SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 7. december 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del Bilag 57
Offentligt

25. november 2021

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 7. december

2021

1) Revision af pengeoverførselsforordningen

KOM(2021)422

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

2) Enslydende regler for anvendelse af reducerede momssatser i EU

KOM(2018)20

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

3) Fremskridtsrapport på forslag i fit-for-55-pakken (CO

-grænsetilpasningsmekanisme,

energibeskatningsdirektivet, social klimafond)

KOM-dokument foreligger ikke endnu

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

4) Fremskridtsrapport om styrkelse af bankunionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

5) Kommissionens pakke om kapitalmarkedsunionen

–

præsentation af forslag

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

6) Pakke af nye EU-tiltag på hvidvaskområdet

–

fremskridtsrapport

KOM(2021) 420, KOM(2021) 421, KOM(2021) 422, KOM(2021) 423

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

7) Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM(2020)408,

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

8) Det europæiske semester 2022: Kommissionens årlige undersøgelse for bæredygtig vækst,

varslingsrapport og udkast til anbefalinger til euroområdet som helhed

KOM(2021)740, KOM(2021)741, KOM(2021)742

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

9) Det Europæiske Finanspolitiske Råds årsrapport

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

10) Revision af Adfærdskodeksgruppens mandat

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 7. december 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 2 af 25

Dagsordenspunkt 2:

Enslydende regler for anvendelse af reducerede

momssatser i EU

KOM(2018)20

1. Resume

Det slovenske formandskab lægger op til enighed på ECOFIN 7. december 2021 om forslag om

enslydende EU-regler for at anvende reducerede momssatser.

Kommissionen fremsatte 18. januar 2018 et forslag, der skal sikre, at EU-landene har ens mu-

ligheder for at anvende reducerede momssatser, superreducerede momssatser og nulsatser, og at mu-

lighederne gøres mere fleksible.

Forslaget indebærer konkret, at EU-landene

–

ud over den eksisterende forpligtelse til at anvende

en normalsats for moms på minimum 15 pct. og en mulighed for at anvende to reducerede moms-

satser på minimum 5 pct.

–

kan indføre én superreduceret momssats på 0-5 pct. og yderligere én

nulsats. Den superreducerede sats og nulsatsen kan ligesom de reducerede satser alene anvendes på

vare- og ydelsesgrupper, som ikke er opført på en såkaldt negativ liste.

Det slovenske formandskab har senest 15. november 2021 fremsat forslag til et kompromis, som

fastholder muligheden for, at EU-landene ud over en normalsats for moms på minimum 15 pct.

og en mulighed for at anvende to reducerede momssatser på minimum 5 pct.

–

kan indføre én

superreduceret momssats på 0-5 pct. og yderligere én nulsats. Formandskabets kompromis afviger

fra Kommissionens forslag om at erstatte den gældende positive liste med en negativ liste. Kompro-

misforslaget lægger således op til, at den superreducerede sats og nulsatsen ligesom de reducerede

satser alene kan anvendes på et vist antal vare- og ydelsesgrupper, som er opført på en såkaldt

positiv liste.

Forslaget skal ses i lyset af, at Kommissionen ikke længere ser behov for øget harmonisering af

EU-landenes momssatser. Det skyldes den udvidede anvendelse af forbrugslandsmoms, som inde-

bærer, at der betales moms i det EU-land, hvor køber befinder sig, og efter dette lands regler og

satser. Forbrugslandsmoms følger bl.a. af Rådets beslutning af 5. december 2017 om nye fælles

momsregler ifm. elektronisk salg til forbrugere i EU. De nye regler for elektronisk salg (e-handel),

som er trådt i kraft 1. juli 2021, udvider forbrugslandsprincippet og indebærer, at reglerne for

elektronisk handel i højere grad sidestilles med handel i en fysisk butik, hvor der altid betales

moms efter den sats og de regler, som gælder i det EU-land, hvor butikken er beliggende. Reglerne

indebærer bl.a., at fx en tysk virksomhed, som sælger varer og ydelser online til en dansk forbruger,

skal betale dansk moms af salget, hvis virksomhedens samlede salg af varer og ydelser til forbrugere

i andre EU-lande end hjemlandet overstiger 10.000 euro årligt.

ECOFIN drøftede senest sagen 18. juni 2021.

Regeringen finder, at et neutralt momssystem med én momssats bedst sikrer lige konkurrence og

indebærer færrest hhv. administrative omkostninger for myndighederne og erhvervsøkonomiske byr-

der. Regeringen er derfor generelt kritisk over for anvendelsen af reducerede satser, superreducerede

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 7. december 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 3 af 25

satser og nulsatser. Regeringen kan dog

–

givet den udvidede brug af forbrugslandsmoms

–

støtte

et forslag på linje med det aktuelle kompromis.

2. Baggrund

Oprindeligt indebar EU's fælles momsregler ikke nogen nedre grænse for

momssatsen. Med etableringen af det indre marked var det i udgangspunktet muligt

for virksomheder at etablere sig i et EU-land med lempelige momsregler og -satser

mhp. at udbyde konkurrencedygtige priser ifm. salg af varer og ydelser til købere i

andre EU-lande end hjemlandet. Derfor nødvendiggjorde etableringen af det indre

marked en overgangsordning for momsreglerne i EU.

Overgangsordningen fastholdt, at momsen i udgangspunktet skulle betales efter

oprindelsesprincippet, dvs. i det EU-land, hvor den sælgende virksomhed er

etableret, og efter dette lands regler og satser. Overgangsordningen indebar som

noget nyt begrænsninger i EU-landenes muligheder for at anvende differentierede

momssatser, ligesom ordningen indebar generelle bestræbelser på at harmonisere

momsregler og -satser på tværs af EU-landene.

Bestræbelserne på harmonisering af momsområdet har dog i praksis givet anledning

til udfordringer. Derfor besluttede Rådet i 2012 at forlade oprindelsesprincippet og

i stedet arbejde for et momssystem, hvor momsen betales efter forbrugslandsprin-

cippet, dvs. i det EU-land, hvor forbrugeren befinder sig, og efter dette lands regler

og satser.

Forbrugslandsprincippet indebærer dermed, at to virksomheder etableret i to for-

skellige EU-lande (med forskellige momsregler) ved grænseoverskridende salg skal

efterleve de regler samt opkræve og afregne moms efter den sats, som gælder i for-

brugslandet.

Rådet vedtog 5. december 2017 pba. forslag fra Kommissionen nye fælles moms-

regler ifm. elektronisk salg (e-handel) til forbrugere i EU. Reglerne indebærer, at

elektronisk handel i højere grad sidestilles med handel i en fysisk butik, hvor der

altid betales moms efter den sats og de regler, som gælder i det EU-land, hvor bu-

tikken er beliggende. Reglerne trådte i kraft 1. juli 2021 og udvider forbrugslands-

princippet.

Med de nye fælles momsregler blev bl.a. den såkaldte

fjernsalgsgrænse

for salg af varer

til forbrugere i andre EU-lande end hjemlandet ændret. Tidligere skulle en EU-

virksomhed, der solgte

varer

til en forbruger i et andet EU-land (fx Danmark),

pålægge moms i forbrugslandet (fx 25 pct. dansk moms i Danmark), når

virksomhedens salg til forbrugslandet lå over

forbrugslandets fjernsalgsgrænse

(fx

280.000 kr. i Danmark). Fjernsalgsgrænserne blev fastsat nationalt, men skulle ligge

mellem 35.000 og 100.000 euro.

Med de nye fælles momsregler vedr. elektronisk

varesalg

til forbrugere i EU blev den

nationale fjernsalgsgrænse erstattet af en

fælles EU-fjernsalgsgrænse

på 10.000 euro for

årligt samlet salg til andre EU-lande end hjemlandet. De nye regler betyder således,

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 7. december 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 4 af 25

at en EU-virksomhed, der sælger varer til en forbruger i et andet EU-land (fx

Danmark), betaler moms i forbrugslandet (fx 25 pct. dansk moms i Danmark), når

virksomhedens samlede salg af varer og ydelser omfattet af forbrugslandsprincippet

til forbrugere i andre EU-lande end hjemlandet overstiger 10.000 euro årligt.

Tidligere har man i EU ikke haft en fjernsalgsgrænse for salg af

ydelser

til forbrugere

i EU. De nye regler indebærer dog, at den fælles EU-fjernsalgsgrænse også gælder

de ydelser, der er omfattet af forbrugslandsprincippet, dvs. fx elektroniske ydelser,

teleydelser samt restaurant- og cateringydelser.

De nye fælles momsregler ifm. elektronisk salg til forbrugere i EU indebærer således

samlet set, at en virksomhed, som har grænseoverskridende salg af varer og/eller

ydelser til

forbrugere

i andre EU-lande end hjemlandet, i højere grad skal pålægge

salget moms efter regler og satser i det land, hvor den enkelte forbruger befinder

sig.

Konkret betyder det, at en EU-virksomhed, der sælger

varer og/eller ydelser

til

en for-

bruger

i et andet EU-land (fx Danmark), pålægges moms i forbrugslandet (fx 25 pct.

dansk moms i Danmark), hvis det samlede salg af varer og/eller ydelser til forbru-

gere i andre EU-lande end hjemlandet overstiger 10.000 euro årligt.

Kommissionen har desuden i en handlingsplan fra 2016 foreslået at indføre et så-

kaldt

endeligt momssystem,

der udvider forbrugslandsprincippet, så det også gælder salg

mellem virksomheder. Forslaget indebærer, at en virksomhed i ét EU-land, der sæl-

ger varer eller ydelser til en

virksomhed

i et andet EU-land, skal opkræve moms efter

de momsregler og -satser, som gælder i det EU-land, hvor køber befinder sig. For-

slaget om det endelige momssystem er ikke vedtaget i Rådet.

Kommissionen vurderer, at udvidelsen af forbrugslandsprincippet mindsker beho-

vet for harmonisering af momssatserne i EU. På den baggrund har Kommissionen

18. januar 2018 fremsat forslag om fælles EU-regler til anvendelse af reducerede

momssatser, superreducerede momssatser og nulsatser. Forslaget skal sikre, at EU-

landenes muligheder for at anvende reducerede satser ligestilles og gøres mere flek-

sible.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 113 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF), der kræver høring af Europa-Parlamentet og Det

Økonomiske og Sociale Udvalg samt enstemmig vedtagelse i Rådet.

3. Formål og indhold

I det nuværende momssystem er EU-landene i udgangspunktet forpligtede til at

anvende en normalsats for moms på minimum 15 pct. Momsdirektivet giver i sin

aktuelle form mulighed for, at EU-landene

kan

anvende op til to reducerede satser

på minimum 5 pct.

Anvendelsen af reducerede satser er begrænset til udvalgte vare– og ydelsesgrupper,

som fremgår af en såkaldt

positiv

liste, der optegner de vare– og ydelsesgrupper, hvor

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 7. december 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 5 af 25

det er tilladt at anvende reducerede satser. Af den positive liste fremgår bl.a. lev-

nedsmidler, vandforsyning og farmaceutiske produkter.

I tillæg til de reducerede satser har en række EU-lande fået særlig bemyndigelse til

–

ud over de fælles regler, som giver mulighed for op til 2 reducerede satser

–

have landespecifikke undtagelser. De landespecifikke undtagelser indebærer, at

nogle lande kan anvende mere end to reducerede satser (minimum 5 pct.) og/eller

superreducerede momssatser på 0-5 pct. eller nulsatser og derved således afvige fra

de regler, der gælder generelt.

I Danmark anvendes, ud over en normalsats for moms på 25 pct., bl.a. nulsats på

aviser.

Kommissionens forslag

Kommissions forslag af 18. januar 2018 søger at indføre enslydende regler for an-

vendelse af reducerede momssatser i EU.

Momssatser

Kommissionens forslag fastholder, at EU-landene er forpligtede til at anvende en

normalsats for moms på minimum 15 pct. samt har mulighed for at anvende op til

to reducerede momssatser på minimum 5 pct. Samtidig foreslår Kommissionen ens

regler blandt EU-landene mht. muligheden for yderligere afvigelser. Konkret inde-

bærer forslaget, at EU-landene i tillæg til normalsatsen og de reducerede satser

kan

indføre én superreduceret momssats på 0-5 pct. og yderligere én nulsats,

jf. tabel 1.

Anvendelsesområde

Kommissionen lægger i sit forslag op til, at den

positive liste,

der i dag optegner de

vare- og ydelsesgrupper, hvor det er tilladt at anvende reducerede satser, erstattes

af en såkaldt

negativ

liste, der optegner de vare– og ydelsesgrupper, hvor det

ikke

tilladt at anvende reducerede satser, superreducerede satser eller nul-satser, og som

derfor skal pålægges normalsatsen på minimum 15 pct.

Landespecifikke undtagelser

Kommissionen lægger med sit forslag op til at afvikle de landespecifikke undtagel-

ser, som gælder i dag. Afviklingen af landespecifikke undtagelser skal ses i lyset af,

at EU-landenes muligheder for at anvende reducerede satser udvides med overgan-

gen fra en positiv liste til en negativ liste.

Sikkerhedsmekanisme mod konkurrenceforvridninger

For at sikre, at anvendelsen af reducerede satser, superreducerede satser og nulsat-

ser for moms ikke skaber utilsigtede konkurrenceforvridninger, foreslår Kommis-

sionen desuden som noget nyt at indføre en budgetklausul. Den indebærer, at den

gennemsnitlige vægtede momssats skal være mindst 12 pct. i hvert EU-land.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 7. december 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 6 af 25

Løbende evaluering

Kommissionen forpligter sig med sit forslag til hvert femte år at forelægge Rådet

en gennemgang af den negative liste over vare- og ydelsesgrupper, som ikke er om-

fattet af muligheden for reducerede momssatser, og som derfor skal pålægges nor-

malsatsen på minimum 15 pct. Revision af den negative liste skal ske ved et æn-

dringsdirektiv.

Formandskabets kompromisforslag

Det slovenske formandskab har senest 15. november 2021 fremsat et kompromis-

forslag om enslydende regler for anvendelsen af reducerede momssatser i EU.

Momssatser

Formandskabets kompromis fastholder Kommissionens forslag om, at EU-landene

er forpligtede til at anvende en normalsats for moms på minimum 15 pct. samt har

mulighed for at anvende to reducerede momssatser på minimum 5 pct., én super-

reduceret sats på 0-5 pct. og yderligere én nulsats.

Anvendelsesområde

Formandskabets kompromis afviger fra Kommissionens forslag om at erstatte den

gældende positive liste med en negativ liste. Formandskabet foreslår i stedet at fast-

holde det i dag gældende princip om en positiv liste.

Kompromisforslaget lægger op til en positiv liste over vare– og ydelsesgrupper, som

er bredere end den, der gælder i dag,

jf. bilag 1.

Konkret udformes den positive liste,

så vare- og ydelsesgrupper kan være omfattet af muligheden for

reducerede momssatser,

hvis de fremmer klimamål eller social- og sundhedspolitiske formål. Ligeledes kan

varer og ydelser være omfattet af muligheden for anvendelse af reducerede moms-

satser, hvis dette tjener formål af almen interesse og kommer den almindelige for-

bruger til gode. Af den positive liste, som formandskabet lægger op til, fremgår dog

også en række andre vare- og ydelsesgrupper, der ikke synes at falde under disse

kriterier. Det drejer sig om bl.a. import af kunst samt levering af heste og ydelser

ifm. hold af heste samt også visse varer, der belaster miljø og klima, herunder pe-

sticider, gødning, fossile brændsler og brænde.

Landespecifikke undtagelser

Hvor Kommissionen foreslår, at

samtlige

landespecifikke undtagelser afvikles, inde-

bærer kompromisforslaget, at alene

visse

landespecifikke undtagelser vil skulle afvik-

les, mens de resterende landespecifikke undtagelser gøres tilgængelige for samtlige

EU-lande.,

jf. boks 1.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 7. december 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 7 af 25

Boks 1

Håndtering af gældende landespecifikke undtagelser iht. formandskabets kompromisforslag

Formandskabet foreslår, at de i dag gældende landespecifikke undtagelser inddeles i kategorier alt efter i) om der er

tale om vare- og ydelsesgrupper på den positive liste, som kompromisforslaget lægger op til og ii) hvilke satser, der

anvendes i dag. Kategorierne håndteres forskelligt, således at nogle landespecifikke undtagelser afvikles, mens andre

gøres tilgængelig for samtlige EU-lande.

Kategori 1

Undtagelser i form af satser

under 5 pct.

på vare– og ydelsesgrupper, som fremgår af den positive liste: De EU-

lande, som pr. 1. januar 2021 anvendte satser under 5 pct. på vare- og ydelsesgrupper, som fremgår af kompromis-

forslagets positive liste, vil kunne fortsætte hermed.

Kategori 2

Undtagelser i form af reducerede satser

under 12 pct.

på vare- og ydelsesgrupper, som

ikke

fremgår af den positive

liste: De EU-lande, som pr. 1. januar 2021, anvendte reducerede satser under 12 pct., superreducerede satser og

nulsatser, på vare- og ydelsesgrupper, som ikke fremgår af kompromisforslagets positive liste, skal udfase anvendelse

af disse undtagelser. Udfasningen skal ske inden 1. januar 2030 eller ved vedtagelsen af det endelige momssystem,

afhængig af hvad der indtræffer tidligst.

Kategori 3

Undtagelser i form af reducerede satser på

12 pct. eller derover

på vare– og ydelsesgrupper, som

ikke

fremgår af

den positive liste: De EU-lande, som pr. 1. januar 2021 anvender reducerede satser på 12 pct. eller derover, på vare–

og ydelsesgrupper, som ikke fremgår af kompromisforslagets positive liste, vil kunne fortsætte hermed.

Ligebehandling

For at sikre ligebehandling af alle EU-lande vil øvrige EU-lande nationalt kunne indføre reducerede momssatser,

superreducerede momssatser og nulsatser på varer og ydelser svarende til de landespecifikke undtagelser, som

nogle EU-lande gør brug af pr. 1. januar 2021, og som efter kompromisforslaget ikke udfases. Undtagelserne skal

være implementeret inden udgangen af 2024, hvorefter retten til at gøre brug heraf frafalder.

Kilde: Formandskabets kompromis af 15. november 2021

Sikkerhedsmekanisme mod konkurrenceforvridninger

Formandskabets kompromis forlader Kommissionens forslag om at indføre en

bud-

getklausul

for at begrænse graden af konkurrenceforvridning. I stedet foreslår for-

mandskabet at begrænse graden af konkurrenceforvridning ved at begrænse brugen

af reducerede satser samt superreducerede satser og nulsatser. Formandskabets læg-

ger konkret op til, at

•

reducerede satser kan anvendes på maksimalt 24 vare- og ydelsesgrupper på

den positive liste

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 7. december 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 8 af 25

•

superreducerede satser og nulsatser alene kan anvendes på maksimalt 7

ud-

valgte

vare- og ydelsesgrupper på den positive liste

at de landespecifikke undtagelser, jf. ovenfor, som anvendes, tæller med i

opgørelsen af de hhv. 24 og 7 vare- og ydelsesgrupper.

Det bemærkes, at det iht. formandskabets kompromis er muligt at anvende reduce-

rede satser samt superreducerede satser og nulsatser på enkelte varer og ydelser i en

vare- og ydelsesgruppe uden nødvendigvis at skulle anvende reducerede satser samt

superreducerede satser og nulsatser på andre varer og ydelser i samme vare- og

ydelsesgruppe.

De EU-lande, som i dag anvender reducerede satser på varer og ydelser i mere end

24 vare- og ydelsesgrupper eller superreducerede satser og nulsatser på varer og

ydelser i mere end 7 vare- og ydelsesgrupper skal udfase anvendelsen, således at de

1. januar 2030 har reduceret anvendelsen af reducerede satser samt superreducerede

satser og nulsatser til varer og ydelser i maksimalt hhv. 24 og 7 vare– og ydelses-

grupper.

Formandskabets kompromis lægger slutteligt op til en såkaldt solnedgangsklausul,

der indebærer, at muligheden for at anvende reducerede momssatser på visse varer

og ydelser skal udfases, herunder bl.a. varer, der belaster klima og miljø. Således skal

reducerede momssatser for fossile brændsler, brænde og andre varer med tilsva-

rende CO

-aftryk (fx tørv) udfases senest 1. januar 2030, mens reducerede moms-

satser for pesticider og gødning skal udfases senest 1. januar 2032.

Løbende evaluering

Formandskabets kompromis fastholder, at Kommissionen forpligtes til hvert femte

år at forelægge Rådet en rapport med en gennemgang af den positive liste over varer

og ydelser, som er omfattet af muligheden for reducerede momssatser. I det om-

fang, at Kommissionens rapport giver anledning til en revision af den positive liste,

skal revisionen ske ved et ændringsdirektiv, som vedtages af Rådet.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 7. december 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 9 af 25

Tabel 1

Regler for momssatser

–

gældende, iht. Kommissionens forslag og iht. formandskabets kompromis

Gældende regler

Satser

Normalsats,

min. 15 pct.

Første reducerede sats,

min 5 pct.

Anden reducerede sats,

min. 5 pct.

Superreduceret sats,

0-5 pct.

Nulsats,

0 pct.

Kommissionens forslag

Formandskabets kompromis

Anvendelsesområde

Reducerede satser

Superreducerede /

nulsatser

Landespecifikke undta-

gelser

vare- og ydelsesgrupper

på den positive liste

landespecifikke undtagelser

vare- og ydelsesgrupper

ikke

på den negative liste

vare- og ydelsesgrupper

ikke på den negative liste

afvikling af samtlige lande-

specifikke undtagelser

vare- og ydelsesgrupper

på den positive liste

udvalgte vare- og ydelses-

grupper

på den positive liste

visse landespecifikke undta-

gelser afvikles, de resterende

gøres tilgængelige for alle

EU-lande (med frist for imple-

mentering ultimo 2024).

mere end 250 landespecifikke

undtagelse

Sikkerhedsmekanisme

budgetklausul

reducerede satser på max. 24

vare- og ydelsesgrupper,

superreducerede satser og

nulsatser på max. 7 vare- og

ydelsesgrupper

Anm.:

Kilde: Kommissionen

4. Europa-Parlamentets holdning

Forslaget kræver høring af Europa-Parlamentet i overensstemmelse med procedu-

ren i TEUF artikel 113. Europa-Parlamentet har godkendt Kommissionens forslag,

men har en række ønsker til ændringer. Idet kompromisforslaget indeholder væ-

sentlige ændringer ift. Kommissionens forslag, ventes forslaget at kræve en ny hø-

ring af Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Regulering af EU-landenes muligheder for at anvende reducerede momssatser, su-

perreducerede satser og nulsatser kræver fælles EU-lovgivning. Regeringen vurde-

rer derfor, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

I Danmark anvendes i udgangspunktet enhedsmoms, således at der ifm. levering af

alle varer og ydelser omfattet af momspligten anvendes en momssats på 25 pct.

Derudover anvender Danmark nulsats på trykte og elektroniske aviser.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 7. december 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 10 af 25

Den danske enhedsmoms fremmer det grundlæggende hensyn, at momsen er neu-

tral ift. virksomhedernes konkurrencesituation og ift. forbrugerens dispositioner.

Brugen af reducerede momssatser er i princippet et brud med neutraliteten i moms-

systemet.

Anvendelse af reducerede satser, en superreduceret sats eller udvidet omfang af

varer omfattet af nulsatsen vil kræve en ændring af momsloven.

For en uddybende beskrivelse af dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

henvises til Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat oversendt til Fol-

ketingets Europaudvalg 11. april 2018.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

EU-lande, der vælger at gøre brug af øgede muligheder for reducerede momssatser

m.v. vil opleve negative statsfinansielle konsekvenser. Hvis Danmark ikke vælger at

gøre brug af muligheden for at anvende reducerede momssatser, vurderes forslaget

at påvirke de offentlige finanser, i det omfang anvendelsen af reducerede momssat-

ser i andre EU-lande fører til ændringer i grænsehandlen. Et konkret skøn herfor

kan endnu ikke fastslås, da det vil afhænge af eventuelle fremtidige ændringer i

momssatserne i andre EU-lande.

Desuden vurderes forslaget at medføre øgede administrative omkostninger i de EU-

lande, der vælger at gøre brug af mulighederne for at anvende flere og/eller forskel-

lige satser ift. i dag, idet myndighederne i EU-landene er forpligtede til at ajourføre

et register over de anvendte satser (reducerede, superreducerede og nulsatser). Her-

til kan forslaget medføre øgede administrative omkostninger for myndighederne i

Danmark, fordi danske virksomheder kan få større behov for Skatteforvaltningens

rådgivning, i det omfang de lande, virksomhederne opererer i, vil anvende flere for-

skellige satser end i dag.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Hvis Danmark ikke vælger at gøre brug af muligheden for at anvende reducerede

momssatser, vurderes forslaget i sig selv ikke at have samfundsøkonomiske konse-

kvenser i Danmark ud over de beskrevne statsfinansielle og erhvervsøkonomiske

konsekvenser.

Det bemærkes, at differentierede momssatser i udgangspunktet har samfundsøko-

nomiske konsekvenser, fordi de bidrager til at ændre de relative priser på varer og

ydelser. Således kan forslaget alt andet lige have negative samfundsøkonomiske

konsekvenser i de EU-lande, som øger anvendelsen af reducerede satser, superre-

ducerede satser og nulsatser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget ventes at kunne medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser for de er-

hverv, som er påvirket af grænsehandel, fordi grænsehandel med varer, der er pålagt

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 7. december 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 11 af 25

reducerede satser, superreducerede satser eller nulsatser i andre lande, vil virke kon-

kurrenceforvridende. Det ventes desuden, at forslaget kan medføre øgede admini-

strative byrder for erhvervslivet, i det omfang andre EU-lande vælger at gøre brug

af mulighederne for at anvende flere forskellige satser end i dag, da danske virk-

somheder i så fald vil skulle tage højde herfor ved salg til andre EU-lande. Afhængig

af omfanget af sådanne administrative byrder kan der evt. være en negativ påvirk-

ning på BNP. Omfanget af en sådan påvirkning kan dog ikke skønnes, førend EU-

landene har implementeret forslaget.

8. Høring

For høringssvar henvises til Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat

af 11. april 2018.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har traditionelt været uenighed blandt EU-landene om udformning af fælles-

regler for momssatser.

Nogle lande har i forhandlingerne trukket i retning af færre muligheder for anven-

delse af reducerede satser, superreducerede satser og nulsatser samt hurtig udfas-

ning af muligheder for at anvende reducerede satser på visse varer og ydelser, mens

andre lande har argumenteret for behovet for øget national fleksibilitet, herunder

særligt ift. nationale særinteresser.

Et væsentligt element i forhandlingerne har været håndteringen af de landespeci-

fikke undtagelser, som gælder i dag. I forbindelse med formandskabets kompromis-

forslag, der begrænser brugen af særligt superreducerede satser og 0-satser og udfa-

ser mange undtagelser, har Kommissionen mhp. at sikre lige vilkår for alle EU-

lande påpeget vigtigheden af, at de landespecifikke undtagelser, som ikke afvikles,

gøres tilgængelige for samtlige EU-lande.

Samtlige EU-lande ventes at kunne støtte et forslag på linje med det aktuelle kom-

promis.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder, at et neutralt momssystem med én momssats bedst sikrer lige

konkurrence samt indebærer færrest administrative og erhvervsøkonomiske byrder.

Regeringen står derfor fast på, at Danmark, som forslaget også giver mulighed for,

fastholder den nuværende danske enhedsmoms.

For at begrænse brugen af reducerede satser, superreducerede satser og nulsatser

mest muligt, har regeringen arbejdet aktivt for at fastholde princippet om en positiv

liste, der optegner varer og ydelser, hvor det er tilladt at anvende reducerede satser

frem for Kommissionens forslag om en negativ liste, der optegner de varer og ydel-

ser, hvor det

ikke

er tilladt at anvende reducerede satser, og som derfor skal pålæg-

ges normalsatsen på minimum 15 pct.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 7. december 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 12 af 25

Regeringen vurderer, at reducerede momssatser til fremme af andre politiske mål

ikke er et effektivt instrument og indebærer væsentlige administrative omkostnin-

ger, og at fx klimapolitiske, sundhedspolitiske og socialpolitiske mål bedst fremmes

gennem andre initiativer.

Regeringen lægger vægt på at begrænse muligheden for anvendelse af reducerede

satser på varer og ydelser, som hæmmer EU's klimamål eller er til skade for miljøet,

eller alternativt for hurtig udfasning af denne mulighed.

Regeringen lægger vægt på, at muligheden for at anvende superreducerede satser og

nulsatser begrænses mest muligt og alene omfatter udvalgte varer på den positive

liste.

Regeringen støtter generelt et momssystem, der baseres på forbrugslandsprincippet,

da forbrugslandsbeskatning medfører, at virksomheder kan konkurrere på mere lige

vilkår og derfor skaber mindre behov for harmonisering af momsregler. Regeringen

kan på baggrund af den øgede anvendelse af forbrugslandsmoms som følge af nye

fælles momsregler ifm. elektronisk salg til forbrugere i EU acceptere formandska-

bets kompromis, men bemærker, at reducerede momssatser uanset øget forbrugs-

landsbeskatning kan føre til øget aktivitet i den fysiske grænsehandel og dermed til

statsfinansielle og erhvervsøkonomiske tab.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg 16. juni 2021 forud for ECO-

FIN 18. juni 2021.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 7. december 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 13 af 25

Bilag 1: Vare- og ydelsesgrupper på den positive liste, gældende og foreslåede

10a

Gældende positive liste

Levnedsmidler

Vandforsyning

Farmaceutiske produkter

Medicinsk udstyr

Befordring af personer og disses bagage

Bøger, aviser og magasiner

Adgang til kulturelle ydelser

Radio- og TV-modtagelse

Levering af ydelser af forfattere, komponister mv.

Levering, opførelse, renovering og ombygning af boliger som

led i en socialpolitik

Renovering og reparation af privat beboelse

Formandskabets forslåede positive liste

Levnedsmidler

Vandforsyning

Farmaceutiske produkter,

inkl. hygiejnebind

Medicinsk udstyr

Befordring af personer og disses bagage

Bøger, aviser og magasiner,

inkl. brochurer malebøger, kort mv.

Adgang til kulturelle ydelser,

inkl. livestreaming

Radio- og TV-modtagelse,

inkl. streaming

Levering af ydelser af forfattere, mv.

Levering, opførelse, renovering og ombygning af boliger som

led i en socialpolitik,

inkl. udlejning af beboelsesejendomme

Renovering, inkl. nedrivning og rekonstruering, og reparation

af boliger, opførelse og renovering af offentlige bygninger og

andre bygninger brugt til aktiviteter med offentlig interesse

Vinduespudsning og rengøring i private husholdninger.

Levering og installering af solceller på boliger og offentlige

bygninger.

Levering af varer og ydelser til landbrugsproduktion,

indtil 1.

januar 2032 inkl. kemiske pesticider og gødning.

Væddeløbsheste og levering af tilhørende ydelser.

Ophold på hoteller o. lign.

Entré til sportsbegivenheder,

inkl. live streaming.

10b

10c

11a

Vinduespudsning og rengøring i private husholdninger.

Levering af varer og ydelser i landbrugsproduktionen

Ophold på hoteller o. lign.

Entré til sportsbegivenheder

Adgang til brug af sportsfaciliteter

Levering af varer og ydelser fra velgøende og sociale organi- Levering af varer og ydelser fra velgøende og sociale organi-

sationer

Begravelsesvirksomhed samt levering af varer hertil

Læge- og tandlægebehandling mv.

Ydelser ifm. afledning af spildevand, renholdelse af gader,

renovation mv.

Reparation af cykler, sko og lædervarer, beklædningsgen-

stande og linned

Pleje i hjemmet såsom hjemmehjælp og pleje af børn, ældre,

syge eller handicappede

Frisørvirksomhed

Læge- og tandlægebehandling mv.

Ydelser ifm. afledning af spildevand, renholdelse af gader,

renovation mv.

Reparation

og ændring

husholdningsapparater,

sko og læ-

dervarer, beklædningsgenstande og linned

Pleje i hjemmet såsom hjemmehjælp og pleje af børn, ældre,

syge eller handicappede

Frisørvirksomhed

Levering af diverse energiressourcer,

indtil 1. januar 2030 inkl. naturgas og brænde

Planter og blomster

Børnetøj og -sko samt børnesæder

Cykler, inkl. elcykler udlejning og reparation

Levering af kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter

Juridiske ydelser ifm. sager med beskikket advokat eller ar-

bejdsretslig karakter

Redskaber beregnet til brug for redningsarbejde og første-

hjælp leveret til offentlige myndigheder og nonprofitorganisa-

tioner

Ydelser til operation af fyrbåde og -tårne, navigationshjælp

og redningstjenester

Anm.:

Rød

tekst angiver elementer, som foreslås fjernet.

Grøn

tekst angiver elementer, som foreslås tilføjet.

Kilde: Formandskabets kompromisforslag af 15. november 2021.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 7. december 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 14 af 25

Dagsordenspunkt 3:

Fremskridtsrapport på forslag i fit-for-55-pakken

(CO

-grænsetilpasningsmekanisme,

energibeskatningsdirektivet, social klimafond)

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

Det slovenske formandskab forventes på ECOFIN 7. december 2021 at orientere om sin frem-

skridtsrapport, som ventes at indeholde beskrivelse af status for arbejdet med tre af forslagene i

EU’s fit-for-55-pakke.

Det vedrører forslagene om indførslen af en CO

-grænsetilpasningsmeka-

nisme (CBAM), en revision af energibeskatningsdirektivet (ETD) samt oprettelsen af en social

klimafond (SCF). Formandskabets fremskridtsrapport foreligger endnu ikke.

Forslagene er en del af 'Fit for 55'-pakken, der blev præsenteret 14. juli 2021, og som har til

formål at udmønte EU's 2030-klimamål om 55 pct. reduktion i CO2-udledninger frem mod

2030 (i forhold til 1990-niveauet).

De tekniske drøftelser af forslagene er endnu på et tidligt stadium og der er ikke fremlagt kom-

promisforslag.

Landene ventes generelt at kunne tage fremskridtsrapporten til efterretning. Der skal ikke være

forhandlinger eller træffes beslutninger på ECOFIN 7. december.

Regeringen forventer at kunne tage fremskridtsrapporten til efterretning.

Regeringen ønsker en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU, der kan bidrage til at

indfri EU’s klimamål for 2030 samt drive

den grønne omstilling både i Danmark og i EU

mod klimaneutralitet i senest 2050.

2. Baggrund

Fremskridtsrapporten fra det slovenske formandskab ventes at gøre status for de

tekniske drøftelser af lovforslagene om indførslen af en CO

-grænsetilpasningsme-

kanisme (KOM (2021) 0564), en revision af Energibeskatningsdirektivet (KOM

(2021) 0563) samt oprettelsen af en Social Klimafond (KOM (2021) 0568). For ud-

dybende om de tre forslag henvises til grund- og nærhedsnotater herom, der er

oversendt til Folketingets Europaudvalg henholdsvis 1. oktober 2021 (CBAM), 8.

oktober 2021 (ETD) og 17. september 2021 (SCF).

Forslagene er fremsat som en del af Kommissionens ’Fit for 55’-pakke,

der skal

bidrage til at realisere EU’s klimamål for 2030 på

mindst 55 pct. reduktioner i for-

hold til 1990-niveauet som fastlagt i den europæiske klimalov (forordning (EU)

2021/1119). De tre forslag skal i høj grad ses i sammenhæng med de øvrige forslag

fit-for-55-pakken,

herunder særligt forslaget om en revision og udvidelse af CO

kvotehandelssystemet (KOM (2021) 0551).

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 7. december 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 15 af 25

3. Formål og indhold

Fremskridtsrapporten ventes at have til formål at gøre status for de tekniske drøf-

telser af forslagene om indførslen af en CO

-grænsetilpasningsmekanisme, en revi-

sion af energibeskatningsdirektivet samt oprettelsen af en social klimafond. De tek-

niske drøftelser af forslagene er endnu på et tidligt stadium og der er ikke fremlagt

kompromisforslag, ligesom der ikke vil skulle forhandles eller træffes beslutninger

vedr. forslagene på ECOFIN 7. december.

-grænsetilpasningsmekanismen

Kommissionens forslag om indførslen af en CO

-grænsetilpasningsmekanisme har

til formål at adressere risikoen for drivhusgaslækage - det vil sige udflytning af CO

intensiv produktion på grund af omkostninger

relateret til EU’s klimapolitik til tred-

jelande med en mindre ambitiøs klimapolitik - samt at give producenter i tredjelan-

dene et økonomisk incitament til en mere klimavenlig produktion.

Forslaget har til hensigt at udligne CO

-prisen mellem visse indenlandske og impor-

terede varer og præsenteres som et alternativ til håndteringen af lækage-udfordrin-

gen gennem bl.a. tildeling af gratiskvoter under EU’s kvotehandelssystem. Forslaget

lægger op til en indførelse af mekanismen i tre perioder. Perioden fra 2023 til 2025

vil være en overgangsperiode, hvor der indsamles data på de importerede varer uden

finansiel justering. I perioden mellem 2026 og 2035 vil der ske en gradvis indfasning

af mekanismen i takt med, at gratiskvoter for inkluderede sektorer udfases. Efter

2036 vil mekanismen være fuldt indfaset.

For uddybende beskrivelse af forslaget henvises til grund- og nærhedsnotat herom,

der er oversendt til Folketingets Europaudvalg 1. oktober 2021.

Revision af energibeskatningsdirektivet

Kommissionens forslag til en revision af energibeskatningsdirektivet indebærer, at

direktivets anvendelsesområde udvides til også at omfatte ny teknologi, biomasse

samt energiprodukter anvendt i forbindelse med passagerflyvning samt færgefart

inden for EU.

Samtidig foreslår Kommissionen at omlægge direktivets minimumssatser. Omlæg-

ningen skal sikre en generel forhøjelse af minimumssatserne i EU, ligesom omlæg-

ningen indebærer, at minimumssatserne fastsættes efter energiprodukternes energi-

indhold og ikke efter volumen, som er tilfældet i dag. Kommissionens foreslår lige-

ledes, at minimumssatserne skal afhænge af energiprodukternes klima- og miljøpå-

virkning, idet produkter med forskellig klima- og miljøpåvirkning indføres på for-

skellige trin for minimumssatser. Således vil fx fossile brændstoffer, som benzin og

gasolie, beskattes efter en højere minimumssats end fx lavemisionsbrændstoffer.

Slutteligt foreslår Kommissionen, at minimumssatserne indekseres, således at man

med revisionen sikrer et tidssvarende prissignal, som ikke udhules med tiden.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 7. december 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 16 af 25

For uddybende beskrivelse af forslaget henvises til grund- og nærhedsnotat herom,

der er oversendt til Folketingets Europaudvalg 8. oktober 2021.

En social klimafond

Fonden skal ifølge Kommissionen overordnet have til formål at bidrage til omstil-

ling mod klimaneutralitet ved at adressere sociale effekter som følge af at udvide

kvotehandel til vejtransport og bygninger, som det foreslås i Kommissionens for-

slag til revision af EU’s kvotehandelssystem (KOM (2021) 0551). Fondens

speci-

fikke målsætning er at yde støtte til udsatte husholdninger, udsatte transportbrugere

og udsatte mikrovirksomheder. Kommissionen foreslår en social klimafond på i alt

72,2 mia. euro (løbende priser).

For uddybende beskrivelse af forslaget henvises til grund- og nærhedsnotat herom,

der er oversendt til Folketingets Europaudvalg 17. september 2021.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med TEUF artikel 115 og arti-

kel 294. Europa-Parlamentets holdning til forslagene kendes endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant for selve fremskridtsrapporten.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Fremskridtsrapporten vil ikke i sig selv medføre lovgivningsmæssige konsekvenser.

Selve forslagene forventes at have lovgivningsmæssige konsekvenser, jf. oversendte

grund- og nærhedsnotater herom.

7. Økonomiske konsekvenser

Fremskridtsrapporten har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser, mens forslagenes indhold vurderes at have væ-

sentlige økonomiske konsekvenser, jf. oversendte grund- og nærhedsnotater

herom.

8. Høring

Fremskridtsrapporten har ikke været i ekstern høring.

Forslagene har bl.a. været i høring i Specialudvalget for Klima-, Energi-, og Forsy-

ningspolitik (CBAM, ETD, SCF) og Specialudvalget for Skatter og Afgifter

(CBAM, ETD), jf. fremsendte grund- og nærhedsnotater om de tre forslag.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at øvrige lande tager fremskridtsrapporten til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen venter at kunne tage fremskridtsrapporten til efterretning.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 7. december 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 17 af 25

Regeringen hilser overordnet Kommissionens ’Fit for 55’-pakke

velkommen. Re-

geringen ønsker en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU, der kan

indfri EU’s klimamål for 2030 på mindst 55 pct. reduktioner i forhold til 1990-

niveauet samt drive den grønne omstilling både i Danmark og i hele EU mod kli-

maneutralitet senest i 2050.

For regeringens holdning til de enkelte forslag henvises til oversendte grund- og

nærhedsnotater herom.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Fremskridtsrapporten er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

De tre forslag er forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse med oversendel-

sen af grund- og nærhedsnotater herom.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 7. december 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 18 af 25

Dagsordenspunkt 10:

Revision af Adfærdskodeksgruppens mandat

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

Det er muligt at ECOFIN 7. december 2021 vil drøfte og evt. vedtage en revision af Adfærds-

kodeksgruppens mandat (Code of Conduct Group on Business Taxation - COCG). Grundet

udeståender i forhandlingerne er det uklart, om der kan opnås konsensus.

Som opfølgning på Kommissionens meddelelse om god skatteforvaltning i og uden for EU af 15.

juli 2020 indledte det tyske formandskab i 2. halvår 2020 drøftelser om en revision af Adfærds-

kodeksgruppens mandat.

Det slovenske formandskab har senest 19. november 2021 fremsat forslag til et revideret mandat,

som bl.a. indebærer en udvidelse af adfærdskodeksets anvendelsesområde, således at Gruppen ikke

alene skal vurdere præferentielle skatteordninger (dvs. særordninger, der indebærer lempeligere be-

skatning af nogle selskaber, end hvad der gælder iht. landenes normale skatteregler), men også

andre potentielt skadelige skatteordninger (dvs. generelle ordninger, som kan indvirke negativt på

det indre marked ved at tiltrække aktivitet på bekostning af andre EU-lande, fx nul- eller lav-

skatteordninger) indført eller ændret fra og med 1. januar 2020. Forslaget til en revision af man-

datet indebærer også, at Adfærdskodeksgruppen formelt tilknyttes arbejdet med EU's fælles sort-

liste over skattely, herunder overvågning af tredjelande og opdatering af sortliste og observationsliste,

ligesom forslaget har til hensigt at sikre mere effektive arbejdsmetoder og øget gennemsigtighed i

Gruppens arbejde.

Det er en dansk prioritet at sikre en ambitiøs international indsats til bekæmpelse af skatteund-

dragelse og -undgåelse og fremme god skattepraksis i EU samt i tredjelande. Regeringen har derfor

arbejdet for en ambitiøs opdatering af Adfærdskodeksgruppens mandat, som blandt andet inde-

bærer, at Gruppen også kan undersøge generelle skatteordninger på selskabsskatteområdet, som

potentielt er skadelige for det indre marked, fx fordi de tiltrækker udenlandske investeringer og

aktivitet. Regeringen har derfor i forhandlingerne arbejdet for, at mandatet omfatter alle skatte-

ordninger, uanset hvornår de er indført eller ændret, men vurderer dog, at det aktuelle kompromis

med fokus på skatteordninger indført eller ændret fra og med 1. januar 2020, er en klar forbedring

sammenlignet med det gældende mandat. Det skyldes, at en EU-implementering af OECD-afta-

len af 8. oktober 2021 umiddelbart vurderes at indebære, at en række gældende skatteordninger

revideres, og at disse ordninger således vil kunne undersøges.

Regeringen lægger stor vægt på arbejdet med EU’s fælles sortliste over skattely og

støtter, at Ad-

færdskodeksgruppen formelt kobles til sortlisten over skattely og vurderer, at en styrkelse af man-

datet og en formel kobling til sortlisten kan bidrage positivt til arbejdet med sortlisten.

2. Baggrund

EU-landene vedtog 1. december 1997 ved rådskonklusioner et adfærdskodeks for

erhvervsbeskatning, der indebar, at EU-landene forpligtede sig til at afvikle og ikke

siden indføre nye skatteordninger i strid med kodekset. Hovedkriteriet er, at lan-

dene ikke må have skadelige ordninger, der medfører et betydeligt lavere effektivt

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 7. december 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 19 af 25

beskatningsniveau (fx nulskat) af nogle selskaber sammenlignet med den normale

beskatning i det pågældende EU-land. Adfærdskodekset er ikke juridisk bindende,

men et politisk tilsagn fra EU-landene om at efterleve principperne i kodekset.

Det blev med rådskonklusionerne ligeledes vedtaget, at der skulle nedsættes en ar-

bejdsgruppe, Adfærdskodeksgruppen for Erhvervsbeskatning (Code of Conduct

Group on Business Taxation

–

COCG), der har til formål at overvåge gennemførs-

len af kodekset.

I overensstemmelse hermed vedtog ECOFIN 9. marts 1998 rådskonklusioner, som

etablerer Adfærdskodeksgruppen, som siden løbende har undersøgt, om EU-lan-

dene efterlever princippet om ikke at have skatteordninger i strid med kodekset.

Rådet vedtog 5.

december 2017 rådskonklusioner om EU’s

fælles sortliste over

skattely. Rådskonklusionerne indeholdt både en sortliste over lande, som ikke ef-

terlever kriterier om skattegennemsigtighed (dvs. at landene skal efterleve interna-

tionale standarder for informationsudveksling), retfærdig beskatning (dvs. at lan-

dene ikke må have foranstaltninger, der er skadelige iht. EU's Adfærdskodeks) og

implementering af BEPS-minimumsstandarder (dvs. at landene skal opfylde de mi-

nimumsstandarder for selskabsbeskatning, der er enighed om i OECD og G20).

Rådskonklusionerne indeholdt også en observationsliste over de tredjelande, som

ikke efterlever kriterierne, men som i dialogen med Adfærdskodeksgruppen på til-

strækkeligt højt politisk niveau har givet tilsagn om at afvikle skadelige skatteord-

ninger og efterleve samtlige kriterier inden for fastsatte tidsfrister.

Adfærdskodeksgruppen har siden etablering af sortlisten i praksis varetaget arbejdet

med overvågning af tredjelande og løbende opdateringer af EU's fælles sortliste

over skattely. De løbende opdateringer af listerne finder sted to gange årligt, typisk

i februar og oktober. Opdateringen sker på basis af de rådskonklusioner og kriterier,

som EU-landene har vedtaget. Rådet vedtager opdateringen på baggrund af Ad-

færdskodeksgruppens indstilling.

Kommissionen offentliggjorde 15. juli 2020 en meddelelse om

god skatteforvaltning i

og uden for EU.

Af meddelelsen fremgår bl.a., at Kommissionen vil arbejde for en

revision og modernisering af adfærdskodekset for erhvervsbeskatning. Kommissi-

onen anviser i meddelelsen, at kodeksets anvendelsesområde bør udvides fra alene

at vurdere præferentielle skatteordninger (dvs. særordninger, der diskriminerer,

idet de indebærer lempeligere beskatning af nogle selskaber, end hvad der gælder

iht. landenes normale skatteregler) til også at omfatte generelle potentielt skadelige

skatteordninger (dvs. skatteregler, som gælder i landene generelt og derfor ikke er

diskriminerende, men som indebærer lav eller ingen beskatning og dermed kan

indvirke negativt på det indre marked ved at tiltrække udenlandske investeringer).

Udvidelsen af anvendelsesområdet skal sikre, at adfærdskodekset også kan adres-

sere nye udfordringer i EU-landes generelle skattesystemer mhp. at inddæmme ri-

siko for unfair skattekonkurrence. En revision af kodekset vil iht. Kommissionens

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 7. december 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 20 af 25

meddelelse ligeledes skulle bidrage til yderligere gennemsigtighed og effektivitet i

arbejdet.

Arbejdet med en revision af mandatet blev igangsat under tysk formandskab i 2.

halvår 2020. Det lykkedes ikke det tyske formandskab at opnå enighed herom, men

som opfølgning på meddelelsen om

god skatteforvaltning i og uden for EU

handlings-

planen om retfærdig og enkel beskatning

af 15. juli 2020 blev der 27. november 2020

vedtaget rådkonklusioner om det videre arbejde på skatteområdet. Rådskonklusio-

nerne:

•

påpeger vigtigheden af de videre drøftelser af revisionen af Adfærdsko-

deksgruppens mandat.

støtter videre drøftelser af en udvidelse af mandatet, herunder om anven-

delsesområdet skal omfatte generelle, potentielt skadelige skatteordninger

(udover præferentielle skatteordninger).

bekræfter behovet for at drøfte yderligere tilpasninger af mandatet i lyset

af udviklingen i det internationale samarbejde, herunder i OECD.

belyser muligheden for, at der som noget nyt skal indføres en direkte refe-

rence til EU's fælles sortliste over skattely.

Siden har EU-landene på teknisk niveau fulgt op på drøftelserne om en revision af

Adfærdskodeksgruppens mandat. Det slovenske formandskab har senest 19. no-

vember 2021 fremsat forslag til en konkret tekst.

3. Formål og indhold

Det er muligt, at ECOFIN 7. december 2021 vil drøfte og evt. vedtage en revision

af Adfærdskodeksgruppens mandat.

Formålet med revisionen af Adfærdskodeksgruppens mandat er at styrke EU's ar-

bejde med at afvikle skadelig skattekonkurrence, at give Adfærdskodeksgruppen et

tidssvarende mandat til forebyggelse af skadelig skattekonkurrence, at formalisere

gældende praksis fsva. overvågning af tredjelande og de løbende opdateringer af

EU's fælles sortliste over skattely samt at øge gennemsigtigheden i Gruppens ar-

bejde.

Gældende mandat

Adfærdskodeksgruppen skal iht. det gældende mandat, som blev vedtaget 1. decem-

ber 1997, varetage en række opgaver. Således har Gruppen formelt til opgave at:

ii.

iii.

iv.

undersøge præferentielle skatteordninger

sikre, at EU-landene efterlever principperne om

stand stills

roll backs

bekæmpe misbrug af skatteregler

varetage forholdet til tredjelande på selskabsskatteområdet

Adfærdskodeksgruppen har til opgave at undersøge præferentielle skatteordninger

(dvs. ordninger, som diskriminerer, idet beskatningen af nogle selskaber afviger fra

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 7. december 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 21 af 25

den normale beskatning i et land). Gruppens mandat definerer, hvilke ordninger,

som undersøges, samt hvilke kriterier, der afgør, hvorvidt en skatteordning kan vur-

deres som skadelig ved at tiltrække udenlandske investeringer,

jf. boks 1.

Boks 1

EU's adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

Hovedkriteriet er, at en ordning kan være skadelig, hvis den medfører et betydeligt lavere effektivt beskatningsniveau

(fx nulskat) af nogle selskaber sammenlignet med den normale beskatning i det pågældende EU-land.

Herudover skal mindst ét af de følgende kriterier være opfyldt for, at en ordning anses for skadelig:

•

den i gives kun til udenlandske selskaber,

den er isoleret fra landets egen økonomi (fx hvis ordningen kun medfører fordele for udenlandsk ejede

virksomheder eller kun ifm. transaktioner med udenlandske virksomheder),

•

den kan i gives uden nogen realøkonomisk aktivitet eller egentlig økonomisk tilstedeværelse i det pågæl-

dende EU-land,

•

den overholder ikke armslængdeprincippet for koncerninterne transaktioner (armslængdeprincippet inde-

bærer, at der skal anvendes priser og vilkår, som kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet

mellem uafhængige parter)

eller

•

den mangler gennemsigtighed (fx som følge af mangel på udveksling af oplysninger med de relevante

andre EU-lande).

Kilde: EU's adfærdskodeks for erhvervsbeskatning.

Adfærdskodeksgruppen skal sikre, at EU-landene efterlever principper om

stand

stills

roll backs.

Principperne indebærer, at EU-landene ikke indfører nye skatte-

ordninger, som er i strid med kodekset (stand

stills),

og afvikler eller ændrer deres

gældende skadelige ordninger, så de skadelige elementer fjernes

(roll backs).

Adfærdskodeksgruppen skal bekæmpe misbrug af skatteregler, hvilket konkret in-

debærer, at der også udarbejdes og offentliggøres retningslinjer for bedste praksis

vedrørende fx beskatning af udbytter, egenkapitalfradrag mv., der potentielt kan

lede til skatteundgåelse. Gruppen skal ligeledes arbejde for administrativ praksis,

som forhindrer lempelig beskatning i et omfang, der kan anses som skadeligt.

Adfærdskodeksgruppen skal varetage forholdet til tredjelande på selskabsskatteom-

rådet. Gruppen er

ikke formelt

koblet til arbejdet med EU's fælles sortliste over skat-

tely, men har siden etablering af sortlisten 5. december 2017 i praksis varetaget ar-

bejdet med monitorering af tredjelande og løbende opdateringer af EU's fælles sort-

liste over skattely.

Det gældende mandat indebærer desuden, at EU-landene:

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 7. december 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 22 af 25

•

forpligtes til at notificere og dermed give hinanden oplysninger om gæl-

dende og planlagte skatteordninger, der falder ind under Gruppens man-

dat. Mandatet giver desuden et EU-land mulighed for at anmode om op-

lysninger om et andet EU-lands skatteordninger.

opfordres til at samarbejde i kampen mod skatteunddragelse og -undgå-

else (blandt andet gennem informationsudveksling) og tilsiger, at princip-

perne om at fjerne skadelige skatteordninger skal efterleves inden for et

så bredt geografisk område som muligt.

Det gældende mandat indebærer slutteligt, at Kommissionen i praksis deltager i Ad-

færdskodeksgruppens møder, men ikke har en formel rolle. Beslutninger i Adfærds-

kodeksgruppen træffes med konsensus blandt EU-landene.

Formandskabets forslag til revision af mandatet

Formandskabet foreslår med sit kompromis af 19. november 2021 at udvide Ad-

færdskodeksgruppens opgaver, således at Gruppen formelt får til opgave at:

ii.

iii.

iv.

undersøge præferentielle og fremadrettet også generelle og potentielt ska-

delige skatteordninger (indført eller ændret

fra og med

1. januar 2020).

sikre, at EU-landene efterlever principperne om

stand stills

roll backs

bekæmpe misbrug af skatteregler

varetage forholdet til tredjelande på selskabsskatteområdet, herunder for-

melt også opgaven med overvågning af tredjelande og de løbende opdate-

ringer af EU's fælles sortliste over skattely.

Forslaget indebærer, at Adfærdskodeksgruppen

–

ud over præferentielle skatteord-

ninger

–

også skal have mulighed for fremadrettet at undersøge

generelle

og potentielt

skadelige skatteordninger, fx nul- og lavskatteordninger, som er indført eller ændret

fra og med

1. januar 2020. Det vurderes i den forbindelse umiddelbart, at EU-landene

ifm. implementering af OECD-aftalen om international beskatning af 8. oktober

2021 vil skulle revidere en række eksisterende skatteordninger, som er indført

før

januar 2020, som Gruppen derfor får mulighed for at undersøge.

Gruppen vil som følge af det udvidede mandat blandt andet kunne undersøge skat-

teordninger med asymmetrisk beskatning (dvs. situationer, hvor det fradrag, som

gives ved indkøb af et aktiv, er højere end den skat, som betales ifm. videresalg af

samme aktiv, og som derfor kan føre til, at man med fordel kan indkøbe aktiver

mhp. direkte videresalg) eller skatteordninger med gentaget anvendelse af en skat-

tefordel for samme udgift (fx fradrag). Ved vurderingen af generelle ordningers ska-

delighed med hensyn til tiltrækning af aktiviteter skal skadeligheden underbygges af

økonomiske data mv. og være i et signifikant omfang.

Revisionen af mandatet lægger desuden op til at formalisere Adfærdskodeksgrup-

pens arbejde med monitorering af tredjelande og opdatering af EU's fælles sortliste

over skattely. En formel kobling til arbejdet med EU's fælles sortliste over skattely

samt en udvidelse af anvendelsesområdet kan betyde en styrkelse af arbejdet og

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 7. december 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 23 af 25

være medvirkende til at bane vejen for, at Adfærdskodeksgruppen også kan under-

søge fx generelle nul- og lavskatteordninger i tredjelande.

Formandskabets forslag til revision af mandatet lægger desuden op til, at Kommis-

sionens rolle i Gruppens arbejde formaliseres, så Kommissionen på lige fod med

EU-lande kan anmode om informationer om et andet EU-lands skatteordninger.

Som en ny procedure foreslås desuden, at EU-lande og Kommissionen kan anmode

om, at en ny skatteordning i et EU-land vurderes og drøftes i Gruppen, hvis det

pågældende EU-land ikke på egen hånd notificerer Gruppen om ordningen. Fsva.

konsensus i Gruppen foreslås der ikke ændringer ift. nuværende mandat, og god-

kendelse af vurderinger, rapporter, retningslinjer osv. vil fortsat ske pba. konsensus

blandt EU-landene uden Kommissionens involvering.

For at øge gennemsigtigheden i Gruppens arbejde indebærer forslaget til en revision

af mandatet, at samtlige vurderinger, rapporter, retningslinjer osv., der godkendes i

Rådet, offentliggøres løbende på Gruppens hjemmeside

, og at Adfærdskodeks-

gruppen desuden kan offentliggøre supplerende dokumenter i det omfang, Grup-

pen vurderer det passende.

Forslaget til revision af mandatet nævner slutteligt, at Adfærdskodeksgruppens

mandat skal revideres, når der foreligger international konsensus om sager eller for-

hold, der vurderes relevant for Gruppens arbejde.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ingen formel rolle ifm. en revision af Adfærdskodeksgrup-

pens mandat.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

En revision af Adfærdskodeksgruppens mandat vil ikke i sig selv medføre lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

En revision af Adfærdskodeksgruppens mandat har ikke i sig selv statsfinansielle,

samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

En revision af Adfærdskodeksgruppens mandat sendes ikke i ekstern høring, da

konklusionerne ikke medfører ændringer af dansk ret.

https://www.consilium.europa.eu/en/council-eu/preparatory-bodies/code-conduct-group/

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 7. december 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 24 af 25

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke opnået enighed blandt EU-landene på teknisk niveau om revisi-

onen af Adfærdskodeksgruppens mandat, og det er uklart, om der vil kunne opnås

enighed i Rådet.

En gruppe lande støtter en ambitiøs revision af Adfærdskodeksgruppens mandat,

som udvider mandatets anvendelsesområde og giver Adfærdskodeksgruppen mu-

lighed for at undersøge generelle skatteordninger. Denne gruppe af lande støtter

ligeledes, at Kommissionens rolle på de løbende arbejdsgruppemøder formaliseres,

og at Kommissionen formelt får øgede kompetencer og fx kan anmode EU-lande

om oplysninger.

En anden gruppe af lande er omvendt skeptiske og udtrykker forbehold over for

muligheden for, at Adfærdskodeksgruppen også skal kunne undersøge generelle

skatteordninger, herunder med henvisning til øgede administrative byrder. Denne

gruppe af lande har ligeledes italesat, at en formel styrkelse af Kommissionens rolle

og kompetence i arbejdet med adfærdskodekset er modstridende med Gruppens

gældende, ikke juridisk bindende procedurer.

Der drøftes på den baggrund et forslag, som søger at finde en balance mellem de

to landegrupperinger, og som indebærer, at Adfærdskodeksgruppen får mulighed

for at undersøge generelle skatteordninger, som er indført eller ændret fra og med

1. januar 2020.

10. Regeringens generelle holdning

Det er en dansk prioritet at sikre en ambitiøs international indsats til bekæmpelse

af skattely, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning. Adfærdskodeksgrup-

pens arbejde er et vigtigt led i denne indsats.

Regeringen har derfor arbejdet for en ambitiøs revision af Adfærdskodeksgruppens

mandat, således at Adfærdskodeksgruppens muligheder for at bekæmpe skadelige

skatteordninger styrkes mest muligt.

Fra dansk side finder man det derfor positivt, at kompromisforslaget til en revision

af Adfærdskodeksgruppen mandat indebærer, at mandatet udbredes til at omfatte

generelle skatteordninger. Regeringen har arbejdet for, at mandatet også omfatter

alle generelle skatteordninger, uanset hvornår de er indført eller ændret.

Den samlede vurdering er dog, at kompromisforslaget, som indebærer, at Adfærds-

kodeksgruppen får mulighed for at undersøge generelle skatteordninger, som er

indført eller ændret

fra og med

1. januar 2020, er en klar forbedring sammenlignet

med det gældende mandat. Den umiddelbare vurdering er således, at en lang række

gældende, generelle skatteordninger ventes revideret ifm. EU-implementering af

OECD-aftalen af 8. oktober 2021, og at disse ordninger således vil kunne undersø-

ges.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 57: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 7. december 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Side 25 af 25

Regeringen

lægger stor vægt på arbejdet med EU’s fælles sortliste over skattely uden

for EU og støtter, at Adfærdskodeksgruppen formelt kobles til sortlisten over skat-

tely, som skal være et værktøj, der er så effektivt som muligt til at sikre bedre efter-

levelse af internationale skattestandarder og bedre praksis på skatteområdet også

uden for EU. En styrkelse af mandatet og en formel kobling til sortlisten kan bi-

drage positivt til arbejdet med sortlisten.

Regeringen kan støtte en revision af Adfærdskodeksgruppens mandat på linje med

det aktuelle kompromis, og regeringen lægger vægt på et fremadrettet arbejde i ad-

færdskodeksgruppen, som er i overensstemmelse med regeringens ambitiøse tilgang

til bekæmpelse af skatteunddragelse og -undgåelse i og uden for EU.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusioner om det videre arbejde på skatteområdet blev forelagt Folketin-

gets Europaudvalg 26. november 2020 forud for ECOFIN 1. december 2020. Der

henvises til samlenotat om Rådskonklusionerne oversendt 18. november 2020.