SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 293: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat og ejendomsværdiskatteloven (Forlængelse af virkningen af ejendomsvurderingen for 2020 af ejerboliger, forenkling af ejendomsvurderingerne for 2024 og 2025 og udvidelse af antallet af dommere i Landsskatteretten m.v.)

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del Bilag 293
Offentligt

UDKAST

Skatteudvalget 2021-22

SAU Alm.del - Bilag 293

Offentligt

Skatteministeriet

J.nr. 2022-3265

Forslag

til

Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, skatteforvaltningslo-

ven, lov om kommunal ejendomsskat og ejendomsværdiskatteloven

(Forlængelse af virkningen af ejendomsvurderingen for 2020 af ejerboli-

ger, forenkling af ejendomsvurderingerne for 2024 og 2025 og udvidelse

af antallet af dommere i Landsskatteretten m.v.)

§1

I ejendomsvurderingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1449 af 1. oktober

2020, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 2227 af 29. december 2020, § 1 i

lov nr. 291 af 27. februar 2021 og § 2 i lov nr. 2614 af 28. december 2021

og senest ved § 1 i lov nr. 903 af 21. juni 2022, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 5, stk. 1, 2. pkt.,

§ 6, stk. 1,

ændres »§§ 87 og 88« til: »§§ 87-88 a«.

§ 17, stk. 5, 1. pkt.,

ændres »25.000 kr. pr. frastykning (2020-niveau)«

til: »21.800 kr. pr. frastykning (2010-niveau)«.

§ 27, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »2.750 kr. (2010-niveau)«: », første

gang lejligheden vurderes«.

§ 48, stk. 1,

ændres »Skatteministeren bekendtgør« til: »Skatteforvalt-

ningen offentliggør«.

Efter § 87 indsættes:

»§ 87 a.

For ejendomme, der pr. 1. januar 2022 skal vurderes i lige år som

ejerboliger, jf. § 5, stk. 2, tillægges den seneste af følgende vurderinger skat-

temæssig virkning for skatteåret 2023 med hensyn til beskatning efter lov

om kommunal ejendomsskat og for indkomståret 2023 med hensyn til be-

skatning efter ejendomsværdiskatteloven, jf. dog stk. 2 og 3:

1) Den almindelige vurdering pr. 1. januar 2020, jf. § 5, stk. 2.

2) Omvurdering pr. 1. marts 2021, jf. § 6, stk. 1.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 293: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat og ejendomsværdiskatteloven (Forlængelse af virkningen af ejendomsvurderingen for 2020 af ejerboliger, forenkling af ejendomsvurderingerne for 2024 og 2025 og udvidelse af antallet af dommere i Landsskatteretten m.v.)

UDKAST

3) Vurdering som følge af genoptagelse, revision eller anden ændring

af vurderinger som nævnt i nr. 1 og 2 foretaget af told- og skatte-

forvaltningen, skatteankeforvaltningen, et vurderingsankenævn,

Landsskatteretten eller domstolene.

Stk. 2.

For ejendomme, som pr. 1. januar 2022 eller pr. 1. januar 2023 op-

fylder betingelserne for omvurdering efter § 6, stk. 1, tillægges vurderingen

pr. 1. januar 2022 eller ansættelsen af ejendomsværdien i omvurderingen pr.

1. januar 2023, tilbageregnet til 2020-prisniveau, skattemæssig virkning for

skatteåret 2023 med hensyn til beskatning efter lov om kommunal ejen-

domsskat og for indkomståret 2023 med hensyn til beskatning efter ejen-

domsværdiskatteloven. Hvis omvurderingen ikke har ført til ændring af

grundværdien eller ejendomsværdien, anvendes dog værdien for vurderin-

gen pr. 1. januar 2020. Tilbageregning af vurderinger efter 1. pkt. foretages

efter prisindeks for ejendomssalg, der udarbejdes efter reglerne i § 44, stk.

1, 2. pkt., og stk. 2, og §§ 45-48.

Stk. 3.

Tilbageregninger efter stk. 2 foretages uden partshøring og kan ikke

påklages til anden administrativ myndighed.

§ 87 b.

Vurderinger af ejendomme, der pr. 1. januar 2024 vurderes i lige år

som ejerboliger efter § 5, stk. 2, foretages i 2024 og 2025 efter reglerne i

stk. 2-6.

Stk. 2.

Der foretages almindelig vurdering pr. 1. januar 2024 af ejendomme

omfattet af stk. 1. Vurderinger efter 1. pkt. sker ved at videreføre den seneste

af følgende vurderinger, jf. dog stk. 3, og reguleres efter stk. 4 og 5:

1) Den almindelige vurdering pr. 1. januar 2022, jf. § 5, stk. 2.

2) Omvurdering pr. 1. januar 2023, jf. § 6, stk. 1.

3) Vurdering som følge af genoptagelse, revision eller anden ændring

af vurderinger som nævnt i nr. 1 og 2 foretaget af told- og skattefor-

valtningen, skatteankeforvaltningen, et vurderingsankenævn,

Landsskatteretten eller domstolene.

Stk. 3.

Uanset stk. 2 foretages der vurdering af ejendomme som nævnt i stk.

1, som pr. 1. januar 2024 eller pr. 1. januar 2025 opfylder betingelserne for

omvurdering efter § 6, stk. 1. Vurderinger pr. 1. januar 2024 efter 1. pkt.

betragtes som en almindelig vurdering, jf. § 5, stk. 1. Vurderingerne efter 1.

pkt. foretages efter prisforholdene pr. 1. januar 2022 og reguleres efter stk.

4 og 5.

Stk. 4.

Ejendomsværdien i ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2024 og pr. 1.

januar 2025 ansættes til ejendomsværdien i den almindelige vurdering pr. 1.

januar 2022 reguleret fra 1. januar 2022 til 1. januar 2024 efter de indeks,

der fastsættes efter 2. pkt. Reguleringen af vurderinger efter 1. pkt. foretages

UDKAST

efter prisindeks for ejendomssalg, der udarbejdes efter reglerne i § 44, stk.

1, 2. pkt., og stk. 2, og §§ 45-48.

Stk. 5.

Grundværdien i ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2024 og pr. 1.

januar 2025 ansættes til grundværdien i vurderingen pr. 1. januar 2022 re-

guleret efter de indeks, som er nævnt i stk. 4, 2. pkt., tillagt 0,8 pct.

Stk. 6.

Vurderinger efter stk. 2, der er reguleret efter stk. 4 og 5, foretages

uden partshøring og kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Afslag på vurdering efter stk. 3 pr. 1. januar 2024 kan påklages.«

Efter § 88 indsættes:

»§ 88 a.

Vurderinger af ejendomme, der pr. 1. januar 2025 vurderes i ulige

år som andre ejendomme end ejerboliger efter § 5, stk. 2, foretages i 2025

og 2026 efter reglerne i stk. 2-6.

Stk. 2.

Der foretages almindelig vurdering pr. 1. januar 2025 af ejendomme

omfattet af stk. 1. Vurderinger efter 1. pkt. sker ved at videreføre den seneste

af følgende vurderinger, jf. dog stk. 3, og reguleres efter stk. 4 og 5:

1) Den almindelige vurdering pr. 1. januar 2023, jf. § 5, stk. 2.

2) Omvurdering pr. 1. januar 2024, jf. § 6, stk. 1.

3) Vurdering som følge af genoptagelse, revision eller anden ændring

af vurderinger som nævnt i nr. 1 og 2 foretaget af told- og skattefor-

valtningen, skatteankeforvaltningen, et vurderingsankenævn,

Landsskatteretten eller domstolene.

Stk. 3.

Uanset stk. 2 foretages der vurdering af ejendomme som nævnt i stk.

1, som pr. 1. januar 2025 eller pr. 1. januar 2026 opfylder betingelserne for

omvurdering efter § 6, stk. 1. Vurderinger pr. 1. januar 2025 efter 1. pkt.

betragtes som en almindelig vurdering, jf. § 5, stk. 1. Vurderingerne efter 1.

pkt. foretages efter prisforholdene pr. 1. januar 2023 og reguleres efter stk.

4 og 5.

Stk. 4.

Ejendomsværdien i ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2025 og pr. 1.

januar 2026 ansættes til ejendomsværdien i den almindelige vurdering pr. 1.

januar 2023 reguleret fra 1. januar 2023 til 1. januar 2025 efter de indeks,

der fastsættes efter 2. pkt. Reguleringen af vurderinger efter 1. pkt. foretages

efter prisindeks, der fastsættes efter § 87 b, stk. 4, 2. pkt.

Stk. 5.

Grundværdien i ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2025 og pr. 1.

januar 2026 ansættes til grundværdien i vurderingen pr. 1. januar 2023 re-

guleret efter de indeks, som er nævnt i § 87 b, stk. 4, 2. pkt., tillagt 0,8 pct.

Det gælder dog ikke produktionsjord, jf. § 28.

Stk. 6.

Vurderinger efter stk. 2, der er reguleret efter stk. 4 og 5, foretages

uden partshøring og kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Afslag på vurdering efter stk. 3 pr. 1. januar 2025 kan påklages.

UDKAST

§2

I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 3. juni 2022,

som ændret ved § 2 i lov nr. 905 af 21. juni 2022, foretages følgende æn-

dringer:

§ 12, stk. 1,

stk. 3, 1. pkt.,

ændres »30« til: »34«.

§ 12, stk. 1,

ændres »andre« til: »ordinære«.

§ 12, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »øvrige« til: »ordinære«.

§ 12, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »19« til: »23«.

§ 12, stk. 3, 3. pkt.,

ændres »11« til: »15«.

§3

I lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. ok-

tober 2020, som ændret ved § 5 i lov nr. 278 af 17. april 2018, § 3 i lov nr.

2227 af 29. december 2020, § 3 i lov nr. 291 af 27. februar 2021, og § 1 i

lov nr. 2614 af 28. december 2021, foretages følgende ændring:

§ 27, stk. 3,

indsættes som

6. pkt.:

»Til

brug for beskatningen for skatteåret 2023, hvor der anvendes en vur-

dering efter ejendomsvurderingslovens § 87 a, fastsættes det foreløbige be-

regningsgrundlag efter 1. og 2. pkt. dog i det prisniveau, der anvendes ved

vurderingen pr. 1. januar 2020.«

§4

I ejendomsværdiskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1590 af 2. november

2020, som ændret ved § 3 i lov nr. 1580 af 27. december 2019, § 11 i lov

nr. 2202 af 29. december 2020, § 2 i lov nr. 2227 af 29. december 2020 og

§ 2 i lov nr. 291 af 27. februar 2021, foretages følgende ændringer:

§ 4 a, stk. 6, 2. pkt.,

ændres »for året før indkomståret« til: »ved den

seneste vurdering«.

UDKAST

§ 4 a, stk. 7,

indsættes som

4. pkt.:

»Til

brug for beskatningen for indkomståret 2023, hvor der anvendes en

vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 87 a, fastsættes det foreløbige

beregningsgrundlag efter 1. pkt. dog i det prisniveau, der anvendes ved

vurderingen pr. 1. januar 2020.«

§5

Loven træder i kraft den 1. januar 2023.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Ejendomsvurderingen for 2020 af ejerboliger tillægges skattemæssig

virkning for skatteåret 2023 og indkomståret 2023

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2. Forenkling af ejendomsvurderingerne for vurderingsårene 2024 og

2025

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3. Offentliggørelse af prisindeks

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.4. Præcisering af reglerne om foreløbigt beskatningsgrundlag for ejen-

domsværdiskat

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.5. Udvidelse af antallet af dommere i Landsskatteretten

3.5.1. Gældende ret

3.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4.1.1. Økonomiske konsekvenser af, at ejendomsvurderingen for 2020 af

ejerboliger tillægges skattemæssige virkning for skatte- og indkomståret

2023

4.1.2. Økonomiske konsekvenser af forenklingen af ejendomsvurderingerne

for vurderingsårene 2024 og 2025

4.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Lovforslagets formål er at skabe den størst mulige tryghed om ejendoms-

skatterne for borgere og virksomheder i de kommende år, så der tidligere

opnås en normalsituation, hvor ejendomsvurderingerne kan udsendes, inden

de skal bruges som beskatningsgrundlag.

Der foretages almindelige vurderinger af fast ejendom hver andet år. Ejer-

boliger vurderes som udgangspunkt i lige år og erhvervsejendomme i ulige

år. Vurderingen udgør almindeligvis beskatningsgrundlag for ejendoms-

skatterne i de følgende to år.

Den seneste samlede tidsplan for udsendelse af ejerboligvurderinger og er-

hvervsvurderinger betyder, at udsendelsen af vurderingerne i de kommende

år vil blive væsentlig forskudt i forhold til de år, hvor ejendomsvurderin-

gerne skal udgøre beskatningsgrundlaget. Der foreslås derfor en række nød-

vendige forenklinger af grundlagene for ejendomsskatterne for 2023, 2025,

2026 og 2027. Dermed bringes beskatningsgrundlagene hurtigere i takt, og

behovet for efterreguleringerne af boligejernes ejendomsskatter.

Konkret foreslås det, at 2020-vurderingens skattemæssige virkningsperiode

udvides, så 2020-vurderingen også lægges til grund for ejendomsskatterne

for ejerboliger i 2023 og ikke kun i 2021 og 2022. Derudover foreslås det,

at 2024-vurderingerne for ejerboliger gennemføres som indeksering af

2022-vurderingerne til 2024-prisniveau, og 2025-vurderingerne for er-

hvervsejendomme gennemføres som en indeksering af 2023-vurderingerne

til 2025-prisniveau. Der foreslås dog samtidig regler for at tage højde for

ejendomme, der er ændret i mellemtiden.

Indtil de endelige vurderinger efter ejendomsvurderingsloven udsendes, op-

kræves ejendomsskatterne ifølge gældende ret på baggrund af foreløbige

beregningsgrundlag. Når de endelige ejendomsvurderinger udsendes, skal

der efter gældende ret ske en efterregulering af ejendomsskatter for de på-

gældende år. Den samlede tidsplan medfører således en kompleks borger-

rejse med behov for løbende efterreguleringer af ejendomsskatterne i takt

med at de endelige vurderinger udsendes år efter, at de skulle udgøre be-

skatningsgrundlaget.

De foreslåede forenklinger vil betyde, at vurderinger og beskatningsgrund-

lag kommer i takt fra 2026 for ejerboliger og 2027 for erhvervsejendomme.

Med forslaget sikres det således, at vurderingerne tidligst muligt udsendes,

UDKAST

så de kan indgå på forskudsopgørelsen for de år, hvor de danner beskat-

ningsgrundlag.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag om at ændre i Landsskatterettens

sammensætning, så Landsskatteretten udvides med fire dommere. Formålet

med udvidelsen er at mindske risikoen for øget sagsbehandlingstid i de kom-

mende år.

Endelig indeholder lovforslaget mindre justeringer og præciseringer af ejen-

domsskattelovgivningen. Der foreslås bl.a. en justering af reglerne for of-

fentliggørelse af pristalsindeks, således at disse vil kunne offentliggøres af

Skatteforvaltningen uden bekendtgørelse.

2. Lovforslagets baggrund

Den daværende regering (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,

Liberal Alliance, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti indgik

den 18. november 2016 Forlig om et nyt ejendomsvurderingssystem. Forli-

get fastlægger rammerne for udviklingen af et nyt ejendomsvurderingssy-

stem, så der kan foretages mere retvisende og ensartede ejendomsvurderin-

ger, og tilliden til de offentlige ejendomsvurderinger kan genoprettes.

Den nye ejendomsvurderingslov trådte i kraft den 1. januar 2018 og med-

førte, at Skatteforvaltningen igen skulle vurdere ejendomme, efter at de of-

fentlige ejendomsvurderinger blev suspenderet i 2013. Idriftsættelsen af det

nye ejendomsvurderingssystem blev efterfølgende udskudt ved lov nr. 1729

af 27. december 2018.

Der foreligger en samlet tidsplan for udsendelse af de nye ejerbolig- og er-

hvervsvurderinger, som er trykprøvet af det uafhængige It-tilsyn på Skatte-

ministeriets område.

Der er på nuværende tidspunkt udsendt ca. 150.000 nye 2020-ejendomsvur-

deringer og tilbud om tilbagebetaling af for meget betalte ejendomsskatter.

Der er tale om de første nye vurderinger siden 2011. Der forventes tilbage-

betalt ca. 130 mio. kr. til nuværende og tidligere ejere af de pågældende

ejendomme. Yderligere viser erfaringerne fra de første 150.000 vurderinger,

at der er kommet betydeligt færre klager end forudsat i forliget om et nyt

ejendomsvurderingssystem.

UDKAST

For de resterende parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder og sommerhuse ud-

sendes 2020-vurderinger i løbet af 2023, og herefter følger de særligt kom-

plicerede ejerboliger. Når 2020-vurderingerne er udsendt, påbegyndes ud-

sendelsen af 2022-vurderingerne, som forventes færdigudsendt i primo

2025. De nye 2021-erhvervsvurderinger forventes ligeledes færdigudsendt

i løbet af 2025.

Indtil de endelige vurderinger efter ejendomsvurderingsloven er udsendt,

opkræves ejendomsskatterne ifølge gældende ret på baggrund af foreløbige

beregningsgrundlag. Når de endelige vurderinger foreligger, efterreguleres

boligejernes ejendomsskatter.

Den seneste samlede tidsplan for udsendelse af ejerboligvurderinger og er-

hvervsvurderinger betyder, at udsendelsen af vurderingerne i de kommende

år vil blive væsentlig forskudt i forhold til de år, hvor ejendomsvurderin-

gerne skal udgøre beskatningsgrundlaget. Det er Skatteministeriets vurde-

ring, at det i praksis ikke vil være muligt at udsende og håndtere udsendelsen

af vurderingerne således, at de forudsatte vurderinger kan lægge til grund

for beskatningen i 2023-2027 uden dette lovforslags forenklinger.

Det forslås desuden at udvide Landsskatteretten med yderligere fire dom-

mere. Landsskatterettens opgaver er blevet mere komplekse og juridisk tun-

gere. Landsskatteretten er derfor udfordret på kapaciteten, og det forventes,

at kapaciteten vil blive udfordret yderligere de kommende år med risiko for

stigende sagsbehandlingstider.

For at imødegå denne risiko og for at understøtte, at borgere og virksomhe-

der kan få afgjort deres sager ved Landsskatteretten inden for rimelig tid,

foreslås det at udvide antallet af ordinære medlemmer fra 30 til 34. Der fo-

reslås desuden, at de fire yderligere medlemmer skal være dommere, da ka-

pacitetsudfordringerne er størst i de juridiske voteringsgrupper.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Ejendomsvurderingen for 2020 af ejerboliger tillægges skattemæs-

sig virkning for skatteåret 2023 og indkomståret 2023

3.1.1. Gældende ret

En ejendomsvurdering lægges til grund for ejendomsværdiskatten, jf. ejen-

domsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, jf. § 4, nr. 1-10, og til grund for

grundskylden, jf. § 26, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat, i de 2

skatte- og indkomstår, der følger efter vurderingsåret.

UDKAST

Efter gældende ret opgøres ejendomsskatterne for ejerboliger i skatteåret

2023 og indkomståret 2023 således på baggrund af 2022-vurderingen.

De ejerboliger, der opstår eller ændres i perioden fra og med den 2. marts

2021 til og med den 1. januar 2022, vurderes efter gældende ret ved den

almindelige vurdering pr. 1. januar 2022. De ejerboliger, der opstår eller

ændres i perioden fra og med den 2. januar 2022 til og med den 1. januar

2023, omvurderes efter gældende ret pr. 1. januar 2023. Den almindelige

vurdering pr. 1. januar 2022 og omvurderingen pr. 1. januar 2023 foretages

i 2022-prisniveau, jf. ejendomsvurderingslovens § 8.

Efter reglerne i ejendomsvurderingslovens §§ 44-48 udarbejder Danmarks

Statistik prisindeks for ejendomssalg, som anvendes til tilbageregning af

vurderinger efter ejendomsvurderingslovens § 38. Der udarbejdes prisin-

deks for henholdsvis boligejendomme med en eller to boligenheder, ejerlej-

ligheder til beboelse, sommerhuse, landbrugsejendomme og erhvervsejen-

domme, jf. § 45, stk. 1.

Prisindeks opgøres på kommuneniveau, hvis det er muligt ud fra omfanget

af salg i området og perioden, jf. ejendomsvurderingslovens § 44, stk. 1, 2.

pkt., og stk. 2, og § 46. Alternativt opgøres det pr. landsdel, region eller

landet som helhed, jf. §§ 46 og 47, i denne prioriterede rækkefølge, jf. § 44,

stk. 1, 2. pkt.

Efter gældende ret kan beregninger af indeks efter ejendomsvurderingslo-

vens §§ 44-47 og fremskrivninger på grundlag heraf ikke påklages til anden

administrativ myndighed, jf. § 48, stk. 2. Det fremgår af bemærkningerne til

§ 48, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 211 som fremsat, side 121f:

”Hvis

Danmarks Statistik konstaterer, at prisniveauet for en bestemt type af ejen-

domme beliggende i et bestemt område er steget eller faldet med X pct., vil

dette blive anset for et objektivt faktum, som vil blive lagt til grund for be-

regningerne. Borgeren kan ikke klage over, at en bestemt prisudvikling har

fundet sted. Resultatet af en sådan beregning vil efter lovforslaget derfor

ikke kunne påklages til anden administrativ myndighed. Dette berører ikke

muligheden for at klage over den vurdering, der skal tilbageregnes.”

Ejendomsvurderingslovens § 85 a indeholder desuden overgangsregler for

den almindelige vurdering pr. 1. januar 2020. Det indebærer bl.a., at der ved

ansættelsen af grundværdien ved den almindelige vurdering pr. 1. januar

UDKAST

2020 af de omfattede ejendomme kun henses til mulige anvendelser til bo-

ligbebyggelse eller sommerhus- og fritidsboligbebyggelse

–

og ikke til plan-

lagt anvendelse som erhverv.

For nye og ændrede ejendomme, hvor der ikke foreligger en vurdering for

året før skatte- og indkomståret, fastsætter Skatteforvaltningen et foreløbigt

beregningsgrundlag, jf. § 27, stk. 3, i lov om kommunal ejendomsskat og

ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 7. Det foreløbige beregningsgrundlag

fastsættes efter forholdene og i prisniveauet pr. 1. januar i året før ændrin-

gen.

3.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med baggrund i et ønske om at skabe øget tryghed om boligbeskatningen

for boligejerne i de kommende år samt understøtte planen om, at ejendoms-

vurderingerne fra og med 2026 kan udsendes, inden de skal indgå i bereg-

ningsgrundlaget for ejendomsskatterne, foreslås det, at den skattemæssige

virkningsperiode for 2020-vurderingen af ejerboliger, der vurderes i lige år,

forlænges og dermed lægges til grund for ejendomsværdiskatten og grund-

skylden i 2023. Dermed vil 2020-vurderingen indgå i beregningsgrundlaget

for ejendomsskatterne i skatte- og indkomstårene 2021-2023, og 2022-vur-

deringen blot for skatteåret 2024 og indkomståret 2024.

For at sikre en ensartet beskatning vil det være nødvendigt at tage højde for

ejerboliger, der opstår eller ændres i perioden fra og med den 1. januar 2020

til og med den 1. januar 2023. Disse ejerboliger vil som følge af de efterføl-

gende ændringer af ejendommen ikke have en retvisende 2020-vurdering,

hvis virkning kan forlænges. Det foreslås derfor, at 2021-omvurderingen

anvendes i de situationer, hvor ejendommen skal omvurderes pr. 1. marts

2021.

Skulle en efterfølgende klagesag, genoptagelsessag eller anden ændring af

vurderingen føre til, at 2020-vurderingen eller 2021-omvurderingen ændres,

vil det fortsat medføre en efterregulering af både ejendomsværdiskatten for

indkomståret 2023 og grundskylden for skatteåret 2023.

Forslaget vil medføre, at der kan ske endelig opkrævning af ejendomsskat-

terne for langt de fleste ejendomsejere i 2023, og der vil således være en

væsentlig reduktion af behovet for efterregulering af ejendomsskatterne for

2023. Dette vil for langt de fleste ejendomsejere medføre en øget tryghed

om, hvad de skal betale i ejendomsskat.

UDKAST

Forslaget vil desuden få den konsekvens, at effekten af overgangsbestem-

melserne i ejendomsvurderingslovens § 85 a reelt forlænges, idet bestem-

melsen også kan få betydning for beskatningsgrundlaget for skatteåret 2023

og indkomståret 2023. Overgangsbestemmelsen betyder bl.a., at der ved an-

sættelsen af grundværdien ved den almindelig vurdering pr. 1. januar 2020

for visse ejendomme kun henses til mulige anvendelser til boligbebyggelse

eller sommerhus- og fritidsboligbebyggelse

–

og ikke til planlagt anvendelse

som erhverv.

Det bemærkes, at forlængelse af den skattemæssige virkning af 2020-vur-

deringen med hensyn til ejendomsskatterne i skatteåret 2023 og indkomst-

året 2023 ikke har betydning i den øvrige skattelovgivning.

For de ejendomme, der opstår eller ændres i perioden fra og med den 2.

marts 2021 til og med den 1. januar 2023, vil det for at sikre et ensartet

beskatningsniveau være nødvendigt at tilbageregne deres 2022-vurdering

eller 2023-omvurdering til 2020-prisniveau. Såfremt grundværdien eller

ejendomsværdien ikke er påvirket som følge af omvurderingen, foreslås det

dog, at værdien for 2020-vurderingen anvendes. For at sikre, at ejendoms-

ejer ikke modtager to forskellige 2022-vurderinger i henholdsvis 2020- og

2022-prisniveau, foreslås den almindelige 2022-vurdering og 2023-omvur-

deringen, der alligevel skal anvendes til beskatningen i 2024, anvendt som

beregningsgrundlag. Forslaget påvirker ikke, at 2022-vurderingen og 2023-

omvurderingen foretages i 2022-prisniveau. For at anvende dem som grund-

lag for beskatningen for skatteåret 2023 og indkomståret 2023, foreslås det,

at de tilbageregnes til 2020-prisniveau.

Det foreslås, at tilbageregningen sker via indeks, der udarbejdes efter reg-

lerne i ejendomsvurderingslovens § 44, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, og §§ 45-

48. Indeksene vil blive udarbejdet og anvendt på samme måde som de in-

deks, der i dag anvendes efter §§ 44-48. Det indebærer, at indekseringen vil

blive foretaget med udgangspunkt i Danmarks Statistiks ejendomsprisin-

deks, jf. ejendomsvurderingslovens § 44, stk. 2.

Prisindeks foreslås med lovforslagets § 1, nr. 4, at skulle offentliggøres af

Skatteforvaltningen.

For ejendomme, der er ændret i perioden fra og med den 2. marts 2021 til

og med den 1. januar 2022, vil forslaget få den særlige konsekvens, at den

almindelige 2022-vurdering vil indgå i beregningsgrundlaget for ejendoms-

UDKAST

værdiskatten for indkomståret 2022, hvorimod det er 2022-vurderingen til-

bageregnet til 2020-prisniveau, der indgår i beregningsgrundlaget for ind-

komståret 2023. Det skyldes, at den foreslåede ændring alene berører skat-

teåret 2023 og indkomståret 2023, og at det følger af ejendomsværdiskatte-

lovens § 4 a, stk. 2, at vurderingen for indkomståret anvendes, hvis ejen-

dommen er nybygget, eller der er foretaget om- eller tilbygning i året inden

indkomståret. For ejendomme, der er ændret fra og med den 2. januar 2022

til og med den 1. januar 2023, vil 2023-omvurderingen tilbageregnet til

2020-prisniveau skulle indgå i beregningsgrundlaget for ejendomsværdis-

katten for indkomståret 2023. For langt de fleste ejendomsejere, der bliver

berørt af dette, vil konsekvensen dog være, at beskatningen for indkomståret

2023 bliver foretaget på et grundlag, der er lavere end for indkomståret

2022.

For at sikre en ensartet beskatning, og at de foreløbige beregningsgrundlag

laves på et grundlag, der er så tæt på den endelige beskatning som muligt,

foreslås det, at prisniveauet for foreløbige beregningsgrundlag for skatte- og

indkomståret 2023 fastsættes i det prisniveau, der anvendes ved 2020-vur-

deringen. Det foreløbige beregningsgrundlag fastsættes fortsat med ud-

gangspunkt i forholdene på ejendommen pr. 1. januar i det første vurde-

ringsår efter ændringen.

Skatteforvaltningsloven indeholder regler for Skatteforvaltningens sagsbe-

handling. Skatteforvaltningsloven supplerer forvaltningsloven og de almin-

delige forvaltningsretlige principper.

Skatteforvaltningslovens kapitel 7 a indeholder særlige regler om sagsop-

lysning og partshøring ved vurderinger og omvurderinger efter ejendoms-

vurderingsloven.

Efter reglerne i skatteforvaltningslovens kapitel 7 a vil ejendomsejere gen-

nem den særlige deklarationsprocedure blive inddraget i forbindelse med

ansættelsen af 2020-vurderingen og senere de vurderinger, der anvendes til

tilbageregning. Det betyder, at der i forbindelse med udsendelsen af disse

vurderinger vil være foretaget partshøring gennem deklarationsproceduren.

Ved deklarationen vil Skatteforvaltningen således have underrettet ejen-

domsejer om de faktiske oplysninger om den pågældendes ejendom og an-

dre faste ejendomme, der forventes tillagt væsentlig betydning for vurderin-

gen af den pågældendes ejendom.

UDKAST

Med lovforslagets § 1, nr. 5, om at tilbageregne en for ejendomsejer allerede

kendt ejendomsvurdering pr. 1. januar 2022 eller 1. januar 2023 med en

værdi fra et indeks for ejendomspriser udarbejdet af Danmarks Statistik, an-

vendes dermed også de allerede kendte faktiske oplysninger, som vurderin-

gen, der tilbageregnes, er foretaget på grundlag af.

Tilbageregningen af vurderingen beror således ikke på nye, væsentlige fak-

tiske oplysninger. Ejendomsejer vil være blevet gjort bekendt med, hvilke

oplysninger der danner grundlag for tilbageregningen, fordi vurderingen,

der tilbageregnes, allerede vil have fulgt den særlige deklarationsprocedure.

Det er således vurderingen, at det ikke vil være forbundet med betænke-

ligheder at undlade at partshøre (igen) over den vurdering, der tilbageregnes.

Det vil desuden ikke give mening at høre over de statistiske oplysninger, der

anvendes i indekset, da den enkelte ejendomsejer ikke vil kunne bidrage

med nye faktiske oplysninger i forbindelse med tilbageregningen og det hel-

ler ikke i øvrigt som følge af sagens karakter må anses for påkrævet at gen-

nemføre en partshøring. Det foreslås derfor, at tilbageregninger kan gen-

nemføres uden partshøring og dermed også uden brug af den særlige dekla-

rationsprocedure.

Det foreslås endvidere, at det ikke skal være muligt at påklage tilbagereg-

ninger af vurderingen til 2020-prisniveau. Forslaget er således i tråd med,

hvad der i øvrigt gælder for tilbageregning efter ejendomsvurderingsloven,

idet der i dag ikke kan klages over tilbageregninger, jf. § 48, stk. 2. Det

fremgår af bemærkningerne til § 48, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 211

som fremsat, side 121f:

”Hvis

Danmarks Statistik konstaterer, at prisni-

veauet for en bestemt type af ejendomme beliggende i et bestemt område er

steget eller faldet med X pct., vil dette blive anset for et objektivt faktum,

som vil blive lagt til grund for beregningerne. Borgeren kan ikke klage over,

at en bestemt prisudvikling har fundet sted. Resultatet af en sådan beregning

vil efter lovforslaget derfor ikke kunne påklages til anden administrativ

myndighed. Dette berører ikke muligheden for at klage over den vurdering,

der skal tilbageregnes.”

Forslaget om, at tilbageregningen ikke skal kunne påklages, er således i tråd

med, hvad der i øvrigt gælder for tilbageregning efter ejendomsvurderings-

loven. Som nævnt ovenfor kan de vurderinger og omvurderinger, der tilba-

geregnes, fortsat kunne genoptages og påklages efter reglerne i skattefor-

valtningslovens §§ 33 og 35 a. Dertil kommer, at hvis der mod forventning

skulle være fejl i tilbageregningen i form af, at et indeks skulle være brugt

forkert, vil det kunne påpeges over for Skatteforvaltningen, som vil vurdere,

UDKAST

om tilbageregningen skal ændres efter gældende regler om genoptagelse i

skatteforvaltningslovens § 26.

Forslaget ændrer desuden ikke på, hvorvidt det er muligt at påklage selve

skatteansættelsen. Der vil således være mulighed for dette i samme omfang

som efter gældende regler i skatteforvaltningsloven. Det vil dog ikke i for-

bindelse med klage over skatteansættelsen være muligt at anfægte tilbage-

regningen, hvis en sådan er foretaget i det enkelte tilfælde. Klage vedrørende

de faktiske omstændigheder vedrørende ejendommen skal desuden ske i for-

bindelse med klage over vurderingen, der tilbageregnes, og ikke når ejerne

modtager skatteansættelsen og opkrævningen.

Finder en klageberettiget, at der foreligger en sådan ændring på ejendom-

men, at den burde have været omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 87

a, stk. 2, har pågældende mulighed for at gøre Skatteforvaltningen opmærk-

som på dette i forbindelse med 2022-vurderingen. Den foreslåede bestem-

melse i § 87 a, stk. 3, om afskæring af klageadgangen omfatter ikke dette

forhold.

Hvis der sker ændringer på en ejendom i løbet af 2022, der er af en sådan

karakter, at der er grundlag for at omvurdere ejendommen, vil omvurderin-

gen pr. 1. januar 2023 blive foretaget helt som i dag efter de almindelige

regler i ejendomsvurderingsloven. Omvurderingen pr. 1. januar 2023 vil

ifølge forslaget blive tilbageregnet til 2020-prisniveau. Der vil på sædvan-

ligvis blive foretaget partshøring gennem den særlige deklarationsprocedure

i tilfælde af omvurdering. Ejendomsejer vil således i disse situationer have

mulighed for at komme med bemærkninger til de faktiske oplysninger om

sin ejendom og andre ejendomme, som forventes tillagt væsentlig betydning

for vurderingen af den pågældendes ejendom. Omvurderingen pr. 1. januar

2023 vil ifølge forslaget danne grundlag for tilbageregningen til 2020-pris-

niveau. Omvurderingen kan derfor

–

ligesom 2020-vurderingen påklages i

sædvanligt omfang i forbindelse med modtagelsen. 2023-omvurderinegn

skal således ikke efter forslaget kunne påklages

–

igen

–

i forbindelse med

tilbageregningen, ligesom der heller ikke vil skulle foretages partshøring i

forbindelse med tilbageregningen af 2023-omvurderingen.

3.2. Forenkling af ejendomsvurderingerne for vurderingsårene 2024 og

2025

3.2.1. Gældende ret

Efter ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 2, vurderes ejerboliger som ud-

gangspunkt i lige år og andre ejendomme i ulige år, jf. nedenstående.

UDKAST

Med andre ejendomme forstås følgende ejendomme, jf. ejendomsvurde-

ringslovens § 5, stk. 2, 2. og 3. pkt.:

- Ejerboliger, hvis ejendommens grundareal udgør 2 ha eller mere.

- Ejerboliger, hvis der på ejendommen er registreret bygningsarealer

til erhvervsmæssig anvendelse.

- Ejerboliger, hvis der på ejendommen er opført eller er ret til at op-

føre en eller flere produktionsvindmøller eller et eller flere er-

hvervsmæssige solenergianlæg.

- Andre ejendomme end ejerboliger.

En ejendomsvurdering lægges til grund for ejendomsværdiskatten, jf. ejen-

domsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, og for grundskylden og dæk-

ningsafgifterne, jf. § 26, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat, i de to

skatte- og indkomstår, der følger efter vurderingsåret.

Det betyder, at vurderingerne i årene 2022-2025 efter gældende ret anven-

des således:

- 2022-vurderingen for ejerboliger indgår i beregningsgrundlaget for

ejendomsskatterne i skatte- og indkomstårene 2023 og 2024.

- 2023-vurderingen for andre ejendomme indgår i beregningsgrundla-

get for ejendomsskatterne i skatte- og indkomstårene 2024 og 2025.

- 2024-vurderingen for ejerboliger indgår i beregningsgrundlaget for

ejendomsskatterne i skatte- og indkomstårene 2025 og 2026.

- 2025-vurderingen for andre ejendomme indgår i beregningsgrundla-

get for ejendomsskatterne i skatte- og indkomstårene 2026 og 2027.

2022-vurderingen af ejerboligerne forventes at være klar til udsendelse i

2025. 2023-vurderingen af andre ejendomme forventes udsendt fra sidste

del af 2025 frem til foråret 2026.

Beregninger af indeks efter ejendomsvurderingslovens §§ 44-47 og frem-

skrivninger på grundlag heraf kan ikke påklages til anden administrativ

myndighed, jf. § 48, stk. 2. Det fremgår af bemærkningerne til § 48, jf. Fol-

ketingstidende 2016-17, A, L 211 som fremsat, side 121f:

”Hvis

Danmarks

Statistik konstaterer, at prisniveauet for en bestemt type af ejendomme be-

liggende i et bestemt område er steget eller faldet med X pct., vil dette blive

anset for et objektivt faktum, som vil blive lagt til grund for beregningerne.

Borgeren kan ikke klage over, at en bestemt prisudvikling har fundet sted.

Resultatet af en sådan beregning vil efter lovforslaget derfor ikke kunne på-

klages til anden administrativ myndighed.”

UDKAST

3.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med baggrund i et ønske om at skabe en bedre tidsmæssig sammenhæng

mellem vurderingsterminen og udsendelsen af ejendomsvurderingerne fo-

reslås det at forenkle 2024-vurderingen for ejerboliger og 2025-vurderinger

fra andre ejendomme.

Forslaget har til formål at bidrage til at understøtte planen for udsendelsen

af ejendomsvurderingerne i de kommende år. Samlet set vil de foreslåede

ændringer kunne medføre en øget tryghed for borgere og virksomheder,

fordi der i langt mindre grad vil skulle ske skattemæssig efterregulering af

ejendomsskatter, som i første omgang er opkrævet på et foreløbigt grundlag,

indtil de endelige ejendomsvurderinger modtages.

Det foreslås konkret, at ejendomsværdien for 2024 for ejerboliger fastsættes

med udgangspunkt i 2022-vurderingen reguleret efter prisindeks, der fast-

sættes efter ejendomsvurderingslovens § 44, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, og §§

45-48. Det foreslås endvidere, at grundværdien for 2024 for ejerboliger fast-

sættes med udgangspunkt i 2022-vurderingen reguleret efter samme prisin-

deks som ejendomsværdien dog tillagt 0,8 pct.

Uanset forslaget om at tillægge 2020-vurderingen skattemæssig virkning for

skatteåret 2023 og indkomståret 2023, som er nærmere beskrevet i pkt. 3.1.2

i lovforslagets almindelige bemærkninger, skal der foretages en almindelig

vurdering pr. 1. januar 2022. Det er denne vurdering for 2022, der foreslås

reguleret efter et prisindeks til brug for vurderingen for 2024.

Det foreslås derudover, at ejendomsværdien for 2025 for andre ejendomme

på tilsvarende vis fastsættes med udgangspunkt i 2023-vurderingen regule-

ret efter et prisindeks, der fastsættes efter ejendomsvurderingslovens § 44,

stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, og §§ 45-48. Det foreslås endvidere, at grundværdien

for 2025 for andre ejendomme fastsættes med udgangspunkt i 2023-vurde-

ringen reguleret efter samme prisindeks som ejendomsværdierne dog tillagt

0,8 pct.

For ejerboliger, der vurderes i lige år, vil lovforslaget således medføre, at

2024-vurderingen som udgangspunkt alene vil bestå af indekserede værdier

med udgangspunkt i 2022-vurderingen og indgå i beregningsgrundlaget for

skatte- og indkomstårene 2025 og 2026. Forslaget ændrer ikke på, at 2026-

vurderingen foretages efter de almindelige regler i ejendomsvurderingslo-

ven og indgår i beregningsgrundlaget for skatte- og indkomstårene 2027 og

2028.

UDKAST

Ejendomme, der opstår eller ændres i 2023, vil ikke have en 2022-vurdering,

der kan indekseres, til brug for 2024-vurderingen. For disse ejendomme vil

der skulle foretages en vurdering for 2024, som foreslås foretaget i 2022-

pniveau og herefter indekseret til 2024-prisniveau. Vurderingen foreslås fo-

retaget i 2022-prisniveau for at sikre et ensartet beskatningsniveau, idet

2022-vurderingerne foretages i 2022-prisniveau.

For andre ejendomme, der vurderes i ulige år, vil lovforslaget samlet set

tilsvarende betyde, at 2025-vurderingen vil bestå af indekserede værdier

med udgangspunkt i 2023-vurderingen og indgå i beregningsgrundlaget for

skatte- og indkomstårene 2026 og 2027. Forslaget ændrer ikke på, at 2027-

vurderingen foretages efter de almindelige regler i ejendomsvurderingslo-

ven og indgår i beregningsgrundlaget for skatte- og indkomstårene 2028 og

2029.

Ejendomme, der opstår eller ændres i 2024, vil ikke have en 2023-vurdering,

der kan indekseres til brug for 2025-vurderingen. For disse ejendomme vil

der skulle foretages en vurdering for 2025, som foreslås foretaget i 2023-

prisniveau og herefter indekseret til 2025-prisniveau. Vurderingen foreslås

foretaget i 2023-prisniveau for at sikre et ensartet beskatningsniveau, idet

2023-vurderingerne foretages i 2023-prisniveau.

Med lovforslaget foreslås det, at 2024-vurderingen af ejendomsværdien

gennemføres som en indeksering af 2022-vurderingen, og at indekseringen

sker efter ejendomsvurderingslovens § 44, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, og §§ 45-

48. Tilsvarende gælder for 2025-vurderingen af ejendomsværdien, der fore-

slås gennemført som en indeksering af 2023-vurderingen. De nævnte be-

stemmelser om indeksering er nærmere beskrevet i pkt. 3.1.2 i lovforslagets

almindelige bemærkninger, hvortil der henvises.

Ejendomsprisindeksene afspejler prisudviklingen fra 1. januar 2022 til 1.

januar 2024 henholdsvis fra 1. januar 2023 til 1. januar 2025. Anvendelsen

af disse indeks indebærer derfor, at 2024-vurderingen henholdsvis 2025-

vurderingen i videst muligt omfang svarer til den vurdering, der ville være

fremkommet, hvis vurderingen var gennemført efter sædvanlig metode. Så-

ledes ventes indekseringsmetoden at resultere i, at ejendommene får samme

gennemsnitlige ejendomsværdi, som hvis vurderingen havde været gennem-

ført i 2024-prisniveau henholdsvis 2025-prisniveau. Dermed vil indekse-

ringsmetoden også medføre, at de samlede ejendomsskatter ikke påvirkes af

metodeskiftet.

UDKAST

For enkelte boligejere kan metodeskiftet dog være af betydning. Således in-

debærer anvendelsen af indeks på kommuneniveau, at ejendomsværdien for

alle ejendomme i samme kommune fremskrives med samme værdi.

Hvis den faktiske prisudvikling i en del af kommunen adskiller sig fra pris-

udviklingen i den øvrige del af kommunen, kan indeksmetoden medføre en

anden vurdering end den, som var fremkommet med anvendelse af sædvan-

lige metoder.

Det vurderes dog, at det vil være i meget få tilfælde, og at dette ikke vil få

andet end marginal betydning. Hertil kommer, at betydningen vil være mid-

lertidig for ejendomsejerne og alene vedrøre de år, hvor 2024- eller 2025-

vurderingen udgør beskatningsgrundlaget.

Det foreslås endelig, at grundværdierne fremskrives med det lokale prisin-

deks for ejendomsprisudviklingen tillagt 0,8 pct. Tillægget skyldes, at

grundpriser og ejendomspriser ikke følger samme procentvise prisudvik-

ling.

På langt sigt skønnes grundpriserne at vokse med ca. 0,4 pct. mere pr. år end

ejendomspriserne. Med lovforslaget foreslås, at indekseringen for ejerboli-

ger skal afspejle prisudviklingen i den 2-årige periode fra den 1. januar 2022

til den 1. januar 2024. For andre ejendomme foreslås det, at indekseringen

skal afspejle prisudviklingen i perioden fra 1. januar 2023 til 1. januar 2025.

I begge 2-årige periode skønnes grundpriserne derfor under ét at vokse med

ejendomspriserne tillagt 0,4 pct. pr. år, dvs. tillagt i alt 0,8 pct.

Grundværdien for produktionsjord ansættes allerede i dag ved fremskriv-

ning til vurderingstidspunktet af den senest ansatte gennemsnitlige værdi pr.

hektar for det pågældende areal efter bestemmelserne i ejendomsvurderings-

lovens §§ 44-48. Det foreslås derfor, at stk. 5 ikke skal gælde for produkti-

onsjord omfattet af ejendomsvurderingslovens § 28. Derved vil produkti-

onsjord uanset forslaget fortsat skulle vurderes efter reglerne i § 28.

De ejerboliger, der opstår eller ændres i perioden fra og med den 2. januar

2023 til og med den 1. januar 2025, vil ikke have en retvisende 2022-vurde-

ring eller 2023-omvurdering, der kan indekseres.

UDKAST

Det foreslås derfor, at der for ejendomme, som vurderes som ejerboliger,

der pr. 1. januar 2024 opfylder betingelserne for en omvurdering efter ejen-

domsvurderingslovens § 6, stk. 1, foretages en vurdering svarende til en al-

mindelig vurdering. Det foreslås dog for at sikre en ensartet beskatning i

forhold til de uændrede ejendomme, at vurderingen skal foretages i 2022-

prisniveau.

Tilsvarende vil der efter det foreslåede pr. 1. januar 2025 blive foretaget en

omvurdering i 2022-prisniveau for de ejendomme, der opfylder betingel-

serne for at blive omvurderet.

Vurderinger og omvurderinger foretaget i 2022-prisniveau foreslås efterføl-

gende at skulle indekseres til 2024-prisniveau på samme måde som for de

uændrede ejendomme.

De ejendomme, som vurderes som andre ejendomme, og som opstår eller

ændres i perioden fra og med den 2. januar 2024 til og med den 1. januar

2026, vil på samme vis ikke have en retvisende 2023-vurdering eller 2024-

omvurdering, der kan indekseres.

Det foreslås derfor, at der foretages en vurdering svarende til en almindelig

vurdering. Vurderingen foretages af de ejendomme, som vurderes som an-

dre ejendomme, der pr. 1. januar 2025 opfylder betingelserne for en omvur-

dering efter ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1. Det foreslås dog for at

sikre en ensartet beskatning, at vurderingen skal foretages i 2023-prisni-

veau.

Tilsvarende vil der efter det foreslåede pr. 1. januar 2026 blive foretaget en

omvurdering i 2023-prisniveau for de ejendomme, der opfylder betingel-

serne for at blive omvurderet.

Vurderinger og omvurderinger foretaget i 2023-prisniveau foreslås efterføl-

gende at skulle indekseres til 2025-prisniveau på samme måde som for de

uændrede ejendomme.

Skatteforvaltningsloven indeholder regler for Skatteforvaltningens sagsbe-

handling. Skatteforvaltningsloven supplerer forvaltningsloven og de almin-

delige forvaltningsretlige principper.

UDKAST

Skatteforvaltningslovens kapitel 7 a indeholder særlige regler om sagsop-

lysning- og partshøring ved vurderinger og omvurderinger efter ejendoms-

vurderingsloven.

Efter reglerne i skatteforvaltningslovens kapitel 7 a vil ejendomsejere gen-

nem den særlige deklarationsprocedure blive inddraget i forbindelse med

ansættelsen af 2022-vurderingen, 2023-vurderingen eller den senere vurde-

ring, der anvendes til indekseringen. Det betyder, at der i forbindelse med

udsendelsen af disse vurderinger, vil være foretaget partshøring gennem de-

klarationsproceduren. Ved deklarationen vil Skatteforvaltningen således

have underrettet ejendomsejer om de faktiske oplysninger om den pågæl-

dendes ejendom og andre faste ejendomme, der forventes tillagt væsentlig

betydning for vurderingen af den pågældendes ejendom.

Med lovforslagets § 1, nr. 5, om at foretage vurderingen ved at indeksere en

for ejendomsejer allerede kendt ejendomsvurdering med en værdi fra et in-

deks udarbejdet af Danmarks Statistik anvendes dermed også de allerede

kendte faktiske oplysninger, som vurderingen, der indekseres, er foretaget

på grundlag af.

Indeksering af en kendt vurdering beror således ikke på nye, væsentlige fak-

tiske oplysninger. Ejendomsejer vil være blevet gjort bekendt med, hvilke

oplysninger der danner grundlag for indekseringen, fordi vurderingen, der

indekseres, allerede vil have fulgt den særlige deklarationsprocedure. Det er

således vurderingen, at det ikke vil være forbundet med betænkeligheder at

undlade at partshøre (igen) over den vurdering, der indekseres i forbindelse

med indekseringen. Det vil desuden ikke give mening at høre over de stati-

stiske oplysninger, der anvendes i indekset, da den enkelte ejendomsejer

ikke vil kunne bidrage med nye faktiske oplysninger i forbindelse med in-

dekseringen og det heller ikke i øvrigt som følge af sagens karakter må anses

for påkrævet at gennemføre en partshøring. Det foreslås derfor, at vurderin-

ger efter de foreslåede bestemmelser i ejendomsvurderingslovens § 87 b,

stk. 2, og § 88 a, stk. 2, der er reguleret efter de foreslåede bestemmelser i §

87 b, stk. 4 og 5, henholdsvis § 88 a, stk. 4 og 5, foretages uden partshøring

og dermed også uden brug af den særlige deklarationsprocedure.

Med forslaget vil det derudover ikke være muligt at påklage de regulerede

vurderinger efter de foreslåede bestemmelser i ejendomsvurderingslovens §

87 b, stk. 2, og § 88 a, stk. 2.

UDKAST

Forslaget om at afskære klageadgangen vil være i tråd med, hvad der gælder

for tilbageregning efter ejendomsvurderingsloven, idet der i dag ikke kan

klages over tilbageregninger, jf. ejendomsvurderingsloven § 48. Beregnin-

ger af indeks efter ejendomsvurderingslovens §§ 44-47 og fremskrivninger

på grundlag heraf kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf.

§ 48, stk. 2. Det fremgår af bemærkningerne til § 48, jf. Folketingstidende

2016-17, A, L 211 som fremsat, side 121f:

”Hvis

Danmarks Statistik kon-

staterer, at prisniveauet for en bestemt type af ejendomme beliggende i et

bestemt område er steget eller faldet med X pct., vil dette blive anset for et

objektivt faktum, som vil blive lagt til grund for beregningerne. Borgeren

kan ikke klage over, at en bestemt prisudvikling har fundet sted. Resultatet

af en sådan beregning vil efter lovforslaget derfor ikke kunne påklages til

anden administrativ myndighed.”

Forslaget om at afskære klageadgangen vil således være i tråd med, hvad

der i øvrigt gælder for tilbageregning efter ejendomsvurderingsloven. Som

nævnt ovenfor vil det fortsat være muligt at påklage de vurderinger og om-

vurderinger, der er nævnt i de foreslåede bestemmelser i ejendomsvurde-

ringslovens § 87 b, stk. 2, nr. 1 og 2, og § 88 a, stk. 2, nr. 1 og 2, og som

danner grundlag for indekseringen (dvs. almindelige vurderinger pr. 1. ja-

nuar 2022 henholdsvis pr. 1. januar 2023 og omvurderinger pr. 1. januar

2023 henholdsvis pr. 1. januar 2024). Disse vurderinger vil således fortsat

kunne genoptages og påklages efter reglerne i skatteforvaltningslovens §§

33 og 35 a. Forslaget vil således alene indebære, at klageadgangen afskæres

for de regulerede vurderinger efter de foreslåede bestemmelser i ejendoms-

vurderingslovens § 87 b, stk. 2, og § 88 a, stk. 2, dvs. den indekserede al-

mindelige vurdering pr. 1. januar 2024 henholdsvis pr. 1. januar 2025.

Forslaget ændrer desuden ikke på, hvorvidt det er muligt at påklage selve

skatteansættelsen. Der vil således være mulighed for dette i samme omfang

som efter de gældende regler i skatteforvaltningsloven. Det vil dog ikke i

forbindelse med klage over skatteansættelsen være muligt at anfægte indek-

seringen, hvis en sådan er foretaget i det enkelte tilfælde. Klage vedrørende

de faktiske omstændigheder vedrørende ejendommen skal desuden ske i for-

bindelse med klage over vurderingen, der indekseres, og ikke når ejerne

modtager skatteansættelsen og opkrævningen.

Forslaget vil herudover ikke afskære klageadgangen, for så vidt angår afslag

på vurderinger efter de foreslåede bestemmelser i ejendomsvurderingslo-

UDKAST

vens § 87 b, stk. 3, og § 88 a, stk. 3, dvs. ejendomme, der opfylder betingel-

serne for omvurdering pr. 1. januar 2024 eller pr. 1. januar 2025 henholdsvis

pr. 1. januar 2025 eller pr. 1. januar 2026.

Som nævnt ovenfor kan en ejendomsejer få genoptaget almindelige vurde-

ringer og omvurderinger, hvis betingelserne herfor er opfyldt, i det omfang

der måtte være fejl i den vurdering, der ligger til grund for den indekserede

vurdering. Eksempelvis kan der foretages ordinær genoptagelse efter skat-

teforvaltningslovens § 33, hvis ejendomsejer kan godtgøre, at en vurdering

er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende

registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller

lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold. Det er dog en betingelse

for genoptagelse af en foretaget vurdering, at genoptagelsen vil resultere i

en ændring af ejendomsværdien eller grundværdien med mere end 20 pct.

Forslaget medfører ikke, at adgangen til at genoptage for eksempel 2022-

vurderingen forlænges, fordi vurderingen anvendes som grundlag for den

indekserede 2024-vurdering. Hvis 2022-vurderingen skal genoptages, skal

dette gøres inden for de almindelige frister for, hvornår 2022-vurderingen

skal genoptages.

Fristen for, hvornår der kan ske ordinær genoptagelse af en vurdering, reg-

nes fra udløbet af det kalenderår, hvor den fejlagtige vurdering første gang

er foretaget, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt. Dertil kommer,

at den ordinære frist for genoptagelse af 2022-vurderingen først udløber den

1. maj 2026.

3.3. Offentliggørelse af prisindeks

3.3.1. Gældende ret

Efter ejendomsvurderingslovens § 48, stk. 1, bekendtgør skatteministeren

årligt de indeks, som beregnes efter §§ 44-47. Formålet med bestemmelsen

er, at ejere af fast ejendom dermed vil blive bekendt med grundlaget for

tilbageregninger til brug for skattestopberegninger, skatteloftberegninger og

tilbagebetalingsordningen, ligesom ejere af landbrugsejendomme og skov-

ejendomme vil blive bekendt med grundlaget for fremskrivningen af grund-

værdierne for produktionsjord.

3.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at ejendomsvurderingslovens § 48, stk. 1, ændres således, at

Skatteforvaltningen fremover skal offentliggøre de indeks, som beregnes ef-

ter §§ 44-47.

UDKAST

Ændringen vil betyde, at offentliggørelsen af prisindeks ikke længere vil

skulle ske ved bekendtgørelse, men kan ske via f.eks. Vurderingsstyrelsens

hjemmeside eller Vurderingsportalen.

3.4. Præcisering af reglerne om foreløbigt beskatningsgrundlag for

ejendomsværdiskat

3.4.1. Gældende ret

Af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, følger, at beregnings-

grundlaget for ejendomsværdiskatten fastsættes som ejendomsværdien fra-

trukket 20 pct. i tilfælde, hvor ejendomsværdiskatten beregnes på grundlag

af en vurdering, der foretages i medfør af ejendomsvurderingsloven.

Er ejendomsvurderingen for året før indkomståret endnu ikke meddelt ejen-

domsejer, indebærer ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, at der

foretages en foreløbig opgørelse af ejendomsværdiskatten med udgangs-

punkt i beregningsgrundlaget for året før indkomståret.

3.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ved den foreløbige opgørelse af ejendomsværdiskatten tages der efter ejen-

domsværdiskattelovens § 4 a, stk. 6, udgangspunkt i beregningsgrundlaget

for året før indkomståret (dvs. en beregning, der anvender ejendomsvurde-

ringen fra det år, der ligger 2 år før indkomståret). Bestemmelsen i ejen-

domsværdiskattelovens § 4 a, stk. 6, forholder sig imidlertid ikke til den

situation, hvor ejendomsvurderingen for det år, der ligger 2 år før indkomst-

året, endnu ikke er udsendt. Hjemmelsgrundlaget for det foreløbige bereg-

ningsgrundlag er derved ikke helt entydigt.

Det foreslås derfor præciseret, at det foreløbige beregningsgrundlag dannes

på baggrund af den senest offentliggjorte vurdering. Det gælder også i til-

fælde, hvor vurderingen er offentliggjort for mere end 2 år siden.

3.5. Udvidelse af antallet af dommere i Landsskatteretten

3.5.1. Gældende ret

Landsskatteretten er et uafhængigt administrativt kollegialt organ (dom-

stolslignende klagenævn). Landsskatteretten træffer afgørelse i klagesager,

hvor klagen ikke afgøres af Skatteankestyrelsen, et skatteankenævn, et vur-

deringsankenævn eller et motorankenævn. Derudover træffer Landsskatte-

retten afgørelse i sager om klage over Skatterådets afgørelser. Reglerne om,

hvilke sager Landsskatteretten træffer afgørelse i, findes i skatteforvalt-

ningslovens §§ 11 og 35 b.

UDKAST

Landsskatteretten består af en ledende retsformand, et antal øvrige retsfor-

mænd, 30 ordinære medlemmer og 4 særligt motorsagkyndige medlemmer.

Af de ordinære medlemmer vælger Folketinget 11, og skatteministeren ud-

nævner 19. Blandt de medlemmer, som skatteministeren udnævner, skal der

være mindst én repræsentant for henholdsvis erhvervslivet og lønmodta-

gerne. Herudover udnævner skatteministeren 4 særligt motorsagkyndige

medlemmer. Landsskatterettens medlemmer er udnævnt for en periode på 6

år.

Antallet og sammensætningen af de ordinære medlemmer er fastsat i skat-

teforvaltningslovens § 12. Den ledende retsformand og retsformændene skal

have bestået juridisk kandidateksamen, og mindst 11 af de øvrige medlem-

mer skal være dommere.

3.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at antallet af ordinære medlemmer i Landsskatteretten udvides

fra 30 til 34. Det foreslås desuden, at udvidelsen sker således, at skattemini-

steren udnævner i alt 23 medlemmer, hvoraf 15 skal være dommere.

De foreslåede ændringer har til formål at øge Landsskatterettens kapacitet

og sikre en sammensætning af medlemmer, så Landsskatteretten kan hånd-

tere den forventede sagsmængde og imødegå kapacitetsudfordringerne.

De foreslåede ændringer skal ses på baggrund af udviklingen i Landsskatte-

rettens opgaver og sagssammensætning. Siden vedtagelsen af lov nr. 688 af

8. juni 2017 med den nye klagestruktur på ejendomsvurderingsområdet har

der været en stadig udvikling i retning af en øget koncentration af tunge,

juridisk komplekse og principielle sager i Landsskatteretten, herunder som

følge af lov nr. 1125 af november 2019, der gennemførte Retssikkerheds-

pakke IV.

De mere simple og mindre komplekse sager inden for personskat og ejen-

domsvurderinger skal ikke længere afgøres af Landsskatteretten, men af

skatte- og vurderingsankenævnene, så Landsskatteretten nu alene behandler

sager, der anses for principielle m.v. inden for de pågældende områder,

Landsskatteretten er samtidig den eneste afgørelsesmyndighed for de tun-

gere og mere komplekse sager inden for personskat om subjektiv skattepligt,

kursgevinster og aktieavancebeskatning m.v., ligesom Landsskatteretten er

UDKAST

eneste afgørelsesmyndighed for sager inden for selskabsskat, told og afgif-

ter.

Den øgede mængde tunge, juridisk komplekse og principielle sager i Lands-

skatteretten indebærer, at både sagsoplysningen og den juridiske vurdering

tilsvarende bliver stadigt mere krævende og omfattende, og at mængden af

sager til de juridiske voteringsgrupper øges.

Landsskatteretten træffer afgørelse enten ved skriftlig votering eller på et

retsmøde med mundtlig votering, men særligt kapaciteten til afholdelse af

retsmøder har gennem længere tid været under stadigt stigende pres og kan

ikke rumme den nuværende og forventede tilgang af sager.

Det stigende antal retsmøder afspejler sig blandt andet i stigende berammel-

sestider, som har den konsekvens, at der vil gå længere tid for at få en sag

på retsmøde. Siden 2014 har der været en næsten tredobling i antallet af

sager afgjort på retsmøder fra ca. 350 sager årligt i 2014 til ca. 1.100 sager

i 2021.

På den anførte baggrund vurderes det, at der er behov for de foreslåede æn-

dringer i Landsskatterettens sammensætning.

Forslaget vedrører Landsskatterettens sammensætning og medfører ingen

ændringer i Landsskatterettens øvrige grundlag og virke.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4.1.1. Økonomiske konsekvenser af, at ejendomsvurderingen for

2020 af ejerboliger tillægges skattemæssig virkning for skatte - og

indkomståret 2023

Forslaget om at forlænge den skattemæssige virkning af 2020-vurderingen

for ejerboliger til 2023 skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu

på ca. 50 mio. kr. i 2023 svarende til ca. 40 mio. kr. efter tilbageløb og ad-

færd,

jf. tabel 1.

Finansårsvirkningen i 2023 skønnes at udgøre ca. 50 mio.

kr.

Mindreprovenuet vedrører grundskyld og reducerer dermed de kommunale

grundskyldsindtægter svarende til det umiddelbare mindreprovenu. Forsla-

get vurderes ikke at have byrdefordelingsmæssige konsekvenser som følge

UDKAST

af aftalen om at neutralisere de byrdefordelingsmæssige konsekvenser for

kommunerne af det nye ejendomsvurderingssystem og boligskatteforliget.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved at ejendomsvurderingen

for 2020 tillægges skattemæssig virkning for 2023

Mio. kr. (2023-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

og adfærd

Umiddelbar virkning for

kommuneskatten

2023

2024

2025

2026

Finansår

Varigt

2023

Mindreprovenuet vedrører ejerboliger som ellers ville betale grundskyld

pba. den faktiske 2022-vurdering. Langt de fleste ejerboliger betaler dog

grundskyld pba. et stigningsbegrænset beskatningsgrundlag i 2023, uanset

om den gældende vurdering er en 2020-vurdering eller en 2022-vurdering.

4.1.2. Økonomiske konsekvenser af forenklingen af ejendomsvur-

deringerne for vurderingsårene 2024 og 2025

Forenklingen af beskatningsgrundlag for beskatningsårene 2025 og 2026 for

ejerboliger og 2026 og 2027 for erhvervsvurderinger skønnes ikke at med-

føre nævneværdige provenumæssige konsekvenser. Det skyldes, at indek-

seringen baseres på boligprisudviklingen på kommuneniveau i perioden

2022-2024, hhv. 2023-2025, der svarer til den gennemsnitlige prisudvikling

i de enkelte kommuner. Dertil korrigeres der for forskellen mellem udvik-

lingen i grundpriser og ejendomspriser.

4.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Der pågår afklaringer af implementeringskonsekvenserne for det offentlige.

De administrative udgifter for det offentlige afklares forud for fremsættelse

af lovforslag. Lovforslaget medfører ikke yderligere sagsbehandling på

ejendomsområdet i Skatteforvaltningen, men kræver dog en række mindre

it-tilpasninger, der er under konsolidering.

Skatteforvaltningen gennemfører i øjeblikket en række store, komplekse it-

udviklingsprojekter, som særligt frem mod udgangen af 2024 lægger beslag

på Skatteforvaltningens it-udviklingskapacitet. It-understøttelsen skal der-

for prioriteres sammen med andre højt prioriterede it-udviklingsopgaver i

UDKAST

Skatteforvaltningen. De eventuelle administrative udgifter til it-understøt-

telse vil skulle prioriteres inden for Skatteministeriets rammer og it-udvik-

lingskapacitet.

Lovforslaget vil medføre administrative lettelser i kommunerne i det om-

fang efterreguleringer af grundskyld og dækningsafgift begrænses og har

ikke betydning for regionerne.

Lovforslaget er desuden udarbejdet under hensyntagen til principperne for

digitaliseringsklar lovgivning. Herunder kan det som det primære bemær-

kes, at forlængelsen af den skattemæssige virkning af 2020-vurderingen og

indekseringen af vurderingerne i 2024 og 2025 indebærer mere enkle og

klare regler, idet ejendomsskatterne i mindre grad vil skulle efterreguleres.

Det understøtter desuden, hvis udviklingen går planmæssigt, at fra og med

2026-vurderingerne kan vurderingerne udsendes i vurderingsåret, dvs. i

2026, således at ejendomsejere har klarhed om den endelige ejendomsvur-

dering, når den skal indgå i beskatningsgrundlaget for ejendomsskatterne.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige økonomiske og admi-

nistrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes ikke at medføre administrative konsekvenser for bor-

gerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. september 2022 til den 7.

oktober 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisati-

oner m.v.:

Advokatsamfundet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, An-

kestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Boligselskabernes

UDKAST

Landsforening, borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen,

Business Danmark, CEPOS, Cevea, Dansk Ejendomsmæglerforening,

Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Skovforening, Dansk Told- og Skat-

teforbund, Danske Advokater, Danske Boligadvokater, Danske Regioner,

Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, DI, Digitaliseringsstyrelsen,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, EjendomDanmark,

Ejerlejlighedernes Landsforening, Erhvervsstyrelsen

–

Område for Bedre

Regulering (OBR), Finans Danmark, Finanstilsynet, Foreningen af Danske

Skatteankenævn, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension,

Forsikringsmæglerforeningen, Fritidshusejernes Landsforening (FL), FSR

- danske revisorer, HORESTA, Investering Danmark, Justitia, KL, Kraka,

Landbrug & Fødevarer, Landbrugsstyrelsen, Landsskatteretten, Miljøsty-

relsen, Nationalbanken, Parcelhusejernes Landsorganisation, SEGES,

Skatteankestyrelsen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Vurde-

ringsankenævnsforeningen, Ældre Sagen og Økonomistyrelsen.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgif- Negative konsekvenser/merudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser

for stat, kom-

muner og regi-

oner

Lovforslaget skønnes samlet set at

medføre et umiddelbart mindrepro-

venu på ca. 50 mio. kr. i 2023 sva-

rende til ca. 40 mio. kr. efter tilba-

geløb og adfærd. Finansårsvirknin-

gen i 2023 skønnes at udgøre ca. 50

mio. kr.

Der pågår afklaringer af implemen-

teringskonsekvenserne for det of-

fentlige. De administrative udgifter

for det offentlige afklares forud for

fremsættelse af lovforslag. Lov-

forslaget medfører ikke yderligere

sagsbehandling på ejendomsområ-

det i Skatteforvaltningen, men kræ-

ver dog en række mindre it-tilpas-

ninger, der er under konsolidering.

Implemente-

Ingen

ringskonse-

kvenser

for

stat, kommuner

og regioner

UDKAST

Økonomiske

Ingen

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Administrative Ingen

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Administrative Ingen

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og na- Ingen

turmæssige

konsekvenser

Forholdet

EU-retten

til Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Er i strid med

de principper

for implemen-

tering af er-

hvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav

i EU-regulering

(sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1, at der som udgangspunkt

foretages almindelig vurdering af fast ejendom hvert andet år. Vurderin-

gerne foretages pr. 1. januar i vurderingsåret, jf. dog overgangsreglerne i §

81, stk. 7, og §§ 87 og 88. Efter ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 2, vur-

deres ejerboliger som udgangspunkt i lige år, mens andre ejendomme vur-

deres i ulige år.

UDKAST

Det følger desuden af ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, at der foretages

omvurdering pr. 1. januar i året efter en almindelig vurdering af ejendomme,

som opstår eller ændres i de tilfælde, der er nævnt i bestemmelsens nr. 1-12,

jf. dog § 6, stk. 2, og overgangsreglerne i §§ 87 og 88.

I lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, foreslås det, at der i ejendomsvurderingsloven

indsættes yderligere overgangsregler i form af §§ 87 a, 87 b og 88 a. Efter

de foreslåede bestemmelser forlænges den skattemæssige virkning af 2020-

vurderingen for ejerboliger til og med skatteåret 2023 og indkomståret 2023,

ligesom 2024-vurderingen for ejerboliger og 2025-vurderingen for andre

ejendomme forenkles derved, at de som udgangspunkt udgøres af en indek-

sering af henholdsvis 2022- og 2023-vurderingen i prisniveauet pr. 1. januar

2024 og pr. 1. januar 2025.

Det foreslås derfor i ejendomsvurderingslovens

§ 5, stk. 1, 2. pkt.,

§ 6,

stk. 1,

at ændre »§§ 87 og 88« til »§§ 87-88 a«.

Derved sikres, at henvisningen til ejendomsvurderingslovens overgangsreg-

ler er fyldestgørende. Det foreslåede er således en konsekvens af lovforsla-

gets § 1, nr. 5 og 6. Der henvises derfor nærmere til bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 5 og 6.

Til nr. 2

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 17, stk. 5, at ved ansættelsen af

grundværdien for ejendomme, hvorfra der i medfør af planlovgivningen el-

ler anden offentlig regulering kan foretages maksimalt to frastykninger til

opførelse af ejendomme til helårsbeboelse eller sommerhuse og andre fri-

tidshuse, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og 3, kan Skatteforvaltningen, medmindre andet

dokumenteres af ejendomsejeren, foretage vurdering efter ejendomsvurde-

ringslovens §§ 5 og 6 og deklaration efter skatteforvaltningslovens § 20 a

ud fra en forudsætning om, at omkostningerne til udmatrikulering og byg-

gemodning af grunden vil udgøre 25.000 kr. pr. frastykning (2020-niveau).

Dette grundbeløb reguleres årligt efter personskattelovens § 20.

Den gældende formulering er ikke entydig, idet der på den ene side altid

reguleres i forhold til 2010-niveau, og på den anden side står grundbeløbet

i lovteksten angivet i 2020-niveau.

Det foreslås derfor i

§ 17, stk. 5, 1. pkt.,

at ændre »25.000 kr. pr. frastykning

(2020-niveau)« til »21.800 kr. pr. frastykning (2010-niveau)«.

UDKAST

Dermed præciseres det, at grundbeløbet skal reguleres på samme måde som

andre grundbeløb, der reguleres efter personskattelovens § 20.

Det bemærkes desuden, at 21.800 kr. i 2010-niveau svarer til 25.000 kr. i

2020-niveau, og ændringen har således ingen materiel betydning.

Til nr. 3

Ifølge ejendomsvurderingslovens § 27, stk. 1, ansættes en ejendomsværdi

for lejligheder i ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4,

nr. 6-8, hvis betingelserne deri er opfyldt. Ejendomsvurderingslovens § 27

sørger for et beregningsgrundlag for ejendomsværdibeskatningen af rådig-

heden over de nævnte lejligheder for ejeren eller ejerne, som om der havde

været tale om selvstændige ejerlejligheder.

Efter § 27, stk. 2, betales et gebyr på 2.750 kr. (2010-niveau) samtidig med

indgivelse af en anmodning om ansættelse efter stk. 1. Gebyret reguleres

efter personskattelovens § 20. Gebyret tilbagebetales, hvis anmodningen af-

vises eller tilbagekaldes.

Ved § 2, nr. 7, i lov nr. 2614 af 28. december 2021 blev ejendomsvurde-

ringslovens § 27, stk. 2, om betaling af gebyr ændret, således at det bl.a. nu

følger af bestemmelsen, at gebyret for ansættelsen skal betales samtidig med

indgivelse af anmodningen. Formålet hermed er ifølge bemærkningerne til

§ 2, nr. 7, jf. Folketingstidende 2021-22, A, L 88 som fremsat, side 25, at

mindske antallet af arbejdsgange for Skatteforvaltningen og at hindre ind-

drivelse af gebyret ved manglende betaling.

Før lovændringen i 2021 fulgte det af ejendomsvurderingslovens § 27, stk.

2, 1. pkt., at gebyret alene skulle betales første gang en lejlighed vurderes

efter § 27, stk. 1. Af bemærkningerne til ejendomsvurderingslovens § 27,

stk. 2, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 211 som fremsat, side 106, frem-

går det, at det er tiltænkt, at der skal betales et gebyr, som udgør et grund-

beløb på 2.750 kr. (2010-niveau) første gang, en lejlighed skal vurderes efter

denne bestemmelse. Den fremgår videre af bemærkningerne, at gebyret vil

skulle betales første gang en sådan vurdering foretages for en lejlighed, og

ikke ved efterfølgende vurderinger af lejligheden. Hvis en lejlighed har væ-

ret vurderet efter den tilsvarende bestemmelse i den tidligere vurderingslovs

§ 33 A (lov om vurdering af landets faste ejendomme), og lejligheden frem-

UDKAST

over vurderes efter ejendomsvurderingslovens § 27, vil der ikke skulle be-

tales gebyr. Hensigten er ifølge bemærkninger alene, at der betales gebyr

for nytilkomne lejligheder.

Det var ikke tilsigtet med lov nr. 2614 af 28. december 2021 at ændre på, at

gebyret alene skal betales første gang en lejlighed vurderes efter § 27, stk.

1, eller tidligere efter § 33 a i den dagældende vurderingslov. Nærværende

forslag har derfor til formål at vende tilbage til den retstilstand, som var

tilsigtet med indførelsen af ejendomsvurderingslovens § 27, stk. 2, ved lov

nr. 654 af 8. juni 2017.

Det foreslås derfor, at der i ejendomsvurderingslovens

§ 27, stk. 2, 1.

pkt.,

efter »2.750 kr. (2010-niveau)« indsættes: », første gang lejligheden

vurderes«.

Det vil betyde, at der samtidig med indgivelse af en anmodning om ansæt-

telse efter § 27, stk. 1, skal betales et gebyr på 2.750 kr. (2010-niveau), første

gang lejligheden vurderes. Der er tale om en betingelse, som ved en fejl ikke

blev bibeholdt i forbindelse med den seneste ændring af ejendomsvurde-

ringslovens § 27, stk. 2.

For anmodninger om ansættelse efter ejendomsvurderingslovens § 27, stk.

1, som modtages i Skatteforvaltningen efter lovens ikrafttræden, vil forsla-

get betyde, at der samtidig med indgivelse af en anmodning kun vil skulle

betales et gebyr, hvis det er første gang lejligheden vurderes efter denne be-

stemmelse eller den tilsvarende bestemmelse i den tidligere vurderingslov.

Til nr. 4

Efter ejendomsvurderingslovens § 48, stk. 1, bekendtgør skatteministeren

årligt de indeks, som beregnes efter §§ 44-47. Formålet med § 48 er ifølge

forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 211

som fremsat, side 121, at ejere af fast ejendom dermed vil blive bekendt med

grundlaget for tilbageregninger til brug for skattestopberegninger, skatte-

loftberegninger og tilbagebetalingsordningen, ligesom ejere af landbrugs-

ejendomme og skovejendomme vil blive bekendt med grundlaget for frem-

skrivningen af grundværdierne for produktionsjord.

Det foreslås i ejendomsvurderingslovens

§ 48, stk. 1,

at ændre »Skattemini-

steren bekendtgør« til »Skatteforvaltningen offentliggør«.

UDKAST

Således vil Skatteforvaltningen fremover kunne offentliggøre indeks bereg-

net efter ejendomsvurderingslovens §§ 44-47 uden, at det skal ske ved be-

kendtgørelse. I stedet vil offentliggørelse kunne ske via f.eks. Vurderings-

styrelsens hjemmeside eller Vurderingsportalen.

Til nr. 5

Ejendomsvurderinger af ejerboliger i form af almindelige vurderinger fore-

tages hvert andet år i lige år, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1 og 2.

Vurderingerne indgår herefter i beregningsgrundlaget for ejendomsværdi-

skat og grundskyld i de to efterfølgende skatte- og indkomstår. 2020-vurde-

ringen indgår i beregningsgrundlaget for ejendomsskatterne i skatte- og ind-

komstårene 2021 og 2022, og 2022-vurderingen indgår i beregningsgrund-

laget for ejendomsskatterne i skatte- og indkomstårene 2023 og 2024.

For ejendomme, der opstår eller ændres i perioden mellem to vurderingster-

miner, foretages der omvurdering efter ejendomsvurderingslovens § 6 i det

efterfølgende ulige år.

Efter gældende ret indgår omvurderingen pr. 1. januar 2023 i beskatnings-

grundlaget for ejendomsværdiskatten for indkomståret 2023 for ejen-

domme, der er ændret i perioden fra og med den 2. januar 2022 til og med

den 1. januar 2023. I forhold til grundskylden anvendes derimod den almin-

delige 2022-vurdering.

Det foreslås, at den skattemæssige virkningsperiode for 2020-vurderingen

af ejerboliger forlænges til og med skatteåret 2023 og indkomståret 2023.

2020-vurderingen vil således efter forslaget skulle indgå i beregningsgrund-

laget for ejendomsværdiskat for indkomståret 2023 og for grundskyld for

skatteåret 2023.

2020-vurderingen vil herefter komme til at indgå i beregningsgrundlaget for

skatte- og indkomstårene 2021-2023, mens 2022-vurderingen kun vil indgå

i beregningsgrundlaget for skatte- og indkomståret 2024.

Det foreslås som ejendomsvurderingslovens

§ 87 a, stk. 1,

at for ejen-

domme, der pr. 1. januar 2022 skal vurderes i lige år som ejerboliger, jf. §

5, stk. 2, tillægges den seneste af følgende vurderinger skattemæssig virk-

ning for skatteåret 2023 med hensyn til beskatning efter lov om kommunal

ejendomsskat og for indkomståret 2023 med hensyn til beskatning efter

ejendomsværdiskatteloven, jf. dog stk. 2 og 3:

1) Den almindelige vurdering pr. 1. januar 2020, jf. § 5, stk. 2.

UDKAST

2) Omvurdering pr. 1. marts 2021, jf. § 6, stk. 1.

3) Vurdering som følge af genoptagelse, revision eller anden ændring

af vurderinger som nævnt i nr. 1 og 2 foretaget af told- og skatte-

forvaltningen, Skatteankeforvaltningen, et vurderingsankenævn,

Landsskatteretten eller domstolene.

For ejendomme, der ikke er opstået eller ændret efter den 1. januar 2020,

foreslås det at anvende den almindelige vurdering pr. 1. januar 2020, jf. det

foreslåede nr. 1.

Den foreslåede forlængelse af den skattemæssige virkning for den alminde-

lig vurdering pr. 1. januar 2020 medfører samtidig en forlængelse af virk-

ningen af overgangsbestemmelsen i ejendomsvurderingslovens § 85 a. Den

indebærer, at for ejendomme omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1-4 og 6-8, bliver

der bl.a. ved ansættelsen af grundværdien ved den almindelige vurdering pr.

1. januar 2020 kun henset til mulige anvendelser til boligbebyggelse eller

sommerhus- og fritidsboligbebyggelse, jf. § 18. Det betyder, at der i bereg-

ningsgrundlaget til brug for ejendomskatterne for skatteåret 2023 og ind-

komståret 2023 ikke vil være taget højde for eventuelt mulige erhvervsan-

vendelser for de pågældende ejendomme.

Det vil for at sikre en ensartet beskatning være nødvendigt at tage højde for

ejendomme, der opstår eller ændres i perioden fra og med den 1. januar 2020

til og med den 1. januar 2023. Disse ejendomme vil som følge af de efter-

følgende ændringer ikke have en retvisende 2020-vurdering, der kan vide-

reføres. Det foreslås derfor, at 2021-omvurderingen som udgangspunkt an-

vendes i de situationer, hvor ejendommen er omvurderet i 2021, jf. det fo-

reslåede nr. 2.

Ændres 2020-vurderingen eller 2021-omvurderingen ved en efterfølgende

klagesag, genoptagelsessag eller anden ændring af vurderingen, foreslås det

ifølge det foreslåede nr. 3, at vurderingen, som ændrer 2020-vurderingen

eller 2021-omvurderingen, anvendes i forhold til ejendomsskatterne for

skatte- og indkomståret 2023.

I forhold til de ejendomme, hvor 2020-vurderingen eller 2021-omvurderin-

gen indgår i beregningsgrundlaget for ejendomsskatterne for skatte- og ind-

komståret 2023, betyder det foreslåede § 87 a, stk. 1, at ejendomsskatterne

ikke skal ændres eller efterreguleres, når 2022-vurderingen foreligger.

2020-vurderingen eller 2021-omvurderingen, jf. dog § 87 a, stk. 2 og 3, an-

vendes således i forhold til ejendomsskatterne for skatte- og indkomståret

2023 uanset, om de er højere eller lavere end 2022-vurderingen.

UDKAST

Fristen for, hvornår der kan ske ordinær genoptagelse, regnes fra udløbet af

det kalenderår, hvor den fejlagtige vurdering første gang er foretaget, jf.

skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt. Det får i forhold til den foreslå-

ede bestemmelse den konsekvens, at muligheden for genoptagelse af den

bagvedliggende 2020-vurdering ikke bliver forlænget med yderligere et år

som følge af, at 2020-vurderingen anvendes som beskatningsgrundlag for

skatte- og indkomståret 2023. Alle forhold, som kunne begrunde en genop-

tagelse af vurderingen, vil derfor skulle behandles som en selvstændig gen-

optagelse af 2020-vurderingen. Det forhold, at vurderingen tillægges skat-

temæssig virkning i yderligere et år, ændrer ikke på dette. Dertil kommer,

at den ordinære frist for genoptagelse af 2020-vurderingen først udløber den

1. maj 2024.

Det foreslås i

§ 87 a, stk. 2, 1. pkt.,

at for ejendomme, der pr. 1. januar 2022

eller pr. 1. januar 2023 opfylder betingelserne for en omvurdering efter § 6,

stk. 1, tillægges vurderingen pr. 1. januar 2022 eller ansættelsen af ejen-

domsværdien i omvurderingen pr. 1. januar 2023 tilbageregnet til 2020-pris-

niveau, skattemæssig virkning for skatteåret 2023 med hensyn til beskatning

efter lov om kommunal ejendomsskat og for indkomståret 2023 med hensyn

til beskatning efter ejendomsværdiskatteloven.

For de ejendomme, der opfylder betingelserne for omvurdering pr. 1. januar

2022, indgår både ejendomsværdien og grundværdien i beregningsgrundla-

get. For ejendomme, der pr. 1. januar 2023 opfylder betingelserne for en

omvurdering, er det alene ejendomsværdien, der indgår i beregningsgrund-

laget.

For de ejendomme, der opstår eller ændres i perioden fra og med den 2.

marts 2021 til og med den 1. januar 2023, vil det for at sikre et ensartet

beskatningsniveau som udgangspunkt være nødvendigt at tilbageregne

2022-vurderingen og 2023-omvurderingen til 2020-prisniveau, jf. dog det

foreslåede 2. pkt. nedenfor.

Den foreslåede bestemmelse omfatter ikke kun ejendomsværdien og grund-

værdien, men også foretagelse af fordelinger af ejendomsværdien og grund-

værdien, hel og delvis fritagelse for vurdering og fradrag for forbedringer

m.v. efter reglerne i ejendomsvurderingsloven og lov om kommunal ejen-

domsskat i øvrigt.

UDKAST

For ejendomme, hvor der er fastsat en delvis fritagelse for grundskyld, fo-

retages samtidig en tilbageregning af værdien af det fritagne areal og vær-

dien af det ikkefritagne areal som fastsat ved 2022-vurderingen til 2020-

prisniveau.

For ejendomme, hvor der er ansat en værdi af et jordrentepligtigt areal, fo-

retages samtidig en tilbageregning af denne værdi til 2020-prisniveau.

For ejendomme, hvor der er foretaget en fordeling af grundværdien på flere

kommuner, foretages i stedet en tilbageregning af grundværdien, fastsat for

de enkelte kommuner med indekstallet for den pågældende kommune fra

Danmarks Statistik. Herefter summeres de tilbageindekserede værdier for

kommunerne til en samlet grundværdi.

For de ejendomme, hvor der er beregnet et eller flere fradrag i grundværdien

for forbedringer ved 2022-vurderingen, foretages en ny beregning af fradra-

gene ud fra den tilbageregning grundværdi i 2020-prisniveau. Hermed sikres

det, at ejendomsvurderingslovens § 22, stk. 2, iagttages. Tilsvarende skal

der fortsat foretages tilbageregning eller regulering af vurderinger efter

ejendomsvurderingslovens §§ 38 og 40.

For de ejendomme, der opstår eller ændres i perioden fra og med den 2.

marts 2021 til og med den 1. januar 2022, har ejendommen ved den almin-

delige 2022-vurdering fået fastsat de nødvendige tilbageregnede værdier ef-

ter ejendomsvurderingslovens § 38.

Hvis der i forbindelse med 2022-vurderingen er foretaget ansættelse af

grundværdien i basisåret, jf. ejendomsvurderingslovens § 40, anvendes

disse i forbindelse med beskatningen i 2023. Dette gælder også fordelinger

af grundværdien i basisåret på flere kommuner og eventuelle fradrag for

fordelinger i grundværdien i basisåret. Ved basisåret i § 40, stk. 5, forstås

ifølge § 42, stk. 1, det seneste år, hvor grundværdien efter eventuelle fradrag

for grundforbedringer og fritagelser for grundskyld udgjorde den afgifts-

pligtige grundværdi efter § 1, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat. Der

fastsættes et basisår for den samlede ejendom, uanset om forskellige dele af

ejendommen anvendes til forskellige formål.

For ejendomme, der er opstået i perioden fra og med den 2. marts 2021 til

og med den 1. januar 2022, ansættes basisåret til 2021 som ved den almin-

delige 2022-vurdering. Dette er for at sikre, at ejendomsejer ikke oplever, at

basisåret uventet skifter.

UDKAST

Det foreslås med

stk. 2, 2. pkt.,

at hvis omvurderingen ikke har ført til æn-

dring af grundværdien eller ejendomsværdien, anvendes dog værdien for

vurderingen pr. 1. januar 2020. I det tilfælde er det ikke formålstjenstligt at

foretage tilbageregning til 2020-prisniveau, når værdien for 2020-vurderin-

gen grundlæggende svarer dertil.

Det foreslås med

stk. 2, 3. pkt.,

at tilbageregningen af vurderinger efter 1.

pkt. skal ske efter prisindeks for ejendomssalg, der udarbejdes efter reglerne

i ejendomsvurderingslovens § 44, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, og §§ 45-48.

De prisindeks, der anvendes til reguleringen, udarbejdes af Danmarks Stati-

stik på baggrund af salgspriserne ud fra ejendommens type, jf. ejendoms-

vurderingslovens § 45, og på kommuneplan, hvis det er muligt, jf. §§ 46 og

47. Indekset vil efter den foreslåede ændring af § 48 skulle offentliggøres af

skatteministeren, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Det foreslåede stk. 2 vil medføre, at vurderinger, som omfattes af denne be-

stemmelse, vil erstatte vurderingerne efter det foreslåede stk. 1, som beskat-

ningsgrundlag for skatteåret 2023 og indkomståret 2023. Det svarer til, at

en omvurdering efter ejendomsvurderingslovens § 6 erstatter en almindelig

vurdering efter § 5. Tilsvarende er det hensigten, at bestemmelsen skal an-

vendes efter samme principper, som i dag gælder efter ejendomsværdiskat-

telovens § 4 a, stk. 2, og § 26, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat.

Vurderingerne vil dog skulle tilbageregnes til 2020-prisniveau, inden de

indgår i beskatningsgrundlaget.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 omfatter således ikke kun ejendoms-

værdien og grundværdien, men også foretagelse af fordelinger af ejendoms-

værdien og grundværdien, hel og delvis fritagelse fra vurdering og fradrag

for forbedringer m.v. efter reglerne i ejendomsvurderingsloven og lov om

kommunal ejendomsskat i øvrigt.

Tilsvarende skal der fortsat foretages tilbageregning eller regulering af vur-

deringer efter ejendomsvurderingslovens §§ 38 og 40. Tilbageregningen for

de ejendomme, der er omfattet af det foreslåede stk. 2, sker som nævnt ved,

at den almindelige 2022-vurdering for de pågældende ejendomme tilbage-

regnes til 2020-prisniveau. Herefter foretages tilbageregning efter ejen-

domsvurderingslovens almindelige regler.

UDKAST

Tilbageregning efter ejendomsvurderingsloven kan efter gældende regler

ikke påklages, jf. § 48, stk. 2. Det fremgår af bemærkningerne til § 48, jf.

Folketingstidende 2016-17, A, L 211 som fremsat, side 121f:

”Hvis

Dan-

marks Statistik konstaterer, at prisniveauet for en bestemt type af ejen-

domme beliggende i et bestemt område er steget eller faldet med X pct., vil

dette blive anset for et objektivt faktum, som vil blive lagt til grund for be-

regningerne. Borgeren kan ikke klage over, at en bestemt prisudvikling har

fundet sted. Resultatet af en sådan beregning vil efter lovforslaget derfor

ikke kunne påklages til anden administrativ myndighed. Dette berører ikke

muligheden for at klage over den vurdering, der skal tilbageregnes.”

Det foreslås i

§ 87 a, stk. 3,

at tilbageregninger efter stk. 2 foretages uden

partshøring og ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Tilbageregningen i det foreslåede § 87 a, stk. 2, foreslås foretaget ved at

tilbageregne en for ejendomsejer allerede kendt ejendomsvurdering pr. 1.

januar 2022 eller 1. januar 2023 med en værdi fra et indeks for ejendomspris

udarbejdet af Danmarks Statistik. Tilbageregningen genanvender således de

allerede kendte faktiske oplysninger, som vurderingen, der tilbageregnes, er

foretaget på grundlag af.

Tilbageregningen af vurderingen beror således ikke nye, væsentlige faktiske

oplysninger. Ejendomsejer vil være gjort bekendt med, hvilke oplysninger

der danner grundlag for tilbageregningen, fordi vurderingen, som tilbage-

regnes, allerede vil have fulgt den særlige deklarationsprocedure. Det er så-

ledes vurderingen, at det ikke vil være forbundet med betænkeligheder at

undlade at partshøre (igen) over den vurdering, der tilbageregnes. Det vil

desuden ikke give mening at høre over de statistiske oplysninger, der an-

vendes i indekset, da den enkelte ejendomsejer ikke vil kunne bidrage med

nye, faktiske oplysninger i forbindelse med tilbageregningen og det heller

ikke i øvrigt som følge af sagens karakter må anses for påkrævet at gennem-

føre en partshøring.

Det foreslåede indebærer således, at tilbageregning vil kunne foretages uden

partshøring og dermed også uden brug af den særlige deklarationsprocedure.

Regler om den særlige deklarationsprocedure er nærmere omtalt i pkt. 3.1.2

i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvortil der henvises.

Ejendomsejer vil fortsat gennem den særlige deklarationsprocedure blive

inddraget i forbindelse med ansættelsen af de vurderinger, der anvendes til

tilbageregningen. Der vil f.eks. i forbindelse med 2022-vurderingen være

UDKAST

foretaget deklaration, således at grundlaget for tilbageregningen af denne

med henblik på at danne grundlag for beskatningen for skatteåret 2023 og

indkomståret 2023 er bekendt.

Sker der ændringer på ejendomme i løbet af 2022, der er af en sådan karak-

ter, at der er grundlag for at omvurdere ejendommen, vil dette ske helt som

efter gældende regler. Omvurderingen pr. 1. januar 2023 vil ifølge forslaget

blive tilbageregnet til 2020-prisniveau. Der vil på sædvanligvis blive fore-

taget partshøring gennem den særlige deklarationsprocedure i tilfælde af

omvurdering. Ejendomsejer vil således i disse situationer have mulighed for

at komme med bemærkninger i forhold til de faktiske oplysninger om den

pågældendes ejendom og andre ejendomme, som forventes tillagt væsentlig

betydning for vurderingen af den pågældendes ejendom.

Det foreslåede indebærer endvidere, at det ikke skal være muligt at påklage

tilbageregninger af vurderingen til 2020-prisniveau for de nye og ændrede

ejendomme, hvor 2022- og 2023-omvurderingen anvendes. Forslaget er så-

ledes i tråd med, hvad der i øvrigt gælder for tilbageregning efter ejendoms-

vurderingsloven, idet der i dag ikke kan klages over tilbageregninger, jf. §

48, stk. 2. Det fremgår af bemærkningerne til § 48, jf. Folketingstidende

2016-17, A, L 211 som fremsat, side 121f:

”Hvis

Danmarks Statistik kon-

staterer, at prisniveauet for en bestemt type af ejendomme beliggende i et

bestemt område er steget eller faldet med X pct., vil dette blive anset for et

objektivt faktum, som vil blive lagt til grund for beregningerne. Borgeren

kan ikke klage over, at en bestemt prisudvikling har fundet sted. Resultatet

af en sådan beregning vil efter lovforslaget derfor ikke kunne påklages til

anden administrativ myndighed. Dette berører ikke muligheden for at klage

over den vurdering, der skal tilbageregnes.”

Forslaget om at afskære klageadgangen for tilbageregningen vil således

være i tråd med, hvad der i øvrigt gælder for tilbageregning efter ejendoms-

vurderingsloven. Som nævnt ovenfor kan de vurderinger og omvurderinger,

der tilbageregnes, fortsat kunne genoptages påklages efter reglerne i skatte-

forvaltningslovens §§ 33 og 35 a. Det vil således fortsat være muligt at på-

klage vurderingerne pr. 1. januar 2020, omvurderingerne pr. 1. marts 2021,

vurderingen pr. 1. januar 2022 og omvurderingen pr. 1. januar 2023 i over-

ensstemmelse med de almindelige klageregler i forbindelse med, at disse

vurderinger bliver meddelt ejendomsejer.

Dertil kommer, at hvis der mod forventning skulle være fejl i tilbageregnin-

gen vil det kunne påpeges over for Skatteforvaltningen, som vil vurdere, om

UDKAST

tilbageregningen skal ændres efter gældende regler om genoptagelse i skat-

teforvaltningslovens §§ 26 eller 27.

Det foreslåede stk. 3 vil i forhold til ejendomme omfattet af det foreslåede

stk. 1 betyde, at klageadgangen vedrørende 2020-vurderingen ikke de facto

forlænges som konsekvens af, at den skattemæssige virkning af 2020-vur-

deringen forlænges til også at gælde for skatteåret 2023 og indkomståret

2023. Tilsvarende vil den foreslåede bestemmelse betyde, at det ikke vil

være muligt at klage over den tilbageregning, der foretages af 2022-vurde-

ringen og 2023-omvurderingen efter det foreslåede stk. 2. Det vil fortsat

være muligt i overensstemmelse med gældende ret at klage over 2022-vur-

deringen og 2023-omvurderingen, der lægges til grund for tilbageregningen.

Forslaget ændrer desuden ikke på, hvorvidt det er muligt at påklage selve

skatteansættelsen. Der vil således være mulighed for dette i samme omfang

som efter gældende ret i forbindelse med at, de meddeles. Det vil dog ikke

i forbindelse med klage over skatteansættelsen være muligt at anfægte til-

bageregningen, hvis en sådan er foretaget i det enkelte tilfælde. Klage ved-

rørende de faktiske omstændigheder vedrørende ejendommen skal desuden

ske i forbindelse med klage over vurderingen, der tilbageregnes, og ikke når

ejerne modtager skatteansættelsen og opkrævningen.

Finder en klageberettiget, at der foreligger en sådan ændring på ejendom-

men, at den burde have været omfattet af det foreslåede § 87 a, stk. 2, har

pågældende mulighed for at gøre Skatteforvaltningen opmærksom på dette

i forbindelse med 2022-vurderingen. Bestemmelsen om afskæring af klage-

adgangen i det foreslåede stk. 3, omfatter ikke dette forhold.

Hvis der sker ændringer på en ejendom i løbet af 2022, der er af en sådan

karakter, at der er grundlag for at omvurdere ejendommen, vil omvurderin-

gen pr. 1. januar 2023 blive foretaget helt som i dag efter de almindelige

regler i ejendomsvurderingsloven. Omvurderingen pr. 1. januar 2023 vil

ifølge forslaget blive tilbageregnet til 2020-prisniveau. Der vil på sædvanlig

vis blive foretaget partshøring gennem den særlige deklarationsprocedure i

tilfælde af omvurdering. Ejendomsejer vil således i disse situationer have

mulighed for at komme med bemærkninger til de faktiske oplysninger om

sin ejendom og andre ejendomme, som forventes tillagt væsentlig betydning

for vurderingen af den pågældendes ejendom. Omvurderingen pr. 1. januar

2023 vil ifølge forslaget danne grundlag for tilbageregningen til 2020-pris-

niveau. Omvurderingen kan derfor

–

ligesom 2020-vurderingen genoptages

UDKAST

og påklages efter reglerne i skatteforvaltningslovens §§ 33 og 35 a. Der hen-

vises til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger. 2023-omvur-

derinegn skal således ikke efter forslaget kunne påklages

–

igen

–

i forbin-

delse med tilbageregningen, ligesom der heller ikke vil skulle foretages

partshøring i forbindelse med tilbageregningen af 2023-omvurderingen.

Fristen for, hvornår der kan ske ordinær genoptagelse af en vurdering, reg-

nes fra udløbet af det kalenderår, hvor den fejlagtige vurdering første gang

er foretaget, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt. Den foreslåede

forlængelse af 2020-vurderingens skattemæssige virkning til og med skatte-

og indkomståret 2023 indebærer ikke, at muligheden for genoptagelse af

den bagvedliggende 2020-vurdering bliver forlænget med yderligere et år.

Alle forhold, som kunne begrunde en genoptagelse af vurderingen, vil der-

for skulle behandles som en selvstændig genoptagelse af 2020-vurderingen.

Det bemærkes, at den ordinære frist for genoptagelse af 2020-vurderingen

først udløber den 1. maj 2024.

Forslaget medfører heller ikke, at fristerne for genoptagelse af de vurderin-

ger, der danner grundlag for tilbageregning og beskatning, ændres, blot fordi

tilbageregningen måtte blive foretaget senere end vurderingen.

Til § 87 b

Efter ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., og § 15, stk. 1, 1. pkt.,

foretages der almindelig vurdering af kontantværdien i fri handel for en

ejendom af den pågældende kategori under hensyn til alder, størrelse, belig-

genhed og øvrige karakteristika hvert andet år. Vurderingen kan afvige fra

en faktisk konstateret handelspris for den pågældende ejendom, jf. § 15, stk.

1, 2. pkt. Efter § 5, stk. 2, vurderes ejerboliger som udgangspunkt i lige år

og andre ejendomme i ulige år.

For ejendomme, der opstår eller ændres i perioden mellem to vurderingster-

miner, foretages der omvurdering efter ejendomsvurderingslovens § 6 i det

efterfølgende ulige år.

Det foreslås med

§ 87 b, stk. 1,

at vurderingen af ejendomme, der pr. 1.

januar 2024 vurderes i lige år som ejerboliger efter § 5, stk. 2, i 2024 og

2025 i stedet foretages efter reglerne i stk. 2-6.

Det indebærer, at 2024-vurderingen metodisk forsimples, således at vurde-

ringen af ejendomsværdien i fri handel som udgangspunkt foretages som en

UDKAST

indeksering af for eksempel 2022-vurderingen af ejerboliger, jf. nærmere

nedenfor, i stedet for et værdiskøn af den konkrete ejendom.

Det foreslås med

§ 87 b, stk. 2, 1. pkt.,

at der foretages almindelig vurdering

pr. 1. januar 2024 af ejendomme omfattet af stk. 1. Det foreslås desuden

med

2. pkt.,

at vurderinger efter 1. pkt. sker ved at videreføre den seneste af

følgende vurderinger, jf. dog stk. 3, og regulere efter stk. 4 og 5:

1) Den almindelige vurdering pr. 1. januar 2022, jf. § 5, stk. 2.

2) Omvurdering pr. 1. januar 2023, jf. § 6, stk. 1.

3) Vurdering som følge af genoptagelse, revision eller anden ændring

af vurderinger som nævnt i nr. 1 og 2 foretaget af Skatteforvaltnin-

gen, Skatteankeforvaltningen, et vurderingsankenævn, Landsskatte-

retten eller domstolene.

Efter det foreslåede

nr. 1

anvendes den almindelige vurdering pr. 1. januar

2022 for ejendomme, der ikke er opstået eller ændret fra og med den 2. ja-

nuar 2022.

For at sikre en ensartet beskatning vil det være nødvendigt at tage højde for

ejendomme, der opstår eller ændres i perioden fra og med den 2. januar 2022

til og med den 1. januar 2025. Disse ejendomme vil som følge af de efter-

følgende ændringer ikke have en retvisende 2022-vurdering, der kan vide-

reføres.

Det er derfor foreslået i

nr. 2,

at 2023-omvurderingen anvendes i de situati-

oner, hvor ejendommen er omvurderet i 2023.

Skulle en efterfølgende klagesag, genoptagelsessag eller anden ændring føre

til, at 2022-vurderingen eller 2023-omvurderingen ændres, vil det ifølge det

foreslåede

nr. 3

føre til en efterregulering af ejendomsskatten. Det foreslå-

ede nr. 3 omfatter også ændringer foretaget under henvisning til ejendoms-

vurderingslovens § 21 a. Det vil sige, at i tilfælde hvor for eksempel grund-

værdiansættelsen pr. 1. januar 2022 ændres, jf. for eksempel skatteforvalt-

ningslovens § 33, med henvisning til ejendomsvurderingslovens § 21 a som

følge af, at 2020-grundværdiansættelsen er ændret af en klagemyndighed,

og 2022-grundværdiansættelsen i det konkrete tilfælde derfor skulle være

foretaget, jf. § 21 a, ved en indeksering af 2020-grundværdiansættelsen, skal

grundværdiansættelsen i 2024 foretages i form af en indeksering, jf. den fo-

reslåede bestemmelse i ejendomsvurderingslovens § 88 a. Uden forslaget

ville grundværdiansættelsen også have været foretaget ved indeksering, blot

efter § 21 a, under betingelse af at forholdet, der havde begrundet ændringen

UDKAST

af 2020-vurderingen, på det tidspunkt fortsat havde gjort sig gældende. Efter

forslaget erstattes denne indeksering af indekseringen efter § 87 b med de

ændringer, der følger heraf. Hvis omvurderingsbetingelserne i dette tilfælde

imidlertid er opfyldt pr. 1. januar 2024, skal der i stedet foretages en vurde-

ring efter de almindelige regler, jf. det foreslåede § 87 b, stk. 3. Tilsvarende

gør sig gældende i de øvrige år, hvor samspillet mellem § 21 a og § 88 a gør

sig gældende.

Fristen for, hvornår der kan ske ordinær genoptagelse, regnes fra udløbet af

det kalenderår, hvor den fejlagtige vurdering første gang er foretaget, jf.

skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt. Det får i forhold til den foreslå-

ede bestemmelse den konsekvens, at fristen for genoptagelse af den bagved-

liggende 2022-vurdering ikke bliver forlænget med yderligere to år som

følge af at 2022-vurderingen anvendes som grundlag for 2024-vurderingen.

Alle forhold, som kunne begrunde en genoptagelse af vurderingen, vil der-

for skulle behandles som en selvstændig genoptagelse af 2022-vurderingen.

Det forhold, at 2022-vurderingen anvendes som grundlag for 2024-vurde-

ringen, ændrer ikke på dette. Dertil kommer, at den ordinære frist for gen-

optagelse af 2022-vurderingen først udløber den 1. maj 2026.

Den foreslåede bestemmelse omfatter ikke kun ejendomsværdien og grund-

værdien, men også foretagelse af fordelinger af ejendomsværdien og grund-

værdien, hel og delvis fritagelse for vurdering og fradrag for forbedringer

m.v. efter reglerne i ejendomsvurderingsloven og lov om kommunal ejen-

domsskat i øvrigt.

Tilsvarende skal der fortsat foretages tilbageregning eller regulering af vur-

deringer efter ejendomsvurderingslovens §§ 38 og 40.

Det foreslås i

§ 87 b, stk. 3, 1. pkt.,

at der uanset stk. 2 foretages vurdering

af ejendomme som nævnt i stk. 1, som pr. 1. januar 2024 eller pr. 1. januar

2025 opfylder betingelserne for omvurdering efter § 6, stk. 1. Det foreslås

desuden med

2. pkt.,

at vurderinger pr. 1. januar 2024 efter 1. pkt. betragtes

som en almindelig vurdering, jf. § 5, stk. 1. Med

3. pkt.

foreslås det, at vur-

deringerne efter 1. pkt. foretages efter prisforholdene pr. 1. januar 2022 og

reguleres efter stk. 4 og 5, jf. nedenfor.

De ejendomme, der opstår eller ændres i perioden fra og med den 2. januar

2023 til den 1. januar 2024, vil ikke have en retvisende 2022-vurdering, der

kan indekseres. Det vil derfor være nødvendigt at foretage en vurdering af

UDKAST

de ejendomme, der pr. 1. januar 2024 opfylder betingelserne for en omvur-

dering efter ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1. Vurderingen foretages

efter ejendomsvurderingslovens almindelige regler, men for at sikre et ens-

artet beskatningsniveau vil det være nødvendigt at foretage denne vurdering

i 2022-prisniveau. Vurderingen pr. 1. januar 2024 anses som en almindelig

vurdering.

Tilsvarende vil de ejendomme, der pr. 1. januar 2025 opfylder betingelserne

for en omvurdering, heller ikke have en retvisende 2022-vurdering, der kan

indekseres. Der vil derfor som normalt skulle foretages en omvurdering ef-

ter ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1. Omvurderingen foretages efter

ejendomsvurderingslovens almindelige regler. Denne omvurdering vil efter

§ 8 skulle foretages i samme niveau som den almindelige vurdering. Det

betyder i forhold til den foreslåede bestemmelse, at omvurderingen vil

skulle foretages i 2022-prisniveau. fordi den senest foretagne reelle vurde-

ring i aktuelt prisniveau principielt var 2023-vurderingen.

Med de foreslåede stk. 2 og 3 vil nye, ændrede og uændrede ejendomme få

en vurdering i 2022-prisniveau. Denne vurdering i 2022-prisniveau foreslås

reguleret til 2024-prisniveau. Reguleringen foreslås som anført nedenfor fo-

retaget efter et prisindeks, der udarbejdes og, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, of-

fentliggøres til formålet.

Det foreslås som

§ 87 b, stk. 4, 1. pkt.,

at ejendomsværdien i ejendomsvur-

deringen pr. 1. januar 2024 og pr. 1. januar 2025 ansættes til ejendomsvær-

dien i den almindelige vurdering pr. 1. januar 2022 reguleret fra 1. januar

2022 til 1. januar 2024 efter de indeks, der fastsættes efter 2. pkt. Med

pkt.,

foreslås det, at reguleringen af vurderinger efter 1. pkt. foretages efter

prisindeks for ejendomssalg, der udarbejdes efter reglerne i § 44, stk. 1, 2.

pkt., og stk. 2, og §§ 45-48.

Indekseringen fra 1. januar 2022 til 1. januar 2024 vil skulle ske på baggrund

af et prisindeks, der fastsættes efter ejendomsvurderingslovens § 44, stk. 1,

2. pkt., og stk. 2, og §§ 45-48.

Det prisindeks, der anvendes til reguleringen, udarbejdes af Danmarks Sta-

tistik på baggrund af salgspriserne ud fra ejendommens type, jf. ejendoms-

vurderingslovens § 45, og på kommuneplan, hvis det er muligt, jf. §§ 46 og

47.

UDKAST

Ejendomsprisindeksene afspejler prisudviklingen fra 1. januar 2022 til 1.

januar 2024. Anvendelsen af disse indeks indebærer derfor, at 2024-vurde-

ringen i videst muligt omfang svarer til den vurdering, der ville være frem-

kommet, hvis vurderingen havde været gennemført efter sædvanlige meto-

der. Således ventes indekseringsmetoden at resultere i, at ejendommene får

samme gennemsnitlige ejendomsværdi, som hvis vurderingen havde været

gennemført i 2024-prisniveau. Dermed vil indekseringsmetoden også med-

føre, at de samlede ejendomsskatter ikke påvirkes af metodeskiftet.

For enkelte boligejere kan metodeskiftet dog være af betydning. Således in-

debærer anvendelsen af indeks på kommuneniveau, at ejendomsværdien for

alle ejendomme i samme kommune fremskrives med samme værdi.

Hvis den faktiske prisudvikling i en del af kommunen adskiller sig fra pris-

udviklingen i den øvrige del af kommunen, kan indeksmetoden medføre en

anden vurdering end den, som var fremkommet med anvendelse af sædvan-

lige metoder.

Det vurderes dog, at det vil være i meget få tilfælde, og at dette ikke vil få

andet end marginal betydning.

Hertil kommer, at betydningen vil være midlertidig for ejendomsejerne og

alene vedrøre de år, hvor 2024- eller 2025-vurderingen udgør beskatnings-

grundlaget.

Det foreslås med

§ 87 b, stk. 5,

at grundværdien i ejendomsvurderingen pr.

1. januar 2024 og pr. 1. januar 2025 ansættes til grundværdien i vurderingen

pr. 1. januar 2022 reguleret efter de indeks, som er nævnt i stk. 4, 2. pkt.,

tillagt 0,8 pct.

Det indebærer, at grundværdierne som udgangspunkt fremskrives med pris-

indekset for ejendomsprisudviklingen på kommuneniveau tillagt 0,8 pct.

Tillægget skyldes, at grundpriser og ejendomspriser ikke følger samme pro-

centvise prisudvikling. På langt sigt skønnes grundpriserne at vokse med ca.

0,4 pct. mere pr. år end ejendomspriserne. Med lovforslaget foreslås, at in-

dekseringen for ejerboliger skal afspejle prisudviklingen i den 2-årige peri-

ode fra den 1. januar 2022 til den 1. januar 2024. I denne 2-årige periode

skønnes grundpriserne derfor under ét at vokse med ejendomspriserne tillagt

0,4 pct. pr. år, dvs. tillagt i alt 0,8 pct.

UDKAST

Har en klagemyndighed ændret en vurdering, anvendes denne ændrede an-

sættelse ved de to efterfølgende almindelige vurderinger af den pågældende

ejendom. Den ændrede vurdering indekseres efter §§ 44-47, jf. § 21 a.

Indekseringen i de foreslåede stk. 4 og 5 vil have forrang i forhold til den

indeksering, der ellers skulle have været foretaget efter § 21 a.

Ændrer klagemyndigheden eksempelvis en 2020-vurdering, vil den efter de

nuværende regler skulle indekseres efter § 21 a ved 2022- og 2024-vuderin-

gerne. De foreslåede bestemmelser vil føre til, at ved 2022-vurderingen in-

dekseres den af klagemyndigheden ændrede 2020-vurdering efter § 21 a.

Ved 2024-vurderingen foretages indekseringen derimod efter de foreslåede

stk. 4 og 5.

Det foreslås i

§ 87 b, stk. 6, 1. pkt.,

at vurderinger efter stk. 2, der er regule-

reret efter stk. 4 og 5, foretages uden partshøring og ikke skal kunne påkla-

ges til anden administrativ myndighed.

Efter reglerne i skatteforvaltningslovens kapitel 7 a vil ejendomsejere gen-

nem den særlige deklarationsprocedure, blive inddraget i forbindelse med

ansættelsen af 2022-vurderingen, 2023-vurderingen eller den senere vurde-

ring, der anvendes til indekseringen. Det betyder, at der i forbindelse med

udsendelsen af disse vurderinger, vil være foretaget partshøring gennem de-

klarationsproceduren. Ved deklarationen vil Skatteforvaltningen således

have underrettet ejendomsejer om de faktiske oplysninger om den pågæl-

dendes ejendom og andre faste ejendomme, der forventes tillagt væsentlig

betydning for vurderingen af den pågældendes ejendom.

Med de foreslåede § 87 b, stk. 2, 4 og 5, om at foretage vurderingen ved at

indeksere en for ejendomsejer allerede kendt ejendomsvurdering med en

værdi fra et indeks udarbejdet af Danmarks Statistik anvendes allerede

kendte faktiske oplysninger, som vurderingen, der indekseres, er foretaget

på grundlag af.

Indeksering af en kendt vurdering beror således ikke på nye, væsentlige fak-

tiske oplysninger. Ejendomsejer vil være blevet gjort bekendt med, hvilke

oplysninger, der danner grundlag for indekseringen, fordi vurderingen, der

indekseres, allerede vil have fulgt den særlige deklarationsprocedure. Det er

således vurderingen, at det ikke vil være forbundet med betænkeligheder at

undlade at partshøre (igen) over den vurdering, der indekseres. Det vil des-

uden ikke give mening at høre over de statistiske oplysninger, der anvendes

UDKAST

i indekset, da den enkelte ejendomsejer ikke vil kunne bidrage med nye fak-

tiske oplysninger i forbindelse med tilbageregningen og det heller ikke i øv-

rigt som følge af sagens karakter må anses for påkrævet at gennemføre en

partshøring. Det foreslås derfor, at vurderinger efter den foreslåede bestem-

melse i § 87 b, stk. 2, der er reguleret efter det foreslåede stk. 4 og 5 foretages

uden partshøring og dermed også uden brug af den særlige deklarationspro-

cedure. Regler om den særlige deklarationsprocedure er nærmere omtalt i

pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvortil der henvises.

Med forslaget vil det derudover ikke være muligt at påklage den regulerede

vurdering efter den foreslåede bestemmelser i ejendomsvurderingslovens §

87 b, stk. 2.

Forslaget om at afskære klageadgangen vil være i tråd med, hvad der gælder

for tilbageregning efter ejendomsvurderingsloven, idet der i dag ikke kan

klages over tilbageregninger, jf. ejendomsvurderingsloven § 48. Beregnin-

ger af indeks efter ejendomsvurderingslovens §§ 44-47 og fremskrivninger

på grundlag heraf kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf.

§ 48, stk. 2. Det fremgår af bemærkningerne til § 48, jf. Folketingstidende

2016-17, A, L 211 som fremsat, side 121f:

”Hvis

Danmarks Statistik kon-

staterer, at prisniveauet for en bestemt type af ejendomme beliggende i et

bestemt område er steget eller faldet med X pct., vil dette blive anset for et

objektivt faktum, som vil blive lagt til grund for beregningerne. Borgeren

kan ikke klage over, at en bestemt prisudvikling har fundet sted. Resultatet

af en sådan beregning vil efter lovforslaget derfor ikke kunne påklages til

anden administrativ myndighed.”

Forslaget om at afskære klageadgangen vil således være i tråd med, hvad

der i øvrigt gælder for tilbageregning efter ejendomsvurderingsloven. Som

nævnt ovenfor vil det fortsat være muligt at påklage de vurderinger og om-

vurderinger, der er nævnt i den foreslåede bestemmelse i ejendomsvurde-

ringslovens § 87 b, stk. 2, nr. 1 og 2 (dvs. almindelige vurderinger pr. 1.

januar 2022 og omvurderinger pr. 1. januar 2023) Disse vurderinger vil så-

ledes fortsat kunne genoptages og påklages efter reglerne i skatteforvalt-

ningslovens §§ 33 og 35 a. Der henvises til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almin-

delige bemærkninger. Forslaget vil således alene indebære, at klageadgan-

gen afskæres for de regulerede vurderinger efter de foreslåede bestemmelser

i ejendomsvurderingslovens § 87 b, stk. 2, dvs. den indekserede almindelige

vurdering pr. 1. januar 2024.

UDKAST

Forslaget ændrer desuden ikke på, hvorvidt det er muligt at påklage selve

skatteansættelsen. Der vil således være mulighed for dette i samme omfang

som efter gældende regler i skatteforvaltningsloven. Det vil dog ikke i for-

bindelse med klage over skatteansættelsen være muligt at anfægte tilbage-

regningen, hvis en sådan er foretaget i det enkelte tilfælde. Klage vedrørende

de faktiske omstændigheder vedrørende ejendommen skal desuden ske i for-

bindelse med klage over vurderingen, der indekseres, og ikke når ejerne

modtager skatteansættelsen og opkrævningen.

Forslaget medfører ikke, at adgangen til at genoptage for eksempel 2022-

vurderingen forlænges, fordi vurderingen anvendes som grundlag for den

indekserede 2024-vurdering. Hvis 2022-vurderingen skal genoptages, skal

dette gøres inden for de almindelige frister for, hvornår 2022-vurderingen

skal genoptages.

Fristen for, hvornår der kan ske ordinær genoptagelse af en vurdering, reg-

nes fra udløbet af det kalenderår, hvor den fejlagtige vurdering første gang

er foretaget, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt. Dertil kommer,

at den ordinære frist for genoptagelse af 2022-vurderingen først udløber den

1. maj 2026.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås desuden med

2. pkt.,

at afslag på vurdering efter stk. 3 pr. 1.

januar 2024 kan påklages.

Det indebærer således, at der i overensstemmelse med gældende ret kan kla-

ges over den almindelige 2024-vurdering, hvis den foretages efter det fore-

slåede § 87 b, stk. 3, fordi ejendommen opfylder betingelserne for omvur-

dering, jf. § 6, pr. 1. januar 2024 eller pr. 1. januar 2025.

Det fremgår af pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger i Folke-

tingstidende 2016-17, A, L 211 som fremsat, side 19, at en beslutning om,

at omvurdering ikke skal foretages, først vil kunne bestrides, når der mod-

tages en vurdering af ejendommen. Det betyder, at en påstand om, at en

ejendom burde være omfattet af § 6, stk. 1, skal fremsættes i forbindelse

med den næste almindelige vurdering.

I denne situation vil der kunne gå to år inden næste almindelig vurdering og

det foreslåede har derfor til formål at sikre, at Skatteforvaltningen afslag på

at foretage vurdering en almindelig vurdering pr. 1. januar 2024 efter det

UDKAST

foreslåede stk. 3 er en afgørelse, som påklages uden at skulle vente til næste

almindelige vurdering.

Til nr. 6

Efter ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., og § 15, stk. 1, 1. pkt.,

foretages der almindelig vurdering af kontantværdien i fri handel for en

ejendom af den pågældende kategori under hensyn til alder, størrelse, belig-

genhed og øvrige karakteristika hvert andet år. Vurderingen kan afvige fra

en faktisk konstateret handelspris for den pågældende ejendom, jf. ejen-

domsvurderingslovens § 15, stk. 1, 2. pkt. Efter § 5, stk. 2, vurderes ejerbo-

liger som udgangspunkt i lige år og andre ejendomme i ulige år.

For ejendomme, der opstår eller ændres i perioden mellem to vurderingster-

miner, foretages der omvurdering efter ejendomsvurderingslovens § 6 i det

efterfølgende ulige år.

Det foreslås med

§ 88 a, stk. 1,

at vurderinger af ejendomme, der pr. 1. ja-

nuar 2025 vurderes i ulige år som andre ejendomme efter § 5, stk. 2, i 2025

og 2026 skal foretages efter de foreslåede regler i stk. 2-6.

Det indebærer, at 2025-vurderingen metodisk forsimples, således vurderin-

gen af ejendomsværdien i fri handel som udgangspunkt vil være en indek-

sering af for eksempel 2023-vurderingen af andre ejendomme, i stedet for

et værdiskøn af den konkrete ejendom. Indekseringen fra den 1. januar 2023

til den 1. januar 2025 vil skulle ske på baggrund af et prisindeks, der fast-

sættes efter ejendomsvurderingslovens § 44, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, og §§

45-48.

Det foreslås som

§ 88 a, stk. 2, 1. pkt.,

at der skal foretages almindelig vur-

dering, pr. 1. januar 2025 af ejendomme omfattet af stk. 1. Det foreslås des-

uden som

2. pkt.,

at vurderinger efter 1. pkt. skal ske ved at videreføre den

seneste af følgende vurderinger, jf. dog stk. 3, og regulere efter stk. 4 og 5:

1) Den almindelige vurdering pr. 1. januar 2023, jf. § 5, stk. 2.

2) Omvurdering pr. 1. januar 2024, jf. § 6, stk. 1.

3) Vurdering som følge af genoptagelse, revision eller anden ændring

af vurderinger som nævnt i nr. 1 og 2 foretaget af Skatteforvaltnin-

gen, Skatteankeforvaltningen, et vurderingsankenævn, Landsskat-

teretten eller domstolene.

UDKAST

Efter det foreslåede

nr. 1,

anvendes den almindelige vurdering pr. 1. januar

2023 for ejendomme, der ikke er opstået eller ændret fra og med den 2. ja-

nuar 2023.

For at sikre en ensartet beskatning vil det være nødvendigt at tage højde for

ejendomme, der opstår eller ændres i perioden fra og med den 2. januar 2023

til og med den 1. januar 2026. Disse ejendomme vil som følge af de efter-

følgende ændringer ikke have en retvisende 2023-vurdering, der kan indek-

seres.

Det er derfor foreslået i

nr. 2,

at 2024-omvurderingen kan anvendes i de

situationer, hvor ejendommen er omvurderet i 2024.

Skulle en efterfølgende klagesag, genoptagelsessag, eller anden ændring

føre til, at 2023-vurderingen eller 2024-omvurderingen ændres, vil det

ifølge det foreslåede

nr. 3

føre til en efterregulering af ejendomsskatten. Det

foreslåede nr. 3 omfatter også ændringer foretaget under henvisning til ejen-

domsvurderingslovens § 21 a. Det vil sige, at i tilfælde hvor for eksempel

grundværdiansættelsen pr. 1. januar 2023 ændres, jf. for eksempel skatte-

forvaltningslovens § 33, med henvisning til § 21 a som følge af, at 2021-

grundværdiansættelsen er ændret af en klagemyndighed, og 2023-grund-

værdiansættelsen i det konkrete tilfælde derfor skulle være foretaget, jf. §

21 a, ved en indeksering af 2021-grundværdiansættelsen, skal grundværdi-

ansættelsen i 2025 foretages i form af en indeksering, jf. den foreslåede be-

stemmelse i ejendomsvurderingslovens § 88 a. Uden forslaget ville grund-

værdiansættelsen også have været foretaget ved indeksering, blot efter § 21

a, under betingelse af at forholdet, der havde begrundet ændringen af 2021-

vurderingen på det tidspunkt fortsat havde gjort sig gældende. Efter forsla-

get erstattes denne indeksering af indekseringen efter § 87 b med de ændrin-

ger, der følger heraf. Hvis omvurderingsbetingelserne i dette tilfælde imid-

lertid er opfyldt pr. 1. januar 2025, skal der i stedet foretages en vurdering

efter de almindelige regler, jf. forslagets § 87 b, stk. 3. Tilsvarende gør sig

gældende i de øvrige år, hvor samspillet mellem § 21 a og § 88 a gør sig

gældende.

Fristen for, hvornår der kan ske ordinær genoptagelse, regnes fra udløbet af

det kalenderår, hvor den fejlagtige vurdering første gang er foretaget, jf.

skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt. Det får i forhold til den foreslå-

ede bestemmelse den konsekvens, at fristen for genoptagelse af den bagved-

liggende 2023-vurdering ikke bliver forlænget med yderligere to år som

følge af at 2023-vurderingen anvendes som grundlag for 2025-vurderingen.

UDKAST

Alle forhold, som kunne begrunde en genoptagelse af vurderingen vil derfor

skulle behandles som en selvstændig genoptagelse af 2023-vurderingen. Det

forhold, at 2023-vurderingen anvendes som grundlag for 2025-vurderingen,

ændrer ikke på dette. Dertil kommer, at den ordinære frist for genoptagelse

af 2023-vurderingen først udløber den 1. maj 2027.

Den foreslåede bestemmelse omfatter ikke kun ejendomsværdien og grund-

værdien, men også foretagelse af fordelinger af ejendomsværdien og grund-

værdien, hel og delvis fritagelse for vurdering og fradrag for forbedringer

m.v. efter ejendomsvurderingsloven og lov om kommunal ejendomsskats

regler i øvrigt. Tilsvarende skal der fortsat foretages tilbageregning eller re-

gulering af vurderinger efter ejendomsvurderingslovens §§ 38 og 40.

Det foreslås i

§ 88 a, stk. 3, 1. pkt.,

at der skal foretages vurdering af ejen-

domme som nævnt i stk. 1, som pr. 1. januar 2025 eller pr. 1. januar 2026

opfylder betingelserne for omvurdering efter § 6, stk. 1. Det foreslås desu-

den med

2. pkt.,

at vurderinger pr. 1. januar 2025 efter 1. pkt. skal betragtes

som en almindelig vurdering, jf. § 5, stk. 1. Med

3. pkt.

foreslås det, at vur-

deringerne efter 1. pkt. skal foretages efter prisforholdene pr. 1. januar 2023

og reguleres efter stk. 4 og 5.

Baggrunden for det foreslåede § 88 a, stk. 3, er, at de ejendomme, der opstår

eller ændres i perioden fra og med den 2. januar 2024 til og med den 1.

januar 2025, ikke vil have en retvisende 2023-vurdering, der kan indekseres.

Det vil derfor være nødvendigt at foretage en vurdering af de ejendomme,

der pr. 1. januar 2025 opfylder betingelserne for en omvurdering efter ejen-

domsvurderingslovens § 6, stk. 1. Vurderingen foretages efter de alminde-

lige regler i ejendomsvurderingsloven, men for at sikre et ensartet beskat-

ningsniveau vil det være nødvendigt at foretage denne vurdering i 2023-

prisniveau. Vurderingen pr. 1. januar 2025 anses som en almindelig vurde-

ring.

Tilsvarende vil de ejendomme, der pr. 1. januar 2026 opfylder betingelserne

for en omvurdering, heller ikke have en retvisende 2023-vurdering, der kan

indekseres. Der vil derfor som normalt skulle foretages en omvurdering ef-

ter ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1. Omvurderingen foretages efter de

almindelige regler i ejendomsvurderingsloven. Denne omvurdering vil efter

§ 8 skulle foretages i samme prisniveau som den almindelige vurdering. I

forhold til den foreslåede bestemmelse betyder det, at omvurderingen vil

skulle foretages i 2023-prisniveau, fordi den senest foretagne reelle vurde-

ring i aktuelt prisniveau principielt var 2023-vurderingen.

UDKAST

Med de foreslåede stk. 2 og 3 vil både nye, ændrede og uændrede ejen-

domme få en vurdering i 2023-prisniveau. Denne vurdering i 2023-prisni-

veau foreslås reguleret til 2025-prisniveau. Reguleringen foretages efter et

prisindeks, der udarbejdes og efter lovforslagets § 1, nr. 4, offentliggøres til

formålet.

Det foreslås som

§ 88 a, stk. 4,

at ejendomsværdien i ejendomsvurderingen

pr. 1. januar 2025 og pr. 1. januar 2026 ansættes til ejendomsværdien i den

almindelige vurdering pr. 1. januar 2023 reguleret fra 1. januar 2023 til 1.

januar 2025 efter de indeks, der fastsættes efter 2. pkt. Reguleringen af vur-

deringer efter 1. pkt. foretages efter prisindeks for ejendomssalg, der udar-

bejdes efter reglerne i § 44, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, og §§ 45-48.

Ejendomsprisindeksene afspejler prisudviklingen fra 1. januar 2023 til 1.

januar 2025. Anvendelsen af disse indeks indebærer derfor, at 2025-vurde-

ringen i videst muligt omfang svarer til den vurdering, der ville være frem-

kommet, hvis vurderingen havde været gennemført efter sædvanlige meto-

der.

De prisindeks, der anvendes til reguleringen, udarbejdes af Danmarks Stati-

stik på baggrund af salgspriserne ud fra ejendommens type, jf. ejendoms-

vurderingslovens § 45, og på kommuneplan, hvis det er muligt, jf. §§ 46 og

47.

Det foreslås i

§ 88 a, stk. 5, 1. pkt.,

at grundværdien i ejendomsvurderingen

pr. 1. januar 2025 og pr. 1. januar 2026 skal ansættes til grundværdien i

vurderingen pr. 1. januar 2023 reguleret efter de indeks, som er nævnt i stk.

4, 2. pkt., tillagt 0,8 pct.