Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del Bilag 292
Offentligt
2620667_0001.png
9. september 2022
J.nr. 2022 - 7361
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402
København K
Telefon +45 33 92 33 92
Mail [email protected]
www.skm.dk
Til Folketingets Skatteudvalg
Sidste år påbegyndte Vurderingsstyrelsen udsendelsen af de første nye ejendomsvurderin-
ger i 10 år. Som det første modtager borgerne en deklarationsmeddelelse, hvor der kan
gøres indsigelse over det datagrundlag, der ligger til grund for vurderingen. Der er en ind-
sigelsesfrist på fire uger. Herefter sender Vurderingsstyrelsen den endelige vurderings-
meddelelse til borgeren.
DR bragte onsdag den 7. september 2022 en nyhed om en borger, der ikke har kunnet
åbne linket til sin deklarationsmeddelelse i sin e-boks. Af den årsag fik borgeren ikke gjort
indsigelser inden for fristen på fire uger, men opdagede først fejlen ved den endelige vur-
dering, hvor indsigelsesfristen var udløbet.
Det er rigtig ærgerligt, at nogle borgere har fået en meddelelse med et dødt link, som har
ført til, at de pågældende borgere ikke har fået adgang til deres deklarationsmeddelelse,
hvor det fremgik, at der var en fire ugers frist for indsigelser.
Det er der rettet op på med fremadrettet virkning. Vurderingsstyrelsen har justeret, så alle
borgere i fremtiden får tydelig besked i deres e-boks-notifikation om, at de kan komme
med indsigelser inden for fire uger, og at de kan få adgang til deres data, deklaration og
vejledning i øvrigt på Vurderingsportalen.dk. Desuden er visse tekniske fejl i det bagved-
liggende it-system rettet, så risikoen for døde links mindskes.
Jeg vil gerne undersøge mulighederne for at hjælpe de borgere, der er kommet i klemme i
deklarationsprocessen i forbindelse med udsendelse af de første nye ejendomsvurderin-
ger. Det er Vurderingsstyrelsens opfattelse, at der er tale om et mindre antal sager.
Når man starter et stort nyt system, vil man uundgåeligt støde på ting undervejs, der skal
justeres. Dette var da også en af årsagerne til, at vi valgte at starte gradvist op med udsen-
delserne.
Med venlig hilsen
Jeppe Bruus