Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del Bilag 266
Offentligt
2605636_0001.png
Juli 2022
Coronalån for godt 19 mia. kr.
er tilbagebetalt
Den 1. juni 2022 havde 8.700 virksomheder frist
for tilbagebetaling af deres rentefrie coronalån.
Indtil videre er mere end 19 mia. kr. betalt.
Knap 48.000 danske virksomheder har taget et eller flere coronalån i forbin-
delse med de låneordninger, som Folketinget vedtog i 2020 og 2021 for at
styrke likviditeten hos økonomisk trængte virksomheder under coronakrisen.
Virksomheder har ad flere omgange haft mulighed for at ansøge om rentefrie
moms- og A-skattelån. I alt tog virksomhederne lån for 36 mia. kr. Der er ophørt
lån for 2 mia. kr., mens lån for 34 mia. kr. forfalder løbende i 2022 og 2023.
Den første tilbagebetalingsfrist var den 1. april 2022, hvor knap 45.000 virksom-
heder skulle tilbagebetale rentefrie moms- og A-skattelån for 21,6 mia. kr. Den
1. juni 2022 faldt så endnu en frist. Denne gang for tilbagebetaling af rentefrie A-
skattelån for ca. 5,3 mia. kr.
Ses der på tværs af de to tilbagebetalingsfrister, har virksomhederne indtil nu til-
bagebetalt knap 19,2 mia. kr. ud af et samlet lånebeløb på godt 26,9 mia. kr.,
jf.
figur 1.
Det svarer til en tilbagebetalingsprocent på mere end 71 pct.
For de lån, der endnu ikke er betalt, har hovedparten af virksomhederne indgået
en betalingsordning med Skattestyrelsen. Der er indgået betalingsordninger til
en samlet værdi af 6,3 mia. kr. Lån for en værdi af 1,4 mia. kr. er hverken betalt
eller indgår i en betalingsordning. Disse vil blive oversendt til Gældsstyrelsen
med henblik på inddrivelse efter gennemført rykkerprocedure.
Figur 1. Samlet status for tilbagebetaling af de forfaldne coronalån pr. 14. juni 2022
71%
Af de forfaldne coronalån er betalt
Af de 26,9 mia. kr., der har haft frist for
tilbagebetaling, er 71 pct. betalt pr.
14. juni. Der er indgået betalingsafta-
ler for yderligere 24 pct. af lånebelø-
bet.
Indeholdt i
betalingsordning
Betalt
Lånebeløb
6,3 mia. kr.
19,2 mia. kr.
26,9 mia. kr.
Restpulje
1,4 mia. kr.
Kilde: Skattestyrelsen.
SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Orientering om publikation fra Skattestyrelsen, fra skatteministeriet
2605636_0002.png
Side 2
Mere end 78 pct. af A-skattelån tilbagebetalt
Omkring 8.700 virksomheder stod ved fristen den 1. juni 2022 til at skulle tilba-
gebetale knap 5,3 mia. kr. i A-skattelån. Skattestyrelsens opgørelser viser, at der
pr. 14. juni 2022 er tilbagebetalt godt 4,1 mia. kr., hvilket svarer til 78 pct. af det
samlede beløb,
jf. figur 2.
Figur 2. Tilbagebetaling af coronalån ved fristen den 1. juni (tal pr. 14. juni 2022)
4,1 mia. kr.
tilbagebetalt
0,8
mia. kr.
5,3 mia. kr.
coronalån
indeholdt i
betalingsordninger
Kilde: Skattestyrelsen.
Virksomheder, der ikke havde mulighed for at tilbagebetale deres lån den 1. juni
2022, kunne oprette en betalingsordning hos Skattestyrelsen, hvis de opfyldte
en række betingelser. For eksempel måtte virksomheden ikke i forvejen have en
betalingsordning hos Skattestyrelsen og heller ikke have skattegæld til inddri-
velse hos Gældsstyrelsen.
Betalingsordningerne betyder, at 0,8 mia. kr. af det samlede lånebeløb løbende
vil blive tilbagebetalt gennem rater i betalingsordningerne. En virksomhed kan
straksindfri en betalingsordning hos Skattestyrelsen, hvis den fx finder alternative
lånemuligheder hos egen bank, hvor der kan tilbydes mere fordelagtige tilbage-
betalingsvilkår.
Tilsammen dækker tilbagebetalingerne og betalingsordningerne godt 4,9 mia.
kr. af de i alt 5,3 mia. kr., der havde indfrielsesfrist den 1. juni 2022. Det svarer til
knap 94 pct. af det samlede lånebeløb.
10.000 coronalån er opsagt
Skattestyrelsen har løbende kontrolleret, at virksomhederne har overholdt betin-
gelserne for at få et coronalån. En andel af virksomhederne har på den bag-
grund fået opsagt deres lån, fordi de ikke levede op til betingelserne.
Igennem hele perioden er 10.000 coronalån blevet opsagt blandt 6.000 virk-
somheder. Lånene er enten opsagt af virksomhederne selv i forbindelse med
straksindfrielse eller af Skattestyrelsen i forbindelse med kontrolindsatsen. De
opsagte lån har en samlet værdi af knap 2,7 mia. kr. Heraf mangler 900 mio.
fortsat at blive tilbagebetalt.
Derudover har Skattestyrelsens kontrol ført til politianmeldelse i 76 tilfælde for
svig eller forsøg på svig med låneordningerne. Det dækker over virksomheder,
der har forsøgt at omgå de objektive kriterier ved at afgive urigtige oplysninger i
ansøgningsfasen. De anmeldte sager vedrører formodet svig for i alt ca.15 mio.
kr., hvoraf Skattestyrelsen har bremset uberettigede udbetalinger for mere end
12 mio. kr.
www.sktst.dk
Skattestyrelsen er en
del af Skatteforvaltningen