Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del Bilag 317
Offentligt
2628773_0001.png
September 2022
10 år med liberalisering:
Danskerne foretrækker at spille
på sider med dansk tilladelse
I 2012 blev væddemål og onlinekasino liberaliseret i Danmark.
Nye tal fra Spillemyndigheden viser, at en stadig større andel af
spil på nettet i Danmark foregår på hjemmesider, der har tilla-
delse. Faktisk er andelen blandt de højeste i Europa.
Da den nuværende spillelov trådte i kraft den 1. januar 2012, gik væddemål og onlinekasino
fra at være underlagt statsmonopol til at blive liberaliseret. Med en tilladelse fra Spillemyn-
digheden blev det lovligt for private virksomheder at udbyde væddemål og onlinekasino på
det danske marked.
Liberaliseringen skulle understøtte et reguleret og ansvarligt dansk spilmarked, hvor der
blandt andet var en bedre forbrugerbeskyttelse af spillerne. Et af formålene var at flytte dan-
skernes forbrug af onlinespil til hjemmesider med tilladelse til at operere på det danske
marked
og som hermed var underlagt danske regler for spiludbud.
Danskerne spiller på hjemmesider, der er underlagt danske regler
Andelen af onlinespil, som foregår hos udbydere med en dansk tilladelse, er steget kraftigt
siden 2012. Før liberaliseringen foregik omkring 40 pct. af onlinespilforbruget reguleret hos
monopolet
altså hos statens eget udbud af spil. I 2021 foregik hele 90 pct. af onlinespil på
regulerede hjemmesider,
jf. figur 1.
Figur 1. Andel af onlinespil i Danmark på sider med dansk tilladelse, 2010-2021
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
39%
40%
69%
71%
75%
79%
82%
84%
87%
88%
88%
90%
90 %
Onlinespil på regulerede sider
I 2021 foregik 90 pct. af onlinespil i Dan-
mark på sider med dansk tilladelse.
Kilde: H2 Gambling Capital.
Note: Figuren dækker over alle former for onlinespil. Onlinespil er opgjort som onlinespilforbrug. H2 Gambling Capitals datagrundlag kan ændre sig,
hvorfor tallene kan blive opdateret senere. Tallene til figuren er trukket 4. maj 2022.
spillemyndigheden.dk
SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 317: Publikation fra Spillemyndigheden: 10 år med et liberaliseret marked - Danskerne foretrækker at spille på sider med dansk tilladelse
2628773_0002.png
Side 2
Udviklingen betyder, at langt det meste af danskernes online spilforbrug foregår på hjemme-
sider, der har en dansk tilladelse. Spillemyndigheden kontrollerer løbende, om siderne lever
op til den gældende lovgivning. På hjemmesider med en dansk tilladelse er der fx krav om, at
spilleren fastsætter en indbetalingsgrænse, inden personen kan begynde at spille. Det er
også et krav, at spilleren via hjemmesiden bliver gjort tydeligt opmærksom på muligheden for
at udelukke sig fra spil gennem ROFUS (Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere). Derud-
over skal spiludbydere med dansk tilladelse også betale spilafgift til den danske stat.
ROFUS (Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere)
I forbindelse med den delvise liberalisering af spilmarkedet i 2012 oprettede Spillemyndigheden ROFUS. Registreret
var et af flere politiske initiativer til at bekæmpe spilafhængighed.
I ROFUS kan privatpersoner udelukke sig selv fra onlinespil og spil på fysiske kasinoer. Udelukkelsen kan være mid-
lertidig (24 timer eller én, tre eller seks måneder) eller endelig. Pr. 1. juni 2022 er 33.603 personer registreret i ROFUS.
Danmark ligger i toppen i Europa
På tværs af Europa er Danmark blandt de lande, hvor den største andel af onlinespil foregår
på hjemmesider med tilladelse til at udbyde spil i det pågældende land. I 2021 indtog Dan-
mark en femteplads i Europa, kun overgået af Storbritannien, Tjekkiet, Italien og Rumænien,
jf. figur 2.
Placeringen indikerer, at der er skabt et konkurrencedygtigt reguleret marked, som
er attraktivt for spiludbydere og forbrugere.
Figur 2. Top-10 lande i Europa målt på andelen af onlinespil, der foregår med tilladelse, 2021
100%
98%
95%
93%
92%
90%
90%
88%
85%
85%
84%
84%
95%
83%
80%
75%
Kilde: H2 Gambling Capital.
Note: Figuren dækker over alle former for onlinespil. Onlinespil er opgjort som onlinespilforbrug. H2 Gambling Capitals datagrundlag kan ændre sig,
hvorfor tallene kan blive opdateret senere. Tallene til figuren er trukket 4. maj 2022.
Sådan opgøres spilforbruget
Spillemyndigheden måler spilforbruget som spiludbydernes bruttospilleindtægt (BSI). BSI beregnes ud fra spillernes
indskud (inklusive bonusser) fratrukket gevinster, plus den kommission spillere betaler for deltagelse i spil. BSI er
altså et mål for, hvor meget spillerne samlet taber/bruger på spil.
SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 317: Publikation fra Spillemyndigheden: 10 år med et liberaliseret marked - Danskerne foretrækker at spille på sider med dansk tilladelse
2628773_0003.png
Side 3
H2 Gambling Capitals estimat for onlinespil, der foregår på sider uden tilladelse, er lavet på baggrund af flere datakil-
der, bl.a. oplysninger om spiludbydere som har tilladelse i andre lande end det pågældende land og måling af web-
besøg på onlinespilsider uden tilladelse i landet.
Spillemyndigheden følger udviklingen i danskernes spilforbrug
Det er en kerneopgave for Spillemyndigheden løbende at analysere udviklingen i dansker-
nes spilforbrug. Det sikrer, at Spillemyndigheden altid er opdateret på de seneste trends og
kan målrette sit tilsyn med spiludbyderne, så det sikres, at spil om penge i Danmark foregår
fair og ansvarligt.
Spillemyndigheden udgiver både en kvartalsstatistik med en lang række tal og statistikker
for det danske spilmarked samt et månedsoverblik med de seneste tal for spilforbruget for
væddemål, onlinekasino, spilleautomater og fysiske kasinoer.
Liberalisering af spilmarkedet
I 2012 blev der gennemført en delvis liberalisering af det danske spilmarked. Det ændrede rammerne for to af de
største spiltyper på markedet: onlinekasino og væddemål. Det betød, at alle nu lovligt kan udbyde disse spiltyper, hvis
de opnår tilladelse fra Spillemyndigheden.
Før 2012 var væddemål og onlinekasino underlagt monopol, så kun det statsejede Danske Spil havde tilladelse til at
udbyde disse spil. Monopolet var dog under pres fra udenlandske onlineudbydere af væddemål og onlinekasino,
som i stigende grad udbød spil i Danmark uden tilladelse. Liberaliseringen havde således til formål at sikre spil i trygge
og regulerede rammer.
spillemyndigheden.dk