SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 43: Publikation fra Skattestyrelsen: Danskernes skattebetaling

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del Bilag 43
Offentligt

Analyse

November 2021

Danskernes

skattebetaling

Forskudsopgørelsen

i en coronatid

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 43: Publikation fra Skattestyrelsen: Danskernes skattebetaling

Danskernes skattebetaling

Side 1

Indholdsfortegnelse

Indledning ............................................................................................................................ 2

Nøgletal om danskernes skattebetaling ................................................................... 4

Personskatteprovenuet rammer 576 mia. kr.............................................................................

Danskerne bliver bedre til at betale korrekt skat ................................................................. 8

Danskerne efterlever i høj grad skattereglerne................................................................. 10

Flest fejl med fradrag for rejseudgifter ................................................................................. 12

Forskudsopgørelsen i en coronatid ..........................................................................13

Forskudsopgørelsen: Danskernes skattebudget

.............................................................. 14

Kampagne nåede mere end 2 mio. personer

.................................................................... 15

Danskerne bruger TastSelv til at indberette ændringer

................................................. 16

18 pct. flere ændringer i forskudsopgørelsen....................................................................

Kørselsfradrag faldt med 3 mia. kr.

........................................................................................ 19

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 43: Publikation fra Skattestyrelsen: Danskernes skattebetaling

Danskernes skattebetaling

Side 2

Indledning

5,3 mio. skattepligtige borgere i Danmark bidrager til finansieringen af det danske

velfærdssamfund. Tilsammen betalte de knap 576 mia. kr. i personskatter i 2019.

Provenuet fra personskatterne udgør mere end halvdelen af det samlede årlige

skatte- og afgiftsprovenu på ca. 1.100 mia. kr.

Skattestyrelsen er ansvarlig for at sikre, at borgerne betaler de korrekte skatter til

tiden. Det skal være trygt og nemt for borgerne at betale deres skat. Det sikrer Skat-

testyrelsen ved at have effektive vejlednings- og kontrolmekanismer integreret i alle

dele af skattebetalingen.

Danskernes skattebetaling

er en årligt tilbagevendende publikation, der sætter fo-

kus på borgernes skattebetaling. Det gøres i to dele – faste nøgletal og et udvalgt

tema.

I nøgletallene præsenteres udviklingen i borgernes skattebetaling for indkomståret

2019. Det gælder provenu fra forskellige skattearter, borgernes præcision i skatte-

betalingen og deres regelefterlevelse.

I temaet sættes fokus på forskudsopgørelsen i en coronatid. COVID-19 har haft stor

betydning for danskernes liv og økonomi – og dermed for deres skatteforhold. I te-

maet ses derfor nærmere på Skattestyrelsens indsats for at få borgerne til at for-

holde sig til forskudsopgørelsen og de ændringer, som borgerne har foretaget.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 43: Publikation fra Skattestyrelsen: Danskernes skattebetaling

Danskernes skattebetaling

Side 3

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 43: Publikation fra Skattestyrelsen: Danskernes skattebetaling

Danskernes skattebetaling

Side 4

Nøgletal om danskernes

skattebetaling

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 43: Publikation fra Skattestyrelsen: Danskernes skattebetaling

Danskernes skattebetaling

Side 5

Personskatteprovenuet rammer 576 mia. kr.

Skatteborgere i Danmark betaler hvert år forskellige typer af personskatter af

deres indkomst, fx bund- og topskat samt arbejdsmarkedsbidrag. Personskat-

terne er den største indtægtskilde for den danske stat.

I 2019 udgjorde det samlede personskatteprovenu ca. 576 mia. kr. Det svarer til

over halvdelen af det samlede skatte- og afgiftsprovenu på ca.1.100 mia. kr.

Personskatteprovenuet er steget med ca. 23 mia. kr. siden 2018. Stigningen fra

2018 til 2019 udgjorde 43 pct. af den samlede stigning på i alt 53 mia. kr. siden

2015,

jf. figur 1.

Udviklingen i personskatterne følger den generelle økonomiske udvikling. Hvis

beskæftigelsen øges, eller lønningerne på arbejdsmarkedet stiger, så øges skat-

tegrundlaget også. Derfor skal stigningen på de godt 53 mia. kr. ikke mindst ses i

lyset af den generelle fremgang i samfundsøkonomien i perioden.

Figur 1. Udvikling i personskatteprovenu,

2015 – 2019

Mia. kr

700

600

500

400

300

200

100

553

576

23 mia.

523

Stigning i personskatter

Fra 2018 til 2019 steg personskatte-

provenuet med ca. 23 mia. kr.

2015

2016

2017

2018

2019

Kilde: Skatteministeriet.

Foreløbige opgørelser af personskatteprovenuet for 2020 tyder på, at der på

trods af COVID-19 er sket en yderligere stigning i provenuet i 2020. Denne stig-

ning skyldes primært den ekstraordinære udbetaling af indefrosne feriemidler.

Disse nøgletal vil fremgå af næste års udgave af

Danskernes skattebetaling.

De statslige indkomstskatter er den største post i danskernes skattebetaling og

udgjorde ca. 279 mia. kr. i 2019. Provenuet fra de statslige indkomstskatter er

steget med ca. 10 mia. kr. fra 2018 til 2019,

jf. tabel 1.

Bundskatten udgjorde omtrent halvdelen af det samlede provenu fra statslige

indkomstskatter i 2019. Bundskatten betales af alle skattepligtige borgere over

18 år med en indkomst, der overstiger personfradraget på 46.200 kr.

Bundskatteprovenuet er steget fra ca. 84 mia. kr. i 2015 til ca. 143 mia. kr. i

2019,

jf. tabel 1.

Det er en stigning på 71 pct. Udviklingen afspejler effekterne af

et politisk tiltag om at hæve bundskatten gradvist samtidig med, at sundhedsbi-

draget tilsvarende er blevet udfaset. Satsen for bundskat var således ca. 4 pct. i

2011, mens den var godt 12 pct. i 2019.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 43: Publikation fra Skattestyrelsen: Danskernes skattebetaling

Danskernes skattebetaling

Side 6

Sundhedsbidraget er faldet med 1 procentpoint hvert år indtil 2019, hvor bidra-

get var fuldt udfaset, og bundskatten hævet tilsvarende. Det forklarer, hvorfor

provenuet fra sundhedsbidraget er faldet fra knap 36 mia. kr. i 2015 til 0 kr. i

2019,

jf. tabel 1.

Derudover er udligningsskatten blevet afskaffet med virkning

fra 2018.

Topskatten vedrører borgere, der har skattepligtig indkomst, som overstiger

topskattegrænsen. Af det beløb, der overstiger topskattegrænsen, skal borgeren

betale 15 pct. ekstra i skat. Fra 2018 til 2019 blev topskattegrænsen hævet fra

498.900 kr. til 513.400 kr. Det samlede provenu fra topskatten var i 2019 på

knap 18 mia. kr., hvilket er på niveau med 2018,

jf. tabel 1.

Alle danske lønmodtagere betaler en særskilt skat på 8 pct. af al arbejdsind-

komst. Dette kaldes arbejdsmarkedsbidrag. Det gælder fx løn, honorarer, ferie-

penge og overskud af selvstændig virksomhed. I modsætning til andre typer af

skatter betales der ikke arbejdsmarkedsbidrag af overførselsindkomster. Prove-

nuet fra arbejdsmarkedsbidrag er steget støt siden 2015 og udgjorde i 2019

over 100 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Dette er i tråd med den generelle vækst i beskæfti-

gelsen i samme periode

Tabel 1. Samlet personskatteprovenu, 2015 - 2019

Mia. kr. (løbende priser)

2015

2016

2017

2018

2019

Samlet personskatteprovenu

Statslige indkomstskatter

- Bundskat

- Topskat

- Udligningsskat

- Sundhedsbidrag

- Begrænset skattepligtige

- Ejendomsværdiskat

- Arbejdsmarkedsbidrag

Kommunale indkomstskatter mv.

Kirkeskat

Aktieskat

Pensionsbeskatning

Øvrige indkomstskatter

522,9

239,8

16,4

0,3

35,8

2,3

13,6

87,4

220,8

6,1

1,20

519,8

248,9

97,2

0,2

27,9

2,4

13,9

90,3

229,1

6,3

26,2

8,2

1,10

539,5

259,2

111,3

17,5

0,2

19,2

2,6

14,2

94,2

236,9

6,4

27,3

7,9

1,80

553,1

269,5

126,9

17,5

9,7

2,6

14,5

98,3

239,3

6,4

28,2

7,9

1,80

575,8

279,1

143,4

17,6

2,5

14,8

100,8

247,6

6,6

30,3

4,20

Anm.: Kategorien Øvrige indkomstskatter indeholder statslig og kommunal dødsboskat, skat fra

virksomhedsordningen, grøncheck mm. Kategorien Kirkeskat er medtaget for at synliggøre alle personlige

indkomstskatter til stat, kommune og kirke. Det bemærkes, at kategorien ikke indgår i

nationalregnskabsopgørelsen af de samlede skatteindtægter.

Kilde: Skatteministeriet.

De kommunale indkomstskatter er den næststørste post i det samlede persons-

katteprovenu og udgjorde ca. 248 mia. kr. i 2019. Siden 2015 er kommuneskat-

teprovenuet steget med ca. 27 mia. kr. i takt med den almindelige fremgang i

indkomsterne i samme periode. Alene fra 2018 til 2019 er

Danmarks Statistik: Fakta om arbejdsmarkedet

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 43: Publikation fra Skattestyrelsen: Danskernes skattebetaling

Danskernes skattebetaling

Side 7

kommuneskatteprovenuet steget med ca. 8 mia. kr.,

jf. tabel 1.

I 2019 varierede

kommuneskatteprocenterne fra 22,5 pct. til 27,8 pct. på tværs af landet.

Provenuet fra aktieskatten afhænger af størrelsen på de udbytter, gevinster og

tab fra handel med værdipapirer, som personer, der ejer aktier, opnår. Prove-

nuet for aktieskatten er steget med ca. 2 mia. kr. fra 2018 til 2019,

jf. tabel 1.

Pensionsbeskatningsprovenuet udgjorde ca. 34 mia. kr. i 2015. Det høje niveau

skyldes, at mange danskere i perioden fra 2013 til 2015 benyttede sig af mulig-

heden for at omlægge deres kapitalpension til en aldersopsparing, da de herved

kunne opnå skattefordele. Siden har provenuet stabiliseret sig på omkring 8 mia.

kr. årligt. Provenuet var i 2019 på dette niveau,

jf. tabel 1.

Langt størstedelen af det årlige personskatteprovenu stammer fra de statslige

og kommunale indkomstskatter, der i 2019 udgjorde henholdsvis 48 pct. og 43

pct. af de samlede personskatteindtægter,

jf. figur 2.

De resterende 9 pct. af per-

sonskatteprovenuet opkræves i kirkeskat, aktieindkomstskat, pensionsbeskat-

ning og øvrige indkomstskatter. Fordelingen er omtrent den samme som i 2018.

Figur 2. Personskatteprovenu fordelt på skattearter, 2019

1,4%

1,1%

0,7%

91 %

Statslige indkomstskatter

Kommunale indkomstskatter mv.

Kirkeskat

Aktieskat

Pensionsbeskatning

Øvrige indkomstskatter

Indkomstskatter

De statslige og kommunale ind-

komstskatter udgjorde tilsammen 91

pct. af det samlede personskattepro-

venu i 2019.

48%

43%

Kilde: Skatteministeriet.

I 2019 bidrog knap 5,3 mio. skattepligtige borgere til statskassen. Det er

160.000 flere personer end i 2015. Fra 2018 til 2019 er antallet af skatteydere

steget med knap 33.000. Samtidig er den gennemsnitlige skattebetaling pr.

skatteyder steget med mere end 3.600 kr. fra 2018 til 2019,

jf. tabel 2.

Tabel 2. Antal skatteydere og gennemsnitlig årlig skattebetaling, 2015 - 2019

2015

2016

2017

2018

2019

Antal skatteydere

(1.000 personer)

Gennemsnitlig

skattebetaling (kr.)

5.117

5.167

5.200

5.5245

5.278

102.180

100.607

103.743

105.458

109.104

Anm.: Gennemsnitlig skattebetaling er opgjort i løbende priser.

Kilde: Skattestyrelsen.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 43: Publikation fra Skattestyrelsen: Danskernes skattebetaling

Danskernes skattebetaling

Side 8

Danskerne bliver bedre til at betale korrekt skat

Alle skatteydere modtager hvert år en årsopgørelse. Det er en oversigt over

skatteyderens indkomstgrundlag, fradrag og samlede skattebetaling. Det frem-

går af årsopgørelsen, om skatteborgerne har betalt for meget eller for lidt i skat i

det forgangne år. Har man betalt for lidt i skat, skal man betale restskat. Har man

betalt for meget, får man overskydende skat udbetalt.

Siden 2015 er borgerne blevet bedre til at betale den korrekte skat. I 2015 ud-

gjorde summen af den samlede restskat og den samlede overskydende skat for

borgere med enkle skatteforhold fx lønmodtagere, pensionister og SU-modta-

gere over 22 mia. kr. I 2018 og 2019 var det beløb faldet til omtrent 18 mia. kr.

Det er et fald på mere end 4 mia. kr.,

jf. tabel 3 og boks 1.

Tabel 3. Restskat og overskydende skat i alt, 2015 - 2019

2015

2016

2017

2018

2019

4 mia.

Fald i samlet restskat og oversky-

dende skat

Fra 2015 til 2019 er den samlede

restskat og overskydende skat faldet

med mere end 4 mia. kr.

Samlet beløb i restskat og

overskydende skat (mia. kr.)

22,4

20,2

19,1

18,2

Kilde: Skattestyrelsen.

Forskudsopgørelsen er borgerens skattebudget for det kommende år. Gennem

vejledningsindsatser gør Skattestyrelsen løbende borgerne opmærksomme på

vigtigheden af at tilpasse forskudsopgørelsen, når der sker ændringer i deres

skatteforhold. Samtidig har Skattestyrelsen fokus på at gøre det nemt at kunne

tilpasse forskudsopgørelsen på skat.dk. I temadelen i denne publikation sættes

der yderligere fokus på danskernes brug af forskudsopgørelsen.

Borgernes gennemsnitlige restskattebetaling og udbetaling af overskydende

skat er tilsvarende faldet i perioden fra 2015 til 2019.

I 2015 var den gennemsnitlige restskattebetaling på 6.168 kr., mens den i 2019

var på 4.021 kr. Dermed er den enkelte skatteborgers restskat i gennemsnit fal-

det med mere end 2.100 kr. over fem år. Alene i perioden fra 2018 til 2019 er

den gennemsnitlige restskattebetaling faldet med over 1.000 kr.,

jf. tabel 4.

Den gennemsnitlige udbetaling af overskydende skat er faldet med mere end

1.000 kr. pr. borger i perioden fra 2015 til 2019. I 2015 var det gennemsnitlige

beløb således på 5.483 kr., mens det var 4.408 kr. i 2019. Trods den faldende

tendens over tid ses en mindre stigning på 145 kr. i den gennemsnitlige oversky-

dende skat fra 2018 til 2019,

jf. tabel 4.

Tabel 4. Restskat og overskydende skat (gennemsnitligt beløb, kr.), 2015 - 2019

2015

2016

2017

2018

2019

2.100 kr.

Restskat

Det gennemsnitlige beløb skattebor-

gerne betaler i restskat er fra 2015 til

2019 faldet med mere end 2.100 kr.

Restskat

6.168

5.341

5.138

5.061

4.021

Overskydende skat

5.483

4.955

4.592

4.263

4.408

Kilde: Skattestyrelsen.

En af årsagerne til den stigende præcision i danskernes skattebetaling er, at

flere og flere skatteoplysninger indberettes automatisk fra tredjeparter såsom

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 43: Publikation fra Skattestyrelsen: Danskernes skattebetaling

Danskernes skattebetaling

Side 9

arbejdsgivere, banker og pensionskasser. I langt de fleste tilfælde er det således

yderst begrænset, hvad den enkelte borger skal foretage af ændringer.

Derudover er den stigende præcision i borgernes skattebetaling et resultat af

Skattestyrelsens øgede fokus på at vejlede borgerne og forbedre forskudsopgø-

relsen og de oplysninger, som indberettes. Det indebærer også udviklingen af di-

gitale hjælpe- og kontrolværktøjer, der forhindrer fejlindtastninger eller forsøg på

snyd.

Boks 1. Sådan er tallene for restskat og overskydende skat opgjort

Alle tal og data, der danner grundlag for analysen om danskernes restskat og oversky-

dende skat, er indhentet fra borgere med enkle skatteforhold, fx lønmodtagere, pensioni-

ster og SU-modtagere, i perioden 2015-2019. Borgere med mere komplicerede skatte-

forhold, fx selvstændige erhvervsdrivende og borgere med udlandsforhold, indgår ikke i

analysen.

Alle oplysninger for 2015 til 2018 er indhentet med 30. april som skæringsdato i året ef-

ter det indkomstår, som tallene vedrører. Alle oplysninger for 2019 er indhentet med 1.

september 2020 som skæringsdato. Under COVID-19 blev borgerens frist for at ændre i

årsopgørelsen rykket til 1. september. Alle beløb er omregnet til 2020-niveau for at sikre

sammenlignelighed årene imellem.

Årsopgørelsen er dynamisk, da det er muligt at foretage ændringer tre år tilbage i tiden.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 43: Publikation fra Skattestyrelsen: Danskernes skattebetaling

Danskernes skattebetaling

Side 10

Danskerne efterlever i høj grad skattereglerne

Skattestyrelsen har siden 2011 gennemført stikprøvekontroller af borgernes ef-

terlevelse af skattereglerne for at afdække borgernes evne og vilje til at følge

skattereglerne,

jf. boks 2.

Undersøgelserne viser, at langt de fleste danskere ef-

terlever skattereglerne. Alligevel er der risiko for fejl, ligesom nogle få begår

grove fejl og bevidst forsøger at snyde med skattebetalingen.

I undersøgelserne af danskernes regelefterlevelse inddeler Skattestyrelsen fejl i

to typer; simple fejl og grove fejl. Simple fejl begås uagtsomt og kan fx skyldes

misforståelser. Grove fejl begås groft uagtsomt eller forsætligt og kan være

strafbare.

Undersøgelserne af borgernes regelefterlevelse indgår i Skattestyrelsens ar-

bejde med at identificere særligt risikofyldte områder, hvor der ofte bliver begået

fejl eller snydt, og hvor vejlednings- og kontrolarbejdet skal styrkes.

I den seneste undersøgelse af danskernes regelefterlevelse af skattereglerne er

der foretaget en metodeændring, da der ikke længere er en bagatelgrænse for

fejl. Det betyder, at flere fejl afdækkes i undersøgelsen,

jf. boks 3.

Undersøgelsen

for 2019 giver således et mere retvisende billede af regelefterlevelsen.

Skattestyrelsens undersøgelser viser, at borgernes regelefterlevelse er på et højt

niveau. Andelen af borgere, som efterlever skattereglerne, har konstant været

over 84 pct. siden 2011,

jf. figur 3.

Den høje regelefterlevelse skyldes, at knap 92

pct. af skatteoplysningerne i årsopgørelsen indberettes automatisk til Skattesty-

relsen fra tredjeparter, som fx arbejdsgivere, pensionsselskaber og banker. Skat-

testyrelsen arbejder løbende på at udvide antallet og typen af automatiske ind-

beretninger til fx at gælde udlejning af sommerhuse, huse og lejligheder gennem

blandt andet Airbnb.

Figur 3. Udviklingen i danskernes regelefterlevelse, 2011 – 2019

Pct.

100

2011

2013

2015

Borgere med simple fejl

2017

2019

92,7

93,3

91,0

91,9

84,4

0,2

7,1

0,5

6,2

0,4

8,6

0,6

7,5

0,9

14,7

84 %

Regelefterlevelse

I 2019 efterlevede ca. 84 pct af dan-

skerne skattereglerne.

Borgere der angiver korrekt

Borgere med grove fejl

Kilde: Skattestyrelsen.

Fra 2017 til 2019 er den samlede andel af borgere, der begår fejl, steget fra ca.

8 pct. til knap 16 pct.,

jf. figur 3.

Det vurderes, at halvdelen af stigningen skyldes,

at flere borgere registreres med fejl, fordi der ikke længere opereres med en ba-

gatelgrænse. Den resterende del af stigningen kan tilskrives en ændret adfærd

hos borgerne i form af en stigende tendens til særligt at begå simple fejl.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 43: Publikation fra Skattestyrelsen: Danskernes skattebetaling

Danskernes skattebetaling

Side 11

Boks 2. Sådan måler Skattestyrelsen borgernes regelefterlevelse

Borgernes regelefterlevelse måles ved at kontrollere en stikprøve af tilfældigt udvalgte

skatteydere. Ved kontrollen gennemgås borgerens skattemæssige forhold, eventuelle

fejl registreres og rettes, og borgerens vilje og evne til at angive korrekt vurderes. Idet

der alene måles på borgernes evne til at angive korrekt, er det ikke undersøgt, hvorvidt

tredjepartsoplysninger er korrekte. Således vil en borger, hvis årsopgørelse udelukkende

består af låste felter, som er angivet af tredjeparter, blive registreret som, at borgeren

har efterlevet skattereglerne. At have efterlevet skattereglerne forudsætter således ikke

en aktiv handling fra borgerens side.

Afhængigt af antallet og karakteren af fejlen vurderes det, om borgeren har forsøgt at ef-

terleve reglerne eller omgå reglerne med vilje. Fx vil en borger, der har taget for lille et

fradrag og dermed snydt sig selv, blive vurderet som at have forsøgt at efterleve reg-

lerne. Idet stikprøven er tilfældigt udvalgt, kan resultaterne af kontrollerne bruges til at

estimere regelefterlevelsen for alle borgere og ikke blot de borgere, der blev kontrolleret

i stikprøven.

Undersøgelsen omfatter ikke sort arbejde eller selvstændigt erhvervsdrivende. Informati-

oner om regelefterlevelsen giver Skattestyrelsen indblik i, hvilke fejltyper der er hyppigst

og hvilke forhold, der karakteriserer personer, der begår simple og grove fejl.

Boks 3. Bagatelgrænse

Skattestyrelsen har i tidligere regelefterlevelsesundersøgelser opereret med en bagatel-

grænse på 4.000 kr. I 2019 afskaffede Skattestyrelsen bagatelgrænsen, hvilket har med-

ført et ændret administrationsgrundlag for regelefterlevelsesundersøgelserne. Formålet

med afskaffelsen af bagatelgrænsen har været at sikre en mere præcis opgørelse af bor-

gernes regelefterlevelse.

Ændringen har alt andet lige har medvirket til, at fejlprocenten er steget i forhold til tidli-

gere undersøgelser. Knap halvdelen af stigningen i den opgjorte fejlprocent fra 2017 til

2019 kan efter Skattestyrelsens vurdering forklares med afskaffelsen af bagatelgræn-

sen.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 43: Publikation fra Skattestyrelsen: Danskernes skattebetaling

Danskernes skattebetaling

Side 12

Flest fejl med fradrag for rejseudgifter

I 2019 var der i alt 66 felter på årsopgørelsen. De udgør grundlaget for den en-

kelte skatteborgers skattebetaling. Det er fx felterne for lønindkomst, SU og kør-

selsfradrag. For at undgå fejl og forsøg på snyd er 21 af felterne låste. Det bety-

der, at borgeren ikke har mulighed for at ændre værdierne i de felter. For eksem-

pel er feltet for lønindkomst, som indberettes automatisk af arbejdsgivere, låst.

De øvrige 45 felter er åbne og kan udfyldes af borgerne selv. 11 af felterne kan

være forhåndsudfyldte med oplysninger fra tredjeparter. For de resterende 34

felter er det kun borgeren selv, der kender oplysningerne. Det er typisk her, der

findes høje fejlprocenter og forsøg på snyd.

Som et nyt tiltag har Skattestyrelsen fra indkomståret 2019 indført en skrædder-

syet årsopgørelse. Tidligere kunne borgeren se alle felterne på årsopgørelsen,

selvom en stor del af felterne ikke var relevante for borgeren. Den skræddersy-

ede årsopgørelse viser kun de felter, som Skattestyrelsen vurderer, er relevante

for borgeren. For langt de fleste borgere er der derfor kun ca. 12 synlige felter på

årsopgørelsen. Har borgerne brug for at ændre i de felter, der ikke vises på den

skræddersyede årsopgørelse, skal de kontakte Skattestyrelsen for at få dem vist.

Den seneste undersøgelse af regelefterlevelsen fra 2019 viser, at borgere i høj

grad begår fejl med fradrag for rejseudgifter, kørselsfradrag og håndværkerfra-

drag,

jf. tabel 5.

Tabel 5. Felter på årsopgørelsen hvor der hyppigst er fejl, 2019

Fejltyper

Fradrag for rejseudgifter (rejsefradrag)

Befordringsfradrag (kørselsfradrag)

Udgifter med servicefradrag (håndværkerfradrag)

Fejlprocent

62 pct.

37 pct.

32 pct.

Kilde: Skattestyrelsen.

Næsten to tredjedele af de borgere, som selv indberettede i feltet fradrag for rej-

seudgifter, begik i 2019 fejl,

jf. tabel 5.

Fradraget indbefatter kost og logi i forbin-

delse med arbejdsrejser, hvor det ikke er muligt at rejse frem og tilbage hver

dag. Anvendelsen af fradraget bygger på en individuel vurdering. Fx havde en

borger fratrukket udgifter i forbindelse med et midlertidigt arbejdssted på en

byggeplads, selvom afstanden mellem bopæl og det midlertidige arbejdssted

ikke var tilstrækkelig stor.

37 pct. af de borgere, som selv indberettede i feltet befordringsfradrag, bedre

kendt som kørselsfradrag, begik i 2019 fejl,

jf. tabel 5.

Kørselsfradraget kan an-

vendes, når borgere har mere end 24 km til og fra arbejde. Fx viste en kontrol af

kørselsfradrag, at en bils kørte kilometertal, ikke modsvarede det oplyste kilome-

tertal. Temadelen i denne publikation ser nærmere på udviklingen i kørselsfra-

drag under COVID-19.

Knap hver tredje begik fejl med håndværkerfradraget i 2019,

jf. tabel 5.

Fx havde

en husejer fratrukket udgifter til anlæg af have og flisebelægning, som ikke er om-

fattet af håndværkerfradraget.

Høje fejlprocenter kan indikere, at reglerne kan være komplicerede og svære at

gennemskue, eller at nogle borgere fristes til at omgå dem, når de selv kan an-

give oplysninger i de åbne felter.

62 %

Fejl med fradrag for rejseudgifter

Skattestyrelsens undersøgelse af bor-

gernes regelefterlevelse viser, at der

er fejl i 62 pct. af angivelser for rejse-

fradrag.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 43: Publikation fra Skattestyrelsen: Danskernes skattebetaling

Danskernes skattebetaling

Side 13

Forskudsopgørelsen

i en coronatid

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 43: Publikation fra Skattestyrelsen: Danskernes skattebetaling

Danskernes skattebetaling

Side 14

Forskudsopgørelsen: Danskernes skattebudget

COVID-19 har haft store konsekvenser for danskernes liv og økonomi. Flere blev

hjemsendt fra deres arbejde, fik lønkompensation eller mistede deres job. Det fik

betydning for danskernes skattebetaling.

Skattestyrelsens kerneopgave er at sikre, at alle borgere betaler de korrekte

skatter og afgifter til tiden. Skattestyrelsen skal ligeledes sikre, at det er så nemt

som muligt for borgerne at betale den korrekte skat. Det blev særligt understre-

get under COVID-19, hvor mange danskere oplevede store ændringer i deres

skatteforhold.

Borgerne skal både forholde sig til en forskudsopgørelse og en årsopgørelse.

Forskudsopgørelsen er et budget over den enkelte danskers skat for det kom-

mende år. Årsopgørelsen er regnskabet for det forgangne år, hvor borgeren kan

se, om der udbetales overskydende skat eller skal betales restskat.

Figur 4. Forskudsopgørelsen og årsopgørelsen

Kilde: Skattestyrelsen.

Forskudsopgørelsen udarbejdes af Skattestyrelsen i efteråret før et indkomstår

for samtlige skattepligtige personer over 15 år. Opgørelsen indeholder et skøn

over borgerens indtjeninger og fradrag for det kommende år baseret på det se-

neste år. Forskudsopgørelsen ligger desuden til grund for borgernes trækpro-

center for A-skat og B-skat eller for, om borgeren skal have frikort.

Borgeren har selv mulighed for at ændre i sin forskudsopgørelse og opfordres til

at gøre det løbende, såfremt der sker ændringer i fx indkomst. Skattestyrelsen

har automatiseret store dele af danskernes skattebetaling. Det vil sige, at indbe-

retninger fra tredjeparter sker automatisk. Hvert år modtager Skattestyrelsen

godt 170 mio. automatiske indberetninger.

På baggrund af de automatiske indberetninger sender Skattestyrelsen hvert år i

maj et forslag til en justeret forskudsopgørelse for det indeværende år. Et sådant

forslag kaldes

Autoforskud.

Det sendes til borgere, hvis samlede skattebetaling

har ændret sig mere end 5 pct. i forhold til den seneste forskudsopgørelse. Det

kan fx være en borger, der er gået på pension, men som har glemt at ændre sin

forskudsopgørelse. Hvis forslaget accepteres,

vil sandsynligheden for, at borge-

ren betaler for meget eller for lidt i skat, være markant mindre. I 2021 sendte

Skattestyrelsen et Autoforskud til mere end 400.000 skatteborgere.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 43: Publikation fra Skattestyrelsen: Danskernes skattebetaling

Danskernes skattebetaling

Side 15

Kampagne nåede mere end 2 mio. personer

Skattestyrelsen laver løbende vejledningskampagner til både borgere og virk-

somheder i forbindelse med skatteårets vigtigste begivenheder. Det gælder

blandt andet i forbindelse med frigivelsen af forskudsopgørelsen og årsopgørel-

sen.

Under COVID-19 har det været nødvendigt for mange danskere at ændre deres

forskudsopgørelse. Derfor lancerede Skattestyrelsen i maj 2020 en målrettet

vejledningskampagne, der gjorde borgere opmærksomme på vigtigheden af at

ændre forskudsopgørelsen, hvis borgerens arbejdssituation ændrede sig,

jf. figur

Kampagnen genererede i alt 6,3 mio. digitale visninger på sociale medier og nå-

ede ud til mere end 2 mio. personer. I kampagneperioden åbnede mere end

250.000 borgere deres forskudsopgørelse, og mere end halvdelen af borgerne

ændrede i den.

Figur 5. Eksempler på digital kampagne

Kilde: Skattestyrelsen.

Der blev desuden sendt breve i e-Boks til de 56.000 borgere, der havde et årligt

kørselsfradrag på mere end 40.000 kr. I brevet opfordrede Skattestyrelsen bor-

gerne til at gennemgå deres kørselsfradrag for at sikre, at det stemte overens

med deres hverdag under COVID-19. Over 10.000 borgere åbnede på den bag-

grund deres forskudsopgørelse, og af disse har mere end 90 pct. ændret deres

kørselsfradrag.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 43: Publikation fra Skattestyrelsen: Danskernes skattebetaling

Danskernes skattebetaling

Side 16

Danskerne bruger TastSelv til at indberette æn-

dringer

I 2020 foretog borgerne mere end 3 mio. ændringer på forskudsopgørelsen ef-

ter frigivelsen i november 2019. Ændringerne blev foretaget af borgerne selv på

TastSelv på skat.dk eller gennem Skattestyrelsens kundecenter.

Siden 2010 er borgernes ændringer steget med ca. 48 pct. Det indikerer, at dan-

skerne generelt er blevet bedre til at ændre i deres forskudsopgørelse løbende,

og under COVID-19 har behovet været stigende.

I 2019 blev der foretaget godt 2,8 mio. ændringer mod de knap 3,1 mio. ændrin-

ger, som blev foretaget i 2020,

jf. figur 6.

Figur 6. Samlede ændringer via TastSelv og Kundecenter,

2010 - 2020

Mio.

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

3,1

3,1 mio.

Ændringer i forskudsopgørelsen

2020 foretog borgerne 3,1 mio. æn-

dringer på forskudsopgørelsen.

2,1

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Kilde: Skattestyrelsen.

De fleste ændringer foretager borgerne digitalt via TastSelv. Antallet af ændrin-

ger via TastSelv er steget med 80 pct. fra knap 1,5 mio. i 2010 til lidt over 2,7

mio. i 2020,

jf. figur 7.

I samme periode er antallet af ændringer via Skattestyrelsens kundecenter mere

end halveret fra ca. 680.000 i 2010 til ca. 330.000 i 2020,

jf. figur 7.

Udviklingen

indikerer, at danskerne, allerede inden COVID-19, er blevet bedre og bedre til

selv at rette deres forskudsopgørelse på TastSelv.

Under COVID-19 er denne tendens kun blevet tydeligere. Fra 2019 til 2020 steg

antallet af ændringer, som borgerne selv laver via TastSelv, med 10 pct., mens

henvendelserne til kundecentret fortsat ligger på et stabilt niveau,

jf. figur 7.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 43: Publikation fra Skattestyrelsen: Danskernes skattebetaling

Danskernes skattebetaling

Side 17

Figur 7. Ændringer via TastSelv og Kundecenter,

2010 - 2020

Mio. kr.

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

2,7

0,7

0,3

2010

2011

2012

2013

2014

TastSelv

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Kundecenter

Anm.: Afrundinger betyder, at summen af de to grafer afviger fra figur 6.

Kilde: Skattestyrelsen.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 43: Publikation fra Skattestyrelsen: Danskernes skattebetaling

Danskernes skattebetaling

Side 18

18 pct. flere ændringer i forskudsopgørelsen

Under COVID-19 har der været flest ændringer i forskudsopgørelsen i felterne

kørselsfradrag, overskud af egen virksomhed, B-indkomst og håndværkerfra-

drag. I 2020 er der i alt foretaget 1,2 mio. ændringer på de fire felter. Det er 18

pct. flere ændringer end i 2019.

Figur 8. Udvikling på de fire mest ændrede felter på forskudsopgørelsen,

2019 - 2020

Antal ændringer

800.000

700.000

600.000

500.000

400.000

300.000

200.000

100.000

+10%

+7%

Håndværkerfradrag

B-indkomst

2019

Overskud af egen

virksomhed

2020

Kørselsfradrag

+24%

+18%

25%

20%

15%

10%

18 %

Ændringer i forskudsopgørelsen

De fire mest ændrede felter på forskuds-

opgørelsen blev ændret 18 pct. flere

gange i 2020 end i 2019.

Anm.: Data er udtrukket for perioderne fra åbningen af forskudsopgørelsen i november t.o.m. 31.

december i indkomståret. Tallene er opgjort, så der findes en ændring pr. dag pr. borger. Har borgere

ændret det samme felt flere gange i løbet af samme dag, opgøres det som en enkelt ændring.

Kilde: Skattestyrelsen.

Feltet for kørselsfradrag er det mest ændrede felt på forskudsopgørelsen i 2020,

hvor der er lavet knap 800.000 ændringer. Det er 18 pct. flere ændringer end i

2019,

jf. figur 8.

Borgerne er berettiget til kørselsfradrag, når de har mere end 24

kilometer til og fra arbejde. Den markante stigning i ændringer i kørselsfradraget

afspejler, at mange var nødsaget til at arbejde hjemmefra.

Feltet for overskud af egen virksomhed er også blevet hyppigt ændret. I 2020

blev der foretaget 24 pct. flere ændringer end i 2019,

jf. figur 8.

Feltet anvendes

primært af selvstændige enkeltmandsvirksomheder, fx frisører, massører og an-

dre liberale erhverv. Liberale erhverv har i perioder været nedlukket under CO-

VID-19. Derfor har ca. 260.000 borgere haft behov for at justere deres forven-

tede overskud.

Feltet for håndværkerfradrag er ændret 7 pct. mere i 2020 sammenlignet med

2019,

jf. figur 8.

Det kan skyldes, at mange danskere har påbegyndt renove-

ringsprojekter under COVID-19.

Der er ligeledes sket en stigning i ændringer i feltet for B-indkomst, der er steget

med 10 pct. fra 2019 til 2020,

jf. figur 8.

Feltet for B-indkomst anvendes af fx

freelancere og kunstnere, der ikke får betalt en fast løn, men bliver betalt i hono-

rarer. Dette skal indberettes i forskudsopgørelsen, så der bliver trukket den kor-

rekte skat. Det stigende antal ændringer i feltet for B-indkomst i 2020 skyldes, at

mange ikke har fået de samme honorarer, som de plejer.

Foreløbige tal tyder på, at tendensen fortsætter ind i 2021. I de første 8 måneder

af 2021 er der allerede lavet mere end 1,1 mio. ændringer på de fire felter. Det

svarer til 95 pct. af alle de ændringer, som blev foretaget i 2020.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 43: Publikation fra Skattestyrelsen: Danskernes skattebetaling

Danskernes skattebetaling

Side 19

Kørselsfradrag faldt med 3 mia. kr.

Danskerne har i 2020 i større udstrækning end normalt arbejdet hjemmefra eller

været hjemsendt med lønkompensation på grund af COVID-19. Det har betydet

mindre transport til og fra arbejde, og dermed et lavere kørselsfradrag.

Siden 2010 har det samlede årlige kørselsfradrag været støt stigende. Fra 2019

til 2020 faldt det samlede kørselsfradrag med godt 3 mia. kr. Det er et fald på

knap 15 pct.,

jf. figur 9.

Der er ligeledes ca. 50.000 færre skatteborgere, der gjorde brug af kørselsfra-

draget i 2020. Det har samlet set betydet, at det gennemsnitlige kørselsfradrag

pr. borger er faldet med ca. 2.000 kr. fra 2019 til 2020.

Figur 9. Udvikling i kørselsfradrag, 2010 – 2020

Mia. kr

19,5

16,6

3 mia.

18,2

18,3

18,8

14,3

12,6

15,7

16,7

17,5

Fald i kørselsfradraget

Fra 2019 til 2020 er kørselsfradraget

faldet med 3 mia. kr.

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Anm.: Det ekstra kørselsfradrag til lavindkomster indgår ikke i analysen.

Kilde: Skattestyrelsen.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 43: Publikation fra Skattestyrelsen: Danskernes skattebetaling

Danskernes skattebetaling

Side 20

www.sktst.dk

Skattestyrelsen er en

del af Skatteforvaltningen