SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 272: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og ligningsloven (Nedsættelse af den almindelige elafgift i fjerde kvartal 2022 og i 2023 og forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag i indkomstårene 2022 og 2023)

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del Bilag 272
Offentligt

UDKAST

Skatteudvalget 2021-22

SAU Alm.del - Bilag 272

Offentligt

Skatteministeriet

J.nr. 2022-5241

Udkast

Forslag

til

Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og ligningsloven

(Nedsættelse af den almindelige elafgift i fjerde kvartal 2022 og i 2023 og

forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag for indkomstårene 2022

og 2023)

§1

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1321 af 26. august

2020, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 2225 af 29. december 2020 og senest

ved § 1 i lov nr. 906 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:

§ 6, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »72,6 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med

den 1. juli 2022 til og med den 31. december 2022, 69,6 øre pr. kWh (2015-

niveau) fra og med den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2023,«

til: »68,8 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. oktober 2022 til og

med den 31. december 2022, 65,5 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med

den 1. januar 2023 til og med 31. december 2023,«.

§2

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1735 af 17. august 2021, som æn-

dret senest ved § 3 i lov nr. 906 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:

§ 9 J, stk. 2, 1.

2. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

»For

indkomståret 2022 udgør procenten 10,65, og grundbeløbet 36.700 kr.

(2010-niveau). For indkomståret 2023 udgør procenten 10,65, og grundbe-

løbet 37.400 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2024 udgør procenten

10,65, og grundbeløbet 35.700 kr. (2010-niveau).«

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 272: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og ligningsloven (Nedsættelse af den almindelige elafgift i fjerde kvartal 2022 og i 2023 og forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag i indkomstårene 2022 og 2023)

UDKAST

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. oktober 2022.

Stk. 2.

Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for ind-

komstårene 2022 og 2023 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat kor-

rigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i

udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2022 og 2023,

der følger af denne lovs § 2.

Stk. 3.

Den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat

efter stk. 2 fastsættes af indenrigs- og boligministeren på grundlag af de op-

lysninger vedrørende indkomståret 2022, der foreligger pr. 1. maj 2024, og

de oplysninger vedrørende indkomståret 2023, der foreligger pr. 1. maj

2025.

Stk. 4.

For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes

inden lovens ikrafttrædelsestidspunkt og afsluttes efter dette tidspunkt, be-

regnes den lavere afgift, jf. § 1, af så stor en del af leverancen, som tidsrum-

met fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt til afregningsperiodens afslutning

udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.

Stk. 5.

Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse for den efterfølgende afgiftsned-

sættelse i perioden fra og med den 1. januar 2023 til og med den 31. decem-

ber 2023.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2. Forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4.1. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4.1.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift

4.1.2. Forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

6.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift

6.2. Forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag

7. Klimamæssige konsekvenser

UDKAST

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale

Venstre, Enhedslisten og Det konservative Folkeparti er med Aftale om

kompensation af borgere for stigende energipriser af 24. juni 2022 enige om

en kompensationspakke på 3,1 mia. kr.

Ruslands invasion af Ukraine har betydning for dansk økonomi. Danskerne

mærker det bl.a., når varmeregningen skal betales, når der skal tankes ben-

zin, og når dagligvarerne skal indkøbes. Udviklingen i priserne er kommet

pludseligt, og danskerne har ikke haft mulighed for at tilpasse sig. Der er

hertil behov for at hjælpe dem, som har mindst, og som derfor er hårdest

ramt af situationen. Samtidig er det vigtigt, at der ikke presses yderligere på

priserne i den nuværende situation. Tilgangen skal være ansvarlig, balance-

ret og målrettet.

Aftalepartierne er med aftalen bl.a. enige om at lempe den almindelige elaf-

gift midlertidigt i fjerde kvartal i 2022 og i 2023 og forhøje det maksimale

beskæftigelsesfradrag for indkomstårene 2022 og 2023.

Aftalen indeholder således en lempelse af den almindelige elafgift. Det fo-

reslås fra den 1.oktober 2022 at lempe den almindelige elafgift med 4 øre

pr. kWh stigende til 4,3 øre pr. kWh i 2023 (2022-priser). Lempelsen af

elafgiften kommer oveni den lempelse, der er aftalt i Energiaftale af 29. juni

2018 og Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi af 21. januar 2022.

Med aftalen skal det maksimale beskæftigelsesfradrag i 2022 forhøjes med

1.900 kr. fra 41.600 kr. til 43.500 kr. (2022-niveau). I 2023 skal det maksi-

male beskæftigelsesfradrag forhøjes med 2.000 kr. fra 42.300 kr. til 44.300

kr. (2022-niveau). Forhøjelsen af det maksimale beskæftigelsesfradrag

kommer oveni den forhøjelse, der er aftalt i Aftale om en ny reformpakke

for dansk økonomi af 21. januar 2022.

2. Lovforslagets baggrund

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale

Venstre, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti indgik den 24. juni

2022 Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser.

Aftalepartierne er enige om at lempe den almindelige elafgift midlertidigt i

fjerde kvartal i 2022 med 4 øre/kWh og i 2023 med 4,3 øre/kWh. Med afta-

len skal den almindelige elafgift reduceres fra 76,3 øre/kWh til 72,3

UDKAST

øre/kWh i 4. kvartal 2022 og fra 73,1 øre/kWh til 68,8 øre/kWh i 2023

(2022-priser).

Aftalepartierne er dermed enige om en yderligere lempelse af den alminde-

lige elafgift, end hvad der blev aftalt med Energiaftale 2018 og Aftale om

en ny reformpakke for dansk økonomi. Energiaftale 2018 blev indgået af

den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative

Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternati-

vet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti den 29. juni 2018. Med

Energiaftale 2018 blev det aftalt at lempe den almindelige elafgift med hen-

blik på at fremme anvendelsen af elektricitet i samfundet frem for fossile

brændsler og sikre en bedre udnyttelse af de stigende mængder vedvarende

energi. Lempelsen skete ved lov nr. 1724 af 27. december 2018.

Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi blev indgået af regeringen

(Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk

Folkeparti den 21. januar 2022. Det blev aftalt at lempe den almindelige

elafgift med 14 øre/kWh fra den 1. juli 2022, 16 øre/kWh i perioden 2024

til 2029 og 17 øre/kWh fra og med 2030 (2022-priser). Elafgiften udgør

dermed 76,3 øre/kWh fra den 1. juli 2022, 73,1 øre/kWh i 2023, 70,1

øre/kWh i 2024, 63,9 øre/kWh i 2025 til 2029 og 62,9 øre/kWh i 2030

(2022-priser). Lempelsen skete ved lov nr. 906 af 21. juni 2022.

Regeringen (S), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enheds-

listen og Det Konservative Folkeparti er med aftalen Kompensation af bor-

gere for stigende energipriser af 24. juni 2022 endvidere bl.a. enige om at

lempe det maksimale beskæftigelsesfradrag midlertidigt i 2022 og 2023.

Med aftalen skal det maksimale beskæftigelsesfradrag i 2022 forhøjes med

1.900 kr. fra 41.600 kr. til 43.500 kr. (2022-niveau). I 2023 skal det maksi-

male beskæftigelsesfradrag forhøjes med 2.000 kr. fra 42.300 kr. til 44.300

kr. (2022-niveau).

Lovforslaget udmønter den del af aftalen, der vedrører en lempelse af den

almindelige elafgift i fjerde kvartal i 2022 og i 2023 og forhøjelse af det

maksimale beskæftigelsesfradrag i 2022 og 2023.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift i fjerde kvartal 2022 og i

2023

3.1.1. Gældende ret

UDKAST

Den almindelige elafgift udgør 76,3 øre pr. kWh pr. 1. juli 2022 (2022-pri-

ser). Afgiftssatsen er baseret på et grundbeløb, der er fastsat i 2015-niveau.

Grundbeløbet fremgår af lov om afgift af elektricitet (herefter elafgiftslo-

ven). Grundbeløbet udgør 72,6 øre pr. kWh i 2015-niveau. Satsen

–

med

undtagelse af 4,6 øre pr. kWh

–

reguleres årligt efter udviklingen i nettopris-

indekset, jf. § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Af-

giftssatsen stiger dermed i takt med øvrige prisstigninger og derved undgås

det, at afgiften udhules over tid. Elafgiften udgør 76,3 øre/kWh pr. den 1.

juli 2022, 73,1 øre/kWh i 2023, 70,1 øre/kWh i 2024, 63,9 øre/kWh i 2025

til 2029 og 62,9 øre/kWh i 2030 (2022-priser).

3.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som led i Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, fo-

reslås det, at den almindelige elafgift nedsættes med 4 øre/kWh fra og med

den 1. oktober 2022 til og med den 31. december 2022 og 4,3 øre/kWh fra

og med den 1. januar til og med den 31. december 2023. Den almindelige

elafgift lempes dermed fra 76,3 øre/kWh til 72,3 øre/kWh i fjerde kvartal

2022 og fra 73,1 øre/kWh til 68,8 øre/kWh i 2023 (2022-priser).

Afgiftssatsen for den almindelige elafgift er baseret på et grundbeløb, der er

fastsat i 2015-niveau, og den del af satsen, der ligger ud over 4,6 øre pr.

kWh, reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. § 32 a i lov

om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. I forslaget foreslås grundbelø-

bet, der fastsættes i 2015-niveau, ændret. De foreslåede satser i den almin-

delige elafgift fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Foreslåede satser i den almindelige elafgift

Øre pr. kWh

Gældende 1. oktober 2022

Efter foreslåede ændringer:

1. oktober 2022 - 31. december 2022

1. januar 2023 - 31. december 2023

Grundbeløb

2015-niveau

72,6

68,8

65,5

2022-priser

76,3

72,3

68,8

Fra den 1. oktober 2022 foreslås grundbeløbet i 2015-niveau reduceret fra

72,6 øre/kWh til 68,8 øre/kWh, og fra den 1. januar 2023 foreslås grundbe-

løbet i 2015-niveau reduceret fra 69,6 øre/kWh til 65,5 øre/kWh.

3.2. Forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag

3.2.1. Gældende ret

UDKAST

Alle erhvervsaktive personer har adgang til et beskæftigelsesfradrag ved op-

gørelsen af den skattepligtige indkomst. Beskæftigelsesfradraget er et lig-

ningsmæssigt fradrag og beregnes med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbi-

dragsgrundlaget.

For løn- og honorarmodtagere opgøres den arbejdsmarkedsbidragspligtige

indkomst, der danner grundlag for beregning af beskæftigelsesfradraget,

som vederlag i penge m.v. for personligt arbejde i tjenesteforhold, og veder-

lag, som indgår i den personlige indkomst, i penge m.v. modtaget uden for

ansættelsesforhold, når der ikke er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed.

Vederlag, der ikke er arbejdsmarkedsbidragspligtige, herunder visse veder-

lag til søfolk, ydelser i henhold til lov om biblioteksafgift og visse øvrige

vederlag, indgår ikke ved opgørelsen af grundlaget for beskæftigelsesfra-

draget.

For selvstændigt erhvervsdrivende opgøres den arbejdsmarkedsbidragsplig-

tige indkomst, der danner grundlag for beregning af beskæftigelsesfradra-

get, som den del af overskuddet ved selvstændig erhvervsvirksomhed, der

er personlig indkomst, og summen af en række nærmere specificerede over-

førsler fra virksomheden til den selvstændigt erhvervsdrivende.

Grundlaget for beregning af beskæftigelsesfradraget er udvidet for både løn-

modtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende fra og med indkomståret

2018, således at indbetalinger til ratepension og ophørende livrente omfattet

af pensionsbeskatningslovens § 19 indgår med det beløb, for hvilket der er

bortseelsesret. Indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

indgår endvidere med de indbetalinger, som arbejdsgiverne indberetter til

Skatteforvaltningen. Indbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens

§ 19, stk. 2 og 4, f.eks. ATP-bidrag til dagpengemodtagere, indgår dog ikke

i grundlaget, da beskæftigelsesfradraget er målrettet erhvervsaktive perso-

ner.

Såfremt den indkomst, der skal danne grundlag for beregning af beskæfti-

gelsesfradraget, medfører, at fradraget bliver negativt, fastsættes beskæfti-

gelsesfradraget til 0 kr.

Da grundlaget for beregningen af beskæftigelsesfradraget tager udgangs-

punkt i beregningen af arbejdsmarkedsbidraget, vil en person, der både er

lønmodtager og selvstændigt erhvervsdrivende, få beregnet beskæftigelses-

fradrag af summen af bidragsgrundlaget for lønmodtagerbidraget og

UDKAST

bidragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende. Hvis der er et negativt

grundlag, f.eks. underskud i virksomhed, indgår det i sammentællingen med

0 kr.

For indkomståret 2022 udgør beskæftigelsesfradraget 10,65 pct. Det kan

dog maksimalt udgøre 41.600 kr. (2022-niveau). For indkomståret 2023 og

2024 udgør det maksimale beskæftigelsesfradrag 42.300 kr. (2022-niveau).

For indkomståret 2025 og efterfølgende indkomstår udgør det maksimale

beskæftigelsesfradrag 43.500 kr. (2022-niveau). Da fradraget gives som et

ligningsmæssigt fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, der

er beskatningsgrundlag for kommune- og kirkeskatten, har det i 2022 en

skatteværdi på ca. 25,0 pct. i en gennemsnitskommune.

Det maksimale beskæftigelsesfradrag i 2022 opnås ved en årlig arbejdsind-

komst på ca. 390.600 kr. (2022-niveau). Som led i Aftale om en ny reform-

pakke for dansk økonomi er det maksimale beskæftigelsesfradrag forhøjet

med 700 kr. (2022-niveau) fra 1. januar 2023 og yderligere 1.200 kr. fra 1.

januar 2025, jf. lov nr. 906 af 21. juni 2022. Samtidig reguleres beløbsgræn-

serne som følge af personskattelovens § 20.

3.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at forhøje det maksimale beskæftigelsesfradrag til 43.500 kr. i

2022 og til 44.300 kr. i 2023 (2022-niveau) i overensstemmelse med aftalen

Kompensation af borgere for stigende energipriser af 24. juni 2022. Beløbs-

grænsen for det maksimale beskæftigelsesfradrag på 44.300 kr. i 2023 i

2022-niveau svarer til en beløbsgrænse på 45.600 kr. i 2023-niveau, idet det

er lagt til grund, at reguleringen af beløbsgrænsen efter personskattelovens

§ 20 svarer til en regulering på ca. 3 pct fra 2022 til 2023.

Tabellen nedenfor giver en oversigt over de gældende og foreslåede satser.

Tabel 2. Beløbsgrænser for det maksimale beskæftigelsesfradrag

Kr.

Grundbeløb i 2010-niveau

Gældende regler

Lovforslag

2022-niveau

Gældende regler

Lovforslag

2022

35.100

36.700

41.600

43.500

2023

35.700

37.400

42.300

44.300

2024

35.700

42.300

2025

36.700

43.500

UDKAST

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4.1.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift

Den del af forslaget, der vedrører en nedsættelse af den almindelige elafgift,

reducerer den almindelige elafgift med 4 øre/kWh fra og med den 1. oktober

2022 til og med 31.december 222023 og med 4,3 øre/kWh fra og med 1.

januar 2023 til og med 31. januar 2023 (2022-priser). Mindreprovenuet efter

tilbageløb og adfærd udgør ca. 100 mio. kr. i 2022 og ca. 375 mio. kr. i 2023

(2022-priser), jf. tabel 3.

Det er lagt til grund, at det almindelige elforbrug udvikler sig svarende til

BNP-væksten efter 2030. Der skønnes ikke at være et væsentligt varigt

mindreprovenu ved elafgiftslempelsen.

De lempede afgifter forventes at medføre et øget forbrug af el. Da afgiften

på almindelig el fortsat vil være forholdsvis høj selv efter nedsættelserne,

vil der komme et merprovenu fra det ekstra elforbrug. I 2022 skønnes min-

dreprovenuet efter tilbageløb og adfærd at udgøre ca. 375 mio. kr., hvilket

svarer til omtrent 3/4 af det umiddelbare mindreprovenu.

Det er primært husholdningerne, der vil få gavn af en lavere almindelig el-

afgift. De ikkemomsregistrerede erhverv m.v. er dog også omfattet af den

almindelige elafgift, ligesom virksomheder, der fremgår af elafgiftslovens

bilag 1, også er omfattet af den almindelige elafgift til og med den 31. de-

cember 2022. For en almindelig husholdning med et forbrug på ca. 4.000

kWh skønnes lempelsen at udgøre ca. 50 kr. (inkl. moms) årligt i 2022 (4.

kvartal) og 215 kr. (inkl. moms) i 2023. Lempelse af den almindelige elaf-

gift skønnes at medføre en samfundsøkonomisk gevinst på ca. 0,2 mia. kr. i

2023.

Tabel 3. Provenumæssige konsekvenser af nedsættelse af den almindelig elafgift

Fi-

nansår

2022

-125

Mio. kr. (2022-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og ad-

færd

2022

-125

-100

2023

-525

-425

-375

2024

2025

Varigt

4.1.2. Forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag

UDKAST

Den del af lovforslaget, der vedrører en forhøjelse af det maksimale beskæf-

tigelsesfradrag, skønnes at medføre et mindreprovenu målt i umiddelbar

virkning på ca. 790 mio. kr. i 2022 og ca. 810 mio. kr. i 2023, jf. tabel 4.

Efter tilbageløb og adfærd skønnes et mindreprovenu på ca. 500 mio. kr.

årligt i 2022 og 2023. Den varige virkning efter tilbageløb og adfærd skøn-

nes til et mindreprovenu på ca. 10 mio. kr. årligt.

For finansåret 2022 skønnes det umiddelbare mindreprovenu at udgøre ca.

80 mio. kr. Den resterende del af mindreprovenuet for 2022 vil blive ud-

møntet som overskydende skat eller reduceret restskat i forbindelse med års-

opgørelsen for 2022 i foråret 2023.

Da beskæftigelsesfradraget indgår i den skattepligtige indkomst, der udgør

grundlaget for kommuneskatten og kirkeskatten, kan hovedparten af den

umiddelbare virkning, ca. 770 mio. kr. i 2022 og ca. 790 mio. kr. i 2023,

henføres til kommuneskatten og resten til kirkeskatten. Forslaget får dog

ingen umiddelbare økonomiske virkninger for kommunerne for indkomst-

året 2022, da det ikke indgår i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for

2022. I den forbindelse vil der, for så vidt angår indkomstskatterne for de

kommuner, der har valgt at selvbudgettere deres udskrivningsgrundlag i

2022, ske en neutralisering af lovens virkning med afregning af de kommu-

nale skatter vedrørende indkomståret 2022 i 2025.

Tilsvarende får forslaget ingen umiddelbare økonomiske virkninger for

kommunerne for indkomståret 2023, da det ikke indgår i det statsgarante-

rede udskrivningsgrundlag for 2023. I den forbindelse vil der, for så vidt

angår indkomstskatterne for de kommuner, der vælger at selvbudgettere de-

res udskrivningsgrundlag i 2023, ske en neutralisering af lovens virkning

med afregning af de kommunale skatter vedrørende indkomståret 2023 i

2026.

Tabel 4. Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af det maksimale beskæftigel-

sesfradrag

Mio. kr. (2022-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

Umiddelbar virkning for kommu-

neskatten

2022

-790

-610

-500

-770

2023

-810

-620

-500

-790

2024

2025

Varigt

-10

Finansår

2022

-80

UDKAST

4.2. Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre administrative udgifter for

Skatteforvaltningen på 0,4 mio. kr. i 2022, 0,5 mio. kr. i 2023 og 0,1 mio.

kr. årligt i 2024-2028. Udgifterne kan primært henføres til vejledning og

systemtilpasninger.

Lovforslaget vurderes at følge principperne for digitaliseringsklar lovgiv-

ning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Den foreslåede nedsættelse af den almindelige elafgift har begrænset effekt

for erhvervslivet. Det skyldes, at det primært er husholdninger, der betaler

den almindelige elafgift i dag. Dog betaler også ikkemomsregistrerede er-

hverv den almindelige elafgift, ligesom virksomheder, der fremgår af elaf-

giftslovens bilag 1, også er omfattet af den almindelige elafgift til og med

den 31. december 2022.

5.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

Forhøjelsen af det maksimale beskæftigelsesfradrag for indkomståret 2022

vil få effekt for borgerne fra årsopgørelsens udgivelse i marts 2023. Forhø-

jelsen vil alt andet lige resultere i en højere overskydende skat eller en lavere

restskat. Forhøjelsen vil dog kunne få virkning for borgerne på den løn, som

udbetales i december 2022, forudsat at borgeren selv sørger for at få opda-

teret sin forskudsopgørelse, hvilket vil være muligt ca. 4 uger efter lovforsla-

gets vedtagelse.

Forhøjelsen af det maksimale beskæftigelsesfradrag for indkomståret 2023

vil indgå i forskudsopgørelsen for 2023, og dermed få effekt for løn udbetalt

fra og med januar 2023.

7. Klimamæssige konsekvenser

En nedsættelse af den almindelige elafgift forventes at øge det samlede el-

forbrug. Lempelsen af elafgiften kan på kort sigt øge den danske CO

-ud-

ledning, da den marginale elproduktion ikke vurderes at være fossilfri. Det

UDKAST

skal dog ses i sammenhæng med, at elproduktion er kvoteomfattet, og derfor

vil de europæiske CO

-udledninger ikke stige. Lovforslaget medfører i øv-

rigt ikke klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Loven notificeres for så vidt angår ændringen af elafgiften i overensstem-

melse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (infor-

mationsproceduredirektivet). Der er tale om en skattemæssig foranstaltning,

hvorfor der ikke gælder nogen stand still-periode.

Den del af lovforslaget, der vedrører forhøjelse af det maksimale beskæfti-

gelsesfradrag, har ingen EU-retlige aspekter og omfattes derfor ikke af no-

tifikationen.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra og med den 8. august 2022 til og

med den 11. august 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Affald Plus, Akademikerne, Aluminium Danmark,

AmCham Denmark, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Ar-

bejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI, ATP, Biobrændselsforeningen, Blik-

og Rørarbejderforbundet, Boligselskabernes Landsforening, Borger- og

retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Brancheforeningen for Decen-

tral Kraftvarme, Brancheforeningen for Flaskegenbrug, Brancheforeningen

for Husstandsvindmøller, Brancheforeningen for Skov, Have og Park-For-

retninger, Brintbranchen, Bryggeriforeningen, Business Denmark, CEPOS,

Cevea, DAKOFA, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Idrætsforbund,

Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie Autocampere, Danmarks Jord-

brugsforskning, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Skibskredit,

Danmarks Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Aktionærfor-

ening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Automat Brancheforening, DI

Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Green Power Danmark, Dansk

Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center,

Dansk IT, Dansk Iværksætterforening, Dansk Journalistforbund, Dansk

Landbrugsrådgivning, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk

Methanolforening, Dansk Mobilitet, Dansk Musiker Forbund, Dansk Per-

sonTransport, Dansk Retursystem A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcel-

leforening, Dansk Told og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Ener-

giforbrugere (DENFO), Danske Erhvervsskoler, Danske Familieadvokater,

UDKAST

Danske Halmleverandører, Danske Handicaporganisationer, Danske Pro-

duktionsskolers Lærerforening, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske

Universiteter, DANVA, Den Danske Bilbranche, Den Danske Dommerfor-

ening, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Danske Landinspektørfor-

ening, Det Centrale Handicapråd, Det økologiske Råd, DGI, DI, DI Trans-

port, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-

styrelsen, Drivkraft Danmark, DTL, EjendomDanmark, Eksportrådet, Em-

ballageIndustrien, Energi Danmark, Energinet.dk, Energistyrelsen, Ener-

gitilsynet, Erhvervsstyrelsen

–

Område for Bedre Regulering (OBR), FH

–

Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finansforbundet, Fi-

nanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA, Forbrugerrådet

Tænk, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Lystbåde-

havne i Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Bio-

gasbranchen, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske

Revisorer, Forsikring og Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frie Funk-

tionærer, FSE, FSR

–

danske revisorer, Fællesrådet for Foreninger for Ud-

dannel-ses- og Erhvervsvejledningen, GAFSAM, GRAKOM, Greenpeace

Danmark, Grønlands Selvstyre, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR, HO-

RESTA, Oxfam IBIS, Investering Danmark, Justitia, Kapitalmarked Dan-

mark, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kulturhusene i Dan-

mark, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for

Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesska-

dede, Landsskatteretten, Lederne Søfart, Ledernes Hovedorganisation, Le-

jernes Landsorganisation i Danmark, Lokale Pengeinstitutter, Lønmod-ta-

gernes Dyrtidsfond, Metalemballagegruppen, Miljøstyrelsen, Mineralolie

Brancheforeningen, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Nati-

onalt Center for Miljø og Energi, Naturstyrelsen, Noah, Nordisk Folkecenter

for Vedvarende Energi, Nærbutikkens Landsforening, Dansk Offshore, Par-

celhusejernes Landsorganisation, Plastindustrien, Rejsearbejdere.dk, Rejse-

arrangører i Danmark, Restaurationsbranchen.dk, Retssikkerhedssekretari-

atet, Rigsombuddet på Færøerne, Rigsrevisionen, RockwoolFonden, Sam-

menslutning af Karosseribyggere og Autooprettere i Danmark, Servicefor-

bundet, Sikkerhedsstyrelsen, SKAD

–

Autoskade- og Køretøjsopbygger-

branchen i Danmark, SEGES, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark, SRF

Skattefaglig Forening, Sundhedskartellet, Søfartsstyrelsen, Vedvarende

Energi, Tekniq, VELTEK, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark,

Vindmølleindustrien, VisitDenmark, WWF, Ældre Sagen og økologisk

Landsforening, Økonomistyrelsen.

UDKAST

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser

for stat, kom-

muner og regi-

oner

Ingen.

Negative konsekvenser/merudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Nedsættelsen af elafgiften vil med-

føre et mindreprovenu, der efter til-

bageløb og adfærd udgør ca. 100

mio. kr. i 2022 og ca. 375 mio. kr. i

2023.

Nedsættelsen af det maksimale be-

skæftigelsesfradrag skønnes at

medføre et mindreprovenu efter til-

bageløb og adfærd på ca. 500 mio.

kr. i 2022 og 2023.

Implemente-

Ingen.

ringskonse-

kvenser for

stat, kommuner

og regioner

Lovforslaget vurderes isoleret set at

medføre administrative udgifter for

Skatteforvaltningen på 0,4 mio. kr.

i 2022, 0,5 mio. kr. i 2023 og 0,1

mio. kr. årligt i 2024-2028. Udgif-

terne kan primært henføres til vej-

ledning og systemtilpasninger.

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Lovforslaget har begrænset effekt Ingen.

for erhvervslivet.

Administrative Ingen.

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Administrative

Ingen.

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen.

En nedsættelse af den almindelige

elafgift forventes at øge det sam-

UDKAST

lede elforbrug. Lempelsen af elaf-

giften kan på kort sigt øge den dan-

ske CO

-udledning, da den margi-

nale elproduktion ikke vurderes at

være fossilfri. Det skal dog ses i

sammenhæng med, at elproduktion

er kvoteomfattet, og derfor vil de

europæiske CO

-udledninger ikke

stige.

Miljø- og na-

turmæssige

konsekvenser

Forholdet til

EU-retten

Ingen.

Loven notificeres som udkast i overensstemmelse med Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (informationsproceduredirektivet).

Der er tale om en skattemæssig foranstaltning, hvorfor der ikke gælder

nogen stand still-periode.

Den del af lovforslaget, der vedrører forhøjelse af det maksimale beskæf-

tigelsesfradrag, har ingen EU-retlige aspekter og omfattes derfor ikke af

notifikationen.

Er i strid med

de principper

for implemen-

tering af er-

hvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav

i EU-regule-

ring (sæt X)

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det bestemmes i elafgiftslovens § 1, at der efter lovens bestemmelser skal

svares afgift til statskassen af elektricitet, der forbruges her i landet. Efter

elafgiftslovens § 3, stk. 1, nr. 1, påhviler afgiftspligten den, der leverer elek-

tricitet til forbrug her i landet.

Efter elafgiftslovens § 3, stk. 1, nr. 2, påhviler afgiftspligten også den, der

til eget forbrug fremstiller elektricitet. Afgiftspligten påhviler netvirksom-

heder og transmissionsvirksomheder, der er omfattet af § 19 i lov om elfor-

syning.

Det fremgår af elafgiftslovens § 4, stk. 2, at registreringspligten desuden

omfatter den, der uden at været omfattet af § 19 i lov om elforsyning, leverer

elektricitet til forbrug her i landet. Disse virksomheder opkræver afgift af

køberne af elektricitet, dvs. af elhandelsvirksomhederne, som fakturerer el-

afgiften videre til forbrugerne. Der gælder dog visse regler om fritagelse,

satsdifferentiering og tilbagebetaling af almindelig elafgift.

Den almindelige elafgift udgør 76,3 øre pr. kWh fra den 1. juli 2022 og er

fastsat på grundlag af elafgiftslovens § 6, stk. 1, 2. pkt. Afgiftssatsen er ba-

seret på et grundbeløb, der er fastsat i 2015-niveau. I 2015-niveau udgør

afgiften 72,6 øre pr. kWh i 2022 og 69,6 øre pr. kWh i 2023.

Det fremgår af elafgiftslovens § 6, stk. 2, at satsen med undtagelse af 4,6

øre pr. kWh reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. § 32 a

i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Afgiftssatsen for den al-

mindelige elafgift stiger derfor i takt med øvrige prisstigninger. De fremti-

dige afgiftssatser pr. år er endnu ikke fastsat.

Den almindelige elafgift udgør 76,3 øre/kWh i 2022 og 73,1 øre/kWh i 2023

(2022-priser).

Det foreslås at ændre satserne i elafgiftslovens

§ 6, stk. 1, 2. pkt.,

til 68,8 øre

pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. oktober 2022 til og med den 31.

december 2022, og 65,5 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar

2023 til og med den 31. december 2023.

UDKAST

Den foreslåede ændring af § 6, stk. 1, 2. pkt., vil medføre, at afgiftssatsen

for almindelig afgiftspligtig elektricitet lempes til 68,8 øre pr. kWh (2015-

niveau) fra og med den 1. oktober 2022 til og med den 31. december 2022

og 65,5 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2023 til og med

31. december 2023.

Afgiftssatser i 2015 opgøres i niveau, hvilket skal forstås som 2015-prisni-

veau. De foreslåede nye afgiftssatser opgøres i 2022-priser, hvilket også skal

forstås som prisniveau. Dermed er opgørelsesmetoden for afgiftssatserne i

2015 og 2022 ens. Forskellen i angivelse skyldes, at der i 2015 refereres til

grundniveauet for afgiften.

Disse afgiftsnedsættelser i 2015-niveau svarer til og udmønter afgiftsned-

sættelserne i 2022-priser ifølge Aftale om kompensation af borgere for sti-

gende energipriser af 24. juni 2022. Det fremgår således af aftalen, at den

almindelige elafgift lempes med 4 øre/kWh fra og med den 1. oktober 2022

og 4,3 øre/kWh fra og med den 1. januar 2023 til og med den 31. december

2023. Elafgiften vil dermed udgøre 72,3 øre/kWh fra og med den 1. oktober

2022 til og med den 31. december 2022 og 68,8 øre/kWh fra og med den 1.

januar 2023 til og med den 31. december 2023 (2022-priser).

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 2

Det følger af ligningslovens § 9 J, stk. 1, at alle erhvervsaktive personer har

et beskæftigelsesfradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Be-

skæftigelsesfradraget er et ligningsmæssigt fradrag og beregnes med ud-

gangspunkt i arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget.

For løn- og honorarmodtagere opgøres den arbejdsmarkedsbidragspligtige

indkomst, der danner grundlag for beregning af beskæftigelsesfradraget,

som vederlag i penge m.v. for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. ar-

bejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, og vederlag, som indgår i den

personlige indkomst i penge m.v. modtaget uden for ansættelsesforhold, når

der ikke er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. arbejdsmarkedsbi-

dragslovens § 2, stk. 1, nr. 2.Vederlag, der ikke er arbejdsmarkedsbidrags-

pligtige, herunder visse vederlag til søfolk, ydelser i henhold til lov om bib-

lioteksafgift og visse øvrige vederlag, indgår ikke ved opgørelsen af grund-

laget for beskæftigelsesfradraget., jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 3.

UDKAST

For selvstændigt erhvervsdrivende opgøres den arbejdsmarkedsbidragsplig-

tige indkomst, der danner grundlag for beregning af beskæftigelsesfradra-

get, som den del af overskuddet ved selvstændig erhvervsvirksomhed, der

er personlig indkomst, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 4, og summen af

en række nærmere specificerede overførsler fra virksomheden til den selv-

stændigt erhvervsdrivende, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 5.

Grundlaget for beregning af beskæftigelsesfradraget er udvidet for både løn-

modtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende fra og med indkomståret

2018, således at indbetalinger til ratepension og ophørende livrente omfattet

af pensionsbeskatningslovens § 19 indgår med det beløb, for hvilket der er

bortseelsesret. Indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension indgår

endvidere med de indbetalinger, som arbejdsgiverne indberetter til Skatte-

forvaltningen. Indbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19,

stk. 2 og 4, f.eks. ATP-bidrag til dagpengemodtagere, indgår dog ikke i

grundlaget, da beskæftigelsesfradraget er målrettet erhvervsaktive personer.

Såfremt den indkomst, der skal danne grundlag for beregning af beskæfti-

gelsesfradraget, medfører, at fradraget bliver negativt, fastsættes beskæfti-

gelsesfradraget til 0 kr.

Da grundlaget for beregningen af beskæftigelsesfradraget tager udgangs-

punkt i beregningen af arbejdsmarkedsbidraget, vil en person, der både er

lønmodtager og selvstændigt erhvervsdrivende, få beregnet beskæftigelses-

fradrag af summen af bidragsgrundlaget for lønmodtagerbidraget og bi-

dragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende. Hvis der er et negativt

grundlag, f.eks. underskud i virksomhed, indgår det i sammentællingen med

0 kr.

Størrelsen af beskæftigelsesfradraget er fastsat i ligningslovens § 9 J, stk. 2,

og reguleres i takt med indkomstudviklingen efter personskattelovens § 20.

For indkomståret 2022 udgør beskæftigelsesfradraget 10,65 pct. Det kan

dog maksimalt udgøre 41.600 kr. (2022-niveau). For indkomståret 2023 og

2024 udgør det maksimale beskæftigelsesfradrag 42.300 kr. (2022-niveau).

For indkomståret 2025 og efterfølgende indkomstår udgør det maksimale

beskæftigelsesfradrag 43.500 kr. (2022-niveau). Da fradraget gives som et

ligningsmæssigt fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, der

er beskatningsgrundlag for kommune- og kirkeskatten, har det i 2022 en

skatteværdi på ca. 25,0 pct. i en gennemsnitskommune.

UDKAST

Ved lovforslaget foreslås det at ophæve ligningslovens

§ 9 J, stk. 2, 1. og 2.

pkt.,

og i stedet indsætte nye punktummer, hvorved det maksimale beskæf-

tigelsesfradrag forhøjes i indkomstårene 2022 og 2023.

Det foreslås i

1. pkt.,

at for indkomståret 2022 udgør procenten 10,65, og

grundbeløbet 36.700 kr. (2010-niveau).

Det betyder, at det maksimale beskæftigelsesfradrag for indkomståret 2022

vil udgøre 43.500 kr. (2022-niveau). Herved vil det maksimale beskæftigel-

sesfradrag i 2022 blive forhøjet med 1.900 kr. (2022-niveau) fra 41.600 kr.

til 43.500 kr. (2022-niveau).

Det foreslås i

2. pkt.,

at for indkomståret 2023 udgør procenten 10,65, og

grundbeløbet 37.400 kr. (2010-niveau).

Det betyder, at det maksimale beskæftigelsesfradrag for indkomståret 2023

vil udgøre 44.300 kr. (2022-niveau). Herved vil det maksimale beskæftigel-

sesfradrag i 2022 blive forhøjet med 2.000 kr. fra 42.300 kr. til 44.300 kr.

(2022-niveau)

Det foreslås i

3. pkt.,

at for indkomståret 2024 udgør procenten 10,65, og

grundbeløbet 35.700 kr. (2010-niveau).

Det betyder, at det maksimale beskæftigelsesfradrag for indkomståret 2024

vil udgøre 42.300 kr. (2022-niveau). Det svarer til gældende regler, og der

vil herved ikke ske nogen ændring af retstilstanden.

Til § 3

Det foreslås i

stk. 1,

at loven skal træde i kraft den 1. oktober 2022.

Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt skyldes, at ændringerne bør gen-

nemføres hurtigst muligt. Med det fastsatte ikrafttrædelsestidspunkt sikres

det, at loven træder i kraft hurtigst muligt, og at de systemmæssige ændrin-

ger kan iværksættes hurtigst muligt.

Ligningslovens § 9 J, stk. 2, 1. pkt., som affattet ved § 2, har efter sin for-

mulering virkning for indkomståret 2022. Ændringen af det maksimale be-

skæftigelsesfradrag vil således få virkning tilbage i tid. Bestemmelsen er

begunstigende, da den medfører forhøjet maksimalt beskæftigelsesfradrag i

forhold til gældende regler.

UDKAST

Det foreslås i

stk. 2,

at ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirke-

skat for indkomståret 2022 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat kor-

rigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i

udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2022, der følger

af denne lovs § 2.

Bestemmelsen indebærer, at de økonomiske virkninger for den personlige

indkomstskat for kommunerne og folkekirken som følge af lovforslaget

neutraliseres for indkomståret 2022, for så vidt angår de kommuner, der for

2022 har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrund-

laget for den personlige indkomstskat. Neutraliseringen sker med baggrund

i aktstykke 320, 2020/21, tiltrådt af Finansudvalget den 29. juni 2021, hvoraf

det fremgår, at skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2022 hviler på en for-

udsætning om i øvrigt uændret lovgivning. Det fremgår endvidere, at ved

efterfølgende ændringer i udskrivningsgrundlaget for 2022 neutraliseres

virkningerne for de selvbudgetterende kommuner.

Tilsvarende foreslås, at ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kir-

keskat for indkomståret 2023 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat

korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer

i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2023, der følger

af denne lovs § 2.

Bestemmelsen indebærer, at de økonomiske virkninger for den personlige

indkomstskat for kommunerne og folkekirken som følge af lovforslaget

neutraliseres for indkomståret 2023, for så vidt angår de kommuner, der for

2022 vælger at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget

for den personlige indkomstskat. Neutraliseringen sker med baggrund i akt-

stykke 318, 2021/22, tiltrådt af Finansudvalget den 23. juni 2022, hvoraf det

fremgår, at skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2023 hviler på en forud-

sætning om i øvrigt uændret lovgivning. Det fremgår endvidere, at ved ef-

terfølgende ændringer i udskrivningsgrundlaget for 2023 neutraliseres virk-

ningerne for de selvbudgetterende kommuner.

Det foreslås i

stk. 3,

at den beregnede korrektion af den kommunale slutskat

og kirkeskat for indkomståret 2022 efter stk. 2 fastsættes af indenrigs- og

boligministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret

2022, der foreligger pr. 1. maj 2024.

Efterreguleringen af indkomstskatten for de selvbudgetterende kommuner

for 2022 efter stk. 2, herunder også kirkeskatten, opgøres i 2024. Efterregu-

leringen afregnes i 2025.

UDKAST

Tilsvarende foreslås, at den beregnede korrektion af den kommunale slut-

skat og kirkeskat for indkomståret 2023 efter stk. 2 fastsættes af indenrigs-

og boligministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret

2023, der foreligger pr. 1. maj 2025.

Efterreguleringen af indkomstskatten for de selvbudgetterende kommuner

for 2023 efter stk. 2, herunder også kirkeskatten, opgøres i 2025. Efterregu-

leringen afregnes i 2026.

Det foreslås i

stk. 4,

at den ændrede afgift for løbende elleverancer, for

hvilke afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttrædelsestids-

punkt og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes af så stor en del af leveran-

cen, som tidsrummet fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt til afregningsperi-

odens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.

Udgør afregningsperioden eksempelvis både september 2022 (30 dage) og

oktober 2022 (31 dage), og der er leveret 2.000 kWh i hele afregningsperi-

oden, vil der skulle betales den ændrede afgift for 2022 af 1.016,4 kWh.

Det foreslås i

stk. 5,

at stk. 4 finder tilsvarende anvendelse for de efterføl-

gende afgiftsnedsættelser i perioden fra og med den 1. januar 2023 til og

med den 31. december 2023.

Det følger af lov nr. 906 af 21. juni 2022, hvordan den ændrede afgift af

løbende el-leverancer beregnes, når afregningsperioden påbegyndes inden

en af loven omfattet afgiftsnedsættelse har virkning og afsluttes efter dette

tidspunkt. Det bemærkes, at beregningen af afgiften af løbende el-leveran-

cer, der både omfatter perioder af 2023 og 2024, derfor reguleres efter lov

nr. 906 af 21. juni 2022.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der fore-

slås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en

hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om afgift af elektricitet, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1321 af 26.

august 2020, som ændret bl.a. ved

§ 1 i lov nr. 2225 af 29. december

2020 og senest ved § 1 i lov nr. 906

af 21. juni 2022, foretages følgende

ændring:

§ 6.

Af forbrug af elektricitet i fe-

rielejligheder til eget brug, som-

merhuse og helårsboliger, der op-

varmes ved elektricitet, betales en

afgift på 25,3 øre pr. kWh (2015-ni-

veau) fra og med den 1. maj 2018

til og med den 31. december 2019,

på 20,4 øre pr. kWh (2015-niveau)

fra og med den 1. januar 2020 til og

med den 31. december 2020 og på

15,3 øre pr. kWh (2015-niveau) fra

og med den 1. januar 2021 af den

del af forbruget, der overstiger

4.000 kWh årligt. Af andet forbrug

af elektricitet betales en afgift på

72,6 øre pr. kWh (2015-niveau) fra

og med den 1. juli 2022 til og med

den 31. december 2022, 69,6 øre pr.

kWh (2015-niveau) fra og med den

1. januar 2023 til og med den 31.

december 2023, 66,7 øre pr. kWh

(2015-niveau) fra og med den 1. ja-

nuar 2024 til og med den 31. de-

cember 2024, 60,9 øre pr. kWh

(2015-niveau) fra og med den 1. ja-

§ 6, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »72,6

øre pr. kWh (2015-niveau) fra og

med den 1. juli 2022 til og med den

31. december 2022, 69,6 øre pr.

kWh (2015-niveau) fra og med den

1. januar 2023 til og med den 31.

december 2023,« til: »68,8 øre pr.

kWh (2015-niveau) fra og med den

1. oktober 2022 til og med den 31.

december 2022, 65,5 øre pr. kWh

(2015-niveau) fra og med den 1. ja-

nuar 2023 til og med 31. december

2023,«.

UDKAST

nuar 2025 til og med den 31. de-

cember 2029 og 59,9 øre pr. kWh

(2015-niveau) fra og med den 1. ja-

nuar 2030.

Stk. 2-4. ---

§2

I ligningsloven, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1735 af 17. august 2021,

som ændret senest ved § 3 i lov nr.

906 af 21. juni 2022, foretages føl-

gende ændring:

§ 9 J, stk. 2, 1.

2. pkt.,

ophæ-

ves, og i stedet indsættes:

»For

indkomståret 2022 udgør pro-

centen 10,65, og grundbeløbet

36.700 kr. (2010-niveau). For ind-

komståret 2023 udgør procenten

10,65, og grundbeløbet 37.400 kr.

(2010-niveau). For indkomståret

2024 udgør procenten 10,65, og

grundbeløbet 35.700 kr. (2010-ni-

veau).«

§ 9 J.---

Stk. 2.

For indkomståret 2022 udgør

procenten 10,65, og grundbeløbet

35.100 kr. (2010-niveau). For ind-

komstårene 2023 og 2024 udgør

procenten 10,65, og grundbeløbet

35.700 kr. (2010-niveau). For ind-

komståret 2025 og efterfølgende

indkomstår udgør procenten 10,65,

og grundbeløbet 36.700 kr. (2010-

niveau). Grundbeløbene reguleres

efter personskattelovens § 20.

Stk. 3-4.---