Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del Bilag 31
Offentligt
Aftale om nye rammer for spilmarkedet #1:
2. november 2021
Indførelse af spilkort for landbase-
rede væddemål
Mange danskere har problemer med spilafhængighed. De seneste tal fra Spillemyndigheden
viser, at næsten 30.000 danskere er frivilligt udelukket fra pengespil. Ofte er det unge mænd,
der lider af spilafhængighed, og det kan have alvorlige konsekvenser for dem selv, deres fremtid
og deres familier.
Samtidig er der risiko for, at pengespil bliver brugt til kriminelle formål. Det gælder særligt de
såkaldte landbaserede væddemål
–
dvs. de væddemål danskerne anonymt kan købe i kiosker
og andre fysiske butikker, hvor der spilles på udfaldet af fx en fodboldkamp. Væddemålene kan
bruges til hvidvask af sorte penge og matchfixing, fordi der kun er krav om identifikation, hvis
man spiller for eller får udbetalt en gevinst på mere end 15.000 kr. på samme spilsted i løbet af
24 timer. På den måde er det næsten umuligt at opdage mistænkelige spilmønstre.
For at skabe bedre balance på spilmarkedet er regeringen samt Venstre, Dansk Folkeparti, So-
cialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne enige
om at indføre et spilkort for landbaserede væddemål. Spilkortet skal beskytte unge og udsatte
spillere samt bekæmpe, at væddemål bliver brugt til hvidvask og matchfixing.
Derudover er aftalepartierne enige om, at flere regler på spilområdet trænger til modernise-
ring. Der er behov for at sikre en bedre beskyttelse af unge og udsatte spillere samt en stærkere
indsats imod kriminalitet, samtidig med at almindelige danskere kan spille om penge på sports-
begivenheder og lignende, hvis de har lyst til det.
Nyt spilkort skal beskytte udsatte spillere og bekæmpe kriminalitet
Aftalepartierne er derfor enige om at indføre et spilkort, der stiller de samme krav til landbase-
rede væddemål, som i forvejen gælder for online væddemål:
•
Spillerne skal registreres
Inden en spiller kan købe landbaserede væddemål, skal spilleren registrere sig hos spiludby-
deren med fx NemID/MitID, hvor spillerens alder og identitet dermed bliver verificeret.
Spilleren får så sit spilkort, som herefter skal bruges ved køb af landbaserede væddemål.
•
ROFUS skal tjekkes
Inden spilleren kan købe et landbaseret væddemål, skal spillerens identitet samkøres med
data fra ROFUS. Kun hvis spilleren ikke er registreret her, kan spillet købes.
•
Forbrugsgrænse skal tjekkes
Når spilleren registrerer sig, skal spilleren fastsætte en beløbsgrænse for, hvor meget spille-
ren maksimalt vil bruge på væddemål, fx om måneden. Inden spilleren kan købe et
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 31: Politisk aftale om indførelse af spilkort for landbaserede væddemål
væddemål, skal spillerens forbrugsgrænse tjekkes. Kun hvis spilleren ikke har nået sin
grænse, kan spillet købes.
•
Transaktionsdata skal indsamles og analyseres
Spiludbyderne skal indsamle og analysere data om hvert enkelt spil og hver enkelt spillers
spilhistorik (indskud, tab og gevinster). Dette skal ske med henblik på at opdage spilmøn-
stre, som kan være tegn på matchfixing eller hvidvask samt spilafhængighed. I den forbin-
delse ses nærmere på mulighederne for at bruge såkaldte spilscannere.
Spillemyndigheden vil i starten af 2024 komme med en evaluering af, om spiludbyderne lever
op til de krav, som gælder for behandling af data indsamlet hos spillerne via spilkortet, samt en
vurdering af de dataetiske spørgsmål, udbredelsen af digitale spilløsninger rejser.
Med disse krav vil det ikke længere være muligt at købe landbaserede væddemål anonymt. Det
bliver derfor væsentligt sværere for børn og unge under 18 år at købe væddemål. Det bliver
heller ikke muligt for spillere, der frivilligt har udelukket sig fra spil, at købe væddemål i fysiske
butikker. Det samme gælder for spillere, der har overskredet den forbrugsgrænse, de selv har
fastsat.
Når spillerne på denne måde registreres, bliver det enkelte spil knyttet til en bestemt person.
Dermed styrkes indsatsen imod hvidvask, fordi kriminelle fx ikke kan opkøbe andre spilleres
vinderkuponer og bruge dem som dokumentation for, at deres indtægter kommer fra lovligt
spil. Samtidig får spiludbyderne også en langt bedre mulighed for at spotte mistænkelige spil-
mønstre og dermed sikre, at deres spil ikke anvendes til hvidvask og matchfixing.
Aftalepartierne noterer sig, at der udover et spilkort arbejdes på en løsning, der gør det muligt
for Spillemyndigheden at sammenkøre og analysere data på tværs af de forskellige spiludby-
dere. På den måde kan kriminelle ikke sløre deres aktiviteter ved at sprede dem ud på forskel-
lige udbydere. Det er hensigten, at denne løsning skal træde i kraft samtidig med spilkortet.
Det vil være op til den enkelte spiludbyder at beslutte, hvilken teknisk løsning de vil anvende til
at efterleve kravene. Det kan fx være et fysisk kort eller en app.
Kravet om spilkort ved køb af landbaseret væddemål forventes at træde i kraft den 1. juli 2022.
Kommende initiativer på spilområdet
Aftalepartierne er endvidere enige om, at der er brug for yderligere at styrke rammerne for
spilmarkedet. Derfor er aftalepartierne enige om at arbejde videre med følgende initiativer.
Almennyttige lotterier og styrket kontrolindsats
–
ultimo 2021
Aftalepartierne er enige om, at reglerne for almennyttige lotterier, herunder banko og bingo,
skal moderniseres og gøres mere tidssvarende. Det gælder blandt andet det nuværende krav
om fysiske lodsedler, som skaber udfordringer for flere foreninger, der ønsker at afholde lotte-
rier.
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 31: Politisk aftale om indførelse af spilkort for landbaserede væddemål
Derudover vil aftalepartierne afsøge mulighederne for at styrke kontrolindsatsen og forbruger-
beskyttelsen på spilområdet. Kriminelle kan i dag udnytte spilmarkedet. Aftalepartierne er der-
for enige om, at Spillemyndigheden skal have udvidede beføjelser i sin kontrol, og at kampen
mod matchfixing skal styrkes.
Behandling af spilafhængighed og opgør med aggressiv markedsføringskultur
–
sommer 2022
Aftalepartierne er enige om at afsøge muligheden for at styrke behandling og forebyggelse af
spilafhængighed. Data fra hjælpelinjen StopSpillet viser, at det ofte er helt unge mænd, der har
brug for hjælp med spilproblemer. Det skal derfor drøftes, hvordan sundhedsområdet kan styr-
kes, og finansiering af behandlingscentre og behandlingsformer er nøgleinitiativer, herunder
muligheden for at behandlingssteder som Center for Ludomani kan få længere bevillinger frem-
over. Der skal desuden ses nærmere på, om der er behov for initiativer over for skin betting og
loot boxes, når forskningsprojektet herom foreligger.
Derudover er aftalepartierne enige om, at der er behov for at se på fastere rammer for mar-
kedsføring af spil, hvor både mængden og indholdet af spilreklamer kan reguleres yderligere.
Markedsføringen af spil har udviklet sig voldsomt de seneste år. Antallet af bettingreklamer er
tredoblet i perioden 2012-2019, og markedsføringskulturen er blevet mere aggressiv. Det skal
derfor drøftes, om forbrugerbeskyttelsen kan styrkes ved bl.a. øget vejledning og tiltag, der
synliggør spillets omfang for spilleren selv. Det skal desuden drøftes, om der kan indføres et
forbud imod brug af unge og autoriteter i spilreklamer. Samtidig vil aftalepartierne drøfte om-
fanget og konsekvenserne af hurtige spil (fx væddemål på enkeltelementer i en fodboldkamp
som første hjørnespark).
Aftalens karakter
Aftalen om indførelse af spilkort for landbaserede væddemål er at betragte som en politisk
aftale.
Regeringen samt Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Kon-
servative Folkeparti og Liberal Alliance har med
Aftale om delvis liberalisering af spilmarkedet
fra 2010 indgået forlig om liberalisering af spilområdet, ludomaniordningen samt at overskud-
det fra Danske Lotteri Spil og Klasselotteriet udloddes. Forliget omfatter ændringer af væsentlig
betydning for det danske spilmarked og spiludbuddet i praksis.
Side 3 af 3