SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Samlenotat vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etablering af kvikskrankemiljø på toldområdet og om ændring af forordning (EU) nr. 952/2013 (KOM(2020)/673)

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del Bilag 55
Offentligt

Notat

24. november 2021

J.nr. 2020-10119

Kontor: MAT

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etablering af kvikskranke

på

toldområdet og om ændring af forordning (EU) nr. 952/2013 (KOM(2020)673).

Notatet oversendes i kopi til SAU for orientering.

1. Resumé

Kommissionen har den 28. oktober 2020 fremsat forslag til forordning om oprettelse af kvikskrankemiljø

på toldområdet og om ændring af forordning (EU) nr. 952/2013. Det fremsatte forslag til forordning

tager afsæt i, at det internationale handelsmiljø konstant er under udvikling og løbende bliver mere digitalt.

Det giver mulighed for at genbruge data på tværs af de mere end 60 forskellige ikke-toldmæssige formaliteter,

der skal iagttages for varer, der bevæger sig ind- og ud over EU's ydre grænser, og hvor der skal udarbejdes

en fortoldningsangivelse. Genbrug af data på tværs af disse formaliteter vil være en gevinst for erhvervslivet,

ligesom myndighederne forventes at få væsentlige gevinster.

Forslaget giver dog samtidig anledning til bekymring, da det kræver it-udvikling, der skal være klar i marts

2023. Skatteforvaltningen er i disse og de kommende år under stort pres på grund af mange store komplekse

it-udviklingsprogrammer og it-projekter, ligesom skattevæsenets legacy-udfordringer fremadrettet lægger stort

beslag på Skatteforvaltningens udviklingskapacitet. Disse udfordringer medfører usikkerhed om, hvorvidt

Skatteforvaltningen har kapacitet til at implementere forslaget inden for en overskuelig fremtid. I givet fald

vil en implementering skulle ske på bekostning af andre højt prioriterede opgaver.

Forslaget indebærer konkret, at der bliver oprettet både et EU-single window-miljø og et nationalt single

window-miljø i hver enkelt medlemsstat. Til at begynde med forventes otte certifikater omfattet

–

primært

på landbrugs- og fødevareområdet. Dette antal forventes udvidet, efterhånden som certifikater for andre

formaliteter bliver digitaliseret. I sidste instans indebærer forslaget digitale løsninger, der fuldt understøtter,

at informationer om varer, der handles ind og ud af EU, kun skal oplyses én gang, uanset hvilken myn-

dighed der skal anvende informationerne. Analyserne af forslagets fulde konsekvenser

–

såvel økonomisk,

administrativt som lovgivningsmæssigt

–

er ikke tilendebragt endnu, da Kommissionen alene har beskrevet

rammerne for de første dele af forslaget, og de resterende elementer først bliver udfoldet i senere kommissi-

onsudstedte retsakter. Retsakterne vil blive forelagt Folketingets Europaudvalg selvstændigt, når de kom-

mer.

Initialer:HMH

Kommissionen

oversætter ”Single Window” med kvikskranke. ”Single

Window”

er dog den gængse betegnelse, der i

denne sammenhæng også anvendes på dansk, hvorfor det er den betegnelse, der anvendes i dette notat.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 55: Samlenotat vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etablering af kvikskrankemiljø på toldområdet og om ændring af forordning (EU) nr. 952/2013 (KOM(2020)/673)

Regeringen ser principielt positivt på forslaget, men er meget bekymret for fristerne for implementeringen på

grund af den nuværende situation, hvor Danmark er presset på en række større it-udviklingsprojekter. Der

vil derfor blive arbejdet aktivt for at få udskudt fristen for, hvornår forslaget skal være implementeret.

2. Baggrund

Det internationale handelsmiljø er under konstant udvikling. Der indføres løbende nye reg-

ler uden for toldmyndighederne med henblik på at regulere varernes bevægelighed på tværs

af grænserne og værne om sikkerheden. Toldmyndighedernes rolle omfatter således hånd-

hævelse af mere end 60 ikke-toldrelaterede retsakter ved EU's ydre grænser, om sundhed

og sikkerhed, miljøbeskyttelse, fiskeri, landbrugs- og fødevarer, markedsovervågning, pro-

duktoverensstemmelse og kulturarv. Disse retsakter indebærer forskellige forpligtelser i

forbindelse med import, eksport eller transit af de mest følsomme varer og har på EU-plan

indflydelse på anslået 40 millioner toldangivelser om året. Disse ikke-toldmæssige retsakter

skaber besværlige rapporteringsforpligtelser for erhvervsdrivende og kræver i de fleste til-

fælde andre dokumenter forelagt

–

ud over toldangivelsen.

I 2008 forpligtede medlemsstaterne og Kommissionen sig til at fremme et elektronisk told-

miljø i EU, herunder at arbejde for at oprette en samlet digital løsning til udveksling af

elektroniske oplysninger offentlige myndigheder imellem og mellem offentlige myndighe-

der og de økonomiske operatører. Den samlede digitale løsning benævnes

Single Window.

Kommissionen konkluderer på baggrund af erfaringerne fra et flerårigt pilotprojekt om

Single Window, at noget sådant ikke kan udbredes på tværs af EU uden tiltag fra EU's side,

især fordi lovkravene vedrører varebevægelser på tværs af grænserne og derfor skal opfyldes

på EU-plan.

Retsgrundlag

Forslaget er baseret på traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, særligt arti-

kel 33, 114 og artikel 207.

Forslaget er omdelt i Rådet i dansk sprogversion den 5. november 2020.

3. Formål og indhold

I tråd med Kommissionsformand Ursula von der Leyens politiske retningslinjer er formålet

med forslaget at fastsætte de relevante betingelser for et digitalt samarbejde mellem told-

myndigheder og andre relevante myndigheder for at gennemføre elementer af mange indre

markeds politikker og for at reducere de administrative byrder for erhvervslivet. Det bety-

der, at økonomiske operatører skal have et enkelt kontaktpunkt (et Single Window) til at

give de nødvendige data til myndighederne til brug for såvel toldbehandling af varer, som

andre myndigheders håndtering af varer, der kommer til eller forlader EU. Dette vil føre til

en reduktion af dobbeltarbejde, tid og omkostninger for de økonomiske operatører.

Forslaget har overordnet set tre mål:

Side 2 af 12

at definere øget samarbejde mellem toldmyndighederne og de relevante myndig-

heder og udvikle digitale løsninger, hvor det er nyttigt og hensigtsmæssigt,

at forbedre arbejdsmetoderne mellem de myndigheder, der er involveret i interna-

tional handel, for at opnå en mere automatiseret, elektronisk og integreret proces

i forbindelse med toldbehandlingen af varer og

at fastlægge en ramme for harmonisering af data og muliggøre genanvendelse af

data med henblik på at opfylde forskellige formaliteter, som toldmyndighederne

og andre myndigheder stiller krav om i forbindelse med international handel.

Forslaget etablerer Single Window i to faser.

Første fase omfatter automatisk validering af certifikater, der anvendes af ikke-toldmyndig-

heder, men som skal valideres af toldmyndighederne i forbindelse med indførsel af varer

til EU. Forslaget omfatter i første omgang otte certifikater, men der lægges op til, at yder-

ligere certifikater bliver inkluderet efterhånden som de digitaliseres i henhold til de øvrige

myndigheders regler.

Anden fase omfatter datagenbrug og digital kommunikation mellem toldmyndigheder og

andre myndigheder.

Forslaget er opdelt i seks kapitler.

Kapitel I indeholder en række generelle bestemmelser, herunder definitioner af begreber,

og EU-single window på toldområdet defineres som integrerede elektroniske tjenester, der

leveres på EU-plan og nationalt plan, og hvis formål er at opfylde og håndhæve ikke-told-

relaterede EU-formaliteter, som er nødvendige, når varer kommer til eller forlader EU.

Kapitlet henviser til forslagets bilag, hvor de omhandlede certifikater mm. er listet. Bilaget

vil kunne ændres af Kommissionen ved en delegeret retsakt.

Kapitel II indeholder de nærmere bestemmelser om etableringen af det centrale EU-single

window-system til udveksling af certifikater (kaldet EU CSW-CERTEX), som i realtid kan

validere certifikater mm. Kapitlet indeholder desuden en definition af roller og ansvar og

regler for håndtering af persondata.

Det fastlægges, at Kommissionen og medlemsstaterne vil være fælles dataansvarlige for

behandling af personoplysninger i EU CSW-CERTEX i overensstemmelse med forord-

ning (EU) 2016/679 og (EU) 2018/1725.

Kapitel III fastsætter bestemmelser vedrørende de nationale komponenter i EU-Single

Window-løsningen på toldområdet og indebærer, at hver enkelt medlemsstat bliver ansvar-

lig for at udvikle, gennemføre og vedligeholde et nøjagtigt, effektivt og velfungerende na-

tionalt Single Window på toldområdet.

De nationale Single Window-løsninger på toldområdet vil fokusere på at sætte toldmyndig-

hederne i stand til automatisk at kontrollere de omfattede formaliteter og gøre kompetente

Side 3 af 12

partnermyndigheder i stand til i samarbejde med toldmyndigheden at foretage mængde-

mæssig forvaltning af godkendte varer på grundlag af toldmyndighedernes frigivelse af va-

rer.

De nationale Single Window-løsninger på toldområdet vil udgøre en fælles kommunikati-

onskanal, hvor de økonomiske operatører vil kunne opfylde de relevante toldrelaterede og

specifikke ikke-toldrelaterede EU-formaliteter, der kræves for at henføre varerne under

toldprocedurerne ved kun at angive data én gang. Kommissionen vil på et senere tidspunkt

vedtage gennemførelsesretsakter, der udfylder anden fase af Single Window.

De nationale Single Windows-løsninger på toldområdet vil efter forslaget kunne fungere

som platform for fx koordinering af de involverede myndigheders kontrolforanstaltninger

og dermed tilvejebringe en one-stop-shop-løsning i relation til told i overensstemmelse med

artikel 47, stk. 1, i forordning (EU) nr. 952/2013.

Behandlingen af personoplysninger i de nationale Single Window løsninger på toldområdet

vil skulle foregå i overensstemmelse med persondataforordning (EU) 2016/679. De enkelte

medlemsstater vil være dataansvarlige for databehandlingen på deres respektive områder

og vil skulle underrette Kommissionen i tilfælde af brud på persondatasikkerheden, der

bringer personoplysningernes sikkerhed, fortrolighed, tilgængelighed eller integritet i fare.

Kapitel IV omfatter regler for informationsudveksling og andre procedureregler ift. de for-

skellige aspekter af det digitale samarbejde og informationsudvekslingen mellem toldmyn-

digheder, kompetente partnermyndigheder og økonomiske operatører.

Informationsudvekslingen har til formål at sikre, at de relevante data stilles til rådighed for

toldmyndighederne, så det gøres muligt at

- gennemføre automatiseret validering af de omfattede certifikater mm.,

- overvåge og afstemme eventuelle kvoter,

- lette integrationen af toldprocedurer og ikke-toldrelaterede EU-procedurer for at

opnå en fuldt automatiseret toldbehandling af varer, der understøtter at de økono-

miske operatører kan afgive data én gang til en myndighed samt

- give mulighed for automatiseret informationsudveksling mellem toldmyndighe-

derne og de kompetente partnermyndigheder som fastsat i EU-lovgivningen.

Kommissionen vil fastlægge en ramme for dataharmonisering og -rationalisering for at gøre

det muligt at genanvende data mv., til hvilket formål Kommissionen tillægges en delegati-

onsbeføjelse.

Kapitlet indeholder desuden bestemmelser om yderligere informationsudveksling gennem

EU CSW-CERTEX, og Kommissionen tillægges ligeledes beføjelse til via en gennemførel-

sesforordning at fastlægge de nærmere processuelle regler for disse udvekslinger.

Det foreslås desuden, at de kompetente partnermyndigheder får adgang til det eksisterende

EORI-system (system til identifikation af de økonomiske operatører, der er involveret i

Side 4 af 12

toldbehandling), således at virksomhedernes såkaldte EORI-nummer kan anvendes som

”identifikation” på tværs af it-systemer

mm. Dette nummer anvendes i dag som entydigt

identifikationsnummer ift. toldprocedurer på tværs af EU.

Hver medlemsstat skal desuden udpege en kompetent myndighed som national koordina-

tor ift. til Single Window, som dels skal fungere som kontaktpunkt for Kommissionen og

dels skal fremme samarbejdet på tværs af de enkelte medlemsstater.

Kapitel V fastlægger, at alle omkostninger forbundet med udvikling, integration og drift af

EU CSW-CERTEX bæres af Kommissionen, mens medlemsstaterne afholder omkostnin-

ger forbundet med EU CSW-CERTEX's grænseflader til de nationale Single Window-løs-

ninger på toldområdet.

Kommissionen vil - i form af en gennemførelsesretsakt - udarbejde et arbejdsprogram, der

bl.a. skal omfatte tidsplanen for inklusionen af nye certifikater mm. Arbejdsprogrammet er

en parallel til det arbejdsprogram, der foreligger for implementeringen af

EUTK (EU’s

Toldkodeks).

Senest den 31. december 2027 og hvert tredje år derefter forelægger Kommissionen en

evalueringsrapport for Europa-Parlamentet og Rådet om, hvordan EU's Single Window på

toldområdet fungerer. Medlemsstaterne er ansvarlige for at tilvejebringe de oplysninger,

der er nødvendige for at udarbejde denne rapport.

Kapitel VI fastlægger bestemmelserne for vedtagelse af delegerede retsakter og gennemfø-

relsesretsakter i overensstemmelse med artikel 290 og 291 i TEUF, og at der nedsættes en

komitologi-komite, der skal understøtte Kommissionen.

Etableringen af Single Window fordrer, at der sker to ændringer af forordning (EU) nr.

952/2013 (EUTK). Dels skal definitionen på toldlovgivning i artikel 5, nr. 2), i forordning

(EU) nr. 952/2013 ændres, så denne nye forordning indgår som en del af toldlovgivningen,

og dels skal indføjes et nyt afsnit i EUTK artikel 163, stk. 1, således at resultatet af den

automatiske validering betragtes som dokumentation for, at de ikke-toldrelaterede EU-for-

maliteter er opfyldt på det tidspunkt, hvor toldangivelsen indgives.

Forordningen foreslås at træde i kraft 20 dage efter offentliggørelsen i Den Europæiske

Unions Tidende. De artikler, der vedrører integrationen i EU CSW-CERTEX af de for-

skellige certifikater mm., finder gradvis anvendelse på de datoer, der er angivet i bilaget,

hvilket betyder, at seks certifikater vil skulle håndteres og valideres via Single Window pr.

1. marts 2023, at ét certifikat vil skulle håndteres i Single Window pr. marts 2024, og at

licens og erklæring i forbindelse med import af kulturgenstande, skal være omfattet i 2025.

De dele af forslaget, der relaterer sig til anden fase af Single Window, og som Kommissio-

nen skal identificere ved gennemførelsesretsakter, finder anvendelse fra 10 år efter vedta-

gelsen af denne forordning.

Side 5 af 12

Rådets foreløbige kompromisforslag

Det slovenske EU-formandskab arbejder i øjeblikket på Rådets kompromisforslag, der vil

udgøre Rådets forhandlingsposition i den kommende trilog-forhandling med Europa-Par-

lamentet.

Det foreløbige udkast til kompromisforslag bærer præg af den generelt positive tilgang og

opbakning, der er blandt EU-medlemslandene til KOM’s forslag om oprettelse af Single

Window-løsninger på toldområdet, og består mest af sproglige tilpasninger/justeringer

med henblik på at gøre det oprindelige forslag mere klart.

Det nuværende fremlagte kompromisforslag indeholder en række mindre elementer, som

der ikke er enighed om blandt EU-medlemslandene, jf. afsnittet om forhandlingssituatio-

nen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets IMCO-udvalg afgav betænkning om forslaget den 11. oktober 2021.

IMCO finder, at forslaget vil bidrage til at skabe de rette betingelser for det digitale samar-

bejde mellem toldmyndigheder og andre myndigheder med henblik på at gennemføre de

eksterne aspekter af mange politikker for det indre marked korrekt og mindske den admi-

nistrative byrde på handelen.

Betænkningen indeholder en række ændringsforslag til det af Kommissionen fremsatte for-

slag. Det foreslås, at flere certifikater inkluderes fra begyndelsen, ligesom Europa-Parla-

mentet vurderer, at Kommissionen skal gøres ansvarlig for at tilvejebringe ensartede tekni-

ske specifikationer for interoperabilitet. De vurderer endvidere, at der skal tages hensyn til

sikkerhed og cybersikkerhed i de løsninger, der udvikles, og at listen af opgaver, som den

koordinerende nationale myndighed skal have, bliver udvidet med flere opgaver. Den fo-

reslåede rapportering om fremdrift skal ske tidligere, og der ønskes en tidligere idriftsættelse

af den senere del af Single Window, så den del finder anvendelse allerede i 2028 og ikke

først i 2031, som Kommissionen foreslår. Endelig foreslår Europa-Parlamentet, at det sam-

lede udspecificerede og detaljerede arbejdspapir over planlagte og endnu ikke planlagte it-

udviklingsopgaver på toldområdet

–

også kaldet MASP´en– gøres til en delegeret retsakt,

fremfor at fastholde dets nuværende status som et ikke-legalt bindende planlægningsværk-

tøj.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at det komplekse regelsæt og den løbende indførelse af nye regler

for toldbehandling af varer har ført til utilstrækkelig koordinering og fragmenteret inter-

operabilitet mellem toldmyndighederne og de kompetente partnermyndigheder, der vare-

tager disse krav. Dette gælder ikke blot toldunionen, men også det indre marked på en

række politikområder i forbindelse med grænseoverskridende aktioner, der reguleres af EU-

retten. Disse problemer, som i sagens natur er tværnationale, vil begrænse fordelene ved

gradvis digitalisering og modernisering af processer i forbindelse med toldbehandlingen af

bestemte varer, der er underlagt andre ikke-toldrelaterede EU-bestemmelser på forskellige

Side 6 af 12

politikområder. Der vil desuden kun være få nationale initiativer på grund af ressourcemæs-

sige begrænsninger, mens det frivillige pilotprojekt, EU CSW-CERTEX, vil miste sit mo-

mentum, hvis det ikke følges op af en obligatorisk indsats. EU har derfor gode forudsæt-

ninger for at koordinere indsatsen, mindske fragmenteringen og skabe stordriftsfordele,

navnlig på grund af dens ansvar for toldunionen og dens effektive anvendelse af reglerne

på det indre marked.

Kommissionen anfører desuden, at målene med forslaget bedre kan realiseres på EU-plan

af flere årsager. En centraliseret løsning (EU CSW-CERTEX) for at fremme det digitale

samarbejde og informationsudvekslingen mellem nationale Single Windows på toldområ-

det og ikke-toldrelaterede EU-systemer, samt den stigende digitalisering af ikke-toldrelate-

rede EU-formaliteter, vil gøre områder både i og uden for toldområdet interoperable,

mindske de administrative byrder for alle berørte interessenter og skabe betydelige stor-

driftsfordele. EU's indsats forventes også at indebære direkte fordele for retlige formalite-

ter, hvor mængden af godkendte varer kan fordeles på flere toldangivelser ved at indføre

en automatiseret mængdemæssig forvaltning på EU-plan.

Kommissionen anfører, at EU's indsats på dette område også vil forbedre det indre mar-

keds virkemåde ved at styrke og harmonisere toldhåndhævelsen af ikke-toldrelaterede EU-

krav, der pålægges international handel med varer. Dette vil skabe en klar merværdi for

samspillet mellem toldmyndighederne og partnermyndighederne og de økonomiske opera-

tører. EU's indsats vil i sidste ende have en positiv økonomisk virkning gennem øget ef-

fektivitet og lettelse af samhandelen samt miljømæssige fordele som følge af bedre koordi-

nering og risikostyring ved grænsen. Dette vil føre til en bedre overholdelse og håndhævelse

af ikke-toldrelaterede EU-krav, der har til formål at beskytte den offentlige sundhed og

sikkerhed, og forbedre sikkerheden og beskytte dyrevelfærden og miljøet i hele EU.

Regeringen er enig i denne vurdering, hvorfor nærhedsprincippet vurderes at være over-

holdt.

6. Gældende dansk ret

Analyserne af forslaget går på tværs af flere ministeriers områder. Analyserne er endnu ikke

tilendebragt, særligt ift. de senere dele af Single Window. Derfor er der endnu ikkeet ende-

ligt billede af eventuel gældende dansk lovgivning. Der er dog ikke en selvstændig dansk

lovgivning om et nationalt Single Window.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Analyserne af forslaget går på tværs af flere ministeriers områder. Analyserne er endnu ikke

tilendebragt, særligt ift. de senere dele af forslaget. Hvorvidt forslaget får lovgivningsmæs-

sige konsekvenser, er derfor endnu ikke klarlagt. Det kan ikke udelukkes, at særligt anden

fase af forslaget om datagenbrug på tværs af myndighederne, kan indebære behov for æn-

dring af danske regler.

Økonomiske konsekvenser

Side 7 af 12

Analyserne af forslaget går på tværs af flere ministeriers områder. Analyserne er endnu ikke

tilendebragt, særligt ift. til de senere dele af forslaget. På det foreliggende grundlag vurderes

det dog, at der kan være tale om et projekt, der kræver it-udvikling i et betydeligt omfang

på såvel Skatteministeriets ressort som på de øvrige ministeriers ressort.

Skatteforvaltningen er i disse år og vil også fremadrettet være udfordret af en række øvrige,

store og komplekse it-udviklingsprojekter samt skattevæsenets legacy-udfordringer, der

også fremadrettet vil lægge beslag på udviklingskapaciteten i Skatteforvaltningen. Det be-

tyder, at en dansk implementering af forslaget om Single Window allerede fra primo 2023

anses for væsentligt udfordret, ligesom det er usikkert, om Skatteforvaltningen også inden

for en længere periode har kapacitet til at implementere forslaget. En implementering vil

under alle omstændigheder skulle ske på bekostning af andre højt prioriterede opgaver.

Derudover må der forventes væsentlige statsfinansielle konsekvenser som følge af udvik-

ling af potentielt store nye it-løsninger og nye processer. Dertil forventes der at være sam-

fundsmæssige konsekvenser (bedre regelefterlevelse og regelovervågning i relation til fx

afskrivning på tilladte import-mængder) samt væsentlige positive erhvervsøkonomiske

konsekvenser (lettelse for erhvervslivet).

Kommissionens forslag bliver foldet ud i forbindelse med de kommende gennemførelses-

og delegerede retsakter. Der bliver ifm. behandlingen af disse udarbejdet selvstændige fo-

relæggelser for Europaudvalget med fokus på konsekvenser for såvel de involverede myn-

digheder som for erhvervslivet.

Skatteforvaltningen vurderer med en række forbehold og isoleret set, at den første fase, der

vedrører digital validering af otte certifikater, vil være en relativt mindre opgave. Dog inde-

bærer den udvikling af nye it-løsninger på toldområdet og ikke mindst, at det nye import-

system er idriftsat og kører med alle nødvendige faciliteter. Implementeringen af det nye

importsystem er p.t. under stort pres og nye opgaver vil lægge yderligere pres herpå. Skat-

teforvaltningen vurderer med stor usikkerhed, at den første del af Single Windows (valide-

ring af de otte certifikater), vil indebære it-udviklingsomkostninger i størrelsesordenen 10

mio. kr. eller derover. Hertil kommer efterfølgende udgifter til drift og vedligeholdelse mv.

Første fase af forslaget vurderes at have positive effekter for toldmyndighederne såvel som

øvrige myndigheder, idet de manuelle processer, der er i dag ift. validering

–

og for andre

myndigheders vedkommende

–

afskrivning på certifikater, kan foregå automatisk med

Single Window-løsningen. Det skønnes at medføre færre fejl og give en mere robust proces

end i dag. Det skal dog bemærkes, at der for nogle certifikater er flere positive effekter end

andre, da bl.a. arbejdsgangene ift. validering af de forskellige certifikater varierer. Der har i

2021 foreløbigt samlet set været mindst 32.000 vareposter, der har været omfattet af de otte

certifikater, der er inkluderet i første fase af Single Window. Den nuværende håndtering af

de otte certifikater estimeres til ca. 5.300 timer (eller omkring 720 dages arbejde) indtil dato

i 2021 alene i Toldstyrelsen.

Side 8 af 12

Der vil med et Single Window fortsat være visse opgaver, der skal håndteres manuelt, fx

håndtering af fejl. Derfor forventes det, at der fortsat skal varetages forskellige administra-

tive processer hos de implicerede myndigheder, men i væsentlig mindre omfang.

De andre implicerede myndigheder forventes også at få fordele af forslaget. Disse er dog

ikke på nuværende tidspunkt søgt opgjort, men de vil bl.a. give mulighed for afskrivning i

realtid på kvoter mm., hvilket kan medvirke til at undgå overforbrug af kvoter, svig mm.

En senere indførelse af Single Window i Danmark, vil således have betydning for disse

myndigheders administration og håndtering, herunder muligheder for kvoteafskrivninger i

realtid.

I pipeline ligger andre certifikater, fx CITES (truede dyr mm.).

Dertil kommer, at varer, hvor certifikaterne valideres med positivt resultat, alt andet lige vil

kunne frigives tilsvarende hurtigere, til gavn for erhvervslivet.

Kommissionen har i sin konsekvensanalyse vurderet, at forslaget samlet set vil koste EU

og medlemsstaternes administrationer i alt mellem 129 mio. euro og 192 mio. euro (sva-

rende til mellem 968 mio. kr. og 1,5 mia. kr.) over syv år at implementere (dertil kommer

årlige driftsudgifter på i alt i størrelsesordenen mellem 90 mio. kr. og 135 mio. kr.). Samtidig

vurderes gevinsterne af forslaget i alt de første syv år at ligge mellem 494 mio. euro og 688

mio. euro (svarende til mellem 3,7 mia. kr. og 5,2 mia. kr.), mens de årlige samlede gevinster

herefter vurderes at ligge på mellem 141 mio. euro (ca. 1 mia. kr.) og 197 mio. euro (ca. 1,5

mia. kr.). Gevinsterne dækker gevinster for såvel myndigheder som erhvervsliv. Det er ikke

klart, hvad Kommissionens analyse baserer sig på.

EU's andel af udgifterne vil i væsentligt omfang blive afholdt inden for rammerne af told-

programmet 2027 (afløseren for det nuværende told2020-program i EU) og formentlig

kommende tilsvarende programmer. Kommissionens udgift ventes at udgøre 64 mio. euro

dækkende de første syv år, og herefter godt 6 mio. euro hvert år derefter.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter som udgangspunkt

afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejled-

ningens bestemmelser herom.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Analyserne af forslaget, der går på tværs af flere ministeriers områder, er endnu ikke tilen-

debragt. Ud fra oplysningerne i Kommissionens konsekvensanalyse vurderes umiddelbart,

at der bør være positive konsekvenser af forslaget, idet en del af formålet med forslaget er

bedre og lettere overholdelse af ikke mindst det ikke-toldmæssige regelsæt, der påhviler

varer, der kommer til EU fra tredjelande

–

herunder i forhold til mængdemæssige begræns-

ninger o.lign.

8. Høring

Side 9 af 12

Forslaget har været i høring i toldkontaktudvalget, der består af erhvervsorganisationer

mm., der er involveret i aktiviteter relateret til import, eksport og transit af varer ind og ud

over de ydre EU-grænser via Danmark.

DI og DSHV

ser forslaget som det første skridt hen mod en positiv udvikling af digitali-

seringen på toldområdet i hele EU. Det såkaldte European Customs Single Window hand-

ler i første omgang om ”kvikskrankemiljøet”, der som DI og DSHV opfatter det, mest

handler om datadeling mellem de respektive EU-medlemslandes toldmyndigheder.

DI og DSHV ser positivt på ideen med European Customs Single Window og tror på

vigtigheden af, at det kan hjælpe fri handel på tværs af landene i EU med et minimum af

administrative byrder og maksimal brug af digitale processor til at understøtte den frie han-

del.

Som en afledt effekt af det nye ”kvikskrankemiljø” opstår der mulighed for digital

standar-

disering på EU-niveau. I bilaget til forslag til forordning nævnes de såkaldte ikke-told-rele-

vante formaliteter, som er en række bilag, der benyttes i forbindelse med visse handelsvarer.

DI og DSHV vil dog gøre myndighederne opmærksomme på, at man bør sikre, at erhvervs-

livet ikke rammes af utilsigtede ændringer i deres it-toldsystemer eller Toldstyrelsens web-

baserede systemer på grund af de nye formaliteter, da man i EU er godt i gang med imple-

menteringen af EU Toldkodeksen (EUTK), jf. den overordnede MASP-C plan for EUTK.

De nuværende planer tilsiger, at EUTK skal være helt implementeret ved udgangen af 2025.

DI og DSHV mener derfor, at tidspunktet for implementeringen af forslag til forordning

ikke må indebære en øget risiko for det igangværende arbejde med IT-udvikling i relation

til EUTK.

DI og DSHV håber på, at Danmark vil arbejde for, at de to store IT-projekter ikke kolli-

derer med hinanden med mulige negative følger for både myndigheder og erhvervsliv.

FSR

mener ikke, at Danmark bør fremme eller støtte yderligere tidsmæssig forskydning af

elektronisk understøttelse af toldbehandlingen.

Det fremsendte forslag har sammenhæng med de øvrige initiativer i EU, der skal under-

støtte den praktiske side af den opdaterede EU-toldlovgivning, som trådte i kraft den 1.

maj 2016. Uden systemer, som det foreslåede og øvrige systemer, som er omfattet af

MASP-planen, vil EUTK ikke i det tiltænkte omfang modernisere, optimere og effektivi-

sere den toldbehandling, der er nødvendig ved import og eksport af varer til og fra EU.

FSR mener derfor ikke, at Danmark bør fremme eller støtte yderligere tidsmæssig forskyd-

ning af elektronisk understøttelse af toldbehandlingen.

Landbrug & Fødevarer

støtter det generelle arbejde med at udvikle EU-toldkodekset,

således at der sikres et ensartet, digitaliseret toldsystem på tværs af EU-medlemslandene,

som samtidig øger sammenhængen mellem de nuværende mange delsystemer. Dette bør

Side 10 af 12

komme virksomhederne til gavn i form af reducerede administrative byrder, øget gennem-

sigtighed og ensartet toldbehandling i EU. I den forbindelse vurderer L&F, at det også

giver god mening at etablere et fælleseuropæisk kvikskrankemiljø, der integrerer både de

told-relaterede og ikke-toldrelaterede systemer, herunder de eksisterende systemer for

håndtering af sundhedsimportdokumenter/sundhedscertifikater på landbrugs- og fødeva-

reområdet. Igen er forudsætningen, at initiativet medfører synergi i form af reelle admini-

strative lettelser og forenklinger for virksomhederne i fødevareklyngen ved handel med

tredjelande.

Derfor er det samtidig vigtigt at sikre, at integrationen af eksterne sundhedscertifikatsyste-

mer ikke hæmmer udviklingsprocessen for de rent toldrelaterede systemer i EU-toldkodek-

set eller resulterer i, at driften af sundhedscertifikatsystemerne ikke er optimal. Dette ville

gå ud over især fødevareklyngens virke. Systemerne bør derfor først

”kobles” sammen, når

toldkodekset har vist sig funktionsdygtigt, og når der er sikret tilstrækkelige ressourcer til

integration og indkøring.

Forslaget baserer sig på en større EU-høring gennemført ultimo 2018/primo 2019. Desu-

den har Kommissionen løbende inddraget relevante erhvervsorganisationer i arbejdet, der

ligger forud for fremlæggelsen af forslaget.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget er generelt blevet positivt modtaget af alle medlemsstater. Efter en række meget

tekniske afklaringer og gennemgange af forslaget, er der reelt ikke meget, der skiller lan-

dene. Dog giver enkelte artikler anledning til drøftelse.

Det gælder særligt definitionerne, herunder hvilke toldprocedurer, der skal være omfattet,

idet certifikater mm. ikke er relevante i relation til alle toldprocedurer. Der er desuden

drøftelser af definitionen af ikke-toldformaliteter, der har sammenhæng til bilaget over

certifikater, og dermed til forslagets delegation af beføjelse til Kommissionen om netop

indholdet i bilaget. Der er bred enighed om, at denne delegation er formuleret for bredt

og generelt. Rådets juridiske tjeneste har derfor arbejdet på at finde en formulering, der

tager hensyn til den fornødne begrænsning og kontrol af delegationen.

En række lande har ønsket, at visse dele af de nationale Single Window-løsninger ikke skal

være obligatorisk, men frivillig for EU-medlemslandene at anvende (udvekslinger omkring

kontroller fx), ligesom visse dele af den yderligere anvendelse af EU-Single Window til

udveksling af fx kontrolinformation ønskes gjort frivillig for medlemsstaterne at anvende,

men obligatorisk for Kommissionen at etablere og servicere.

Bestemmelserne om udpegning af en national koordinator har også givet anledning til en

række drøftelser, herunder at kravet ændres til oprettelse af et kontaktpunkt i stedet, lige-

som der har været modstand mod, at forordningen pålagde koordinatoren at fremme sam-

arbejde mellem de nationale myndigheder, idet en sådan opgave findes at falde under

medlemsstaternes egen kompetence.

Side 11 af 12

Der har fra enkelte EU-medlemslandes side været fremsat ønske om at inkludere en ny

bestemmelse, der pålagde Kommissionen at inddrage eventuelle analyser fra medlemssta-

terne, når nye elementer mv. skal inkluderes. Dette strider dog mod den inter-institutio-

nelle aftale og beføjelserne tillagt Kommissionen, hvorfor det vil blive indsat ikke som en

bestemmelse, men snarere som en betragtning.

Endelig er der fra flere EU-medlemslande rejst et ønske om, at de dele af forordningen,

der er fastlagt til at skulle i drift fra marts 2023 udskydes, idet toldmyndighederne i flere

EU-lande er under voldsomt pres for at få implementeret EU-Toldkodeksen, og derfor

ikke vil kunne håndtere yderligere opgaver

–

fx Single Window

–

så tidligt som i 2023.

Der har været rejst ønske om udskydelse til 2025.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser umiddelbart positivt på det fremlagte forslag, idet afgivelse af data én gang

og genbrug på tværs af myndigheder, giver god mening, ligesom automatisk validering af

certifikater giver fordele for såvel myndigheder som erhvervslivet.

Dog ser regeringen med stor bekymring på, at forslaget tidsmæssigt skal implementeres

samtidig med øvrige store og komplekse it-udviklingsprojekter, der presser Skatteforvalt-

ningens udviklingskapacitet nu og de kommende år. Derudover er der allerede mange andre

tiltag i gang på toldområdet i relation til implementering af EUTK, og de deraf følgende

meget store og komplekse it-udviklingsopgaver, der allerede skal gennemføres frem mod

udgangen af 2025. Regeringen vil derfor arbejde aktivt for, at første del af forslagets gen-

nemførelse først gøres obligatorisk i 2025, og at den samlede gennemførelse ikke fremryk-

kes.

Samtidig finder regeringen ikke, at ændringer til bilaget med certifikater mm., der er omfat-

tet af forordningen, bør kunne ændres via en delegeret retsakt. Det er samtidig ikke klart,

hvad der ligger

i forslagets del om ”yderligere digitalt samarbejde i relation til ikke-told

formaliteter” og dermed de elementer, der vil skulle implementeres frem mod 2031. Disse

elementer synes ikke defineret yderligere, hvorfor det ikke er muligt at vurdere, hvad de vil

betyde, hverken it-mæssigt eller udgifts-/gevinstmæssigt. Der vil derfor blive søgt afklaring

af dette under forhandlingerne i Rådet, og i det videre arbejde med de efterfølgende rets-

akter.

Regeringen kan ikke støtte, at MASP´en

–

dvs. det dokument, der i dag er et værdifuldt

planlægningsværktøj for både Kommissionen og medlemsstaternes myndigheder, gøres til

et legalt bindende dokument, da dokumentets anvendelighed vil blive begrænset voldsomt,

idet mange af de informationer, der er i MASP´en i dag, af mange årsager vil skulle tages

ud, da de ikke på nogen måde har karakter af lovgivning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 18. november

2021. Der er fremsendt GNN dateret 2. december 2020 (KOM (2020)0637, Bilag 1.

Side 12 af 12