SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 314: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om en børne- og ungeydelse, pensionsbeskatningsloven og selskabsskatteloven (Nedsættelse af den almindelige elafgift i første halvår af 2023, forhøjelse af børne- og ungeydelsen i 2023, fremrykning af forhøjelse af aldersopsparingens lave loft, udvidelse af perioden for aldersopsparingens høje loft og indførelse af skattepligt på udbytter til udenlandske stater og deres institutioner) samt resumé, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del Bilag 314
Offentligt

UDKAST

Skatteudvalget 2021-22

SAU Alm.del - Bilag 314

Offentligt

Skatteministeriet

Udkast

J.nr. 2022-11087

Forslag

til

Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om en børne- og

ungeydelse, pensionsbeskatningsloven og selskabsskatteloven

)

(Nedsættelse af den almindelige elafgift i første halvår af 2023, forhøjelse

af børne- og ungeydelsen i 2023, fremrykning af forhøjelse af aldersopspa-

ringens lave loft, udvidelse af perioden for aldersopsparingens høje loft og

indførelse af skattepligt på udbytter til udenlandske stater og deres institu-

tioner)

§1

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1321 af 26. august

2020, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 2225 af 29. december 2020 og § 1 i

lov nr. 906 af 21. juni 2022 og senest ved § 1 i lov nr. 1268 af 13. september

2022, foretages følgende ændring:

§ 6, stk. 1, 2. pkt.,

affattes således:

»Af andet forbrug af elektricitet betales en afgift på 0,8 øre pr. kWh fra

og med den 1. januar 2023 til og med den 30. juni 2023, 65,5 øre pr. kWh

(2015-niveau) fra og med den 1. juli 2023 til og med den 31. december 2023,

66,7 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2024 til og med

den 31. december 2024, 60,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1.

januar 2025 til og med den 31. december 2029 og 59,9 øre pr. kWh (2015-

niveau) fra og med den 1. januar 2030.«

§2

Loven indeholder bestemmelser, der som udkast har været notificeret i overensstemmelse

med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure

med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester

(kodifikation).

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 314: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om en børne- og ungeydelse, pensionsbeskatningsloven og selskabsskatteloven (Nedsættelse af den almindelige elafgift i første halvår af 2023, forhøjelse af børne- og ungeydelsen i 2023, fremrykning af forhøjelse af aldersopsparingens lave loft, udvidelse af perioden for aldersopsparingens høje loft og indførelse af skattepligt på udbytter til udenlandske stater og deres institutioner) samt resumé, fra skatteministeren

UDKAST

I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. maj

2022, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 3,

indsættes som

9. pkt.:

»I

2023 tillægges de i stk. 1 og 2 nævnte beløb derudover 660 kr.«

§ 5, stk. 3,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Tillægget, jf. § 1, stk. 3, 9. pkt., udbetales i forbindelse med udbetalin-

gen i 1. kvartal 2023.«

§ 5, stk. 4,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Tillægget, jf. § 1, stk. 3, 9. pkt., udbetales i forbindelse med udbetalin-

gen i 1. kvartal 2023.«

§3

I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1327 af 10. september

2020, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 2197 af 29. december 2020 og § 1 i

lov nr. 2610 af 28. december 2021 og senest ved § 7 i lov nr. 902 af 21. juni

2022, foretages følgende ændring:

§ 16, stk. 1, 1. pkt.,

§ 25 A, stk. 6, 1. pkt.,

ændres »4.600 kr.« til:

»7.150 kr.«

§ 16, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »femte indkomstår« til: »syvende ind-

komstår«

§4

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1241 af 22. august 2022,

som ændret ved § 1 i lov nr. 905 af 21. juni 2022, foretages følgende æn-

dring:

Efter § 2 D indsættes:

»§ 2 E.

Fremmede stater og deres institutioner er skattepligtige til Dan-

mark af udbytte fra kilder her i landet omfattet af ligningslovens § 16 A, stk.

1 og 2. Skattepligten efter 1. pkt. omfatter ikke udbytte fra investeringssel-

skaber, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra investeringsinstitutter med mi-

nimumsbeskatning, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 c.

UDKAST

Stk. 2.

Indkomstskatten i medfør af stk. 1 udgør 22 pct. af de samlede

udbytter. Skattepligten er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskatte-

lovens § 65 foretagne indeholdelse af udbytteskat.«

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 15. oktober 2022, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§§ 1-3 træder i kraft den 1. januar 2023.

Stk. 3.

§ 4 har virkning for udbytte, der udloddes den 1. marts 2023 eller

senere.

Stk. 4.

For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyn-

des inden lovens ikrafttrædelsestidspunkt og afsluttes efter dette tidspunkt,

beregnes den lavere afgift, jf. § 1, af så stor en del af leverancen, som tids-

rummet fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt til afregningsperiodens afslut-

ning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.

Stk. 5.

Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse for de efterfølgende afgifts-

ændringer i perioden fra og med den 30. juni 2023 til og med den 1. januar

2030.

Stk. 6.

Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for ind-

komståret 2023 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den

opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivnings-

grundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2023, der følger af denne lovs

§ 3.

Stk. 7.

Den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat

efter stk. 6 fastsættes af indenrigs- og boligministeren på grundlag af de op-

lysninger vedrørende indkomståret 2023, der foreligger pr. 1. maj 2025.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift i første halvår af 2023

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2. Midlertidig forhøjelse af børne- og ungeydelsen i 2023

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3. Forhøjelse af aldersopsparingens lave loft og udvidelse af perioden for

aldersopsparingens høje loft

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.4. Indførelse af skattepligt på udbytte til udenlandske stater og deres insti-

tutioner

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4.1.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift i første halvår af 2023

UDKAST

4.1.2. Midlertidig forhøjelse af børne- og ungeydelsen i 2023

4.1.3. Forhøjelse af aldersopsparingens lave loft og udvidelse af perioden

for aldersopsparingens høje loft

4.1.4. Indførelse af skattepligt på udbytte til udenlandske stater og deres in-

stitutioner

4.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

4.2.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift i første halvår af 2023

4.2.2. Midlertidig forhøjelse af børne- og ungeydelsen i 2023

4.2.3. Forhøjelse af aldersopsparingens lave loft og udvidelse af perioden

for aldersopsparingens høje loft

4.2.4. Indførelse af skattepligt på udbytte til udenlandske stater og deres in-

stitutioner

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

På baggrund af krigen i Ukraine, forsyningssituationen og de meget høje

prisstigninger på særligt energi er regeringen (Socialdemokratiet), Venstre,

Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative

Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Alternativet og Moderaterne med Af-

tale om Vinterhjælp af den 23. september 2022 enige om, at der er behov

for at gennemføre afbødende tiltag.

Med dette lovforslag foreslås at udmønte fire af aftalens tiltag.

Der foreslås en lempelse i de første seks måneder af 2023 af den almindelige

elafgift midlertidigt til EU’s minimumssats på 0,8 øre pr. kWh, hvilket sva-

rer til en lempelse på 68,9 øre pr. kWh.

Derudover foreslås en midlertidig forhøjelse af børne- og ungeydelsen i

2023 med 660 kr. pr. barn, hvilket målrettet hjælper børnefamilierne. Belø-

bet udbetales for så vidt angår børneydelsen i januar 2023, og for så vidt

angår ungeydelsen i 1. kvartal 2023.

Endvidere foreslås en fremrykning af forhøjelse af aldersopsparingens lave

loft samt en udvidelse af perioden for aldersopsparingens høje loft med 2 år

fra 5 til 7 år før folkepensionsalderen.

Endeligt foreslås det med lovforslaget at indføre en skattepligt på udbytter

til fremmede stater. Fremmede stater og statsinstitutioner, der udgør en in-

tegreret del af staten, er i dag fritaget for dansk beskatning af udbytter fra

danske aktier. Aftalepartierne er enige om at indføre beskatning af udbytter

til fremmede stater og deres institutioner.

2. Lovforslagets baggrund

På baggrund af krigen i Ukraine, forsyningssituationen og de meget høje

prisstigninger på særligt energi er aftalepartierne enige om, at der er behov

for at gennemføre afbødende tiltag. Initiativerne mindsker de økonomiske

konsekvenser for borgere og virksomheder på kort sigt og medvirker til om-

stilling væk fra gas ved at fremrykke konvertering til grøn fjernvarme og

varmepumper.

På den baggrund er aftalepartierne enige om at gennemføre følgende tiltag:

Indefrysningsordning for husholdninger

•

Indefrysningsordning for virksomheder

UDKAST

•

Midlertidig lempelse af den almindelige elafgift

Træpillefyr

Bedre forsyning af træpiller

Skrotningsordningen udvides med træpillefyr

Midlertidig forhøjelse af børne- og ungeydelsen

Forøgelse af pulje til udrulning af fjernvarme

Forøgelse af pulje til etableringsstøtte

Forøgelse af tilskud til afkobling af gasnettet

Lempelse af elafgift for varmepumper

Sænkning af eltariffer via flaskehalsindtægter.

Aftalen finansieres ved følgende tiltag:

•

Udmøntning af generelle reserver, herunder reserve til håndtering af

stigende priser mv.

Fremrykning af forhøjelse af aldersopsparingens lave loft samt udvi-

delse af perioden for aldersopsparingens høje loft

Udskydelse af vedligehold mv. på vej- og baneområdet

Generel rammereduktion i staten i 2023

Skattepligt på udbytter til udenlandske stater mv.

Omprioritering fra Erhvervspuljen

Omprioritering af bevilling fra UN Live Museum.

Med dette lovforslag foreslås at udmønte fire af aftalens tiltag.

Midlertidig lempelse af den almindelige elafgift

Den almindelige elafgift udgør 69,7 øre/kWh i 2023 (2023-priser). Det er

primært husholdninger og ikke-momsregistrerede erhverv, der betaler den

almindelige elafgift. Aftalepartierne er enige om at lempe den almindelige

elafgift midlertidigt til EU’s minimumssats på 0,8 øre pr. kWh i de første 6

måneder af 2023, hvilket svarer til en lempelse på 68,9 øre pr. kWh.

Midlertidig forhøjelse af børne- og ungeydelsen

I 2023 er satserne for børne- og ungeydelsen 18.984 kr. pr. år for de 0-2-

årige, 15.024 kr. pr. år for de 3-6-årige og 11.820 kr. pr. år for de 7-17-årige.

Aftalepartierne er enige om at forhøje børne- og ungeydelsen midlertidigt i

2023. Det er samtidig aftalt at forhøje børne- og ungeydelsen med 660 kr.

pr. barn, hvilket målrettet hjælper børnefamilierne. Beløbet udbetales for så

vidt angår børneydelsen i januar 2023, og for så vidt angår ungeydelsen i 1.

kvartal 2023.

UDKAST

Fremrykning af forhøjelse af aldersopsparingens lave loft samt en udvidelse

af perioden for aldersopsparingens høje loft med 2 år fra 5 til 7 år før fol-

kepensionsalderen

Med

Aftale om etablering af en grøn fond

mellem regeringen (Socialdemo-

kratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og

Det Konservative Folkeparti af 24. juni 2022 er det aftalt at øge grænsen for,

hvor meget personer med mere end 5 år til folkepensionsalderen årligt kan

indbetale på en aldersopsparingsordning, fra 5.500 kr. til 8.500 kr. med virk-

ning fra den 1. januar 2024. Der kan opnås et fremrykket skatteprovenu ved

at hæve loftet for indbetaling til aldersopsparing med virkning fra 1. januar

2023, hvorfor aftalepartierne med henvisning til det aktuelle behov for at

give trængte husholdninger en håndsrækning er enige om at fremrykke den

tidligere aftalte forhøjelse af aldersopsparingens lave loft fra 2024 til 2023.

Aftalepartierne er ligeledes enige om en udvidelse af perioden for aldersop-

sparingens høje loft med to år.

Skattepligt på udbytter til fremmede stater og deres institutioner

Fremmede stater og statsinstitutioner, der udgør en integreret del af staten

er i dag fritaget for dansk beskatning af udbytter fra danske aktier. Aftale-

partierne er enige om at indføre beskatning af udbytter til fremmede stater

og deres institutioner.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift

3.1.1. Gældende ret

Den almindelige elafgift udgør 69,7 øre pr. kWh pr. den 1. januar 2023

(2023-priser). Afgiftssatsen er baseret på et grundbeløb, der er fastsat i

2015-niveau. Grundbeløbet fremgår af lov om afgift af elektricitet (herefter

elafgiftsloven). I 2023 udgør grundbeløbet 65,5 øre pr. kWh i 2015-niveau.

Satsen – med undtagelse af 4,6 øre pr. kWh – reguleres årligt efter udviklin-

gen i nettoprisindekset, jf. § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieproduk-

ter m.v. (mineralolieafgiftsloven). Afgiftssatsen stiger dermed i takt med

øvrige prisstigninger, og derved undgås det, at afgiften udhules over tid. El-

afgiften udgør 69,7 øre/kWh i 2023, 71 øre/kWh i 2024, 64,8 øre/kWh i

2025 til 2029 og 63,7 øre/kWh fra 2030 (2023-priser).

3.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som led i Aftale om Vinterhjælp af 23. september 2022 foreslås det, at den

almindelige elafgift nedsættes med 68,9 øre/kWh fra og med den 1. januar

2023 til og med den 30. juni 2023 (2023-priser). Den almindelige elafgift

UDKAST

lempes dermed fra 69,7 øre/kWh til 0,8 øre/kWh fra den 1. januar 2023 til

og med den 30. juni 2023 (2023-priser).

Den foreslåede nedsættelse af elafgiftssatserne vil betyde, at afgiftssatserne

vil svare til minimumafgiftssatsen for elektricitet til husholdninger fastsat i

energibeskatningsdirektivet.

Afgiftssatsen for den almindelige elafgift er baseret på et grundbeløb, der er

fastsat i 2015-niveau, og den del af satsen, der ligger ud over 4,6 øre pr.

kWh, reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. mineralolie-

afgiftslovens § 32 a i.

De foreslåede satser for den almindelige elafgift fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Foreslåede satser i den almindelige elafgift

Øre pr. kWh

Gældende 1. januar 2023

Efter foreslåede ændringer:

1. januar 2023 - 30. juni 2023

1. juli 2023 - 31. december 2023

Grundbeløb

2015-niveau

65,5

2023-priser

69,7

0,8

69,7

Fra den 1. januar 2023 foreslås den almindelige elafgift på 69,7 øre/kWh

ændret til 0,8 øre/kWh (2023-priser). Fra den 1. juli 2023 følger den almin-

delige elafgift de gældende grundbeløb og reguleres årligt efter udviklingen

i nettoprisindekset, jf. mineralolieafgiftslovens § 32 a.

3.2. Midlertidig forhøjelse af børne- og ungeydelsen i 2023

3.2.1. Gældende ret

Børne- og ungeydelsen er en skattefri ydelse, der for de 0-14-årige udbetales

kvartalsvis og for de 15-17-årige udbetales månedsvis, jf. § 5, stk. 3 og 4, i

lov om en børne- og ungeydelse.

Børneydelsen udbetales første gang for det kvartal, der følger efter det kvar-

tal, i hvilket retten til ydelsen er erhvervet. For det kvartal, hvor barnet fylder

15 år, udbetales en forholdsmæssig andel af et kvartals ydelse, der svarer til

antallet af måneder fra kvartalets begyndelse til og med den måned, hvor

barnet fylder 15 år. Beløbet afrundes til hele kroner, jf. § 5, stk. 3, i lov om

en børne- og ungeydelse.

Ungeydelsen udbetales månedsvis den seneste hverdag, dog undtaget lør-

dag, forud for den 21. i måneden. Ungeydelsen udbetales første gang for den

måned, der følger efter den måned, hvor barnet fylder 15 år, og sidste gang

UDKAST

for den måned, i hvilket retten til ydelsen ophører. For den måned, hvor

barnet fylder 18 år, udbetales en forholdsmæssig andel af en måneds ydelse,

der svarer til antallet af dage fra månedens begyndelse til og med fødsels-

dagen i forhold til antallet af dage i hele måneden. Beløbet afrundes til hele

kroner, jf. § 5, stk. 4, i lov om en børne- og ungeydelse.

I 2023 er satserne 18.984 kr. pr. år for de 0-2-årige, 15.024 kr. pr. år for de

3-6-årige og 11.820 kr. pr. år for de 7-17-årige, jf. § 1, stk. 1 og 2. Beløbene

reguleres årligt efter udviklingen i det af Danmarks Statistik offentliggjorte

forbrugerprisindeks, jf. § 1, stk. 3, i lov om en børne- og ungeydelse.

Ydelsen udbetales til forældremyndighedsindehaverne og er som udgangs-

punkt ligedelt mellem forældremyndighedsindehaverne med halvdelen til

hver. Er forældremyndighedsindehaverne ikke samboende, afhænger det af

en række omstændigheder, om der skal ske ligedeling, jf. § 4 i lov om en

børne- og ungeydelse.

Ydelsen indkomstaftrappes med 2 pct. af den del af indkomsten (topskatte-

grundlaget), der overstiger 852.600 kr. (2023-niveau), jf. § 1a i lov om en

børne- og ungeydelse. Derudover gælder der et optjeningsprincip, som in-

debærer, at personer, der har forsørgelsespligten over for barnet, og som

ikke har haft bopæl eller beskæftigelse her i riget i mindst 6 år inden for de

seneste 10 år forud for den periode, udbetalingen vedrører, optjener retten

til den fulde børne- og ungeydelse gradvist, jf. § 2, stk. 1, nr. 7, og stk. 2, i

lov om en børne- og ungeydelse.

3.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som led i Aftale om Vinterhjælp af 23. september 2022 foreslås det, at

børne- og ungeydelsen midlertidigt forhøjes i 2023 med 660 kr. pr barn. Det

foreslås endvidere, at tillægget på 660 kr. pr. barn i sin helhed udbetales for

så vidt angår børneydelsen med den første udbetaling i 2023, dvs. januar

2023, og for så vidt angår ungeydelsen med udbetalingerne i 1. kvartal 2023.

Baggrunden for forskellen imellem udbetalingstidspunkterne skyldes admi-

nistrative hensyn og sikrer, at der for så vidt angår de børn, der fylder 15 år

i januar og februar 2023, udbetales den samme ydelse som for andre børn,

uanset at de i perioden overgår fra børne- til ungeydelse.

I 2023 vil satserne således efter forslaget udgøre 19.644 kr. pr. år for de 0-

2-årige, 15.684 kr. pr. år for de 3-6-årige og 12.480 kr. pr. år for de 7-17-

årige, jf. § 1, stk. 1 og 2, i lov om en børne- og ungeydelse.

UDKAST

Da tillægget alene udbetales i 2023, vil der ikke ske regulering i henhold til

den gældende regel i § 1, stk. 3. Dog vil der ske regulering efter det gæl-

dende § 5, stk. 4, i lov om en børne- og ungeydelse, i de tilfælde, hvor et

barn fylder 18 år i løbet af januar 2023, og der dermed sker en forholdsmæs-

sig reduktion af ydelsen. Den forholdsmæssige reduktion vil tillige gælde

for det foreslåede tillæg.

Udbetaling, administration m.v. af tillægget foreslås derudover at følge de

gældende regler i lov om en børne- og ungeydelse. Det foreslås således bl.a.,

at tillægget udbetales til forældremyndighedsindehaverne og som udgangs-

punkt ligedeles mellem forældremyndighedsindehaverne med halvdelen til

hver. Tillægget foreslås derudover bl.a. at følge reglerne for indkomstaftrap-

ning, dvs. at børne- og ungeydelsen og det foreslåede tillæg til børne- og

ungeydelse samlet set indkomstaftrappes med 2 pct. af den del af indkom-

sten, der overstiger 852.600 kr. i 2023. Reglerne for gradvis optjening af

børne- og ungeydelsen for personer, der har forsørgelsespligten over for bar-

net, og som ikke har haft bopæl eller beskæftigelse her i riget i mindst 6 år

inden for de seneste 10 år forud for den periode, udbetalingen vedrører, fo-

reslås tillige at gælde for det foreslåede tillæg.

At udbetalingen af tillægget til børneydelsen foreslås at ske i 1. kvartal 2023

medfører, at der skal være erhvervet ret til udbetaling af børneydelsen i 1.

kvartal 2023, før der kan opnås ret til udbetaling af tillægget til børneydelse.

Konkret betyder det, at forældre til børn, der er født den 1. januar 2023 eller

senere, ikke erhverver ret til udbetaling af tillægget, da der ikke er erhvervet

ret til udbetaling af børneydelse i 1. kvartal 2023. Ligeledes skal der for

udbetaling af tillægget til ungeydelsen være erhvervet ret til udbetaling af

ungeydelsen i januar 2023.

3.3. Forhøjelse af aldersopsparingens lave loft og udvidelse af perioden

for aldersopsparingens høje loft

3.3.1. Gældende ret

Efter gældende ret kan personer, der har mere end 5 år til folkepensionsal-

deren, årligt indbetale 5.700 kr. på aldersopsparing (2023-niveau). Fra og

med det femte indkomstår før det indkomstår, hvor pensionsopspareren når

folkepensionsalderen, kan der årligt indbetales op til 56.900 kr. (2023-ni-

veau). Det følger af pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Hvis en person påbegynder udbetalinger fra en ratepension, en pensionsord-

ning med løbende udbetalinger eller en indeksordning, betales der af indbe-

talinger til aldersopsparing omfattet af det aldersbetingede, forhøjede loft på

56.900 kr. (2023-niveau), som sker i efterfølgende indkomstår, en afgift på

UDKAST

40 pct. af den del af det indbetalte beløb, der overstiger den lave indbeta-

lingsgrænse på 5.700 kr. (2023-niveau). Det følger af pensionsbeskatnings-

lovens § 25 A, stk. 6, 1. pkt. Sådanne udbetalinger benævnes ofte diskvali-

ficerende pensionsudbetalinger. Der er tale om en værnsregel, som forhin-

drer, at eksisterende pensionsopsparing i form af ratepensioner og livrenter

m.v. flyttes til aldersopsparing. Hvis det uden konsekvenser for mulighe-

derne for indskud på aldersopsparing var muligt at påbegynde udbetaling af

en ratepension eller livrente m.v., ville det være muligt at nedbringe eksi-

sterende pensionsopsparing, som til sin tid kan føre til aftrapning af offent-

lige ydelser, og lade udbetalingerne finansiere indskuddene på aldersopspa-

ring, der ikke medfører aftrapning.

Det nævnte grænser reguleres hvert år efter reglerne i personskattelovens §

20.

3.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med Aftale om etablering af en grøn fond mellem regeringen, Venstre, So-

cialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Det Konservative

Folkeparti om af 24. juni 2022 er det aftalt at øge grænsen for, hvor meget

personer med mere end 5 år til folkepensionsalderen årligt kan indbetale på

en aldersopsparingsordning med 3.000 kr. til 8.500 kr. med virkning fra 1.

januar 2024. Det anførte indbetalingsloft er i Aftale om etablering af en grøn

fond angivet i 2022-niveau.

Som en del af finansieringen af Aftale om Vinterhjælp af den 23. september

2022 foreslås det at fremrykke denne forhøjelse af aldersopsparingens lave

loft fra 2024 til 2023. Det er ligeledes aftalt at udvide perioden for alders-

opsparingens høje loft fra 5 til 7 år før folkepensionsalderen med 2 år .

Det foreslås på denne baggrund at forhøje det lave loft for indbetaling til

aldersopsparing med 3.000 kr. til 8.500 kr. i 2022-niveau. I 2023-niveau

svarer det til en forhøjelse af grænsen på 5.700 kr. med 3.100 kr. til 8.800

kr. Dermed vil personer, der er omfattet af det lave loft for indbetalinger til

aldersopsparing i 2023 kunne indbetale op til 8.800 kr. til aldersopsparing.

Personer, der er omfattet af det høje loft for indbetalinger til aldersopspa-

ring, men som har modtaget diskvalificerende pensionsudbetalinger, vil der-

med ligeledes kunne indbetale op til 8.800 kr. i 2023-niveau til aldersopspa-

ring.

Det foreslås desuden at udvide perioden for aldersopsparingens høje loft

med 2 år. Det betyder, at personer, der i indkomståret 2023 højst har syv år

UDKAST

til folkepensionsalderen, i 2023 vil kunne indbetale op til 56.900 kr. på al-

dersopsparing. Konkret vil den foreslåede udvidelse i 2023 gælde personer,

der i kalenderåret 2023 fylder 61 år, idet deres folkepensionsalder er 67 år,

hvorfor der i 2023 vil være seks år til denne. Har de pågældende personer

modtaget diskvalificerende pensionsudbetalinger, vil de dog alene kunne

indbetale op til 8.800 kr. til aldersopsparing i 2023.

Personer, der i 2023 fylder 62 år, vil allerede efter gældende ret i 2023 kunne

indbetale op til 56.900 kr. på aldersopsparing, idet der i 2023 er fire år til

deres folkepensionsalder på 67 år.

Personer, der i 2023 fylder 60 år, vil i 2023 ikke kunne indbetale det høje

beløb, idet der i 2023 er otte år til deres folkepensionsalder på 68 år. I 2024

vil de nævnte personer kunne indbetale det høje beløb.

3.4. Indførelse af skattepligt på udbytte til udenlandske stater og deres

institutioner

3.4.1. Gældende ret

Selskaber og foreninger m.v. med hjemsted i udlandet er efter reglerne i

selskabsskattelovens § 2 skattepligtige til Danmark af visse nærmere opreg-

nede indkomsttyper. Der foreligger i disse tilfælde begrænset skattepligt til

Danmark.

Kredsen af skattepligtige er efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, 1. pkt.,

afgrænset til kun at omfatte de selskaber og foreninger m.v., der svarer til

de former for selskaber og foreninger m.v., der er undergivet fuld skattepligt

til Danmark efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1. Reglerne om begrænset

skattepligt til Danmark omfatter dermed ikke fremmede stater som sådan,

herunder statsinstitutioner, der udgør en integreret del af staten. Derimod

omfatter skattepligten udenlandske statslige enheder, der er selvstændige

enheder svarende til de typer af juridiske enheder, som er omfattet af sel-

skabsskattelovens § 1, stk. 1.

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er udenlandske selskaber og

foreninger m.v. som udgangspunkt skattepligtige til Danmark af udbytte,

der modtages af danske aktier. Der gælder dog en række undtagelser fra

denne skattepligt.

Den begrænsede skattepligt omfatter ikke udbytte fra danske investerings-

selskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra danske

investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens §

1, stk. 1, nr. 5 c. Endvidere omfatter skattepligten ikke udbytte af datter-

selskabsaktier, hvis beskatningen skal nedsættes eller frafaldes efter EU’s

UDKAST

moder-/datterselskabsdirektiv (direktiv 2011/96/EU om en fælles beskat-

ningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater)

eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Ved datterselskabsaktier

forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen

i datterselskabet. Yderligere omfatter skattepligten ikke koncernselskabsak-

tier, der ikke er datterselskabsaktier, hvis det udbyttemodtagende koncern-

selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og beskat-

ningen skulle være nedsat eller frafaldet efter EU’s moder-/datterselskabs-

direktiv eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis der havde væ-

ret tale om datterselskabsaktier. Ved koncernselskabsaktier forstås aktier,

hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter reg-

lerne om national sambeskatning eller kan sambeskattes efter reglerne om

international sambeskatning.

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 8, beskattes udbytter som udgangspunkt

med 22 pct. Hvor der er tale om af datterselskabsaktier eller koncernsel-

skabsaktier, og den retmæssige ejer af udbyttet er skattemæssigt hjemmehø-

rende i et af de i ligningslovens § 5 H, stk. 2, oplistede lande, beskattes ud-

bytter dog med 44 pct. De lande, der opregnes i ligningslovens § 5 H, stk.

2, indgår på EU’s liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner

(EU’s sortliste over skattely). Endelig beskattes udbytte med 15 pct., hvor

det udbyttemodtagende selskab ejer mindre end 10 pct. i det udbyttegivende

selskab og er hjemmehørende i en stat, hvis kompetente myndighed skal

udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskat-

ningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention

eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

Hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark

og den stat, hvor det udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende, hvori

der er aftalt en lavere beskatning end den, der følger af dansk lovgivning,

nedsættes beskatningen i overensstemmelse hermed.

Ved udlodning af udbytte skal der indeholdes en udbyttekildeskat på 27 pct.,

jf. kildeskattelovens § 65, stk. 1. Ved udlodning af udbytte af datterselskabs-

aktier og koncernselskabsaktier, hvor udbyttemodtageren er hjemmehø-

rende i et af de i ligningslovens § 5 H, stk. 2, anførte lande, skal der inde-

holdes en udbyttekildeskat på 44 pct.

Der skal ikke indeholdes udbyttekildeskat, når udbyttet modtages af et uden-

landsk selskab, som efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, kan mod-

tage udbyttet skattefrit, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 4. Derudover inde-

UDKAST

holder kildeskattelovens § 65, stk. 3, en bestemmelse om, at skatteministe-

ren kan fastsætte regler om, at der ikke skal indeholdes udbytteskat i ud-

bytte, der ikke skal medregnes ved modtagerens indkomstopgørelse. Be-

myndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 2104 af 23. november 2021

om kildeskat, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1084 af 23. juni 2022. Ef-

ter bekendtgørelsens § 30, stk. 1, nr. 1, kan indeholdelse af udbytte bl.a.

undlades, når der forevises et frikort. Frikort kan efter bekendtgørelsens §

30, stk. 2, nr. 3, bl.a. udstedes til fremmede stater.

Hvor der efter reglerne i kildeskattelovens § 65 er indeholdt en udbyttekil-

deskat, som overstiger den endelige udbytteskat, der skal betales efter sel-

skabsskattelovens § 2, stk. 8, kan udbyttemodtager anmode Skatteforvalt-

ningen om refusion af den del af den indeholdte udbytteskat, der overstiger

den endelige skat.

3.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er vurderingen, at det ikke vil stride mod Danmarks folkeretlige forplig-

telser at indføre begrænset skattepligt på udbytter med kilde her i landet, når

udbytterne oppebæres af fremmede stater og deres institutioner.

Der er stater, som har indrettet sig på en sådan måde, at enheder, der er en

integreret del af staten, står for en placering af statslige midler i aktier og

andre værdipapirer med det formål at opnå et afkast. En sådan aktivitet i

form af formueplacering vurderes ikke at adskille sig i en sådan grad fra

selskabers og foreningers erhvervelse af aktier, at det kan berettige til, at

staterne og deres institutioner ikke bør være skattepligtige af aktieudbytter.

Som en del af finansieringen af Aftale om Vinterhjælp af den 23. september

2022 foreslås det således, at der indføres en hjemmel til at beskatte frem-

mede stater og deres institutioner af udbytter af danske aktier.

Det foreslås, at der indføres en ny bestemmelse som § 2 E i selskabsskatte-

loven om skattepligt for fremmede stater og deres institutioner af udbytte af

danske aktier.

Skattepligten vil efter forslaget skulle omfatte alle aktieudbytter undtagen

udbytter fra danske investeringsselskaber og udbytter fra danske investe-

ringsinstitutter med minimumsbeskatning. Begrundelsen for de to foreslå-

ede undtagelser er, at udbytter fra danske investeringsselskaber og investe-

ringsinstitutter generelt er undtaget fra den begrænsede skattepligt af udbyt-

ter, idet de pågældende investeringsselskaber og investeringsinstitutter, uan-

set deres status som skattefrie, er pålagt en skat på 15 pct. af udbytter af

danske aktier.

UDKAST

Efter forslaget vil fremmede stater og deres institutioner skulle beskattes af

udbytter uanset statens eller dens institutions ejerandel i det danske selskab.

Det foreslås endvidere, at fremmede stater og deres institutioner vil skulle

betale en skat på 22 pct. Dette svarer til den skattesats, som er udgangspunk-

tet for beskatningen af udbytter, hvor modtageren er et udenlandsk selskab

eller en udenlandsk forening.

Hvor der i gældende regler om den begrænsede skattepligt for selskaber m.v.

sondres på grundlag af størrelsen af ejerandelen, har dette sammenhæng

med det forhold, at der i selskabsforhold er tale om en kædebeskatning, hvor

det udloddede beløb endnu ikke er tilgået den ultimative aktionær i ejerkæ-

den. Dette gør sig ikke gældende, hvor udbyttemodtager er en stat elle en

institution, der udgør en integreret del af staten.

Der vurderes derfor ikke at være grundlag for at indføre en regel, hvor der

differentieres ud fra ejerandelens størrelse.

Reglen om beskatning af udbytter med 44 pct., hvor modtageren er hjem-

mehørende i et af de i ligningslovens § 5 H, stk. 2, anførte lande, skal ses i

sammenhæng med, at selskaber og fysiske personer ved at vælge netop et af

disse lande som hjemsted, kan opnås en lempelig beskatning. Dette gør sig

imidlertid ikke gældende i forhold til selve den pågældende stat og dens

institutioner, hvorfor der ikke er grundlag for at pålægge de pågældende sta-

ter en beskatning på 44 pct., af udbytter, som staten måtte modtage i egen-

skab af aktionær.

Den foreslåede beskatning på 22 pct. af det udloddede beløb vil dog skulle

nedsættes eller helt bortfalde, hvis der er indgået en dobbeltbeskatnings-

overenskomst mellem Danmark og den udbyttemodtagende fremmede stat

eller statsinstitution, og der heri er aftalt en lavere, eller slet ingen, beskat-

ning. Beskatningen vil typisk være på 15 pct.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4.1.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift

Den del af forslaget, der vedrører en nedsættelse af den almindelige elafgift,

reducerer den almindelige elafgift med 69,7 øre/kWh fra og med den 1. ja-

nuar 2023 til og med den 30. juni 2023 (2023-priser). Mindreprovenuet efter

tilbageløb og adfærd udgør ca. 3,5 mia. kr. i 2023 (2023-priser).

Det skønnes, at den varige virkning af lempelsen udgør ca. 30 mio. kr.

UDKAST

Der er tale om en meget stor lempelse, men i en begrænset periode, hvor

priserne på el er høje og har store udsving. Isoleret set forventes lempelsen

at medføre et øget forbrug af el, men da lempelsen er midlertidig og sker på

et tidspunkt, hvor priserne på el er høje, er de adfærdsmæssige konsekvenser

meget usikre. Der skønnes ikke at være væsentlige varige adfærdsmæssige

konsekvenser, herunder påvirkning af CO

Det er primært husholdningerne, der vil få gavn af en lavere almindelig el-

afgift. De ikkemomsregistrerede erhverv m.v. er dog også omfattet af den

almindelige elafgift. For en almindelig husholdning med et forbrug på ca.

4.000 kWh skønnes lempelsen at udgøre ca. 1.700 kr. (inkl. moms) i 2023.

Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser af nedsættelse af den almindelige elafgift

Mio. kr. (2023-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

Anm: Der er afrundet til nærmeste 100 mio. kr.

2023

-4.300

-3.500

2024

2025

Varigt

Finansår

2023

-4.300

4.1.2. Midlertidig forhøjelse af børne- og ungeydelsen i 2023

Den del af lovforslaget, der vedrører et midlertidigt tillæg til børne- og un-

geydelsen, skønnes i 2023 at medføre merudgifter på ca. 740 mio. kr. i umid-

delbar virkning og ca. 600 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Målt i varig

virkning skønnes merudgifter på ca. 5 mio. kr. årligt efter tilbageløb og ad-

færd. I finansåret 2023 skønnes merudgifter på 700 mio. kr.

Forslaget skønnes at medføre en højere børne- og ungeydelse for ca. 1,15

mio. børn. De samlede udgifter til børne- og ungeydelse skønnes i 2023 at

blive ca. 15,3 mia. kr. ekskl. det midlertidige tillæg.

Skattefritagelsen for børne- og ungeydelse er en skatteudgift, der med for-

højelsen forøges med ca. 300 mio. kr. i 2023.

Forslaget medfører ingen økonomiske konsekvenser for kommuner og regi-

oner.

Tabel 3. Merudgifter ved midlertidigt tillæg til børne- og ungeydelsen

Mio. kr. (2023-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

2023

740

570

600

2024

2025

Varigt

Finansår

2023

740

UDKAST

4.1.3. Forhøjelse af aldersopsparingens lave loft og udvidelse af perioden

for aldersopsparingens høje loft

Den del af lovforslaget, der vedrører en forhøjelse af aldersopsparingens

lave loft, fra 5.700 kr. til 8.800 kr. (2023-niveau), skønnes i 2023 at medføre

et merprovenu på ca. 1.100 mio. kr. i umiddelbar virkning og 1.100 mio. kr.

efter tilbageløb og adfærd. I 2024 og 2025 skønnes forslaget at medføre et

merprovenu på hhv. ca. 1.700 mio. kr. og 2.400 mio. kr. i umiddelbar virk-

ning. I virkningen for 2023 er det forudsat, at der taget udgangspunkt i ind-

betalingsmønsteret for aldersopsparing i 2021.

I provenuvirkningerne for 2024 og 2025 er der indregnet en yderlige effekt

af øget brug af aldersopsparing. Den øgede brug af aldersopsparing i 2024

og 2025 kan bl.a. henføres til, at der med Lov nr. 875 af 21. juni 2022 er

vedtaget, at en betydelig del af de barrierer for brugen af aldersopsparing,

der relaterer sig til modregning, er fjernet, hvorved incitamentet til brug af

aldersopsparing øges.

ffekten fra dette er fuldt indregnet i 2025 og indreg-

net med halv virkning i 2024.

Beregningsteknisk forudsættes det, at tilbageløbet indfinder sig i takt med,

at folk går på pension. Adfærd fra omlægning fra fradragsberettigede ind-

betalinger til aldersopsparing forudsættes at være omtrent neutral. Det dæk-

ker dels over lavere forbrugsmuligheder på kort sigt, da færre indbetalinger

til fradragsberettigede pensionsordninger medfører lavere pensionsfradrag,

mens forbrugsmuligheder set over hele livet stiger som følge af, at udbeta-

linger fra aldersopsparing ikke modregnes i offentlige ydelser. Der er ikke

et umiddelbart grundlag for at skønne over nettoeffekten heraf.

Merprovenuet er en følge af fremrykning af provenu som følge af øgede

indbetalinger til aldersopsparing og tilsvarende lavere fradragsberettigede

pensionsindbetalinger (livrente og ratepension). Opgjort i varig virkning

skønnes et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. -700 mio. kr.

årligt. Den negative varige virkning dækker over at den gennemsnitlige sam-

mensatte marginalskat på indbetalingstidspunktet forudsættes at være lavere

end den gennemsnitlige sammensatte marginalskat på udbetalingstidspunk-

tet.

UDKAST

I finansåret 2023 skønnes et merprovenu på ca. 900 mio. kr., hvor det be-

regningsteknisk er lagt til grund, at pensionsselskaberne indbetaler en

aconto skat på 40 pct. for de arbejdsgiveradministreret indbetalinger til al-

dersopsparing. For de privatadministreret indbetalinger er det forudsat, at

halvdelen af de personer, der øger deres indbetalinger til aldersopsparing i

2023, ændrer deres forskudsopgørelse i løbet af 2023. Den resterende del af

merprovenuet for 2023 vil blive udmøntet som reduceret overskydende skat

eller øget restskat i forbindelse med årsopgørelsen for 2023 i foråret 2024.

Forslaget skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu for kommunerne

på ca. 700 mio. kr. i 2023. Forslaget får dog ingen umiddelbare økonomiske

konsekvenser for indkomståret 2023, da det ikke indgår i det statsgarante-

rede udskrivningsgrundlag for 2023. I den forbindelse vil der, for så vidt

angår indkomstskatterne for de kommuner, der vælger at selvbudgettere de-

res udskrivningsgrundlag i 2023, ske en neutralisering af lovens virkning

med afregning af de kommunale skatter vedrørende indkomståret 2023 i

2026.

Tabel 4. Merprovenu ved forhøjelse af aldersopsparingens lave indbetalingsloft

Mio. kr. (2023-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

Umiddelbar virkning for kommune-

skatten

2023

1.100

700

2024

1.700

1.100

2025

2.400

1.500

Varigt

-1.000

-700

Finansår

2023

900

Den del af lovforslaget, der vedrører en udvidelse af perioden for aldersop-

sparingens høje indbetalingsloft, fra fem til syv år før folkepensionsalderen,

skønnes i 2023 at medføre et merprovenu på ca. 200 mio. kr. i umiddelbar

virkning og 200 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Merprovenuet er en

følge af fremrykning af provenu som følge af øgede indbetalinger til alders-

opsparing og tilsvarende lavere indbetalinger til fradragsberettigede pensi-

oner (livrente og ratepension).

I finansåret 2023 skønnes et merprovenu for 200 mio. kr., hvor det bereg-

ningsteknisk er lagt til grund, at pensionsselskaberne indbetaler en aconto

skat på 40 pct. for de arbejdsgiveradministreret indbetalinger til aldersop-

sparing. For de privatadministreret indbetalinger er det forudsat, at halvde-

len af de personer, der øger deres indbetalinger til aldersopsparing i 2023,

ændrer deres forskudsopgørelse i løbet af 2023.

UDKAST

Forslaget skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu for kommunerne

på ca. 150 mio. kr. i 2023. Forslaget får dog ingen umiddelbare økonomiske

konsekvenser for indkomståret 2023, da det ikke indgår i det statsgarante-

rede udskrivningsgrundlag for 2023. I den forbindelse vil der, for så vidt

angår indkomstskatterne for de kommuner, der vælger at selvbudgettere de-

res udskrivningsgrundlag i 2023, ske en neutralisering af lovens virkning

med afregning af de kommunale skatter vedrørende indkomståret 2023 i

2026.

Tabel 5. Merprovenu ved udvidelse af perioden for aldersopsparingens høje indbetalingsloft

Mio. kr. (2023-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

Umiddelbar virkning for kommune-

skatten

2023

200

150

2024

300

2025

600

Varigt

-150

-100

Finansår

2023

200

4.1.4. Indførelse af skattepligt på udbytte til udenlandske stater og deres in-

stitutioner

Den del af forslaget, der vedrører indførelse af skattepligt på udbytter til

fremmede stater og statsinstitutioner, som udgør en integreret del af staten,

indebærer, at der fremover vil blive indeholdt kildeskat på 27 pct. ved ud-

lodninger til de pågældende investorer. Den danske beskatningsret vil dog

typisk være begrænset af de konkrete dobbeltbeskatningsoverenskomster,

som Danmark har indgået med andre stater. Det betyder, at fremmede stater

og statsinstitutioner, som udgør en integreret del af staten, ofte vil være be-

rettiget til at anmode om refusion af indeholdt udbyttekildeskat, som over-

stiger den endelige udbytteskat, som typisk vil udgøre 15 pct.

Det vurderes med betydelig usikkerhed, at denne del af forslaget vil medføre

et årligt merprovenu på ca. 350 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Tabel 6. Økonomiske konsekvenser af skattepligt på udbytter til fremmede stater m.v.

Mio. kr. (2023-niveau)

2023

350

2024

2025

Varigt

Finansår

2023

350

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

350

UDKAST

Umiddelbar virkning for kommune-

skatten

Anm.: Provenuvirkningen af forslaget om indførelse af skattepligt på udbytter til fremmede stater og deres insti-

tutioner er angivet som helårsvirkning, uagtet at denne del af forslaget opnår virkning pr. 1. marts 2023. Det

vurderes dog ikke at have betydelig indflydelse på provenuets størrelse i 2023, idet danske (noterede) selskaber,

baseret på historiske udlodninger, ikke forventes at udlodde betydelige udbytter i januar og februar. Virknings-

tidspunktet vil dog trække i retning af at reducere merprovenuets størrelse i 2023. Provenuvirkningen er afrundet

til nærmeste 50 mio. kr.

Det er lagt til grund, at fremmede stater ikke vil ændre adfærd, hvis der ind-

føres beskatning af danske udbytter, og virkningen er opgjort som helårs-

virkning.

Udbytteskatten opkræves som en kildeskat ved selve udbytteudlodningen,

hvorfor forslaget i finansåret 2023 vil svare til virkningen i indkomståret,

hvis det forudsættes, at en evt. refusion af indeholdt kildeskat, som oversti-

ger den endelige udbytteskat, udbetales i samme år. Hvis udbetaling af re-

fusion finder sted på et senere tidspunkt, kan virkningen i finansåret princi-

pielt overstige virkningen i indkomståret.

Hele provenuet fra beskatning af udbytte tilfalder staten, hvorfor denne del

af forslaget ikke har provenumæssige konsekvenser for kommunerne.

4.2. Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være

relevante for lovforslaget.

Skatteforvaltningen gennemfører i øjeblikket en række store, komplekse it-

udviklingsprojekter, som særligt frem mod udgangen af 2024 lægger beslag

på Skatteforvaltningens it-udviklingskapacitet. It-understøttelsen skal der-

for prioriteres sammen med andre højt prioriterede it-udviklingsopgaver i

Skatteforvaltningen. De eventuelle administrative udgifter til it-understøt-

telse vil skulle prioriteres inden for Skatteministeriets rammer og it-udvik-

lingskapacitet. Disse rammer forventes fastsat i forbindelse med en forven-

tet kommende flerårsaftale for Skatteforvaltningen.

4.2.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift

Den foreslåede nedsættelse af den almindelige elafgift vurderes isoleret set

ikke at medføre administrative udgifter for Skatteforvaltningen.

4.2.2. Midlertidig forhøjelse af børne- og ungeydelsen i 2023

[Implementeringsmæssige konsekvenser udestår].

UDKAST

4.2.3. Forhøjelse af aldersopsparingens lave loft og udvidelse af perioden

for aldersopsparingens høje loft

Lovforslagets del vedrørende aldersopsparing vurderes isoleret set at med-

føre administrative udgifter for Skatteforvaltningen på 0,3 mio. kr. i 2023

og 0,2 mio. kr. årligt i 2025-2029. Heraf udgør opgaver i Skattestyrelsen

vedrørende vejledning og kommunikation 0,2 mio. kr. i 2023. De resterende

0,1 mio. kr. i 2023 og 0,2 mio. kr. årligt i 2025-2029 vedrører systemudvik-

ling i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

4.2.4. Indførelse af skattepligt på udbytte til udenlandske stater og deres in-

stitutioner

Lovforslagets del vedrørende skattepligt på udbytte til udenlandske stater

og deres institutioner vurderes isoleret set at medføre administrative udgifter

for Skatteforvaltningen på 0,6 mio. kr. i 2023 og 0,5 mio. kr. årligt fra og

med 2024. Udgifterne vedrører samlet set opgaver i Skattestyrelsen forbun-

det med tilbagekaldelse af frikort, udstedelse og efterkontrol af færre frikort

samt håndtering af et øget antal refusionsanmodninger.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Den foreslåede nedsættelse af den almindelige elafgift har begrænset effekt

for erhvervslivet. Det skyldes, at det primært er husholdninger, der betaler

den almindelige elafgift i dag. Dog betaler også ikkemomsregistrerede er-

hverv den almindelige elafgift.

Lovforslaget medfører i øvrigt ikke økonomiske konsekvenser for erhvervs-

livet.

5.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Den foreslåede forhøjelse af aldersopsparingens lave loft og udvidelse af

perioden for aldersopsparingens høje loft vurderes at indebære administra-

tive konsekvenser under 4 mio. kr. årligt.

Lovforslaget medfører i øvrigt ikke administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

En midlertidig nedsættelse af den almindelige elafgift forventes at øge det

samlede elforbrug i 2023. Lempelsen af elafgiften kan på kort sigt øge den

danske CO

-udledning, da den marginale elproduktion ikke vurderes at være

UDKAST

fossilfri i 2023. En nedsættelse af den almindelige elafgift kan dog også i

vist omfang trække i retning af en reduktion af CO

-udledninger fra dansk

grund. Husholdninger, der anvender el som sekundær opvarmningskilde, vil

modtage en afgiftslempelse, og dermed kan det medføre et øget elforbrug til

opvarmning, som i et vist omfang kan erstatte opvarmning fra fossile kilder.

Samlet set forventes der ikke at være en væsentlig stigning i CO

-udlednin-

gerne ved den foreslåede lempelse af den almindelig elafgift.

Lovforslaget medfører i øvrigt ikke klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget notificeres for så vidt angår ændringen af elafgiften i overens-

stemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535

(informationsproceduredirektivet). Der er tale om en skattemæssig foran-

staltning, hvorfor der ikke gælder nogen stand still-periode.

Den danske stat og dens institutioner er fritaget for skattepligt, jf. selskabs-

skattelovens § 3, stk. 1, nr. 1. Med forslaget om en udbyttebeskatning af

fremmede stater og deres institutioner vil der indtræde en forskel i forhold

til behandlingen af udbytter, som udbetales til den danske stat og dens insti-

tutioner. Det er imidlertid vurderingen, at denne forskellige behandling vil

være forenelig med EU-retten.

En dansk beskatning af en fremmed stat vil indebære en forøgelse af det

danske skatteprovenu og vil dermed udgøre et ekstra bidrag til finansiering

af den danske stats udgifter. Omvendt vil en dansk beskatning af den danske

stat ikke tilføre statskassen øgede midler til finansiering af de offentlige ud-

gifter, idet der vil blot være tale om en overførsel af midler inden for staten.

Som følge af denne forskel i virkningen af at indføre en beskatning af hen-

holdsvis den danske stat og en fremmed stat er det vurderingen, at der ikke

foreligger sammenlignelige situationer, og at det derfor må anses for at være

foreneligt med EU’s regler om kapitalens fri bevægelighed at indføre en be-

grænset skattepligt af udbytter for fremmede stater.

Lovforslaget medfører i øvrigt ikke EU-retlige konsekvenser.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. september 2022 til den 26.

september 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer m.v.:

UDKAST

Advokatsamfundet, Affald Plus, Akademikerne, Aluminium Danmark,

AmCham Denmark, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Ar-

bejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI, ATP, Biobrændselsforeningen,

Blik- og Rørarbejderforbundet, Boligselskabernes Landsforening, Borger-

og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Brancheforeningen for De-

central Kraftvarme, Brancheforeningen for Flaskegenbrug, Branchefor-

eningen for Husstandsvindmøller, Brancheforeningen for Skov, Have og

Park-Forretninger, Brintbranchen, Bryggeriforeningen, Business Denmark,

CEPOS, Cevea, DAKOFA, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks

Idrætsforbund, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie Autocampere,

Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Naturfredningsforening, Dan-

marks Skibskredit, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening,

Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Automat

Brancheforening, DI Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Green Po-

wer Danmark, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk

Gasteknisk Center, Dansk IT, Dansk Iværksætterforening, Dansk Journa-

listforbund, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Maskinhandler-forening,

Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk Mobilitet, Dansk Musiker

Forbund, Dansk PersonTransport, Dansk Planteværn, Dansk Retursystem

A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Told og Skatte-

forbund, Danske Advokater, Danske Energiforbrugere (DENFO), Danske

Erhvervsskoler, Danske Familieadvokater, Danske Halmleverandører,

Danske Handicaporganisationer, Danske Produktionsskolers Lærerfor-

ening, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Universiteter,

DANVA, Den Danske Bilbranche, Den Danske Dommerforening, Den

Danske Fondsmæglerforening, Den Danske Landinspektørforening, Det

Centrale Handicapråd, Det økologiske Råd, DGI, DI, DI Transport, Digita-

liseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

Drivkraft Danmark, DTL, EjendomDanmark, Eksportrådet, EmballageIn-

dustrien, Energi Danmark, Energinet.dk, Energistyrelsen, Energitilsynet,

Erhvervsstyrelsen – Område for Bedre Regulering (OBR), FH – Fagbevæ-

gelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanssek-

torens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA, Forbrugerrådet Tænk,

Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Lystbådehavne i

Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Biogasbran-

chen, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske Reviso-

rer, Forsikring og Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frie Funktionæ-

rer, FSE, FSR – danske revisorer, Fællesrådet for Foreninger for Uddan-

nelses- og Erhvervsvejledningen, GAFSAM, GRAKOM, Greenpeace

Danmark, Grønlands Selvstyre, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR, HO-

UDKAST

RESTA, Oxfam IBIS, Investering Danmark, Justitia, Kapitalmarked Dan-

mark, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kulturhusene i

Danmark, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug & Fødevarer, Landsforenin-

gen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulyk-

kesskadede, Landsskatteretten, Lederne Søfart, Ledernes Hovedorganisa-

tion, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lokale Pengeinstitutter, Løn-

modtagernes Dyrtidsfond, Metalemballagegruppen, Miljøstyrelsen, Mine-

ralolie Brancheforeningen, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalban-

ken, Nationalt Center for Miljø og Energi, Naturstyrelsen, Noah, Nordisk

Folkecenter for Vedvarende Energi, Nærbutikkens Landsforening, Dansk

Offshore, Parcelhusejernes Landsorganisation, Plastindustrien, Procesin-

dustrien, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Danmark, Restaurations-

branchen.dk, Retssikkerhedssekretariatet, Rigsombuddet på Færøerne,

Rigsrevisionen, RockwoolFonden, Sammenslutning af Karosseribyggere

og Autooprettere i Danmark, Serviceforbundet, Sikkerhedsstyrelsen,

SKAD – Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark, SEGES,

Skatteankestyrelsen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Sundheds-

kartellet, Søfartsstyrelsen, Vedvarende Energi, Tekniq, VELTEK, Vin og

Spiritus Organisationen i Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDenmark,

WWF, Ældre Sagen og økologisk Landsforening og Økonomistyrelsen.]

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Negative konsekvenser/merudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

UDKAST

Økonomiske

konsekvenser

for stat, kom-

muner og regi-

oner

Den del af lovforslaget, der vedrører

en forhøjelse af aldersopsparingens

lave loft, skønnes at medføre et mer-

provenu efter tilbageløb og adfærd

på ca. 1.100 mio. kr. i 2023.

Nedsættelsen af elafgiften vil med-

føre et mindreprovenu, der efter til-

bageløb og adfærd udgør ca. 3,5

mia. i 2023.

Det midlertidige tillæg til børne- og

Den del af lovforslaget, der vedrører ungeydelsen skønnes at medføre

en udvidelse af perioden for alders- merudgifter efter tilbageløb og ad-

opsparingens høje indbetalingsloft, færd på ca. 600 mio. kr. i 2023.

skønnes at medføre et merprovenu

efter tilbageløb og adfærd på ca. 200

mio. kr. i 2023.

Den del af lovforslaget, som vedrø-

rer indførelse af skattepligt på udbyt-

ter til fremmede stater m.v., skønnes

at medføre et årligt merprovenu efter

tilbageløb og adfærd på ca. 350 mio.

kr. fra og med 2023.

Implemente-

Ingen.

ringskonse-

kvenser for

stat, kommuner

og regioner

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

De implementeringsmæssige kon-

sekvenser for det samlede lov-

forslag udestår.

Lovforslaget har begrænset effekt Ingen.

for erhvervslivet.

Administrative Ingen.

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Administrative Ingen.

konsekvenser

for borgerne

Der skønnes administrative konse-

kvenser under 4 mio. kr. årligt knyt-

tet til de foreslåede ændringer af al-

dersopsparingen.

Ingen.

UDKAST

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen.

En nedsættelse af den almindelige

elafgift forventes at øge det sam-

lede elforbrug. Lempelsen af elaf-

giften kan på kort sigt øge den dan-

ske CO

-udledning, da den margi-

nale elproduktion ikke vurderes at

være fossilfri i 2023. En nedsæt-

telse af den almindelige elafgift kan

dog også i vist omfang trække i ret-

ning af en reduktion af CO

-udled-

ninger fra dansk grund. El anvendt

som sekundær opvarmningskilde i

husholdninger vil modtage en af-

giftslempelse, og dermed kan det

medføre et øget elforbrug til op-

varmning, som i et vist omfang kan

erstatte opvarmning fra fossile kil-

der. Samlet set forventes der ikke at

være en væsentlig stigning i CO

udledningerne ved den foreslåede

lempelse af den almindelig elafgift.

Ingen.

Miljø- og na-

turmæssige

konsekvenser

Forholdet til

EU-retten

Ingen.

Lovforslaget notificeres som udkast i overensstemmelse med Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (informationsproceduredi-

rektivet). Der er tale om en skattemæssig foranstaltning, hvorfor der ikke

gælder nogen stand still-periode.

Det anses for foreneligt med EU’s regler om kapitalens fri bevægelighed

at indføre en begrænset skattepligt af udbytter for fremmede stater, selv

om den danske stat er skattefri, da der ikke kan anses for at foreligge en

sammenlignelig situation.

Er i strid med

de fem princip-

per for imple-

mentering af

erhvervsrettet

Nej

UDKAST

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav

i EU-regule-

ring (sæt X)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det bestemmes i elafgiftslovens § 1, at der efter lovens bestemmelser skal

svares afgift til statskassen af elektricitet, der forbruges her i landet. Efter

elafgiftslovens § 3, stk. 1, nr. 1, påhviler afgiftspligten den, der leverer elek-

tricitet til forbrug her i landet.

Efter elafgiftslovens § 3, stk. 1, nr. 2, påhviler afgiftspligten også den, der

til eget forbrug fremstiller elektricitet. Afgiftspligten påhviler netvirksom-

heder og transmissionsvirksomheder, der er omfattet af § 19 i lov om elfor-

syning.

Det fremgår af elafgiftslovens § 4, stk. 2, at registreringspligten desuden

omfatter den, der uden at været omfattet af § 19 i lov om elforsyning leverer

elektricitet til forbrug her i landet. Disse virksomheder opkræver afgift af

køberne af elektricitet, dvs. af elhandelsvirksomhederne, som fakturerer el-

afgiften videre til forbrugerne. Der gælder dog visse regler om fritagelse,

satsdifferentiering og tilbagebetaling af almindelig elafgift.

Den almindelige elafgift er fastsat på grundlag af elafgiftslovens § 6, stk. 1,

2. pkt. Afgiftssatsen er baseret på et grundbeløb, der er fastsat i 2015-niveau.

Grundbeløbet fremgår af elafgiftsloven og udgør i 2023 65,5 øre pr. kWh i

2015-niveau.

Det fremgår af elafgiftslovens § 6, stk. 2, at satsen med undtagelse af 4,6

øre pr. kWh reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. mine-

ralolieafgiftslovens § 32 a. Afgiftssatsen for den almindelige elafgift stiger

derfor i takt med øvrige prisstigninger. De fremtidige afgiftssatser pr. år er

endnu ikke fastsat.

Den almindelige elafgift udgør 69,7 øre pr. kWh pr. 1. januar 2023 (2023-

priser).

Det foreslås at affatte elafgiftslovens

§ 6, stk. 1, 2. pkt.,

således at der af

andet forbrug af elektricitet betales en afgift på 0,8 øre pr. kWh fra og med

den 1. januar 2023 til og med den 30. juni 2023, 65,5 øre pr. kWh (2015-

niveau) fra og med den 1. juli 2023 til og med den 31. december 2023, 66,7

øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2024 til og med den 31.

december 2024, 60,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar

UDKAST

2025 til og med den 31. december 2029 og 59,9 øre pr. kWh (2015-niveau)

fra og med den 1. januar 2030.

Den foreslåede ændring af § 6, stk. 1, 2. pkt., vil medføre, at afgiftssatsen

for almindelig afgiftspligtig elektricitet lempes med 68,9 øre/kWh fra og

med den 1. januar 2023 til og med den 30. juni 2023 (2023-priser). Den

almindelige elafgift lempes dermed fra 69,7 øre/kWh til 0,8 øre/kWh fra og

med den 1. januar 2023 til og med den 30. juni 2023 (2023-priser).

Den foreslåede ændring svarer til at lempe den almindelige elafgift ned til

minimumssatsen på elektricitet, der er fastsat i energibeskatningsdirektivet.

Minimumsafgiften for anvendelse af elektricitet er fastsat i direktivets arti-

kel 10 og bilag 1, tabel c.

Elafgiften vil dermed udgøre 0,8 øre/kWh fra og med den 1. januar 2023 til

og med den 30. juni 2023. Elafgiften vil udgøre 65,5 øre pr. kWh (2015-

niveau) fra og med den 1. juli 2023 til og med den 31. december 2023. El-

afgiften vil udgøre 66,7 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar

2024 til og med den 31. december 2024, 60,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra

og med den 1. januar 2025 til og med den 31. december 2029 og 59,9 øre

pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2030.

For fjerde kvartal 2022, dvs. fra og med den 1. oktober 2022 til og med den

31. december 2022, gælder lov nr. 1268 af 13. september 2022, der træder i

kraft den 1. oktober 2022.

Dette lovforslag vil få den betydning, at efter den 30. juni 2023 vil de ned-

sættelser af elafgiften, der er vedtaget med af lov nr. 906 af 21. juni 2022 og

lov nr. 1268 af 13. september 2022, videreføres.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af § 1, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse, at for børn under

15 år udbetales en skattefri børneydelse. Børneydelsen udgør 16.992 kr. år-

ligt (2011-niveau) for børn indtil det fyldte 3. år, 13.452 kr. årligt (2011-

niveau) for børn fra og med det fyldte 3. år og indtil det fyldte 7. år og 10.584

kr. årligt (2011-niveau) for børn fra og med det fyldte 7. år og indtil det

fyldte 15. år.

UDKAST

Det følger af stk. 2, at for børn mellem 15 og 17 år udbetales en skattefri

ungeydelse. Ungeydelsen udgør 10.584 kr. årligt (2011-niveau).

Det følger af stk. 3, at de i stk. 1 og 2 nævnte beløb reguleres årligt efter

udviklingen i det af Danmarks Statistik offentliggjorte forbrugerprisindeks

i forhold til indekset for 2009. Reguleringen foretages på grundlag af for-

brugerprisindeksets årsgennemsnit i året 2 år forud for det kalenderår, i hvil-

ket ydelsen udbetales. Beløbene forhøjes eller nedsættes med samme pro-

cent som den, hvormed forbrugerprisindekset er ændret i forhold til niveauet

i 2009. Ved reguleringen for kalenderåret 2012 nedsættes den beregnede

ændringsprocent efter 3. pkt. med 1,9 procentenheder. I 2013 og efterføl-

gende kalenderår nedsættes den beregnede ændringsprocent efter 3. pkt.

med 3,9 procentenheder. Den procentvise ændring beregnes med en deci-

mal. De beløb, der fremkommer efter procentreguleringen, afrundes til nær-

meste kronebeløb, der kan deles med 12. Reguleringen sker første gang for

kalenderåret 2012.

Det foreslås, at det i

§ 1, stk. 3,

i lov om en børne- og ungeydelse indsættes

som

9. pkt.,

at i 1. kvartal 2023 tillægges de i stk. 1 og 2 nævnte beløb der-

udover samlet 660 kr.

Forslaget vil medføre, at der i 1. kvartal 2023 vil blive udbetalt i alt 660 kr.

pr. barn i tillæg til den børne- og ungeydelse, som erhverves i henhold til §

1, stk. 1 og 2. Da der vil være tale om et engangstillæg, som alene vil blive

udbetalt i 1. kvartal 2023, vil tillægget ikke være omfattet af den årlige re-

gulering af børne- og ungeydelsen efter § 1, stk. 3.

Til nr. 2

Det det følger af § 5, stk. 3, i lov om en børne- og ungeydelse, at børneydel-

sen udbetales kvartalsvis den seneste hverdag, dog undtaget lørdag, forud

for den 21. i kvartalets første måned. Børneydelsen udbetales første gang

for det kvartal, der følger efter det kvartal, i hvilket retten til ydelsen er er-

hvervet. For det kvartal, hvor barnet fylder 15 år, udbetales en forholdsmæs-

sig andel af et kvartals ydelse, der svarer til antallet af måneder fra kvartalets

begyndelse til og med den måned, hvor barnet fylder 15 år. Beløbet afrundes

til hele kroner.

Det foreslås, at det i

§ 5, stk. 3,

i lov om en børne- og ungeydelse indsættes

som 2. pkt., at tillægget, jf.§ 1, stk. 3, 9. pkt., udbetales i forbindelse med

udbetalingen i 1. kvartal 2023.

UDKAST

Det foreslås således, at tillægget på 660 kr. vil skulle udbetales på én gang

med udbetalingen i 1. kvartal 2023, dvs. den 20. januar 2023.

Forslaget vil medføre, at tillægget alene vil blive udbetalt til forældremyn-

dighedsindehavere, der har erhvervet ret til udbetaling af børneydelsen i 1.

kvartal 2023. Betingelserne for erhvervelse af børneydelsen vil som hidtil

skulle være opfyldt den første dag i den periode, som den enkelte udbetaling

vedrører. Det vil betyde, at forældremyndighedsindehavere til børn, der er

født den 1. januar 2023 eller senere, ikke vil erhverve ret til udbetaling af

tillægget, da der ikke vil være erhvervet ret til udbetaling af børneydelse i 1.

kvartal 2023.

Til nr. 3

Det følger af § 5, stk. 4, i lov om en børne- og ungeydelse, at ungeydelsen

udbetales månedsvis den seneste hverdag, dog undtaget lørdag, forud for

den 21. i måneden. Ungeydelsen udbetales første gang for den måned, der

følger efter den måned, hvor barnet fylder 15 år, og sidste gang for den må-

ned, i hvilket retten til ydelsen ophører. For den måned, hvor barnet fylder

18 år, udbetales en forholdsmæssig andel af en måneds ydelse, der svarer til

antallet af dage fra månedens begyndelse til og med fødselsdagen i forhold

til antallet af dage i hele måneden. Beløbet afrundes til hele kroner

Det foreslås, at det i

§ 5, stk. 4,

i lov om en børne- og ungeydelse indsættes

at tillægget, jf. § 1, stk. 3, 9. pkt., udbetales i forbindelse med udbetalingen

i 1. kvartal 2023.

Det foreslås således, at tillægget på 660 kr. vil skulle udbetales forholds-

mæssigt med udbetalingerne i januar, februar og marts, dvs. som udgangs-

punkt med 220 kr. i hver måned. .

Baggrunden for forskellen imellem udbetalingstidspunkterne skyldes admi-

nistrative hensyn og sikrer, at der for så vidt angår de børn, der fylder 15 år

i januar og februar 2023, udbetales den samme ydelse som for andre børn,

uanset at de i perioden overgår fra børne- til ungeydelse. Forslaget vil med-

føre, at tillægget alene vil blive udbetalt til forældremyndighedsindehavere,

der har erhvervet ret til udbetaling af ungeydelsen i 1. kvartal 2023. Dvs. at

et barn, der f.eks. flytter til Danmark og erhverver ret til udbetaling af un-

geydelse den 1. februar 2023, alene vil få udbetalt samlet 440 kr. i tillæg i

henholdsvis februar og marts. Betingelserne for erhvervelse af ungeydelsen

vil som hidtil skulle være opfyldt den første dag i den periode, som den

enkelte udbetaling vedrører.

UDKAST

Forslaget vil ydermere medføre, at i det tilfælde, hvor et barn fylder 18 år i

løbet af 1. kvartal 2023, vil der skulle ske regulering efter det gældende § 5,

stk. 4. Tillægget foreslås dermed på samme måde som ungeydelsen for-

holdsmæssigt reduceret med udgangspunkt i antallet af dage fra månedens

begyndelse til og med fødselsdagen.

Til § 3