September 2022
10 år med liberalisering:
Danskernes spilforbrug er steget
Danskeres gennemsnitlige spilforbrug er steget godt 7 pct. siden
liberaliseringen af spilmarkedet i 2012.
Stigningen
skyldes især
et øget forbrug af væddemål og onlinekasino. Siden 2012 har
danskerne dog fået flere penge mellem hænderne, og spilfor-
bruget udgør derfor i dag omtrent samme andel af den danske
økonomi som før liberaliseringen.
I 2012 gik væddemål og onlinekasino fra at være underlagt statens monopol til at blive libera-
liseret. Med en tilladelse fra Spillemyndigheden blev det nu lovligt for private virksomheder at
udbyde væddemål og onlinekasino på det danske spilmarked. Liberaliseringen skulle under-
støtte et reguleret og ansvarligt spilmarked, hvor der blandt andet var en bedre forbrugerbe-
skyttelse af spillerne.
Danskernes spilforbrug er steget
Siden liberaliseringen af spilmarkedet er der samlet sket en stigning i voksne danskeres årlige
gennemsnitlige spilforbrug fra 2.060 kr. i 2012 til knap 2.210 kr. i 2021,
jf. figur 1.
Det svarer til
en stigning på godt 7 pct.
Det gennemsnitlige spilforbrug var generelt stigende frem til 2018. I de efterfølgende år var
der et mindre fald i det gennemsnitlige spilforbrug, som blandt andet kan tilskrives Covid-19-
restriktioner, der påvirkede markederne for væddemål, spilleautomater og fysiske kasinoer.
Figur 1. Årligt spilforbrug pr. dansker over 18 år, 2012-2021
2.500 kr.
210
199
189
161
153
151
151
2.000 kr.
228
223
224
1.500 kr.
2.098
2.181
2.162
1.000 kr.
1.832
1.823
1.847
1.967
2.048
2.010
2.056
500 kr.
0 kr.
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Ureguleret onlinemarked
2018
2019
2020
2021
Reguleret marked
Note: 2021-priser. Spilforbrug er målt som bruttospilleindtægt (BSI).
Kilde: Afgitsdata indberettet af tilladelsesindehavere til Skattestyrelsen, Danske Spil A/S, Klasselotteriet, Varelotteriet, Landbrugslotteriet, Danmarks Statistik og H2 Gambling Capital. Tallene fra H2 Gambling Capital er
trukket 24. august 2022.
spillemyndigheden.dk