Bilag 1
UNDERSØGELSESKOMMISSIONEN OM SKAT
UNDERSØGLKOMIAT
Orientering nr. 12 - november 2020
Mandag d. 16. november 2020
Kontakt, tidligere orienteringer og aktindsigt
Undersøgelseskommissionen om SKAT skal fortsat opfordre personer, som måtte være i besiddelse af
relevant viden for kommissionens undersøgelse, til at rette henvendelse til kommissionen. Der henvises
til hjemmesiden her.
Kommissionen offentliggør løbende orienteringer om kommissionens undersøgelse og fremdriften i kom-
missionens arbejde samt korte nyheder.
Kommissionen har på nuværende tidspunkt offentliggjort Orientering nr. 1 - 12.
Orienteringerne og nyhederne kan ses på hjemmesiden.
Offentligheden har vist betydelig interesse for kommissionens arbejde, bl.a. i form af forespørgsler og
anmodninger om aktindsigt. Det følger af undersøgelseskommissionsloven, at kommissionen ikke er om-
fattet af offentlighedsloven. Kommissionen videresender derfor som udgangspunkt aktindsigtsanmodnin-
ger til den relevante myndighed. Derudover kan kommissionen henvise til de orienteringer m.v., der alle-
rede er tilgængelige på kommissionens hjemmeside.
Arbejdet med hovedkommissoriet
Kommissionens arbejde med det meget omfattende materiale, som kommissionen har modtaget fra of-
fentlige og private aktører vedrørende hovedkommissoriet, er nærmere beskrevet i kommissionens Ori-
entering nr. 9, 10 og 11.
Kommissionens afhøringer til brug for hovedkommissoriet er planlagt således:
Afhøringer fra den 23. marts til den 2. juni 2021 om visse temaer, der henhører under perioden
2002
–
2009
Afhøringer fra den 24. august til den 1. december 2021 om visse temaer, der henhører under pe-
rioden 2010
–
2017