Bilag 2
UNDERSØGELSESKOMMISSIONEN OM SKAT
Afhøringer til brug for hovedkommissoriet
Mandag d. 16. november 2020
UNDERSØGLKOMIAT
Kommissionens afhøringer til brug for hovedkommissoriet er planlagt således:
Afhøringer fra den 23. marts til den 2. juni 2021 om visse temaer, der henhører under perioden
2002 - 2009
Afhøringer fra den 24. august til den 1. december 2021 om visse temaer, der henhører under
perioden 2010 - 2017
Afhøringer fra den 11. januar 2022 til den 22. marts 2023 om visse temaer, der henhører under
hele undersøgelsesperioden fra 2002 - 2017, herunder temaerne system-moderniseringen,
forvaltningen af inddrivelsesområdet og forældelse/datakvalitet
Afhøringerne vil så vidt muligt blive afviklet således, at temaerne belyses et ad gangen, og det kan derfor
blive nødvendigt at indkalde nogle vidner flere gange.
Kommissionen forventer, at alle skatteministre, finansministre og departementschefer i de to respektive
ministerier for perioden 2002-2017 vil blive indkaldt til at afgive forklaring. Disse personer er derfor
allerede nu varslet om, at de kan forvente at blive indkaldt til at afgive forklaring.
Kommissionen forventer desuden, at følgende direktører i SKAT og skatteministeriet vil blive indkaldt
til at afgive forklaring: Birgitte Christensen, Birte Deleuran, Claus Kaaber, Erik Blegvad Andersen, Erling
Andersen, Ivar Nordland, Jan Topp Rasmussen, Jens Sørensen, Jesper Rønnow Simonsen, Jesper Skovhus
Poulsen, Karsten Juncher, Kirsten Otbo, Kristian Vengsgaard, Leif Normann Jeppesen, Margrethe
Nørgaard, Merete Agergaard, Ole Kjær, Otto Brøns-Petersen, Preben Bialas, Preben Kristiansen, Richard
Madsbjerg Hanlov, Steffen Normann Hansen, Thomas Fredenslund og Winnie Jensen. Disse personer er
også varslet om, at de kan forvente at blive indkaldt til at afgive forklaring.
Til afhøringerne i perioden fra den 23. marts til den 2. juni 2021 forventer kommissionen at indkalde 18
personer. Planen for disse afhøringer kan ses her. Planen for de øvrige afhøringer forventes offentliggjort
med ca. et halvt års varsel. Alle afhøringerne forventes gennemført tirsdage og onsdage i lige uger i lokaler
ved Retten på Frederiksberg.