SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del Bilag 264
Offentligt

UDKAST

Skatteudvalget 2021-22

SAU Alm.del - Bilag 264

Offentligt

Skatteministeriet

Udkast

J.nr. 2022-2646

Forslag

til

Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om

fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om Den Internationale Straffedomstol

og om ophævelse af lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister

(Styrkelse af inddrivelsen med henblik på at nedbringe danskernes gæld til

det offentlige)

Skatteministeriet

§1

I lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse

nr. 6 af 7. januar 2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 1110 af 13. november

2019, § 1 i lov nr. 814 af 9. juni 2020, § 1 i lov nr. 2221 af 29. december

2020 og § 2 i lov nr. 288 af 7. marts 2022, foretages følgende ændringer:

§ 3, stk. 2,

ændres »for de typer af krav, der er nævnt i § 10 a« til:

»bestående af beløb til dækning af tilbagebetalingskrav efter § 10 b, stk. 3,

hidrørende fra særskilt lønindeholdelse, jf. § 10 a i lovbekendtgørelse nr. 6

af 7. januar 2022, samt biblioteksgebyrer med tillæg af renter, gebyrer og

andre omkostninger, kontrolafgifter med tillæg af renter, gebyrer og andre

omkostninger for overtrædelse af bestemmelser i færdselsloven, lov om ra-

dio- og fjernsynsvirksomhed, jernbaneloven og lov om trafikselskaber og af

beløb til dækning af medielicens og radiolicens med tillæg af renter, gebyrer

og andre omkostninger efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed«.

§ 4, stk. 7, nr. 3,

udgår », eller fra særskilt lønindeholdelse efter § 10 a«.

§ 5, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket

betaling m.v« til: »rentelovens § 5, stk. 1 og 2, med et fradrag på 4 pct., dog

således at en ændring af renten i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2, først

har virkning 5 hverdage efter datoen for ændringen«.

§ 5, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

»Renten efter 1. pkt. kan ikke blive mindre end 0 pct.«

§ 6, 1. pkt.,

indsættes efter »til restanceinddrivelsesmyndigheden«: », jf.

dog stk. 2«.

§ 6

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Der betales ikke rykkergebyr ved udsendelse af rykkerskrivelse,

hvis beløbet, der rykkes for, er på under 200 kr.«

§ 8 b, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 5, stk. 1 og 2«: », med et fradrag

på 4 pct., dog således at en ændring af renten i henhold til rentelovens § 5,

stk. 1 og 2, først har virkning 5 hverdage efter datoen for ændringen«.

§ 10, stk. 2, 4. pkt.,

ændres »indberettes til Det Fælles Lønindeholdel-

sesregister, jf. § 3 i lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister« til: »regi-

streres i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystem«.

§ 10, stk. 3-8,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3.

Indeholdelse efter stk. 1 kan foretages, selv om udbetalingen eller

godskrivningen af A-indkomst også er genstand for indeholdelse af skat ef-

ter kildeskattelovens §§ 46 og 49. Indeholdelsen sker med et beløb, der be-

regnes ud fra skyldnerens betalingsevne. Betalingsevnen kan fastsættes ud

fra indkomstens størrelse. Restanceinddrivelsesmyndigheden fastsætter den

procentdel (indeholdelsesprocenten), der ved anvendelse på skyldnerens be-

regnede eller godskrevne A-indkomst vil føre til indeholdelse af det i 2. pkt.

nævnte beløb. Indeholdelsesprocenten meddeles til told- og skatteforvalt-

ningen og indgår i indeholdelsesprocenten efter kildeskattelovens § 48, stk.

5. Ved afgørelse om indeholdelse skal der overlades skyldneren det nødven-

dige til eget og familiens underhold. Ved fastsættelsen af indeholdelsespro-

centen kan den samlede indeholdelsesprocent efter kildeskattelovens § 48,

stk. 5, ikke overstige 100.

Stk. 4.

Reglerne i stk. 1-3 finder uanset afvigende bestemmelser i den øvrige

lovgivning også anvendelse på kommunale og statslige tjenestemænds løn-

ninger m.v.

Stk. 5.

Reglerne i kildeskattelovens §§ 43-46, 48, 48 A, 49, 51, 56, 57, 68-

70 og 73 A, i afsnit VIII, i §§ 83-86 og i opkrævningsloven om indeholdelse,

opkrævning, betaling, rente, gebyrer, kontrol, inddrivelse og straf m.v. ved-

rørende indeholdelse af A-skat finder tilsvarende anvendelse for beløb, der

er indeholdt eller opkrævet i henhold til denne paragraf.

Stk. 6.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden

ved lønindeholdelse, herunder om fastsættelsen af indeholdelsesprocenten

og om betalingsevnevurdering, herunder rådighedsbeløb, og om fradrag af

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

pensionsindbetalinger til fastsættelse af den del af A-indkomsten, som mak-

simalt kan indeholdes, jf. stk. 3, samt om behandlingen af skyldnerens even-

tuelle indsigelser mod lønindeholdelsen. Skatteministeren kan endvidere

fastsætte regler om, at der ikke kan ske indeholdelse baseret på skyldnerens

betalingsevne i A-indkomst bestående af visse ydelser, og om sammenhæn-

gen mellem indkomsten og indeholdelsesprocenten og om opgørelsen af de

indeholdte beløb.

Stk. 7.

Beløbsgrænser, der fastsættes i medfør af stk. 6, reguleres hvert år pr.

1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det

pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De regulerede

beløb afrundes opad til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med

10. Reguleringen sker på grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende

beløb før afrunding. De årlige reguleringer offentliggøres af skatteministe-

ren.«

10.

§ 10 a

ophæves.

11.

§ 10 b, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§§ 10 eller 10 a« til: »§ 10 eller efter §

10 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 2022«.

12.

§ 10 b, stk. 2, 1.

2. pkt.,

ændres »henholdsvis §§ 10 eller 10 a« til:

»§ 10 eller efter § 10 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 2022,«.

13.

§ 13

indsættes som

stk. 7:

»Stk. 7.

En anmodning om eftergivelse efter stk. 1 eller 6 skal indgives via

en særlig blanket, der er tilgængelig på told- og skatteforvaltningens hjem-

meside. Anmodningen skal indeholde oplysninger om samtlige forhold, der

fremgår af blanketten. Anmodningen skal ledsages af skyldnerens erklæring

på tro og love om rigtigheden af de afgivne oplysninger og om, at skyldne-

ren har givet oplysning om alt, hvad skyldneren ejer og skylder. Hvis 1.-3.

pkt. ikke er opfyldt, afvises anmodningen.«

14.

Efter § 15 indsættes før overskriften før § 16:

»§ 15 a.

Ud over i de tilfælde, der er nævnt i § 13, kan restanceinddrivelses-

myndigheden delvis eftergive gæld til det offentlige, der inddrives eller vil

kunne inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 1, stk. 1, efter

reglerne i denne lov, og fordringer omfattet af § 1 a, stk. 1, hvis skyldneren

anmoder om eftergivelse af disse efter reglerne i denne paragraf, jf. dog stk.

2 og 8.

Stk. 2.

Eftergivelse efter stk. 1 kan ikke omfatte følgende fordringstyper:

1) Bøder og tvangsbøder.

2) Konfiskationskrav.

3) Offerbidrag.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

4) Gæld, der er pådraget ved erstatningspådragende forhold.

5) Gæld, der er pådraget, ved at skyldneren har afgivet urigtige oplys-

ninger over for en offentlig myndighed eller en arbejdsløsheds-

kasse med den virkning, at skyldneren uretmæssigt har modtaget

ydelser fra det offentlige eller en arbejdsløshedskasse.

Stk. 3.

Eftergivelse efter stk. 1 er betinget af, at følgende betingelser er op-

fyldt på tidspunktet for skyldnerens indgivelse af anmodningen:

1) Skyldnerens gæld til det offentlige, der kan omfattes af eftergivel-

sen, jf. stk. 1 og 2, inklusive gebyrer, renter og andre omkostnin-

ger, er på mindst 50.000 kr.

2) Skyldneren har inden for de seneste 6 år forud for anmodningstids-

punktet modtaget hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik i

mindst 30 måneder og har herefter samlet i mindst 24 måneder væ-

ret under uddannelse, jf. stk. 4, i ordinær beskæftigelse, jf. stk. 5,

eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. stk. 6.

Stk. 4.

Ved beregning af, hvor længe en skyldner har været under uddan-

nelse, jf. stk. 3, nr. 2, indgår uddannelse på følgende måde:

1) Uddannelsesforløb her i landet, hvor en skyldner har været optaget

på en videregående uddannelse på en offentligt anerkendt uddan-

nelsesinstitution, indgår med den fulde varighed af uddannelsesfor-

løbet beregnet på grundlag af det antal point, som skyldneren har

opnået efter det fælleseuropæiske pointsystem (ECTS). 60 ECTS-

point svarer til 1 års heltidsstudier.

2) I tilfælde, der ikke er omfattet af nr. 1, indgår uddannelsesforløb

her i landet, hvor en skyldner har gennemført en uddannelse, der er

godkendt til uddannelsesstøtte, jf. SU-lovens kapitel 2, med den pe-

riode, hvor skyldneren har været optaget på uddannelsen, dog højst

med den periode, som uddannelsen er normeret til.

3) Uddannelsesforløb i udlandet som led i en uddannelse, der er om-

fattet af nr. 1, 1. pkt., indgår med den fulde varighed af uddannel-

sesforløbet.

4) Uddannelsesforløb i udlandet, hvor uddannelsen er gennemført og

mindst er på niveau med en uddannelse, der er omfattet af nr. 1, 1.

pkt., og som er væsentlige af hensyn til skyldnerens beskæftigel-

sesforhold her i landet, indgår med den fulde varighed af uddannel-

sesforløbet.

Stk. 5.

Ved beregning af, hvor længe en skyldner har været i ordinær be-

skæftigelse, jf. stk. 3, nr. 2, indgår beskæftigelse på følgende måde:

1) Ansættelsesforløb, hvor skyldneren har haft ordinær beskæftigelse

med en månedlig arbejdstid på mindst 120 timer (fuldtidsbeskæfti-

gelse), indgår med den fulde varighed.

2) Ansættelsesforløb, hvor skyldneren har haft ordinær beskæftigelse

med en månedlig arbejdstid på mindst 60 timer og mindre end 120

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

timer (deltidsbeskæftigelse), indgår med en forholdsmæssig del,

der udgør 3/5 af varigheden.

Stk. 6.

Ved beregning af, hvor længe en skyldner har udøvet selvstændig

erhvervsvirksomhed, jf. stk. 3, nr. 2, indgår perioder på følgende måde:

1) Perioder, hvor den selvstændige erhvervsvirksomhed har haft et

omfang, der kan sidestilles med en månedlig arbejdstid på mindst

120 timer (fuldtidsbeskæftigelse), indgår med den fulde varighed,

jf. dog nr. 3.

2) Perioder, hvor den selvstændige erhvervsvirksomhed har haft et

omfang, der kan sidestilles med en månedlig arbejdstid på mindst

60 timer og mindre end 120 timer (deltidsbeskæftigelse), indgår

med en forholdsmæssig del, der udgør 3/5 af varigheden, jf. dog nr.

3) Perioder, hvor den selvstændige erhvervsvirksomhed har været dre-

vet uden at være registreret for et eller flere registreringsforhold ef-

ter skatte- og afgiftslove, eller for hvilke der ikke er indgivet angi-

velser eller indberetninger for skatter og afgifter m.v. efter reglerne

i opkrævningsloven, indgår ikke.

Stk. 7.

En anmodning om eftergivelse efter stk. 1 skal indgives til restance-

inddrivelsesmyndigheden via en særlig blanket, der er tilgængelig på told-

og skatteforvaltningens hjemmeside. Anmodningen skal indeholde oplys-

ninger om samtlige forhold, der fremgår af blanketten. Anmodningen skal

ledsages af dokumentation for, at betingelserne i stk. 3 er opfyldt. Anmod-

ningen skal endvidere ledsages af skyldnerens erklæring på tro og love om

rigtigheden af de afgivne oplysninger. Hvis 1.-4. pkt. ikke er opfyldt, afvises

anmodningen.

Stk. 8.

Skyldnere, der tidligere har fået eftergivelse efter stk. 1, kan ikke på

ny få eftergivelse efter stk. 1.

Stk. 9.

Eftergivelse efter stk. 1 sker, ved at skyldnerens gæld til det offent-

lige, der kan omfattes af eftergivelsen, jf. stk. 1 og 2, inklusive gebyrer, ren-

ter og andre omkostninger nedsættes med et beløb, der svarer til 50 pct. af

gælden på tidspunktet for skyldnerens indgivelse af anmodningen. Det sam-

lede eftergivelsesbeløb kan dog højst udgøre 100.000 kr. Ved eftergivelsen

nedsættes og eventuelt bortfalder fordringerne i denne rækkefølge:

1) Fordringer, der er inddrivelsesparate hos restanceinddrivelsesmyn-

digheden. Dækker eftergivelsesbeløbet kun delvis fordringerne i

denne kategori, eftergives de i rækkefølgen nævnt i § 4, stk. 2, dog

således at fordringer, der på tidspunktet for eftergivelsen er regi-

streret i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystem

DMI, eftergives først, og at et hovedkrav eftergives forud for ren-

ter, der er tilskrevet hovedkravet.

2) Fordringer under opkrævning. Dækker eftergivelsesbeløbet kun

delvis fordringerne i denne kategori, eftergives de i rækkefølge ud

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

fra deres stiftelsestidspunkt, således at den ældste fordring eftergi-

ves først, og at et hovedkrav eftergives forud for renter, der er til-

skrevet hovedkravet.

3) Fordringer, der er ikkeinddrivelsesparate hos restanceinddrivelses-

myndigheden. Dækker eftergivelsesbeløbet kun delvis fordringerne

i denne kategori, eftergives de i rækkefølgen nævnt i § 4, stk. 2,

dog således at et hovedkrav eftergives forud for renter, der er til-

skrevet hovedkravet.

Stk. 10.

Eftergivelse efter stk. 1 kan tilbagekaldes, såfremt skyldneren i for-

bindelse med eftergivelsessagen har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold.«

15.

§ 16

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan endeligt afskrive fordringer

til det offentlige, inklusive renter, gebyrer og andre omkostninger, hvis

skyldnerens samlede gæld i et af restanceinddrivelsesmyndighedens inddri-

velsessystemer er under 200 kr. Der kan ikke ske afskrivning af inddrivel-

sesparate fordringer efter 1. pkt., hvis fordringen er omfattet af en inddrivel-

sesindsats eller har været under inddrivelse i mindre end 1 år. Afskrivning

efter 1. pkt. kan ske for hvert af restanceinddrivelsesmyndighedens inddri-

velsessystemer.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

16.

§ 16, stk. 3, 1. pkt.,

der bliver stk. 4, 1. pkt., og

§ 16, stk. 4, 1. pkt.,

der

bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.

17.

§ 16, stk. 5,

der bliver stk. 6, ændres »Stk. 3 og 4« til: »Stk. 4 og 5«,

og »stk. 3 og 4« ændres til: »stk. 4 og 5«.

18.

§ 16

indsættes efter stk. 5, der bliver stk. 6, som nyt stykke:

»Stk. 7.

Ved afskrivning efter stk. 1 og 2 og bortfald efter stk. 3-5 giver

restanceinddrivelsesmyndigheden ikke meddelelse til skyldneren herom,

hvis afskrivningen eller bortfaldet er på et beløb, der er mindre end 200 kr.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 8.

19.

§ 18 g, stk. 1, 4. pkt.,

ændres »stk. 3 eller 4« til: »stk. 4 eller 5«.

20.

§ 18 j, stk. 4, 2. pkt.,

§ 18 l, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 5, stk.

1 og 2,«: »med et fradrag på 4 pct., dog således at en ændring af renten i

henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2, først har virkning 5 hverdage efter

datoen for ændringen,«.

§2

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

Lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister, jf. lovbekendtgørelse

nr. 187 af 16. februar 2015, ophæves.

Justitsministeriet

§3

I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1333 af

9. december 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 1942 af 15. december 2020,

§ 28 i lov nr. 982 af 26. maj 2021, lov nr. 157 af 31. januar 2022 og § 2 i lov

nr. 158 af 31. januar 2022, foretages følgende ændring:

§ 92, stk. 1,

ændres »Det Fælles Lønindeholdelsesregister« til: »restan-

ceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystem«.

Udenrigsministeriet

§4

I lov nr. 342 af 16. maj 2001 om Den Internationale Straffedomstol,

som ændret ved § 58 i lov nr. 117 af 11. februar 2020, foretages følgende

ændring:

§ 3, stk. 5, 1. pkt.,

udgår »og ved indeholdelse i den pågældendes ind-

tægter efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven

og reglerne i lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister«.

Ikrafttræden m.v.

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2023, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr.

1, 5, 6, 9-12 og 15-19. Ministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne

træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 3.

Skatteministeren kan fastsætte regler om, hvornår § 1, nr. 5, 6 og 15-

19, finder anvendelse for fordringer under inddrivelse i restanceinddrivel-

sesmyndighedens inddrivelsessystemer, og kan herunder bestemme, at reg-

lerne finder anvendelse fra forskellige tidspunkter.

Stk. 4.

Udstedelsen af regler i medfør af § 10, stk. 6, i lov om inddrivelse af

gæld til det offentlige, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, har ikke betyd-

ning for gyldigheden af afgørelser om lønindeholdelse, der før ikrafttrædel-

sen af denne lovs § 1, nr. 9, er truffet i henhold til § 10 i lov om inddrivelse

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

af gæld til det offentlige, men restanceinddrivelsesmyndigheden kan vælge

at erstatte disse afgørelser med nye afgørelser om lønindeholdelse efter de

regler, der udstedes i medfør af § 10, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til

det offentlige, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9.

Stk. 5.

§ 1, nr. 13, finder ikke anvendelse på anmodninger om eftergivelse

indgivet før den 1. januar 2023.

Stk. 6.

Ved vurderingen af, om en skyldner samlet har været under uddan-

nelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirk-

somhed i mindst 24 måneder, jf. § 15 a, stk. 3, nr. 2, i lov om inddrivelse af

gæld til det offentlige, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14, indgår kun

måneder fra og med januar 2023.

Stk. 7.

Restanceinddrivelsesmyndigheden opkræver ikke gebyr i forbindelse

med lønindeholdelse, der efter ikrafttrædelsen af lovens § 1, nr. 9, iværk-

sættes over for skyldnere, som inden denne ikrafttrædelse omfattes af en

særskilt lønindeholdelse, der skal bringes til ophør som følge af ophævelsen

af § 10 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, eller inden denne

ikrafttrædelse omfattes af en lønindeholdelse efter § 10 i lov om inddrivelse

af gæld til det offentlige, hvis denne afgørelse i medfør af denne lovs § 5,

stk. 4, eller fordi der ønskes lønindeholdelse for en fordring, der ikke er om-

fattet af afgørelsen, erstattes med en ny afgørelse.

Stk. 8.

Regler fastsat i medfør af § 16, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til

det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 2022, forbliver i kraft,

indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 16, stk. 8,

i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. denne lovs § 1, nr. 15 og

18.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forenklet model for lønindeholdelse

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Nedsættelse af inddrivelsesrenten m.v.

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Indførelse af ny ordning for eftergivelse (»ret og pligt-ordningen«)

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Mulighed for afskrivning af mindre gældsposter

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

3.1. Nedsættelse af inddrivelsesrenten m.v.

3.2. Forenklet model for lønindeholdelse

3.3. Indførelse af ny ordning for eftergivelse (»ret og pligt-ordningen«)

3.4. Mulighed for afskrivning af mindre gældsposter

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

1. Indledning

Effektiv gældsinddrivelse er en forudsætning for tilliden til skattevæsenet.

Det er ikke rimeligt, at andre borgere skal betale for dem, der ikke betaler

deres gæld til det offentlige. Når gæld til det offentlige ikke betales, udhules

finansieringen af de velfærdsydelser, som alle nyder godt af, og tilliden til

skattevæsenet kan lide et knæk.

På baggrund heraf har regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk

Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alli-

ance, Alternativet og Kristendemokraterne den 20. juni 2022 indgået ”Af-

tale om nedbringelse af danskernes gæld til det offentlige”. Aftaleparterne

er enige om at styrke den offentlige gældsinddrivelse frem mod 2030.

Aftalen bygger videre på den omfattende genopretning af den offentlige

gældsinddrivelse, som blev iværksat i 2017, da Folketingets partier indgik

”Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse”.

Aftalen skal sikre en mærkbar nedbringelse af danskernes gæld til det of-

fentlige, hvilket samtidig vil betyde, at den stadigt stigende offentlige gælds-

kurve bremses og vendes. Til det formål er der behov for at gennemføre en

række tiltag, som skal sikre følgende mål:

• Flere skal afdrage på deres gæld

• Rimelige vilkår for skyldnere

• Udsatte skyldnere skal hjælpes

• Langsigtet plan for effektiv opkrævning og gældsinddrivelse i skattevæse-

net

Nærværende lovforslag har til formål at udmønte følgende fire tiltag.

Som led i at sikre, at flere afdrager på deres gæld, foreslås det for det første

at erstatte de gældende regler for lønindeholdelse med en forenklet model,

der skal udvide Gældsstyrelsens muligheder for at inddrive gæld fra skyld-

nere både under og over lavindkomstgrænsen. Forslaget skal ses på bag-

grund af, at der i dag er omtrent 1,1 mio. borgere og over 160.000 virksom-

heder, som har gæld til det offentlige for samlet mere end 144 mia. kr. Gæl-

dens samlede kursværdi, som giver et øjebliksbillede af gældens reelle

værdi baseret på skyldnernes betalingsevne, er på ca. 35 mia. kr. Med for-

slaget vil yderligere op imod ca. 113.000 skyldnere blive omfattet af reg-

lerne for lønindeholdelse. Samtidig vil flere skyldnere afdrage mere på deres

gæld, end det er tilfældet i dag.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

Som led i at sikre rimelige vilkår for skyldnere foreslås for det andet, at

inddrivelsesrenten nedsættes med 4 procentpoint (fra aktuelt 7,55 pct. til

3,55 pct.), så flere skyldnere får mulighed for hurtigere at afdrage på deres

gæld til det offentlige. Det foreslås som konsekvens heraf at nedsætte ren-

tegodtgørelsen, der udbetales af Gældsstyrelsen, da den i visse tilfælde skal

udligne inddrivelsesrenten, og da det forenkler reglerne, at rentegodtgørel-

sen har samme størrelse. Forslaget skal ses på baggrund af, at renterne for

gæld under inddrivelse udgør en større og større andel af den samlede gæld

til det offentlige og at renterne derfor er med til at drive den stigende udvik-

ling i gælden. Inddrivelsesrenten er ikke fradragsberettiget, og i et marked,

hvor renten i øvrigt har været lav over en årrække, forekommer den gæl-

dende rentesats på p.t. 7,55 pct. årligt forholdsvis høj. Rentebyrden medfø-

rer i praksis, at mange skyldnere har vanskeligt ved at nedbringe deres gæld

til det offentlige og blive gældfri. Med forslaget om at nedsætte inddrivel-

sesrenten med 4 procentpoint er der søgt en balance, hvor renten ikke i sig

selv gør det umuligt at afvikle gælden, men hvor det heller ikke bliver mere

attraktivt at stifte gæld til det offentlige end at låne på det private marked.

For at sikre, at udsatte skyldnere hjælpes, foreslås for det tredje at indføre

en ny »ret-og-pligt-ordning« for eftergivelse. Ordningen skal sikre, at det

kan betale sig at arbejde, så ingen fastholdes uden for arbejdsmarkedet på

grund af udsigtsløs gæld. Ordningen vil indebære, at skyldnere, der gør en

indsats og selv tager initiativ til at forbedre deres livssituation (f.eks. ved at

finde arbejde eller gennemføre en uddannelse), delvist kan få eftergivet de-

res gæld til det offentlige. Formålet med ordningen er at indføre en ordning,

som giver en skyldner en lovbestemt ret til eftergivelse efter objektive kri-

terier. Ordningen vil således supplere de gældende eftergivelsesmuligheder,

der tager afsæt i konkrete vurderinger af den enkelte skyldners forhold.

Som led i en langsigtet plan for effektiv opkrævning og gældsinddrivelse i

skattevæsenet foreslås det for det fjerde, at der indføres en bagatelgrænse

for skyldnere med meget lav gæld, så Gældsstyrelsen automatisk kan af-

skrive gæld for skyldnere med en samlet gæld under 200 kr. Forslaget har

til formål at reducere antallet af småskyldnere og at understøtte, at myndig-

hederne bruger deres ressourcer effektivt. Herudover foreslås nogle mindre

tiltag, der skal understøtte bagatelgrænsen. Det drejer sig om, at skyldnere

ikke skal betale rykkergebyr, når der rykkes for gæld under 200 kr., og at

skyldnere ikke skal underrettes om afskrivning af gæld under 200 kr.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forenklet model for lønindeholdelse

2.1.1. Gældende ret

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

Ved lønindeholdelse forstås restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse

i skyldnerens A-indkomst, ved at den indeholdelsespligtige ud over inde-

holdelsen af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag også indeholder et beløb til

dækning af den gæld, som fremgår af restanceinddrivelsesmyndighedens af-

gørelse om lønindeholdelse.

Efter § 10, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige kan fordrin-

ger omfattet af denne lov med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostnin-

ger således inddrives ved lønindeholdelse, medmindre andet følger af bilag

1, der i afsnit I, nr. 1, gør en generel undtagelse med hensyn til civilretlige

fordringer. Af bilag 1, nr. 1, litra a, fremgår, at lønindeholdelse dog kan ske

for:

i. Bibliotekers krav på erstatning for udlånsmateriale, som skyldner har be-

skadiget eller ikke har afleveret efter sit hjemlån. Det er dog en betingelse,

at skyldner skriftligt har anerkendt kravet, medmindre kravet vedrører er-

statning for udlånsmateriale, der ikke er afleveret af skyldner, og det pågæl-

dende bibliotek tilbyder en kvittering ved aflevering af lånte materialer.

ii. Fordringer, der udspringer af en garanti, som fordringshaver har stillet for

en boligtagers kontraktmæssige forpligtelser over for ejendommens ejer til

at istandsætte boligen ved fraflytning.

iii. Statens regreskrav efter § 10 a, stk. 5, i lov om arbejdsskadesikring, § 1

a, stk. 2, i lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. og § 17 i

lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, i det omfang statens

regreskrav mod skadevolderen kan tvangsfuldbyrdes efter retsplejelovens §

478.

iv. Andre fordringer end de i nr. iii nævnte, der ifølge lovgivningen tilkom-

mer en fordringshaver omfattet af denne lov. Det er dog en forudsætning, at

de betingelser, der ifølge den pågældende lovgivning stilles, for at kravet

tilkommer fordringshaver, er opfyldt.

v. Krav på erstatning, hvis kravet kan tvangsfuldbyrdes efter retsplejelovens

§ 478.

vi. Underholdsbidrag.

Efter § 10, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige kan restan-

ceinddrivelsesmyndigheden træffe afgørelse om, at der skal ske indehol-

delse i skatteyderens beregnede eller godskrevne A-indkomst af, hvad der

er nødvendigt til betaling af fordringer med påløbne renter, gebyrer, tillæg

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

og andre omkostninger, hvor betalingsfristen er overskredet. Restanceind-

drivelsesmyndigheden er i begrundelsen for afgørelsen om lønindeholdelse

alene forpligtet til at henvise til, at fordringen er under inddrivelse hos re-

stanceinddrivelsesmyndigheden. Der kan dog ikke ske indeholdelse i ind-

komst, som er valgt beskattet efter kildeskattelovens § 48 E. Restanceind-

drivelsesmyndighedens afgørelse om lønindeholdelse indberettes ifølge §

10, stk. 2, 4. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige til Det Fælles

Lønindeholdelsesregister, jf. § 3 i lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregi-

ster.

I § 10, stk. 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige bestemmes, at

indeholdelse efter stk. 1 kan foretages, selv om udbetalingen eller godskriv-

ningen af A-indkomst også er genstand for indeholdelse af skat efter kilde-

skattelovens §§ 46 og 49. Indeholdelsen sker med en procentdel (indehol-

delsesprocenten) af den beregnede eller godskrevne A-indkomst. Indehol-

delsesprocenten meddeles til Skatteforvaltningen og indgår i indeholdelses-

procenten efter kildeskattelovens § 48, stk. 5. Ved afgørelse om indehol-

delse skal der overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens un-

derhold. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om betalingsevne-

vurdering, herunder rådighedsbeløb, og om fradrag af pensionsindbetalinger

til fastsættelse af den del af A-indkomsten, som maksimalt kan indeholdes.

Dette er sket i § 13 i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse

af gæld til det offentlige. Skatteministeren kan endvidere fastsætte regler

om, at der ikke kan ske indeholdelse i A-indkomst bestående af visse ydel-

ser. Dette er sket i bekendtgørelsens § 17. Ved fastsættelsen af indeholdel-

sesprocenten kan den samlede indeholdelsesprocent efter kildeskattelovens

§ 48, stk. 5, ikke overstige 100.

I § 10, stk. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige bestemmes, at

indeholdelsesprocenten kan gradueres efter indkomstens størrelse, og at

skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om sammenhængen mellem

indkomsten og indeholdelsesprocenten. Dette er sket i § 13, jf. § 10, i be-

kendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offent-

lige.

I § 10, stk. 5, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige bestemmes, at

reglerne i stk. 1-3 uanset afvigende bestemmelser i den øvrige lovgivning

også finder anvendelse på kommunale og statslige tjenestemænds lønninger

m.v.

I § 10, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige bestemmes, at

reglerne i kildeskattelovens §§ 43-46, 48, 48 A, 49, 51, 56, 57, 68-70 og 73

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

A, i afsnit VIII, i §§ 83-86 og i opkrævningsloven om indeholdelse, opkræv-

ning, betaling, rente, gebyrer, kontrol, inddrivelse og straf m.v. vedrørende

indeholdelse af A-skat tilsvarende finder anvendelse for beløb, der er inde-

holdt eller opkrævet i henhold til bestemmelserne i § 10 i lov om inddrivelse

af gæld til det offentlige.

I § 10, stk. 7, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige bestem-

mes, at Skatteforvaltningen opgør de indeholdte beløb efter denne bestem-

melse og sender dem til Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Er der inde-

holdt mere efter denne bestemmelse, end hvad der er nødvendigt til dækning

af de i stk. 1 nævnte beløb, kan det overskydende beløb anvendes til dæk-

ning af andre restancer, for hvilke der kunne være truffet afgørelse om løn-

indeholdelse efter stk. 1, jf. stk. 7, 2. pkt. Skatteministeren fastsætter nær-

mere regler om opgørelser efter 1. pkt., jf. stk. 7, 3. pkt. Reglen i § 10, stk.

7, 2. pkt., er i praksis blevet fortrængt af § 4, stk. 3, hvoraf følger, at hvis

alle fordringer, der omfattes af en afgørelse om lønindeholdelse, er blevet

dækket, og er der efter den sidste lønindeholdelse et overskydende beløb,

kan beløbet uden modregningserklæring anvendes til at dække øvrige for-

dringer, der er under inddrivelse og vil kunne inddrives ved lønindeholdelse.

Endelig bestemmes i § 10, stk. 8, i lov om inddrivelse af gæld til det offent-

lige, at beløbsgrænser, der fastsættes i medfør af stk. 3 og 4, reguleres hvert

år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for

det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De regule-

rede beløb afrundes opad til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles

med 10. Reguleringen sker på grundlag af de på reguleringstidspunktet gæl-

dende beløb før afrunding. De årlige reguleringer offentliggøres af skatte-

ministeren.

Bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det of-

fentlige indeholder i § 13 nærmere regler om lønindeholdelse.

I § 13, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af

gæld til det offentlige bestemmes, at afgørelse om indeholdelse træffes efter

reglerne i § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, og at indehol-

delsen sker med en procentdel (lønindeholdelsesprocent) af den beregnede

eller godskrevne A-indkomst reduceret med fradragsbeløbet efter skattekor-

tet, jf. dog § 17 i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af

gæld til det offentlige om de typer af A-indkomst, der er friholdt for adgan-

gen til lønindeholdelse, f.eks. kontanthjælp og SU, jf. nedenfor. I bekendt-

gørelsens § 10 reguleres den såkaldte tabeltrækmetode, hvorefter det beløb,

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

der månedligt skal afdrages på skyldnerens gæld, fastsættes ud fra skyldne-

rens årlige nettoindkomst og den afdragsprocent, der skal anvendes for det

nettoindkomstinterval, hvori skyldnerens nettoindkomst er placeret. Tabel-

trækmetoden kan føres tilbage til lovforslag nr. L 149, jf. Folketingstidende

2004-05, 2. samling, tillæg A, side 6701 f., hvor det i pkt. 2.1.2.3 om lov-

forslagets ændringer i den dagældende kildeskattelovs § 73 om lønindehol-

delse bl.a. anføres, at indeholdelsesprocenten skulle kunne gradueres efter

nettoindkomsten, således at indeholdelsesprocenten vil være stigende med

nettoindkomsten. Blandt ændringerne i § 73 indgik indsættelsen af en be-

myndigelse i § 73, stk. 3, 4. pkt., hvorefter skatteministeren skulle kunne

fastsætte nærmere regler om betalingsevnevurdering. Det anføres, at be-

myndigelsen bl.a. skulle kunne anvendes til at fastsætte vejledende beløbs-

grænser m.v., som skulle være retningsgivende for fastsættelsen af den pro-

centdel af skyldnerens lønindtægt, hvormed lønindeholdelsen skulle ske.

Det anføres også, at der ville skulle fastsættes nedre indkomstgrænser for,

hvornår der vurderedes at være betalingsevne. Det anføres med henvisning

til dagældende praksis ved inddrivelse hos kontanthjælpsmodtagere, at der

som udgangspunkt ikke vurderedes at være nogen betalingsevne hos skyld-

nere, der modtog kontanthjælp, og at der derfor ville skulle tages udgangs-

punkt i kontanthjælpsniveauet efter skat for enlige kontanthjælpsmodtagere

over 25 år med og uden børn. Med hjemmel i bl.a. den dagældende kildes-

kattelovs § 73, stk. 3, blev den første bekendtgørelse om inddrivelse af gæld

til det offentlige udstedt, jf. bekendtgørelse nr. 995 af 19. oktober 2005, der

trådte i kraft den 1. november 2005. Tabellen var optaget i bekendtgørelsens

§ 5, stk. 1.

Af SKM-meddelelse SKM2021.630.GÆLDST fremgår tabellen med de

indkomstintervaller, der skal anvendes for 2022:

Ikke forsørger-

pligt over for børn

Afdragsprocent

(pct.)

Forsørgerpligt

over for børn

Afdragspro-

cent (pct.)

Nettoindkomstinterval pr. år (kr.)

125.310

156.260

165.110

173.950

182.800

191.640

200.490

209.330

218.180

156.259

165.109

173.949

182.799

191.639

200.489

209.329

218.179

227.019

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

227.020

235.870

244.710

253.560

262.400

271.250

280.090

288.940

297.780

306.630

315.470

324.320

333.160

342.010

350.850

359.700

368.540

377.380

386.230

395.070

403.920

412.760

421.610

430.450

439.300

448.140

456.990

465.830

474.680

483.520

492.370

235.869

244.709

253.559

262.399

271.249

280.089

288.939

297.779

306.629

315.469

324.319

333.159

342.009

350.849

359.699

368.539

377.379

386.229

395.069

403.919

412.759

421.609

430.449

439.299

448.139

456.989

465.829

474.679

483.519

492.369

∞

Det fremgår, at for en skyldner uden forsørgerpligt over for børn skal den

årlige nettoindkomst udgøre mindst 125.310 kr., før inddrivelse ved afdrags-

ordning (og tilsvarende lønindeholdelse) kan ske, mens den for en skyldner

med en sådan forsørgerpligt skal udgøre mindst 156.260 kr. Afdragsprocen-

ten ligger mellem 5 og 40 pct. for skyldnere uden den nævnte forsørgerpligt,

mens den ved en forsørgerpligt ligger mellem 4 og 40 pct. For en skyldner,

hvis årlige nettoindkomst i 2022 udgør f.eks. 160.000 kr., vil afdragsprocen-

ten være 6 pct., hvis skyldneren ikke har forsørgerpligt over for børn, mens

den ved en sådan forsørgerpligt vil være 4 pct. Ved nettoindkomsten forstås

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

ifølge § 10, stk. 1, 2. pkt., den årlige indkomst inklusive indtægter omfattet

af § 17, fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, pensionsindbetalinger foretaget af

en arbejdsgiver, ATP-bidrag, bidrag til den obligatoriske pensionsordning

og skat, jf. dog stk. 6 og 11.

I § 13, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af

gæld til det offentlige bestemmes, at ved afgørelsen om lønindeholdelse skal

der overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold.

Dette anses for at være tilfældet, når lønindeholdelsesprocenten fastsættes

som afdragsprocenten efter reglerne i § 10, stk. 1, ganget med den årlige

nettoindkomst efter samme bestemmelse, dernæst divideret med samme net-

toindkomst, efter at denne forinden er reduceret med det årlige fradragsbe-

løb efter skattekortet, og endelig ganget med det antal procent, som træk-

procenten efter forskudsopgørelsen ligger under 100 pct., jf. dog stk. 7. Hvis

den således beregnede lønindeholdelsesprocent ikke er et helt tal, nedrundes

den til nærmeste hele procent. Hvis den lønindeholdelsesprocent, der er fast-

sat efter 2. og 3. pkt., må antages at føre til overdækning af gælden, som

denne er opgjort i varslet, inden for den første måned, hvor der foretages

lønindeholdelse, fastsættes en reduceret lønindeholdelsesprocent. Ved vur-

deringen af, om overdækning af gælden vil ske, medregnes gebyr for afgø-

relsen og renter, som måtte påløbe frem til førstkommende månedsskifte,

efter at lønindeholdelsen er gennemført. Den reducerede lønindeholdelses-

procent, der modsvarer det opgjorte beløb, rundes op til nærmeste hele pro-

cent. Den samlede indeholdelsesprocent efter kildeskattelovens § 48, stk. 5,

kan ikke overstige 100 pct.

Den juridiske vejledning 2022-1 fra Skatteforvaltningen indeholder i afsnit

G.A.3.1.2.5 et eksempel på, hvorledes lønindeholdelsesprocenten fastsættes

efter tabeltrækmetoden.

I § 13, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af

gæld til det offentlige bestemmes, at restanceinddrivelsesmyndigheden

skriftligt skal varsle skyldneren om, at lønindeholdelse agtes iværksat. Vars-

let skal angive betalingsevnen efter § 10, stk. 1, og hvilken indkomst der er

lagt til grund ved beregningen af betalingsevnen eller betalingsevnen efter

§ 18, stk. 2. Varslet skal endvidere angive den beregnede lønindeholdelses-

procent efter reglerne i § 13, stk. 3, 2. og 3. pkt., eller § 18, stk. 1, 1. og 2.

pkt. Varslet skal herudover indeholde oplysning om, at restanceinddrivel-

sesmyndigheden efter fornyet varsel kan ændre lønindeholdelsesprocenten,

hvis skyldners økonomiske forhold ændrer sig før eller efter iværksættelsen

af lønindeholdelsen. Sammen med varslet om lønindeholdelse skal restan-

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

ceinddrivelsesmyndigheden stille et budgetskema til rådighed for skyldne-

ren og oplyse, at skyldneren kan udfylde og indsende skemaet, og at oplys-

ningerne vil indgå i vurderingen af, om lønindeholdelse kan gennemføres

og med hvilken indeholdelsesprocent. Skyldneren skal have en frist på

mindst 14 dage til indsendelse af budgetskemaet.

I § 13, stk. 5, bestemmes, at hvis skyldneren ikke indsender budgetskemaet,

kan lønindeholdelsen iværksættes i overensstemmelse med varslet eller med

en reduceret lønindeholdelsesprocent, jf. stk. 3, 4. pkt., eller med en justeret

lønindeholdelsesprocent, jf. stk. 3, 7. pkt. Restanceinddrivelsesmyndighe-

den underretter straks skyldneren om afgørelsen. Underretningen skal være

skriftlig og angive gældens art og størrelse.

I § 13, stk. 6, bestemmes, at lønindeholdelse dog kan iværksættes uden for-

udgående varsel og underretning, hvis skyldner ikke er tilmeldt folkeregi-

steret og ikke har oplyst en adresse, hvortil breve kan sendes, og samtidig er

fritaget fra at modtage Digital Post fra det offentlige.

I § 13, stk. 7, bestemmes, at hvis skyldneren indsender budgetskemaet, vur-

derer restanceinddrivelsesmyndigheden, om der, hvis lønindeholdelsen

iværksættes, overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens un-

derhold. Vurderingen sker efter reglerne i kapitel 7. Viser vurderingen, at

der ikke er betalingsevne, kan der bevilges henstand, jf. § 11. §§ 11 og 12

om henholdsvis henstand og mulighed for ved henstand at foretage og rea-

lisere udlæg, foretage modregning, herunder indtrædelse, gennemføre sær-

skilt lønindeholdelse og afbryde forældelsen ved afgørelse efter § 18 a, stk.

8, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige finder tillige anvendelse på

vurderinger efter § 13, stk. 7, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om

inddrivelse af gæld til det offentlige. Kapitel 7 omhandler den individuelle

(konkrete) betalingsevnevurdering, der beskrives nedenfor.

I § 13, stk. 8, bestemmes, at hvis en skyldner i forvejen har en restance, der

inddrives ved lønindeholdelse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden træffe

afgørelse om at iværksætte lønindeholdelse for yderligere restancer under

inddrivelse uden forudgående varsel, herunder kan lønindeholdelsen foreta-

ges med lønindeholdelsesprocenten efter stk. 3, 2. og 3. pkt., henholdsvis

kapitel 7, bortset fra § 18, stk. 1, 4. pkt., uanset at der er foretaget løninde-

holdelse med en reduceret lønindeholdelsesprocent efter § 13, stk. 3, 4. pkt.,

eller § 18, stk. 1, 4. pkt., eller en justeret lønindeholdelsesprocent efter § 13,

stk. 3, 7. pkt. Restanceinddrivelsesmyndigheden vurderer, hvornår der skal

træffes en ny afgørelse efter stk. 8, 1. pkt.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

I § 13, stk. 9, bestemmes, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan træffe

afgørelse om en ændret lønindeholdelsesprocent, hvis skyldners økonomi-

ske forhold ændrer sig. Hvis den ændrede afgørelse baseres på en vurdering

af, at skyldners betalingsevne er forhøjet, skal restanceinddrivelsesmyndig-

heden iagttage reglerne om varsel i stk. 4.

I § 13, stk. 10, bestemmes, at restanceinddrivelsesmyndigheden skal gen-

nemføre en betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 7, hvis skyldne-

ren som følge af væsentligt ændrede økonomiske forhold anmoder herom.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan dog afvise at foretage en betalings-

evnevurdering, når denne findes at være uden betydning for afgørelsens ud-

fald.

I § 17, stk. 1, bestemmes, at lønindeholdelse efter § 13 ikke kan foretages i

følgende A-indkomster:

1) Integrationsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik.

2) Uddannelseshjælp, herunder aktivitetstillæg, efter §§ 23 og 24 i lov om

aktiv socialpolitik.

3) Kontanthjælp, herunder aktivitetstillæg, efter § 25 i lov om aktiv social-

politik.

4) Ressourceforløbsydelse efter §§ 68 og 69 j i lov om aktiv socialpolitik.

5) Løbende ydelser i henhold til lov om arbejdsskadesikring.

6) Ydelser, som er nævnt under nr. 5, efter lov om erstatning til tilskade-

komne værnepligtige m.fl. og efter lov om erstatning og godtgørelse til tid-

ligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret post-

traumatisk belastningsreaktion.

7) Ydelser, som er nævnt under nr. 5, efter §§ 19-22 i lov om erstatning til

besættelsestidens ofre.

8) Krigs-ulykkesforsikringsrente efter lov om krigs-ulykkesforsikringsrente

til enker efter visse fiskere.

9) Løbende ydelser i henhold til lov om invalideforsørgelse.

10) Skattepligtig elevstøtte m.m. i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddan-

nelser m.v.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

11) Skoleydelse, der udbetales af produktionsskoler i henhold til § 17 i lov

om produktionsskoler.

12) Skolepraktikydelse, der ydes til elever efter § 66 k, stk. 1, i lov om er-

hvervsuddannelser.

13) Skoleydelse, der ydes til elever efter § 66 t, stk. 1, i lov om erhvervsud-

dannelser.

14) Refusionsberettiget løn m.v. efter § 7 a, stk. 2, og godtgørelse efter § 11,

stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

15) Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), der udbetales til uddannelses-

søgende i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

16) Elevstøtte, der ydes efter lov om vejledning om uddannelse og erhverv

samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

17) Skoleydelse i henhold til § 3, stk. 3, og § 5, stk. 3 og 4, i lov om er-

hvervsgrunduddannelse m.v.

18) Godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til befordring

ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

19) Skattepligtige stipendier, der udbetales i henhold til SU-loven.

20) Tilskud, som ph.d.-studerende modtager fra stipendiegiver til afholdelse

af rejseudgifter til studierejser i Danmark og i udlandet, herunder den god-

skrevne værdi af billetter og lignende, når ydelsen berettiger den ph.d.-stu-

derende til supplerende ph.d.-stipendium efter SU-lovens § 52.

21) Stipendium til dækning af leveomkostninger efter universitetsloven.

22) Stipendium til dækning af leveomkostninger efter lov om stipendier til

visse udenlandske studerende ved korte og mellemlange videregående ud-

dannelser.

Efter § 17, stk. 2, kan restanceinddrivelsesmyndigheden træffe afgørelse

om, at der ikke kan foretages lønindeholdelse i andre A-indkomster end de

i stk. 1 nævnte, mens det i stk. 3 bestemmes, at indeholdelsespligtige, der

udbetaler sådan A-indkomst, rekvirerer et skattekort m.v., hvori indeholdel-

sesprocenten for A-skat tillagt lønindeholdelsesprocenten for den særskilte

lønindeholdelse er angivet separat.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

I kapitel 7 i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld

til det offentlige reguleres den individuelle (konkrete) betalingsevnevurde-

ring, der anvendes, hvis tabeltrækmetoden i § 10 ikke skal anvendes. Lige-

som det er tilfældet med tabeltrækmetoden, jf. ovenfor, kan også reglerne

om individuel betalingsevnevurdering ved lønindeholdelse føres tilbage til

lovforslag nr. L 149, jf. Folketingstidende 2004-05, 2. samling, tillæg A,

side 6701, hvor det i pkt. 2.1.2.2 anføres, at reglerne om individuel beta-

lingsevnevurdering ved lønindeholdelse vil tage udgangspunkt i de regler,

der følger af lovforslag nr. L 10 om ændring af konkursloven og konkurs-

skatteloven (Revision af reglerne om gældssanering), jf. Folketingstidende

2004-05, tillæg A, i relation til gældssaneringer, således at der sikres over-

ensstemmelse mellem principperne for betalingsevnevurderinger, herunder

rådighedsbeløb, på inddrivelsesområdet og inden for generel insolvensret.

Den individuelle betalingsevnevurdering efter kapitel 7 i bekendtgørelse nr.

188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige er beskrevet i

afsnit G.A.3.1.2.4.3 i Den juridiske vejledning 2022-1 fra Skatteforvaltnin-

gen.

I kapitlets første bestemmelse, § 18, bestemmes i stk. 1, at den maksimale

lønindeholdelsesprocent fastsættes som det månedlige afdrag efter stk. 2

ganget med 100 og divideret med den månedlige A-indkomst, efter at denne

forinden er reduceret med det månedlige fradragsbeløb efter skattekortet.

Hvis den således beregnede lønindeholdelsesprocent ikke er et helt tal, ned-

rundes den til nærmeste hele procent. Den samlede indeholdelsesprocent ef-

ter kildeskattelovens § 48, stk. 5, kan ikke overstige 100 pct. Hvis den løn-

indeholdelsesprocent, der er fastsat efter bekendtgørelsens § 18, stk. 1, 1.-3.

pkt., må antages at føre til overdækning af gælden, som denne er opgjort i

varslet, inden for den første måned, hvor der foretages lønindeholdelse, fast-

sættes en reduceret lønindeholdelsesprocent. Ved vurderingen af, om over-

dækning af gælden vil ske, medregnes gebyr for afgørelsen og renter, som

måtte påløbe frem til førstkommende månedsskifte, efter at lønindeholdel-

sen er gennemført. Den reducerede lønindeholdelsesprocent, der modsvarer

det opgjorte beløb, rundes op til nærmeste hele procent.

Den juridiske vejledning 2022-1 fra Skatteforvaltningen indeholder i afsnit

G.A.3.1.2.5 et eksempel på, hvorledes lønindeholdelsesprocenten fastsættes

ved en konkret betalingsevneberegning.

I § 18, stk. 2, bestemmes, at det månedlige afdrag til betaling af gælden

udgøres af skyldnerens og dennes ægtefælles månedlige nettoindkomst, jf.

§ 19, med fradrag af følgende udgifter:

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

1) Rimelige udgifter til bolig, jf. § 20.

2) Nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn, jf. § 21.

3) Udgifter til samvær med mindreårige børn, jf. §§ 21 og 22.

4) Bidragsforpligtelser, jf. § 23.

5) Udgifter til særlige behov, jf. § 24.

6) Udgifter til ganske særlige behov, jf. § 25.

7) Et rådighedsbeløb, jf. § 26.

8) Ydelser på ægtefællens gæld, jf. § 27.

9) Ydelser på anden gæld, jf. § 28.

I § 18, stk. 3, bestemmes, at det månedlige afdrag efter stk. 2 ikke kan over-

stige skyldnerens nettoindkomst opgjort efter § 19.

I § 18, stk. 4, bestemmes, at det månedlige afdrag udgøres af skyldnerens

nettoindkomst med fradrag af udgifterne i stk. 2, nr. 9, og halvdelen af ud-

gifterne i stk. 2, nr. 1-7, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

1) Skyldnerens gæld i al væsentlighed er stiftet før påbegyndelse af samlivet

med ægtefællen.

2) Der samtidig træffes afgørelse om eftergivelse.

3) Der samtidig afsiges gældssaneringskendelse vedrørende skyldnerens

ægtefælle.

4) Ægtefællen afdrager offentlig gæld.

I § 18, stk. 5, bestemmes, at stk. 4, nr. 1, ikke finder anvendelse, hvis ægte-

fællens nettoindkomst er lavere end halvdelen af udgifterne efter stk. 2, nr.

1-7. Stk. 4, nr. 2, finder ikke anvendelse, hvis skyldnerens eller ægtefællens

nettoindkomst er lavere end summen af den pågældendes udgifter efter stk.

2, nr. 9, og halvdelen af udgifterne efter stk. 2, nr. 1-7.

I § 18, stk. 6, bestemmes, at i de tilfælde, der er nævnt i stk. 5, 2. pkt., betales

alene afdrag vedrørende den gæld, der påhviler den af ægtefællerne, hvis

nettoindkomst er tilstrækkelig til at dække summen af den pågældendes ud-

gifter efter stk. 2, nr. 9, og halvdelen af udgifterne efter stk. 2, nr. 1-7.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

Ved den individuelle betalingsevnevurdering fastsættes nettoindkomsten ef-

ter bekendtgørelsens § 19. I stk. 1 bestemmes, at nettoindkomsten opgøres

separat for skyldneren og dennes ægtefælle, jf. dog § 29, stk. 2.

I § 19, stk. 2, bestemmes, at som indkomst medregnes alle indtægter, her-

under indtægter omfattet af § 17, bortset fra:

1) Indtægter fra godtgørelser, forsikringssummer m.v., der kompenserer

modtageren for en ikkeøkonomisk skade.

2) Børne- og ungeydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre

indtægter, der vedrører husstandens børn.

3) Boligstøtte og andre boligydelser.

I § 19, stk. 3, bestemmes, at som indtægt medregnes endvidere:

1) Udbetalinger af skyldnerens pensionsordninger opgjort efter afgiftsberig-

tigelse i henhold til pensionsbeskatningslovens regler.

2) Udbetalinger af erstatning for tab af erhvervsevne, tab af forsørger og

lignende.

I § 19, stk. 4, bestemmes, at nettoindkomsten udgør indtægten i stk. 2 og 3

med fradrag af:

1) Skat, arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og bidrag til den obligatoriske

pensionsordning.

2) Pensionsindbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren.

3) Rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten, herunder må-

nedlige udgifter ud over 820 kr. (jf. SKM2021.630.GÆLDST om tallet for

2022) til offentlig transport eller under særlige omstændigheder forventede

og forudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af motorkøretøj.

4) Kontingent til arbejdsløshedskasse og fagforening.

5) Bidrag til efterlønsordning.

6) Et beløb svarende til kirkeskatten i bopælskommunen, når der betales et

beløb, der svarer til eller overstiger kirkeskatten, til et anerkendt trossam-

fund. Betales et mindre beløb end kirkeskatten, fradrages alene dette mindre

beløb. Fradrages kirkeskat efter nr. 1, kan der ikke fradrages yderligere be-

løb til trossamfund.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

§§ 20-28 indeholder nærmere regler om de fradrag, der skal foretages i den

månedlige nettoindkomst for at beregne det månedlige beløb, der skal af-

drages på skyldnerens gæld.

I § 20 bestemmes, at nettoboligudgiften udgør udgifter til lejebetaling, ydel-

ser på prioritetsgæld, fællesudgifter vedrørende ejendommen, ejendoms-

skat, ejendomsværdiskat, el, gas, vand, varme, renovation og lignende samt

bygnings- og brandforsikring for skyldneren, dennes ægtefælle og husstan-

dens hjemmeboende mindreårige børn med fradrag af boligstøtte og andre

ydelser, der tilfalder husstanden i kraft af boligen. Der kan efter § 18, stk. 2,

alene fradrages en rimelig nettoboligudgift.

I § 21, stk. 1, bestemmes, at udgifter til husstandens mindreårige hjemme-

boende børn kun kan fradrages efter § 18, stk. 2, hvis udgifterne efter stk. 3,

nr. 1, 3 og 4, overstiger indtægterne efter stk. 2 (nettoudgiften). Udgiften

efter stk. 3, nr. 2, kan altid fradrages.

I § 21, stk. 2, bestemmes, at som indtægt medregnes børne- og ungeydelse,

børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører

barnet og ikke hidrører fra barnets personlige formue eller selvstændige ar-

bejdsindsats.

I § 21, stk. 3, bestemmes, at som udgifter medregnes:

1) Udgifter vedrørende pasning af barnet.

2) Rimelige udgifter, som en skyldner eller dennes ægtefælle har i forbin-

delse med et mindreårigt barns samvær med den anden forælder, hvor barnet

ikke har folkeregisteradresse.

3) Udgifter til barnets særlige behov, jf. § 24, og barnets ganske særlige

behov, jf. § 25.

4) Et rådighedsbeløb, der afhænger af barnets alder. Rådighedsbeløbet ud-

gør 1.850 kr. om måneden for børn indtil det fyldte 2. år, 2.360 kr. om må-

neden for børn fra og med det fyldte 2. år og indtil det fyldte 7. år og 3.400

kr. om måneden for børn fra og med det fyldte 7. år og indtil det fyldte 18.

år, jf. SKM2021.630.GÆLDST om tallene for 2022.

I § 21, stk. 4, bestemmes, at nettoudgiften opgøres separat for hvert barn.

I § 22 bestemmes, at som udgifter til samvær med børn medregnes rimelige

udgifter, som en skyldner eller dennes ægtefælle har til samvær med et min-

dreårigt barn, som ikke har samme folkeregisteradresse som skyldneren. I

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

stk. 2 bestemmes, at hvis der er fælles forældremyndighed over et barn, der

opholder sig lige meget hos begge forældre, kan der hos den af forældrene,

hvor barnet ikke er tilmeldt folkeregisteret, i stedet for udgifter til samvær

efter § 18, stk. 2, fradrages et beløb, der efter en konkret vurdering udgør

halvdelen eller mere af rådighedsbeløbet efter § 21, stk. 3, nr. 4.

I § 23, stk. 1, bestemmes, at som bidragsforpligtelser medregnes skyldne-

rens og dennes ægtefælles pligt til at betale børnebidrag og underholdsbi-

drag. I stk. 2 bestemmes, at den del af børnebidraget, der kan fradrages efter

§ 18, stk. 2, ikke kan overstige størrelsen af det bidrag, der kan fastsættes i

medfør af kapitel 2 i lov om børns forsørgelse. I § 23, stk. 3, bestemmes, at

den del af underholdsbidraget, der kan fradrages efter § 18, stk. 2, ikke kan

overstige størrelsen af det bidrag, der kan fastsættes i medfør af kapitel 5 i

lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.

I § 24 bestemmes, at som udgifter til særlige behov kan medregnes nødven-

dige udgifter til medicin, behandlinger, transport m.v., der afholdes på grund

af kronisk sygdom eller handicap hos skyldneren eller dennes ægtefælle.

Det beløb, der kan fradrages efter § 18, stk. 2, udgør den afholdte udgift

fratrukket ydelser, erstatninger, tilskud m.v., der er ydet direkte til dækning

af udgiften, og ydelser, godtgørelser m.v., der er af personlig karakter og må

antages at skulle kompensere for en ikkeøkonomisk skade, hvis der er en

åbenbar årsagssammenhæng mellem det forhold, der har udløst ydelsen,

godtgørelsen m.v., og udgiften til medicin m.v.

I § 25 bestemmes, at rimelige udgifter til ganske særlige behov for skyldne-

ren eller dennes husstand undtagelsesvist kan fradrages efter § 18, stk. 2, jf.

dog § 21, stk. 1.

Af § 26 følger, at rådighedsbeløbet i 2022 udgør 6.790 kr. om måneden, og

har skyldneren en ægtefælle, forhøjes rådighedsbeløbet med 4.720 kr., jf.

SKM2021.630.GÆLDSTom tallene for 2022.

I § 27 bestemmes, at ydelser på gæld, som ægtefællen hæfter for, kan fra-

drages efter § 18, stk. 2, i det omfang afdragenes størrelse ikke overstiger

ægtefællens nettoindkomst, jf. § 19, med fradrag af halvdelen af udgifterne

efter § 18, stk. 2, nr. 1-7. Gæld, der vedrører ægtefællens nuværende bolig

og transportmiddel, kan ikke fradrages efter denne bestemmelse, hvis ydel-

sen herpå er godkendt ved opgørelse af udgift til rimelig bolig, jf. § 18, stk.

2, nr. 1, eller ved opgørelse af nettoindkomsten, jf. § 19, stk. 4, nr. 3.

I § 28 bestemmes, at ydelser på studiegæld, tilbagebetalingspligtige sociale

ydelser og ydelser, der betales på afdragsordninger omfattet af § 2, stk. 3, i

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og afdragsordninger omfattet af

bekendtgørelsens § 10, eller som inddrives ved lønindeholdelse efter § 13,

kan fradrages efter § 18, stk. 2. Ydelser på privat gæld, der vedrører erhver-

velser omfattet af retsplejelovens § 509 om det såkaldte trangsbeneficium,

kan endvidere fradrages efter § 18, stk. 2.

Ved lov nr. 252 af 30. marts 2011 blev der med § 4 a i lov om inddrivelse

af gæld til det offentlige indsat en hjemmel til såkaldt særskilt lønindehol-

delse for visse fordringstyper. Bestemmelsen, der ved lov nr. 285 af 29.

marts 2017 blev flyttet til § 10 a, indeholder i dag i stk. 1 hjemmel til særskilt

lønindeholdelse af beløb til dækning af tilbagebetalingskrav efter § 10 b,

stk. 3, hidrørende fra særskilt lønindeholdelse samt biblioteksgebyrer med

tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, kontrolafgifter med tillæg

af renter, gebyrer og andre omkostninger for overtrædelse af bestemmelser

i færdselsloven, lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jernbaneloven og

lov om trafikselskaber og af beløb til dækning af medielicens og radiolicens

med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger efter lov om radio- og

fjernsynsvirksomhed. Efter stk. 2 fastsætter skatteministeren nærmere regler

for denne lønindeholdelse. Det er sket i § 14 i bekendtgørelse nr. 188 af 9.

marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige.

I § 14, stk. 2, bestemmes, at ved afgørelse om særskilt lønindeholdelse skal

der levnes skyldneren tilstrækkeligt til at opretholde en beskeden levefod.

Dette vil normalt være tilfældet, når lønindeholdelsesprocenten fører til in-

deholdelse af et beløb på 400 kr. månedligt.

Østre Landsret har i 2013 i en afgørelse offentliggjort som

SKM2013.149.ØLR i en konkret sag fundet, at et månedligt rådighedsbeløb

på 3.000 kr. – eller 3.200 kr., når udgifterne til skyldnerens bil ikke medreg-

nedes – var tilstrækkeligt til at opfylde kravet om, at en skyldner ved en

særskilt lønindeholdelse skal kunne opretholde en beskeden levefod.

I sagen havde skyldneren klaget over, at restanceinddrivelsesmyndigheden

havde truffet afgørelse om særskilt lønindeholdelse for 30 ubetalte parke-

ringsafgifter. Skyldneren, der var under uddannelse, modtog kontanthjælp

og uddannelseshjælp på samlet ca. 10.000 kr. netto pr. måned. Skyldneren,

der ikke modtog boligstøtte, havde en månedlig udgift til bolig og el på små

5.500 kr. og betalte derudover månedligt 1.100 kr. i børnepenge.

Fogedretten, der ifølge § 18 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige

træffer afgørelse i klagesager om lønindeholdelse for parkeringsafgifter, op-

retholdt afgørelsen om særskilt lønindeholdelse, der vedrørte en samlet gæld

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

på knap 19.000 kr. Fogedretten lagde til grund, at skyldneren med en må-

nedlig nettoindtægt på ca. 10.000 kr. og månedlige udgifter på i alt ca. 7.000

kr., herunder 200 kr. til drift af bil, jf. skyldnerens egen forklaring i sagen,

havde et månedligt rådighedsbeløb på ca. 3.000 kr. og 3.200 kr. uden drift

af bilen.

Fogedretten lagde vægt på, at Højesteret i en afgørelse fra 2012 – offentlig-

gjort i Ugeskrift for Retsvæsen 2012, side 1081 – opretholdt et udlæg, som

fogedretten den 12. august 2010 havde foretaget i skyldners bankindestå-

ende på ca. 49.000 kr., med godt 46.000 kr., således at skyldneren til sig og

sin husstand, der ud over skyldneren selv bestod af en ægtefælle og to hjem-

meboende børn på 12 og 15 år, var levnet et rådighedsbeløb på godt 2.800

kr. til resten af måneden. Skyldneren havde påstået udlægget tilsidesat med

henvisning til trangsbeneficiet i retsplejelovens § 509, stk. 1, hvorefter ud-

læg ikke kan foretages i aktiver, bortset fra fast ejendom, der er nødvendige

til opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren

og dennes husstand.

Fogedretten fandt, at skyldneren uanset lønindeholdelsen med ca. 400 kr.

om måneden var levnet tilstrækkeligt til at opretholde en beskeden levefod,

jf. også retsplejelovens § 509, stk. 1.

Fogedrettens afgørelse blev af skyldneren indbragt for Østre Landsret, der

stadfæstede afgørelsen med henvisning til fogedrettens begrundelse.

Forbrugerprisindekset for november 2011, hvor restanceinddrivelsesmyn-

dighedens afgørelse om lønindeholdelse blev truffet, var 96,3. I maj 2022

udgjorde indekset 112,7. Lægges udviklingen i forbrugerprisindekset til

grund, svarer et rådighedsbeløb på 3.000 kr. i november 2011 til et rådig-

hedsbeløb på ca. 3.511 kr. i maj 2022.

§ 14, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld

til det offentlige bestemmes, at den maksimale særskilte lønindeholdelses-

procent fastsættes som 400 kr. ganget med 100 og divideret med den må-

nedlige A-indkomst, efter at denne forinden er reduceret med det månedlige

fradragsbeløb efter skattekortet. Hvis den således beregnede særskilte løn-

indeholdelsesprocent ikke er et helt tal, nedrundes den til nærmeste hele pro-

cent, dog mindst 1 pct. Den samlede indeholdelsesprocent efter kildeskatte-

lovens § 48, stk. 5, kan ikke overstige 100 pct.

I § 14, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af

gæld til det offentlige bestemmes, at oplysninger fra indkomstregisteret læg-

ges til grund ved beregning af A-indkomsten. Seneste måneds A-indkomst,

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

som er tilgængelig for restanceinddrivelsesmyndigheden på beregningstids-

punktet, anvendes som delgrundlag for beregning af den særskilte løninde-

holdelsesprocent. Indkomstoplysninger for en måned anses for at være til-

gængelige for restanceinddrivelsesmyndigheden efter udløbet af fristen for

indberetning, jf. § 4, stk. 1, 1.-3. pkt., i lov om et indkomstregister. Hvis den

anvendte måneds A-indkomst i indkomstregisteret afviger fra den forudgå-

ende måneds A-indkomst, anvendes den måneds indkomst, hvor indkom-

sten er højest. Den særskilte lønindeholdelse sker med en procentdel (sær-

skilt lønindeholdelsesprocent) af den beregnede eller godskrevne A-ind-

komst reduceret med fradragsbeløbet efter skattekortet.

I § 14, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af

gæld til det offentlige bestemmes, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

træffe afgørelse om særskilt lønindeholdelse, selv om restancen er omfattet

af en afdragsordning efter § 10, en lønindeholdelse efter § 13 eller en hen-

standsordning, som ikke efter sit indhold også sikrer mod særskilt løninde-

holdelse.

I § 14, stk. 6, bestemmes, at ved afgørelsen om særskilt lønindeholdelse skal

restanceinddrivelsesmyndigheden skriftligt varsle skyldneren om, at sær-

skilt lønindeholdelse agtes iværksat. Varslet skal angive den beregnede sær-

skilte lønindeholdelsesprocent efter reglerne i stk. 3, 1. og 2. pkt., og hvilken

indkomst der er lagt til grund ved fastlæggelsen af denne særskilte løninde-

holdelsesprocent. Varslet skal herudover indeholde oplysning om, at restan-

ceinddrivelsesmyndigheden kan ændre den særskilte lønindeholdelsespro-

cent, hvis skyldners økonomiske forhold ændrer sig før eller efter iværksæt-

telsen af den særskilte lønindeholdelse. Ved varsling skal skyldneren have

en frist på mindst 14 dage til at fremsætte indsigelse over for restanceind-

drivelsesmyndigheden.

I § 14, stk. 7, bestemmes, at hvis skyldneren ikke fremsætter indsigelse, kan

der iværksættes særskilt lønindeholdelse i overensstemmelse med varslet.

Restanceinddrivelsesmyndigheden underretter straks skyldneren om afgø-

relsen. Underretningen skal være skriftlig og angive gældens art og stør-

relse.

I § 14, stk. 8, bestemmes, at særskilt lønindeholdelse dog kan iværksættes

uden forudgående varsel og underretning, hvis skyldner ikke er tilmeldt fol-

keregisteret og ikke har oplyst en adresse, hvortil breve kan sendes, og sam-

tidig er fritaget fra at modtage Digital Post fra det offentlige.

I § 14, stk. 9, bestemmes, at hvis skyldneren fremkommer med indsigelse,

vurderer restanceinddrivelsesmyndigheden, om skyldner, hvis den særskilte

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

lønindeholdelse iværksættes, kan opretholde en beskeden levefod. Viser

vurderingen, at skyldner, hvis den særskilte lønindeholdelse iværksættes,

bliver velfærdstruet, kan der bevilges henstand efter § 11, stk. 2.

I § 14, stk. 10, bestemmes, at hvis en skyldner i forvejen har en restance, der

inddrives ved særskilt lønindeholdelse, kan restanceinddrivelsesmyndighe-

den træffe afgørelse om at iværksætte særskilt lønindeholdelse for yderli-

gere restancer under inddrivelse uden forudgående varsel med den hidtil an-

vendte procentsats eller anden procentsats, som efter restanceinddrivelses-

myndighedens beregning udgør 400 kr. eller derunder, dog mindst med pro-

centsatsen 1. Restanceinddrivelsesmyndigheden vurderer, hvornår der skal

træffes en ny afgørelse efter stk. 10, 1. pkt.

I § 14, stk. 11, bestemmes, at restanceinddrivelsesmyndigheden uden vars-

ling kan træffe afgørelse om en ændret særskilt lønindeholdelsesprocent,

hvis skyldners økonomiske forhold ændrer sig, jf. dog stk. 3.

I § 14, stk. 12, bestemmes, at hvis der er indeholdt mere til en særskilt løn-

indeholdelse, end hvad der er nødvendigt til dækning af de af afgørelsen

omfattede krav, kan det overskydende beløb anvendes til dækning af andre

restancer, for hvilke der kunne være truffet afgørelse om særskilt løninde-

holdelse efter stk. 1.

Endelig bestemmes i § 14, stk. 13, at reglerne i § 10, § 11, stk. 1, § 13, § 17

og kapitel 7 ikke finder anvendelse på en særskilt lønindeholdelse. Det in-

debærer bl.a., at særskilt lønindeholdelse finder sted uden nogen betalings-

evnevurdering, uden henstandsmulighed, medmindre skyldner udsættes for

en velfærdstrussel, og i alle typer af A-indkomst, herunder f.eks. kontant-

hjælp og SU.

I § 10 i bekendtgørelse nr. 2104 af 23. november 2021 om kildeskat bestem-

mes, at indregnede restskatter, lønindeholdte beløb efter §§ 10 og 10 a i lov

om inddrivelse af gæld til det offentlige og arbejdsmarkedsbidrag samt A-

skat inddækkes i følgende dækningsrækkefølge:

1) Lønindeholdte beløb efter §§ 10 og 10 a i lov om inddrivelse af gæld til

det offentlige.

2) Indregnet restskat.

3) Arbejdsmarkedsbidrag for det aktuelle indkomstår.

4) A-skat for det aktuelle indkomstår.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

I § 11, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 2104 af 23. november 2021 om kildeskat

bestemmes, at opgørelsen af lønindeholdte beløb efter §§ 10 og 10 a i lov

om inddrivelse af gæld til det offentlige foretages af Skatteforvaltningen på

grundlag af den indeholdelsesprocent for A-skat henholdsvis den løninde-

holdelsesprocent, som har dannet grundlag for indeholdelsesprocenten

ifølge det skattekort eller bikort, der er gyldigt på tidspunktet for indehol-

delsen, jf. § 13, stk. 2, og § 14, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts

2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige.

For de beløb, som restanceinddrivelsesmyndigheden herefter modtager,

gælder dækningsrækkefølgen efter § 4, stk. 1 og 2, i lov om inddrivelse af

gæld til det offentlige. Ifølge stk. 1 dækkes blandt de fordringer, der indgår

i afgørelsen om lønindeholdelse efter § 10, først bøder og tvangsbøder (nr.

1), dernæst underholdsbidrag, idet private krav dog dækkes forud for offent-

lige krav, (nr. 2) og endelig andre fordringer (nr. 3). Er der inden for den

enkelte kategori ikke dækning til alle krav, dækkes ud fra FIFO-princippet,

idet den fordring, der først er modtaget til inddrivelse, dækkes først, jf. stk.

2, 1. pkt. Desuden gælder, at krav på rente dækkes forud for hovedkravet,

jf. stk. 2, 2. pkt. For særskilt lønindeholdelse efter § 10 a har alene § 4, stk.

2, 1. og 2. pkt., betydning, da hverken bøder eller underholdsbidrag kan ind-

drives ved særskilt lønindeholdelse.

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen har sammen med Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale

Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kri-

stendemokraterne indgået aftalen »Nedbringelse af danskernes gæld til det

offentlige« af 20. juni 2022. Af aftalen fremgår, at omtrent 1,1 mio. borgere

og godt 160.000 virksomheder i dag har gæld til det offentlige for samlet

mere end 144 mia. kr. Gælden omfatter blandt andet ubetalte skatter, afgifter

og bøder. Aftalepartierne er enige om, at for mange borgere og virksomhe-

der har gæld til det offentlige, og at flere derfor skal afdrage på deres gæld.

Aftalepartierne er enige om at udvide lønindeholdelsen under lavindkomst-

grænsen til at omfatte alle gældstyper og at anvende en fast afdragssats på 4

pct. af indkomsten for skyldnere uden forsørgerpligt og 3 pct. for skyldnere

med forsørgerpligt i stedet for at anvende det faste månedlige beløb på 400

kr., der i dag anvendes ved særskilt lønindeholdelse. For 2022 er lavind-

komstgrænsen som nævnt ovenfor 125.310 kr. for skyldnere uden forsør-

gerpligt og 156.260 kr. for skyldnere med forsørgerpligt. Lægges 2022-tal-

lene til grund, vil der hos en skyldner uden forsørgerpligt og med en årlig

nettoindkomst på 125.309 kr. skulle lønindeholdes ca. 417 kr. hver måned,

mens der hos en skyldner med forsørgerpligt og en årlig nettoindkomst på

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

156.259 kr. vil skulle lønindeholdes ca. 390 kr. hver måned. Det indebærer

således, at en skyldner uden forsørgerpligt og med en indtægt lige under

lavindkomstgrænsen vil afdrage et beløb, der alene ligger en smule over det

beløb på 400 kr., der anvendes ved særskilt lønindeholdelse, mens skyldnere

med forsørgerpligt og/eller lavere indkomst afdrager beløb, der ligger under

de 400 kr. Jo mere skyldnerens nettoindkomst ligger under lavindkomst-

grænsen, jo mindre bliver således det månedlige afdrag.

Aftalepartierne er også enige om at forhøje den maksimale afdragsprocent-

sats til 60 pct. Afdragsprocenten skal stige progressivt i takt med skyldners

indkomst, dog således at stigningstakten er langsommere i bunden. Den

maksimale afdragsprocentsats på 60 pct. skal nås ved en nettoindkomst på

henholdsvis ca. 440.000 kr. om året og ca. 400.000 kr. om året for personer

med og uden forsørgerpligt. Det vil indebære en styrkelse af lønindeholdel-

sen i forhold til gældende regler, hvorefter Gældsstyrelsen maksimalt kan

indeholde det beløb, der svarer til 40 pct. af skyldnerens nettoindkomst.

Det er tanken, at afdragsprocenten i den nye model for lønindeholdelse skal

fastsættes ud fra følgende tabel (beløbene er angivet ud fra 2022-niveauet),

hvor lavindkomstgrænsen for skyldnere uden forsørgerpligt over for børn

fortsat udgør 125.310 kr., mens den for skyldnere med forsørgerpligt fortsat

udgør 156.260 kr.:

Ikke

forsørger-

pligt over for børn

Afdragsprocent

(pct.)

Forsørger-

pligt over for

børn

Nettoindkomstinterval pr. år (kr.) Afdragspro-

(2022-niveau)

cent (pct.)

125.309

125.310

156.259

156.260

160.689

160.690

165.109

165.110

169.529

169.530

173.949

173.950

178.379

178.380

182.799

182.800

187.219

187.220

191.639

191.640

196.069

196.070

200.489

200.490

204.909

204.910

209.329

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

209.330

213.760

218.180

222.600

227.020

231.440

235.870

240.290

244.710

249.130

253.560

257.980

262.400

266.820

271.250

275.670

280.090

284.510

288.940

293.360

297.780

302.200

306.630

311.050

315.470

319.890

324.320

328.740

333.160

337.580

342.010

346.430

350.850

355.270

359.700

364.120

368.540

372.960

377.380

381.810

386.230

213.759

218.179

222.599

227.019

231.439

235.869

240.289

244.709

249.129

253.559

257.979

262.399

266.819

271.249

275.669

280.089

284.509

288.939

293.359

297.779

302.199

306.629

311.049

315.469

319.889

324.319

328.739

333.159

337.579

342.009

346.429

350.849

355.269

359.699

364.119

368.539

372.959

377.379

381.809

386.229

390.649

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

390.650

395.070

399.500

403.920

408.340

412.760

417.190

421.610

426.030

430.450

434.880

395.069

399.499

403.919

408.339

412.759

417.189

421.609

426.029

430.449

434.879

∞

Det skal fortsat være muligt for skyldnere at gøre indsigelse og klage. Skyld-

ner vil kunne anmode om henstand ved velfærdstruende omstændigheder

ved lønindeholdelse under lavindkomstgrænsen og anmode om individuel

betalingsevnevurdering i forbindelse med lønindeholdelse over lavind-

komstgrænsen. Dog vil det skulle sikres, at der over for skyldnere, der har

en nettoindkomst over lavindkomstgrænsen, men som efter en individuel

betalingsevnevurdering viser sig ikke at have nogen betalingsevne eller

alene har en betalingsevne, der ligger under det beløb, der vil blive løninde-

holdt hos en skyldner med en nettoindkomst lige under lavindkomstgræn-

sen, i udgangspunktet vil blive lønindeholdt et beløb, der er på omtrent

samme niveau som og ikke lavere end det beløb, der vil blive lønindeholdt

hos skyldnere med en nettoindkomst lige under lavindkomstgrænsen. Det

vil således skulle sikres, at der over for alle skyldnere, som har en nettoind-

komst over lavindkomstgrænsen, og som efter en individuel betalingsevne-

vurdering enten ikke har nogen betalingsevne eller alene har en betalings-

evne under de ovenfor nævnte ca. 417 kr. for skyldnere uden forsørgerpligt

og ca. 390 kr. for skyldnere med forsørgerpligt, dog skal lønindeholdes med

det månedlige afdragsbeløb, som ligger nærmest disse beløb. Lønindehol-

delsen vil i så fald helt eller delvist reducere rådighedsbeløbet. Restanceind-

drivelsesmyndigheden vil dog efter principperne om trangsbeneficiet skulle

påse, at skyldneren stadig vil kunne opretholde en beskeden levefod for sig

og sin husstand.

Da inddrivelsessystemet PSRM, som anvendes til lønindeholdelse, kun til-

lader indeholdelse med hele procenter, er mindste lønindeholdelsesprocent

1 pct. I særlige tilfælde kan der opstå en situation, hvor det ved en individuel

betalingsevneberegning viser sig, at en skyldner trods en høj indkomst alene

har en betalingsevne på 417 kr./390 kr., jf. ovenfor, eller mindre som følge

af f.eks. store udgifter til medicin. Når betalingsevnen er beregnet, vil der

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

efterfølgende skulle ses på, hvilken lønindeholdelsesprocent der vil skulle

anvendes for at nå frem til de nævnte mindstebeløb på 417 kr./390 kr. Her

kan anvendelsen af den mindste lønindeholdelsesprocent på 1 pct. føre til

indeholdelse af beløb, der ligger væsentligt over de 417 kr./390 kr. Der bør

derfor være en værnsregel for at sikre, at lønindeholdelse dog ikke iværk-

sættes, hvis lønindeholdelse med 1 pct. vil føre til, at der hos skyldner må-

nedligt lønindeholdes 500 kr. eller mere. På den måde sikres det, at en skyld-

ner, der har en lønindkomst over lavindkomstgrænsen, men som reelt har en

meget lav betalingsevne på grund af særlige udgifter, ikke risikerer en løn-

indeholdelse med et beløb på 500 kr. eller mere.

Den nye model for lønindeholdelse vil medføre, at yderligere op imod ca.

113.000 skyldnere vil kunne få foretaget lønindeholdelse. Samtidig vil flere

skyldnere afdrage mere på deres gæld, end det er tilfældet i dag. Samtidig

forventes modellen at forenkle og effektivisere systemunderstøttelsen og

Gældsstyrelsens administration af lønindeholdelse.

Allerede i lovforslag nr. L 95, jf. Folketingstidende 2010-11, 1. samling, A,

L 95 som fremsat, der foreslog indførelsen af adgang til særskilt løninde-

holdelse, anføres på side 5, at det på daværende tidspunkt var Skattemini-

steriets vurdering, at tabeltrækket ikke altid var et udtryk for en skyldners

reelle betalingsevne, idet en betalingsevnevurdering foretaget efter hus-

standsprincippet ofte viste, at skyldners reelle betalingsevne var større end

tabeltrækket.

Med henblik på at gennemføre aftalen »Nedbringelse af danskernes gæld til

det offentlige« af 20. juni 2022 om bl.a. udvidet adgang til lønindeholdelse

foreslås det at ophæve § 10 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige

om særskilt lønindeholdelse og foretage en række ændringer i § 10 om al-

mindelig lønindeholdelse. Det foreslås således at ophæve § 10, stk. 3-8, og

erstatte disse stykker med fem nye stykker, stk. 3-7, der i al væsentlighed

gengiver indholdet i stk. 3-6 og 8. Stk. 7 omtaler i 1. pkt. Det Fælles Lønin-

deholdelsesregister, der dog ikke findes længere, idet funktionen er overta-

get af det ny inddrivelsessystem, PSRM, mens 2. pkt. om overskydende be-

løb fra lønindeholdelsen vurderes at være overflødigt som følge af reglen i

§ 4, stk. 3, om overskydende beløb, der opstår i forbindelse med inddrivel-

sen. Det følger af stk. 3, 2. pkt., at det overskydende beløb skal anvendes til

dækning af fordringer, der er under inddrivelse og vil kunne inddrives ved

den type inddrivelsesindsats, som det overskydende beløb stammer fra.

Dette svarer til den gældende regel i § 10, stk. 7, 2. pkt., om overskydende

beløb ved lønindeholdelse.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

Med disse ændringer vil der alene være én form for lønindeholdelse, og den

nærmere udformning af den ændrede model for lønindeholdelse foreslås at

skulle foretages ved at gennemføre ændringer i bekendtgørelse nr. 188 af 9.

marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige. Der vil dog være behov

for at foretage enkelte justeringer i § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det

offentlige. Det foreslås således som nævnt at ophæve § 10, stk. 3-8, og i

stedet indsætte nye bestemmelser som stk. 3-7.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at indeholdelse efter stk. 1 skal kunne foretages,

selv om udbetalingen eller godskrivningen af A-indkomst også er genstand

for indeholdelse af skat efter kildeskattelovens §§ 46 og 49. Bestemmelsen

svarer til den gældende bestemmelse i stk. 3, 1. pkt.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at indeholdelsen skal ske med et beløb, der

beregnes ud fra skyldnerens betalingsevne. Bestemmelsen er ny, men fast-

slår, hvad der allerede følger af gældende regler.

Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at betalingsevnen skal kunne fastsættes ud fra

indkomstens størrelse. Bestemmelsen er ny, men fastslår, hvad der allerede

følger af gældende regler.

Det foreslås i stk. 3, 4. pkt., at restanceinddrivelsesmyndigheden skal fast-

sætte den procentdel (indeholdelsesprocenten), der ved anvendelse på

skyldnerens beregnede eller godskrevne A-indkomst vil føre til indeholdelse

af det i 2. pkt. nævnte beløb. Bestemmelsen er ny, men fastslår, hvad der

allerede følger af gældende regler.

Det foreslås i stk. 3, 5. pkt., at indeholdelsesprocenten skal meddeles til

Skatteforvaltningen og indgå i indeholdelsesprocenten efter kildeskattelo-

vens § 48, stk. 5. Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i stk.

3, 3. pkt.

Det foreslås i stk. 3, 6. pkt., at ved afgørelse om indeholdelse skal der over-

lades skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold. Bestem-

melsen svarer til den gældende bestemmelse i stk. 3, 4. pkt.

Det foreslås i stk. 3, 7. pkt., at ved fastsættelsen af indeholdelsesprocenten

kan den samlede indeholdelsesprocent efter kildeskattelovens § 48, stk. 5,

ikke overstige 100. Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i

stk. 3, 7. pkt.

Det foreslås i stk. 4, at reglerne i stk. 1-3 uanset afvigende bestemmelser i

den øvrige lovgivning også skal finde anvendelse på kommunale og statslige

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

tjenestemænds lønninger m.v. Bestemmelsen svarer til den gældende be-

stemmelse i stk. 5.

Det foreslås i stk. 5, at reglerne i kildeskattelovens §§ 43-46, 48, 48 A, 49,

51, 56, 57, 68-70 og 73 A, i afsnit VIII, i §§ 83-86 og i opkrævningsloven

om indeholdelse, opkrævning, betaling, rente, gebyrer, kontrol, inddrivelse

og straf m.v. vedrørende indeholdelse af A-skat finder tilsvarende anven-

delse for beløb, der er indeholdt eller opkrævet i henhold til bestemmelserne

i § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Bestemmelsen svarer

til den gældende bestemmelse i stk. 6.

Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at skatteministeren skal kunne fastsætte nærmere

regler om fremgangsmåden ved lønindeholdelse, herunder om fastsættelsen

af indeholdelsesprocenten og om betalingsevnevurdering, herunder rådig-

hedsbeløb, og om fradrag af pensionsindbetalinger til fastsættelse af den del

af A-indkomsten, som maksimalt kan indeholdes, jf. stk. 3, samt om be-

handlingen af skyldnerens eventuelle indsigelser mod lønindeholdelsen. Be-

stemmelsen er ny, og fastslår nu eksplicit, at skatteministeren bemyndiges

til at fastsætte de regler, der er nødvendige til understøttelse af gennemfø-

relsen af lønindeholdelse. Derudover indeholder den bemyndigelse til at

fastsætte nærmere regler om bl.a. betalingsevnevurdering og hvilke A-ind-

komster, der ikke kan ske indeholdelse i, dvs. hvad der allerede følger af stk.

3, 5. pkt., og den indeholder tillige en bemyndigelse til at fastsætte nærmere

regler om behandlingen af de indsigelser, som en skyldner måtte have i for-

hold til en varslet eller iværksat lønindeholdelse. Bestemmelsen i § 10 a i

lov om inddrivelse af gæld til det offentlige om særskilt lønindeholdelse fo-

reslås som nævnt ovenfor ophævet, og det vil derfor også gælde bemyndi-

gelsen i § 10 a, stk. 2, til at fastsætte nærmere regler om særskilt løninde-

holdelse. Bemyndigelsen i § 10 a, stk. 2, er udnyttet til bl.a. at fastsætte reg-

len i § 14, stk. 9, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse

af gæld til det offentlige om skyldnerens indsigelse mod en særskilt lønin-

deholdelse. Der vil i den foreslåede nye lønindeholdelsesmodel være behov

for en tilsvarende bestemmelse for skyldnere, der ikke kan anmode om en

individuel betalingsevnevurdering, fordi deres nettoindkomst ligger under

lavindkomstgrænsen.

Bemyndigelsen vil skulle anvendes til at fastsætte de nærmere regler til ud-

møntning af den foreslåede nye model for lønindeholdelse, jf. ovenfor.

Reglerne om varsling af en afgørelse om lønindeholdelse vil f.eks. blive vi-

dereført, og det samme gælder som nævnt adgangen for skyldner til at an-

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

mode om en individuel betalingsevnevurdering, hvis skyldneren har en net-

toindkomst, der ligger over lavindkomstgrænsen, jf. ovenfor. For skyldnere

med en nettoindkomst under lavindkomstgrænsen vil det skulle sikres, at

disse skyldnere kan fremsætte indsigelse og anmode om en vurdering af, om

lønindeholdelsen vil udsætte skyldneren og dennes husstand for en vel-

færdstrussel. I bekræftende fald vil skyldneren, som det allerede i dag er

tilfældet ved særskilt lønindeholdelse, skulle bevilges henstand.

Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at skatteministeren endvidere kan fastsætte reg-

ler om, at der ikke kan ske indeholdelse baseret på skyldnerens betalings-

evne i A-indkomst bestående af visse ydelser, og om sammenhængen mel-

lem indkomsten og indeholdelsesprocenten og om opgørelsen af de inde-

holdte beløb. Bestemmelsen svarer til de gældende bestemmelser i stk. 3, 6.

pkt., stk. 4, 2. pkt., og stk. 7, 3. pkt.

Det er tanken, at der for skyldnere med en indkomst på eller over lavind-

komstgrænsen fortsat ikke skal kunne foretages lønindeholdelse i de typer

af A-indkomst, der ifølge § 17 i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om

inddrivelse af gæld til det offentlige er friholdt for lønindeholdelse, dvs.

kontanthjælp, SU m.v.

Det foreslås i stk. 7, 1. pkt., at beløbsgrænser, der fastsættes i medfør af stk.

6, hvert år pr. 1. januar skal reguleres med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket

tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsregule-

ringsprocent.

Det foreslås i stk. 7, 2. pkt., at de regulerede beløb skal afrundes opad til det

nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 10.

Det foreslås i stk. 7, 3. pkt., at reguleringen skal ske på grundlag af de på

reguleringstidspunktet gældende beløb før afrunding.

Det foreslås i stk. 7, 4. pkt., at de årlige reguleringer skal offentliggøres af

skatteministeren.

Bestemmelsen i stk. 7 svarer til den gældende bestemmelse i stk. 8.

Det foreslås, at udstedelsen af regler i medfør af den foreslåede bestemmelse

i § 10, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige ikke skal have

betydning for gyldigheden af afgørelser om lønindeholdelse, der før ikraft-

trædelsen af de nye regler er truffet i henhold til § 10 i lov om inddrivelse

af gæld til det offentlige, men at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

vælge at erstatte disse afgørelser med nye afgørelser om lønindeholdelse

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

efter de regler, der udstedes i medfør af § 10, stk. 6, i lov om inddrivelse af

gæld til det offentlige, jf. lovforslagets § 5, stk. 4.

Formålet hermed er at fastslå, at afgørelser om lønindeholdelse, der er truf-

fet efter § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige inden ikrafttræ-

delsen af de nye regler om lønindeholdelse, ikke ophører som følge af ikraft-

trædelsen af de nye regler om lønindeholdelse. Disse lønindeholdelser vil

derfor fortsætte, indtil de måtte blive ændret af restanceinddrivelsesmyndig-

heden. Det er dog tanken, at restanceinddrivelsesmyndigheden efter ikraft-

trædelsen af de nye regler om lønindeholdelse vil gennemgå de lønindehol-

delser, der er iværksat efter de tidligere regler, med henblik på at træffe en

ny afgørelse om lønindeholdelse, hvis denne vil føre til inddrivelse af et hø-

jere månedligt beløb. Dette vil være aktuelt i forhold til de skyldnere, der

med den ny tabel over nettoindkomstintervaller og de for hvert interval til-

delte afdragsprocenter hver måned vil skulle afdrage mere på deres gæld.

En skyldner uden forsørgerpligt og en årlig nettoindkomst på 130.000 kr. vil

med de gældende tal for 2022 have en afdragsprocent på 5. Dette vil også

være tilfældet i den fremtidige tabel (beløbene i tabellen ovenfor er som

nævnt angivet ud fra 2022-niveauet). En skyldner uden forsørgerpligt og en

årlig nettoindkomst på 200.000 kr. vil med de gældende tal for 2022 have

en afdragsprocent på 10. Denne afdragsprocent vil i den fremtidige tabel

(med beløb angivet i 2022-niveau, jf. ovenfor) stige til 15, og det er derfor

tanken, at en sådan skyldner skal sættes i lønindeholdelse med den nye og

højere afdragsprocent. Det foreslås dog samtidig, at der i forbindelse med

de nye afgørelser om lønindeholdelse ikke skal opkræves gebyr hos de på-

gældende skyldnere, jf. nedenfor.

Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden som følge af skyldnerens anmod-

ning om en individuel betalingsevnevurdering skal vurdere en afgørelse, der

er truffet inden ikrafttrædelsen, vil den nye afgørelse skulle træffes efter de

nye regler, som skatteministeren fastsætter i medfør af den foreslåede be-

stemmelse i § 10, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det

samme gælder, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden vælger at ændre en

afgørelse om lønindeholdelse truffet inden ikrafttrædelsen af de nye regler,

fordi restanceinddrivelsesmyndigheden har konstateret ændringer i skyld-

nerens indkomstforhold.

Afgørelser om særskilt lønindeholdelse efter § 10 a i lov om inddrivelse af

gæld til det offentlige vil som følge af den foreslåede ophævelse af bestem-

melsen skulle bringes til ophør inden ophævelsen. Det foreslås i § 5, stk. 6,

at restanceinddrivelsesmyndigheden ikke opkræver gebyr i forbindelse med

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

lønindeholdelse, der efter lovens ikrafttræden iværksættes over for skyld-

nere, som har været omfattet af en særskilt lønindeholdelse, der bringes til

ophør.

Det foreslås også, at restanceinddrivelsesmyndigheden ikke opkræver gebyr

hos en skyldner, der inden ikrafttrædelsen af de nye regler om lønindehol-

delse omfattes af en lønindeholdelse efter § 10 i lov om inddrivelse af gæld

til det offentlige, hvis denne afgørelse i medfør af den foreslåede bestem-

melse i § 5, stk. 3, eller fordi der ønskes lønindeholdelse for en fordring, der

ikke er omfattet af afgørelsen, erstattes med en ny afgørelse.

Efter § 13, stk. 8, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse

af gæld til det offentlige kan restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis en

skyldner i forvejen har en restance, der inddrives ved lønindeholdelse, træffe

afgørelse om at iværksætte lønindeholdelse for yderligere restancer under

inddrivelse uden forudgående varsel, herunder kan lønindeholdelsen foreta-

ges med lønindeholdelsesprocenten efter stk. 3, 2. og 3. pkt., henholdsvis

kapitel 7, bortset fra § 18, stk. 1, 4. pkt., uanset at der er foretaget løninde-

holdelse med en reduceret lønindeholdelsesprocent efter stk. 3, 4. pkt., eller

§ 18, stk. 1, 4. pkt., eller en justeret lønindeholdelsesprocent efter stk. 3, 7.

pkt.

Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden ønsker at tilføje en fordring til en

lønindeholdelse, der ved lovens ikrafttræden allerede er iværksat i medfør

af § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, vil den ny afgørelse

skulle træffes efter de foreslåede nye regler, herunder de regler, der foreslås

udstedt af skatteministeren med henblik på at understøtte den nye model for

lønindeholdelse. Det er tanken, at den nye afgørelse i en sådan situation vil

forudsætte en forudgående varsling af skyldneren, hvilket som nævnt er

modsat det, der gælder i dag, jf. ovenfor om bekendtgørelsens § 13, stk. 8.

Det foreslås, at der heller ikke i en sådan situation, hvor en afgørelse om

almindelig lønindeholdelse truffet inden ikrafttrædelsen efter ikrafttrædel-

sen skal ændres til en ny afgørelse, skal opkræves et gebyr.

Det foreslås desuden at ophæve lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregi-

ster, jf. lovbekendtgørelse nr. 187 af 16. februar 2015. Baggrunden er, at Det

Fælles Lønindeholdelsesregister ikke længere eksisterer som et selvstændigt

dag af restanceinddrivelsesmyndighedens nye inddrivelsessystem, PSRM.

Det Fælles Lønindeholdelsesregister blev indført ved lov nr. 1203 af 27. de-

cember 1996. Det var således før samlingen af inddrivelsesopgaven hos re-

stanceinddrivelsesmyndigheden med virkning fra den 1. november 2005. Da

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

loven blev indført, kunne flere myndigheder gennemføre lønindeholdelse.

Det Fælles Lønindeholdelsesregister skulle ifølge lovens § 1, stk. 2, gøre det

muligt at koordinere den lønindeholdelse, som offentlige myndigheder traf

afgørelse om i forbindelse med deres restanceinddrivelse.

2.2. Nedsættelse af inddrivelsesrenten m.v.

2.2.1. Gældende ret

Det følger af § 5, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, at

fordringer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 1,

stk. 1, med undtagelse af bøder, forrentes med en årlig rente svarende til

renten i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2. Renten tilskrives fra den 1.

i måneden efter modtagelsen hos restanceinddrivelsesmyndigheden. For

fordringer, der tilhører restanceinddrivelsesmyndigheden, tilskrives renten

fra den 1. i måneden efter den måned, hvori fordringen er stiftet. Renten er

en simpel rente, som beregnes på baggrund af det antal dage, der er gået,

siden renteberegningen begyndte. Det indebærer, at der hver dag påløber et

nyt rentekrav, som forfalder til betaling, straks det påløber.

Det følger af rentelovens § 5, stk. 1, at renten efter forfaldsdagen fastsættes

til en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats med et tillæg på 8

pct. Som referencesats anses i denne lov den officielle udlånsrente, som

Danmarks Nationalbank har fastsat henholdsvis pr. den 1. januar og den 1.

juli det pågældende år.

Det følger af rentelovens § 5, stk. 2, at justitsministeren hvert andet år efter

forhandling med Danmarks Nationalbank og Erhvervsministeriet kan ændre

renten, dog således at det i stk. 1 nævnte tillæg ikke kan fastsættes til mindre

end 8 pct.

Renten i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2, har siden den 1. januar 2022

været 7,55 pct. pr. år.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter til renter efter §

5 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige ikke fradrages, jf. § 5 b.

Bestemmelsen i § 4 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige indeholder

regler om dækningsrækkefølge for krav under inddrivelse. Det følger bl.a.

heraf, at krav på rente dækkes forud for hovedkravet, jf. § 4, stk. 2, 2. pkt.

Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige indeholder regler om, at der i

forskellige situationer skal ydes skyldneren en rentegodtgørelse. Den pro-

centmæssige størrelse heraf har været harmoniseret siden den 1. juli 2021,

hvor lov nr. 1239 af 11. juni 2021 trådte i kraft og bl.a. ændrede § 8 b i lov

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

om inddrivelse af gæld til det offentlige og indsatte nye regler i §§ 18 j og

18 l, jf. nedenfor.

Bestemmelsen i § 8 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det

offentlige har til formål at harmonisere rentesatsen for udbetalinger fra det

offentlige, der overføres til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik

på modregning, da forskellige rentesatser for den enkelte udbetaling van-

skeliggør en automatiseret renteberegning. Det fremgår således af bestem-

melsen, at udbetalinger fra det offentlige, der er overført til restanceinddri-

velsesmyndigheden i henhold til § 4 a, stk. 2, i lov om offentlige betalinger

m.v. med henblik på modregning med fordringer under opkrævning eller

inddrivelse, forrentes med en årlig rente svarende til renten i henhold til ren-

telovens § 5, stk. 1 og 2.

Bestemmelsen i § 18 j i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige inde-

holder regler, der skal understøtte administration af de indbetalinger i DMI,

der ikke umiddelbart kan placeres som følge af tvivl om gældens retskraft

eller mistanke om datafejl, og som derfor overføres til en korrektionspulje.

Det fremgår af § 18 j, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det

offentlige, at hvis der i forbindelse med inddrivelsen af en fordring, der er

registreret i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystem DMI,

opstår et overskydende beløb, herunder ved nedskrivning eller annullation

af overdragelsen af en allerede helt eller delvis dækket fordring, overføres

det overskydende beløb til en korrektionspulje. Beløbet i korrektionspuljen

udlignes senest ved udløbet af hver kalendermåned ved modregning med

fordringer, der er under inddrivelse i DMI, eller fordringer under opkræv-

ning, hvis det efter gældende regler er muligt, jf. 2. pkt. Er beløbet i korrek-

tionspuljen under 50 kr., udlignes dog kun en gang om året, jf. 3. pkt. Hvis

der efter modregning i medfør af 2. pkt. fortsat er et overskydende beløb,

kan restanceinddrivelsesmyndigheden vælge, om beløbet skal udbetales el-

ler anvendes til modregning med fordringer i andre systemer, jf. 4. pkt.

Det fremgår af § 18 j, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det

offentlige, at hvis anvendelsen af et beløb, der er modtaget ved skyldnerens

betaling, forudsætter, at restanceinddrivelsesmyndigheden afklarer, om en

eller flere fordringer, der for skyldneren er registreret i restanceinddrivel-

sesmyndighedens inddrivelsessystem DMI på tidspunktet for modtagelsen

af beløbet i dette system, og for hvilke der hos restanceinddrivelsesmyndig-

heden består tvivl om retskraften eller kendskab til eller mistanke om data-

fejl, lovligt kan dækkes, overfører restanceinddrivelsesmyndigheden belø-

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

bet til korrektionspuljen, jf. stk. 1, hvis det ikke senest 6 måneder fra belø-

bets modtagelse i DMI har været muligt at anvende beløbet til at dække

denne eller disse fordringer inklusive eventuelle beløbsmæssige opjusterin-

ger heraf. Det samme gælder efter stk. 2, 2. pkt., hvis restanceinddrivelses-

myndigheden i medfør af § 4, stk. 11, har tilladt, at betalingen skal anvendes

til at dække en eller flere bestemte fordringer, der for skyldneren er registre-

ret i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystem DMI, og for

hvilke der hos restanceinddrivelsesmyndigheden består tvivl om retskraften

eller mistanke om datafejl. Det følger herudover af § 18 j, stk. 2, 3. pkt., at

restanceinddrivelsesmyndigheden i særlige tilfælde kan forkorte eller for-

længe fristen på 6 måneder, jf. 1. pkt. Det følger endvidere af 4. pkt., at

skyldneren ikke inden for fristen kan kræve beløbet tilbagebetalt, men at

restanceinddrivelsesmyndigheden i særlige tilfælde kan vælge at tilbagebe-

tale beløbet, herunder hvis betalingen er sket inden udløbet af den frist, der

i medfør af 1. og 3. pkt. løber fra tidspunktet for en tidligere indbetaling,

eller efter at et beløb fra en betaling er overført til korrektionspuljen.

Det fremgår af § 18 j, stk. 4, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det

offentlige, at overskydende beløb, der er inddrevet fra skyldneren på anden

vis end gennem modregning, eller som er modtaget ved en frivillig betaling,

og indbetalinger, der efter stk. 2 overføres til korrektionspuljen, forrentes

med renten efter rentelovens § 5, stk. 1 og 2, fra og med dagen for betalin-

gen, jf. § 4, stk. 4, 2. pkt.

Bestemmelsen i § 18 l i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige inde-

holder regler, der skal mindske kompleksiteten ved håndteringen af ned-

skrivninger, som fordringshaver eller den, der på vegne af fordringshaveren

opkræver fordringen, foretager på en fordring efter dens overførsel til

PSRM, men med virkning fra et tidspunkt, hvor fordringen var registreret i

systemerne DMI eller SAP38, og eventuelt på sigt muliggøre en delvis au-

tomatiseret løsning.

Det fremgår af § 18 l, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det

offentlige, at hvis fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringsha-

veren opkræver fordringen, oplyser over for restanceinddrivelsesmyndighe-

den, at en nedskrivning af en fordring, der er registreret i restanceinddrivel-

sesmyndighedens inddrivelsessystem PSRM, skal have virkning fra et tids-

punkt, hvor fordringen var registreret i et andet af restanceinddrivelsesmyn-

dighedens inddrivelsessystemer, kan restanceinddrivelsesmyndigheden,

hvis fordringen, mens den var registreret i dette andet inddrivelsessystem,

har været genstand for beløbsmæssige ændringer, vælge at tillægge ned-

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

skrivningen virkning fra dagen for modtagelsen af oplysningen om ned-

skrivningen eller en dag i umiddelbar forlængelse heraf mod at yde skyld-

neren en rentegodtgørelse bestående af renter efter rentelovens § 5, stk. 1 og

2, beregnet af nedskrivningsbeløbet fra og med den oplyste virkningsdato,

dog tidligst fra den 1. i måneden efter modtagelsen af fordringen, til og med

dagen før den dag, fra hvilken restanceinddrivelsesmyndigheden tillægger

nedskrivningen virkning.

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som beskrevet i lovforslagets pkt. 2.2.1 bliver gæld under inddrivelse hos

restanceinddrivelsesmyndigheden løbende tilskrevet inddrivelsesrenter, der

p.t. er 7,55 pct. pr. år og ikke er fradragsberettigede. Inddrivelsesrenterne

udgør en større og større andel af den samlede gæld under inddrivelse, og

renterne er derfor med til at drive den stigende udvikling i gælden. Gennem

de seneste par år er der tilskrevet inddrivelsesrenter for omkring 7 mia. kr.

årligt.

I et marked, hvor renten i øvrigt har været lav over en årrække, forekommer

en ikkefradragsberettiget rente på knap 8 pct. pr. år forholdsvis høj. Rente-

byrden medfører i praksis, at mange skyldnere har vanskeligt ved at ned-

bringe deres gæld til det offentlige og at blive gældfri.

På den baggrund har regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk

Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alli-

ance, Alternativet og Kristendemokraterne den 20. juni 2022 indgået »Ned-

bringelse af danskernes gæld til det offentlige«, hvoraf det bl.a. fremgår, at

aftalepartierne finder det væsentligt, at renteniveauet udtrykker en balance,

hvor renten ikke i sig selv gør det umuligt at afvikle gælden, men hvor det

heller ikke bliver mere attraktivt at stifte gæld til det offentlige end at låne

på det private marked. På baggrund heraf er aftalepartierne enige om, at ind-

drivelsesrentesatsen derfor skal nedsættes med 4 procentpoint fra og med

den 1. januar 2023, så flere skyldnere får mulighed for hurtigere at afdrage

på deres gæld til det offentlige. En fremskrivning af gælden viser således, at

rentenedsættelsen vil betyde en reduktion i gældstilvæksten frem mod 2030

på ca. 22 mia. kr. (2022-niveau).

Med henblik på at udmønte denne del af aftalen foreslås det derfor, at § 5,

stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige ændres, så ind-

drivelsesrentesatsen nedsættes med 4 procentpoint. I forhold til den aktuelle

rentesats for inddrivelsesrenten på 7,55 pct. pr. år vil det indebære, at rente-

satsen nedsættes til 3,55 pct. pr. år.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

Forslaget vil have betydning for inddrivelsesrenter, der tilskrives fra og med

den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 5, stk. 1.

Herudover foreslås det, at en ændring af renten i henhold til rentelovens §

5, stk. 1 og 2, først skal have virkning for inddrivelsesrenten, jf. § 5, stk. 1,

1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, 5 hverdage efter datoen

for ændringen. Forslaget har til formål at sikre, at restanceinddrivelsesmyn-

digheden har tilstrækkelig tid til at tage højde for en ændring af inddrivel-

sesrentesatsen som følge af en ændring af renten i henhold til rentelovens §

5, stk. 1 og 2. Som beskrevet i lovforslagets pkt. 2.2.1 består renten i henhold

til rentelovens § 5, stk. 1 og 2, således dels af en referencesats, der fastsættes

af Nationalbanken henholdsvis pr. den 1. januar og den 1. juli det pågæl-

dende år, dels af et tillæg, der kan ændres hvert andet år af justitsministeren

efter forhandling med Danmarks Nationalbank og Erhvervsministeriet. Ef-

ter gældende regler vil en ændring af denne rente indebære, at inddrivelses-

renten efter § 5 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige tilsvarende

skal ændres. Da inddrivelsesrenten tilskrives dagligt, vil en ændring heraf i

løbet af f.eks. den 1. januar eller 1. juli imidlertid medføre, at restanceind-

drivelsesmyndigheden kan have udsendt påkrav, gældsopgørelser, tilsigel-

ser m.v., inden rentesatsen kunne nå at blive justeret i inddrivelsessyste-

merne, hvilket vil betyde, at skyldnere kan have fået oplyst en forkert ren-

tesaldo. Dette vil indebære, at der for alle igangværende inddrivelsesskridt

vil være behov for en manuel gennemgang af, om der er blevet anvendt en

forkert rentesats. Den betydelige mængde opgaver, der vil opstå som følge

heraf (p.t. ca. 200.000 opgaver, som må forventes at stige løbende), vil –

foruden at belaste inddrivelsessystemernes funktionalitet – medføre ressour-

cemæssige udfordringer for restanceinddrivelsesmyndigheden. Hvis den

gennemsnitlige sagsbehandlingstid pr. opgave er 10 minutter, vil estimatet

på 200.000 opgaver således kræve ca. 33.000-35.000 timers arbejde (sva-

rende til 16-17 årsværk), hvilket vil kunne undgås med nærværende forslag.

Endvidere foreslås det, at der foretages en tilsvarende ændring af rentegodt-

gørelsesreglen i § 18 j, stk. 4, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det

offentlige, der omhandler forrentning af overskydende beløb, der opstår i

forbindelse med inddrivelsen af en fordring registreret i restanceinddrivel-

sesmyndighedens inddrivelsessystem DMI, og som overføres til en korrek-

tionspulje. Det foreslås således, at rentegodtgørelsessatsen nedsættes med 4

procentpoint, og at en ændring af renten i henhold til rentelovens § 5, stk. 1

og 2, først vil skulle have virkning for rentegodtgørelsen 5 hverdage efter

datoen for ændringen.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

Det følger af § 18 j, stk. 4, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offent-

lige, at sådanne overskydende beløb, der er inddrevet fra skyldneren på an-

den vis end gennem modregning, eller som er modtaget ved en frivillig be-

taling, og indbetalinger, der efter stk. 2 overføres til korrektionspuljen, for-

rentes med renten efter rentelovens § 5, stk. 1 og 2, fra og med dagen for

betalingen, jf. § 4, stk. 4, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offent-

lige. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, jf. lovforslag nr. L 232,

jf. Folketingstidende 2020-21 (1. samling), A, L 162 som fremsat, side 54

ff., at bestemmelsen vil indebære, at skyldneren for perioden fra og med

betalingen, jf. § 4, stk. 4, 2. pkt., til og med dagen før den dag, hvor restan-

ceinddrivelsesmyndigheden beslutter at overføre beløbet til korrektionspul-

jen, rentemæssigt vil blive stillet, som om betalingen var blevet anvendt til

at dække den eller de rentebærende fordringer, som grundet manglende ind-

drivelsesparathed ikke kunne dækkes. Inddrivelsesrenten er således identisk

med renten efter rentelovens § 5, stk. 1 og 2, hvorfor rentegodtgørelsen vil

modsvare de påløbne inddrivelsesrenter for perioden.

Forslaget vil således sikre, at der også efter den foreslåede nedsættelse af

inddrivelsesrenten, jf. § 5, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det

offentlige, vil være ensartethed mellem inddrivelsesrenten og rentegodtgø-

relsen efter § 18 j, stk. 4, 2. pkt., således som dette er forudsat i forarbejderne

til sidstnævnte bestemmelse.

Endvidere foreslås det, at der foretages en tilsvarende ændring af rentegodt-

gørelsesreglerne i § 8 b, stk. 1, 1. pkt., og § 18 l, stk. 1, 1. pkt. Det foreslås

således, at rentegodtgørelsessatserne i disse regler nedsættes med 4 procent-

point, og at en ændring af renten i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2,

først vil skulle have virkning for rentegodtgørelsen 5 hverdage efter datoen

for ændringen.

Forslaget har til formål at fastholde den regelforenkling, der ved lov nr. 1239

af 11. juni 2021 blev gennemført ved at harmonisere den procentmæssige

størrelse af rentegodtgørelser ydet efter reglerne i lov om inddrivelse af gæld

til det offentlige. Hermed bevares de fordele, der ved regelforenklingen blev

opnået i forhold til dels it-understøttelsen af rentegodtgørelsesreglerne i lov

om inddrivelse af gæld til det offentlige, dels mindre kompleksitet i sagsbe-

handlingen af visse manuelle opgaver, hvori der indgår beregning af rente-

godtgørelse.

Endelig foreslås det, at inddrivelsesrenten, jf. § 5, stk. 1, 1. pkt., i lov om

inddrivelse af gæld til det offentlige, ikke skal kunne blive mindre end 0 pct.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

Forslaget skal sikre, at inddrivelsesrenten, jf. § 5, stk. 1, 1. pkt., i lov om

inddrivelse af gæld til det offentlige, ikke kan blive negativ. Det sikres her-

med, at en skyldner ikke kan opleve, at gæld til det offentlige tilskrives en

negativ rente og dermed bliver mindre, som følge af at gælden ikke betales.

2.3. Indførelse af ny ordning for eftergivelse (»ret og pligt-ordningen«)

2.3.1. Gældende ret

De gældende regler om eftergivelse af gæld til det offentlige i lov om ind-

drivelse af gæld til det offentlige indeholder dels almindelige regler om ef-

tergivelse i § 13, stk. 1-5, dels en særlig regel om eftergivelse i stk. 6, der

finder anvendelse, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor.

De almindelige eftergivelsesregler i § 13, stk. 1-5, i lov om inddrivelse af

gæld til det offentlige svarer i vidt omfang til gældssaneringsreglerne i kon-

kurslovens afsnit IV om gældssanering. Reglerne for gældssanering finder

anvendelse for såvel privat gæld som gæld til det offentlige. Det er i mod-

sætning til eftergivelse efter lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, der

udelukkende omfatter gæld til det offentlige. Det fremgår af de almindelige

bemærkninger til forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf.

lovforslag nr. L 20, Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 263, at det er

hensigten med eftergivelsesreglerne, at de skal være parallelle med reglerne

om gældssanering. Ved lov nr. 825 af 19. december 1989 blev der indført

fælles retningslinjer på hele Skatteministeriets område vedrørende eftergi-

velse og henstand for personer. Af de almindelige bemærkninger i lovforsla-

get, jf. lovforslag nr. L 5, Folketingstidende 1989-90, tillæg A, spalte 157-

158, fremgår det om baggrunden for ændringerne, at der med forslaget blev

taget udgangspunkt i konkurslovens bestemmelser om gældssanering, idet

det også var hensigten at tilpasse skattevæsenets og toldvæsenets eftergivel-

sespraksis til skifteretternes praksis i sager om gældssanering.

Det fremgår endvidere, at hensigten med forslaget var at etablere en ensartet

praksis inden for de nævnte myndigheder, der i realiteten behandler de

samme sager. Dette skulle medføre en ensartet behandling af borgerne og

dermed en styrkelse af retssikkerheden på dette område. Det anføres endvi-

dere, at harmoniseringen med gældssaneringsreglerne forventedes at ville

medføre, at man ofte kan undgå at gennemføre en gældssaneringssag ved

skifteretten, når der udelukkende eller i overvejende grad er tale om gæld til

skatte- og toldvæsenet.

Hovedformålet med gældssanering er dels at hindre de betydelige skade-

virkninger for skyldneren og dennes familie, som håbløs forgældelse må an-

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

tages at have, dels at sikre fordringshaverne, at der sker en betryggende kon-

statering af, om skyldnerens gæld nu også virkelig er håbløs at inddrive, og

at betaling af den del af gælden, der realistisk set vil kunne betales, sættes i

system.

Samfundshensynene bag reglerne om gældssanering består dels i almene re-

socialiseringshensyn, dels i interessen i så vidt muligt at undgå, at de sociale

budgetter belastes med udgifter, som må tilskrives eksistensen af håbløse

gældsbyrder og de dermed forbundne skadevirkninger for den enkelte og for

samfundet, jf. side 47 i betænkning nr. 1449/2004 om gældssanering.

En gældssanering efter konkursloven går i hovedtræk ud på, at en skyldners

samlede usikrede gæld, dvs. gæld, der ikke er sikret ved en panteret m.v.,

nedskrives eller bortfalder. Nedskrives gælden, skal en del af skyldnerens

fremtidige indtægter bruges til betaling til de fordringshavere, hvis fordrin-

ger er omfattet af gældssaneringen.

Betingelserne for at opnå gældssanering er, at skyldneren er håbløst forgæl-

det, og at skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt taler for en

gældssanering.

Det fremgår af § 13, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, at

restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive gæld til det offentlige, der

inddrives eller vil kunne inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf.

§ 1, stk. 1, efter reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, og

fordringer omfattet af § 1 a, stk. 1, hvis skyldneren anmoder om eftergivelse

af disse. Det fremgår herudover, at fordringer med renter, gebyrer og andre

omkostninger kan eftergives, såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren

ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne

opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre

til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold. Endvidere frem-

går det, at der tilsvarende kan ske eftergivelse af beløb, som personer er

pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af skyl-

dige beløb til det offentlige.

Bestemmelsen i § 13, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige

oplister seks tilfælde, hvor eftergivelse i almindelighed ikke kan finde sted.

For det første kan eftergivelse i almindelighed ikke finde sted, såfremt

skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede. Det gælder eksempelvis,

hvis skyldneren er ramt af arbejdsløshed, er under uddannelse, har usikre

boligforhold eller modtager hjælp i kontanthjælpssystemet eller dagpenge,

medmindre skyldners situation må anses som mere eller mindre permanent.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

For det andet kan eftergivelse i almindelighed ikke finde sted, såfremt skyld-

neren har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, herunder såfremt

en ikke uvæsentlig gæld enten er stiftet på et tidspunkt, hvor skyldneren var

ude af stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser, eller er opstået,

som følge af at skyldneren har påtaget sig en finansiel risiko, der stod i mis-

forhold til skyldnerens økonomiske situation, eller er stiftet med henblik på

forbrug eller er gæld til det offentlige, som er oparbejdet systematisk (f.eks.

momsgæld, skattegæld eller børnepenge).

For det tredje kan eftergivelse i almindelighed ikke finde sted, såfremt en

ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende

forhold, medmindre der er tale om gæld i form af sagsomkostninger pålagt

i straffesager.

For det fjerde kan eftergivelse i almindelighed ikke finde sted, såfremt

skyldneren har undladt at afdrage på sin gæld, selv om skyldneren har haft

rimelig mulighed herfor. Dette kan være tilfældet, hvis skyldneren har haft

penge til rådighed efter betaling af fornødenheder og faste udgifter, men

uden at bruge dem på at afdrage på sin gæld.

For det femte kan eftergivelse i almindelighed ikke finde sted, såfremt

skyldneren har indrettet sig med henblik på eftergivelse. Dette kan eksem-

pelvis være tilfældet, ved at skyldneren inden indgivelse af anmodning om

eftergivelse har bragt sine aktiver i kreditorly.

For det sjette kan eftergivelse i almindelighed ikke finde sted, såfremt skyld-

neren stifter ny gæld til det offentlige, efter at eftergivelsessag er indledt.

Dette gælder for nye restancer m.v.

Der skal ved afgørelse efter § 13, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det

offentlige lægges vægt på gældens alder, jf. stk. 3, 1. pkt.

Da en afgørelse om eftergivelse af gæld alene kan omfatte gæld til det of-

fentlige, skal der endvidere lægges vægt på, om skyldneren udelukkende

eller i overvejende grad har gæld i form af offentlige restancer. Er forholdet

det, at skyldneren overvejende har gæld til private, vil restanceinddrivelses-

myndigheden kunne eftergive gælden til det offentlige, men restanceinddri-

velsesmyndigheden kan efter en konkret vurdering give afslag på eftergi-

velse på grund af gældssammensætningen og henvise skyldner til i stedet at

søge om gældssanering ved skifteretten, jf. § 13, stk. 3, 2. pkt., i lov om

inddrivelse af gæld til det offentlige. Skyldner skal således henvises til at

søge gældssanering ved skifteretten, når det vurderes, at det kun er gennem

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

en gældssanering, at skyldner kan opnå en varig forbedring af sine økono-

miske forhold. Bestemmelsens anvendelsesområde er tilfælde, hvor de pri-

vate fordringshavere reelt har opgivet at inddrive gælden, således at det

alene er gælden til det offentlige, der er et problem for skyldner. Udgangs-

punktet vil være, at skifteretten behandler sager, hvor skyldner har gæld

både til private og offentlige fordringshavere, mens restanceinddrivelses-

myndigheden behandler sager om eftergivelse, når skyldner primært har

gæld til det offentlige, jf. lovforslag nr. L 20, Folketingstidende 2008-09,

tillæg A, side 266.

Derudover kan eftergivelse nægtes, såfremt der foreligger andre omstæn-

digheder, der taler afgørende imod hel eller delvis eftergivelse, jf. § 13, stk.

4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Alene skyldnere, som er fysiske personer, kan få eftergivelse efter stk. 1, jf.

§ 13, stk. 5, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Herudover kan eftergivelse i øvrigt meddeles fysiske eller juridiske perso-

ner, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, uanset om

skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede, jf. § 13, stk. 6, i lov om ind-

drivelse af gæld til det offentlige. Formålet med denne bestemmelse er at

supplere de almindelige regler i stk. 1-5 ved at give mulighed for eftergi-

velse i visse af de tilfælde, hvor eftergivelse efter de almindelige regler ikke

er mulig. Med andre ord er der tale om en opsamlingsbestemmelse, der giver

mulighed for eftergivelse, når skyldnerens konkrete sociale eller andre for-

hold i særlig grad taler for, at det vil være rimeligt at eftergive gælden.

Det fremgår af § 14, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, at

eftergivelse kan gå ud på bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld. Det

fremgår herudover, at der i forbindelse med nedsættelse kan træffes bestem-

melse om henstand med og afdragsvis betaling af den ikke eftergivne del af

gælden. Det fremgår endvidere, at der i henstands- og afdragsperioden ikke

sker forrentning af gælden.

Det fremgår af § 14, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, at

skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om fastsættelsen af afdragene

og afdragsperiodens længde efter stk. 1. Det er sket i §§ 30 og 31 i bekendt-

gørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Reglerne er afstemt med de regler, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 1363

af 19. december 2008 om gældssanering med senere ændringer.

En afgørelse om eftergivelse efter § 13 i lov om inddrivelse af gæld til det

offentlige kan ifølge § 15 tilbagekaldes, såfremt skyldneren 1) i forbindelse

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

med eftergivelsessagen har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold eller 2) groft

tilsidesætter sine forpligtigelser i forbindelse med afvikling af den ikke ef-

tergivne del af gælden. Bestemmelsen svarer til den tilsvarende bestem-

melse i konkurslovens § 229 om ophævelse af en gældssaneringskendelse.

Eftergivelse efter § 13 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige omfatter

alene »gæld til det offentlige«. Eftergivelse efter § 13 omfatter således ikke

privates fordringer, der inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden

(f.eks. underholdsbidrag). Herudover omfatter eftergivelse efter § 13 ikke

pantsikret gæld, i det omfang pantet strækker til. Dette fremgår i forhold til

gældssanering af konkurslovens § 199, stk. 2, og det er gældende admini-

strativ praksis, at gældssaneringspraksis på dette område følges. Endelig

omfatter eftergivelse efter § 13 ikke udenlandske fordringer, der efter bi-

standsanmodning fra udlandet inddrives af restanceinddrivelsesmyndighe-

den efter reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Der er allerede i dag en blanket tilgængelig på Skatteforvaltningens hjem-

meside til brug for indgivelse af anmodninger om eftergivelse efter § 13,

stk. 1 eller 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Der er dog efter

gældende regler ikke blankettvang i forhold til anmodninger om eftergivelse

efter § 13, stk. 1 eller 6. Ligeledes er der efter gældende regler ikke hjemmel

til at kræve en tro og love-erklæring, hvorfor en falsk erklæring i anmodnin-

gen ikke vil kunne medføre strafansvar efter straffelovens § 161, men alene

den mildere straffebestemmelse i § 163.

Det fremgår af straffelovens § 161, at med bøde eller fængsel indtil 2 år

straffes den, som udenfor det i § 158 nævnte tilfælde for eller til en offentlig

myndighed afgiver en falsk erklæring på tro og love eller på lignende højti-

delig måde, hvor sådan form er påbudt eller tilstedt.

Det fremgår af straffelovens § 163, at den, som i øvrigt til brug i retsforhold,

der vedkommer det offentlige, skriftligt eller ved andet læsbart medie afgi-

ver urigtig erklæring eller bevidner noget, som den pågældende ikke har

viden om, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som beskrevet i lovforslagets pkt. 2.3.1 er de gældende eftergivelsesregler

i § 13 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige baseret på en konkret

vurdering af, om det er rimeligt, at skyldneren på baggrund af de konkrete

omstændigheder får eftergivet sin gæld til det offentlige helt eller delvis.

Efter de gældende regler kan det således efter omstændighederne være van-

skeligt at få eftergivet gæld til det offentlige, hvis skyldneren efter en peri-

ode med arbejdsløshed kommer i arbejde eller gennemfører en uddannelse.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

Der er generelt for mange skyldnere, som har en gæld af en sådan størrelse,

at de ikke vil være i stand til at betale gælden i deres levetid. Skyldnere, der

på denne måde er fastlåst af deres gæld, har ikke tilstrækkeligt incitament

til at forbedre deres livssituation og økonomiske forhold.

På den baggrund har regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk

Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alli-

ance, Alternativet og Kristendemokraterne den 20. juni 2022 indgået »Ned-

bringelse af danskernes gæld til det offentlige«, hvoraf det bl.a. fremgår, at

der skal indføres en særlig eftergivelsesordning, der skal hjælpe skyldnere,

som gør en indsats for at forbedre deres egen livssituation og økonomiske

forhold, så de ikke oplever at være fastlåst af deres gæld.

Med henblik på at udmønte denne del af aftalen foreslås det, at der – som

supplement til eftergivelsesreglerne i § 13 i lov om inddrivelse af gæld til

det offentlige – indsættes en ny bestemmelse som § 15 a, der skal indføre en

særlig eftergivelsesordning (»ret og pligt-ordningen«), hvorefter skyldnere,

der gør en indsats og tager initiativ til at forbedre deres økonomiske situation

ved f.eks. at komme i beskæftigelse eller uddannelse, vil kunne få delvis

eftergivet deres gæld til det offentlige. Forslaget skal således ses som et mål-

rettet beskæftigelsesfremmende initiativ for bl.a. de skyldnere, der langva-

rigt har modtaget hjælp i kontanthjælpssystemet. Ordningen foreslås udfor-

met på en enkel måde, der i videst muligt omfang muliggør it-understøttelse

af administrationen af ordningen, jf. nedenfor om den nærmere udformning

af den foreslåede eftergivelsesordning.

For så vidt angår, hvilke fordringstyper der vil være omfattet af den foreslå-

ede bestemmelse i § 15 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige,

foreslås det, at den nye eftergivelsesordning som udgangspunkt skal kunne

omfatte samme fordringstyper som eftergivelsesreglerne i § 13. Eftergivelse

efter den foreslåede bestemmelse i § 15 a foreslås således – jf. dog de fore-

slåede bestemmelser i § 15 a, stk. 2 og 8 – at kunne omfatte gæld til det

offentlige, der inddrives eller vil kunne inddrives af restanceinddrivelses-

myndigheden, jf. § 1, stk. 1, efter reglerne i lov om inddrivelse af gæld til

det offentlige, og fordringer omfattet af § 1 a, stk. 1.

Det betyder for det første, at eftergivelse efter den foreslåede bestemmelse

i § 15 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige ikke vil kunne omfatte

skyldnerens gæld til private fordringshavere, selv om denne inddrives af re-

stanceinddrivelsesmyndigheden (som det f.eks. er tilfældet med underholds-

bidrag).

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

Det betyder for det andet, at eftergivelse efter den foreslåede bestemmelse i

§ 15 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige ikke vil kunne omfatte

pantsikret gæld, i det omfang pantet strækker til, jf. princippet i konkurslo-

vens § 199, stk. 2, og ikke vil kunne omfatte andre lignende sikkerhedsret-

tigheder såsom udlæg og ejendomsforbehold.

Det betyder for det tredje, at eftergivelse efter den foreslåede bestemmelse

i § 15 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige ikke vil kunne omfatte

udenlandske fordringer, der efter bistandsanmodning fra udlandet inddrives

af restanceinddrivelsesmyndigheden efter reglerne i lov om inddrivelse af

gæld til det offentlige.

Af hensyn til retsfølelsen foreslås det, at en række fordringstyper undtages

fra eftergivelse efter den foreslåede bestemmelse i § 15 a i lov om inddri-

velse af gæld til det offentlige. Det drejer sig om bøder, tvangsbøder, konfi-

skationskrav og offerbidrag. Herudover drejer det sig om gæld, som er på-

draget ved erstatningspådragende forhold. Endvidere drejer det sig om gæld,

der er opstået som følge af skyldnerens afgivelse af urigtige oplysninger

over for en offentlig myndighed eller en arbejdsløshedskasse med den virk-

ning, at den pågældende uretmæssigt har modtaget ydelser fra det offentlige

eller en arbejdsløshedskasse.

Eftergivelse efter den foreslåede bestemmelse i § 15 a i lov om inddrivelse

af gæld til det offentlige vil kunne omfatte såvel gæld, som allerede er under

inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, som anden gæld, der

endnu ikke af fordringshaveren er overdraget til inddrivelse.

For så vidt angår anmodningsproceduren, herunder hvilken dokumentation

der skal være vedlagt anmodningen, foreslås det, at det – ligesom for efter-

givelsesreglerne i § 13 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige – vil

skulle være skyldneren, der for at kunne opnå eftergivelse skal anmode om

eftergivelse efter den foreslåede bestemmelse i § 15 a, når betingelserne her-

for er opfyldt, jf. den nærmere beskrivelse af betingelserne nedenfor. Det vil

således ikke være restanceinddrivelsesmyndigheden, der af egen drift vil

skulle påse, hvornår en skyldner opfylder betingelserne for eftergivelse efter

den foreslåede ordning.

For at lette restanceinddrivelsesmyndighedens sagsbehandling og for at

sikre, at anmodningen om eftergivelse indeholder de nødvendige oplysnin-

ger for at kunne behandle anmodningen, foreslås det, at anmodningen efter

den foreslåede bestemmelse i § 15 a i lov om inddrivelse af gæld til det

offentlige vil skulle indgives til restanceinddrivelsesmyndigheden via en

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

særlig anmodningsblanket, som vil være tilgængelig på Skatteforvaltnin-

gens hjemmeside, og at anmodningen skal være ledsaget af dokumentation

for, at betingelserne for eftergivelse er opfyldt. Af samme grund foreslås det

endvidere, at anmodningen skal indeholde oplysninger om samtlige forhold,

der fremgår af blanketten, og at anmodningen vil skulle ledsages af skyld-

nerens erklæring på tro og love om rigtigheden af de afgivne oplysninger.

Tro og love-erklæringen vil indebære, at skyldneren efter omstændighe-

derne vil kunne ifalde strafansvar, jf. straffelovens § 161, hvis skyldneren

har afgivet forkerte oplysninger i eftergivelsesanmodningen.

Tilsvarende foreslås det i forhold til de gældende eftergivelsesregler i § 13

i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, at det fremover skal være en

betingelse, at en anmodning om eftergivelse efter § 13, stk. 1 eller 6, vil

skulle indgives til restanceinddrivelsesmyndigheden via en særlig anmod-

ningsblanket, som vil være tilgængelig på Skatteforvaltningens hjemme-

side. Ligeledes foreslås det, at anmodningen vil skulle indeholde oplysnin-

ger om samtlige forhold, der fremgår af blanketten, og at anmodningen skal

være ledsaget af skyldnerens erklæring på tro og love om rigtigheden af de

afgivne oplysninger og om, at skyldneren har givet oplysning om alt, hvad

skyldneren ejer og skylder. Sidstnævnte om erklæring på tro love vil svare

til, hvad der gælder for anmodninger om gældssanering til skifteretten, jf.

konkurslovens § 202, stk. 1. Der er efter gældende regler ikke blankettvang

i forhold til anmodninger om eftergivelse efter § 13, stk. 1 eller 6, i lov om

inddrivelse af gæld til det offentlige, men for også at lette restanceinddrivel-

sesmyndighedens sagsbehandling af sådanne eftergivelsesanmodninger og

for at sikre, at anmodningen om eftergivelse indeholder de nødvendige op-

lysninger for at kunne behandle anmodningen, foreslås en sådan blanket-

tvang indført.

Der er allerede i dag en blanket tilgængelig på Skatteforvaltningens hjem-

meside til brug for indgivelse af anmodninger om eftergivelse efter § 13,

stk. 1 eller 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Da det ikke er

de samme oplysninger, som er relevante for en anmodning om eftergivelse

efter henholdsvis § 13, stk. 1 eller 6, og den foreslåede bestemmelse i § 15

a, vil der blive oprettet en ny blanket til brug for anmodninger om eftergi-

velse efter den foreslåede bestemmelse i § 15 a.

Det foreslås endvidere, at en anmodning om eftergivelse efter § 13, stk. 1

eller 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige eller den foreslåede

bestemmelse i § 15 a vil skulle afvises af restanceinddrivelsesmyndigheden,

hvis anmodningen ikke er indgivet via den særlige blanket og er ledsaget af

ovennævnte dokumentation og erklæring på tro og love.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

For så vidt angår betingelserne for at være omfattet af den foreslåede efter-

givelsesordning, foreslås det, at skyldneren skal opfylde to betingelser for

at kunne få eftergivelse efter den foreslåede bestemmelse i § 15 a i lov om

inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. nedenfor. Betingelserne foreslås at

skulle være opfyldt på tidspunktet for skyldnerens indlevering af anmodnin-

gen om eftergivelse efter den foreslåede ordning. Det indebærer f.eks., at en

skyldner, der har haft opfyldt betingelserne for eftergivelse efter den fore-

slåede ordning, men som først indgiver anmodningen på et senere tidspunkt,

hvor skyldneren ikke længere opfylder betingelserne, vil blive meddelt af-

slag på anmodningen.

For det første foreslås det, at skyldnerens samlede gæld til det offentlige,

der kan omfattes af eftergivelsen, jf. de foreslåede bestemmelser i § 15 a,

stk. 1 og 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, skal være på mindst

50.000 kr. inklusive gebyrer, renter og andre omkostninger. Betingelsen har

til formål at sikre, at der skal være tale om gæld af en sådan størrelse, at den

ikke kan betales inden for en kortere årrække. Henvisningen til de foreslåede

bestemmelser i § 15 a, stk. 1 og 2, indebærer, at det vil være de fordringer,

der vil kunne være omfattet af eftergivelsen, jf. ovenfor, der vil skulle med-

regnes, i forhold til om skyldnerens gæld er på mindst 50.000 kr., mens for-

dringer, der ikke vil kunne omfattes af eftergivelse, f.eks. fordi der er tale

om gæld til private fordringshavere eller bøder, ikke vil skulle medregnes.

Der vil ved vurderingen af, om betingelsen er opfyldt, både skulle medreg-

nes inddrivelsesparat og ikkeinddrivelsesparat gæld hos restanceinddrivel-

sesmyndigheden.

Restanceinddrivelsesmyndigheden er som udgangspunkt ikke i besiddelse

af oplysninger om den del af skyldnerens gæld, der ikke er under inddri-

velse. Da der er tale om en ansøgningssag, påhviler det i første række skyld-

neren i anmodningsblanketten at oplyse sin samlede gæld til det offentlige.

Restanceinddrivelsesmyndigheden vil som udgangspunkt ikke være forplig-

tet til af egen drift at undersøge, om en skyldner, der ifølge oplysningerne i

anmodningsblanketten ikke opfylder betingelsen om at have en samlet gæld

til det offentlige på mindst 50.000 kr. (f.eks. fordi skyldneren fejlagtigt har

troet, at gæld til private fordringshavere kan medregnes), har yderligere

gæld til der offentlige, hvor gælden endnu ikke er sendt til inddrivelse. Med

henblik på at oplyse skyldneren herom vil anmodningsblanketten indeholde

generel vejledningstekst, der præciserer, hvilke oplysninger skyldneren skal

indgive, og at skyldnerens manglende indgivelse af de efterspurgte oplys-

ninger vil kunne medføre, at anmodningen ikke imødekommes. Skyldneren

vil desuden kunne kontakte restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

på at modtage konkret vejledning om, hvilke fordringer der vil være rele-

vante at oplyse om i anmodningsblanketten.

Som nævnt ovenfor vil skyldnerens anmodning om eftergivelse efter den

foreslåede ordning skulle være ledsaget af dokumentation for, at betingel-

serne herfor er opfyldt, herunder også at skyldneren opfylder betingelsen

om en minimumsgæld på 50.000 kr. For så vidt angår fordringer under op-

krævning hos en fordringshaver, vil dokumentation herfor f.eks. kunne ske

i form af udskrifter fra fordringshaveren om, at skyldneren skylder det på-

gældende beløb. Derimod vil der ikke være behov for, at skyldneren indsen-

der dokumentation for vedkommendes gæld under inddrivelse, da restance-

inddrivelsesmyndigheden selv har oplysninger herom.

For det andet foreslås det, at skyldneren inden for de seneste 6 år forud for

anmodningstidspunktet skal have modtaget hjælp efter § 11 i lov om aktiv

socialpolitik i mindst 30 måneder (»ledighedskravet«) og herefter – og sta-

dig inden for de seneste 6 år forud for anmodningstidspunktet – samlet i

mindst 24 måneder skal have været under uddannelse eller i ordinær beskæf-

tigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed (»beskæftigelses-/ud-

dannelseskravet«).

For så vidt angår ledighedskravet, har forslaget om den relativt lange ledig-

hedsperiode på mindst 30 måneder bl.a. til formål at undgå spekulation i

gældseftergivelse. Hjælp til forsørgelse efter § 11 i lov om aktiv socialpoli-

tik omfatter aktuelt selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse,

uddannelseshjælp og kontanthjælp. Modtagelsen af disse ydelser vil således

indgå ved vurderingen af, om ledighedskravet er opfyldt. Det vil i den for-

bindelse ikke blive tillagt betydning, hvad størrelsen af den modtagne hjælp

er. Skyldneren vil således også kunne medregne måneder, hvor skyldneren

er berettiget til hjælp efter § 11, men hvor hjælpen er på 0 kr., f.eks. fordi

skyldneren eller skyldnerens ægtefælle har haft indtægter i perioden. Det vil

i forbindelse med vurderingen af, om ledighedskravet er opfyldt, ikke kunne

medregnes måneder, hvor personen i en periode ikke har modtaget hjælp

som følge af en sanktion efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik.

Som nævnt ovenfor vil skyldnerens anmodning om eftergivelse efter den

foreslåede ordning skulle være ledsaget af dokumentation for, at betingel-

serne herfor er opfyldt. I forhold til ledighedskravet vil dokumentationen

f.eks. kunne ske i form af udskrifter fra den udbetalende myndighed om, at

skyldneren har modtaget de pågældende ydelser i perioden. Restanceinddri-

velsesmyndigheden vil i forbindelse med sagsbehandlingen sammenholde

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

skyldnerens oplysninger om ledighed med oplysningerne i indkomstregi-

stret. Indkomstregistret er et register hos Skatteforvaltningen, hvori der sam-

les indkomstoplysninger (dvs. oplysninger, som fremgår af en ansats løn-

seddel) og oplysninger om udbetaling af f.eks. løn, pension og sociale ydel-

ser m.v. Såfremt restanceinddrivelsesmyndighedens opslag i indkomstregi-

stret giver anledning til tvivl om de modtagne oplysninger, vil skyldneren

blive anmodet om at indsende yderligere dokumentation.

For så vidt angår beskæftigelses-/uddannelseskravet, foreslås det, at der kun

skal medregnes måneder, der ligger efter, at skyldneren har opfyldt ledig-

hedskravet. Eksempelvis vil en skyldner, der modtager hjælp efter § 11 i lov

om aktiv socialpolitik i perioden fra og med januar 2021 til og med maj 2023

(29 måneder), gennemfører en uddannelse i perioden fra og med juni 2023

til og med november 2023 (6 måneder), modtager hjælp efter § 11 i lov om

aktiv socialpolitik i december 2023 (1 måned) og herefter kommer i beskæf-

tigelse fra og med januar 2024, ikke kunne medregne de 6 måneder fra og

med juni 2023 til og med november 2023 ved vurderingen af, om beskæfti-

gelses-/uddannelseskravet er opfyldt, da skyldneren i denne periode endnu

ikke opfyldte ledighedskravet.

Det foreslås ikke at være en betingelse, at skyldneren på tidspunktet for ind-

givelsen af anmodningen om eftergivelsen aktuelt skal være tilknyttet ar-

bejdsmarkedet eller være under uddannelse. Det indebærer f.eks., at en

skyldner, der opfylder beskæftigelses-/uddannelseskravet, men som på an-

modningstidspunktet netop har mistet tilknytningen til arbejdsmarkedet el-

ler en uddannelse, ikke som følge heraf vil være afskåret fra at kunne få

eftergivelse efter den foreslåede ordning.

For så vidt angår uddannelse, foreslås det, at der ved beregningen af, hvor

længe en skyldner har været under uddannelse, vil kunne indgå uddannel-

sesforløb her i landet, hvor en skyldner har været optaget på en videregående

uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution, herunder også

private uddannelser, skal indgå i beregningen, jf. den foreslåede bestem-

melse i § 15 a, stk. 4, nr. 1, 1. pkt. Baggrunden herfor er, at det for alle

danske videregående uddannelser er obligatorisk at anvende det fælleseuro-

pæiske pointsystem (ECTS). Det foreslås derfor, at videregående uddannel-

ser vil skulle indgå med den fulde varighed af uddannelsesforløbet beregnet

på grundlag af det antal ECTS-point, som skyldneren har opnået.

Forslaget betyder, at varigheden af uddannelsesforløb på en videregående

uddannelse – dvs. en bachelor- eller kandidatuddannelse, en professionsba-

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

cheloruddannelse, en erhvervsakademiuddannelse, en videregående kunst-

nerisk uddannelse eller en anden videregående uddannelse (f.eks. en mari-

tim uddannelse), som udbydes på en offentligt anerkendt uddannelsesinsti-

tution – opgøres på grundlag af det fælleseuropæiske pointsystem (ECTS).

ECTS angiver, hvor stor en samlet arbejdsindsats – målt i tid – der skal til

for at gennemføre en uddannelse. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstude-

rendes arbejde i 1 år. Opnåelse af point efter ECTS-skalaen for dele af en

uddannelse forudsætter, at eksamener er aflagt og bestået. 60 ECTS-point

svarer således til 1 års heltidsstudier og sidestilles med fuldtidsarbejde i 1

år, mens 30 ECTS-point svarer til 6 måneders heltidsstudier og sidestilles

med fuldtidsarbejde i 6 måneder.

Forslaget betyder herudover, at skyldnere, som har opnået 120 ECTS-point

– svarende til 24 måneders uddannelse – inden for de seneste 6 år forud for

anmodningstidspunktet og efter opfyldelsen af ledighedskravet, vil opfylde

beskæftigelses-/uddannelseskravet. Forslaget betyder endvidere, at en

skyldner, som f.eks. har haft et uddannelsesforløb på 18 måneder og heri-

gennem har opnået 90 ECTS-point, skal arbejde – eller studere – i yderligere

6 måneder på fuldtid for at opfylde beskæftigelses-/uddannelseskravet.

Som nævnt ovenfor vil skyldnerens anmodning om eftergivelse efter den

foreslåede ordning skulle være ledsaget af dokumentation for, at betingel-

serne herfor er opfyldt. Dokumentation for gennemført uddannelse vil i den

forbindelse kunne ske ved indsendelse af kopi af eksamensbevis. Dokumen-

tation for skyldnerens uddannelsesforløb vil f.eks. kunne ske ved en erklæ-

ring fra uddannelsesinstitutionen om, hvor mange ECTS-point den pågæl-

dende har opnået.

Herudover foreslås det, at i tilfælde, der ikke er omfattet af den foreslåede

bestemmelse i § 15 a, stk. 4, nr. 1, 1. pkt. – dvs. når der er tale om andre

uddannelser end videregående uddannelser på en offentligt anerkendt ud-

dannelsesinstitution – vil uddannelsesforløb her i landet, hvor en skyldner

har gennemført en uddannelse, der er godkendt til uddannelsesstøtte, jf. SU-

lovens kapitel 2, kunne indgå med den periode, hvor skyldneren har været

optaget på uddannelsen, dog højst med den periode, som uddannelsen var

normeret til. Det vil bl.a. kunne omfatte en offentligt anerkendt ungdoms-

uddannelse eller almen voksenuddannelse. Det vil herudover kunne omfatte

en erhvervsrettet uddannelse, i det omfang denne er godkendt til uddannel-

sesstøtte. Det forhold, at uddannelsen foreslås alene at kunne medregnes

med den periode, som uddannelsen er normeret til, vil indebære, at selv om

en skyldner f.eks. har været 2 år om at gennemføre en omfattet uddannelse,

der er normeret til at have en varighed på 1 år, vil uddannelsen alene kunne

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

medregnes med 1 år, i forhold til om uddannelses-/beskæftigelseskravet er

opfyldt.

Med henblik på at tage højde for den globaliserede verden og at støtte dem,

der tager en uddannelse i udlandet, foreslås det herudover, at uddannelses-

forløb i udlandet som led i en videregående uddannelse, der er omfattet af

den foreslåede bestemmelse i § 15 a, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., skal kunne indgå

med den fulde varighed af uddannelsesforløbet. Uddannelsesforløbets

længde skal som udgangspunkt beregnes på grundlag af det antal point, som

skyldneren har opnået efter det fælleseuropæiske pointsystem (ECTS), jf.

ovenfor. Såfremt skyldneren er optaget på en uddannelse på en uddannel-

sesinstitution i udlandet, som ikke benytter ECTS, må skyldneren på anden

vis dokumentere varigheden af uddannelsesforløbet. Det kan f.eks. være i

form af dokumentation for bestået uddannelse eller beståede eksamener.

Endvidere foreslås det, at uddannelsesforløb i udlandet, hvor uddannelsen

er gennemført og mindst er på niveau med en videregående uddannelse, der

er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 15 a, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., og

som er væsentlig af hensyn til skyldnerens beskæftigelsesforhold her i lan-

det, skal kunne indgå med den fulde varighed af uddannelsesforløbet. En

uddannelse vil f.eks. kunne anses for at være væsentlig af hensyn til skyld-

nerens beskæftigelsesforhold her i landet, hvis uddannelsen må forventes at

ville forbedre skyldnerens kompetencer i forhold til den pågældendes an-

sættelsesstilling her i landet. Kun en gennemført uddannelse vil kunne indgå

i beregningen af uddannelsesforløbet, og det vil i den forbindelse påhvile

skyldneren at dokumentere, at uddannelsen er bestået. Det vil være en be-

tingelse, at der er en sammenhæng mellem den pågældendes stilling i Dan-

mark og den pågældendes uddannelse i udlandet.

Det foreslås endvidere, at der ved beregningen af, om skyldneren opfylder

beskæftigelses-/uddannelseskravet, vil kunne medregnes perioder, hvor

skyldneren har været i ordinær beskæftigelse.

Ved ordinær beskæftigelse forstås, at beskæftigelsen skal være aflønnet ef-

ter gældende overenskomst eller udført under sædvanlige løn- og ansættel-

sesvilkår og uden offentligt tilskud, f.eks. løntilskud. Perioder med ulønnet

praktik vil således ikke skulle anses som ordinær beskæftigelse i forhold til

den foreslåede ordning. Derimod vil perioder med fravær som følge af syg-

dom, ferie, omsorgsdage og barsel m.v. inden for rammerne af et ansættel-

sesforhold skulle medregnes som ordinær beskæftigelse.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

Fleksjob efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil i forhold

til den foreslåede ordning skulle sidestilles med ordinær fuldtidsbeskæfti-

gelse. Det skyldes, at fleksjob er en ordning for personer, der har en så varigt

og væsentligt nedsat arbejdsevne, at personen ikke har mulighed for at opnå

eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Det vil

dog være en betingelse, at skyldneren har udnyttet sin arbejdsevne fuldt ud

i fleksjobbet.

Praktik eller anden beskæftigelse som led i et uddannelsesforløb i Danmark

vil ikke skulle betragtes som ordinær beskæftigelse i forhold til den foreslå-

ede ordning.

Det foreslås, at det vil skulle afhænge af den månedlige arbejdstid, i hvilket

omfang den ordinære beskæftigelse vil kunne medregnes ved vurderingen

af, om skyldneren opfylder beskæftigelses-/uddannelseskravet.

Det foreslås således, at ansættelsesforløb, hvor skyldneren har haft ordinær

beskæftigelse med en månedlig arbejdstid på mindst 120 timer (fuldtidsbe-

skæftigelse), vil skulle indgå med den fulde varighed. Fastsættelsen af mi-

nimumsgrænsen for fuldtidsbeskæftigelse til 120 timer pr. måned, svarende

til ca. 30 timer pr. uge, vil i praksis navnlig have betydning for sygeplejer-

sker, social- og sundhedshjælpere m.fl., der på grund af skiftende antal ar-

bejdstimer har en gennemsnitlig arbejdstid under 37 timer pr. uge, men hvor

arbejdstiden betragtes som værende fuldtid. Det vil efter forslaget ikke være

en betingelse, at der har været tale om uafbrudt fuldtidsbeskæftigelse i 24

måneder. Kravet vil således også kunne opfyldes, selv om skyldneren har

haft perioder uden beskæftigelse.

Det foreslås endvidere, at ansættelsesforløb, hvor skyldneren har haft ordi-

nær beskæftigelse med en månedlig arbejdstid på mindst 60 timer og mindre

end 120 timer (deltidsbeskæftigelse), vil kunne indgå med en forholdsmæs-

sig del af ansættelsesperioden. Den forholdsmæssige del foreslås at udgøre

3/5 af varigheden af ansættelsesperioden. Det indebærer, at f.eks. 15 måne-

ders deltidsbeskæftigelse vil svare til 9 måneders fuldtidsbeskæftigelse.

Fuldtidsbeskæftigelse og deltidsbeskæftigelse vil kunne kombineres såle-

des, at perioder med fuldtidsbeskæftigelse kan suppleres af perioder med

deltidsbeskæftigelse. Har en skyldner f.eks. haft 30 måneders deltidsbe-

skæftigelse (svarende til 18 måneders fuldtidsbeskæftigelse) og dernæst 6

måneders fuldtidsbeskæftigelse, vil den pågældende kunne opfylde beskæf-

tigelses-/uddannelseskravet.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

Med henblik på at tage højde for den globaliserede verden og at støtte dem,

der påtager sig beskæftigelse i udlandet med henblik på at forbedre deres

økonomiske situation – herunder personer, der som led i deres ordinære be-

skæftigelse her i landet udstationeres eller udsendes til udlandet – foreslås

også ordinær beskæftigelse i udlandet at kunne medregnes ved vurderingen

af, om skyldneren opfylder beskæftigelses-/uddannelseskravet.

Som nævnt ovenfor vil skyldnerens anmodning om eftergivelse efter den

foreslåede ordning skulle være ledsaget af dokumentation for, at betingel-

serne herfor er opfyldt. I forhold til dokumentation for, at skyldneren har

været i ordinær beskæftigelse, vil dokumentationen typisk skulle ske i form

af ansættelseskontrakt og lønsedler vedrørende den pågældende ansættel-

sesperiode. Dette dokumentationskrav vil tilsvarende gælde for skyldnere,

der ønsker at få medregnet perioder med ordinær beskæftigelse i udlandet.

Restanceinddrivelsesmyndigheden vil i forbindelse med sagsbehandlingen

sammenholde skyldnerens oplysninger om beskæftigelse med oplysnin-

gerne i indkomstregistret, jf. ovenfor. Såfremt restanceinddrivelsesmyndig-

hedens opslag i indkomstregistret giver anledning til tvivl om de modtagne

oplysninger, vil skyldneren blive anmodet om at indsende yderligere doku-

mentation.

Det foreslås endvidere, at der ved vurderingen af, om beskæftigelses-/ud-

dannelseskravet er opfyldt, også skal kunne medregnes perioder, hvor

skyldneren har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed.

Det foreslås, at perioder med selvstændig erhvervsvirksomhed skal kunne

indgå efter samme regler som for ordinær beskæftigelse, jf. den foreslåede

bestemmelse i § 15 a, stk. 5. Det foreslås således, at perioder, hvor den selv-

stændige erhvervsvirksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med en

månedlig arbejdstid på mindst 120 timer (fuldtidsbeskæftigelse), skal kunne

indgå med den fulde varighed, mens perioder, hvor den selvstændige er-

hvervsvirksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med en månedlig

arbejdstid på mindst 60 timer og mindre end 120 timer (deltidsbeskæfti-

gelse), skal kunne indgå med en forholdsmæssig del, der udgør 3/5 af varig-

heden.

Ved vurderingen af virksomhedens omfang vil der skulle foretages en kon-

kret vurdering af personens arbejdsindsats, virksomhedens art, omfang, om-

sætning, åbningstider, kundegrundlag, priser m.v.

Med henblik på at sikre, at restanceinddrivelsesmyndigheden har et tilstræk-

keligt grundlag for at kunne tage stilling til en eftergivelsesanmodning efter

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

den foreslåede bestemmelse i § 15 a i lov om inddrivelse af gæld til det

offentlige fra en selvstændigt erhvervsdrivende, skal skyldneren som mini-

mum have fremlagt dokumentation for ejerskab af virksomheden, registre-

ringsbeviser fra Skatteforvaltningen vedrørende cvr-nummer, momspligt og

indeholdelsespligt samt specificerede momsangivelser. Hvis den selvstæn-

dige erhvervsvirksomhed har været drevet i udlandet, vil skyldneren skulle

indsende tilsvarende dokumentation fra de relevante myndigheder i landet,

hvori den selvstændige erhvervsvirksomhed udøves.

En skyldners beskæftigelse som medhjælpende ægtefælle i en virksomhed

vil kunne anses for omfattet af den foreslåede eftergivelsesordning, i det

omfang beskæftigelsen er skattepligtig, og beskæftigelsen vil i så fald kunne

medregnes på lige fod med andre former for beskæftigelse.

Som undtagelse til ovenstående om, i hvilket omfang perioder med selv-

stændig erhvervsvirksomhed vil kunne medregnes, foreslås det, at perioder,

hvor den selvstændige erhvervsvirksomhed har været drevet uden at være

registreret for et eller flere registreringsforhold efter skatte- og afgiftslove,

eller for hvilke der ikke er indgivet angivelser eller indberetninger for skat-

ter og afgifter m.v. efter reglerne i opkrævningsloven, ikke skal kunne indgå

i vurderingen af, om beskæftigelses-/uddannelseskravet er opfyldt. Forsla-

get herom skal ses i sammenhæng med, at sådanne perioder, hvor skyldne-

ren ikke har overholdt disse regler i skatte- og afgiftslovgivningen, ikke bør

kunne være medvirkende til, at skyldneren vil kunne få eftergivelse efter

den foreslåede ordning.

For så vidt angår forslaget om, at der ikke skal kunne medregnes perioder,

hvor den selvstændige erhvervsvirksomhed har været drevet uden at være

registreret for et eller flere registreringsforhold efter skatte- og afgiftslove,

vil det afhænge af reglerne for det enkelte registreringsforhold, hvornår en

virksomhed har pligt til at være registreret for registreringsforholdet.

For så vidt angår A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, følger det af kildeskatte-

lovens § 85, stk. 1 og 2, at Skatteforvaltningen fører registre over de inde-

holdelsespligtige, og at enhver, der er indeholdelsespligtig efter afsnit V og

VI (dvs. bl.a. indeholdelsespligtig for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag), in-

den 8 dage skal give Skatteforvaltningen meddelelse om indtræden af inde-

holdelsespligt, ændringer, herunder ophør af indeholdelsespligt, og tilgang

og afgang af modtagere af A-indkomst samt arbejdsmarkedsbidragspligtig

indkomst. Det følger af § 16, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 2104 af 23. novem-

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

ber 2021 om kildeskat, at enhver, der er indeholdelsespligtig efter kildeskat-

telovens afsnit V og VI, skal tilmelde sig til registrering i Erhvervssystemet

inden 8 dage efter, at indeholdelsespligten er indtrådt.

For så vidt angår moms, er hovedreglen efter momslovens § 47, stk. 1, 1.

pkt., at afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer

og ydelser, skal anmelde deres virksomhed til registrering hos Skatteforvalt-

ningen. Dette gælder dog bl.a. ikke virksomhed med levering af varer og

ydelser, som er fritaget efter § 13, bortset fra transaktioner som nævnt i §

37, stk. 7 og 8, jf. § 47, stk. 1, 2. pkt. Endvidere følger det af § 48, stk. 1, 1.

pkt., at afgiftspligtige personer etableret her i landet uanset § 47, stk. 1, ikke

skal registreres og betale afgift, når de samlede afgiftspligtige leverancer

ikke overstiger 50.000 kr. årligt.

For så vidt angår lønsumsafgift, følger det af § 2, stk. 1, i lov om afgift af

lønsum m.v., at virksomheder, der er afgiftspligtige, skal anmeldes til regi-

strering hos Skatteforvaltningen. Virksomheden skal dog kun registreres,

såfremt afgiftsgrundlaget efter § 4 overstiger 80.000 kr. årligt, jf. § 2, stk. 2.

For så vidt angår punktafgifter, afhænger dette af lovgivningen for den en-

kelte punktafgift, men det almindelige udgangspunkt er, at virksomheden

skal registreres for punktafgifter, hvis den fremstiller punktafgiftspligtige

varer her i landet eller køber punktafgiftspligtige varer i udlandet.

Det foreslås, at der ved vurderingen af, om en skyldner opfylder ledigheds-

kravet, skal kunne medregnes måneder forud for den foreslåede ikrafttræ-

delsesdato den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 5, stk. 1. Derimod foreslås

det, at der i forhold til vurderingen af, om en skyldner opfylder beskæftigel-

ses-/uddannelseskravet, kun skal kunne indgå måneder fra og med den fo-

reslåede ikrafttrædelsesdato, dvs. fra og med den 1. januar 2023, jf. lov-

forslagets § 5, stk. 6. Dette skal ses i sammenhæng med, at den foreslåede

ordning har til formål at give skyldneren et fremadrettet incitament til at

forbedre sin egen livssituation og økonomiske forhold og således ikke har

et bagudrettet formål om at muliggøre eftergivelse af gæld for personer, der

allerede opfylder eftergivelsesbetingelserne ved ordningen ikrafttrædelse.

Det tidligste tidspunkt, hvor en skyldner vil kunne opfylde betingelserne for

eftergivelse efter den foreslåede bestemmelse i § 15 a i lov om inddrivelse

af gæld til det offentlige, vil således være 24 måneder efter den 1. januar

2023, dvs. den 1. januar 2025.

For så vidt angår eftergivelsens virkning, foreslås det, at eftergivelsen efter

den foreslåede ordning vil skulle ske, ved at skyldnerens gæld til det offent-

lige, der vil kunne omfattes af eftergivelsen, jf. de foreslåede bestemmelser

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

i § 15 a, stk. 1 og 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, nedsættes

med et beløb, der svarer til 50 pct. af skyldnerens gæld på tidspunktet for

skyldnerens indgivelse af anmodningen, dog således at det samlede eftergi-

velsesbeløb højst vil kunne udgøre 100.000 kr. Henvisningen til de foreslå-

ede bestemmelser i § 15 a, stk. 1 og 2, indebærer, at det vil være de fordrin-

ger, der vil kunne være omfattet af eftergivelsen, jf. ovenfor, der vil skulle

indgå i beregningen af eftergivelsesbeløbet, mens fordringer, der ikke vil

kunne omfattes af eftergivelse, f.eks. fordi der er tale om gæld til private

fordringshavere eller bøder, ikke vil skulle indgå i beregningen og ikke vil

blive nedsat.

Det vil f.eks. betyde, at hvis skyldneren på tidspunktet for indgivelse af ef-

tergivelsesanmodningen efter den foreslåede bestemmelse i § 15 a i lov om

inddrivelse af gæld til det offentlige har en samlet gæld til det offentlige, der

vil kunne omfattes af eftergivelsen, jf. de foreslåede bestemmelser i § 15 a,

stk. 1 og 2, på 300.000 kr., vil eftergivelsen efter den foreslåede ordning

udgøre 100.000 kr., mens en skyldner med en samlet gæld til det offentlige

på 150.000 kr. vil kunne få eftergivet 75.000 kr.

Bl.a. for at sikre en eftergivelsesmodel, der er enkel for restanceinddrivel-

sesmyndigheden at administrere, og som kan systemunderstøttes, foreslås

det, at eftergivelsen ikke skal ske ved en forholdsmæssig nedskrivning af

samtlige fordringer, der vil kunne være omfattet af eftergivelsen, men der-

imod ved nedsættelse og eventuelt bortfald af de enkelte fordringer efter en

nærmere bestemt rækkefølge, jf. nærmere nedenfor.

Det foreslås således, at første trin i eftergivelsesrækkefølgen skal være for-

dringer, der er inddrivelsesparate hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Dækker eftergivelsesbeløbet kun delvis fordringerne i denne kategori, fore-

slås de at skulle eftergives i rækkefølgen nævnt i § 4, stk. 2, i lov om inddri-

velse af gæld til det offentlige, dog således at fordringer, der på tidspunktet

for eftergivelsen er registreret i restanceinddrivelsesmyndighedens inddri-

velsessystem DMI, eftergives først (dvs. før fordringer registreret i restan-

ceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystem PSRM), og at et hoved-

krav eftergives forud for renter, der er tilskrevet hovedkravet. Henvisningen

til § 4, stk. 2, indebærer bl.a., at eftergivelsesrækkefølgen baseres på datoen,

hvor fordringerne er modtaget til inddrivelse, således at den fordring inklu-

sive gebyrer, renter og andre omkostninger, der er modtaget til inddrivelse

først, også eftergives først. Forslaget om, at et hovedkrav eftergives forud

for renter, der er tilskrevet hovedkravet, skal bl.a. varetage skyldnerens in-

teresse i at få eftergivet en rentebærende del af gælden (hovedstolen) før den

ikkerentebærende del af gælden (krav på rente), idet inddrivelsesrenten efter

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

§ 5 er en simpel rente, hvorfor der ikke beregnes rentes rente. Forslaget om,

at det alene er inddrivelsesparate fordringer, der placeres først i eftergivel-

sesrækkefølgen, har bl.a. til formål at varetage skyldnerens interesse i, at det

ikke er ikkeinddrivelsesparate fordringer, der eftergives først. Samlet vil

første trin i eftergivelsesrækkefølgen således bl.a. sikre, at den foreslåede

eftergivelsesordning giver skyldneren et størst muligt incitament til at for-

bedre sin livssituation og sine økonomiske forhold med henblik på at kunne

opnå eftergivelse.

Det foreslås herudover, at næste trin i eftergivelsesrækkefølgen skal være

fordringer under opkrævning. Dækker eftergivelsesbeløbet kun delvis for-

dringerne i denne kategori, foreslås de at skulle eftergives i rækkefølge ud

fra deres stiftelsestidspunkt, således at den ældste fordring eftergives først,

og at et hovedkrav eftergives forud for renter, der er tilskrevet hovedkravet.

Forslaget om, at et hovedkrav eftergives forud for renter, der er tilskrevet

hovedkravet, skal bl.a. varetage skyldnerens interesse i at få eftergivet en

rentebærende del af gælden (hovedstolen) før den ikkerentebærende del af

gælden (krav på rente), i det omfang der ikke tilskrives rentes rente under

opkrævningen af fordringen.

Det foreslås endelig, at tredje og sidste trin i eftergivelsesrækkefølgen skal

være fordringer, der er ikkeinddrivelsesparate hos restanceinddrivelsesmyn-

digheden. Med »ikkeinddrivelsesparat« forstås, at en fordring er ramt af el-

ler mistænkt for at være ramt af datafejl, eller at der er tvivl om fordringens

retskraft. Dækker eftergivelsesbeløbet kun delvis fordringerne i denne kate-

gori, foreslås de at skulle eftergives i rækkefølgen nævnt i § 4, stk. 2, i lov

om inddrivelse af gæld til det offentlige. For så vidt angår henvisningen til

§ 4, stk. 2, og baggrunden for at foreslå, at ikkeinddrivelsesparate fordringer

placeres sidst i eftergivelsesrækkefølgen, henvises der til beskrivelsen oven-

for. Forslaget om, at et hovedkrav eftergives forud for renter, der er tilskre-

vet hovedkravet, skal bl.a. varetage skyldnerens interesse i at få eftergivet

en rentebærende del af gælden (hovedstolen) før den ikkerentebærende del

af gælden (krav på rente), jf. ovenfor.

Restanceinddrivelsesmyndigheden er som udgangspunkt ikke i besiddelse

af oplysninger om den del af skyldnerens gæld, der ikke er under inddri-

velse. Da der er tale om en ansøgningssag, påhviler det i første række skyld-

neren i anmodningsblanketten at oplyse sin samlede gæld til det offentlige,

der danner grundlag for eftergivelsen, herunder beregningen af eftergivel-

sesbeløbet. Restanceinddrivelsesmyndigheden vil som udgangspunkt ikke

være forpligtet til af egen drift at undersøge, om en skyldner har yderligere

gæld til der offentlige, der ville kunne indgå i beregningen af eftergivelsen.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

Af hensyn til at undgå spekulation i den foreslåede ordning foreslås det, at

skyldnere, der tidligere har fået eftergivelse efter den foreslåede ordning,

ikke på ny skal kunne få eftergivelse efter den foreslåede ordning. Anmod-

ninger herom fra skyldnere, der allerede har fået eftergivelse efter den fore-

slåede ordning, vil derfor blive afvist. Derimod vil skyldnere, der tidligere

har fået eftergivelse efter § 13 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige,

ikke være udelukket fra at kunne få eftergivelse efter den foreslåede ord-

ning. Det forhold, at skyldneren har fået eftergivelse efter den foreslåede

ordning, vil ligeledes ikke betyde, at skyldneren ikke på et senere tidspunkt

kan få eftergivelse efter § 13. Skyldneren vil således sideløbende kunne

have verserende anmodninger om eftergivelse efter både § 13 og den fore-

slåede ordning.

Skyldneren vil i forbindelse med indgivelsen af anmodningen om eftergi-

velse efter den foreslåede ordning skulle oplyse, om skyldneren tidligere er

blevet meddelt eftergivelse efter den foreslåede ordning. Hvis skyldneren i

den forbindelse urigtigt oplyser ikke tidligere at have fået eftergivelse efter

den foreslåede ordning, og skyldneren på baggrund heraf bliver meddelt ef-

tergivelse på ny, vil en afgørelse herom efterfølgende kunne tilbagekaldes,

jf. nedenfor.

Det foreslås således, at afgørelser om eftergivelse efter den foreslåede efter-

givelsesordning skal kunne tilbagekaldes, hvis skyldneren i forbindelse med

eftergivelsessagen har gjort sig skyldig i svigagtige forhold. Det svarer til,

hvad der gælder for afgørelser om eftergivelse efter § 13 i lov om inddrivelse

af gæld til det offentlige, jf. § 15, nr. 1.

2.4. Mulighed for afskrivning af mindre gældsposter

2.4.1. Gældende ret

Reglerne om afskrivning af gæld til det offentlige findes i lov om inddrivelse

af gæld til det offentlige. Der findes i loven flere forskellige afskrivnings-

hjemler, der kan anvendes i forskellige situationer. Disse bestemmelser om-

fatter både den almindelige afskrivningsregel i lovens § 16, der kan under-

støtte en løbende pleje af restanceinddrivelsesmyndighedens gældsporte-

følje, og den gældende § 18 h, der bl.a. har til formål at understøtte restan-

ceinddrivelsesmyndighedens oprydningsindsats efter nedlukningen af ind-

drivelsessystemet EFI i 2015 ved at give mulighed for ekstraordinær af-

skrivning af fordringer med tvivlsom retskraft.

Efter lovens § 16, stk. 1, kan restanceinddrivelsesmyndigheden afskrive for-

dringer til det offentlige, inklusive renter, gebyrer og andre omkostninger,

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

eller undlade at afbryde forældelsen, hvis det må anses for åbenbart formåls-

løst eller forbundet med uforholdsmæssige omkostninger at fortsætte ind-

drivelsen.

Efter lovens § 16, stk. 6, har skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte

nærmere regler om anvendelsen af stk. 1. Bemyndigelsen er udmøntet i § 32

i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det of-

fentlige.

Bestemmelsen i § 16 blev indsat med lov nr. 1333 af 19. december 2008 om

inddrivelse af gæld til det offentlige, som trådte i kraft den 1. januar 2009.

Bestemmelsen blev ændret i 2019 ved lov nr. 1110 af 13. november 2019

som led i arbejdet med at få inddrivelsen af gæld til det offentlige genopret-

tet og effektiviseret. Justeringen angik, hvordan afskrivning af konstaterede

ikkeinddrivelige gældsposter foregår. For at undgå, at restanceinddrivelses-

myndigheden fremadrettet løbende skulle sætte mange ressourcer af til at

overvåge de gældsposter, som restanceinddrivelsesmyndigheden allerede

har truffet beslutning om at afskrive, men som endnu ikke er forældede, blev

der indført mulighed for, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan foretage

endelig afskrivning, førend forældelse indtræder, hvis det må anses for

åbenbart formålsløst eller forbundet med uforholdsmæssige omkostninger

at forsætte inddrivelsen.

Justeringen ændrede ikke ved, at det er restanceinddrivelsesmyndigheden,

der har kompetencen til at vurdere, om der skal ske afskrivning. Skyldner

kan ikke selv anmode herom, men kan i stedet søge om eftergivelse af gæl-

den efter de særlige regler i § 13 i lov om inddrivelse af gæld til det offent-

lige.

Justeringen af bestemmelsen i 2019 ændrede ikke på kriterierne for afskriv-

ning, der således fortsat følger de oprindelige forarbejder fra 2008-loven.

Det fremgår således om bestemmelsen i § 16, stk. 1, i lov om inddrivelse af

gæld til det offentlige, at den efter sin ordlyd og sine forarbejder, jf. lov-

forslag nr. L 20, Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 268 ff., alene kan

anvendes til afskrivning af fordringer efter en konkret vurdering af inddri-

velsesudsigten og inddrivelsesomkostningerne i forhold til den enkelte for-

dring. Afskrivningsbestemmelsen kan ikke anvendes på private krav eller

udenlandske krav, jf. side 270, men kan ellers anvendes på alle krav, der

tilkommer det offentlige, og som inddrives af restanceinddrivelsesmyndig-

heden, uanset hvem der er den oprindelige fordringshaver for kravet. Af-

skrivning kan alene ske på initiativ fra restanceinddrivelsesmyndigheden.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

Det anføres i forarbejderne (side 269), at formålet med at fastsætte regler

om afskrivning og regler om, hvornår afbrydelse af forældelse kan undlades,

og fordringer dermed ophører, var at harmonisere reglerne om afskrivning

af fordringer, som det offentlige er kreditor for, så det sikres, at der gælder

samme regler og praksis for afskrivning uanset fordringens art. Det var end-

videre formålet at sikre, at der fokuseres på de restancer, der er reel mulig-

hed for at inddrive, og at der ikke anvendes unødige ressourcer på at holde

ikkeinddrivelige fordringer i live. Faste regler for afskrivning af restancer

ville således være et væsentligt element i en effektiv restanceinddrivelse.

Det omtales desuden i forarbejderne (side 269), at det blev foreslået at ind-

føre regler, der i videre omfang, end det var tilfældet på daværende tids-

punkt, ville give mulighed for, at fordringer ville kunne afskrives i forhold

til skyldner.

Videre anføres det i forarbejderne (side 269-270), at i det omfang der sy-

stemmæssigt vil være mulighed for at overvåge skyldners økonomiske for-

hold og registrere de inddrivelsesmidler, der er anvendt for at inddrive for-

dringen, vil det være muligt automatisk at vurdere, om en fordring vil kunne

inddrives, og om der skal foretages afbrydelse af forældelse, eller om for-

dringen kan ophøre. Det er således ikke på sigt hensigten, at der for hver

enkelt fordring, umiddelbart forud for at der vil indtræde forældelse, skal

foretages en konkret og manuel vurdering af, om der skal foretages foræl-

delsesafbrydende skridt. Det forudsættes derimod, at det systemmæssigt

skal sikres, at alle fordringer inddrives med de inddrivelsesmidler, der vil

være de sædvanlige for den pågældende fordring. Yderligere forudsættes

det, at dette vil indebære, at der inddrivelsesmæssigt er foretaget det, der var

muligt, og at der derfor kan ske systemmæssig afskrivning af restancer, der

ikke er inddrivelige, når disse forældes.

Videre anføres det i forarbejderne (side 270), at de kriterier, der vil indgå i

vurderingen af, om en fordring skal holdes i live eller ophøre, bl.a. kan være,

om der er sket betaling på fordringen eller andre fordringer, som skyldner

har til inddrivelse, om fordringen har været forsøgt inddrevet med sædvan-

lige inddrivelsesmidler, om skyldner har betalingsevne, om skyldner ejer

aktiver, og om der er knyttet særlige inddrivelsesmidler til fordringen, f.eks.

fortrinsret i fast ejendom. Det er således hensigten, at der ved fastsættelse af

kriterierne tages udgangspunkt i, om inddrivelse af gælden er åbenbart for-

målsløs eller forbundet med uforholdsmæssige omkostninger, i stedet for,

som det hidtil havde været tilfældet for visse fordringstyper på Skattemini-

steriets område, i gældens størrelse.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

Med § 16, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er skattemi-

nisteren bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om anvendelsen af § 16,

stk. 1. Bemyndigelsen blev senest udmøntet med § 32 i bekendtgørelse nr.

188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. bekendt-

gørelse nr. 832 af 10. juni 2020 om ændring af bekendtgørelse om inddri-

velse af gæld til det offentlige. Det fremgår således af § 32, stk. 2, at der ved

vurderingen af, om der kan ske afskrivning af en fordring, skal lægges vægt

på, om skyldneren har betalingsevne, om skyldneren ejer aktiver, og om der

er knyttet særlige inddrivelsesmidler til fordringen.

Har skyldner betalingsevne, vil denne omstændighed normalt tale imod af-

skrivning, medmindre det vil være forbundet med uforholdsmæssige om-

kostninger at fortsætte inddrivelsen. Tilsvarende gælder, såfremt en skyld-

ner ejer udlægsegnede aktiver. Herved forstås aktiver, som både kan gøres

til genstand for udlæg, og som må formodes at ville indbringe et provenu til

hel eller delvis dækning af kravet. Der kan normalt heller ikke ske afskriv-

ning, hvis der er knyttet særlige inddrivelsesmidler til fordringen. Det er

f.eks. tilfældet, hvis fordringen kan inddrives ved særskilt lønindeholdelse.

Dette gælder f.eks. biblioteksgebyrer og kontrolafgifter for overtrædelse af

bestemmelser i bl.a. færdselsloven, jf. § 10 a i lov om inddrivelse af gæld til

det offentlige.

Som led i arbejdet med at rydde op efter det i 2015 nedlukkede it-system

EFI blev der i foråret 2018 gennemført et lovgivningstiltag, jf. lov nr. 258

af 10. april 2018, der muliggør, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan fo-

retage en ekstraordinær, endelig afskrivning af visse gældsposter, der er un-

der inddrivelse, og som har tvivlsom retskraft. Hjemlen til denne ekstraor-

dinære afskrivning fremgår af § 18 h, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til

det offentlige.

Samtidig med den beskrevne hjemmel til ekstraordinær afskrivning af for-

dringer med tvivlsom retskraft blev der fastsat en 5-årig bemyndigelse til

skatteministeren til at fastsætte eventuelle yderligere regler om ekstraordi-

nær afskrivning af andre grupper af fordringer, tilbagebetalingskrav og op-

krævningsrenter. Bemyndigelsen vil gælde for de tilfælde, hvor der er tvivl

om rigtigheden af de oplysninger, der er nødvendige for fordringernes ind-

drivelse, eller hvor disse oplysninger mangler, og det vil være umuligt eller

forbundet med uforholdsmæssige omkostninger at afklare denne tvivl eller

at fremskaffe oplysningerne, eller hvis der foreligger andre ganske særlige

grunde til at gennemføre endelig afskrivning. Bemyndigelsen vil i givet fald

først blive anvendt efter en orientering af Folketingets Finansudvalg og en

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

efterfølgende offentlig høring af den bekendtgørelse, som udmønter bemyn-

digelsen. Bemyndigelsen fremgår af § 18 h, stk. 10, i lov om inddrivelse af

gæld til det offentlige.

Det må antages, at der i udgangspunktet gælder en pligt for restanceinddri-

velsesmyndigheden til at give meddelelse til skyldner i tilfælde af en for-

drings ophør. Dette gør sig eksempelvis gældende i relation til ophør ved

afskrivning efter § 16 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, og når

en fordring forældes. Det er endvidere reguleret direkte i den gældende § 18

h, stk. 9, at skyldner skal underrettes om den ekstraordinære afskrivning af

en fordring efter stk. 1.

Når restanceinddrivelsesmyndigheden rykker for betaling af gæld under

inddrivelse, foreskriver § 6, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det of-

fentlige, at der skal betales et rykkergebyr på 140 kr. for udsendelse af ryk-

kerskrivelsen vedrørende fordringer, der inddrives af restanceinddrivelses-

myndigheden.

Loven indeholder ikke en generel mulighed for, at restanceinddrivelsesmyn-

digheden kan undlade at pålægge rykkergebyret. Rykkergebyret skal såle-

des med de gældende regler som altovervejende udgangspunkt opkræves i

alle tilfælde, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden udsender en rykker-

skrivelse i tilknytning til inddrivelsen.

§ 6, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige giver mulighed for

i særlige tilfælde at fravige hovedreglen om, at der betales et rykkergebyr

på 140 kr. ved udsendelse af en rykkerskrivelse, jf. § 6, 1. pkt.

Bestemmelsens anvendelsesområde omfatter såvel enkeltsager som en fler-

hed af sager vedrørende enkeltstående fordringer eller grupper af fordringer.

Det var dog ikke hensigten med bestemmelsen, at den skal bringes i anven-

delse ofte. Det er i den forbindelse afgørende, at der for den pågældende

gruppe af fordringer eller i den konkrete sag gør sig særlige hensyn gæl-

dende.

2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Gruppen af skyldnere med lav gæld til det offentlige er vokset betragteligt

siden 2019. Der har især været en stigning i antallet af skyldnere med en

samlet gæld på under 200 kr. I april 2022 omfattede denne gruppe ca.

285.000 skyldnere, heraf ca. 243.000 personskyldnere. Antallet af person-

skyldnere med en samlet gæld under 200 kr. var dermed steget med ca.

116.000 skyldnere siden udgangen af 2019 og udgjorde ca. 22 pct. af alle

personer med gæld til det offentlige.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

Hovedparten af gælden hos de mange skyldnere med lav gæld stammer

ifølge opgørelser fra Gældsstyrelsen fra renter og gebyrer, der f.eks. opstår,

når en skyldner blot er et par dage for sen med at betale en rykker. I sådan

en situation vil der blive beregnet yderligere inddrivelsesrenter fra beta-

lingsfristen til betalingstidspunktet. I den aktuelle situation er en stor del af

disse gældsposter desuden ikkeinddrivelsesparate på grund af dataproble-

mer. Mistanke om datafejl kan eksempelvis omfatte risiko for fejl i den for

fordringen registrerede størrelse, risiko for dubletter samt potentielt forkerte

hæftelsesforhold.

På den baggrund har regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk

Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alli-

ance, Alternativet og Kristendemokraterne den 20. juni 2022 indgået »Ned-

bringelse af danskernes gæld til det offentlige«, hvoraf det bl.a. fremgår, at

der for at reducere antallet af småskyldnere og understøtte, at myndighe-

derne bruger deres ressourcer effektivt, skal indføres en bagatelgrænse for

inddrivelse af gæld, så restanceinddrivelsesmyndigheden kan afskrive gæld

automatisk for skyldnere med en samlet gæld under 200 kr.

Med henblik på at udmønte denne del af aftalen foreslås det, at restanceind-

drivelsesmyndigheden skal kunne afskrive fordringer til det offentlige, in-

klusive renter, gebyrer og andre omkostninger, endeligt, hvis skyldnerens

samlede gæld i et af restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessyste-

mer er under 200 kr.

Restanceinddrivelsesmyndigheden vil i den forbindelse kunne beslutte,

hvorvidt der skal gennemføres afskrivningsvurderinger af fordringer i ind-

drivelsessystemerne. Skyldnere kan ikke selv anmode herom.

Der vil, ligesom tilfældet er med § 16 i lov om inddrivelse af gæld til det

offentlige, være nogle typer af krav under inddrivelse, som ikke kan afskri-

ves efter den foreslåede bestemmelse. Det gælder private krav, f.eks. privat-

retlige underholdsbidrag, og udenlandske krav. Det skyldes, at kravene ikke

tilkommer det offentlige, men inddrives af restanceinddrivelsesmyndighe-

den, selv om kravene tilhører enten en privat fordringshaver eller en uden-

landsk fordringshaver.

En afskrivning af et hovedkrav vil ikke samtidig indebære en afskrivning af

renter og gebyrer, der vedrører hovedkravet, hvis disse renter og gebyrer på

tidspunktet for afskrivningen fortsat er under opkrævning hos fordringsha-

veren.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

Det foreslås endvidere, at afskrivning af inddrivelsesparate fordringer alene

kan ske under visse betingelser. Afskrivning efter den foreslåede bestem-

melse kan således ikke ske for inddrivelsesparate fordringer, der er omfattet

af en inddrivelsesindsats eller har været under inddrivelse i under 1 år.

Med inddrivelsesparat forstås, at en fordring ikke er ramt af eller mistænkt

for at være ramt af datafejl, og at der ikke er tvivl om fordringens retskraft.

Med inddrivelsesindsats forstås erindringsskrivelse, en af restanceinddrivel-

sesmyndigheden fastsat afdragsordning, lønindeholdelse, modregning og

udlægsforretning. Hvorvidt en fordring er omfattet af en inddrivelsesindsats,

afgøres på tidspunktet for restanceinddrivelsesmyndighedens udsøgning af

afskrivningsegnede fordringer og ikke på tidspunktet for gennemførelsen af

afskrivningen. I det omfang at fordringen bliver dækket helt eller delvist i

den mellemliggende periode, vil der dog ikke kunne ske afskrivning for den

dækkede del af fordringen.

Hvorvidt fordringen har været under inddrivelse i en periode på 1 år, skal

opgøres fra den dato, hvor fordringen blev overdraget til inddrivelse hos

restanceinddrivelsesmyndigheden, og frem til tidspunktet for restanceind-

drivelsesmyndighedens udsøgning af afskrivningsegnede fordringer.

Hvis skyldners samlede gæld er under 200 kr., og en del af fordringerne ikke

kan afskrives i medfør af den foreslåede § 16, stk. 7, 2. pkt., vil de fordrin-

ger, der ikke er omfattet af den foreslåede § 16, stk. 7, 2. pkt., kunne afskri-

ves.

Det foreslås videre, at den foreslåede mulighed for afskrivning af gæld på

under 200 kr. skal finde anvendelse for hvert af restanceinddrivelsesmyn-

dighedens inddrivelsessystemer med henblik på at sikre en effektiv admini-

stration af afskrivningsmuligheden. Med den foreslåede bestemmelse vil der

således kunne afskrives et højere beløb for den enkelte skyldner, hvis denne

har gæld på under 200 kr. i flere inddrivelsessystemer. Har skyldner gæld i

eksempelvis både DMI og PSRM, vil der kunne afskrives op til 399,98 kr.

Den foreslåede regel adskiller sig fra den gældende afskrivningsregel i § 16,

stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, idet der efter den fore-

slåede regel vil kunne ske afskrivning på grundlag af objektive kriterier. Det

vil således være betydeligt enklere og mindre ressourcekrævende at anvende

den foreslåede regel til at foretage afskrivninger af mindre fordringer, her-

under både ikkeinddrivelsesparate fordringer og inddrivelsesparate fordrin-

ger.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

Det kan ikke udelukkes, at der kan og vil blive afskrevet gæld, der hverken

er åbenbart formålsløst eller unødigt omkostningsfuldt at inddrive modsat

kriterierne for anvendelse af reglen om afskrivning i § 16, stk. 1, i lov om

inddrivelse af gæld til det offentlige. Bestemmelsen har dog et andet formål

end reglen i § 16, stk. 1. Det er på den måde hensigten med bestemmelsen

at begrænse restanceinddrivelsesmyndighedens ressourceanvendelse til ad-

ministration af de pågældende fordringer på relativt meget lave beløb. Hertil

kommer, at den foreslåede bestemmelse også vil begrænse omfanget af af-

skrivningsvurderinger af gæld, der også ville kunne afskrives efter reglen i

§ 16, stk. 1.

Herudover foreslås to mindre tiltag, der skal understøtte tiltaget og sikre, at

det bliver effektivt.

For det første foreslås det, at der ikke betales rykkergebyr ved udsendelse af

en rykkerskrivelse, hvis beløbet, der rykkes for, er på under 200 kr. Beløbet,

der rykkes for, skal forstås som størrelsen af beløbet på opgørelsestidspunk-

tet for rykkerskrivelsen.

Den foreslåede regel skal således sikre, at skyldneren vil kunne rykkes for

betaling af gælden, inden restanceinddrivelsesmyndigheden vurderer, hvor-

vidt der skal ske afskrivning efter den foreslåede afskrivningsmulighed,

uden at skyldnerens samlede gæld kommer til at overstige grænsen på 200

kr. Skyldneren vil på den måde blive tilskyndet til at betale gælden, samtidig

med at afskrivningsmuligheden består i det omfang, at skyldneren ikke be-

taler gælden efter modtagelse af rykkeren.

Med den foreslåede fjernelse af rykkergebyret for rykning for gæld under

200 kr. vil skyldneren umiddelbart have mindre incitament til at betale gæl-

den. Dette opvejes imidlertid af, at der stadig vil ske rentetilskrivning samt

pålæg af evt. yderligere gebyrer, hvis gælden bliver omfattet af inddrivel-

sesskridt såsom f.eks. lønindeholdelse og udlægsforretning. Ved iværksæt-

telse af lønindeholdelse pålægges et gebyr på 300 kr., jf. § 33, nr. 2, i be-

kendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige. Ved udlægsforretnin-

ger svares i udgangspunktet en grundafgift på 300 kr. med evt. tillæg, der

afhænger af kravets størrelse og forholdene vedrørende gennemførelsen af

udlægsforretningen, jf. §§ 12 a-12 d i lov om inddrivelse af gæld til det of-

fentlige.

For det andet foreslås det, at restanceinddrivelsesmyndigheden ved afskriv-

ning af fordringer efter § 16, stk. 1 og 2, i lov om inddrivelse af gæld til det

offentlige og bortfald af fordringer efter lovens § 16, stk. 3-5, ikke skal give

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

meddelelse til skyldneren herom, hvis den samlede afskrivning eller bort-

faldet er på et beløb, der er mindre end 200 kr.

Den foreslåede regel skal ses i sammenhæng med den foreslåede mulighed

for afskrivning af mindre gældsposter. Den foreslåede regel vil dog ikke

være begrænset til at afskrivning af mindre gældsposter efter den foreslåede

§ 16, stk. 2, men derimod gælde for alle typer af afskrivninger og bortfald

af fordringer af beløb under 200 kr., der foretages af restanceinddrivelses-

myndigheden efter § 16.

Formålet med den foreslåede regel er at sikre, at skyldnere ikke behøver at

skulle forholde sig til meddelelser fra restancemyndigheden om afskrivning

og bortfald, der, henset til størrelsen af det pågældende beløb, må anses for

at have uvæsentlig betydning for skyldnerens økonomiske forhold. Hertil

kommer, at der er tale om et forhold, der er begunstigende for skyldneren,

hvorfor der ikke er beskyttelsesværdige hensyn til skyldneren, der gør sig

gældende.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget skønnes samlet set at medføre et umiddelbart merprovenu på

ca. 3.100 mio. kr. i 2023, ca. 150 mio. kr. i 2024 og 2025, ca. 125 mio. kr. i

2026 og ca. 150 mio. kr. i 2030. Efter tilbageløb og adfærd skønnes et mer-

provenu på ca. 3.075 mio. kr. i 2023, ca. 125 mio. kr. i 2024 og 2025, ca. 50

mio. kr. i 2026 og ca. 75 mio. kr. i 2030. Den varige virkning efter tilbageløb

og adfærd skønnes til ca. 200 mio. kr.

For finansåret 2023 skønnes et umiddelbart merprovenu på ca. 4.975 mio.

kr.

Den umiddelbare virkning for kommunerne skønnes til ca. 25 mio. kr. i 2026

til 2030.

De provenumæssige konsekvenser af lovforslagets enkelte elementer er ud-

dybet i det følgende.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved lovforslaget

Fi-

nansår

2023

Mio. kr. (2022-niveau)

Umiddelbar virkning

Nedsættelse af inddrivelsesrenten

mv.

Forenklet model for lønindehol-

delse

Umiddelbar virkning i alt

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

Umiddelbar virkning for kommu-

nerne

2023

2024

2025

2026

2030

Varigt

-1.025

4.125

3.100

3.075

-150

325

150

125

-150

325

150

125

-150

275

125

-150

300

150

-150

450

275

200

4.975

Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre administrative udgifter for

Skatteforvaltningen på 11,2 mio. kr. i 2022, 41,0 mio. kr. i 2023, 10,0 mio.

kr. i 2024, 9,8 mio. kr. i 2025, 9,6 mio. kr. i 2026, 8,7 mio. kr. i 2027 og 4,7

mio. kr. i 2028.

Skatteforvaltningen gennemfører i øjeblikket en række store, komplekse it-

udviklingsprojekter, som særligt frem mod udgangen af 2024 lægger beslag

på Skatteforvaltningens it-udviklingskapacitet. It-understøttelsen skal der-

for prioriteres sammen med andre højt prioriterede it-udviklingsopgaver i

Skatteforvaltningen. De eventuelle administrative udgifter til it-understøt-

telse vil skulle prioriteres inden for Skatteministeriets rammer og it-udvik-

lingskapacitet. Disse rammer forventes fastsat i forbindelse med en forven-

tet kommende flerårsaftale for skattevæsenet.

For så vidt angår de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning be-

mærkes det, at bestemmelserne i lovforslaget er udarbejdet så enkelt og klart

som muligt. De foreslåede ordninger er så vidt muligt udformet via objek-

tive kriterier, så administrationen af de foreslåede ordninger i videst muligt

omfang kan it-understøttes. I forhold til lovforslagets del om en forenklet

model for lønindeholdelse bemærkes, at eksisterende løsninger for digital

kommunikation kan understøtte forslaget, og at forslaget tager udgangs-

punkt i eksisterende lovgivning, hvorved begreber og data genbruges.

3.1. Nedsættelse af inddrivelsesrenten m.v.

Med lovforslaget nedsættes inddrivelsesrentesatsen og rentegodtgørelsen,

der udbetales af Gældsstyrelsen, med 4 procentpoint fra og med den 1. ja-

nuar 2023.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

En nedsættelse af inddrivelsesrentesatsen reducerer den offentlige saldo i

form af færre renteindtægter. Reduktionen vil imidlertid være begrænset, da

størstedelen af de tilskrevne inddrivelsesrenter afskrives, da de ikke skønnes

at kunne inddrives. Nedsættelsen af inddrivelsesrentesatsen vil derfor for-

bedre den offentlige saldo i form af færre afskrivninger af inddrivelsesren-

ter.

Skatteministeriets kursværdimodel anvendes til at skønne over nettoeffek-

ten af de færre tilskrevne inddrivelsesrenter og de færre afskrivninger af

inddrivelsesrenter af både den eksisterende og den nye gæld. Modellen be-

regner kursværdien af persongælden til det offentlige inkl. tilskrivning af

inddrivelsesrenter. Kursværdien angiver den del af den gælden inkl. tilskriv-

ning af inddrivelsesrenter, som forventes at kunne inddrives via lønindehol-

delse over en 20-årige periode på baggrund af bl.a. en diskonteringsrente på

4 pct. samt den enkelte skyldners gæld, alder og indkomst.

Det bemærkes, at kursværdimodellen forudsætter, at alle fordringer er rets-

kraftige og kan sættes i lønindeholdelse, hvilket isoleret set overvurderer

kursværdien. Omvendt forudsætter kursværdimodellen ikke, at der kan ind-

drives via modregning i overskydende skat og offentlige ydelser eller via

frivillige betalinger eller afdragsordninger, hvilket isoleret set undervurde-

rer kursværdien.

Ultimo 2021 udgør den samlede gæld til det offentlige ca. 144 mia. kr.,

hvoraf inddrivelsesrenter udgør 32 mia. kr. Skatter og afgifter udgør ca. 64

pct. af gælden, mens øvrige offentlige fordringer udgør ca. 36 pct. Gældens

kursværdi udgør ca. 35 mia. kr. Den lave kursværdi afspejler, at en meget

stor andel af gælden kan henføres til skyldnere, som med deres nuværende

indkomst og gæld ikke forventes at blive gældfri i løbet af 20 år.

I statsregnskabet opgøres gælden til kursværdi. En nedsættelse af inddrivel-

sesrentesatsen vil derfor have en stor finansårsvirkning i det år, hvor rente-

nedsættelsen indarbejdes i kursværdimodellen. Det skyldes, at nedsættelsen

af inddrivelsesrentesatsen reducerer renteindtægterne i de efterfølgende 20

år af den eksisterende gæld, hvilket tilbagediskonteres til det år, hvor rente-

nedsættelsen indarbejdes i modellen.

Førsteårsvirkningen på den offentlige saldo er væsentligt lavere end finans-

årsvirkningen. Det skyldes, at det kun er statsregnskabets nedskrivninger af

skatte og afgifter, som udgiftsføres i nationalregnskabet. Øvrige offentlige

restancer udgiftsføres først i nationalregnskabet, når restancerne endeligt af-

skrives.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

Den del af lovforslaget, der vedrører en nedsættelse af inddrivelsesrenten

mv., skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 1.025 mio.

kr. i 2023 og ca. 150 mio. kr. i 2024 til 2030. Efter tilbageløb og adfærd

skønnes et mindreprovenu på ca. 1.000 mio. kr. i 2023, ca. 125 mio. kr. i

2024 til 2026 og ca. 100 mio. kr. i 2030. Den varige virkning efter tilbageløb

og adfærd skønnes til et mindreprovenu på ca. 125 mio. kr.

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner.

Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser ved nedsættelse af inddrivelsesrenten mv.

Fi-

nansår

2023

Mio. kr. (2022-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

Umiddelbar virkning for kommu-

nerne

2023

-1.025

-1.000

2024

-150

-125

2025

-150

-125

2026

-150

-125

2030

-150

-100

Varigt

-150

-125

3.2. Forenklet model for lønindeholdelse

Med lovforslaget udvides muligheden for at foretage lønindeholde fra

skyldnere med en nettoindkomst under 125.310 kr. (2022-niveau) for skyld-

nere uden forsørgerpligt og 156.260 kr. (2022-niveau) for skyldnere med

forsørgerpligt. Udvidelsen indebærer, at alle gældstyper omfattes, og der

anvendes en fast afdragssats på 4 pct. af nettoindkomsten for skyldnere uden

forsørgerpligt og 3 pct. for skyldnere med forsørgerpligt.

For skyldnere med en nettoindkomst over 156.200 kr. (2022-niveau) for

skyldnere uden forsørgerpligt og 191.640 kr. (2022-niveau) for skyldnere

med forsørgerpligt forhøjes de gældende afdragsprocenter og den maksi-

male afdragsprocentsats forhøjes fra 40 pct. til 60 pct. Den maksimale af-

dragsprocentsats på 60 pct. nås ved en nettoindkomst på henholdsvis

434.880 kr. (2022-niveau) om året og 395.070 kr. (2022-niveau) om året for

skyldnere med og uden forsørgerpligt.

Skatteministeriets kursværdimodel anvendes til at skønne over den udvi-

dede mulighed for at foretage lønindeholdelse i form af færre afskrivninger

af både eksisterende og ny gæld.

Den del af lovforslaget, der vedrører en forenklet model for lønindeholdelse,

skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 4.125 mio. kr. i 2023

og ca. 325 mio. kr. i 2024 og 2025, ca. 275 mio. kr. i 2026 og ca. 30 mio.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

kr. i 2030. Efter tilbageløb og adfærd skønnes et merprovenu på ca. 4.075

mio. kr. i 2023, ca. 250 mio. kr. i 2024 og 2025 og ca. 175 mio. kr. i 2026-

2030. Den varige virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes til ca. 300

mio. kr.

Den umiddelbare virkning for kommunerne skønnes til ca. 25 mio. kr. i 2025

til 2030.

Tabel 3. Provenumæssige konsekvenser ved en forenklet model for lønindeholdelse

Fi-

nansår

2023

Mio. kr. (2022-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

Umiddelbar virkning for kommu-

nerne

2023

4.125

4.075

2024

325

250

2025

325

250

2026

275

175

2030

300

175

Varigt

450

300

3.3. Indførelse af ny ordning for eftergivelse (»ret og pligt-ordningen«)

Den del af lovforslaget, der vedrører en ny eftergivelsesordning, skønnes

ikke at have provenumæssige konsekvenser.

3.4. Mulighed for afskrivning af mindre gældsposter

Den del af lovforslaget, der vedrører en mulighed for afskrivning af mindre

gældsposter, skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige konse-

kvenser.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget om at nedsætte af inddrivelsesrenten vil indebære, at virksomhe-

der m.v., der har gæld under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndighe-

den, vil opleve en lavere forrentning af gælden.

Forslaget om afskrivning af mindre gældsposter vil indebære, at virksom-

heder m.v., der har småbeløb under inddrivelse hos restanceinddrivelses-

myndigheden, i visse tilfælde vil få disse afskrevet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at indebære administrative konsekvenser for

borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. juli 2022 til den 18. august

2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F, Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

ATP, borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Bryggerifor-

eningen, Business Danmark, Børnerådet, CEPOS, Cevea, Dansk Aktionær-

forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendomsmæglerforening,

Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Told & Skattefor-

bund, Danske Advokater, Danske Vandværker, DANVA, Datatilsynet, Den

Danske Dommerforening, DI, DI Byggeri, Domstolsstyrelsen, Ejendom-

danmark, Ejerlejlighedernes Landsforening, Erhvervsstyrelsen – Team Ef-

fektiv Regulering, FDM, FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans

Danmark, Finansforbundet, Finanstilsynet, Foreningen af Danske Skattean-

kenævn, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, FSR – dan-

ske revisorer, HOFOR, HORESTA, ISOBRO, IT-Branchen, Justitia, Kapi-

talmarked Danmark, KL, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig

Fagforening, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Mellemfolkeligt

Samvirke, Nationalbanken, Oxfam IBIS, Rådet for Socialt Udsatte, SEGES,

Skatteankestyrelsen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening og Ældre

Sagen.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser

for stat, kom-

muner og regi-

oner

Negative konsekvenser/merudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Lovforslaget skønnes samlet set at Ingen.

medføre et umiddelbart merprovenu

på ca. 3.100 mio. kr. i 2023, ca. 150

mio. kr. i 2024 og 2025, ca. 125 mio.

kr. i 2026 og ca. 150 mio. kr. i 2030.

Efter tilbageløb og adfærd skønnes

et merprovenu på ca. 3.075 mio. kr. i

2023, ca. 125 mio. kr. i 2024 og

2025, ca. 50 mio. kr. i 2026 og ca. 75

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

mio. kr. i 2030. Den varige virkning

efter tilbageløb og adfærd skønnes til

ca. 200 mio. kr.

Implemente-

Ingen.

ringskonse-

kvenser for

stat, kommuner

og regioner

Lovforslaget vurderes isoleret set at

medføre administrative udgifter for

Skatteforvaltningen på 11,2 mio.

kr. i 2022, 41,0 mio. kr. i 2023, 10,0

mio. kr. i 2024, 9,8 mio. kr. i 2025,

9,6 mio. kr. i 2026, 8,7 mio. kr. i

2027 og 4,7 mio. kr. i 2028.

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Forslaget om at nedsætte af inddri- Ingen.

velsesrenten vil indebære, at virk-

somheder m.v., der har gæld under

inddrivelse hos restanceinddrivel-

sesmyndigheden, vil opleve en la-

vere forrentning af gælden.

Forslaget om afskrivning af mindre

gældsposter vil indebære, at virk-

somheder m.v., der har småbeløb un-

der inddrivelse hos restanceinddri-

velsesmyndigheden, i visse tilfælde

vil få disse afskrevet.

Administrative Ingen.

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Administrative Ingen.

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og na-

turmæssige

konsekvenser

Ingen.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med

de principper

for implemen-

tering af er-

hvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav

i EU-regule-

ring (sæt X)

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Nej

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

I § 3, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige bestemmes, at

skatteministeren kan fastsætte regler om, at restanceinddrivelsesmyndighe-

den kan videregive oplysninger til kreditoplysningsbureauer om en virk-

somheds restance for de typer af krav, der nævnes i § 10 a.

Bestemmelsen blev sammen med § 4 a om adgang til særskilt lønindehol-

delse – hjemlen til særskilt lønindeholdelse findes i dag i § 10 a – indsat i

lov om inddrivelse af gæld til det offentlige ved lov nr. 252 af 30. marts

2011, der hviler på lovforslag nr. L 95, jf. Folketingstidende 2010-11, 1.

samling, A, L 95 som fremsat. I det fremsatte lovforslag anføres i pkt. 3.4.2

på side 6 om baggrunden, at der under kommuneaftalen blev indgået en af-

tale om, at der i forhold til personer skulle kunne iværksættes særskilt løn-

indeholdelse til dækning af visse små restancer som f.eks. kontrolafgifter.

Da anvendelsen af lønindeholdelse er begrænset til personer, fandtes det i

forhold til virksomheder nødvendigt med tilsvarende smidige og let admi-

nistrerbare inddrivelsesmidler for disse små restancer, og et sådant initiativ

ville være at benytte indberetning til kreditoplysningsbureauer som et pres-

sionsmiddel, således at de mere indgribende og ressourcetunge inddrivel-

sesmidler måske ikke var nødvendige. Herved ville der kunne ske indberet-

ning af en selvstændigt erhvervsdrivendes kontrolafgifter, selv om restancen

lå under beløbsgrænsen på 7.500 kr. i lov om behandling af personoplysnin-

ger.

Beløbsgrænsen på 7.500 kr. fremgik af den tidligere persondatalovs § 16,

stk. 1, nr. 2, der er videreført i databeskyttelseslovens § 16, stk. 1, nr. 2. Efter

denne bestemmelse kan oplysninger om gæld til det offentlige videregives

til et kreditoplysningsbureau, hvis 1) det følger af lov eller bestemmelser

fastsat i henhold til lov eller 2) den samlede gæld er forfalden og overstiger

7.500 kr., idet der dog ikke heri må indgå gældsposter, der er omfattet af en

overholdt aftale om henstand eller afdragsvis betaling, jf. dog stk. 2 og 3

(med krav om, jf. stk. 2, at den samlede gæld administreres af samme ind-

drivelsesmyndighed, og, jf. stk. 3, at 1) gælden kan inddrives ved udpant-

ning, og der er fremsendt to rykkere til skyldneren, 2) der er foretaget eller

forsøgt foretaget udlæg for kravet, 3) kravet er fastslået ved endelig dom,

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 264: Lovudkast: Orientering om høring af lovforslag om styrkelse af gældsinddrivelsen

UDKAST

eller 4) det offentlige har erhvervet skyldnerens skriftlige erkendelse af den

forfaldne gæld).

Bemyndigelsen i § 3, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er

ikke blevet udnyttet til at fastsætte sådanne regler.

Det foreslås, at

§ 3, stk. 2,

i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige

ændres, således at »for de typer af krav, der er nævnt i § 10 a« ændres til