Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del Bilag 285
Offentligt
2616544_0001.png
Juni 2022
App gør det lettere at benytte
gulpladebiler privat
I 2021 købte borgere og virksomheder ca. 21 pct.
flere dagsbeviser af Motorstyrelsen end året før.
Samtidig bliver en større andel af dagsbeviser købt
via en app fra Motorstyrelsen.
En bil på gule plader må normalt ikke bruges til privat kørsel. Men med et dags-
bevis er det lovligt at køre privat i en gulpladebil til fx en tur på genbrugspladsen
eller på ferie. Det er dog maksimalt tilladt at købe 20 dagsbeviser til samme bil i
et kalenderår.
Motorstyrelsen arbejder løbende på at gøre det lettere for borgere og virksomhe-
der at følge reglerne på motorområdet. Muligheden for at købe et dagsbevis via
en app er et eksempel på en service, der gør det nemmere og mere fleksibelt at
overholde reglerne for privat brug af gulpladebiler.
Fra 2020 til 2021 er antallet af dage, hvortil borgere og virksomheder har købt
dagsbeviser, steget fra ca. 97.000 i 2020 til ca. 117.000 i 2021,
jf. figur 1.
Det
svarer til en stigning på ca. 21 pct.
Figur 1. Antal dage der er købt dagsbeviser i perioden 2015 til 2021
140.000
120.000
100.000
80.000
60.000
40.000
20.000
0
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
55.000
46.000
76.000
66.000
97.000
89.000
117.000
21 %
Flere dagsbeviser købt i 2021
I 2021 købte borgere og virksom-
heder 21 pct. flere dagsbeviser til at
køre privat i gulpladebiler sammenlig-
net med året før.
Kilde: Motorstyrelsen.
SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 285: Publikation fra Motorstyrelsen: Dagsbevis til gulpladebiler
2616544_0002.png
Side 2
Dagsbeviser købes især via app
Motorstyrelsen vejleder løbende om, at borgere og virksomheder både kan købe
dagsbeviser via skat.dk og appen Dagsbevis, som Motorstyrelsen introducerede
for første gang i 2019.
Appen har været flittigt brugt, siden den blev lanceret. Derfor har Motorstyrelsen i
2021 introduceret en ny og forbedret version af appen, der skal gøre det endnu
nemmere for borgere og virksomheder at benytte guldpladebiler privat.
I 2021 blev 71 pct. af dagsbeviserne købt via appen. Det svarer til, at næsten tre
ud af fire har købt dagsbeviser via appen fremfor via skat.dk,
jf. figur 2.
Figur 2. Andel af dagsbeviser, som er købt via app årligt i perioden 2015 til 2021
80%
71%
70%
60%
50%
42%
40%
30%
20%
10%
0%
2016
2017
2018
2019
2020
2021
19%
29%
46%
59%
Kilde: Motorstyrelsen.
Køb af dagsbeviser
Dagsbeviser kan købes til køretøjer under 4 ton. Vejer køretøjet op til 3 ton er prisen
225 kr. pr. døgn, hvis ejeren af køretøjet har trukket hele momsbeløbet fra ved køb
eller leje. Prisen for køretøjer mellem 3 og 4 ton er 185 kr. pr. døgn.
Appen Dagsbevis kan hentes App Store eller i Google Play.
www.motorst.dk
Motorstyrelsen er en
del af Skatteforvaltningen