Notat
1. november 2021
J.nr. 2020 - 9074
Kontor:
Person og pension [PEP]
Initialer:
Europa-Kommissionens godkendelse af en viderefø-
relse af sømandsfradragsordningen
I det følgende orienteres om Europa-Kommissionens afgørelse C (2021) 7557 af 25. ok-
tober 2021 om en videreførelse af sømandsfradragsordningen i sag SA.62065 (2021/N).
Afgørelsen indebærer, at ordningen på ny er blevet godkendt som statsstøtte, der er for-
enelig med det indre marked, i en 10-årig periode fra og med 1. januar 2022 til og med 31.
december 2031.
Godkendelsen er betinget af, at der gennemføres visse ændringer af den eksisterende
sømandsfradragsordning med virkning fra og med 1. januar 2022. Disse ændringer vil
fremgå af et lovforslag, der forventes fremsat for Folketinget i november 2021.
Forløbet forud for afgørelsen
Den nuværende sømandsfradragsordning er indført ved lov nr. 386 af 27. maj 2005. Ord-
ningen har karakter af statsstøtte i henhold til Traktaten om den Europæiske Unions
Funktionsmåde (TEUF) og kan kun opretholdes, i det omfang den er godkendt af Kom-
missionen.
Ordningen er senest godkendt af Kommissionen ved afgørelse C (2018) 3164 af 17. maj
2018 i sag SA.46852 (2016/N). Endvidere er en udvidelse af ordningen til søfolk på
forsknings- og havundersøgelsesskibe godkendt af Kommissionen ved afgørelse C (2020)
4791 af 9. juli 2020 i sag SA.55760 (2020/N).
Begge godkendelser er gældende til og med 31. januar 2021.
Den samlede ordning er blevet genanmeldt til Kommissionen med henblik på viderefø-
relse. Under genanmeldelsesprocessen har der løbende været drøftelser af ordningen mel-
lem Kommissionen og Skatteministeriet, hvorved det er blevet klart, at det er nødvendigt
at foretage mindre ændringer af ordningen, såfremt den skal kunne godkendes på ny.
Afgørelsens nærmere indhold
Kommissionen har ved afgørelse C (2021) 7557 af 25. oktober 2021 i sag SA.62065
(2021/N) godkendt en videreførelse af sømandsfradragsordningen.
TKM