne for at synliggøre visse virksomheders dårlige regnskabsad-

færd, manglende opfyldelse af oplysningspligter og angivelsesadfærd for offentligheden,

da det forventes at påvirke virksomheder med dårlig angivelsesadfærd i retning mod

bedre angivelsesadfærd. Det kan fx være ved at offentliggøre sammenligningstal, der viser

virksomheder med god og dårlig opførsel og/eller de bedste og de værste brancher, hvad

angår angivelsesadfærd. Det bemærkes, at forslaget kan indebære væsentlige ændringer i

it-systemet og omfang. Forslaget kan skaleres med henblik på at understøtte en imple-

mentering.

15. Mulighed for at beregne tvangsbøder i forhold til antallet af ansatte (Skattestyrelsen)

Det er i forvejen muligt at pålægge virksomheder tvangsbøder ved manglende eller fejlag-

tig indberetning. Men fordi Skatteforvaltningen alene har et retsforhold til den indberet-

ningspligtige, opleves det ikke altid, at Skattestyrelsens pålæg/afgørelser om ændret indbe-

retningspligt slår igennem fra den retligt indberetningspligtige til de facto-indberetteren.

Det skyldes, at den finansielle sektor, men også den almindelige arbejdsgiverindberet-

ningspligtige, anvender enten dataleverandører eller lønbureauer, der i en række tilfælde

forestår indberetningerne, og derfor er de facto-indberetteren. For at sikre at den retligt

indberetningspligtige påtager sig den instruktionsbeføjelse, som den pågældende har over-

for sin dataleverandør, foreslås det, at tvangsbøderne afløses af en mere virksom sank-

tion, nemlig, at tvangsbøden fastsættes i forhold til antallet af ansatte hos den indberet-

ningspligtige.

16. Skærpet ledelsesansvar ved manglende/forkert indberetning ifm. selskabsopløsning (Skattestyrelsen)

Ved opløsning af selskaber ses ofte manglende eller forkert indberetning af moms. Det

foreslås derfor, at der indføres skærpede reaktionsmuligheder, fx i form af hæftelses- eller

bødeansvar for ledelsesmedlemmer i selskaber, der forsætligt eller groft uagtsomt har

undladt eller foretaget forkert indberetning ifm. selskabets ophør.

17. Fratagelse af registrering som selvanmelder (Motorstyrelsen)

I dag ses, at nogle selvanmeldere

–

dvs. virksomheder, der selv kan fastsætte registrerings-

afgiften på køretøjer i Motorregistret

–

overtræder reglerne på området. Det foreslås der-

for, at der indføres en tydeliggørelse af, i hvilke tilfælde Motorstyrelsen kan tage registre-

ringen fra selvanmeldere, der ikke overholder reglerne, som er relateret til registrering af

køretøjer. Fratagelsen skal evt. følges op med et bødeforelæg og en karensperiode, hvor

registreringen ikke kan generhverves.

Side 11 af 12

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Afrapporteringerne fra arbejdsgrupperne nedsat i forbindelse med aftalen om en styrket skattekontrol fra april 2020

18. Karantæne for leasingvirksomheder (Motorstyrelsen)

I dag kan leasingvirksomheder, der har fået frataget deres registrering som selvangiver for

leasingaftaler pga. misbrug mv., lade sig genregistrere umiddelbart efter fratagelsen. Det

medfører risiko for yderligere misbrug. Det foreslås derfor, at leasingvirksomheder, der

har mistet deres registrering pga. misbrug, skal kunne nægtes adgang til genregistrering i

en karensperiode.

19. Fratage virksomheders adgang til straks-ibrugtagning (Motorstyrelsen)

Køretøjer, hvor leasinggiver har søgt om tilladelse til betaling af forholdsmæssig registre-

ringsafgift, kan under visse betingelser tages i brug, før Motorstyrelsen har givet tilladelse

hertil (straks-ibrugtagning). Det foreslås at begrænse muligheden for straks-ibrugtagning

for de virksomheder, som har mistet deres registrering pga. misbrug, fx som følge af

manglende regelefterlevelse. I den periode, hvor straks-ibrugtagning ikke vil være en mu-

lighed, vil virksomheden blive tvunget til at indsende enkeltansøgninger til godkendelse,

hvorved mulighederne for at vejlede og kontrollere virksomhedens adfærd forbedres.

Side 12 af 12