SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del Bilag 40
Offentligt

November 2021

— 3/2021

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Momskontrollen

med EU-handel

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

3/2021

Beretning om

momskontrollen

med EU-handel

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2021

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Skatteministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i maj 2022.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må-

ned – i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2021, som afgives i februar 2023.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 4322 7300

[email protected]

www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-730-9

ISBN online 978-87-7434-731-6

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om momskontrollen med EU-handel

Statens indtægter fra moms er væsentlige. Momsindtægterne var 228 mia.

kr. i 2020, hvilket svarer til ca. 20 % af statens indtægter. Momsområdet

er generelt kendetegnet ved høj risiko for fejl og svig. Det skyldes især

selvangivelsesprincippet, hvor virksomhederne selv indberetter den

moms, de skal betale, uden at de skal vedlægge dokumentation, medmin-

dre Skattestyrelsen udtager dem til kontrol. Momssvig i den grænseover-

skridende EU-handel udgør et særligt problem på grund af retten til at sæl-

ge momsfrit til et andet EU-land.

En stor del af Danmarks ca. 520.000 momsregistrerede virksomheder

har EU-handel og skal selv indberette EU-køb og EU-salg korrekt til Skat-

testyrelsen på momsangivelsen og EU-salg til EU’s fælles momskontrolsy-

stem VAT Information Exchange System (VIES). Der bør ikke være diffe-

rencer mellem den danske virksomheds angivelse af salgsværdien (uden

moms) til Skattestyrelsen på momsangivelsen og i VIES.

Statsrevisorerne kritiserer skarpt Skatteministeriets utilstrækkelige

indsats for at sikre, at danske virksomheder indberetter korrekt moms

af EU-handel. Det har medført risiko for store tab af momsprovenu

både i Danmark og i andre EU-lande.

Skattestyrelsens arbejde med at afdække momsrisici og undersøge de

mange og store differencer mellem virksomhedernes indberetninger

om EU-handel på momsangivelsen og i VIES har været helt utilstræk-

keligt.

Statsrevisorerne kritiserer, at Skattestyrelsen/SKAT i 10 år ikke har

rykket virksomheder med differencer, og at styrelsen ikke har etable-

ret system- og kontrolløsninger, der understøtter, at virksomhederne

indberetter korrekt om EU-handel.

12. november 2021

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Frank Aaen

Mette Abildgaard

Leif Lahn Jensen

Troels Lund Poulsen

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne finder det problematisk, at Skattestyrelsen i gennem-

snit kun kontrollerer 3 % af virksomhederne med EU-handel – henset

til områdets store risici for fejl, svig og tab af indtægter. Statsreviso-

rerne henleder opmærksomheden på, at der er en tæt forbindelse mel-

lem momskontrol med EU-handel og en række sager, hvor der er risi-

ko for momssvindel, herunder momskarruseller og forkert udbetaling

af negativ moms. Over 4 år gennemførte Skattestyrelsen 440 kontrol-

ler af udtagne sager og fandt i op til 87 % af kontrollerne momskarru-

selsvindel og opkrævede 2 mia. kr. Statsrevisorerne finder det kritisa-

belt, at denne meget høje træfprocent ikke har givet anledning til at

øge kontrolomfanget.

Statsrevisorerne er uenige, når Skattestyrelsen uden dokumentation

prøver at nedtone problemets omfang og de mulige konsekvenser for

momsprovenuet.

Skattestyrelsens meget begrænsede kontrol har øget risikoen for fejl og

svig, har svækket styrelsens og andre EU-landes muligheder for moms-

kontrol og har ikke levet op til EU-forordningen på området.

Statsrevisorernes bemærkning er bl.a. baseret på:

•

At Skattestyrelsen ikke systematisk har overvåget udviklingen i diffe-

rencer, der i perioden 2014-2020 årligt i gennemsnit var på 261 mia.

kr. ved EU-køb og 54 mia. kr. ved EU-salg.

At Skattestyrelsen ikke i tilstrækkeligt omfang har vurderet differen-

cernes betydning for momsprovenuet.

At Skattestyrelsen ikke har etableret inddatakontroller eller udformet

momsangivelsen på en måde, der understøtter, at virksomheder ind-

beretter korrekt om EU-handel, selv om Skatteministeriets Koncern-

revision anbefalede det i 2016.

At Skattestyrelsen ikke har kontrolleret mange virksomheder med sto-

re differencer – i flere tilfælde differencer på over 1 mia. kr.

At Skattestyrelsen i efterkontrollen ikke har haft fast praksis og ret-

ningslinjer for, at momsangivelsen skal afstemmes med VIES. Skatte-

styrelsen har kun i 7 % af de 71 kontrolsager, som Rigsrevisionen har

gennemgået, afstemt med VIES – selv om det var obligatorisk i halv-

delen af sagerne – eller undersøgt årsagerne til differencerne.

•

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion ....................................................................................................... 1

1�½1. Formål og konklusion ....................................................................................................................... 1

1�½2. Baggrund ............................................................................................................................................... 5

1�½3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning ........................................................................ 11

2. Momsrisici ved EU-handel ..................................................................................................... 15

2�½1. Overvågning af differencer ........................................................................................................ 18

2�½2. Risiko for tab af momsprovenu ................................................................................................ 25

3. Strukturelle løsninger i forhold til EU-handel ................................................................... 30

3�½1. Digitale løsninger på differencer .............................................................................................. 31

3�½2. Rykkere i forhold til differencer ................................................................................................ 35

3�½3. Understøttelse af lovgivningens krav til EU-salg .............................................................. 36

4. Efterkontrol af EU-handel ...................................................................................................... 41

4�½1. Afstemning af momsangivelsen med VIES ......................................................................... 44

4�½2. Retningslinjer for at afstemme momsangivelsen med VIES ....................................... 48

Bilag 1. Metodisk tilgang ................................................................................................................................. 51

Bilag 2. Indberetning af EU-handel på momsangivelsen og i VIES.............................................. 63

Bilag 3. Typer af fejl og svig med moms af EU-handel ...................................................................... 65

Bilag 4. Ordliste................................................................................................................................................... 73

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2,

i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1,

jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 9. Skatteministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Jonas Dahl: januar 2014 - februar 2014

Morten Østergaard: februar 2014 - september 2014

Benny Engelbrecht: september 2014 - juni 2015

Karsten Lauritzen: juni 2015 - juni 2019

Morten Bødskov: juni 2019 -

Beretningen har i udkast været forelagt Skatteministeriet, hvis be-

mærkninger er afspejlet i beretningen.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

1. Denne beretning handler om Skatteministeriets indsats for at sikre, at danske virk-

somheder angiver korrekt moms ved handel med momsregistrerede virksomheder

fra andre lande i EU.

2. Momsområdet er økonomisk et meget væsentligt område. Der var ca. 520.000

momsregistrerede virksomheder i Danmark i 2020, og momsområdet bidrog med

228 mia. kr., svarende til ca. en femtedel af statens indtægter. En stor del af virksom-

hederne har EU-handel.

Momsområdet er også kendetegnet ved høj risiko. Det skyldes bl.a. selvangivelses-

princippet, der betyder, at virksomheder selv angiver den moms, de skal betale, uden

at de skal vedlægge dokumentation. Det medfører en væsentligt større risiko for fejl

og svig på momsområdet end på områder med en høj andel af tredjepartsindberet-

ninger, fx på personskatteområdet. Skattestyrelsen har opgjort, at knap hver anden

virksomhed laver fejl i momsangivelsen, og ca. hver 10. virksomhed har snydt bevidst.

3. EU-handel indebærer i sig selv risiko for fejl og momssvig. Der kan være tale om

simpel momssvig, hvor en enkeltstående virksomhed undlader at afregne korrekt

moms. Der kan også være tale om organiseret momssvig, hvor en række virksomhe-

der i flere lande står i ledtog med hinanden om momskarruselsvindel i stor skala. Der

har de senere år været eksempler på alvorlig momssvig, der involverer EU-handel.

EU-landene har et fælleseuropæisk system til at føre kontrol med moms af EU-han-

del, det såkaldte

VAT Information Exchange System

(VIES). VIES indeholder oplys-

ninger om virksomheders salg til andre EU-lande. Det primære formål med VIES er, at

systemet skal fungere som kontrolredskab, så skattemyndighederne i alle EU-landene

kan sikre, at virksomheder angiver og betaler den korrekte moms af EU-handel. Skat-

temyndighedernes indsats skal derfor også sikre, at oplysningerne i VIES er korrekte.

Tredjepartsindberetnin-

ger

Tredjepartsindberetninger er

indberetninger, der stammer

fra en anden part end skatte-

myndighederne og den part,

der indberetter. Tredjeparts-

indberetninger kan fx være

oplysninger fra banker eller

offentlige myndigheder.

VIES

VIES er et fælleseuropæisk

system, som EU har etableret

for at begrænse momssvig

ved EU-handel. VIES blev ind-

ført, da EU etablerede det in-

dre marked i 1993.

VIES består konkret af en elek-

tronisk database, hvor virk-

somheder med salg til moms-

registrerede virksomheder fra

andre EU-lande har pligt til at

indberette deres EU-salg. En

virksomheds indberetninger

om EU-salg i VIES skal stem-

me overens med virksomhe-

dens indberetninger om EU-

salg på momsangivelsen.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

| Introduktion og konklusion

4. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Skatteministeriets indsats for at

sikre, at virksomheder angiver korrekt moms af EU-handel, er tilstrækkelig. Vi besva-

rer følgende spørgsmål i beretningen:

Skattestyrelsen

Skattestyrelsen er en af 10

styrelser på Skatteministeri-

ets område. Skattestyrelsen

har siden juli 2018 haft til op-

gave at sikre, at borgere og

virksomheder betaler korrek-

te skatter og afgifter, herun-

der moms, til tiden. Før 2018

varetog det daværende SKAT

opgaven.

Har Skattestyrelsen i tilstrækkelig grad afdækket omfanget af momsrisici ved EU-

handel?

•

Har Skattestyrelsen en tilstrækkelig indsats med at etablere strukturelle løsninger,

der understøtter, at virksomheder indberetter korrekt om EU-handel?

•

Har Skattestyrelsen en tilstrækkelig efterkontrol af EU-handel?

•

Vi fokuserer særligt på, om Skattestyrelsen i perioden 2014-2020 har afstemt virk-

somhedernes momsangivelser med informationerne i VIES i kontrollen af virksomhe-

der med EU-handel.

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i januar 2021. Undersøgelsen

bygger på Rigsrevisionens forvaltningsrevision af Skattestyrelsen i sensommeren

2020.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

Introduktion og konklusion |

Hovedkonklusion

Skatteministeriets indsats for at sikre, at virksomheder angiver korrekt

moms af EU-handel, er kritisabel. Konsekvensen er en risiko for meget sto-

re tab af momsprovenu i Danmark og i de øvrige EU-lande.

Skattestyrelsen har i utilstrækkelig grad afdækket omfanget af momsrisici ved

EU-handel

Undersøgelsen viser, at Skattestyrelsen har identificeret væsentlige momsrisici ved

EU-handel, herunder at mange virksomheder har differencer mellem deres indberet-

ninger om EU-handel på momsangivelsen og i VIES. Styrelsen har dog ikke systematisk

overvåget udviklingen i differencer i perioden 2014-2020 eller undersøgt differencer-

nes årsager. Rigsrevisionen har opgjort, at virksomhederne samlet i perioden 2014-

2020 har haft differencer i handelsværdierne (uden moms) af EU-handel på i gennem-

snit 261 mia. kr. årligt ved EU-køb og 54 mia. kr. årligt ved EU-salg. Flere virksomheder

har haft differencer på over 1 mia. kr. Der kan i nogle tilfælde være en legitim forklaring

på differencer, og der kan således ikke sættes lighedstegn mellem differencer og moms-

tab. Men differencer kan også skyldes fejl eller svig. Risikoen for provenutab vedrører

som udgangspunkt momsen af de differencer, der ikke har legitime forklaringer.

100 mia. kr. ud af de 261 mia. kr. årlige gennemsnitlige differencer ved EU-køb er sær-

ligt risikofyldte. Det skyldes, at disse differencer er opstået, når danske virksomheder

har indberettet mindre EU-køb på momsangivelsen, end de udenlandske virksomheder

har indberettet i VIES om deres salg til de pågældende danske virksomheder. Differen-

cerne kan indikere, at den danske virksomhed ikke har angivet korrekt moms af EU-kø-

bene. Virksomheden kan desuden have solgt varer fra EU-køb videre i Danmark uden

at angive salgsmoms (dvs. have solgt varerne sort).

Skattestyrelsen har i utilstrækkeligt omfang undersøgt risikoen for tab af momsprove-

nu ved EU-handel, herunder de mange og store differencers betydning for momspro-

venuet. Risikoen for tab er stor, fordi der kun skal være svig eller fejl med provenutab

i få procent af de samlede differencer, før der er risiko for meget store tab af moms-

provenu.

Differencer mellem

momsangivelsen og VIES

Differencer vedrører handels-

værdier uden moms.

Salgsdifferencer kan opstå,

hvis en dansk virksomhed har

indberettet EU-salg forskelligt

på momsangivelsen og i VIES.

Købsdifferencer kan opstå,

hvis en dansk virksomheds

indberetninger på momsangi-

velsen om EU-køb afviger fra

det, som udenlandske virk-

somheder har indberettet til

VIES om deres salg til den på-

gældende danske virksomhed.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

| Introduktion og konklusion

Skattestyrelsens indsats med at etablere strukturelle løsninger, der understøtter,

at virksomheder indberetter korrekt om EU-handel, er kritisabel

Strukturelle løsninger

Strukturelle løsninger er ifølge

Skattestyrelsen løsninger, der

forsøger at reducere eller helt

eliminere muligheden for risi-

ci, fejl og svig. Strukturelle løs-

ninger kan ifølge styrelsen be-

stå i digitalisering, processer

eller lovændringer.

Inddatakontroller

Undersøgelsen viser, at Skattestyrelsen ikke har etableret inddatakontroller, der redu-

cerer differencer mellem virksomhedernes indberetninger af EU-handel på momsangi-

velsen og i VIES. Skattestyrelsen har heller ikke sikret, at momsangivelsens udformning

understøtter korrekt indberetning af EU-handel.

Undersøgelsen viser, at Skattestyrelsen fra 2010 til oktober 2020 ikke har rykket virk-

somheder med differencer. Styrelsen har dermed heller ikke iværksat en indsats, der

systematisk har understøttet, at virksomhederne har efterlevet lovgivningens krav om

korrekt indberetning af EU-salg i perioden 2014-2020. Mange virksomheder har særligt

risikofyldte differencer ved EU-salg, hvor virksomhederne har indberettet mere EU-salg

på momsangivelsen end i VIES. Denne type difference har udgjort i alt fra 27 mia. kr.

til 53 mia. kr. pr. år. Der er risiko for tab af momsprovenu ved denne type differencer

i de tilfælde, hvor der ikke er tale om reelt EU-salg, men tale om, at virksomheder –

eventuelt ved en fejl – har indberettet deres momspligtige salg i Danmark som moms-

frit EU-salg.

Skattestyrelsens manglende indsats har betydet, at styrelsens egne og andre EU-landes

muligheder for momskontrol af EU-handel har været svækkede, og at styrelsen efter

egen vurdering ikke har levet op til forpligtelserne i forhold til EU-forordningen på om-

rådet og i forhold til de øvrige EU-lande.

Inddatakontroller er automati-

serede kontroller af indberet-

ninger på tidspunktet for ind-

beretningen – fx i form af digi-

tale stopklodser, pop op-be-

skeder til virksomheden eller

advarsler til Skattestyrelsen

om fx uregelmæssigheder el-

ler ulogiske indberetninger.

EU-forordningen

EU-landenes pligter i forhold

til VIES og andet administra-

tivt samarbejde om bekæm-

pelse af momssvig har siden

1993 været reguleret i forord-

ninger. Den gældende forord-

ning er nr. 904/2010 af 7. ok-

tober 2010.

Skattestyrelsens efterkontrol af virksomheder med EU-handel er kritisabel

Undersøgelsen viser, at der er mange virksomheder med differencer, herunder meget

store differencer, som Skattestyrelsen ikke har momskontrolleret. Styrelsen har i gen-

nemsnit momskontrolleret ca. 3 % af virksomhederne med EU-handel.

Undersøgelsen viser desuden, at Skattestyrelsen i helt utilstrækkelig grad har afstemt

momsangivelsen med VIES i de kontrolsager, Rigsrevisionen har gennemgået. Rigsre-

visionen har gennemgået 71 afsluttede momskontroller, hvor virksomhederne har dif-

ferencer. Styrelsen har kun benyttet VIES til at undersøge, hvad differencerne dækker

over i 7 % af de 71 sager. Differencerne, som styrelsen ikke har undersøgt, er i flere til-

fælde over 1 mia. kr.

Undersøgelsen viser, at Skattestyrelsen ikke i tilstrækkelig grad har retningslinjer, der

sikrer, at styrelsen afstemmer momsangivelsen med VIES i efterkontrollen. Dermed har

styrelsen ikke understøttet, at styrelsen får identificeret og nærmere undersøgt risiko-

fyldte og væsentlige differencer ved EU-handel.

Skatteministeriet er enig i, at der er behov for at styrke indsatsen på området, og har

bl.a. påbegyndt arbejdet med at etablere strukturelle løsninger, der kan nedbringe om-

fanget af differencer. Skattestyrelsen vil også øge brugen af VIES i efterkontrollen af

store selskabers EU-handel.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

Introduktion og konklusion |

1.2. Baggrund

5. Momsområdet er i Danmark kendetegnet ved selvangivelsesprincippet. Princippet

betyder, at virksomheder selv indberetter moms på baggrund af deres køb og salg af

momspligtige varer og ydelser i såvel ind- som udland. Virksomheder skal ikke ved-

lægge dokumentation til momsangivelsen, undtagen hvis Skattestyrelsen udtager dem

til kontrol og udbeder sig dokumentation.

Momsområdet er et af de væsentligste områder for statens indtægter. Virksomheder

indberettede 537 mia. kr. i positiv moms og 306 mia. kr. i negativ moms i 2020. Moms-

provenuet udgjorde 228 mia. kr. i 2020, når afskrivninger var fratrukket.

Danske virksomheders import fra andre EU-lande udgjorde 648 mia. kr. i 2020 ud af

en samlet import på 1.128 mia. kr. ifølge tal fra Danmarks Statistik. Danske virksomhe-

ders eksport til EU-lande udgjorde 567 mia. kr. ud af en samlet eksport på 1.278 mia. kr.

Skattestyrelsen vurderede i et notat til Folketingets Skatteudvalg i 2018, at et af de

væsentligste problemer med momssystemet er svig i den grænseoverskridende vare-

handel i EU. Det fremgår også af notatet, at Europa-Kommissionen har skønnet, at

svig i forbindelse med grænseoverskridende handel i EU årligt udgør mere end 50 mia.

euro (ca. 375 mia. kr.).

Virksomheders indberetninger af EU-handel

6. Momsreglerne for EU-handel er anderledes end momsreglerne for indenrigshandel.

Når en momsregistreret dansk virksomhed sælger til kunder i Danmark, skal virksom-

heden opkræve salgsmoms af salget og herefter angive og betale momsen til Skatte-

styrelsen. Når en dansk virksomhed sælger til momsregistrerede virksomheder i an-

dre EU-lande, er hovedreglen, at salget er momsfrit. Det er køber, der skal indberette

momsen af EU-køb i sit eget land.

7. Virksomheder med EU-salg skal selv indberette salgsværdien (uden moms) på

momsangivelsen og i VIES. På momsangivelsen skal sælger indberette værdien (uden

moms) af sine EU-salg i rubrik B, fordelt på varer og ydelser. EU-salg uden moms be-

tegnes også som ”momsfrit EU-salg”. I VIES skal sælger bl.a. indberette, hvilket EU-

land der er solgt til, købers momsnummer og salgsværdien (uden moms) opgjort pr.

køber. Hvert EU-land har sin egen elektroniske portal, hvor landets virksomheder

skal indberette EU-salg uden moms.

De beløb, sælger indberetter i VIES og som momsfrit EU-salg på momsangivelsen,

skal stemme overens for hver indberetningsperiode. Frekvensen for momsangivelse

varierer fra månedlig, kvartalsvis til halvårlig, afhængigt af virksomhedens momsplig-

tige omsætning. Indberetninger til VIES skal som udgangspunkt foretages månedligt.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

| Introduktion og konklusion

8. Der har i hele perioden 2014-2020 været krav i momsloven om, at sælger skal ind-

berette EU-salg korrekt i VIES (§ 54, stk. 1). Fra januar 2020 er kravet skærpet. Heref-

ter er det en

udtrykkelig betingelse

for retten til at sælge momsfrit til et andet EU-land,

at EU-salget er korrekt indberettet i VIES (§ 34, stk. 2). Ellers bortfalder retten til at

sælge momsfrit, bortset fra hvis virksomheden behørigt kan begrunde undladelsen af

korrekt indberetning i VIES. Korrekt indberetning indebærer både korrekte salgsvær-

dier og korrekt momsnummer på køber. Formålet med skærpelsen er at begrænse

momssvig ved at give virksomhederne et større incitament til at indberette EU-salg

korrekt i VIES.

9. Virksomheder med

EU-køb

skal selv indberette købsværdien (uden moms), moms

af købet og det relevante fradrag på momsangivelsen.

•

Købsværdi af EU-køb. Køber skal indberette købsværdien (uden moms) fordelt

på varer og ydelser i rubrik A på momsangivelsen. Købsværdien på momsangivel-

sen skal som udgangspunkt for hver periode stemme overens med det, som uden-

landske virksomheder har indberettet i VIES om deres salg til den pågældende

danske virksomhed.

Moms af EU-køb. Køber skal selv beregne og indberette momsen af EU-køb på

momsangivelsen (erhvervelsesmoms/ydelsesmoms).

Fradrag for EU-køb (købsmoms). Køber har som udgangspunkt fradrag for

moms af varer og ydelser, der er købt i andre EU-lande, ligesom danske virksom-

heder har fradrag for køb af varer og ydelser i Danmark. Fradraget består af den

såkaldte købsmoms, som virksomhederne kan trække fra på momsangivelsen.

De fleste virksomheder har fuld fradragsret for moms af EU-køb.

Erhvervelsesmoms og

ydelsesmoms

•

Virksomheder, der har købt

varer hos virksomheder fra

andre EU-lande, skal angive

momsen heraf i feltet ”moms

af varekøb fra udlandet” (her-

efter erhvervelsesmoms).

Virksomheder, der har købt

ydelser hos virksomheder fra

andre EU-lande, skal angive

momsen heraf i feltet ”moms

af køb af ydelser fra udlandet

med omvendt betalingspligt”

(herefter ydelsesmoms).

•

10. Det er strafbart, hvis en virksomhed forsætligt eller groft uagtsomt afgiver ukor-

rekte oplysninger til Skattestyrelsen, herunder hvis virksomheden undlader at indbe-

rette lovpligtige oplysninger.

Figur 1 gengiver de indberetningspligter, virksomheder har ved EU-salg og EU-køb i

forhold til de 2 indberetningssystemer momsangivelsen og VIES. Vi henviser desuden

til bilag 2 for skærmbilleder af momsangivelsen og VIES med forklaringer på, hvor virk-

somheder med EU-handel skal indberette de relevante beløb.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

Introduktion og konklusion |

Figur 1

Indberetning af EU-salg og EU-køb på momsangivelsen og i VIES

DANSK VIRKSOMHEDS

EU-SALG

Dansk virksomhed

Virksomhed fra andet

EU-land

Dansk virksomheds

EU-salg

Dansk virksomhed

DANSK VIRKSOMHEDS

EU-KØB

Virksomhed fra andet

EU-land

Dansk virksomheds

EU-køb

Indberettede beløb i

rubrik B og VIES

skal være ens for

perioden

Indberettede beløb i

rubrik A og VIES

skal som udgangspunkt

være ens for perioden

Momsangivelsen

Rubrik B:

Værdi af EU-salg (uden moms)

VIES

Momsnummer på køber

Værdi af EU-salg (uden moms)

Momsangivelsen

Rubrik A:

Værdi af EU-køb (uden moms)

Erhvervelsesmoms/ydelsesmoms

Købsmoms (fradrag)

VIES

Momsnummer på køber

Værdi af EU-salg (uden moms)

Note: Tegnet

≅

betyder omtrent eller lig med.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skattestyrelsen.

Momsrisici i tilknytning til EU-handel

11. Momsområdet er helt generelt kendetegnet ved stor risiko. Skatteministeriets Kon-

cernrevision fastslog i sin undersøgelse

Serviceeftersyn – Momsområdet

fra 2016, at

det meget simple momsangivelsessystem medfører, at svig med moms er tilsvarende

simpelt. Skattestyrelsens gentagne complianceundersøgelser siden 2009 har vist, at

der helt generelt er fejl i knap hver anden virksomheds momsangivelse, og at hver 10.

virksomhed begår bevidst momssvig.

12. Differencer mellem en virksomheds indberetninger om EU-handel på momsangi-

velsen og det, der fremgår af VIES, kan indikere fejl eller svig. Fejl og svig kan ske, fordi

der er forskellige momsregler for EU-handel og indenrigshandel. Der er risiko for, at

virksomheder med forsæt kan udnytte de 2 forskellige sæt af momsregler og opnå

uberettigede fordele. Den risiko kan fx forekomme, hvis en virksomhed både har EU-

handel og indenrigshandel, men undlader at indberette korrekt om EU-handlen og om

videresalg i Danmark. I sådanne tilfælde opstår der risiko for tabt momsprovenu for

staten. Nedenfor viser vi eksempler på Skattestyrelsens kontrolsager, der illustrerer

risikoen for tab af momsprovenu, når der er differencer ved EU-handel. I bilag 3 har vi

uddybende beskrevet nogle typer af fejl og svig med moms ved EU-handel med risiko

for tab af momsprovenu.

Complianceundersøgelser

Complianceundersøgelser er

Skatteforvaltningens repræ-

sentative stikprøveundersø-

gelser af borgeres og virksom-

heders efterlevelse af regler

på skatte- og momsområdet.

Skattestyrelsen har oplyst, at

complianceundersøgelser si-

den 2019 betegnes ”stikprøve-

undersøgelser af regelefterle-

velsen”. Vi bruger betegnelsen

complianceundersøgelser her

i beretningen, der dækker pe-

rioden 2014-2020.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

| Introduktion og konklusion

Boks 1 viser en momskontrol, der har afdækket, at en virksomhed uberettiget har ind-

berettet et momspligtigt indenrigssalg som et momsfrit EU-salg.

Boks 1

Virksomhed med indenrigssalg, der uberettiget er angivet som

EU-salg

SKAT udtog en virksomhed til udbetalingskontrol ad 2 omgange, fordi virksomheden i

løbet af ca. 1 år havde indberettet negative momsangivelser på ca. 2 mio. kr. pr. måned. I

samme periode havde virksomheden indberettet momsfrit EU-salg for 139 mio. kr. på

momsangivelsen, men ikke i VIES. Da SKAT kontaktede virksomheden som led i udbe-

talingskontrollen, indberettede virksomheden i VIES, at den havde solgt til én kunde i et

andet EU-land. Kontrollen viste imidlertid, at varerne ikke var blevet sendt ud af landet,

men var leveret i Danmark. Sælger skulle derfor have indberettet salgsmoms til SKAT.

SKAT opgjorde den samlede momsunddragelse til ca. 28 mio. kr.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af en afsluttet kontrolsag.

Boks 2 gengiver en momskontrol, der viste, at virksomheden havde udeholdt omsæt-

ning (sort økonomi) efter EU-køb. Det er kendetegnende for denne type risiko, at Skat-

testyrelsen vil have lettere ved at opdage den ved aktiv brug af VIES i momskontrol-

len. Brugen af VIES kan bestå i afstemning af momsangivelserne med VIES, nærmere

undersøgelser af den enkelte virksomheds indberetninger i begge indberetningssy-

stemer, og at styrelsen eventuelt udbeder sig dokumentation for bogføring, betalings-

strømme mv.

Boks 2

Virksomhed med ukorrekt indberettede EU-køb og efterfølgen-

de udeholdt omsætning

SKAT konstaterede i en kontrol store differencer mellem momsangivelsen og VIES. Der

var forskel på det, som de udenlandske virksomheder havde indberettet i VIES, og det

EU-køb, virksomheden selv havde indberettet. Momsangivelserne var ellers ikke i sig selv

usædvanlige. De udenlandske virksomheder havde indberettet i VIES, at de havde solgt

varer for henholdsvis 12 mio. kr., 13 mio. kr. og 28 mio. kr. til den danske virksomhed, men

den danske virksomhed havde kun indberettet erhvervelsesmoms (moms af EU-købene)

på i alt 250.000 kr.

Kontrollen viste, at en del af differencerne kunne forklares ved, at virksomheden havde

importeret ca. 300 biler uden at angive hverken erhvervelsesmoms eller fradrag. Disse

2 forhold udlignede hinanden provenumæssigt, da virksomheden havde fuld fradragsret,

og indebar ikke tab for statskassen. Kontrollen viste dog, at virksomheden heller ikke

havde angivet korrekt moms, da virksomheden solgte bilerne videre. Virksomheden kan

have undladt at indberette EU-købene for at skjule efterfølgende udeholdt omsætning i

Danmark.

SKAT opgjorde den samlede momsunddragelse til ca. 11 mio. kr.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af en afsluttet kontrolsag.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

Introduktion og konklusion |

13. Momssvig kan også være mere organiseret, systematisk og kompleks, fx i form af

momskarruseller. Flere virksomheder kan således stå i ledtog med hinanden om orga-

niseret momssvig i større skala på tværs af grænserne i EU. Organiseret momssvig,

der koster momsprovenu i Danmark, kan begås via danske virksomheder, uanset om

ejerne af virksomhederne er bosat i Danmark eller i andre lande. Boks 3 viser et eksem-

pel på organiseret momssvig, der er udført fra udlandet.

Boks 3

Virksomhed, der indgik i organiseret momssvig fra udlandet

I kontrollen af et dansk registreret selskab konstaterede det daværende SKAT, at sel-

skabet ifølge VIES havde erhvervet varer fra andre EU-lande for mere end 20 mio. kr. På

baggrund af oplysninger fra udlandet kunne SKAT konstatere, at selskabet havde vide-

resolgt varerne til andre EU-lande. Selskabet havde imidlertid ikke indberettet hverken

EU-købet eller EU-salget på momsangivelsen og i VIES, som det skulle. Samtidig viste

kontrollen, at direktøren i det danske selskab havde relation til nogle af de virksomheder,

der havde købt varerne. Disse virksomheder havde heller ikke indberettet momsen, som

de skulle. Ejeren af det danske selskab var bosiddende i udlandet, og det danske selskab

var tilsyneladende kun blevet anvendt for at sløre momssvindlen. Varerne var således

handlet direkte mellem 2 andre EU-lande.

SKAT opgjorde den samlede momsunddragelse til ca. 5 mio. kr.

I en tilsvarende sag var nogle af de samme virksomheder involveret. SKAT opgjorde den

samlede momsunddragelse til ca. 11,5 mio. kr.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af en afsluttet kontrolsag.

Skattestyrelsens momskontrol med EU-handel

14. Skattestyrelsen har til opgave at foretage en kontrol, der sikrer, at virksomheder

afregner, dvs. angiver og betaler den korrekte moms af EU-handel. Denne opgave

følger af momslovens og momsbekendtgørelsens krav til virksomheders bogføring,

indberetninger til momsangivelsen, VIES mv. Det fremgår bl.a. af momslovens § 54,

stk. 1, at virksomheder med EU-salg skal indberette salget til VIES. Tilsvarende frem-

går det af momsbekendtgørelsens § 84, stk. 4-5, at en virksomhed med salg af varer

eller ydelser til andre EU-lande skal sørge for, at indberetningen af EU-salg på moms-

angivelsen stemmer overens med indberetningen i VIES. Styrelsens indsats i moms-

kontrollen med EU-handel skal sikre, at virksomhederne følger disse og øvrige krav i

momsloven og momsbekendtgørelsen til EU-handel.

Skattestyrelsen har siden 1993 skullet opfylde de pligter i forhold til VIES, der følger

af EU-forordninger på området. Den gældende forordning nr. 904/2010 er fra den 7.

oktober 2010 (herefter EU-forordningen). Forud for den har der været 2 andre forord-

ninger med enslydende krav i forhold til følgende 3 centrale pligter. En central pligt er,

at Skattestyrelsen skal sikre, at danske virksomheders indberetninger i VIES om egne

EU-salg er ajourførte, fuldstændige og nøjagtige (artikel 19).

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

| Introduktion og konklusion

En anden central pligt er, at hvert medlemsland skal sikre en elektronisk database

med oplysninger om EU-salg (i praksis VIES) og dele data med de øvrige EU-lande.

Herved opstår en fælleseuropæisk database over alle indberettede EU-salg. I jo hø-

jere grad data om danske virksomheders EU-salg i VIES er korrekte, des bedre fun-

gerer VIES som et redskab i momskontrollen – ikke bare i Danmark, men også i de

øvrige EU-lande.

En tredje central pligt er, at Skattestyrelsen skal sikre, at virksomhedernes indberet-

tede oplysninger om EU-salg forbliver tilgængelige i 5 år regnet fra det tidspunkt, op-

lysningerne først skulle indberettes til VIES (artikel 18).

15. Skattestyrelsen har flere redskaber til rådighed i momskontrollen. Overordnet er

der 2 redskaber, nemlig strukturelle løsninger og efterkontrol. Strukturelle løsninger

håndterer ifølge Skattestyrelsen på systematisk vis en risiko eller et område, hvor der

hyppigt begås fejl eller svig. Ved systematisk håndtering elimineres eller reduceres

risici, fejl og svig. Strukturelle løsninger kan bestå i digitalisering (fx inddatakontroller),

processer (fx rykkerprocedurer og vejledningsindsatser) og lovændringer (skærpede

lovkrav og sanktioner), der nedbringer risici, fejl og svig. Effektive strukturelle løsnin-

ger nedbringer behovet for efterkontrol, som er en mere omkostningsfuld måde at

sikre en højere grad af regelefterlevelse på.

Efterkontrol er Skattestyrelsens betegnelse for den kontrol, som styrelsen foretager,

efter virksomheden har indberettet, og kan bestå i fx efterprøvning af regnskaber, af-

stemning af konti og gennemgang af bilag. Efterkontrol kan aldrig omfatte alle virksom-

heder, men vil i praksis bero på styrelsens vurdering af, hvilke virksomheder der skal

udtages til kontrol ud fra betragtninger om risiko og væsentlighed.

16. Virksomheder med EU-handel skal, når de ansøger om at blive momsregistreret,

ikke oplyse Skattestyrelsen om, at de har/vil få EU-handel. Styrelsens viden om en

virksomheds EU-handel beror derfor på oplysningerne i VIES om EU-salg og virksom-

hedens egne indberetninger på momsangivelsen om momsfrit EU-salg og købsvær-

dien af EU-køb. Styrelsen ved dermed ikke på forhånd, hvor mange eller hvilke virk-

somheder der

bør

indberette oplysninger om EU-handel.

VIES som kontrolredskab

17. VIES har siden oprettelsen i 1993 haft 2 formål. Det ene formål er, at virksomheder

med EU-salg skal sikre sig, at køber fra et andet EU-land er momsregistreret. Det kan

virksomheden gøre ved at slå købers momsnummer op i VIES. VIES indeholder i prin-

cippet oplysninger om alle EU-salg, dvs. oplysninger om, hvilke virksomheder der har

solgt til hvilke virksomheder, og hvor meget de har solgt for pr. indberetningsperiode.

VIES er dermed et vigtigt redskab for skattemyndighedernes kontrol af moms ved

EU-handel. Dette er det andet formål med VIES.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

Introduktion og konklusion |

EU-salg

18. Skattestyrelsens kontrolmulighed består bl.a. i at afstemme de indberetninger,

som en dansk virksomhed har foretaget i VIES og på momsangivelsen om momsfrit

EU-salg. Momsfrit EU-salg skal fremgå af momsangivelsens rubrik B. Beløbene i VIES

og på momsangivelsen om momsfrit EU-salg skal stemme overens for hver periode.

EU-køb

19. Skattestyrelsens kontrolmulighed består bl.a. i at afstemme de købsværdier, som

en dansk virksomhed har indberettet på momsangivelsen om sine EU-køb, med det,

som virksomheder i andre EU-lande har indberettet til VIES, at de har solgt til den på-

gældende danske virksomhed. Den danske virksomhed skal desuden have angivet

momsen af købet (erhvervelsesmoms/ydelsesmoms) og det tilhørende fradrag i feltet

for købsmoms. Købsværdien skal virksomheden indberette i rubrik A på momsangi-

velsen. Når styrelsen afstemmer en dansk virksomheds indberetning i rubrik A med

udenlandske virksomheders indberetninger i VIES, får styrelsen en indikation af, om

den danske virksomhed har indberettet den fulde købsværdi af sine EU-køb. Styrel-

sen kan eventuelt anmode udenlandske skattemyndigheder om at verificere de uden-

landske virksomheders indberetninger i VIES.

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

Revisionskriterier

20. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Skatteministeriets indsats for at

sikre, at virksomheder angiver korrekt moms af EU-handel, er tilstrækkelig. Vi lægger

5 overordnede kriterier til grund for vurderingen:

21. Vi lægger

for det første

til grund, at Skattestyrelsen har til opgave at iværksætte

en indsats for at sikre, at virksomheder angiver korrekt moms af EU-handel. Grund-

læggende er det virksomhedernes ansvar at indberette korrekte oplysninger om EU-

handel på momsangivelsen og i VIES. Det er imidlertid styrelsens ansvar at følge op

på, at det sker.

Vi lægger

for det andet

til grund, at Skattestyrelsen både skal gøre brug af struktu-

relle løsninger og af efterkontrol. Styrelsens brug af strukturelle løsninger skal sikre

passende rammer for indberetninger af EU-handel. De strukturelle løsninger skal sy-

stematisk mindske risici for fejl og momssvig tidligt, dvs. i forbindelse med indberet-

ningen eller kort tid derefter. I det omfang, der ikke er tilstrækkelige strukturelle løs-

ninger, vil der være behov for, at styrelsen gennemfører mere efterkontrol. Samlet set

skal styrelsens indsats sikre, at virksomheder angiver korrekt moms af EU-handel.

Det er ikke reguleret ved lov, hvor meget og hvordan Skattestyrelsen skal føre kontrol

med virksomheder. Det er op til styrelsen at vurdere, hvor meget kontrol der er nød-

vendig for at sikre, at virksomheder angiver den korrekte moms af EU-handel. Styrel-

sens vurdering sker ud fra en samlet prioritering inden for de givne økonomiske og

politiske rammer. Vi lægger derfor

for det tredje

til grund, at styrelsen skal tilrettelægge

brugen af strukturelle løsninger og efterkontrollen under hensyntagen til 2 risici, nem-

lig de risici, der følger af selvangivelsesprincippet og af det forhold, at virksomheder

ikke skal vedlægge dokumentation til hverken momsangivelsen eller til indberetnin-

ger i VIES.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

| Introduktion og konklusion

Vi lægger

for det fjerde

til grund, at strukturelle løsninger er mere omkostningseffek-

tive end efterkontrol i forhold til at sikre en højere grad af regelefterlevelse – bl.a. fordi

inddatakontroller kan medvirke til, at indberetninger bliver korrekte første gang. Hvis

ikke strukturelle løsninger i tilstrækkelig grad sikrer korrekte indberetninger, stiger be-

hovet for efterkontrol.

Vi lægger

for det femte

til grund, at Skattestyrelsen skal afstemme momsangivelsens

oplysninger om EU-handel med oplysningerne i VIES, for at styrelsen kan løse opga-

ven med momskontrol med EU-handel. Styrelsen kan nemlig kun sikre, at styrelsen

får identificeret og kontrolleret væsentlige og risikofyldte indberetninger af EU-han-

del, hvis styrelsen i tilstrækkeligt omfang afstemmer momsangivelsen med VIES. Af-

stemningen mellem momsangivelsen og VIES bør således ske, for at styrelsen har

grundlag for at vurdere risiko og væsentlighed ved EU-handlen. Afstemningen bør der-

med også indebære, at styrelsen i relevant omfang fx beder virksomheden om doku-

mentation eller kontakter skattemyndigheder i udlandet med henblik på kontrol af

indberetningerne på såvel momsangivelsen som i VIES. Styrelsens momskontrol skal

både sikre, at en virksomheds momsangivelse er korrekt, og at virksomheden har ind-

berettet korrekt i VIES.

22. Skattestyrelsens indsatser i momskontrollen fra inddatakontroller og rykkere til

efterkontrol har alle som funktion at begrænse fejl og svig. De 3 indsatser kan illustre-

res som en serie af filtre. Jo bedre de foregående filtre fungerer, desto mindre indsats

behøves i de efterfølgende og omvendt. Overvågning af differencer er desuden en nød-

vendig forudsætning for at forstå udfordringen med differencer ved EU-handel og for

at skalere og målrette indsatserne. Figur 2 viser de 3 indsatser som 3 filtre samt deres

funktion i forhold til indberetninger af EU-handel med fejl eller svig.

Figur 2

Udvalgte dele af Skattestyrelsens momskontrol

Indberetninger

med fejl eller svig

Uopdaget fejl

eller svig

Inddatakontrol

Rykkerprocedure

Efterkontrol

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skattestyrelsen.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

Introduktion og konklusion |

23. I kapitel 2 undersøger vi, om Skattestyrelsen i tilstrækkelig grad har afdækket om-

fanget af momsrisici ved virksomheders EU-handel. Vi undersøger først, om styrelsen

systematisk har overvåget udviklingen i differencer mellem momsangivelsen og VIES.

Dernæst undersøger vi, om styrelsen i tilstrækkeligt omfang har undersøgt risikoen

for tab af momsprovenu ved EU-handel.

24. I kapitel 3 undersøger vi, om Skattestyrelsen har en tilstrækkelig indsats med at

etablere strukturelle løsninger, der understøtter, at virksomheder indberetter korrekt

om EU-handel. Vi undersøger derfor, om styrelsen har etableret digitale løsninger, der

reducerer differencer mellem momsangivelsen og VIES i forbindelse med indberetnin-

gen. Herunder undersøger vi, om styrelsen har etableret inddatakontroller, der redu-

cerer differencerne mellem momsangivelsen og VIES, og om styrelsen har sikret, at

momsangivelsens udformning understøtter, at virksomheder indberetter korrekt om

EU-handel. Dernæst undersøger vi, om styrelsen har rykket virksomheder med diffe-

rencer mellem momsangivelsen og VIES, og endelig undersøger vi, om styrelsen har

iværksat en indsats, der systematisk understøtter, at virksomheder efterlever lovgiv-

ningens krav om korrekte indberetninger af EU-salg.

25. I kapitel 4 undersøger vi, om Skattestyrelsens efterkontrol af virksomheder med

EU-handel er tilstrækkelig. Vi undersøger, om styrelsen i tilstrækkelig grad har afstemt

momsangivelsen med VIES i efterkontrollen af EU-handel. Vi undersøger dernæst, om

styrelsen har retningslinjer, der i tilstrækkelig grad sikrer, at styrelsen afstemmer

momsangivelsen med VIES i efterkontrollen.

Metode

26. Undersøgelsen bygger på en gennemgang af lovgrundlag, procedurer, retningslin-

jer og redegørelser fra Skattestyrelsen samt på vores analyser af styrelsens data og

kontrolsager. Desuden har vi holdt en række møder med forskellige enheder i styrelsen.

27. I kapitel 2 bygger undersøgelsen af Skattestyrelsens identificering af momsrisici

ved EU-handel på en gennemgang af styrelsens risikoregister, udvalgte risikobilleder,

vores analyser af styrelsens data for indberettede EU-køb og EU-salg på momsangi-

velsen og i VIES samt på sagsgennemgang af momskontroller fra complianceunder-

søgelser.

28. I kapitel 3 bygger undersøgelsen af Skattestyrelsens strukturelle løsninger på en

gennemgang af styrelsens interne arbejdsdokumenter om inddatakontrol og rykker-

procedurer, på Skatteministeriets Koncernrevisions

Serviceeftersyn – Momsområ-

det,

på vores analyser af styrelsens data for indberettede EU-salg på momsangivel-

sen og i VIES samt på momslovens og momsbekendtgørelsens krav og betingelser

for momsfrit EU-salg.

29. I kapitel 4 bygger undersøgelsen af Skattestyrelsens efterkontrol af EU-handel på

vores analyser af styrelsens data for gennemførte kontroller (dvs. udtræk fra databa-

sen DIPSY) og på en gennemgang af afsluttede momskontroller og af udvalgte kon-

trolprojekter.

30. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

jf. bilag 1.

Kontrolprojekter

Kontrolprojekter er Skattesty-

relsens betegnelse for styrel-

sens konkrete kontrolaktivite-

ter, der er organiseret som

projekter enten i en afgrænset

periode eller som en driftsop-

gave. Kontrolprojekter kan

favne meget bredt eller være

målrettet et snævert udsnit af

virksomheder eller situatio-

ner. Mange kontrolprojekter

løber over flere år, evalueres

ca. årligt og fornys og forlæn-

ges ofte.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

| Introduktion og konklusion

Afgrænsning

31. Undersøgelsen vedrører som udgangspunkt perioden 2014-2020, idet Skattesty-

relsen i 2014 implementerede en ny version af VIES.

Vi afgrænser os fra at se på den samlede momskontrol og på vejledningsindsatsen. Vi

fokuserer på momskontrol med EU-handel og især på, om Skattestyrelsen afstemmer

momsangivelsen med VIES. Konkret har vi således fokuseret på styrelsens momskon-

trol med de virksomheder, som har eller skulle have indberettet:

•

EU-salg i VIES

EU-handel i momsangivelsens rubrikker A og B

erhvervelsesmoms/ydelsesmoms.

Undersøgelsen omfatter som udgangspunkt Skattestyrelsens kontrolindsats i forhold

til momsregistrerede virksomheders handel med momsregistrerede virksomheder i

andre EU-lande og omfatter således ikke indsatserne over for uregistrerede virksom-

heder eller salg til forbrugere. Undersøgelsen behandler ikke Erhvervsstyrelsens løben-

de ajourføring af stamdata i VIES.

32. Bilag 1 beskriver undersøgelsens metodiske tilgang. Bilag 2 viser via skærmbille-

der, hvad virksomheder skal indberette om EU-handel på momsangivelsen og i VIES.

Bilag 3 uddyber udvalgte typer af fejl og svig ved moms af EU-handel. Bilag 4 indehol-

der en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

Momsrisici ved EU-handel |

2. Momsrisici ved EU-

handel

Delkonklusion

Skattestyrelsen har i utilstrækkelig grad afdækket omfanget af momsrisici

ved EU-handel.

Undersøgelsen viser, at Skattestyrelsen har identificeret væsentlige momsrisici ved EU-

handel, hvor differencer mellem momsangivelsen og VIES udgør en særlig risiko. Un-

dersøgelsen viser, at styrelsen trods dette ikke systematisk har overvåget differencer

mellem momsangivelsen og VIES i perioden 2014-2020. Skattestyrelsens indsats er util-

strækkelig – særligt i lyset af at styrelsen siden 2006 har vidst, at der var mange og sto-

re differencer.

Rigsrevisionens opgørelse viser, at virksomhederne samlet i perioden 2014-2020 har

haft differencer i handelsværdierne (uden moms) af EU-handel på i gennemsnit 261 mia.

kr. årligt ved EU-køb og 54 mia. kr. årligt ved EU-salg. Risikoen for provenutab vedrø-

rer som udgangspunkt momsen af de differencer, der ikke har legitime forklaringer.

Fejl eller svig i blot få procent af de samlede differencer betyder risiko for meget store

tab af momsprovenu. Ca. 22 virksomheder pr. år havde differencer over 1 mia. kr. ved

EU-køb i perioden 2018-2020. For EU-salg var det tilsvarende antal ca. 2-3 virksomhe-

der årligt.

100 mia. kr. ud af de 261 mia. kr. årlige gennemsnitlige differencer ved EU-køb er sær-

ligt risikofyldte. Det skyldes, at disse differencer er opstået, når danske virksomheder

har indberettet mindre EU-køb på momsangivelsen, end de udenlandske virksomhe-

der har indberettet i VIES om deres salg til de pågældende danske virksomheder. Dif-

ferencerne kan indikere, at den danske virksomhed ikke har angivet korrekt moms af

EU-købene. Virksomheden kan desuden have solgt varer fra EU-køb videre i Danmark

uden at angive salgsmoms (dvs. have solgt varerne sort).

Undersøgelsen viser, at Skattestyrelsen ikke i tilstrækkelig grad har undersøgt årsager-

ne til differencer mellem momsangivelsen og VIES. Nogle typer differencer er legitime

og uden betydning for momsprovenuet, men styrelsen har ikke undersøgt årsagerne

til differencerne og kender derfor ikke forholdet mellem legitime differencer og diffe-

rencer, der skyldes svig og fejl med tab af momsprovenu til følge.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

| Momsrisici ved EU-handel

Undersøgelsen viser, at Skattestyrelsen i utilstrækkeligt omfang har undersøgt risikoen

for tab af momsprovenu ved EU-handel. Rigsrevisionens gennemgang af 42 sager fra 2

complianceundersøgelser fra 2017 viser, at styrelsen kun i halvdelen af sagerne har af-

stemt momsangivelsen med VIES. Complianceundersøgelser dækker den generelle po-

pulation af virksomheder og dermed ikke organiseret momssvig. Omfanget af organise-

ret momssvig er ukendt. Styrelsens høje træfprocenter på 80-87 % i kontrollen mod

momskarruselsvindel i perioden 2016-2020 indikerer imidlertid, at styrelsen potenti-

elt kunne opdage mere organiseret momssvig ved en øget indsats på området. Den sam-

lede risiko for tab af momsprovenu ved EU-handel kan kun estimeres ud fra kombina-

tionen af complianceundersøgelser og omfanget af organiseret momssvig.

33. Dette kapitel handler om, hvorvidt Skattestyrelsen i tilstrækkelig grad har afdæk-

ket omfanget af momsrisici ved EU-handel. Vi har undersøgt:

Om Skattestyrelsen systematisk har overvåget udviklingen i differencer mellem

momsangivelsen og VIES. Herunder har vi udarbejdet opgørelser, der viser udvik-

lingen i differencerne for perioden 2014-2020.

•

Om Skattestyrelsen i tilstrækkeligt omfang har undersøgt risikoen for tab af moms-

provenu ved EU-handel. Herunder har vi undersøgt, om styrelsen systematisk har

afstemt momsangivelsen med VIES, når styrelsen har gennemført momskontrol i

complianceundersøgelser.

•

Risikoregistre på moms-

området

Vi indleder kapitlet med at kortlægge de samlede momsrisici ved EU-handel, herun-

der de væsentligste momsrisici, som Skattestyrelsen har identificeret ved EU-handel.

Identificering af momsrisici ved EU-handel

Før 2017 havde Skatteministe-

riet ikke et samlet overblik

over risici på momsområdet.

Ministeriet begyndte i 2017 at

etablere et samlet risikobillede

for momsområdet, herunder

processuelle risici og risici

identificeret i forbindelse med

segmentanalyser, analyse af

regelefterlevelse og revisions-

rapporter.

Risikoregistret indeholder bl.a.

beskrivelser af hver enkelt ri-

siko, hvilket segment risikoen

vedrører, konsekvenser, årsa-

ger til risikoen, planlagte miti-

gerende tiltag, ligesom der er

opstillet en risikoscore for

hver risiko.

34. Vi har gennemgået Skattestyrelsens risikoregistre fra 2019 og 2020, som viser de

samlede risici på momsområdet ifølge styrelsen. Risikoregistret giver ifølge styrelsen

ledelsen vigtig viden om momsområdet, herunder om væsentlige risici er mitigeret. Ri-

sikoregistret fra 2019 viser i store træk det samme som det fra 2020.

Vores gennemgang af risikoregistret fra 2020 har vist, at Skattestyrelsen har identifi-

ceret 17 risici, der vedrører VIES eller moms af EU-handel, ud af i alt 108 risici på moms-

området. Styrelsen har i risikoregistret vurderet, at differencer mellem momsangivel-

sen og VIES ved EU-salg udgør en selvstændig risiko. Den risiko skyldes bl.a. styrel-

sens manglende rykkere i forhold til virksomheder med differencer. Styrelsen har også

anført, at manglende afstemninger mellem momsangivelsen og VIES er årsag til andre

risici, dvs. at de differencer, som styrelsen ikke får identificeret og kontrolleret, er med-

virkende årsag til andre risici, fx forkert angivelse af ordinær moms, dvs. forkerte

momsangivelser.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

Momsrisici ved EU-handel |

Gennemgangen har endvidere vist, at Skattestyrelsen har prioriteret alle momsrisici,

sandsynligheden for, at de indtræffer, og deres forventede konsekvenser. Styrelsen

har vurderet, at 6 af de 17 risici ved VIES og/eller EU-handel i risikoregistret fra 2020

er blandt de væsentligste på momsområdet overhovedet. Tabel 1 viser disse 6 moms-

risici, sandsynligheden for, at de forekommer, og deres forventede konsekvenser.

Tabel 1

De 6 væsentligste momsrisici i 2020 relateret til VIES eller EU-handel

Risiko

Ikke rettidig implementering

af lovændringer i processer

og systemer (i forhold til EU-

forpligtelser på VIES-områ-

det).

Sandsynlighed

Provenu

Næsten sikkert, at risikoen

indtræffer. Score: 6.

Begrænset. Tab op til 50 mio.

kr. Score: 1.

Konsekvenser

Legitimitet

Katastrofal. Score: 6

•

Danmark overholder ikke

EU’s momssystemdirektiv

for så vidt angår VIES.

•

Skattestyrelsen overholder

ikke momslovens regler om

EU-salg (§ 54).

•

Skattestyrelsen og skatte-

myndigheder i andre EU-

lande har vanskeligere ved

at foretage relateret kon-

trol (fx momskarruseller).

Kritisk. Score: 5.

Systematisk momskarrusel-

svig/grænseoverskridende

handler.

Utilstrækkelig proces for

angivelse af ordinær moms.

Forkert udbetaling af negativ

moms.

Manglende angivelse af

EU-salg uden moms.

Manglende implementering af

lovgivning vedrørende TNA.

Næsten sikkert, at risikoen

indtræffer. Score: 6.

Næsten sikkert, at risikoen

indtræffer. Score: 6.

Ret sandsynligt, at risikoen

indtræffer. Score: 4.

Ret sandsynligt, at risikoen

indtræffer. Score: 4.

Ret sandsynligt, at risikoen

indtræffer. Score: 4.

Kritisk. Tab på 1-5 mia. kr.

Score: 5.

Alvorlig. Tab på 0�½5-1 mia. kr.

Score: 4.

Kritisk. Tab på 1-5 mia. kr.

Score: 5.

Begrænset. Tab op til 50 mio.

kr. Score: 1.

Alvorlig. Tab på 0�½5-1 mia. kr.

Score: 4.

Alvorlig. Score: 4.

Kritisk. Score: 5.

Note: Skattestyrelsen har scoret sandsynlighed og konsekvenser (fra 1 til 6, hvor 6 er mest alvorlig). Skatteministeriet har defineret betydningen af

scorerne.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Skattestyrelsens risikoregister 2020.

Det fremgår bl.a. af tabel 1, at Skattestyrelsen for det første vurderer, at de

provenu-

mæssige

konsekvenser er størst for de 2 risici ”Systematisk momskarruselsvig/græn-

seoverskridende handler” og ”Forkert udbetaling af negativ moms”. Styrelsen vurde-

rer konsekvensen for de 2 risici som ”kritisk” med risiko for tab mellem 1 mia. kr. og

5 mia. kr. Styrelsen vurderer for det andet, at den

legitimitetsmæssige

konsekvens er

størst for risikoen ”Ikke rettidig implementering af lovændringer i processer og syste-

mer (i forhold til EU-forpligtelser på VIES-området)”. Styrelsen vurderer konsekven-

sen som ”katastrofal”, idet Danmark ikke overholder momsdirektivet og momsloven.

Transaction Network

Analysis (TNA)

Transaction Network Analysis

(TNA) er et EU-baseret pro-

jekt. Formålet med TNA har

været at udvikle et it-analyse-

værktøj, som kan analysere

forbindelser og transaktioner

mellem virksomheder, og som

kan benyttes i alle EU-lande

og dermed bidrage til bekæm-

pelse af momssvig i hele EU.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

| Momsrisici ved EU-handel

Vores gennemgang af risikoregisteret har desuden vist, at Skattestyrelsen har identi-

ficeret flere typer af risici ved EU-køb. Styrelsen har scoret disse risici, så de optræder

lige efter de væsentligste risici.

35. Vores kortlægning af de samlede momsrisici ved EU-handel har samlet set vist, at

Skattestyrelsen i 2019 og 2020 har vurderet, at differencer og manglende afstemnin-

ger mellem momsangivelsen og VIES er medvirkende årsag til flere af de væsentligste

risici ved EU-handel og på momsområdet overhovedet. Styrelsen har også vurderet,

at differencer mellem momsangivelsen og VIES udgør en selvstændig risiko blandt de

væsentligste momsrisici. Desuden har kortlægningen vist, at styrelsen vurderer, at

mange virksomheder har differencer ved EU-salg.

2.1. Overvågning af differencer

Skatteministeriets opfølg-

ning på differencer

I januar 2007 oplyste Skatte-

ministeriet i en ministerrede-

gørelse til Rigsrevisionen, at

det daværende SKAT ville for-

søge at afklare så mange tek-

niske fejl og rettelser som mu-

ligt, inden der blev rettet hen-

vendelse til virksomhederne

om differencer mellem moms-

angivelsen og VIES.

Ministerredegørelsen var et

svar på Rigsrevisionens beret-

ning om indsatsen mod moms-

karruselsvindel fra 2006. Rigs-

revisionen anbefalede, at

SKAT på grund af de mange

differencer skulle overveje at

udvikle et system, der automa-

tisk sendte besked til virksom-

hederne ved fejlagtige indbe-

retninger i VIES.

36. Vi har undersøgt, om Skattestyrelsen systematisk har overvåget udviklingen i diffe-

rencer mellem momsangivelsen og VIES. Da differencer udgør en momsrisiko, er det

væsentligt, at styrelsen følger udviklingen heri. Skatteministeriet tilkendegav i 2007,

at det daværende SKAT ville iværksætte initiativer i forhold til de også dengang mange

og store differencer. Tilkendegivelsen afgav ministeriet i opfølgningen på Rigsrevisio-

nens beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel fra 2006.

Differencer udtrykker umiddelbart differencer i handelsværdier (uden moms) mellem

indberetningerne i VIES og momsangivelsens rubrikker A og B. Hvis der er differencer,

kan det indikere, at virksomheden ikke har angivet korrekt moms og fradrag mv. Diffe-

rencer kan dermed være udtryk for en risiko for tab af momsprovenu. Differencer be-

tyder dog ikke automatisk, at staten går glip af momsprovenu. Det skyldes bl.a., at ru-

brikkerne A og B som udgangspunkt ikke indgår direkte i beregningen af momsgrund-

laget, og at nogle typer af differencer er legitime.

Skattestyrelsens overvågning af differencer

37. Vores gennemgang har vist, at Skattestyrelsen identificerede, at der var væsent-

lige differencer ved EU-salg, da styrelsen kortlagde risici på momsområdet i 2019 og

2020. Styrelsen har dog generelt ikke haft overblik over udviklingen i differencer mel-

lem momsangivelsen og VIES og har heller ikke haft en systematisk tilgang til overvåg-

ning af differencer. I 2. halvår 2020 har styrelsen skabt overblik over en del af differen-

cerne. Det drejer sig om differencerne ved EU-salg, hvor styrelsen har etableret en

rykkerproces.

Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at styrelsen forventer at foretage en analyse i

2022, som skal skabe overblik og øge indsigten i tilgængelige data for EU-handel. For-

målet med analysen er, at styrelsen kan træffe beslutninger på området på et mere

oplyst grundlag. Overblikket skal dermed danne grundlag for dels at kunne foreslå

relevante procesforbedringer, it-forbedringer og indberetningsmæssige forbedringer,

dels at kunne prioritere den målrettede service- og kontrolindsats.

Udviklingen i differencer

38. Vi har opgjort de samlede differencer mellem momsangivelsen og VIES for virk-

somheder i Danmark, der har handlet med momsregistrerede virksomheder fra andre

EU-lande i perioden 2014-2020. Opgørelsen bygger på data fra Skattestyrelsen.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

Momsrisici ved EU-handel |

Vi har opgjort alle differencer, der skyldes, at danske virksomheder har indberettet

EU-salg på momsangivelsen, der afviger fra det, som virksomhederne har indberettet

i VIES. Tilsvarende har vi opgjort alle differencer, der skyldes, at danske virksomheder

har indberettet EU-køb på momsangivelsen, der afviger fra det, som udenlandske virk-

somheder har indberettet i VIES om deres salg til de pågældende danske virksomhe-

der. Figur 3 viser udviklingen i de samlede differencer ved danske virksomheders EU-

køb og EU-salg i perioden 2014-2020.

Figur 3

Differencer ved EU-køb og EU-salg i perioden 2014-2020

(Mia. kr.)

350

307

273

249

223

250

265

259

300

250

200

150

100

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Differencer ved EU-køb

Differencer ved EU-salg

Note: Differencerne er opgjort samlet for varer og ydelser og pr. virksomhed pr. år, dvs. samme virksomhed kan

tælle med flere gange, men kun én gang pr. år for henholdsvis EU-køb og EU-salg. Alle beløb er afrundet

til hele mia. kr.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Skattestyrelsen.

Det fremgår af figur 3, at differencer ved EU-køb steg fra 223 mia. kr. i 2014 til 307 mia.

kr. i 2019. I 2020 faldt differencerne til 259 mia. kr. I alt har der i perioden 2014-2020

været differencer ved EU-køb på 1.827 mia. kr., og i gennemsnit har differencerne ud-

gjort 261 mia. kr. pr. år.

Det fremgår også af figuren, at differencer ved EU-salg steg fra 40 mia. kr. i 2014 til

74 mia. kr. i 2019. I 2020 faldt differencerne til 55 mia. kr. Skattestyrelsen har oplyst,

at faldet delvist kan tilskrives, at styrelsen fra oktober 2020 har rykket månedsafreg-

nende virksomheder med EU-salg for differencer. I alt har der i perioden 2014-2020

været differencer ved EU-salg på 378 mia. kr. og gennemsnitligt pr. år differencer på

54 mia. kr.

39. For både EU-køb og EU-salg gælder, at der er mange virksomheder med differen-

cer, og der er virksomheder med meget store differencer. Tabel 2 viser antallet af virk-

somheder pr. år med differencer ved EU-køb og EU-salg fordelt efter differencernes

størrelse i perioden 2018-2020.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

| Momsrisici ved EU-handel

Tabel 2

Antal virksomheder med differencer ved EU-køb og EU-salg i perioden 2018-2020

EU-køb

Difference

Over 1 mia. kr.

100 mio. kr. - 1. mia. kr.

1 mio. kr. - 100 mio. kr.

100�½000 kr. - 1. mio. kr.

0 - 100�½000 kr.

Antal virksomheder i alt

2018

368

12�½215

24�½693

128�½358

165�½656

2019

367

12�½182

25�½353

139�½761

177�½688

2020

380

12�½139

25�½294

157�½012

194�½846

2018

4�½291

6�½746

13�½704

24�½827

EU-salg

2019

101

4�½487

6�½783

14�½255

25�½632

2020

2�½957

5�½086

13�½053

21�½156

Note: Differencerne er opgjort samlet for varer og ydelser og pr. virksomhed pr. år, dvs. samme virksomhed kan tælle med flere gange, men kun én gang

pr. år for henholdsvis EU-køb og EU-salg.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skattestyrelsen.

Det fremgår af tabel 2, at der er mange virksomheder med store differencer. Det frem-

går fx af tabellen, at der i perioden 2018-2020 var godt 12.000 virksomheder, der år-

ligt havde købsdifferencer mellem 1 mio. kr. og 100 mio. kr. Mellem 21 og 25 virksomhe-

der havde årligt købsdifferencer over 1 mia. kr. I alt var der ca. 12.500 virksomheder,

der årligt havde købsdifferencer over 1 mio. kr.

Tilsvarende fremgår det af tabellen, at mellem ca. 3.000 og ca. 4.500 virksomheder i

perioden 2018-2020 havde salgsdifferencer mellem 1 mio. kr. og 100 mio. kr. årligt. Mel-

lem 2 og 6 virksomheder havde salgsdifferencer over 1 mia. kr. I alt var der mellem ca.

3.000 og ca. 4.600 virksomheder med årlige salgsdifferencer over 1 mio. kr.

Desuden fremgår det af tabellen, at hovedparten af virksomhederne med differencer

ved EU-køb og EU-salg havde differencer under 100.000 kr. I 2020 havde godt

157.000 virksomheder købsdifferencer i denne størrelsesorden, svarende til 81 % af

virksomhederne, og godt 13.000 virksomheder havde salgsdifferencer i den størrel-

sesorden, svarende til 62 % af virksomhederne.

40. Rigsrevisionen vurderer, at de mange og store differencer udgør en risiko for væ-

sentligt provenutab for staten – uden at der dog kan sættes lighedstegn mellem diffe-

rencer og tab. Risikoen for tab vedrører som udgangspunkt momsen af de differencer,

der ikke har legitime forklaringer.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

Momsrisici ved EU-handel |

Årsager til differencer

41. Der er nogle årsager til differencer mellem VIES og momsangivelsens rubrikker A

og B, som er legitime, og som ikke i sig selv indebærer risiko for tab af momsprovenu.

Fx opstår der differencer ved virksomheders brug af fællesregistreringer og ved tre-

kantshandel, uden at der er tale om fejl eller svig fra virksomhedernes side. Differen-

cer kan også opstå, hvis køber og sælger har indberettet en given leverance forskel-

ligt, i forhold til om det er en vare eller en ydelse. På den måde kan en virksomhed i et

EU-land have indberettet sit EU-salg som et varesalg, mens den danske køber kan ha-

ve indberettet EU-købet som et ydelseskøb. Derved vil der opstå differencer for bå-

de varer og ydelser (med modsat fortegn).

Skattestyrelsen har oplyst, at styrelsen finder, at langt de fleste differencer har årsa-

ger, der ikke har konsekvenser for momsprovenuet. Styrelsen har dog endnu ikke op-

gjort, hvor mange differencer der skyldes fællesregistreringer, trekantshandel, uens

indberetning hos køber og sælger af en handel eller andre faktorer. Styrelsen har så-

ledes ikke overblik over, hvor stor en andel legitime differencer udgør af de samlede

differencer. Styrelsen har heller ikke overblik over, hvilke virksomheder der har legiti-

me differencer, og hvilke virksomheder der har differencer, som udgør en risiko for pro-

venutab.

Vi har beregnet, at de 2 legitime typer af differencer, trekantshandel og fællesregi-

streringer, kun kan forklare en mindre andel af de samlede differencer. Således ud-

gør differencer på grund af trekantshandel i gennemsnit ca. 5 mia. kr. pr. år i hele pe-

rioden 2014-2020 ud af de samlede årlige differencer ved EU-køb, der svinger fra

223 mia. kr. til 307 mia. kr. Differencer på grund af trekantshandel udgør 2 % af de

samlede differencer ved EU-køb i hele perioden. Differencer på grund af fællesregi-

streringer udgør beløbsmæssigt i gennemsnit ca. 23 mia. kr. pr. år og udgør ca. 9 %

af differencerne ved EU-køb. For så vidt angår EU-salg udgør differencer på grund

af fællesregistreringer ca. 500 mio. kr. i gennemsnit pr. år, svarende til ca. 1 % af diffe-

rencerne ved EU-salg.

Vores undersøgelse viser, at der er mange og store differencer ud over dem, som

skyldes trekantshandel og fællesregistreringer, og som Skattestyrelsen ikke kender

årsagerne til. Der skal kun forekomme svig eller fejl med provenutab i få procent af de

samlede differencer, før der opstår meget store provenutab, selv når der tages højde

for de differencer, som skyldes trekantshandel og fællesregistreringer. Der kan være

virksomheder, som systematisk udnytter svaghederne ved momskontrollen. I sådan-

ne tilfælde kan bare én svigsag medføre meget store tab af momsprovenu i Danmark

eller i de øvrige EU-lande.

Fællesregistrering

En ikke-afregnende virksom-

hed i en fællesregistrering kan

fx købe varer og ydelser i eget

momsnummer, og disse EU-

køb vil udenlandske virksom-

heder indberette med den

ikke-afregnende virksomheds

momsnummer i VIES. Men

EU-købet skal ikke fremgå af

den ikke-afregnende virksom-

heds momsangivelse. EU-kø-

bet skal indberettes af den af-

regnende virksomhed på den-

nes momsangivelse.

Trekantshandel

For en dansk mellemhandler i

en trekantshandel skal der

ikke være overensstemmelse

mellem indberetningerne i

VIES og rubrik A.

Det skyldes, at den første sæl-

ger (i et andet EU-land) i en

trekantshandel skal indberet-

te salget til VIES, mens første

køber/mellemhandleren (i

Danmark) ikke skal indberette

købet i rubrik A eller afregne

moms af erhvervelsen i Dan-

mark. Mellemhandleren skal

indberette sit salg i VIES i den

særlige kolonne for trekants-

handel. Det er den endelige

køber, tredje led i kæden, der

skal indberette købet i rubrik

A og afregne moms i sit land.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

| Momsrisici ved EU-handel

Særligt risikofyldte differencer ved EU-køb

Indberetning af EU-køb

DANSK VIRKSOMHEDS

EU-KØB

KØB

42. Der er størst risiko for tab af momsprovenu ved EU-køb, hvis danske virksomhe-

der har indberettet mindre på momsangivelsen, end udenlandske virksomheder har

indberettet i VIES om deres salg til de pågældende danske virksomheder. Risikoen

kan for det første bestå i, at en virksomhed undlader at indberette momsen af EU-kø-

bet, men har taget fradraget for købet på momsangivelsen. For det andet kan risikoen

bestå i udeholdt omsætning, fx hvis ikke-indberettede EU-køb efterfølgende sælges

videre i Danmark med moms, men uden at virksomheden angiver momsen af salget,

eller hvis virksomheden videresælger de ikke-indberettede EU-køb uden moms, dvs.

sort/uden regning.

Boks 4 beskriver 4 typer af risici ved EU-køb. De 3 sidste typer er 3 varianter af ude-

holdt omsætning.

Moms-

angivelsen

VIES

Boks 4

4 typer af risici for provenutab i forbindelse med EU-køb

Manglende indberetning af moms af EU-køb

En virksomhed kan have indberettet EU-køb af varer eller ydelser, som om de var købt i

Danmark. Dvs. at virksomheden har indberettet fradraget for købet (købsmoms), men

ikke erhvervelsesmoms og ydelsesmoms, som ellers ville have udlignet fradraget. Pro-

venutabet ved denne type fejl eller svig svarer til det beløb, virksomheden har indberet-

tet som købsmoms.

Manglende indberetning af salgsmoms

1. En virksomhed kan have foretaget EU-køb og videresolgt varerne i Danmark med

moms, uden at indberette hverken EU-købet eller salget af varerne på momsangivel-

sen. Provenutabet vil i dette tilfælde svare til det beløb, som virksomheden skulle have

indberettet som salgsmoms.

2. En virksomhed kan have foretaget EU-køb og videresolgt varerne i Danmark uden

moms, dvs. sort/uden regning, og uden at indberette EU-købet eller salget af varerne

på momsangivelsen. Ved at sælge varerne sort opnår virksomheden en konkurrence-

fordel i forhold til regelefterlevende virksomheder. Provenutabet vil i dette tilfælde

svare til det beløb, som virksomheden skulle have pålagt salgsprisen og indberettet

som salgsmoms.

3. En virksomhed kan have foretaget EU-køb og videresolgt varerne i Danmark til ind-

købspris (inkl. moms) uden at indberette EU-købet eller salget af varerne på moms-

angivelsen. I dette tilfælde er det den virksomhed i Danmark, der efterfølgende køber

varerne i Danmark, der opnår en fordel ved at købe varerne til indkøbspris og samti-

dig fratrække købsmomsen. Denne virksomhed opnår derved en konkurrencefordel.

Provenutabet svarer til det beløb, som virksomheden med EU-købet ikke har indbe-

rettet som salgsmoms, men som den anden danske virksomhed har indberettet som

købsmoms og derfor har fået fradrag for. I den slags tilfælde er momsunddragelsen

sket i forening mellem de 2 danske virksomheder.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skattestyrelsen.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

Momsrisici ved EU-handel |

43. Vi har opgjort, hvor mange danske virksomheder der har indberettet mindre EU-

køb på momsangivelsen (i rubrik A), end udenlandske virksomheder har indberettet

til VIES om deres salg til de pågældende danske virksomheder. Vi har også opgjort

det samlede beløb for denne type difference. Opgørelserne er vist i figur 4.

Figur 4

Differencer, der skyldes, at der er indberettet mindre EU-køb på

momsangivelsen end i VIES i perioden 2014-2020

(Mia. kr.)

120

110

(Antal virksomheder)

180.000

109

107

100

2014

2015

2016

122.443

121.792

127.147

100

104

108

160.000

140.000

120.000

100.000

159.847

122.543

129.955

141.736

80.000

60.000

40.000

20.000

2017

2018

2019

2020

Differencer i mia. kr.

Antal virksomheder

De samlede differencer i beløb (mia. kr.), hvor virksomheder har indberettet mindre EU-køb på momsangi-

velsen (rubrik A), end udenlandske virksomheder har indberettet i VIES om deres salg til de pågældende

danske virksomheder.

Antal virksomheder, der har indberettet mindre EU-køb på momsangivelsen (rubrik A), end udenlandske

virksomheder har indberettet i VIES om deres salg til de pågældende danske virksomheder.

Note: Differencerne er opgjort samlet for varer og ydelser og pr. virksomhed pr. år, dvs. samme virksomhed kan

tælle med flere gange, men kun én gang pr. år for henholdsvis EU-køb og EU-salg. Alle beløb er afrundet

til hele mia. kr.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Skattestyrelsen.

Det fremgår af figur 4, at virksomhederne i perioden 2014-2020 havde differencer på

ca. 100 mia. kr. pr. år, der skyldtes, at virksomhederne havde indberettet mindre EU-

køb på momsangivelsen, end de udenlandske virksomheder havde indberettet i VIES

om salg til de pågældende danske virksomheder. Risikoen for tab af momsprovenu

vedrører som udgangspunkt momsen af de differencer, som ikke har legitime forkla-

ringer. Antallet af virksomheder, der har indberettet mindre EU-køb på momsangivel-

sen, end udenlandske virksomheder har indberettet til VIES, er steget fra ca. 120.000

i 2014 til ca. 160.000 i 2020.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

| Momsrisici ved EU-handel

Boks 5 viser et eksempel på udeholdt omsætning efter ikke-indberettede EU-køb.

Boks 5

Manglende angivelse af salgsmoms efter ikke-indberettet EU-

køb på momsangivelsen

En virksomhed blev udtaget til kontrol, fordi der var særligt fokus på dennes branche.

Virksomheden havde for 3. og 4. kvartal indberettet i alt ca. 500.000 kr. i salgsmoms og

intet EU-køb. Kontrollen viste imidlertid, at det fremgik af VIES, at virksomheden i sam-

me periode havde EU-køb for ca. 55 mio. kr. Kontrollen viste desuden, at varerne var vi-

deresolgt i Danmark, uden at virksomheden havde angivet salgsmomsen for disse varer.

SKAT opgjorde virksomhedens samlede momsunddragelse til ca. 11 mio. kr.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af en afsluttet kontrolsag.

44. Vi har for perioden 2014-2020 opgjort den erhvervelsesmoms og ydelsesmoms,

som virksomheder med EU-køb har indberettet på momsangivelsen. Denne moms

har vi sammenholdt med de udenlandske virksomheders indberetninger i VIES om

salg til de pågældende danske virksomheder.

Erhvervelsesmomsen og ydelsesmomsen kan dog ikke direkte sammenholdes med

oplysningerne i VIES om danske virksomheders EU-køb. Det skyldes, at virksomhe-

derne skal indberette momsen af EU-køb og af øvrigt udenrigskøb i de samme felter

på momsangivelsen. Momsen af

alle

varekøb i udlandet skal således indberettes i fel-

tet for erhvervelsesmoms, og momsen af

alle

ydelseskøb i udlandet skal indberettes i

feltet for ydelsesmoms. Det betyder, at man i stedet må sammenholde summen af im-

portgrundlaget og oplysningerne i VIES om danske virksomheders EU-køb med ind-

beretningerne i felterne for erhvervelsesmoms/ydelsesmoms.

Vores beregninger viser, at danske virksomheder har indberettet ca. 30 mia. kr. min-

dre end forventet i erhvervelsesmoms og ydelsesmoms om året i perioden 2014-2020

i forhold til oplysningerne i VIES og importgrundlaget.

Som udgangspunkt har virksomheder med EU-køb fradrag for køb af varer og ydel-

ser i EU. Fradraget herfor skal virksomhederne indberette i feltet for købsmoms, hvor

købsmoms af køb i Danmark og det øvrige udland også skal indberettes. Derfor kan

Skattestyrelsen ikke direkte sammenligne erhvervelsesmomsen og ydelsesmomsen

med den indberettede købsmoms for EU-køb. Der kan være virksomheder, der har

indberettet fradraget uden at indberette erhvervelsesmoms og ydelsesmoms af EU-

køb. Der kan være legitime forklaringer på nogle differencer mellem erhvervelses-

momsfeltet/ydelsesmomsfeltet og VIES, men der kan også være tilfælde af svig eller

fejl med provenutab til følge.

Importgrundlaget

Importgrundlaget er oplysnin-

gerne fra udlandet (ikke EU)

om danske virksomheders

køb hos virksomheder i disse

lande.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

Momsrisici ved EU-handel |

Resultater

Undersøgelsen viser, at Skattestyrelsen ikke systematisk har overvåget udviklingen i

differencer mellem momsangivelsen og VIES. Styrelsen har dog i de senere år identi-

ficeret det som en risiko, at styrelsens manglende rykkerprocedure har medført, at

der er mange virksomheder med differencer ved EU-salg. Styrelsen har også identifi-

ceret, at differencer og styrelsens manglende afstemninger mellem momsangivelsen

og VIES er årsag til andre væsentlige momsrisici.

Undersøgelsen viser, at der har været mange virksomheder med differencer og også

meget store differencer mellem momsangivelsen og VIES i perioden 2014-2020. Virk-

somhedernes samlede differencer i perioden har i gennemsnit udgjort 261 mia. kr. år-

ligt ved EU-køb og 54 mia. kr. årligt ved EU-salg. Der var årligt ca. 22 virksomheder

med differencer over 1 mia. kr. ved EU-køb i perioden 2018-2020. For EU-salg var det

tilsvarende antal ca. 2-3 virksomheder årligt.

Ved EU-køb udgøres den største risiko for momsprovenuet af de differencer, hvor

danske virksomheder har angivet mindre EU-køb på momsangivelsen, end udenland-

ske virksomheder har indberettet i VIES om deres salg til de pågældende danske virk-

somheder. Undersøgelsen viser, at der er mellem ca. 120.000 og 160.000 virksomhe-

der med denne type difference. Differencerne udgør ca. 100 mia. kr. årligt i hele perio-

den, og risikoen for tab af momsprovenu vedrører som udgangspunkt momsen af de

differencer, som ikke har legitime forklaringer.

Skattestyrelsen har ikke opgjort, hvor mange af differencerne der er legitime eller

skyldes utilsigtede fejl med eller uden betydning for momsprovenuet, og hvor mange

der skyldes svig. Rigsrevisionen har beregnet, at de legitime differencer trekantshan-

del og fællesregistreringer udgør ca. 10-15 % af de samlede differencer i hele perioden.

De mange og store differencer, som styrelsen ikke kender årsagerne til, udgør en risi-

ko for meget store tab af momsprovenu.

2.2. Risiko for tab af momsprovenu

45. Vi har undersøgt, om Skattestyrelsen i tilstrækkeligt omfang har undersøgt risiko-

en for tab af momsprovenu ved EU-handel. Herunder har vi undersøgt, om Skattesty-

relsen systematisk har afstemt momsangivelsen med VIES, når styrelsen har gennem-

ført momskontrol i complianceundersøgelser. For at kunne vurdere risikoen for pro-

venutab ved EU-handel er det vigtigt at undersøge risikoen konkret, systematisk og

med de relevante værktøjer. Vi vurderer, at styrelsen i complianceundersøgelser kun

kan undersøge risikoen for tab af momsprovenu ved EU-handel helt konkret ved at af-

stemme momsangivelsen med VIES. Dette bør ske systematisk, for at styrelsen kan

opnå et validt risikobillede.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

| Momsrisici ved EU-handel

46. Skattestyrelsen vurderer, at styrelsen ud fra complianceundersøgelser kan fast-

slå risikoen for tab af momsprovenu ved EU-handel og ved differencer mellem moms-

angivelsen og VIES. Complianceundersøgelser er undersøgelser af virksomhedernes

regelefterlevelse, som styrelsen generelt foretager ca. hvert 3. år, men siden 2019 år-

ligt for små og mellemstore virksomheder. I complianceundersøgelser udtager styrel-

sen en repræsentativ stikprøve inden for en bestemt population af skatteydere og

gennemfører systematiske skatte- og momskontroller. Resultaterne aggregeres her-

efter fra stikprøven til hele populationen.

Særlig Kontrol

Særlig Kontrol er et fagområ-

de i Skattestyrelsen, der hånd-

terer den særligt komplekse,

systematiske og organiserede

svig, herunder bl.a. organiseret

momskarruselsvig.

Særlig Kontrol modtager lø-

bende oplysninger i form af

tip, anmeldelser og efterret-

ninger fra andre myndigheder

og lande. Disse oplysninger

indgår i fagområdets kontrol-

indsats rettet mod den kom-

plekse, systematiske og orga-

niserede svig.

Skattestyrelsen har oplyst, at organiseret momssvig som fx momskarruselsvindel

ikke indgår i opgørelsen af regelefterlevelsen i complianceundersøgelser. Sådanne

sager visiteres videre til fagområdet Særlig Kontrol. Styrelsen har oplyst, at ca. 0-0,2 %

af de udtagne stikprøvesager visiteres til Særlig Kontrol, når der ses indikationer på

kompleks og organiseret svig. Styrelsen har oplyst, at organiseret momssvig ikke ind-

går i complianceundersøgelser på grund af sagernes kompleksitet, omfang og varig-

hed samt det faktum, at omfanget af virksomheder, der indgår i organiseret moms-

svig, er ukendt. Det betyder, at der ikke kan udtages en repræsentativ stikprøve. Det

betyder også, at det præcise omfang af tabt momsprovenu ved organiseret moms-

svig er ukendt.

Rigsrevisionen vurderer, at en indikation på omfanget af organiseret momssvig kan

aflæses af, at Særlig Kontrol har haft en træfprocent på 80-87 % i perioden 2016-2020,

hvor de har gennemført ca. 440 kontroller med momskarruselsvindel i gennemsnit pr.

år med samlede opkrævninger på ca. 2 mia. kr. Træfprocenten har været stigende

hen over perioden og var 87 % i 2020. Den høje træfprocent kan indikere, at Særlig

Kontrol er god til at finde momskarruselsvindel. Den høje træfprocent kan også indi-

kere, at der er omfattende momssvig ud over det, som Særlig Kontrol har fundet.

Skattestyrelsen har i et notat fra 2018 til Folketingets Skatteudvalg vurderet, at et af

de væsentligste problemer med momssystemet er svig i forbindelse med den græn-

seoverskridende varehandel i EU. Det fremgår også af notatet, at Europa-Kommissio-

nen skønner, at svig i forbindelse med grænseoverskridende handel i EU årligt udgør

mere end 50 mia. euro (ca. 375 mia. kr.).

Rigsrevisionen vurderer, at den

samlede

risiko for tab af momsprovenu ved EU-han-

del ikke kan anslås alene ud fra complianceundersøgelser, men kun kan estimeres ud

fra kombinationen af complianceundersøgelser og omfanget af organiseret momssvig.

Complianceundersøgel-

serne i 2014 og 2017

Skattestyrelsens undersøgel-

ser af regelefterlevelse i for-

hold til EU-handel og øvrig

handel med udlandet er base-

ret på 1.768 momskontroller i

2014 og 1.516 momskontroller i

2017 for små og mellemstore

virksomheder og på 102

momskontroller for store sel-

skaber i 2017.

Skattestyrelsens notat om complianceundersøgelser og moms af EU-

køb

47. Skattestyrelsen har i 2021 i forbindelse med denne undersøgelse udarbejdet et

notat om complianceundersøgelser, hvor moms af EU-køb indgår i analysen af moms

af køb i udlandet generelt. Notatet vedrører 3 complianceundersøgelser, heraf én fra

2014 om små og mellemstore virksomheder og 2 fra 2017 henholdsvis om store selska-

ber og om små og mellemstore virksomheder. Stikprøverne i complianceundersøgel-

serne er repræsentative, og styrelsen har i notatet opskaleret resultaterne til popula-

tionsniveau.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

Momsrisici ved EU-handel |

Skattestyrelsen konkluderer i notatet, at værdien af de små og mellemstore virksom-

heders manglende regelefterlevelse kan skønnes til ca. 85,2 mio. kr. for 2014 og 68,9

mio. kr. for 2017 for så vidt angår moms af køb i udlandet. Styrelsen konkluderer også,

at flere virksomheder med fejl i deres opgørelse af erhvervelsesmomsen, importmom-

sen og/eller ydelsesmomsen har fejl i deres opgørelse af fradrag for køb, og at virksom-

hederne i de fleste tilfælde kan få fuldt eller delvist fradrag for deres køb.

Skattestyrelsen konkluderer, at værdien af store selskabers manglende regelefterle-

velse kan estimeres til ÷4,6 mio. kr. for 2017 for så vidt angår moms af køb i udlandet.

Det betyder, at virksomhederne samlet set angiver mere, end de er pligtige til, og sny-

der sig selv. Styrelsen konkluderer også, at de fejl, som store selskaber begår ved køb i

udlandet, i langt de fleste tilfælde er fejl uden provenumæssig betydning.

Skattestyrelsen vurderer samlet i notatet til Rigsrevisionen, at risikoen for tab af moms-

provenu ved danske virksomheders køb i udlandet er meget lille.

48. Rigsrevisionen skal bemærke, at der er 2 risici for tab af momsprovenu relateret

til EU-handel, der ikke indgår i Skattestyrelsens notat om moms ved udenrigskøb, men

som behandles i complianceundersøgelserne. Det drejer sig for det første om udeholdt

omsætning, hvor virksomheder køber varer i EU og fradrager momsen som købsmoms

for derefter at videresælge varerne i Danmark uden at afregne salgsmoms til Skatte-

styrelsen. For det andet drejer det sig om EU-salg, hvor virksomheder ved en fejl eller

med forsæt har indberettet et momspligtigt indenrigssalg som et momsfrit EU-salg,

hvorved staten har mistet salgsmomsen.

Rigsrevisionens gennemgang af sager fra complianceundersøgelser

49. Vi har undersøgt, om Skattestyrelsen har grundlag for sin vurdering af, at risikoen

for tab af momsprovenu er meget lille. Konkret har vi undersøgt, om styrelsen systema-

tisk har afstemt momsangivelsen med VIES, når styrelsen har gennemført momskon-

trol af EU-handel i complianceundersøgelserne. Ved afstemning forstår vi, at styrelsen

for det første identificerer differencer og for det andet undersøger væsentlige og risi-

kofyldte differencer nærmere. Vi lægger således til grund, at afstemningen bør ske, for

at styrelsen har grundlag for at vurdere risiko og væsentlighed ved EU-handel.

Vi har udtaget sager fra de 2 complianceundersøgelser vedrørende 2017 til nærmere

gennemgang, 21 sager fra undersøgelsen om små og mellemstore virksomheder og 21

sager fra undersøgelsen om store selskaber. Sagerne vedrører både EU-køb og EU-

salg, idet der kan være risiko for tab af momsprovenu ved begge typer af transaktio-

ner. For nogle virksomheder har vi gennemgået både køb og salg, og de 42 sager om-

fatter i alt 35 unikke virksomheder. Vi har udvalgt sager med differencer af en størrel-

sesorden, hvor det efter vores opfattelse ville have været relevant i alle tilfælde at af-

stemme virksomhedernes momsangivelser med VIES.

50. Skattestyrelsens retningslinjer for complianceundersøgelser beskriver, at styrel-

sen

skal

afstemme momsangivelsen med VIES, hvis en virksomhed har EU-køb eller

EU-salg. Styrelsen har oplyst, at det er obligatorisk for medarbejderne at foretage de

kontrolhandlinger, der fremgår af retningslinjerne.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

| Momsrisici ved EU-handel

51. Vores gennemgang af de udvalgte sager er baseret på Skattestyrelsens skriftlige

oplysninger og dokumentation i forhold til en række spørgsmål, vi har stillet til styrel-

sens momskontrol af virksomheder med EU-handel. Gennemgangen har vist, at sty-

relsen har afstemt momsangivelsen med VIES i 21 tilfælde ud af de 42 gennemgåede.

Det betyder, at styrelsen samlet set kun har afstemt differencerne i forhold til VIES i

50 % af sagerne, selv om afstemning af differencer er obligatorisk i complianceunder-

søgelser. Styrelsen har i complianceundersøgelsen for store selskaber afstemt flere

sager i forhold til VIES end i complianceundersøgelsen for små og mellemstore virk-

somheder. Styrelsen har således afstemt med VIES i ca. 58 % af sagerne vedrørende

store selskaber.

Skattestyrelsen har oplyst, at den manglende dokumentation for afstemning i de øv-

rige sager, dvs. i halvdelen af de 42 sager, ikke er ensbetydende med, at styrelsen ik-

ke har afstemt i kontrollen. Da styrelsen ikke har dokumentation for afstemningen i

de øvrige sager, kan Rigsrevisionen dog ikke lægge til grund, at styrelsen i disse sager

har afstemt momsangivelsen med VIES.

Gennemgangen har vist, at selv i de sager, hvor der er sket en afstemning mellem

momsangivelsen og VIES, er der flere eksempler på, at Skattestyrelsen ikke har fore-

taget yderligere skridt, som fx at indhente dokumentation fra virksomhederne. Der er

også eksempler på, at styrelsen har tilkendegivet ikke at have undersøgt VIES nærme-

re, fordi virksomheden ikke havde indberettet noget EU-køb på momsangivelsen. Rigs-

revisionen finder, at det er vigtigt, at styrelsen undersøger, om virksomheden burde

have indberettet mere på momsangivelsen, end virksomheden har gjort. Det kan sty-

relsen netop gøre ved også at afstemme i forhold til eventuelle indberetninger i VIES.

52. Undersøgelsens data vedrørende EU-køb og EU-salg er trukket i april 2021. Skat-

testyrelsens momskontrol i complianceundersøgelserne vedrørende 2017 er afslut-

tet i 2019. Det betyder, at de differencer, der er i de kontrolsager, vi har udtaget, har

været der i ca. 2 år

efter,

at styrelsen har gennemført kontrollen i complianceunder-

søgelserne.

53. Rigsrevisionen kan samlet konstatere, at Skattestyrelsen ikke systematisk har af-

stemt momsangivelsen med VIES i kontrollen af virksomheders EU-handel i de 42 sa-

ger, vi har gennemgået fra de 2 complianceundersøgelser. Rigsrevisionen konstate-

rer også, at styrelsen ikke altid har undersøgt identificerede differencer nærmere, og

at styrelsen heller ikke altid har fulgt egne retningslinjer i de 42 sager. Den manglende

systematiske afstemning mellem momsangivelsen og VIES indikerer, at styrelsen ik-

ke har grundlag for sin vurdering af, at risikoen for tab af momsprovenu er meget lille,

som det fremgår af styrelsens notat fra 2021, der er baseret på complianceundersø-

gelserne.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

Momsrisici ved EU-handel |

Undersøgelsen viser, at Skattestyrelsen i utilstrækkeligt omfang har undersøgt risi-

koen for tab af momsprovenu ved EU-handel. I lyset af de mange og store differencer

er det efter Rigsrevisionens vurdering utilfredsstillende.

Skattestyrelsen har i et notat til Rigsrevisionen fra 2021 oplyst, at de provenumæssige

konsekvenser af momsfejl ved danske virksomheders køb i udlandet er begrænsede.

Notatet er baseret på complianceundersøgelser fra 2014 og 2017. Complianceunder-

søgelser dækker den generelle population af virksomheder og omfatter dermed ikke

organiseret momssvig.

Rigsrevisionens sagsgennemgang af 42 sager fra complianceundersøgelserne i 2017

viser, at Skattestyrelsen ikke systematisk har afstemt momsangivelserne med VIES i

momskontrollen. Styrelsen har kun i halvdelen af de 42 sager med differencer, som

Rigsrevisionen har gennemgået, foretaget denne afstemning. Styrelsens egne retnings-

linjer for complianceundersøgelser kræver ellers altid afstemning mellem momsangi-

velsen og VIES, hvis virksomheden har EU-handel. Det er derfor Rigsrevisionens op-

fattelse, at styrelsen ikke har grundlag for at vurdere, at betydningen for momsprove-

nuet af differencer mellem momsangivelsen og VIES er tilstrækkeligt afdækket i com-

plianceundersøgelserne, som styrelsens notat fra 2021 hviler på.

Skattestyrelsens manglende grundlag for at vurdere risikoen for tab af momsprovenu

skyldes også, at den samlede risiko for tab af momsprovenu ved EU-handel kun kan

estimeres ud fra kombinationen af complianceundersøgelser og omfanget af organi-

seret momssvig. Omfanget af organiseret momssvig er ukendt, men styrelsens høje

træfprocent på 80-87 % i kontrollen med momskarruselsvindel i perioden 2016-2020

indikerer, at der sker organiseret momssvig i langt flere tilfælde, end styrelsen opda-

ger.

Resultater

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

| Strukturelle løsninger i forhold til EU-handel

3. Strukturelle løsninger i

forhold til EU-handel

Delkonklusion

Skattestyrelsens indsats med at etablere strukturelle løsninger, der under-

støtter, at virksomheder indberetter korrekt om EU-handel, er kritisabel.

Dialogbokse

Dialogbokse kan fx være pop

op-beskeder, som en virk-

somhed modtager under ud-

fyldelsen af momsangivelsen.

Undersøgelsen viser, at Skattestyrelsen ikke har etableret strukturelle løsninger, der

understøtter, at virksomheder indberetter korrekt om EU-køb. Styrelsen har identifi-

ceret et behov for digitale løsninger, der reducerer differencer mellem momsangivel-

sen og VIES, men styrelsen har ikke iværksat initiativer på den baggrund og har såle-

des fx ikke etableret inddatakontroller, der reducerer differencer i perioden 2014-2020.

Styrelsen har planlagt at implementere såkaldte dialogbokse i 2022, der gør virksom-

heder opmærksomme på eventuelle differencer. Dialogboksene er kun planlagt i for-

hold til differencer ved EU-salg, selv om der også er store differencer ved EU-køb.

Undersøgelsen viser, at Skattestyrelsen har konstateret, at momsangivelsens få og sum-

merede tal medfører, at styrelsen både har vanskeligt ved at etablere inddatakontrol-

ler og ved at kontrollere momsen. Skatteministeriets Koncernrevision anbefalede i 2016

at ændre momsangivelsen, så felterne kan afstemmes indbyrdes, og data trækkes fra

underliggende systemer, herunder VIES for så vidt angår EU-handel. Styrelsen er ikke

gået videre med anbefalingen, og styrelsen har ikke sikret, at momsangivelsens udform-

ning understøtter korrekt indberetning af EU-handel.

Undersøgelsen viser, at Skattestyrelsen fra 2010 til oktober 2020 ikke har rykket virk-

somheder for korrekte angivelser, når der har været differencer mellem momsangivel-

sen og VIES. Styrelsen indførte i oktober 2020 en rykkerprocedure. Proceduren omfat-

tede primært de månedsafregnende virksomheders differencer ved EU-salg på 42 mia.

kr., der var opstået i løbet af 2020. Rykkerne har medført, at omfanget af differencer

er blevet reduceret. 5 måneder efter de første rykkere var der dog fortsat betydelige

differencer. Styrelsen har oplyst, at rykkerproceduren fra juli 2021 har omfattet alle

virksomheder med differencer ved EU-salg.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

Strukturelle løsninger i forhold til EU-handel |

Undersøgelsen viser, at Skattestyrelsen ikke har iværksat en indsats, der systematisk

understøtter, at virksomhederne efterlever lovgivningens krav om korrekt indberet-

ning af EU-salg. Mange virksomheder har særligt risikofyldte differencer ved EU-salg i

perioden 2014-2020, hvor virksomhederne har indberettet mere EU-salg på momsan-

givelsen end i VIES. Denne type difference har i alt udgjort fra 27 mia. kr. til 53 mia. kr.

pr. år. Differencerne kan skyldes, at der er virksomheder, der ved en fejl eller på grund

af svig har indberettet momspligtige indenrigssalg som momsfrit EU-salg. Styrelsen har

desuden ikke rettidigt skabt grundlaget for at kunne udnytte en ny lovbestemmelse fra

januar 2020. Bestemmelsen fastslår, at korrekt indberetning af EU-salg i VIES er en be-

tingelse for momsfrit EU-salg. Ca. 15.000 virksomheder med samlede differencer på

27 mia. kr. levede ikke op til den nye betingelse i 2020, hvilket styrelsen burde have

reageret systematisk på. Momsen af differencerne udgør 6,8 mia. kr.

Skattestyrelsens manglende indsats har betydet, at styrelsens egne og andre EU-landes

muligheder for momskontrol af EU-handel har været svækkede, og at styrelsen efter

egen vurdering ikke har levet op til forpligtelserne i forhold til EU-forordningen på om-

rådet og i forhold til de øvrige EU-lande.

54. Dette kapitel handler om, hvorvidt Skattestyrelsen har en tilstrækkelig indsats med

at etablere strukturelle løsninger, der understøtter, at virksomheder indberetter kor-

rekt om EU-handel. Vi har undersøgt:

om Skattestyrelsen har etableret digitale løsninger, der reducerer differencer mel-

lem momsangivelsen og VIES i forbindelse med indberetningen

•

om Skattestyrelsen har rykket virksomheder med differencer mellem momsangi-

velsen og VIES

•

om Skattestyrelsen har iværksat en indsats, der systematisk understøtter, at virk-

somhederne efterlever lovgivningens krav om korrekte indberetninger af EU-salg.

•

Med strukturelle løsninger forstår Skattestyrelsen løsninger, der håndterer en risiko

eller et område, hvor der hyppigt begås fejl eller svig, på en måde, så risici, fejl og svig

elimineres eller reduceres. Herved nedbringes behovet for efterkontrol, som er den

mest omkostningsfulde måde at sikre en højere grad af regelefterlevelse på. Struktu-

relle løsninger kan bestå i digitalisering (fx inddatakontroller), processer (fx rykkere)

og lovændringer (fx skærpede lovkrav), der nedbringer risici, fejl og svig.

3.1. Digitale løsninger på differencer

55. Vi har undersøgt, om Skattestyrelsen har etableret digitale løsninger, der reduce-

rer differencerne mellem momsangivelsen og VIES i forbindelse med indberetningen.

Det har vi gjort ved for det første at undersøge, om styrelsen har etableret inddata-

kontroller, der reducerer differencerne mellem momsangivelsen og VIES, og ved for

det andet at undersøge, om styrelsen har sikret, at momsangivelsens udformning un-

derstøtter, at virksomheder indberetter korrekt om EU-handel.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

| Strukturelle løsninger i forhold til EU-handel

Strukturelle tiltag, der sættes ind allerede i fasen for indberetninger, bidrager mest ef-

fektivt til at sikre korrekte indberetninger fra start. Da alle indberetninger om EU-han-

del på momsangivelsen og i VIES sker digitalt, er det afgørende, at de digitale indbe-

retningsløsninger så vidt muligt understøtter en høj indberetningskvalitet.

Behovet for, at digitale indberetningsløsninger understøtter en korrekt angivelse,

hænger også sammen med momsområdets selvangivelsesprincip, og at virksomhe-

der ikke skal vedlægge dokumentation til hverken momsangivelsen eller VIES. Skat-

testyrelsens indsats skal sikre, at virksomheder indberetter korrekt på både moms-

angivelsen og i VIES.

Inddatakontroller

56. Vi har undersøgt, om Skattestyrelsen har etableret inddatakontroller, der reduce-

rer differencer mellem momsangivelsen og VIES.

57. Skattestyrelsen har identificeret et behov for inddatakontroller i bl.a. risikoregi-

strene for 2019 og 2020. Styrelsen konstaterer i det uddybende risikobillede for an-

givelsen af moms, at der mangler intelligens i momsangivelsesløsningen, og at mang-

lende afstemninger i forhold til VIES udgør en af årsagerne til risikoen for ukorrekte

angivelser af moms. Desuden fremgår det af risikobilledet, at styrelsen har begræn-

set fokus på strukturelle initiativer, herunder modernisering af processer og digitali-

sering.

58. Der er ingen automatik mellem momsangivelsen og VIES. Derfor vil virksomheder

ikke automatisk blive advaret om de differencer, der opstår, hvis virksomheden ved

en fejl eller på grund af svig kun indberetter i ét af systemerne eller indberetter forskel-

ligt i de 2 systemer.

59. Vores gennemgang af slutevalueringer af Skattestyrelsens kontrolprojekter har

vist, at styrelsens konkrete forslag til inddatakontroller i forhold til differencer over-

vejende optræder i form af forslag om dialogbokse og/eller hjælpetekster på tidspunk-

tet for indberetning. Forslagene går fx på generelle påmindelser til virksomhederne

om at huske også at indberette i rubrikkerne A og B, dvs. EU-købsværdier og EU-

salgsværdier, når de udfylder momsangivelsen. Alternativt går forslagene på dialog-

bokse, hvor virksomheden fx skal modtage besked om, at styrelsen har viden om, at

virksomheden har EU-køb, som skal indberettes på momsangivelsen.

60. Skattestyrelsen har en prioriteret liste med it-opgaver i forhold til VIES, som Ud-

viklings- og Forenklingsstyrelsen skal udvikle, i takt med at Skatteforvaltningen tilve-

jebringer finansiering og kapacitet hertil. I maj 2021 var der 13 it-opgaver på listen, og

ingen af dem vedrørte digitale indberetningsløsninger, der er målrettet en nedbringel-

se af differencer.

Skattestyrelsen har supplerende oplyst, at styrelsen længe har haft inddatakontroller

i forhold til differencer i pipeline, og at styrelsen forventer at implementere logisk ind-

beretningskontrol i form af dialogbokse i 2022. Dialogboksene vil være målrettet dif-

ferencer, men kun for så vidt angår EU-salg. I forhold til indberetning af EU-køb har sty-

relsen oplyst, at styrelsen undersøger mulighederne for nudging eller dialogbokse.

Inddata-

kontrol

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

Strukturelle løsninger i forhold til EU-handel |

61. Samlet viser undersøgelsen, at Skattestyrelsens eneste strukturelle tiltag på indbe-

retningstidspunktet i forhold til differencer ved EU-salg er de dialogbokse, som styrel-

sen vil implementere i 2022. I forhold til EU-køb er der ingen planlagte tiltag. En væ-

sentlig årsag til de mange differencer mellem momsangivelsen og VIES er de hidtil

helt manglende strukturelle tiltag på indberetningstidspunktet i forhold til differencer.

Skattestyrelsen har bemærket, at de manglende inddatakontroller skal ses som en

konsekvens af momsangivelsens udformning med felter med få og summerede tal,

dvs. hvor flere forskellige ting skal indberettes i samme felt.

Momsangivelsens udformning

62. Vi har undersøgt, om Skattestyrelsen har sikret, at momsangivelsens udformning

understøtter, at virksomheder indberetter korrekt om EU-handel.

63. Skattestyrelsen vurderer i risikoregistrene for 2019 og 2020, at det udgør en risi-

ko på momsområdet, at styrelsen har utilstrækkelig adgang til virksomhedsdata i

momsangivelsen, dvs. at styrelsen har vanskeligt ved at kontrollere momsen ud fra

momsangivelsen. Styrelsen har i risikoregistrene fx anført, at én af årsagerne til, at

momsangivelsen gør det svært at kontrollere momsen, er, at momsangivelsen inde-

holder få og summerede tal. En anden årsag er, at styrelsen ikke har prioriteret at for-

bedre disse forhold ved momsangivelsesløsningerne.

De få og summerede tal i momsangivelsen har en række konsekvenser for momskon-

trollen med EU-handel. Skattestyrelsen kan ikke direkte skelne indenrigshandel fra

EU-handel og øvrig udenrigshandel på momsangivelsen. Virksomhederne skal fx ind-

berette erhvervelsesmoms for EU-handel og øvrig udenrigshandel i ét og samme felt,

ligesom de skal indberette al fradragsberettiget købsmoms i ét og samme felt på

momsangivelsen, uanset om købsmomsen stammer fra indenrigshandel, EU-handel

eller andet udenrigskøb.

Felterne, hvor flere ting er slået sammen, betyder, at Skattestyrelsen ikke kan isolere

fx erhvervelsesmomsen af EU-varekøb og fradrag for EU-varekøb og afstemme disse

2 direkte med hinanden. Derved kan styrelsen heller ikke direkte afstemme fx erhver-

velsesmomsen af EU-køb med udenlandske virksomheders indberetninger i VIES om

danske virksomheders EU-køb.

64. Skatteministeriets Koncernrevision gjorde i 2016 i sit

Serviceeftersyn – Momsom-

rådet

opmærksom på bl.a. disse typer af uhensigtsmæssigheder, der følger af moms-

angivelsens udformning med få og summerede tal. Skatteministeriets Koncernrevi-

sion anbefalede, at momsangivelsens udformning blev ændret, så den i højere grad un-

derstøtter Skattestyrelsens kontrol ved bl.a. at opsplitte felter med summerede tal

og ved, at en større grad af automatisering og låste felter erstatter virksomhedernes

egne indtastninger. Skatteministeriets Koncernrevision anbefalede, at virksomheder-

nes købs- og salgsbeløb blev specificeret på momsangivelsen, dvs. så beløb vedrø-

rende indenrigshandel, EU-handel og øvrig udenrigshandel indberettes hver for sig,

og anbefalede desuden, at momsen skulle beregnes automatisk. Skatteministeriets

Koncernrevision foreslog også, at fx købsværdien af EU-handel skulle hentes automa-

tisk fra VIES, og at den fradragsberettigede moms skulle beregnes automatisk.

Serviceeftersyn – Moms-

området

Skatteministeriet bad i 2016

Skatteministeriets Koncern-

revision om at lave et service-

eftersyn af momsområdet

som led i ministeriets udspil

om en

Styrket indsats mod

momssvindel.

Skatteministe-

riets Koncernrevision udførte

serviceeftersynet ud fra væ-

sentlighed og risiko.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

| Strukturelle løsninger i forhold til EU-handel

Krav til virksomheders

bogføring

Virksomheder med udenrigs-

handel har, jf. momsbekendt-

gørelsens § 74, stk. 1, pligt til at

føre 9 konti i deres regnskab

med det formål at føre sepa-

rate konti for udenrigshandel

og indenrigshandel som grund-

lag for momsafregningen. De

9 konti dækker forenklet gen-

givet:

•

købsmoms

•

salgsmoms

•

erhvervelsesmoms af vare-

Skatteministeriets Koncernrevision konstaterede, at deres forslag til en justeret moms-

angivelse i højere grad ville modsvare den bogføring, som virksomheder har pligt til at

føre i henhold til momsbekendtgørelsen. Ifølge momsbekendtgørelsen har virksom-

heder med udenrigshandel pligt til at føre separate konti for bl.a. købs- og salgsbeløb

fra indenrigshandel, EU-handel og den øvrige udenrigshandel.

65. Vores undersøgelse viser, at Skattestyrelsen ikke er gået videre med Skattemini-

steriets Koncernrevisions anbefaling om en udformning af momsangivelsen, der i hø-

jere grad understøtter såvel korrekte indberetninger som bedre muligheder for efter-

følgende momskontrol.

Skattestyrelsen har oplyst, at udformningen af momsangivelsen er et politisk anlig-

gende, der ikke alene vedrører Skatteministeriets ressortområde. Styrelsen har des-

uden oplyst, at styrelsen arbejder på forskellige muligheder for at automatisere dele

af momsangivelsen. Styrelsen har også oplyst, at en generel automatisering af moms-

angivelsen vil kræve omfattende it-udvikling, og at der kun er begrænset kapacitet til

it-udvikling, der ikke følger af lovbundne projekter.

•

køb i udlandet (i og uden for

EU)

ydelsesmoms af køb af

ydelser i udlandet (i og

uden for EU)

købsværdien af varer købt

fra lande i EU

købsværdien af ydelser

købt fra andre EU-lande

salgsværdien af EU-salg af

varer

salgsværdien af EU-salg af

ydelser

eksport mv. (til lande uden

for EU).

Undersøgelsen viser, at Skattestyrelsen i perioden 2014-2020 ikke har etableret digi-

tale løsninger, der reducerer differencer mellem momsangivelsen og VIES i forbindelse

med indberetningen, men at styrelsen har identificeret behovet for digitale løsninger i

en lang række interne dokumenter, der er forelagt ledelsen.

Skattestyrelsen har således ikke etableret inddatakontroller, der reducerer differen-

cer, i perioden 2014-2020. Styrelsen har oplyst, at styrelsen i 2022 vil implementere

inddatakontroller i form af dialogbokse. Dette er styrelsens eneste planlagte struktu-

relle tiltag i forhold til differencer på indberetningstidspunktet. Tiltaget gælder kun

differencer ved EU-salg.

Undersøgelsen viser, at Skattestyrelsen i risikoregistret i 2019 og 2020 har identifice-

ret momsangivelsens få og summerede tal som en risiko, der vanskeliggør både eta-

blering af inddatakontroller og udførelse af momskontroller. Skatteministeriets Kon-

cernrevision anbefalede i

Serviceeftersyn – Momsområdet

i 2016 en ny udformning

af momsangivelsen, så momsangivelsens felter bl.a. indbyrdes kan afstemmes direk-

te, og så momsangivelsen i højere grad bygger på automatisk hentning af data fra un-

derliggende systemer, herunder VIES for så vidt angår EU-handel. Men styrelsen er

ikke gået videre med forslaget fra 2016 og har ikke sikret, at momsangivelsens udform-

ning understøtter, at virksomheder indberetter korrekt om EU-handel.

Resultater

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

Strukturelle løsninger i forhold til EU-handel |

3.2. Rykkere i forhold til differencer

66. Vi har undersøgt, om Skattestyrelsen har rykket virksomheder med differencer

mellem momsangivelsen og VIES. Det har vi undersøgt, fordi en rykkerprocedure i

forhold til identificerede differencer kan bidrage til at reducere omfanget af differen-

cerne, i det omfang inddatakontroller er utilstrækkelige. Herved kan Skattestyrelsen

bedre målrette efterkontrollen mod den potentielt mere alvorlige momssvig, som fort-

satte differencer efter rykkere kan være tegn på. Rykkere har desuden en forebyg-

gende effekt i forhold til svig, fordi det øger den oplevede opdagelsesrisiko.

Skattestyrelsens rykkerprocedure fra oktober 2020 i forhold til EU-salg

67. Skattestyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke siden 2010 har rykket virksomheder

med EU-salg for deres differencer. Styrelsen har slet ikke rykket virksomheder med

differencer ved EU-køb, bl.a. fordi det er mere komplekst. Det skyldes, at indberet-

ningspligten til VIES om det, som danske virksomheder køber i andre EU-lande, på-

hviler de udenlandske virksomheder.

Styrelsen har selv konstateret, at den manglende rykkerprocedure i forhold til salgs-

differencer siden 2010 har forringet både styrelsens egne muligheder for momskon-

trol og de øvrige EU-landes muligheder i sager, hvor danske virksomheders EU-salg

indgår. Den manglende rykkerprocedure har også betydet, at styrelsen efter egen

vurdering siden 2010 ikke har opfyldt pligten i forhold til EU-forordningen om korrekte

og fuldstændige data om danske virksomheders EU-salg i VIES. Styrelsen har dermed

også misligholdt pligten til, at sådanne data skal være tilgængelige i 5 år regnet fra det

tidspunkt, hvor de først skulle indberettes. Styrelsen har vurderet, at styrelsen ikke

kan rykke virksomheder for alle differencer 5 år tilbage i tid på grund af den lange pe-

riode uden rykkere. Styrelsen har dermed fortabt muligheden for systematisk at rette

de differencer, der ligger tilbage i tid.

68. Styrelsen indførte i første omgang en manuel og begrænset rykkerprocedure i

oktober 2020. Denne rykkerprocedure vedrørte kun de differencer ved EU-salg, der

var opstået siden januar 2020, uanset at der var mange og store differencer i årene

før – også i forhold til EU-køb. Rykkerproceduren omfattede primært månedsafreg-

nende virksomheder, en mindre andel af de kvartalsafregnende virksomheder og in-

gen af de halvårsafregnende virksomheder. Det skyldtes ifølge styrelsen de udskudte

momsfrister for de kvartals- og halvårsafregnende virksomheder som følge af CO-

VID-19-situationen i 2020. Styrelsen har oplyst, at rykkerproceduren har omfattet

alle virksomheder med differencer ved EU-salg siden juli 2021, uanset virksomheder-

nes frekvens for momsangivelse.

Rykkerproceduren fra oktober 2020 medførte, at differencer ved EU-salg faldt for

de månedsafregnende virksomheder. Skattestyrelsens opgørelse fra marts 2021 af

effekten af rykkerproceduren har vist, at denne type af differencer var nedbragt fra

42 mia. kr. til 13 mia. kr. 5 måneder efter den første rykker. Det svarer til et fald på

68 %. Der var dog fortsat betydelige differencer blandt de virksomheder, der havde

modtaget en rykker, ligesom der var virksomheder med differencer, styrelsen slet

ikke havde rykket.

Rykker-

procedure

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

| Strukturelle løsninger i forhold til EU-handel

69. Skattestyrelsen har i oktober 2020 konstateret, at der er behov for flere indsat-

ser end rykkere i forhold til virksomheder, der ikke indberetter eller indberetter ukor-

rekt om EU-handel.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Skattestyrelsen ikke har rykket virksomheder med differen-

cer mellem momsangivelsen og VIES ved EU-salg fra 2010 til oktober 2020 – og slet

ikke har rykket virksomheder med differencer ved EU-køb.

Skattestyrelsen iværksatte i oktober 2020 en manuel og begrænset rykkerprocedu-

re, hvor primært de månedsafregnende virksomheder blev rykket for differencer af

EU-salg. Styrelsen rykkede for differencer ved EU-salg, som er opstået siden januar

2020, uagtet at der er mange og store differencer flere år tilbage – også vedrørende

EU-køb. Styrelsen har oplyst, at styrelsens rykkerprocedure siden juli 2021 har om-

fattet alle virksomheder med differencer ved EU-salg.

Undersøgelsen viser, at rykkerproceduren har medført et fald fra 42 mia. kr. til 13 mia.

kr. i de månedsafregnende virksomheders differencer ved EU-salg, der er opstået i

perioden januar-september 2020. 5 måneder efter de første rykkere var der dog fort-

sat betydelige differencer, ligesom der var virksomheder med differencer, som sty-

relsen ikke havde rykket. Differencerne indebærer risiko for tab af momsprovenu i

Danmark og i de øvrige EU-lande.

3.3. Understøttelse af lovgivningens krav til EU-salg

Indberetning af EU-salg

DANSK VIRKSOMHEDS

EU-salg

SALG

70. Vi har undersøgt, om Skattestyrelsen har iværksat en indsats, der systematisk

understøtter, at virksomhederne efterlever lovgivningens krav om korrekte indberet-

ninger af EU-salg. Det har vi undersøgt, fordi Skattestyrelsen har en opgave med at

understøtte, at virksomheder med EU-salg overholder krav i momsloven og moms-

bekendtgørelsen, herunder krav om indberetning af EU-salg både på momsangivel-

sen og i VIES, samt at disse indberetninger skal stemme overens. Styrelsens opgave

er dermed at understøtte, at virksomheder med EU-salg overhovedet indberetter, og

at de indberetter korrekt begge steder. Denne opgave har styrelsen haft i hele perio-

den 2014-2020.

Med virkning fra januar 2020 fik Skattestyrelsen en skærpet lovhjemmel i forhold til

EU-salg. Det er herefter blevet en udtrykkelig betingelse for at opnå retten til moms-

frit EU-salg, at virksomheder med EU-salg har indberettet salget korrekt i VIES, med-

mindre virksomheden behørigt kan begrunde undladelsen (momslovens § 34, stk. 2).

I modsat fald skal styrelsen opkræve momsen.

EU-salg er som hovedregel momsfrit, hvis en virksomhed opfylder betingelserne for

at sælge momsfrit til andre EU-lande. Før den nye bestemmelse fra 2020 kom til, var

der 2 betingelser, nemlig for det første, at virksomheden kunne dokumentere, at en

vare var sendt eller transporteret til et andet EU-land, og for det andet, at virksomhe-

den havde verificeret momsnummeret på køberen af varer eller ydelser i andre EU-

lande.

Moms-

angivelsen

VIES

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

Strukturelle løsninger i forhold til EU-handel |

71. Den nye bestemmelse fra 2020 indebærer, at Skattestyrelsen bør foretage en sy-

stematisk identificering af og opfølgning på virksomheder med manglende eller ukor-

rekt indberettede EU-salg i VIES. Det skyldes, at styrelsen

skal

opkræve momsen af

manglende eller ukorrekt indberettede EU-salg i VIES, hvis styrelsen konstaterer

manglende eller ukorrekt indberettede EU-salg, som virksomheden ikke behørigt kan

forklare.

I praksis skal Skattestyrelsen i forhold til den nye bestemmelse afstemme virksom-

hedernes indberetninger om EU-salg i VIES med indberetningen af momsfrit EU-salg

på momsangivelsen (rubrik B). Hvis en virksomhed har indberettet mere EU-salg på

momsangivelsen end i VIES, opfylder virksomheden ikke betingelsen for at opnå

momsfrit EU-salg, og styrelsen skal opkræve momsen af det, der er indberettet mere

på momsangivelsen. Det, der er indberettet mere på momsangivelsen, betragtes da

som momspligtigt indenrigssalg. Styrelsen skal dog først orientere virksomheden om

differencen og muliggøre, at fejl rettes, før styrelsen kan – og skal – opkræve momsen.

72. Den nye bestemmelse følger af et lovforslag, skatteministeren stillede i oktober

2019 for at implementere EU’s momsdirektiv fra 2018. Momsdirektivets formål er at

begrænse momssvig og at tilskynde virksomhederne til at indberette korrekt om EU-

salg i VIES.

73. Undersøgelsen viser, at Skattestyrelsen ikke systematisk har håndhævet den nye

bestemmelse, idet styrelsen ikke har sikret, at grundlaget for at håndhæve bestem-

melsen var på plads i januar 2020. Styrelsen havde op til januar 2020 ikke overvåget

differencerne. Derfor kunne styrelsen heller ikke rykke de månedsafregnende virk-

somheder med differencer ved EU-salg fra februar 2020, da momsangivelserne for

januar blev afgivet. Det var først i oktober 2020, at styrelsen begyndte at rykke for

nogle af differencerne ved EU-salg, dvs. næsten et år efter, at den nye bestemmelse

var trådt i kraft.

Særligt risikofyldte differencer ved EU-salg

74. Risikoen for eventuelt tabt momsprovenu på grund af differencer ved EU-salg er

umiddelbart størst, hvis en virksomhed har indberettet mere EU-salg på momsangi-

velsen end i VIES. Denne type difference kan fx være udtryk for, at virksomheder, der

skulle have indberette et salg som momspligtigt indenrigssalg, i stedet har indberettet

det som momsfrit EU-salg på momsangivelsen. Ved denne type difference, uanset

om det skyldes fejl eller sker med forsæt, risikerer staten at have mistet den salgs-

moms, som virksomheden skulle have afregnet, dvs. indberettet og betalt til Skatte-

styrelsen, hvis der reelt var tale om momspligtigt indenrigssalg.

I 2020 var der ca. 15.000 virksomheder, der indberettede mere momsfrit EU-salg på

momsangivelsen end i VIES. Skattestyrelsen har således som udgangspunkt ikke un-

derstøttet, at disse virksomheder levede op til betingelsen om korrekt indberetning af

EU-salg i VIES. De 15.000 virksomheders differencer udgjorde tilsammen 27 mia. kr.,

og styrelsen burde have reageret systematisk på, at disse virksomheder ikke levede

op til betingelserne for momsfrit EU-salg. Momsen af differencerne udgør 6,8 mia. kr.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

| Strukturelle løsninger i forhold til EU-handel

Styrelsen har oplyst, at styrelsen kun i få tilfælde har været i dialog med virksomhe-

der om differencer forud for en afgørelse, hvilket har medført, at disse virksomheder

har rettet deres indberetninger om EU-salg. Styrelsen har således ikke håndhævet

momslovens nye bestemmelse fra januar 2020 og har ikke systematisk understøttet,

at virksomheders indberetninger om EU-salg lever op til den nye betingelse for moms-

frit EU-salg.

75. Skattestyrelsen har, inden den skærpede lovhjemmel blev vedtaget, også været

forpligtet til at understøtte, at virksomheder indberetter EU-salg korrekt i VIES, og at

indberetningerne på momsangivelsen og i VIES stemmer overens. Desuden har sty-

relsen i hele perioden 2014-2020 skullet regulere i efterkontrollen i de tilfælde, hvor

et indberettet EU-salg fx har vist sig i realiteten at være et momspligtigt indenrigssalg.

Vi har derfor for hele perioden undersøgt omfanget af virksomheder med de særligt

risikofyldte differencer ved EU-salg, dvs. de tilfælde, hvor en dansk virksomhed har

indberettet mere momsfrit EU-salg på momsangivelsen end i VIES. Vi har også opgjort

omfanget af denne type difference i beløb. Disse opgørelser er vist i figur 5.

Figur 5

Differencer, der skyldes, at virksomheder har indberettet mere EU-salg

på momsangivelsen end i VIES i perioden 2014-2020

(Mia. kr.)

(Antal virksomheder)

35.000

2014

2015

2016

2017

11.897

12.797

13.178

30.000

25.000

20.000

15.000

19.137

19.759

20.321

15.099

10.000

5.000

2018

2019

2020

Differencer i mia. kr.

Antal virksomheder

De samlede differencer i beløb (mia. kr.), hvor virksomheder har indberettet mere EU-salg på momsangivel-

sen (rubrik B) end i VIES.

Antal virksomheder, der har indberettet mere EU-salg på momsangivelsen (rubrik B) end i VIES.

Note: Differencerne er opgjort samlet for varer og ydelser og pr. virksomhed pr. år, dvs. samme virksomhed kan

tælle med flere gange, men kun én gang pr. år for henholdsvis EU-køb og EU-salg. Alle beløb er afrundet

til hele mia. kr.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Skattestyrelsen.

Det fremgår af figur 5, at mellem ca. 12.000 og ca. 20.000 virksomheder har indbe-

rettet mere momsfrit EU-salg på momsangivelsen end i VIES i perioden 2014-2020.

Antallet har været stigende fra år til år, undtagen i 2020, hvor der er sket et fald i an-

tal virksomheder med denne type difference. Det fremgår også, at denne type diffe-

rence beløbsmæssigt har svinget mellem 27 mia. kr. og 53 mia. kr. i perioden.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

Strukturelle løsninger i forhold til EU-handel |

76. Vores opgørelse viser desuden, at der i perioden 2014-2020 er mange flere virk-

somheder, der har indberettet mere på momsangivelsen i forhold til VIES, end der er

virksomheder

uden

differencer. Antallet af virksomheder uden differencer ligger sta-

bilt på ca. 8.000 virksomheder i alle årene indtil 2020, hvor det stiger til ca. 11.000,

mens antallet af virksomheder med de særligt risikofyldte salgsdifferencer stiger hen

over perioden fra ca. 12.000 til ca. 20.000 i 2019 efterfulgt af et fald til ca. 15.000 virk-

somheder i 2020. Der er med andre ord i hele perioden mindst en halv gang flere og

op til næsten 2,5 gange flere virksomheder med særligt risikofyldte salgsdifferencer,

end der er antal virksomheder uden differencer.

77. Skattestyrelsens manglende indsats i forhold til korrekt indberetning af EU-salg

kan have betydet, at virksomheder – eventuelt ved en fejl – ikke har indberettet EU-

salg til VIES eller har indberettet forkert. Dermed er der også risiko for, at virksomhe-

der kan have undladt at afregne salgsmomsen til styrelsen, og staten vil da tilsvarende

have mistet momsprovenu. Virksomheder kan have udnyttet styrelsens manglende

indsats, fx til systematisk at begå momssvig.

78. De manglende indberetninger i VIES betyder, at de øvrige EU-landes muligheder

for momskontrol har været svækkede. En virksomhed kan fx undlade at indberette et

EU-salg i VIES, fordi det er hensigten, at køberen i det andet EU-land ikke skal afregne

momsen i sit land, dvs. at de 2 virksomheder står i ledtog med hinanden om momssvig.

Skattestyrelsen kan opkræve momsen af EU-salg, som ikke er indberettet, eller som

ikke er korrekt indberettet i VIES. Boks 6 viser et eksempel på dette.

Differencer, der skyldes,

at en virksomhed har ind-

berettet mere EU-salg i

VIES end på momsangi-

velsen

Denne type differencer er der

færre af, formentlig fordi virk-

somheden i VIES skal indbe-

rette både salget (dvs. han-

delsværdi uden moms) og

momsnummer på køber i an-

det EU-land. Det er dermed

mindre sandsynligt, at virk-

somheden ved en fejl indbe-

retter indenrigssalg i VIES.

Boks 6

Ukorrekte indberetninger af EU-salg i VIES

I en kontrolsag om eksport af biler konstaterede Skattestyrelsen, at en virksomhed hav-

de indberettet momsfrit EU-salg for ca. 100 mio. kr. uden at leve op til betingelserne. Sty-

relsens kontrol viste således, at virksomheden havde foretaget fiktive indberetninger i

VIES. Virksomheden havde indberettet salg af biler til 8 forskellige virksomheder i ud-

landet, som dog hverken havde købt eller modtaget de pågældende biler.

Skattestyrelsen indledte kontrolsagen på baggrund af en henvendelse fra en udenlandsk

skattemyndighed, der oplyste, at en af de virksomheder, der ifølge VIES skulle have

handlet med den danske virksomhed, nægtede kendskab til denne samhandel. De fik-

tive indberetninger kan være foretaget for at skjule den reelle køber af bilerne. Hoved-

parten af bilerne viste sig at være afhentet og betalt kontant af én køber fra et EU-land.

Skattestyrelsen opgjorde virksomhedens samlede momsunddragelse til ca. 21 mio. kr.

på grund af ukorrekte indberetninger i VIES af salget.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af en afsluttet kontrolsag.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

| Strukturelle løsninger i forhold til EU-handel

Resultater

Undersøgelsen viser, at Skattestyrelsen ikke har iværksat en systematisk indsats,

der understøtter, at virksomhederne efterlever lovgivningens krav om korrekte ind-

beretninger af EU-salg.

Skattestyrelsen har ikke udnyttet mulighederne i den nye bestemmelse i momsloven,

der fra januar 2020 giver styrelsen hjemmel til at opkræve momsen af helt manglende

eller ukorrekt indberettede EU-salg i VIES. Den nye bestemmelse gør det til et udtryk-

keligt krav, at virksomheders EU-salg fra januar 2020 skal indberettes korrekt i VIES.

Styrelsen har ikke til tiden skabt det grundlag, der er forudsætningen for at forvalte i

overensstemmelse med den nye bestemmelse. Grundlaget mangler i 3 henseender.

For det første skulle Skattestyrelsen fra januar 2020 være i stand til at identificere

virksomheder med differencer ved EU-salg. For det andet skulle styrelsen fra februar,

dvs. tidspunktet for de første momsindberetninger i 2020, rykke virksomheder med

differencer for korrekte angivelser med henblik på at identificere virksomheder med

manglende eller ukorrekte indberetninger af EU-salg i VIES. For det tredje skulle sty-

relsen i 2020 opkræve momsen i de tilfælde, hvor korrekt indberetning i VIES fortsat

manglede, efter at der var rykket herfor, medmindre virksomheden behørigt kunne

begrunde det. Styrelsen er først begyndt at rykke virksomheder med EU-salg for dif-

ferencer næsten et år efter, at den nye bestemmelse trådte i kraft, og grundlaget for

det udtrykkelige krav om korrekte VIES-indberetninger burde have været klart.

Rigsrevisionens opgørelse viser, at Skattestyrelsen ikke har sikret, at ca. 15.000 virk-

somheder med differencer for 27 mia. kr. i 2020 levede op til betingelsen for moms-

frit EU-salg, idet virksomhederne har indberettet mere EU-salg på momsangivelsen

end i VIES. Momsen af differencerne udgør 6,8 mia. kr. I få tilfælde har styrelsen væ-

ret i dialog med en virksomhed om differencer, som den pågældende virksomhed ef-

terfølgende har rettet i VIES.

Skattestyrelsens indsats i perioden 2014-2020 har ikke sikret, at virksomheder har

indberettet korrekt om EU-salg i VIES. Der er mellem ca. 12.000 og ca. 20.000 virk-

somheder pr. år, der har indberettet mere på momsangivelsen end i VIES hen over pe-

rioden. Disse virksomheder har hvert år i alt indberettet mellem 27 mia. kr. og 53 mia.

kr. mere på momsangivelsen end i VIES.

Skattestyrelsens manglende indsats for at sikre, at virksomheder indberetter EU-salg

korrekt i VIES, betyder, at der er risiko for, at virksomheder ved en fejl eller med for-

sæt kan have indberettet momspligtige indenrigssalg som momsfrit EU-salg. Herved

kan staten have mistet momsprovenu. Desuden kan manglende indberetninger i VIES

skyldes, at danske virksomheder medvirker til momssvig i de øvrige EU-lande.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

Efterkontrol af EU-handel |

4. Efterkontrol af EU-

handel

Delkonklusion

Skattestyrelsens efterkontrol af virksomheder med EU-handel er kritisabel.

Undersøgelsen viser, at Skattestyrelsen i helt utilstrækkelig grad har afstemt momsan-

givelsen med VIES, når styrelsen har gennemført efterkontrol af virksomheder med

differencer.

Skattestyrelsen har i gennemsnit momskontrolleret 3 % af virksomhederne med EU-han-

del i perioden 2014-2019. Der er dermed et meget stort antal virksomheder med diffe-

rencer, der ikke er kontrolleret for moms.

Rigsrevisionens sagsgennemgang har vist, at Skattestyrelsen meget sjældent har afstemt

momsangivelsen med VIES, selv om styrelsen har udtaget en virksomhed til momskon-

trol. Gennemgangen af 71 afsluttede kontrolsager viser således, at styrelsen kun har

afstemt momsangivelsen med oplysninger i VIES i 7 % af de 71 sager. I alle 71 sager er

der differencer, og i 9 af sagerne er differencerne større end 1 mia. kr. Styrelsen har

ikke undersøgt differencerne i nogen af de 9 sager.

Skattestyrelsen har ikke i tilstrækkelig grad retningslinjer, der sikrer, at styrelsen af-

stemmer momsangivelsen med VIES i efterkontrollen. Retningslinjerne overlader en

stor grad af skøn til den enkelte medarbejder med hensyn til, om og hvordan afstem-

ning mellem momsangivelsen og VIES skal foretages. Dermed har styrelsen ikke under-

støttet, at styrelsen får identificeret og nærmere undersøgt risikofyldte og væsentlige

differencer ved EU-handel.

Halvdelen af de 71 kontrolsager, Rigsrevisionen har gennemgået, stammer fra kontrol-

projekter, hvor det fremgår af retningslinjerne, at det har været obligatorisk at afstem-

me momsangivelsen med VIES. Undersøgelsen viser imidlertid, at Skattestyrelsen ikke

har afstemt momsangivelsen med VIES i nogen af de tilfælde, hvor det var obligatorisk.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

| Efterkontrol af EU-handel

Den anden halvdel af kontrolsagerne stammer bl.a. fra kontrolprojekter, hvor det

ifølge retningslinjerne har været op til den enkelte medarbejder at vurdere, om det

var relevant at afstemme momsangivelsen med VIES. Rigsrevisionens sagsgennemgang

har vist, at der blandt disse sager også er differencer på over 1 mia. kr., som Skattesty-

relsen ikke har undersøgt.

79. Dette kapitel handler om, hvorvidt Skattestyrelsens efterkontrol af virksomheder

med EU-handel er tilstrækkelig. Vi har undersøgt:

om Skattestyrelsen i tilstrækkelig grad har afstemt momsangivelsen med VIES i

efterkontrollen af EU-handel

•

om Skattestyrelsen har retningslinjer, der i tilstrækkelig grad sikrer, at styrelsen

afstemmer momsangivelsen med VIES i efterkontrollen.

•

Desuden har vi opgjort omfanget af virksomheder med EU-handel, der er blevet moms-

kontrolleret. Vi har også opgjort antallet og andelen af differencer mellem momsangi-

velsen og VIES, som Skattestyrelsen ikke har momskontrolleret.

80. Skattestyrelsen har ikke data, der viser, om styrelsen har kontrolleret virksomhe-

derne for moms af EU-handel. Styrelsens data viser kun, om virksomhederne er ble-

vet momskontrolleret, uanset om det er for indenrigshandel, EU-handel, øvrig uden-

rigshandel eller flere af disse. Styrelsen har heller ikke data for, i hvor mange af de

gennemførte momskontroller styrelsen har afstemt momsangivelsen med VIES. Vi

har derfor ikke kunnet kvantificere omfanget af Skattestyrelsens momskontroller af

EU-handel, hvor styrelsen har afstemt momsangivelsen med VIES. Vi har i stedet be-

regnet andelen af virksomheder med indberettet EU-handel, som styrelsen har moms-

kontrollet vedrørende årene i perioden 2014-2019. Vi ser bort fra 2020 i denne bereg-

ning, da hovedparten af momskontrollen vedrørende 2020 først gennemføres fra 2021.

Vi betragter virksomheden som kontrolleret, hvis styrelsen har kontrolleret mindst én

af virksomhedens momsangivelser vedrørende et givent år.

Efter-

kontrol

Vores beregninger viser, at der i perioden 2014-2019 i gennemsnit har været ca.

170.000 virksomheder med indberettet EU-handel på momsangivelsen og/eller i VIES.

Skattestyrelsen har i gennemsnit kontrolleret ca. 3 % af disse virksomheder for moms,

uden at vi dog ud fra styrelsens data kan afgøre, om det er momsforhold, der vedrører

indenrigshandel, EU-handel, øvrig udenrigshandel eller flere af disse.

81. Skattestyrelsens kontroltryk på 3 % i forhold til virksomheder med indberettet EU-

handel er et lavt kontroltryk af 3 årsager. For det første er der både mange virksom-

heder med differencer og meget store differencer, som styrelsen ikke har undersøgt.

For det andet viser styrelsens repræsentative complianceundersøgelser, at ca. hver

anden virksomhed laver fejl i momsangivelsen, og at ca. hver 10. virksomhed begår

bevidst svig. For det tredje har vi opgjort, at 89 % af reguleringerne i de afsluttede

momskontroller (på hele momsområdet) i perioden 2014-2020 har medført en forhø-

jelse af momstilsvaret for virksomhederne.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

Efterkontrol af EU-handel |

82. Det er særligt vigtigt, at Skattestyrelsen kontrollerer virksomheder med store dif-

ferencer mellem momsangivelsen og VIES, da væsentligheden øges med differencer-

nes størrelse. Risikoen for væsentlige fejl kan ikke kun vurderes ud fra differencernes

størrelse. Men der skal kun være svig eller fejl med provenumæssig betydning i få af

sagerne med store differencer, før det indebærer en risiko for meget store tab af

momsprovenu.

Vi har opgjort, hvor mange differencer i perioden 2014-2019 Skattestyrelsen

ikke

har

momskontrolleret blandt forskellige størrelser af differencer, og vi har beregnet ande-

len af de ikke-momskontrollerede differencer. Disse opgørelser er vist i tabel 3.

Tabel 3

Antal differencer fra EU-køb og EU-salg samt antal og andel ikke-kontrollerede differencer

i perioden 2014-2019

EU-køb

Difference

Antal

differencer

Antal

ikke-kontrol-

lerede

differencer

100

1�½667

62�½274

133�½587

725�½621

23�½411

946�½660

Andel

ikke-kontrol-

lerede

differencer

74 %

83 %

91 %

95 %

97 %

96 %

97 %

Antal

differencer

EU-salg

Antal

ikke-kontrol-

lerede

differencer

374

19�½815

32�½500

67�½939

49�½837

170�½477

Andel

ikke-kontrol-

lerede

differencer

80 %

85 %

92 %

95 %

96 %

Over 1 mia. kr.

100 mio. kr. - 1. mia. kr.

1 mio. kr. - 100 mio. kr.

100�½000 kr. - 1. mio. kr.

0 - 100�½000 kr.

Ingen difference

I alt

135

2�½019

68�½111

140�½472

745�½751

24�½289

980�½777

440

21�½604

34�½166

70�½526

51�½695

178�½446

Note: Da hovedparten af momsopgørelserne for 2020 kontrolleres fra 2021 og frem, har vi lavet opgørelsen for perioden 2014-2019. Differencerne er

opgjort samlet for varer og ydelser og pr. virksomhed pr. år, dvs. samme virksomhed kan tælle med flere gange, men kun én gang pr. år for hen-

holdsvis EU-køb og EU-salg.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Skattestyrelsen, der er trukket i april 2021.

Det fremgår af tabel 3, at der er 12 differencer på mere end 1 mia. kr. ved EU-salg,

som Skattestyrelsen

ikke

har momskontrolleret. Det svarer til 80 % af alle salgsdiffe-

rencer over 1 mia. kr. Ligeledes er der på købssiden 100 differencer på over 1 mia. kr.,

som styrelsen

ikke

har momskontrolleret. Det svarer til 74 % af alle købsdifferencer

over 1 mia. kr. Der er desuden mere end 20.000 differencer ved EU-salg og 64.000

differencer ved EU-køb på over 1 mio. kr., som styrelsen ikke har udtaget til momskon-

trol. Styrelsen har dog forholdsmæssigt kontrolleret flere af de store differencer, fx

20 % af differencerne ved EU-salg over 1 mia. kr. sammenlignet med 4 % for salgsdif-

ferencerne i alt.

Data om differencerne er trukket i april 2021 – dvs. i de fleste tilfælde 1 år eller mere

efter, at Skattestyrelsen har gennemført kontrollen. Vi har ikke data, der viser, hvor-

dan differencerne så ud inden kontrollen, så det har ikke været muligt for os at op-

gøre, om momskontrollerne har givet anledning til rettelser i enten momsangivelsen

eller VIES, så nogle differencer er fjernet.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

| Efterkontrol af EU-handel

83. Skatteministeriet har oplyst, at kontroltrykket på 3 % for virksomheder, der har

indberettet EU-handel, er højere end på momsområdet generelt, hvor det er 2 %.

Rigsrevisionen vurderer dog, at det er lavt, givet risikoen på området, herunder de

mange og store differencer.

4.1. Afstemning af momsangivelsen med VIES

84. Vi har undersøgt, om Skattestyrelsen i tilstrækkelig grad har afstemt momsangi-

velsen med VIES i efterkontrollen af EU-handel.

Rigsrevisionen finder, at Skattestyrelsen skal sikre, at styrelsen i tilstrækkeligt omfang

afstemmer momsangivelsen med VIES i efterkontrollen af EU-handel. Kun derved kan

styrelsen sikre, at styrelsen for det første får identificeret og for det andet får kontrol-

leret væsentlige og risikofyldte indberetninger. Som led i styrelsens momskontrol bør

styrelsen både sikre, at virksomhedernes momsangivelser er korrekte, og at virksom-

hederne har indberettet korrekt i VIES. Vi lægger til grund, at afstemning mellem

momsangivelsen og VIES bør ske, for at styrelsen har grundlag for at vurdere risiko

og væsentlighed ved EU-handel.

85. Vores beregninger viser, at Skattestyrelsen i gennemsnit har momskontrolleret

ca. 3 % af de virksomheder, der har indberettet EU-handel. Men styrelsens data-

grundlag tillader ikke, at vi kvantificerer omfanget af momskontroller af EU-handel,

hvor styrelsen har afstemt momsangivelsen med VIES. Vi har derfor undersøgt, om

Skattestyrelsen i praksis har afstemt momsangivelsen med VIES i momskontrollen.

Det har vi gjort ved at gennemføre en sagsgennemgang af 71 afsluttede momskon-

troller af virksomheder, der alle har differencer. I sagsgennemgangen har vi bl.a. un-

dersøgt, om styrelsen har kontrolleret virksomhedernes differencer.

86. Vi har udvalgt sagerne, så de udgør en kritisk test, dvs. at Skattestyrelsen i vidt

omfang burde have afstemt momsangivelsen med VIES og kontrolleret differencerne.

Da sagerne ikke udgør en repræsentativ stikprøve, kan vi ikke ud fra gennemgangen

udtale os om efterkontrollen generelt, men gennemgangen giver en indikation af, om

styrelsen afstemmer momsangivelsen med VIES i momskontrollen. Konkret har vi ud-

valgt sagerne, så differencerne udgør mindst 1 mio. kr. for EU-køb og mindst 250.000

kr. for EU-salg, og så der er differencer inden for forskellige intervalstørrelser. 46 af

de 71 sager vedrører EU-køb, og 25 EU-salg. Sagerne dækker perioden 2014-2020.

Vores gennemgang af de 71 kontrolsager er baseret på Skattestyrelsens skriftlige op-

lysninger og dokumentation i forhold til en række spørgsmål, vi har stillet til styrelsens

momskontrol af virksomheder med EU-handel. Tabel 4 viser, i hvor mange af de 71 af-

sluttede momskontroller styrelsen har afstemt momsangivelsen med VIES.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

Efterkontrol af EU-handel |

Tabel 4

71 afsluttede momskontroller af virksomheder med differencer i perioden

2014-2020

Har Skattestyrelsen afstemt momsangivelsen med VIES?

Nej

Køb

Salg

I alt

Note: Skattestyrelsens data er trukket i april 2021.

Kilde:

Rigsrevisionens på baggrund af data, oplysninger og dokumentation fra Skattestyrelsen.

Det fremgår af tabel 4, at Skattestyrelsen kun har afstemt momsangivelsen med VIES

i 5 af de 71 gennemførte efterkontroller, svarende til 7 %. Alle 71 kontrolsager har dif-

ferencer mellem momsangivelsen og VIES på mindst 1 mio. kr. i sagerne med EU-køb

og mindst 250.000 kr. i sagerne med EU-salg. 5 af købssagerne og 4 af salgssagerne

har differencer på over 1 mia. kr. I ingen af disse 9 sager har styrelsen afstemt moms-

angivelsen med VIES. Alle 71 sager kunne være relevante at kontrollere for differen-

cerne.

En virksomhed blandt de 71 sager havde fx differencer på ca. 1,3 mia. kr. 2 år i træk.

Skattestyrelsen udtog begge år virksomheden til momskontrol uden at undersøge

årsagerne til differencerne. På foranledning af vores undersøgelse er styrelsen be-

gyndt at afdække virksomhedens differencer.

87. Skattestyrelsen har kun i 3 af de 25 sager om EU-salg anmodet om dokumenta-

tion for, at salg, som en virksomhed har indberettet på momsangivelsen som moms-

frit EU-salg (rubrik B), reelt er salg til et andet EU-land og ikke skjult indenrigssalg.

Hvis virksomheden kun har indberettet EU-salg på momsangivelsen og ikke i VIES,

kan det være en fejl. Det kan dog også indebære risiko for, at virksomheden har ind-

berettet momspligtigt indenrigssalg som momsfrit EU-salg, hvormed staten kan have

mistet momsprovenu. Eller der kan være risiko for, at de manglende indberetninger i

VIES afspejler, at den danske virksomhed indgår i momssvig i de øvrige EU-lande.

Det kan bl.a. være særligt relevant for Skattestyrelsen at sikre, at der i udbetalings-

kontrollen sker systematisk afstemning af momsangivelsens rubrikker A og B med

VIES, og at styrelsen undersøger differencer nærmere. Nærmere undersøgelser kan

fx bestå i at bede virksomheder, som har indberettet momsfrit EU-salg på momsan-

givelsen, om at dokumentere, at der

tale om salg til andre EU-lande. I forhold til EU-

køb kan styrelsens nærmere undersøgelser fx bestå i at udrede det fulde omfang af

EU-køb og bede virksomhederne dokumentere, at de har indberettet den rette moms

af EU-køb (erhvervelsesmoms/ydelsesmoms) og det korrekte fradrag for EU-køb.

Vores sagsgennemgang har vist, at 31 af de 71 afsluttede momskontroller stammer

fra udbetalingskontrollen med 17 sager vedrørende EU-køb og 14 sager vedrørende

EU-salg. Skattestyrelsen har ikke i nogen af sagerne afstemt momsangivelsen med

VIES, og styrelsen har derfor heller ikke nærmere undersøgt disse differencer.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

| Efterkontrol af EU-handel

Verifikationsanmod-

ninger

Verifikationsanmodninger er

betegnelsen for de anmodnin-

ger om bistand, som Skatte-

styrelsen kan sende til andre

EU-landes skattemyndighe-

der med henblik på momskon-

trol af EU-handel og bekæm-

pelse af momssvig (jf. EU-for-

ordningen, kapitel II-III).

Hvis Skattestyrelsen fx er i

tvivl om, hvorvidt et EU-salg,

som en dansk virksomhed har

indberettet i VIES eller på

momsangivelsen, rent faktisk

er foretaget, kan Skattestyrel-

sen rette henvendelse til ud-

landet – ved hjælp af en verifi-

kationsanmodning – for at få

bekræftet, at virksomheden i

udlandet har købt varen.

En uformel aftale mellem EU-

landene betyder, at en verifi-

kationsanmodning i udgangs-

punktet skal vedrøre et beløb

på mindst 15.000 euro, og at

henvendelser om beløb mel-

lem 1.500 euro og 15.000 euro

skal begrundes.

Spontane oplysninger

88. Hvis Skattestyrelsen under momskontrollen konstaterer differencer, som styrel-

sen ikke selv kan afklare, kan det være relevant at henvende sig til skattemyndighe-

derne i udlandet (via en såkaldt verifikationsanmodning). Styrelsen har pligt til at ori-

entere skattemyndighederne i andre EU-lande (via en såkaldt spontan oplysning),

hvis styrelsen under momskontrollen konstaterer forhold, der indebærer risiko for

tab af skatter eller afgifter, herunder moms, for de udenlandske skattemyndigheder.

Gennemgangen af de 71 afsluttede kontrolsager har vist, at Skattestyrelsen i ingen af

sagerne har sendt verifikationsanmodninger eller spontane oplysninger til skattemyn-

dighederne i de andre EU-lande. Boks 7 viser et eksempel på en kontrolsag, der er ind-

ledt på baggrund af en henvendelse fra udlandet.

Boks 7

Kontrolsag indledt på baggrund af en henvendelse fra skatte-

myndigheder i et andet EU-land

En virksomhed havde over en periode på 1�½ år indberettet EU-køb for ca. 8 mio. kr. Virk-

somheden havde desuden indberettet erhvervelsesmoms og købsmoms (fradrag for

købet) for ca. 2 mio. kr. I kontrollen konstaterede det daværende SKAT imidlertid, at

virksomheden havde haft EU-køb for mere end 90 mio. kr. ifølge VIES, og at virksomhe-

den ikke havde indberettet moms af det efterfølgende videresalg i Danmark.

SKAT opgjorde virksomhedens samlede momsunddragelse til ca. 33 mio. kr.

SKAT indledte kontrolsagen på baggrund af en forespørgsel fra skattemyndighederne i

et andet EU-land. Hvis SKAT af egen drift havde undersøgt den store difference , kunne

SKAT selv have opdaget, at der var grundlag for at indlede en kontrolsag.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af en afsluttet kontrolsag.

Spontane oplysninger er be-

tegnelsen for henvendelser,

som Skattestyrelsen sender til

andre EU-lande med henblik

på disse landes momskontrol.

Skattestyrelsen har pligt til at

sende spontane oplysninger,

hvis styrelsen bliver bekendt

med forhold, hvor der er risiko

for tab af skat, moms mv. i ud-

landet. Pligten til at sende

spontane oplysninger til skat-

temyndigheder i andre EU-

lande følger af EU-forordnin-

gens artikel 13. Her gælder in-

gen beløbsgrænser.

89. Skattestyrelsen har i enkelte kontrolprojekter opsamlet erfaringer med brugen af

informationerne i VIES i momskontrollen. Erfaringerne vidner om, at det styrker moms-

kontrollen, når styrelsen afstemmer momsangivelsen med VIES. Erfaringerne er om-

talt i boks 8.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

Efterkontrol af EU-handel |

Boks 8

Skattestyrelsens erfaringer med VIES i efterkontrollen

Analyseprojektet

Køb af varer/ydelser i udlandet, herunder 4200-fortoldninger og spe-

ditører

havde en træfprocent på 71 %, når der var renset for virksomheder, hvor kontrol-

len ikke medførte ændringer i momstilsvaret. Skattestyrelsen konkluderede i slutevalue-

ringen af projektet, at VIES-oplysninger er meget anvendelige i kontrollen og bør benyt-

tes i videre udstrækning. Projektets kontroller viste, at mange virksomheder ikke har

kendskab til de særlige regler for bogføring og angivelse af EU-køb, og at mange virksom-

heder med forsæt undlader at indberette momsen af EU-køb. Styrelsen vurderede, at jo

flere, der får angivet korrekt erhvervelsesmoms/ydelsesmoms, jo færre får differencer,

og jo nemmere kan kontrolresurserne anvendes direkte på virksomheder, der begår fejl

og svig med forsæt.

Kontrolprojektet

Moms i mellemstore og store virksomheder (specifikke områder)

fandt,

at VIES-indberetninger kan have medført, at Skattestyrelsen fandt flere fejl ved køb fra

andre EU-lande end fra det øvrige udland, hvor virksomheder ikke skal indberette salg

til virksomheder i Danmark.

Kontrolprojektet

Store koncerner – moms

har planlagt at styrke brugen af VIES – både

med henblik på udsøgning af virksomheder til kontrol og gennemførelse af efterkontrol-

len. Projektet viderefører fra 2021 delvist kontrolprojektet

Særligt fokus på de største

koncerner.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skattestyrelsen.

90. Skatteministeriet har oplyst, at kontroltrykket på momsområdet i forhold til virk-

somheder med EU-handel afspejler en tværgående prioritering baseret på risiko og

væsentlighed. Resurser til Skattestyrelsen tildeles inden for en politisk fastsat ram-

me. Det betyder, at styrelsen skal prioritere, men også at en øget indsats på moms-

området i forhold til virksomheder med EU-handel vil gå ud over indsatsen på andre

risikofyldte områder, der også er prioriteret ud fra risiko og væsentlighed.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Skattestyrelsen i helt utilstrækkelig grad har afstemt moms-

angivelsen med VIES i efterkontrollen af EU-handel. Derved har Skattestyrelsen ikke

sikret, at væsentlige og risikofyldte differencer er identificeret og kontrolleret.

Skattestyrelsen har i gennemsnit momskontrolleret 3 % af virksomhederne med ind-

berettet EU-handel i perioden 2014-2019. 3 % er et lavt kontroltryk, navnlig set i lyset

af de mange og store differencer, som styrelsen ikke har undersøgt.

Rigsrevisionen har foretaget en sagsgennemgang af 71 afsluttede momskontroller af

virksomheder med differencer, og gennemgangen viser, at Skattestyrelsen kun har

afstemt momsangivelsen med VIES i 7 % af de 71 sager, selv om det ville have været

relevant at gøre det i alle sagerne.

Skattestyrelsen har ikke momskontrolleret en meget stor andel af differencerne, her-

under mange meget store differencer. Rigsrevisionens sagsgennemgang viser tilsva-

rende, at Skattestyrelsen ikke har afstemt momsangivelsen med VIES i de 9 kontrol-

sager med differencer over 1 mia. kr., som styrelsen havde udtaget til momskontrol.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

| Efterkontrol af EU-handel

4.2. Retningslinjer for at afstemme momsangivelsen

med VIES

91. Vi har undersøgt, om Skattestyrelsen har retningslinjer, der i tilstrækkelig grad sik-

rer, at styrelsen afstemmer momsangivelsen med VIES i efterkontrollen. Det har vi

undersøgt, fordi retningslinjer for brug af VIES i efterkontrollen kan være med til at

sikre, at medarbejderne ved, hvornår det er relevant at afstemme momsangivelsen

med VIES, og hvordan de skal gøre det. Manglende eller uklare retningslinjer kan del-

vist forklare, hvorfor en given kontrolhandling ikke udføres, skønt den er relevant.

92. Den generelle tilgang til efterkontrollen i Skattestyrelsen er, at kontrollen udføres

ud fra risiko og væsentlighed, fordi resurserne er begrænsede, og styrelsen skal prio-

ritere. Skatteministeriet har oplyst, at risiko- og væsentlighedskriterier desuden fin-

des på flere niveauer. De kan vedrøre det helt overordnede niveau i forhold til priori-

tering af indsatsområder og projekter. De kan blive brugt mere operationelt i de en-

kelte kontrolprojekter, og de kan finde anvendelse i forhold til en konkret virksomhed

i forbindelse med sagstilskæring, dvs. beslutningen om, hvilke konkrete områder der

skal kontrolleres.

Rigsrevisionen vurderer, at differencerne bør indgå i Skattestyrelsens vurdering af

risiko og væsentlighed på alle 3 niveauer. På det operationelle niveau, dvs. i de enkel-

te kontrolprojekter, bør det indgå med det formål, at styrelsen identificerer og under-

søger differencernes karakter. Både identifikation og undersøgelse af differencer

forudsætter, at styrelsen afstemmer momsangivelsen med VIES. Retningslinjer for at

afstemme momsangivelsen med VIES i momskontrollen skal dermed sikre, at medar-

bejderne undersøger differencer, når det er relevant. Når styrelsen bruger oplysnin-

gerne i VIES, har styrelsen bedre mulighed for at risikovurdere og kontrollere virksom-

hedernes momsangivelser.

93. Det indgår ikke i Skattestyrelsens generelle retningslinjer, hvordan styrelsen skal

afstemme momsangivelsen med VIES i momskontrollen. Styrelsen har oplyst, at det,

der fremgår af de generelle retningslinjer, som udgangspunkt skal være relevant for

alle kontrolprojekter. Derfor indgår beskrivelser af afstemninger vedrørende EU-han-

del ifølge styrelsen i konkrete, udvalgte kontrolprojekter, hvor styrelsen har vurderet

det relevant.

94. Skattestyrelsen har ikke en bestemt enhed eller et bestemt kontrolprojekt, der

har ansvar for eller særligt fokus på at momskontrollere virksomheder med differen-

cer. Styrelsen har oplyst, at styrelsen vurderer, at navnlig 16 kontrolprojekter er rele-

vante for en undersøgelse af, om styrelsen bruger VIES i momskontrollen. De 16 kon-

trolprojekter dækker kontrol af organiseret momssvig (fx kompleks, systematisk og

organiseret momskarruselsvindel), som fagområdet Særlig Kontrol varetager, og

Skattestyrelsens kontrol med store selskaber, små og mellemstore virksomheder

samt det tværgående fagområde Erhverv.

Vi har undersøgt retningslinjerne i de 16 kontrolprojekter, fx om Skattestyrelsen har

beskrevet, i hvilke tilfælde medarbejderne

skal

eller

kan

undersøge, om der er diffe-

rencer, og hvordan medarbejderne helt konkret skal afstemme mellem momsangi-

velsen og VIES.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

Efterkontrol af EU-handel |

Gennemgangen af de 16 kontrolprojekter har vist, at Skattestyrelsen i 7 projekter har

beskrevet, hvordan medarbejderne

skal

bruge VIES, idet fx drejebøger eller revisions-

planer beskriver, at styrelsen i tilfælde af EU-køb eller EU-salg skal bruge VIES i kon-

trollen på bestemte måder. Fx fremgår det af kontrolprojektet om organiseret svig

med negativ moms, at styrelsen i kontroller af udbetaling af negative momsangivelser

som udgangspunkt altid bør undersøge det, hvis en virksomheds indberetning om EU-

salg på momsangivelsen afviger fra det, virksomheden har indberettet i VIES. Et an-

det eksempel er kontrolprojektet

Særligt fokus på de største koncerner.

VIES-oplys-

ninger skal anvendes i gennemførelsen af kontroller ifølge projektets revisionsplan

2017/2020. Medarbejderen skal, hvis der er EU-køb, fx foretage afstemning mellem

momsangivelsen og VIES.

I 4 kontrolprojekter fremgår det, at medarbejderne

kan

bruge VIES, og at det beror

på en konkret vurdering fra sag til sag. I de resterende 5 blandt de 16 kontrolprojekter,

Skattestyrelsen har udpeget, er der ingen omtale af, hvordan VIES i givet fald skal

bruges i efterkontrollen af EU-handel.

95. Samlet set finder Rigsrevisionen, at det oftest overlader en stor grad af skøn til

den enkelte medarbejder, om og hvordan VIES skal anvendes i de 16 kontrolprojek-

ter. Det medfører en risiko for, at Skattestyrelsen ikke afstemmer momsangivelsen

med VIES i efterkontrollen i tilstrækkeligt og relevant omfang.

96. Undersøgelsen viser samtidig, at Skattestyrelsen ikke altid følger retningslinjerne

for brug af VIES i efterkontrollen. 36 af de 71 kontrolsager, vi har omtalt i afsnit 4.1.,

stammer fra kontrolprojekter, hvor styrelsen ifølge egne retningslinjer

skal

afstemme

momsangivelserne med VIES. Vores gennemgang har imidlertid vist, at styrelsen i in-

gen af de 36 sager har brugt VIES i kontrollen til at undersøge og afstemme differen-

cer mellem momsangivelsen og VIES.

Den anden halvdel af kontrolsagerne stammer bl.a. fra kontrolprojekter, hvor det iføl-

ge retningslinjerne har været op til den enkelte medarbejder at vurdere, om det var

relevant at afstemme momsangivelsen med VIES. Vores sagsgennemgang har vist,

at der blandt disse sager også er differencer på over 1 mia. kr., som Skattestyrelsen

ikke har undersøgt.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Skattestyrelsen ikke har retningslinjer, der i tilstrækkelig grad

sikrer, at styrelsen afstemmer momsangivelsen med VIES i efterkontrollen.

Skattestyrelsen har ikke udarbejdet generelle retningslinjer for, hvordan styrelsen

skal afstemme momsangivelsen med VIES i efterkontrollen, dvs. på tværs af kontrol-

projekter, og har heller ikke en bestemt enhed eller et bestemt kontrolprojekt med

særligt ansvar for at undersøge differencer.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

| Efterkontrol af EU-handel

Knap halvdelen af de 16 kontrolprojekter, Skattestyrelsen har udpeget som særligt

relevante for brugen af VIES, har klare retningslinjer for afstemning af momsangivel-

sen med VIES, fx krav om, at styrelsen

skal

afstemme indberetninger i de 2 systemer

med hinanden i momskontrollen. Andre kontrolprojekter har enten løsere eller slet

ingen retningslinjer for afstemning i forhold til VIES. Der mangler dermed helt retnings-

linjer i nogle af de 16 kontrolprojekter, hvor styrelsen selv har vurderet, at det kan væ-

re særligt relevant at anvende VIES. Samlet set overlader retningslinjerne for de 16

kontrolprojekter en stor grad af skøn til den enkelte medarbejder, og styrelsen har

dermed ikke understøttet, at styrelsen får identificeret og undersøgt risikofyldte og

væsentlige differencer nærmere ved EU-handel.

Vores sagsgennemgang af 71 afsluttede momskontroller viser desuden, at Skattesty-

relsen ikke følger sine egne retningslinjer for obligatorisk afstemning af momsangivel-

sen med VIES i efterkontrollen.

Rigsrevisionen, den 4. november 2021

Lone Strøm

/Niels Kjøller Petersen

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

Metodisk tilgang |

Bilag 1. Metodisk tilgang

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Skatteministeriets indsats for at sik-

re, at virksomheder angiver korrekt moms af EU-handel, er tilstrækkelig. Derfor har vi

undersøgt følgende:

Har Skattestyrelsen i tilstrækkelig grad afdækket omfanget af momsrisici ved EU-

handel?

•

Har Skattestyrelsen en tilstrækkelig indsats med at etablere strukturelle løsninger,

der understøtter, at virksomheder indberetter korrekt om EU-handel?

•

Har Skattestyrelsen en tilstrækkelig efterkontrol af EU-handel?

•

I undersøgelsen indgår Skatteministeriet, herunder Skattestyrelsen, som er den sty-

relse under Skatteministeriet, der varetager opgaven med at sikre, at virksomheder

angiver den korrekte moms til tiden, herunder også moms af EU-handel. Skattesty-

relsen blev etableret i juli 2018. Før det varetog det daværende SKAT opgaven.

Undersøgelsen omhandler generelt perioden 2014-2020. Vi har valgt den periode,

fordi Skattestyrelsen i 2014 implementerede en ny version af VIES, som fortsat er den

gældende version. VIES er et fælleseuropæisk system, som EU har etableret for at be-

grænse momssvig ved EU-handel. VIES består i praksis af en elektronisk indberet-

ningsportal, hvor momsregistrerede virksomheder med EU-salg skal indberette de-

res salg til momsregistrerede virksomheder fra andre EU-lande.

Visse ting opgør vi for en kortere eller længere periode. Således opgør vi omfanget af

Skattestyrelsens afsluttede momskontroller for perioden 2014-2019, idet kontrollerne

for 2020 i det store og hele først gennemføres fra 2021. Vi følger Skattestyrelsens

rykkerprocedure i forhold til virksomheder med manglende eller ukorrekte indberet-

ninger af EU-salg i VIES tilbage til 2010.

Undersøgelsen tager afsæt i en forvaltningsrevision, som Rigsrevisionens årsrevisions-

kontor, der reviderer Skatteministeriet, har gennemført i 2020.

Undersøgelsen bygger på en gennemgang af Skattestyrelsens dokumenter, afslutte-

de momskontroller og dataanalyser.

Vi har holdt møder med Skatteministeriet og Skattestyrelsens afdelinger for moms-

processen, kontrol af store selskaber, kontrol af negativ moms og Særlig Kontrol. Mø-

derne har dels fundet sted i arbejdet med forvaltningsrevisionen i 2020 og i arbejdet

med denne undersøgelse.

Vi har haft 2 formål med møderne. For det første har vi ønsket at få belyst Skattesty-

relsens arbejdsprocesser og indsats for at sikre korrekt angivelse af moms i forbindel-

se med EU-handel, herunder at opnå baggrundsviden for dokumentgennemgangen

og dataanalyserne.

For det andet har vi holdt møder for at drøfte udvalgte problemstillinger. Drøftelserne

har bl.a. vedrørt årsager til differencer mellem momsangivelsen og VIES samt risikoen

for tab af momsprovenu ved EU-handel og differencer.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

| Metodisk tilgang

Vi beskriver nedenfor vores data, metode og kvalitetssikring i flere detaljer.

Væsentlige dokumenter

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:

•

forordning nr. 218/92 af 27. januar 1992 om administrativt samarbejde inden for

området indirekte skatter (moms), gældende til den 31. december 2003

forordning nr. 1798/2003 af 7. oktober 2003 om administrativt samarbejde ved-

rørende merværdiafgift og ophævelse af forordning (EØF) nr. 2018/92, gældende

til den 31. december 2012

forordning nr. 904/2010 af 7. oktober 2010 om administrativt samarbejde og be-

kæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift (gældende)

Rådet for Den Europæiske Unions direktiv 2018/1910/EU af 4. december 2018 om

bekæmpelse af momssvig

lov om merværdiafgift (momsloven), lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26/09/2019

(gældende)

momsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 8080 af 30/06/2015 (gældende)

Skattestyrelsens notat fra 2018 til Skatteudvalget om EU-landenes samarbejde

om at imødegå grænseoverskridende momssvig: ”Grund- og nærhedsnotat om

ændret forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 904/2010

for så vidt angår foranstaltninger til styrkelse af det administrative samarbejde

vedrørende merværdiafgift, KOM (2017) 706

Skattestyrelsens risikoregistre, 2019 og 2020

rammeværk for risikostyring i Skatteministeriet, 2019

Skattestyrelsens fælles tværgående arbejdsbeskrivelser for efterkontrol

retningslinjer, vejledninger mv. vedrørende 16 kontrolprojekter udpeget af Skatte-

styrelsen som særligt relevante for brugen af VIES i momskontrollen, herunder

bl.a. drejebøger, revisionsplaner og slutevalueringer

Skattestyrelsens notat fra 2021 om complianceundersøgelser fra 2014 og 2017,

hvor moms af EU-handel indgår (udarbejdet til Rigsrevisionen)

Serviceeftersyn – Momsområdet, Skatteministeriets Koncernrevision, 2016

Skattestyrelsens opgørelser af omfanget af verifikationsanmodninger og spon-

tane oplysninger til andre EU-lande, 2014- 2020.

Formålet med gennemgangen af dokumenterne har bl.a. været at undersøge, hvilke

krav EU-lovgivningen og national lovgivning stiller til indberetning og behandling af

virksomheders moms af EU-handel samt Skattestyrelsens opfølgning herpå. Endvi-

dere har formålet været at klarlægge styrelsens arbejde med at identificere risici,

planlægge indsatser og udføre kontrol med virksomheders indberetning af moms af

EU-handel.

Generelt om data

I beretningen indgår en række dataanalyser. Vi har i vores analyser brugt Skattesty-

relsens data for perioden 2014-2020 om alle danske momsregistrerede virksomhe-

ders EU-handel og alle afsluttede momskontroller.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

Metodisk tilgang |

Vi har anvendt følgende 4 datasæt som grundlag for vores dataanalyser:

EU-salg. Datasæt med danske virksomheders indberetninger af momsfrit EU-

salg på momsangivelsen og i VIES, dvs. deres salg til momsregistrerede virksom-

heder fra de øvrige EU-lande.

•

EU-køb. Datasæt med dels danske virksomheders indberetninger af EU-køb på

momsangivelsen, dels indberetninger i VIES af momsfrit EU-salg til danske virk-

somheder fra momsregistrerede virksomheder i de øvrige EU-lande.

•

Momskontroller. Datasæt med alle afsluttede momskontroller.

•

Fællesregistreringer. Datasæt, der indeholder alle virksomheder, som har været

fællesregistreret (for moms).

•

Data vedrørende EU-køb og EU-salg er trukket i april 2021. Data vedrørende moms-

kontroller er trukket i januar 2021. Data vedrørende fællesregistreringer er trukket i

juli 2021. De data, vi bruger til at beregne differencerne mellem virksomhedernes ind-

beretninger af EU-handel på momsangivelsen og i VIES, er dermed typisk trukket 1 år

eller mere efter, at Skattestyrelsen har gennemført momskontrollerne. Differencerne

findes dermed også, efter at Skattestyrelsen har gennemført sin kontrol.

I vores opgørelser af differencer har vi, medmindre vi præciserer noget andet, gene-

relt opgjort differencer mellem virksomhedernes indberetninger i momsangivelsens

rubrikker A og B vedrørende EU-køb og EU-salg set i forhold til indberetninger i VIES.

Betegnelsen danske virksomheder dækker i undersøgelsen over virksomheder, der

er momsregistreret i Danmark. Vi har opgjort antallet af momsregistrerede virksom-

heder som antallet af virksomheder med et SE-nr., der har været momsregistreret i

løbet af året. Vi anvender dermed samme opgørelsesmetode som Skattestyrelsen

med hensyn til opgørelsen af antal momsregistrerede virksomheder.

Virksomheder med CVR-nr. kan have flere virksomheder med SE-nr. under sig.

Generelt om sagsgennemgangen

Vi har udvalgt en række sager blandt Skattestyrelsens afsluttede momskontroller til

2 forskellige sagsgennemgange i kapitel 2 og 4. Vores sagsudvælgelse har i begge til-

fælde været strategisk og ikke repræsentativ i forhold til populationen af alle afslut-

tede momskontroller. Det har betydning for den måde, hvorpå vi bruger sagsgennem-

gangen i analysen. Vi bruger sagsgennemgangen som en kritisk test af Skattestyrel-

sens praksis og ikke til at opbygge generaliserbar viden om fx hele efterkontrollen.

Sagsgennemgangen kan dog give en indikation af styrelsens praksis i forhold til det,

vi har undersøgt i de 2 sagsgennemgange.

Vores udvælgelse af sager har været betinget af 3 kriterier, der skulle være opfyldt,

for at en sag kunne blive udvalgt. De 3 kriterier er for det første, at sagerne skulle dæk-

ke både sager om EU-køb og EU-salg, for det andet, at sagerne skulle dække hele pe-

rioden 2014-2020, og for det tredje differencernes størrelse. I den ene udvælgelse af

sager til sagsgennemgang har vi stillet minimumskrav til differencernes størrelse (ka-

pitel 4), og i begge udvælgelser af sager til gennemgang har vi sikret, at differencerne

fordeler sig i alle de beløbsintervaller, vi har defineret. Inden for hvert interval har vi

udvalgt sagerne tilfældigt. Formålet har været at udvælge sager, hvor det ville være

relevant for Skattestyrelsen at kontrollere differencerne.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

| Metodisk tilgang

I vores sagsgennemgang har vi brugt Skattestyrelsens skriftlige oplysninger om sty-

relsens praksis i en given momskontrol af en virksomhed med differencer mellem

momsangivelsen og VIES. Styrelsens skriftlige oplysninger i denne sammenhæng er

svar på en række spørgsmål, vi har stillet i forhold til de udvalgte afsluttede kontrol-

sager. Spørgsmålene handler bl.a. om, hvorvidt styrelsen har afstemt mellem speci-

fikke felter på momsangivelsen og VIES og i bekræftende fald, om styrelsen kan doku-

mentere det. Vi har også spurgt, om styrelsen har undersøgt eventuelle differencer

mellem momsangivelsen og VIES nærmere, herunder om styrelsen fx har udbedt sig

dokumentation fra virksomheden, og om styrelsen i bekræftende fald har kunnet do-

kumentere denne kontrolhandling over for os. Desuden har vi bedt om styrelsens

sagsmateriale for de udvalgte afsluttede momskontroller.

Skattestyrelsen har bemærket, at det, at styrelsen

ikke

kan dokumentere sin afstem-

ning af momsangivelsen med VIES i en given kontrolsag, ikke er ensbetydende med,

at styrelsen ikke har foretaget afstemningen. Rigsrevisionens udgangspunkt er, at af-

stemninger og anden sagsbehandling i momskontrollen bør være dokumenteret.

Vi beskriver i det følgende de metoder, data og øvrige materialer, som vi har brugt i

hvert enkelt kapitel.

Kapitel 2

Kapitel 2 handler om, hvorvidt Skattestyrelsen i tilstrækkelig grad har afdækket om-

fanget af momsrisici ved virksomheders EU-handel.

Indledningsvist har vi i kapitlet præsenteret Skattestyrelsens risikoregistre, navnlig

med henblik på at identificere den måde, som risici ved EU-handel og/eller differen-

cer mellem momsangivelsen og VIES optræder på, samt hvor væsentlige disse risici

er ifølge styrelsens vurdering.

Vi har i kapitlet overordnet undersøgt 2 ting. For det første har vi undersøgt omfanget

og forskellige typer af differencer ved EU-handel via dataanalyser. For det andet har

vi undersøgt Skattestyrelsens praksis i forhold til at afdække risikoen for tab af moms-

provenu ved EU-handel, idet vi har gennemgået udvalgte sager fra Skattestyrelsens

complianceundersøgelser.

Dataanalyser: Differencer ved EU-handel

Vi har undersøgt, om Skattestyrelsen systematisk har overvåget udviklingen i diffe-

rencer mellem momsangivelsen og VIES. Da Skattestyrelsen ikke selv har overvåget

differencerne systematisk og opgjort deres omfang, har vi opgjort de samlede diffe-

rencer for perioden 2014-2020, jf. figur 3 i kapitel 2.

Vi har anvendt datasættene med data for EU-køb og EU-salg til at beregne differen-

cer mellem momsangivelsen og VIES. Differencerne har vi beregnet pr. virksomhed

pr. år og særskilt for EU-køb og EU-salg. Differencerne har vi derudover beregnet for

hele året samlet, dvs. at vi har sammenholdt summen af årets indberetninger i moms-

angivelsen med summen af årets indberetninger i VIES.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

Metodisk tilgang |

Vi har i beregningerne af de samlede differencer mellem momsangivelsen og VIES

beregnet

bruttodifferencerne,

dvs. summen af de absolutte differencer for varer og

ydelser. I opgørelserne skelner vi således ikke mellem, om en virksomhed har indbe-

rettet mere på momsangivelsen end i VIES eller omvendt. Vi har anvendt denne me-

tode for at give det fulde overblik over differencerne, og fordi alle typer af differencer

udgør en potentiel risiko.

For EU-salg har vi beregnet differencen mellem en virksomheds indberetning af moms-

frit EU-salg i momsangivelsens rubrik B i forhold til den samme virksomheds indbe-

retning i VIES. Der bør ingen differencer være, jf. momsbekendtgørelsens § 84, stk. 4-

For EU-køb har vi beregnet differencen mellem en dansk virksomheds indberetnin-

ger af EU-køb i momsangivelsens rubrik A i forhold til udenlandske virksomheders

indberetninger af momsfrit EU-salg i VIES til den pågældende danske virksomhed.

Differencer mellem VIES og rubrikkerne A og B vedrører handelsværdier uden moms.

Risikoen for provenutab gælder som udgangspunkt for momsen af en given difference

uden legitim forklaring.

Legitime differencer

Differencer ved EU-køb kan opstå af flere årsager, hvoraf nogle er legitime, fx hvis virk-

somheden indgår i fællesregistrering eller har trekantshandel.

Da Skattestyrelsen ikke selv har beregnet betydningen af trekantshandel og fælles-

registreringer, har vi beregnet den. Vores beregninger viser overordnet, at trekants-

handel kan forklare ca. 2 % af differencerne i hele perioden 2014-2020, og at fælles-

registreringer i gennemsnit kan forklare ca. 10 % af differencerne pr. år.

Ved beregningen af trekantshandlers betydning for differencerne har vi medtaget

indberetninger i VIES om salg til Danmark via trekantshandel, dvs. handler, hvor den

danske virksomhed er den endelige modtager af varerne, og hvor den danske virksom-

hed derfor har pligt til at indberette EU-købet og angive momsen af købet. Modsat

fraregnes de danske virksomheders indberetninger i VIES om EU-salg via trekants-

handel, dvs. de handler, hvor den danske virksomhed er mellemhandler og altså ikke

den endelige modtager af varerne. I disse tilfælde er det den udenlandske virksom-

hed, som er den endelige modtager af varerne, og som derfor har pligt til at indbe-

rette EU-købet og angive momsen af købet.

Ved beregningen af fællesregistreringers betydning for differencerne har vi opgjort

differencerne samlet for de virksomheder, der er fællesregistreret sammen. Hvis 3

virksomheder har været fællesregistreret (1 afregnende og 2 ikke-afregnende), har vi

altså beregnet differencerne for disse virksomheder, som om de var én virksomhed.

Det betyder, at en positiv difference hos en af virksomhederne kan udligne en even-

tuel negativ difference hos en af de øvrige virksomheder. Denne situation kan fx op-

stå, hvis en udenlandsk virksomhed har indberettet et EU-salg til en af de ikke-afreg-

nende virksomheder, mens det er den afregnende virksomhed, der har angivet EU-

købet på momsangivelsen.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

| Metodisk tilgang

Særligt risikofyldte differencer ved EU-køb

Der er større risiko for tab af momsprovenu i Danmark ved EU-køb, hvis danske virk-

somheder har differencer, der skyldes, at de har indberettet mindre EU-køb på moms-

angivelsen, end de udenlandske virksomheder har indberettet i VIES om deres salg til

de pågældende danske virksomheder. Derfor har vi beregnet denne specifikke type

difference særskilt.

Vi har beregnet denne type difference pr. virksomhed pr. år. Differencerne har vi be-

regnet som summen af de negative differencer for varer og ydelser for de enkelte

virksomheder. Ved negative differencer forstås de differencer, der opstået, fordi en

dansk virksomhed har angivet mindre EU-køb på momsangivelsen, end de udenland-

ske virksomheder har indberettet i VIES om deres salg til den pågældende danske

virksomhed.

Vi har desuden opgjort den erhvervelsesmoms og ydelsesmoms, som virksomheder

med EU-køb har indberettet på momsangivelsen. Denne moms har vi sammenholdt

med de udenlandske virksomheders indberetninger i VIES om salg til de pågældende

danske virksomheder. Erhvervelsesmomsen og ydelsesmomsen kan dog ikke direkte

sammenholdes med oplysningerne i VIES om danske virksomheders EU-køb. Det

skyldes, at virksomhederne skal indberette momsen af EU-køb og af øvrigt udenrigs-

køb i de samme felter på momsangivelsen. Momsen af

alle

køb af varer i udlandet

skal således indberettes i feltet for erhvervelsesmoms, og momsen af

alle

køb af ydel-

ser i udlandet skal indberettes i feltet for ydelsesmoms. Se eventuelt bilag 2 med gen-

givelsen af momsangivelsens udformning. Det betyder, at vi i stedet har sammenholdt

summen af importgrundlaget og oplysningerne i VIES om danske virksomheders EU-

køb med indberetningerne i erhvervelsesmoms- og ydelsesmomsfelterne. Det er sam-

me metode, som Skattestyrelsen selv anvender.

Vi har beregnet, hvor meget de danske virksomheder har indberettet mindre end for-

ventet i erhvervelsesmoms og ydelsesmoms om året i hele perioden i forhold til op-

lysningerne i VIES og importgrundlaget om de danske virksomheders køb hos virk-

somheder i udlandet.

Fordi virksomhederne skal indberette momsen af EU-køb og af øvrigt udenrigskøb i

de samme felter på momsangivelsen, kan det ikke entydigt fastslås, om en eventuel

manglende indberetning af erhvervelsesmoms/ydelsesmoms mangler i forhold til im-

portgrundlaget eller i forhold til EU-køb.

Der findes ikke et importgrundlag, der viser de danske virksomheders køb af tjene-

steydelser uden for EU. Det bevirker, at vi kun har kunnet sammenholde den indbe-

rettede ydelsesmoms med informationer fra VIES, vel vidende at der også kan være

indberettet ydelsesmoms af tjenesteydelser uden for EU. Det betyder derfor også, at

de ca. 30 mia. kr. årligt, som vi har beregnet, at der mangler i forhold til summen af

importgrundlaget og VIES, kan være underestimeret.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

Metodisk tilgang |

Sagsgennemgang af 42 afsluttede momskontroller fra complianceundersøgelser

Vi har undersøgt, om Skattestyrelsen i tilstrækkeligt omfang har undersøgt risikoen

for tab af momsprovenu ved EU-handel. Herunder har vi undersøgt, om Skattestyrel-

sen systematisk har afstemt momsangivelsen med VIES, når styrelsen har gennem-

ført momskontrol i complianceundersøgelser. Vi har undersøgt risikoen for tab af

momsprovenu, fordi der er så mange og store differencer mellem momsangivelsen

og VIES.

Vi har undersøgt, om Skattestyrelsen selv systematisk har undersøgt risikoen for tab

af momsprovenu ved at foretage en sagsgennemgang af 42 afsluttede momskontrol-

ler fra 2 af styrelsens complianceundersøgelser fra 2017. Ifølge styrelsens retningslin-

jer skal styrelsen altid afstemme momsangivelsen med VIES, når en virksomhed har

EU-handel. Vi har udvalgt 21 sager fra complianceundersøgelsen af små og mellem-

store virksomheder og 21 sager fra complianceundersøgelsen af store selskaber.

De 42 valgte kontrolsager er

ikke

repræsentative for populationen, men udvalgt stra-

tegisk i forhold til differencer, der efter vores opfattelse er særligt risikofyldte på grund

af differencernes størrelse. Vores sagsgennemgang udgør dermed en kritisk test i for-

hold til Skattestyrelsens praksis for momskontroller i de 2 complianceundersøgelser

og foregiver ikke at sige noget generelt om complianceundersøgelserne. Resultaterne

giver dog en indikation af styrelsens praksis, der rækker ud over de 42 sager.

Vi har udvalgt virksomheder med EU-handel og med differencer mellem momsangi-

velsen og VIES, der efter vores opfattelse ville være relevante at undersøge nærmere

på grund af differencernes størrelse. Sagerne dækker både EU-køb og EU-salg. Vi har

valgt at opdele sagerne på køb og salg, idet der i begge tilfælde kan opstå differencer,

der kan være relevante at undersøge. Det betyder, at en virksomhed, hvor både køb

og salg er udvalgt, tæller som 2 sager. De 42 sager omfatter således 35 unikke virksom-

heder.

Konkret har vi anmodet Skattestyrelsen om at svare skriftligt på en række spørgs-

mål, fx om styrelsen har afstemt momsangivelsen med VIES i gennemførelsen af kon-

trollen, og om styrelsen har undersøgt differencerne i forhold til VIES i disse sager i

momskontrollen nærmere ved fx at bede virksomheden om dokumentation for ind-

berettede EU-salg. Vi har desuden bedt styrelsen om dokumentation for sine besva-

relser, ligesom vi har bedt om styrelsens sagsmateriale for hver enkelt kontrolsag.

Det er disse besvarelser og denne dokumentation, vores analyser af styrelsens prak-

sis i momskontrollen bygger på.

Kapitel 3

Kapitel 3 handler om, hvorvidt Skattestyrelsen har en tilstrækkelig indsats med at eta-

blere strukturelle løsninger, der understøtter, at virksomheder indberetter korrekt om

EU-handel.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

| Metodisk tilgang

Strukturelle løsninger tjener til at sikre løsninger, så hyppige fejl og svig elimineres el-

ler reduceres. Jo tidligere de strukturelle løsninger effektivt sættes ind i kæden fra

indberetning til konstaterede differencer og efterkontrol, jo mindre er behovet for ef-

terkontrol, der er den mest resursetunge måde at sikre regelefterlevelse på. Det af-

gørende i kapitlet er derfor at konstatere, om Skattestyrelsen har en indsats med at

etablere strukturelle løsninger, og hvor i kæden indsatsen sætter ind. Vi har undersøgt

indsatser, der alle har til formål at nedbringe omfanget af differencer mellem moms-

angivelsen og VIES eller sikre korrekte indberetninger af EU-handel.

Vi har i kapitlet overordnet undersøgt 3 ting, der falder på 3 forskellige tidspunkter

fra indberetningstidspunktet til nogen tid efter fristen for momsangivelse og indbe-

retning i VIES.

Digitale løsninger – i forbindelse med indberetning

For det første har vi undersøgt, om Skattestyrelsen har 2 typer af digitale løsninger i

forhold til tidspunktet for indberetninger, nemlig inddatakontroller og sikring af, at

momsangivelsens udformning reducerer differencer og understøtter en korrekt ind-

beretning af EU-handel. Dette har vi undersøgt på baggrund af en gennemgang af sty-

relsens interne arbejdspapirer.

Rykkere – ved udløbet af en indberetningsperiode

For det andet har vi undersøgt Skattestyrelsens rykkerprocedurer i forhold til formå-

let om at reducere differencer, dvs. i praksis i forhold til tidspunktet, hvor en indberet-

ningsperiode udløber. Dette har vi undersøgt på baggrund af en gennemgang af sty-

relsens interne arbejdspapirer.

Opfølgning – ved fortsatte differencer

For det tredje har vi undersøgt, om Skattestyrelsen systematisk har understøttet, at

virksomheder har efterlevet lovgivningens krav om korrekte indberetninger af EU-

salg. Her har vi undersøgt, om styrelsen har fulgt op på, om virksomheder har indbe-

rettet EU-salg korrekt, dvs. i praksis har vi undersøgt, om styrelsen har fulgt op på

det, hvis en virksomhed har differencer mellem momsangivelsen og VIES.

Vi har konkret undersøgt, om Skattestyrelsen har udnyttet hjemlen i en skærpet lov-

givning fra 2020 i forhold til indberetninger af momsfrit EU-salg.

Vi har desuden for perioden 2014-2020 opgjort omfanget af differencer ved EU-salg

med fokus på de salgsdifferencer, som er mest risikofyldte, nemlig de tilfælde, hvor

en dansk virksomhed har indberettet mere momsfrit EU-salg i momsangivelsens ru-

brik B end i VIES. Momslovens § 54, stk. 1, stiller krav til virksomheder om at indberette

momsfrit EU-salg i VIES, og momsbekendtgørelsens § 84, stk. 4-5, stiller krav til virk-

somheder om at sikre, at deres indberetninger om momsfrit EU-salg på momsangi-

velsen og i VIES stemmer overens. Vi har undersøgt, om Skattestyrelsen har indsat-

ser, der understøtter, at virksomhederne har levet op til disse krav.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

Metodisk tilgang |

Vi har for hele perioden 2014-2020 undersøgt omfanget af virksomheder med de

særligt risikofyldte differencer ved EU-salg, dvs. de tilfælde, hvor en dansk virksom-

hed har indberettet mere momsfrit EU-salg på momsangivelsen end i VIES. Differen-

cerne har vi beregnet som summen af de positive differencer for varer og ydelser for

de enkelte virksomheder. Ved positive differencer forstås de differencer, der er op-

stået, fordi en dansk virksomhed har angivet mere EU-salg for varer og/eller ydelser i

momsangivelsens rubrik B end i VIES. Differencerne er opgjort samlet for varer og

ydelser og pr. virksomhed pr. år, dvs. samme virksomhed kan tælle med flere gange,

men kun én gang pr. år for henholdsvis EU-køb og EU-salg.

Kapitel 4

Kapitel 4 handler om, hvorvidt Skattestyrelsen har en tilstrækkelig efterkontrol.

Overordnet har vi undersøgt 2 ting, nemlig for det første, om Skattestyrelsen i tilstræk-

kelig grad har afstemt momsangivelsen med VIES i efterkontrollen af EU-handel, og

for det andet, om styrelsen har retningslinjer, der i tilstrækkelig grad sikrer, at styrel-

sen afstemmer momsangivelsen med VIES i efterkontrollen.

Omfanget af momskontroller af EU-handel og praksis for afstemninger mellem

momsangivelsen og VIES

Vores undersøgelse af, om Skattestyrelsen i tilstrækkelig grad har afstemt momsan-

givelsen med VIES, hviler på såvel dataanalyser som på sagsgennemgang af styrel-

sens praksis.

Dataanalyser: Vi har undersøgt, hvor stor en andel af virksomhederne med EU-

handel Skattestyrelsen har kontrolleret for moms.

•

Sagsgennemgang: Vi har undersøgt, om Skattestyrelsen har afstemt virksomhe-

dens momsangivelser med VIES, hvis styrelsen har udtaget virksomheden til

momskontrol.

•

Dataanalyser: Kontroltrykket med EU-handel

Skattestyrelsen har ikke data, der viser, om styrelsen har kontrolleret virksomhederne

for moms af EU-handel, men kun om virksomhederne er blevet momskontrolleret, uan-

set om det er for indenrigshandel, EU-handel, øvrig udenrigshandel eller flere af disse.

Styrelsen har heller ikke data for, i hvor mange af de gennemførte momskontroller

styrelsen har afstemt momsangivelsen med VIES. Vi har foretaget 2 dataanalyser i

kapitlet.

I den første dataanalyse har vi opgjort andelen af virksomheder med EU-handel, som

Skattestyrelsen har kontrolleret for moms pr.

indkomstår.

Først har vi udsøgt alle de

virksomheder, der selv har indberettet EU-handel vedrørende et givent indkomstår

på momsangivelsen eller i VIES, eller hvor én eller flere virksomheder fra de øvrige

EU-lande har indberettet i VIES, at de har solgt varer eller ydelser til danske virksom-

heder. Herefter har vi opgjort kontroltrykket for EU-handel, dvs. vi har opgjort, hvor

stor en andel af disse virksomheder med EU-handel styrelsen har kontrolleret for

moms vedrørende det pågældende indkomstår. Det er dermed underordnet, i hvilket

år en indberetning eller en momskontrol er påbegyndt eller afsluttet, fordi vi sammen-

holder indberetninger og momskontroller vedrørende givne indkomstår.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

| Metodisk tilgang

Vores opgørelse af kontroltrykket har vi baseret på Skattestyrelsens data, der viser

resultatet af alle gennemførte momskontroller i perioden 2014-2020. Vi har dog valgt

ikke at medtage indkomståret 2020 i beregningen, da hovedparten af momskontrol-

len vedrørende indkomståret 2020 gennemføres i 2021 eller senere. Vi har opgjort kon-

troltrykket som et gennemsnit pr. indkomstår baseret på kontroltrykket for den sam-

lede periode. I praksis vil det være sådan, at styrelsen over tid har lavet flere moms-

kontroller af indkomstår, der ligger nogle år tilbage i forhold til det eller de netop for-

gangne indkomstår.

Vi har frasorteret de kontroller, Skattestyrelsen har udført på baggrund af verifika-

tionsanmodninger fra udlandet. Disse kontroller har som udgangspunkt ikke til formål

at kontrollere den danske virksomhed, men har til formål at understøtte den udenland-

ske skattemyndigheds momskontrol. Ved at frasortere verifikationsanmodningerne

bruger vi samme opgørelsesmetode, som styrelsen selv anvender til at opgøre omfan-

get af momskontroller.

Vores opgørelse af kontroltrykket viser, at Skattestyrelsen i gennemsnit pr. indkomst-

år har kontrolleret ca. 3 % af virksomhederne med

EU-handel

for moms. Dermed er

der ca. 97 % af virksomhederne, som styrelsen ikke har momskontrolleret. Kontrol-

trykket er omtrent på samme niveau for EU-køb og EU-salg.

I den anden dataanalyse i kapitlet har vi opgjort, i hvor høj grad Skattestyrelsen har

momskontrolleret virksomheder

med differencer

mellem momsangivelsen og VIES.

Denne analyse tjener til at kvalificere opgørelsen af det gennemsnitlige kontroltryk

pr. indkomstår. Analysens primære formål er at belyse omfanget af virksomheder

med differencer, som styrelsen

ikke

har kontrolleret for moms. Vi har i beretningen

opgjort dette omfang samlet for hele perioden 2014-2019, men analysen bag har vi

foretaget pr. indkomstår.

I analysen har vi først opdelt virksomhederne i 5 intervaller ud fra differencernes stør-

relse pr. indkomstår. Herefter har vi opgjort, om Skattestyrelsen har momskontrolle-

ret virksomhederne vedrørende de enkelte indkomstår. Vi har opdelt differencerne

på henholdsvis EU-køb og EU-salg. Da vi har opgjort differencerne pr. virksomhed pr.

år, betyder det, at samme virksomhed kan tælle med flere gange, men kun én gang

pr. år for henholdsvis EU-køb og EU-salg. Vi har ikke skelnet mellem, om virksomheder-

ne har angivet mere eller mindre på momsangivelsen end i VIES, dvs. vi har opgjort

bruttodifferencerne, fordi vi som udgangspunkt lægger til grund, at der er en risiko

ved alle typer differencer.

Sagsgennemgang af 71 afsluttede momskontroller af virksomheder med differen-

cer

Vi har undersøgt, om Skattestyrelsen i tilstrækkelig grad har afstemt momsangivel-

sen med VIES i efterkontrollen af EU-handel. Vi har konkret undersøgt, om styrelsen i

praksis har brugt VIES i efterkontrollen. Til det formål har vi udvalgt 71 afsluttede kon-

trolsager, uanset hvilket kontrolprojekt sagerne stammer fra.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

Metodisk tilgang |

Vi har udvalgt sager, der alle har differencer mellem momsangivelsen og VIES af en vis

størrelse, nemlig mindst 1 mio. kr. for EU-købssager og mindst ¼ mio. kr. for EU-salgs-

sager. Sagerne dækker tilsammen perioden 2014-2020, og vi har udvalgt sager i for-

hold til EU-køb og EU-salg i forholdet 1:2, fordi der er flere differencer relateret til EU-

køb end til EU-salg.

For sagerne om EU-køb har vi skærpet vores kriterier for sagsudvælgelse med 2 yder-

ligere krav. Vi har kun udtaget sager:

hvor den danske virksomhed har indberettet mindre på momsangivelsen (i rubrik

A), end de udenlandske virksomheder har indberettet til VIES om deres salg til den

pågældende danske virksomhed

•

hvor den danske virksomheds angivelse af erhvervelsesmoms på momsangivel-

sen er mindre end forventet i forhold til indberetningerne til VIES.

•

Denne type difference, hvor en dansk virksomhed har indberettet mindre på moms-

angivelsen, end udlandet har indberettet i VIES, udgør efter vores opfattelse den stør-

ste risiko på EU-købsområdet. Vi har dermed udvalgt sagerne strategisk, så de udgør

en kritisk test af Skattestyrelsens praksis i momskontrollen, dvs. vi undersøger, om

styrelsen sørger for at afstemme momsangivelsen med VIES i det, der ifølge Rigsrevi-

sionen er relevante og oplagte tilfælde.

Fordi vores sagsudvælgelse er strategisk og ikke repræsentativ, kan vi ikke opskalere

til hele efterkontrollen og udtale os generelt om efterkontrollen. Men gennemgangen

af de 71 afsluttede momskontroller giver en indikation af Skattestyrelsens praksis i

efterkontrollen af virksomheder med differencer mellem momsangivelsen og VIES.

Fordi vi ikke har udtaget en repræsentativ stikprøve, kan vi

ikke

gange det samlede

kontroltryk på 3 % (virksomheder med EU-handel, som Skattestyrelsen har moms-

kontrolleret) med andelen af sager blandt de 71 kontrolsager, hvor Skattestyrelsen

har afstemt momsangivelsen med VIES, dvs. de 7 %.

Vores konkrete sagsudvælgelse af de 71 afsluttede momskontroller

Sagerne vedrørende EU-køb (46 sager) har vi udvalgt, så de dækker perioden 2014-

2020:

I alt 5 sager med differencer større end 1 mia. kr. (dog ingen differencer større end

1 mia. kr. i 2020).

•

2 sager pr. år med differencer mellem 100 mio. kr. og 1 mia. kr., dvs. i alt 14 sager.

•

2 sager pr. år med differencer mellem 10 mio. kr. og 100 mio. kr., dvs. i alt 14 sager.

•

2 sager pr. år med differencer mellem 1 mio. kr. og 10 mio. kr., dvs. i alt 14 sager.

•

1 sag fra 2015 udgik, da der var tale om en verifikationsanmodning.

Sager vedrørende EU-salg (25 sager) har vi udvalgt, så de dækker perioden 2014-

2020. Vi har i alt udvalgt:

•

4 sager med differencer over 1 mia. kr.

5 sager med differencer mellem 100 mio. kr. og 1 mia. kr.

4 sager med differencer mellem 10 mio. kr. og 100 mio. kr.

6 sager med differencer mellem 1 mio. kr. og 10 mio. kr.

6 sager med differencer mellem 250.000 kr. og 1 mio. kr.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

| Metodisk tilgang

Retningslinjer for afstemning af momsangivelsen med VIES

Vi har undersøgt, om Skattestyrelsen har retningslinjer, der i tilstrækkelig grad sikrer,

at styrelsen afstemmer momsangivelsen med VIES i efterkontrollen.

Det, vi mere konkret har undersøgt, er, om Skattestyrelsen har retningslinjer og på

hvilket niveau. Det gælder såvel organisatorisk som med hensyn til detaljer, fx i for-

hold til beskrivelser af, i hvilke situationer en medarbejder kan eller skal afstemme

momsangivelsen med VIES, og i forhold til, hvor konkrete retningslinjerne er med hen-

syn til den tekniske beskrivelse af afstemningen mellem momsangivelsen og VIES.

Da Skattestyrelsen ikke har generelle retningslinjer for afstemningen af momsangivel-

sen med VIES, dvs. på tværs af alle kontrolprojekter, og heller ikke har en bestemt en-

hed eller et bestemt kontrolprojekt målrettet differencer, har vi bedt styrelsen udpege

de kontrolprojekter, hvor afstemningen har relevans. Styrelsen har udpeget 16 kon-

trolprojekter, som styrelsen finder særligt relevante at undersøge i forhold til afstem-

ning mellem momsangivelsen og VIES.

Vi har gennemgået en bred vifte af dokumenter fra disse 16 kontrolprojekter, bl.a. pro-

jektbeskrivelser, drejebøger, revisionsplaner, del- og slutevalueringer, udsøgningskri-

terier for sager til momskontrol og visiteringsskemaer.

Eksempler på Skattestyrelsens kontrolsager, hvor styrelsen har fundet

fejl og svig

Vi har i beretningen bragt eksempler på kontrolsager, hvor Skattestyrelsen har fun-

det fejl eller svig, og hvor sagerne har ført til, at styrelsen har opkrævet en virksom-

hed for den manglende momsangivelse og momsindbetaling. I alle de eksempler, vi

bringer, har der været store differencer mellem momsangivelsen og VIES.

Vi har udvalgt sagerne, fordi kontrollen er udført i projekter og i det særlige fagområ-

de Særlig Kontrol, der har fokus på svig i forbindelse med EU-handel, og fordi moms-

kontrollen har medført store reguleringer. Sagerne er således ikke udtryk for de typi-

ske fejl, som Skattestyrelsen finder i momskontrollen.

Vi har bragt eksemplerne af 2 årsager. For det første illustrerer eksemplerne nogle af

de risici, der er forbundet med de mange og store differencer, som ikke er kontrolle-

ret/undersøgt. For det andet viser eksemplerne, at de risici for tab af momsprovenu,

som er med til at begrunde væsentligheden af undersøgelsen, ikke kun er teoretiske

risici, men reelle risici.

Kvalitetssikring

Denne undersøgelse er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssik-

ring, som omfatter høring hos den reviderede samt ledelsesbehandling og sparring

på forskellige tidspunkter i undersøgelsesforløbet med chefer og medarbejdere i

Rigsrevisionen med relevante kompetencer.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. Stan-

darderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisionen, for

at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grundlæggende

revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI 100-999).

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

Indberetning af EU-handel på momsangivelsen og i VIES |

Bilag 2. Indberetning af EU-handel på momsangivelsen

og i VIES

Figur a viser et skærmbillede af momsangivelsen. Heraf fremgår de felter, hvor virk-

somheder med EU-handel skal indberette værdierne (uden moms) af deres EU-køb

og EU-salg for en indberetningsperiode samt den tilhørende moms af EU-køb (erhver-

velsesmoms/ydelsesmoms) og det rette fradrag.

Figur a

Momsangivelsen

I det første markerede felt skal virksomheden indberette

moms af varer købt i EU

og i lande uden for EU.

I det andet markerede felt skal virksomheden indberette

moms af køb af ydelser i andre lande med omvendt betalingspligt,

uanset om

virksomheden har købt hos en virksomhed fra EU eller et land uden for EU. Det øver-

ste ikke-markerede felt er til indberetning af den salgsmoms, som en virksomhed

skal pålægge sine salg i Danmark og oplyse Skattestyrelsen om her.

Her skal virksomheden indberette den moms af

EU-køb, som virksomheden (helt eller delvis) har

fradrag

for – sammen med al anden købsmoms,

herunder af køb i Danmark.

I disse markerede felter skal virksom-

heden indberette

handelsværdier

(uden moms) af EU-køb (A)

EU-

salg (B),

fordelt på varer og ydelser

samt de trekantshandler (A/B), virk-

somheden har haft.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skattestyrelsen.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

| Indberetning af EU-handel på momsangivelsen og i VIES

Figur b viser et skærmbillede af VIES, hvor virksomheder med EU-salg skal indberet-

te bl.a. salgsværdien (uden moms) og momsnummer på køber i andet EU-land for en

indberetningsperiode.

Figur b

VIES

I felterne

Varer, Tjenesteydelser

Trekants-

handel

skal virksomheder med EU-salg oplyse

den samlede værdi af deres EU-salg (uden

moms) fordelt pr. virksomhed, de har solgt til i

andre EU-lande (udenlandsk momsnummer).

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skattestyrelsen.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

Typer af fejl og svig med moms af EU-handel |

Bilag 3. Typer af fejl og svig med moms af EU-handel

Der er risiko for flere typer af fejl og svig med EU-handel. Der kan forekomme svig og

tab af momsprovenu, uden at der er differencer mellem momsangivelsen og VIES. I

bilaget her fokuserer vi på de typer af fejl og svig ved EU-handel, hvor der er differen-

cer mellem momsangivelsen og VIES.

Der kan både forekomme fejl og svig, der skyldes en enkeltstående virksomhed eller

mere organiserede former for svig. Vi gennemgår eksempler på begge dele i forenk-

let form i dette bilag.

Vi henviser til bilag 2, der viser et skærmbillede af momsangivelsen og VIES og de fel-

ter, virksomheder med EU-handel skal udfylde for hver indberetningsperiode.

Ud over at indberetninger om EU-handel helt kan mangle i både momsangivelsen og

VIES, er der grundlæggende 4 typer af differencer, der kan opstå mellem indberetnin-

ger på momsangivelsen om EU-køb eller EU-salg og indberetningerne i VIES.

Differencer ved EU-salg opstår, hvis en dansk virksomheds indberetninger på moms-

angivelsen (i rubrik B) om momsfrit EU-salg afviger fra det, som den samme virksom-

hed selv har indberettet til VIES om sine EU-salg.

Differencer ved EU-køb opstår, hvis en dansk virksomheds indberetninger på moms-

angivelsen (i rubrik A) om EU-køb afviger fra det, som udenlandske virksomheder har

indberettet i VIES om deres salg til den pågældende danske virksomhed.

Ved EU-køb af varer kan differencerne også opgøres som de indberetninger i moms-

angivelsens felter for erhvervelsesmoms og ydelsesmoms, der

ikke

stemmer med

udenlandske virksomheders indberetninger om deres salg til de pågældende danske

virksomheder. Momsen skal som udgangspunkt udgøre 25 % af summen af import-

grundlaget og de udenlandske virksomheders indberetninger i VIES.

Ved afvigende eller manglende indberetninger om EU-handel på momsangivelsen i

forhold til VIES opstår differencer, der kan indikere fejl eller svig. Tabel A viser de 4

overordnede typer af differencer.

Tabel A

4 typer af differencer mellem momsangivelsen og VIES

EU-køb

Indberetninger om EU-køb på momsangivelsen

(rubrik A, erhvervelsesmoms/ydelsesmoms, fradrag)

er større end i VIES.

Indberetninger om EU-køb på momsangivelsen

(rubrik A, erhvervelsesmoms/ydelsesmoms, fradrag)

er mindre end i VIES.

Kilde:

Rigsrevisionens på baggrund af oplysninger fra Skattestyrelsen.

EU-salg

Indberetninger om momsfrit EU-salg på momsangivelsen

(rubrik B) er større end i VIES.

Indberetninger om momsfrit EU-salg på momsangivelsen

(rubrik B) er mindre end i VIES.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

| Typer af fejl og svig med moms af EU-handel

Alle differencer kan indebære risiko for svig eller fejl med provenutab. Vi har marke-

ret de 2 felter med umiddelbart størst risiko for momstab i Danmark eller andre EU-

lande. For det første gælder det risikoen, der opstår, hvis en dansk virksomhed har

indberettet mere momsfrit EU-salg på momsangivelsen (i rubrik B) end i VIES. For

det andet gælder det risikoen, der opstår, hvis en dansk virksomhed har indberettet

mindre EU-køb på momsangivelsen (i rubrik A, erhvervelsesmoms/ydelsesmoms,

fradrag) end udenlandske virksomheder har indberettet til VIES om salg til den på-

gældende danske virksomhed.

Risici ved EU-salg

En grundlæggende forskel på EU-salg og indenrigssalg er, at indenrigssalg er moms-

pligtige, mens EU-salg som hovedregel sker momsfrit. Det betyder, at sælger ved et

indenrigssalg skal opkræve salgsmoms hos køber, indberette salgsmomsen på moms-

angivelsen i feltet for salgsmoms og dermed afregne salgsmomsen til Skattestyrel-

sen. Ved EU-salg skal sælger derimod blot indberette EU-salg, dvs. oplyse salgsvær-

dien (uden moms) på momsangivelsen i rubrik B og i VIES og

ikke

afregne noget til

Skattestyrelsen.

Der kan opstå risiko for, at staten mister momsprovenu, hvis en dansk virksomhed

med et salg i Danmark indberetter salget som et EU-salg. I praksis kan det ske, hvis

virksomheden indberetter det momspligtige indenrigssalg som et momsfrit EU-salg,

dvs. hvis virksomheden indberetter salget i momsangivelsens rubrik B i stedet for at

indberette det i feltet for salgsmoms på momsangivelsen. Staten mister momsprove-

nu, hvis virksomheden ikke har indberettet og afregnet salgsmoms af indenrigssalg til

Skattestyrelsen.

Da der er tale om et indenrigssalg, vil virksomheden formentlig ikke indberette det i

VIES. Når en virksomhed indberetter et momsfrit EU-salg på momsangivelsen, men

ikke i VIES, opstår en difference, som Skattestyrelsen kan undersøge nærmere. Hvis

en virksomhed derimod indberetter et indenrigssalg som et momsfrit EU-salg både i

VIES og på momsangivelsen, opstår der ikke differencer, men det kræver, at virksom-

heden i VIES indberetter fiktive EU-salg til specifikke momsnumre hos fiktive købere

i udlandet. Det er derfor mindre sandsynligt, at virksomheder ved en fejl indberetter

indenrigssalg som EU-salg i VIES.

Figur A gengiver i skematisk form de rigtige og nogle af de forkerte måder at indbe-

rette indenrigssalg og EU-salg på. Nogle af de forkerte måder indebærer risiko for

provenutab i Danmark eller i andre EU-lande.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

Typer af fejl og svig med moms af EU-handel |

Figur A

Dansk virksomheds salg i Danmark: rigtig og forkert indberetning på momsangivelsen

Har virksomheden indberettet indenrigssalg

som momspligtigt indenrigssalg i feltet

”salgsmoms” på momsangivelsen?

Nej

•

Virksomheden har ved en fejl

eller med forsæt indberettet

indenrigssalg som momsfrit

EU-salg på momsangivelsen.

•

Virksomheden har slet ikke

indberettet indenrigssalg.

Staten har mistet momsprovenu, der

svarer til den salgsmoms, som

virksomheden skulle have indberettet

på momsangivelsen af indenrigssalg.

Dansk virksomheds EU-salg: rigtig og forkert indberetning på momsangivelsen og i VIES

Ad 1 og 3: Virksomheden lever ikke op

til momslovens krav om korrekt

indberetning af EU-salg i VIES.

Skattemyndighederne i udlandet

mangler informationer om EU-salg fra

den danske virksomhed. Det kan

indebære risiko for efterfølgende

udeholdt omsætning i udlandet.

Ad 2 og 3: Virksomheden lever ikke op

til momsbekendtgørelsens krav om

korrekte og ens indberetninger i de 2

indberetningssystemer. Manglende

indberetning på momsangivelsen kan

også indikere, at virksomheden indgår

i momssvig med udlandet, hvis der fx

er tale om fiktive indberetninger om

EU-salg i VIES.

Har virksomheden indberettet EU-salg

som momsfrit EU-salg i momsangivelsens

rubrik B og i VIES?

Nej

Virksomheden har ved en fejl

eller med forsæt indberettet

EU-salg på momsangivelsen,

men ikke i VIES.

2. Virksomheden har ved en fejl

eller med forsæt kun indbe-

rettet EU-salg i VIES.

3. Virksomheden har slet ikke

indberettet EU-salg nogen

steder.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skattestyrelsen

Manglende indberetninger af EU-salg i VIES, uanset om virksomheden har indberet-

tet EU-salget på momsangivelsen, kan skyldes, at virksomheden har til hensigt, at

den udenlandske virksomhed ikke skal indberette købet og momsen heraf i sit land. I

så fald er det skattemyndighederne i udlandet, der mangler oplysninger om det EU-

køb, som virksomheden i udlandet har foretaget hos den danske virksomhed. Den

danske og den udenlandske virksomhed kan i øvrigt have samme ejerkreds, og der-

med handler virksomheden med sig selv.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

| Typer af fejl og svig med moms af EU-handel

Risici ved EU-køb

En grundlæggende forskel på EU-køb og indenrigskøb er, at køber ved indenrigskøb

har betalt den salgsmoms, som sælger har opkrævet hos køber på regningen. For at

få den moms retur er køber nødt til at indberette købsmomsen på momsangivelsen.

Ved EU-køb betaler køber derimod

ikke

moms til sælger, fordi hovedreglen er, at EU-

salg sker momsfrit. Derfor har køber ved EU-køb ikke samme behov for at indberette

EU-køb på momsangivelsen, for køber har ikke skullet betale moms til sælger. Men

der kan både ske indberetningsfejl og svig med risiko for, at staten mister momspro-

venu.

Der kan groft sagt opstå risiko for tabt momsprovenu ved EU-køb på 2 måder. Fælles

for de 2 typer risici er, at en dansk virksomhed ved en fejl eller med forsæt ikke har ind-

berettet sit EU-køb korrekt på momsangivelsen. Der vil derfor typisk være differen-

cer mellem momsangivelsen og VIES, som Skattestyrelsen kan undersøge nærmere.

Den ene type fejl eller svig ved EU-køb sker, ved at virksomheden laver fejl eller be-

går svig i indberetningen af erhvervelsesmoms og fradrag. Der er 2 varianter af den-

ne type.

•

En virksomhed kan have indberettet EU-køb af varer eller ydelser, som om de var

købt i Danmark. Dvs. at virksomheden har indberettet fradraget for købet (købs-

moms), men ikke erhvervelsesmomsen/ydelsesmomsen, som ellers ville have ud-

lignet fradraget. Provenutabet ved denne type fejl eller svig svarer til det beløb,

virksomheden har indberettet som købsmoms.

En virksomhed med

delvis

fradragsret for EU-køb kan have indberettet fuldt fra-

drag for sine EU-køb (købsmoms),

eller

virksomheden kan have undladt at indbe-

rette både erhvervelsesmomsen/ydelsesmomsen og fradraget. Provenutabet

svarer i begge tilfælde til det beløb, der udgør forskellen mellem det fulde fradrag

og den reelle fradragsret, virksomheden har. Hvis virksomhedens fradragsret re-

elt er fx 25 % af EU-købene, udgør provenutabet altså 75 % af momsbeløbet.

•

Figur B gengiver i skematisk form den rigtige og nogle forkerte måder at indberette

EU-køb på samt relaterede risici for tab af momsprovenu.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

Typer af fejl og svig med moms af EU-handel |

Figur B

Dansk virksomheds EU-køb: rigtig og forkert indberetning på momsangivelsen

Har virksomheden indberettet EU-køb

på momsangivelsen med:

•

købsværdi (uden moms) i rubrik A?

•

moms af EU-køb i feltet for

erhvervelsesmoms/ydelsesmoms?

•

rette fradrag i feltet for købsmoms?

Nej

Virksomheden har indberettet fra-

drag, men ikke købsværdien eller

erhvervelsesmoms/ydelsesmoms.

2. Virksomheden har indberettet

fuldt fradrag, skønt virksomheden

kun har delvis fradragsret.

3. En virksomhed med delvis fra-

dragsret har hverken indberettet

købsværdi, erhvervelsesmoms/

ydelsesmoms eller rette fradrag.

Ad 1: Staten har mistet momsprovenu,

der svarer til det indberettede fradrag

i feltet for købsmoms.

Ad 2 og 3: Staten har mistet moms-

provenu, der svarer til forskellen mel-

lem den delvise og fulde fradragsret.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skattestyrelsen

Boks A viser et eksempel på kontrol, som Skattestyrelsen har foretaget af en virksom-

hed, der havde taget fradraget for EU-køb, men ikke indberettet momsen af sine EU-

køb i feltet for erhvervelsesmoms.

Boks A

Manglende indberetning af moms af EU-køb

En virksomhed havde i en periode på et år indberettet ca. 17 mio. kr. i salgsmoms og ca.

17 mio. kr. i købsmoms. Indberetningerne var i sig selv ikke bemærkelsesværdige. En

momskontrol af virksomheden viste imidlertid, at virksomheden i samme periode havde

importeret varer for ca. 69 mio. kr., uden at virksomheden havde indberettet erhvervel-

sesmoms af sine EU-køb eller handelsværdi i rubrik A. Virksomheden havde således

indberettet fradrag for købsmoms, uden at erhvervelsesmomsen var indberettet.

Skattestyrelsen opgjorde den samlede momsunddragelse til ca. 18 mio. kr.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af en afsluttet kontrolsag.

Den anden grundlæggende type fejl eller svig ved EU-køb sker via udeholdt omsæt-

ning, der finder sted efter EU-købet. I de tilfælde mangler virksomheden typisk at ind-

berette købsværdien (uden moms) i rubrik A og erhvervelsesmomsen. Når Skatte-

styrelsen mangler viden om EU-købet, har styrelsen sværere ved at opdage, at der

mangler salgsmoms, hvis virksomheden efterfølgende har videresolgt varerne i Dan-

mark uden at indberette salgsmomsen, dvs. har udeholdt omsætning.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

| Typer af fejl og svig med moms af EU-handel

Risikoen for tab af momsprovenu ved EU-køb kan fx bestå i én af de følgende 3 vari-

anter af udeholdt omsætning:

•

En virksomhed kan have foretaget EU-køb og videresolgt varerne i Danmark med

moms uden at indberette hverken EU-købet eller salget af varerne på momsangi-

velsen. Provenutabet vil i dette tilfælde svare til det beløb, som virksomheden skul-

le have indberettet som salgsmoms.

En virksomhed kan have foretaget EU-køb og videresolgt varerne i Danmark uden

moms, dvs. sort/uden regning og uden at indberette EU-købet eller salget af varer-

ne på momsangivelsen. Ved at sælge varerne sort opnår virksomheden en konkur-

rencefordel i forhold til regelefterlevende virksomheder. Provenutabet vil i dette

tilfælde svare til det beløb, som virksomheden skulle have pålagt salgsprisen og

indberettet som salgsmoms.

En virksomhed kan have foretaget EU-køb og videresolgt varerne i Danmark til

indkøbspris (inkl. moms) uden at indberette EU-købet eller salget af varerne på

momsangivelsen. I dette tilfælde er det den virksomhed i Danmark, der efterføl-

gende køber varerne i Danmark, der opnår en fordel ved at købe varerne til ind-

købspris og samtidig fratrække købsmoms af salget. Denne virksomhed opnår

derved en konkurrencefordel. Provenutabet svarer til det beløb, som virksomhe-

den med EU-købet ikke har indberettet som salgsmoms, men som den anden

danske virksomhed har indberettet som købsmoms og derfor har fået fradrag for.

I sådanne tilfælde er momsunddragelsen sket i forening mellem køber og sælger.

•

Figur C gengiver i skematisk form den rigtige og nogle forkerte måder at indberette

EU-køb og efterfølgende videresalg i Danmark på samt relaterede risici for tab af

momsprovenu.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

Typer af fejl og svig med moms af EU-handel |

Figur C

Dansk virksomheds EU-køb og efterfølgende videresalg i Danmark: rigtig og forkert indberet-

ning på momsangivelsen

Har virksomheden indberettet EU-køb på

momsangivelsen med:

•

købsværdi (uden moms) i rubrik A?

•

moms af EU-køb i feltet for

erhvervelsesmoms/ydelsesmoms?

•

rette fradrag i feltet for købsmoms?

Har virksomheden indberettet momspligtige

videresalg i Danmark på momsangivelsen

med rette salgsmoms?

Nej

•

Virksomheden har hverken

indberettet EU-køb eller videresalg

i Danmark på momsangivelsen.

Staten har mistet momsprovenu, der

svarer til den salgsmoms, som virk-

somheden skulle have indberettet.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skattestyrelsen

Organiseret momssvig

Organiseret momssvig kan antage mange former og omfatte forskellige typer af svig.

Skattestyrelsen har i et notat til Skatteudvalget i 2018 beskrevet organiseret moms-

svig i EU i form af såkaldt

missing trader intra-community fraud

(MTIC-svig). MTIC-

svig karakteriserer bl.a. ofte momskarruseller.

Ifølge Skattestyrelsens notat opstår MTIC-svig, når en virksomhed momsfrit køber

varer eller tjenesteydelser fra et andet medlemsland i EU og opkræver moms ved vi-

deresalg, men ikke indbetaler denne moms til skattemyndighederne. Da køberen fra-

drager momsen som købsmoms, taber EU-landene momsprovenu. Varerne kan sæl-

ges videre nationalt for at ende hos en slutforbruger, hvor der opkræves moms, eller

varerne kan sælges momsfrit tilbage til en virksomhed i et andet medlemsland, hvor

svigen kan gentages. Denne form for momssvig kan medføre differencer mellem

momsangivelsen og VIES, men der behøver ikke at opstå differencer, hvis virksom-

heden indberetter korrekt, men blot ikke betaler den indberettede salgsmoms ved

videresalg.

Forskellen på risikoen for udeholdt omsætning i kølvandet på ikke-indberettede EU-

køb i det foregående afsnit og i forbindelse med MTIC-svig handler primært om orga-

niseringsgraden, dvs. spørgsmålet om, hvorvidt svigen begås af en enkeltstående

virksomhed eller af flere virksomheder, der står i ledtog med hinanden med henblik

på at begå momssvig systematisk.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

| Typer af fejl og svig med moms af EU-handel

Figur D viser princippet i MTIC-svig.

Figur D

Handel på tværs af EU med MTIC-svig

Medlemsland 2

Buffer

Virksomhed X, Y og Z

Virksomhed B

Missing trader

Opkræver moms ved

indenlandsk salg,

men indbetaler ikke

salgsmomsen til

staten

Virksomhed C

Broker

Betaler moms ved

indenlandsk køb og

fradrager efterfølgende

købsmomsen

Virksomhed A

Sælger varer

uden moms

Medlemsland 1

Note: Det behøver ikke være en importvirksomhed, der er ”missing trader”. Den funktion kan også udfyldes af

virksomheder senere i momskæden. En broker er en mellemmand mellem økonomiske parter.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skattestyrelsen.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

Ordliste |

Bilag 4. Ordliste

Afregne moms

At afregne moms betyder, at en virksomhed enten skal modtage eller betale moms til staten/Skat-

testyrelsen. Det sker ved, at virksomheden for en periode indberetter købsmoms og salgsmoms til

Skattestyrelsen, hvorefter virksomheden enten modtager moms eller får besked om at indbetale

moms, afhængigt af om virksomhedens købsmoms eller salgsmoms er størst i perioden. Hvor ofte

en virksomhed skal afregne moms, afhænger bl.a. af virksomhedens omsætning.

Skatteforvaltningens repræsentative stikprøveundersøgelse af borgeres og virksomheders efterle-

velse af regler på skatte- og momsområdet. Skatteforvaltningen har siden 2019 brugt betegnelsen

stikprøveundersøgelse af regelefterlevelsen.

Der vil opstå differencer i forhold til indberetningerne af EU-handel, når der er forskel på de handels-

værdier (uden moms), som en virksomhed på den ene side har indberettet i momsangivelsens ru-

brikker A og B om deres EU-køb og EU-salg, og det, der på den anden side er indberettet i VIES. I

beretningen undersøger vi kun de differencer, der kan opstå som følge af forskelle mellem det, virk-

somheder har indberettet om EU-handel på momsangivelsen og i VIES.

Efterkontrol er Skattestyrelsens betegnelse for den kontrol, som styrelsen foretager, efter virk-

somheden har indberettet, og kan bestå i fx efterprøvning af regnskaber, afstemning af konti og

gennemgang af bilag.

En dansk momsregistreret virksomhed, der køber varer hos en momsregistreret virksomhed fra et

andet EU-land (og det øvrige udland), skal beregne og indberette erhvervelsesmoms af sine køb på

momsangivelsen.

I beretningen bruger vi betegnelsen ”EU-køb” om en momsregistreret virksomheds køb af varer

eller ydelser hos en momsregistreret virksomhed fra et andet EU-land.

I beretningen bruger vi betegnelsen ”EU-salg” eller ”momsfrit EU-salg” om en momsregistreret virk-

somheds salg af varer eller ydelser til en momsregistreret virksomhed fra et andet EU-land.

Kontrol af de data, som virksomheden indberetter, fx på momsangivelsen og i VIES. Inddatakontrol

skal sikre, at Skatteforvaltningen får de korrekte oplysninger fra start. Inddatakontrollen kan enten

stoppe indberetningen, hvis en oplysning vurderes ukorrekt, eller den kan via en pop op-besked

gøre virksomheden opmærksom på, at de indtastede oplysninger ikke stemmer med fx tidligere

indberetninger eller oplysninger, som Skattestyrelsen har. Inddatakontrol kan omfatte digitale stop-

klodser, tredjepartsindberetninger eller advarsler til virksomheden og Skatteforvaltningen ved ulo-

giske angivelser.

En momsregistreret virksomhed kan få fradrag for køb af varer og ydelser, uanset om virksomhe-

den har købt i Danmark eller i udlandet. Købsmoms af indenrigssalg vil fremgå af fakturaen fra sæl-

ger, mens virksomheden selv skal beregne købsmomsen af sine køb i udlandet. Virksomheden skal

selv angive al købsmoms på momsangivelsen.

At mitigere betyder at mildne. Begrebet benyttes bl.a. i forbindelse med risikostyring. Man kan miti-

gere på 2 måder. Enten ved at gøre sandsynligheden for, at risikoen udløses, mindre, eller ved at

sørge for, at effekten vil være mindre, hvis risikoen skulle blive udløst.

En momskarrusel er kendetegnet ved, at en udenlandsk leverandør sælger til en virksomhed, der

ikke afregner salgsmomsen ved videresalg i eget land. Flere mellemhandlere kan indgå for at sløre

momskarrusellen. De samme varer kan cirkulere rundt fra land til land flere gange, uden at der sva-

res moms, eller at varerne når frem til en forbruger.

Complianceundersøgelse

Differencer

Efterkontrol

Erhvervelsesmoms

EU-køb

EU-salg

Inddatakontrol

Købsmoms

Mitigering

Momskarrusel

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

| Ordliste

Momssvig

Fx når en virksomhed bevidst undlader at indberette købsmoms af EU-handel og samtidig indbe-

retter fradraget for købet. Derved opnår virksomheden et uberettiget negativt momstilsvar.

Momstilsvar = salgsmoms + moms af varekøb fra EU-lande og det øvrige udland + moms af ydel-

seskøb fra EU-lande og det øvrige udland ÷ købsmoms. På momsangivelsen trækkes eventuelle

energiafgifter også fra, og da fremkommer det samlede afgiftstilsvar.

Moms, som Skattestyrelsen skal udbetale til virksomheden, fordi virksomhedens købsmoms over-

stiger summen af salgsmomsen og moms af vare- og ydelseskøb fra EU-lande eller det øvrige ud-

land.

Moms, som virksomheden skal indbetale til Skattestyrelsen, fordi summen af virksomhedens salgs-

moms og moms af vare- og ydelseskøb fra EU-lande og det øvrige udland overstiger virksomhe-

dens købsmoms.

Beløbsmæssig korrektion af fx en momsangivelse, efter Skattestyrelsen har foretaget momskon-

trol. En regulering kan være positiv, negativ eller neutral for statskassen. Neutrale reguleringer kan

forekomme som følge af periodeforskydninger, der alene vil medføre likviditets- og renteomkost-

ninger for staten.

Felter på momsangivelsen, som momsregistrerede virksomheder med EU-handel skal udfylde. Ru-

brik A vedrører virksomhedens EU-køb, og rubrik B vedrører virksomhedens EU-salg. Det, som virk-

somhederne indberetter i rubrikkerne A og B, tjener bl.a. til at muliggøre momskontrol med EU-

handlen, idet disse felter er basis for at afstemme i forhold til oplysninger i VIES om EU-salg.

Den moms, som en momsregistreret virksomhed, der sælger noget til nogen i Danmark, opkræver

via fakturaen hos køber. Virksomheden, der sælger, skal selv angive salgsmomsen på momsangi-

velsen.

Anvendes som identifikation af juridiske enheder, fx virksomheder og selvstændige erhvervsdri-

vende, bl.a. i forbindelse med afregning og registrering af moms.

Et segment kan omfatte en gruppe af skatteydere eller et skatterelevant tema. Skatteforvaltningen

har defineret 14 segmenter, som indsatsen målrettes.

Momsregistrerede virksomheder skal med faste intervaller selv angive, hvor meget moms de på

baggrund af det faktiske køb og salg af momspligtige varer skal indbetale eller have udbetalt for

den foregående periode. Virksomhederne skal desuden ikke vedlægge dokumentation til momsan-

givelsen.

Håndterer en risiko eller et område, hvor der hyppigt begås fejl eller svig på en måde, så risiko, fejl

og svig så vidt muligt elimineres eller reduceres. Strukturelle løsninger kan bestå i digitalisering,

processer og lovændringer.

Indberetning, som indgår i angivelsen, men som stammer fra en anden end den selvangivne part og

Skatteforvaltningen, fx en bank.

Hvis en momsregistreret virksomhed sælger momspligtige varer eller ydelser, uden at indberette

momsen af salget på momsangivelsen, er der tale om udeholdt omsætning. Der er dermed tale om

sort økonomi.

Momstilsvar

Negativ moms

Positiv moms

Regulering

Rubrik A og B

Salgsmoms

SE -nr.

Segment

Selvangivelsesprincippet

Strukturelle løsninger

Tredjepartsindberetning

Udeholdt omsætning

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Beretning nr. 3/2021: Momskontrollen med EU-handel, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

Ordliste |

VIES

VIES blev indført i 1993 i forbindelse med etableringen af det indre marked med det overordnede

formål at begrænse momssvig i EU. VIES er en elektronisk database med oplysninger om EU-salg.

VIES har 2 formål: dels at give virksomheder med EU-salg mulighed for at opfylde deres pligt til at

sikre sig, at køber fra et andet EU-land er momsregistreret, dels at udgøre et kontrolredskab for

EU-landenes skattemyndigheder i forhold til moms af EU-handel.

En dansk momsregistreret virksomhed, der køber ydelser (med omvendt betalingspligt) hos en

momsregistreret virksomhed fra et andet EU-land (og det øvrige udland) skal beregne og indbe-

rette ydelsesmoms af sine køb på momsangivelsen.

Ydelsesmoms