SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 259: Grund- og nærhedsnotat om forslag til Rådets direktiv om indførelse af et fradrag til mindskelse af den skattemæssige forskel mellem gæld og egenkapital (Debt-Equity Bias Reduction Allowance, »DEBRA«) og om reduktion af fradragsretten for renter, COM(2022) 216, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del Bilag 259
Offentligt

Notat

29. juni 2022

J.nr. 2022 - 4219

Kontor:

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Forslag til Rådets direktiv om indførelse af et fradrag til mindskelse af den skattemæssige

forskel mellem gæld og egenkapital (Debt-Equity

Bias Reduction Allowance, »DEBRA«)

om reduktion af fradragsretten for renter, COM(2022) 216.

Nyt notat. En kopi af notatet oversendes til SAU.

1. Resumé

Kommissionen har den 11. maj 2022 fremsat forslag til direktiv om indførelse af et fradrag til mindskelse

af den skattemæssige forskel mellem gæld og egenkapital og om reduktion af fradragsretten for renter.

Baggrunden for direktivforslaget er en forskel i den skattemæssige behandling af gælds- og egenkapitalfi-

nansiering, der trækker i retning af øget gældsætning i forbindelse med investeringsbeslutninger, når selska-

bet skal vælge kapitalstruktur.

Direktivforslaget adresserer den forskellige skattemæssige behandling på to måder: For det første foreslås

indført et fradrag for forrentningen af ny egenkapital i selskaber, dvs. egenkapitalforhøjelser, i det ind-

komstår, hvor forhøjelsen er konstateret, og i de efterfølgende ni indkomstår. For det andet forslås indført

en reduktion af selskabernes mulighed for at fradrage renteudgifter.

Et egenkapitalfradrag vil være et nyt element i den danske selskabsbeskatning, og udformningen af fradraget

er på en række punkter ikke i overensstemmelse med de skatteretlige principper, som de gældende danske

regler om fradrag for finansieringsomkostninger bygger på. Indførelse af egenkapitalfradraget vil isoleret set

medføre et ikke uvæsentligt mindreprovenu for den danske stat. En del af dette mindreprovenu vil blive

finansieret ved en reduktion af selskabernes fradrag for renter mv. Den foreslåede reduktion af rentefradraget

vurderes dog umiddelbart ikke at sikre fuld finansiering af det nye fradrag for egenkapital. Desuden vur-

deres ændringerne ikke at ville kunne erstatte værnsreglerne i de eksisterende rentefradragsbegrænsningsreg-

ler i Danmark.

Regeringen støtter direktivforslagets overordnede formål. Samtidig er regeringen bekymret for, at forslaget i dets

nuværende udformning vil øge kompleksiteten i selskabsskattesystemet og medføre væsentlige økonomiske og

administrative konsekvenser, som gør det usikkert, om de ønskede effekter kan opnås. Den endelige stillingta-

gen vil afhænge af en nærmere analyse af forslaget, men regeringen vil gå konstruktivt til drøftelserne i Rådet.

Selskab, Aktionær og

Erhverv [SAE]

Initialer:

TKM, RI, MH

2. Baggrund

Kommissionen har den 11. maj 2022 fremsat forslag til direktiv om indførelse af et fra-

drag til mindskelse af den skattemæssige forskel mellem gæld og egenkapital.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 259: Grund- og nærhedsnotat om forslag til Rådets direktiv om indførelse af et fradrag til mindskelse af den skattemæssige forskel mellem gæld og egenkapital (Debt-Equity Bias Reduction Allowance, »DEBRA«) og om reduktion af fradragsretten for renter, COM(2022) 216, fra skatteministeren

Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i artikel 115 i Traktaten om den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF) og skal således vedtages med enstemmighed i Rådet efter

den særlige lovgivningsprocedure. Forslaget er den 1. juni 2022 offentliggjort i dansk

sprogversion.

Direktivforslaget skal adressere det forhold, at EU-medlemslandenes skattesystemer giver

virksomheder mulighed for at fradrage renteudgifter og dermed reducere den selskabs-

skattepligtige indkomst, mens den finansielle egenkapitalomkostning ikke er fradragsbe-

rettiget i de fleste medlemslande. Det giver en forskel i den skattemæssige behandling af

gælds- og egenkapitalfinansiering, som trækker i retning af øget gældsætning i forbindelse

med investeringsbeslutninger.

3. Formål og indhold

Ved direktivforslaget foreslås det at indføre et fradrag, der skal mindske den skattemæssige

forskel mellem gæld og egenkapital, således at virksomheder i mindre grad tilskyndes til at

finansiere deres investeringer ved optagelse af gæld.

Forslaget omfatter som udgangspunkt alle virksomheder, herunder faste driftssteder, der

er skattemæssigt hjemmehørende i Unionen, og som er undergivet selskabsbeskatning i et

EU-medlemsland. Det gælder dog ikke finansielle virksomheder. Personligt ejede virksom-

heder vil ikke være omfattet.

Fradraget gives for ny egenkapital, dvs. egenkapitalforøgelser, i det indkomstår, hvor egen-

kapitalforhøjelsen er konstateret, og i de efterfølgende ni indkomstår. Fradraget i et år kan

ikke overstige 30 pct. af virksomhedens EBITDA-indkomst, dvs. den skattepligtige ind-

komst før nettofinansieringsudgifter og af- og nedskrivninger. Hvis det beregnede egenka-

pitalfradrag er større end virksomhedens skattepligtige nettoindkomst i et indkomstår, kan

virksomheden fremføre den del af fradraget, der overstiger den skattepligtige nettoind-

komst, til efterfølgende indkomstår uden tidsbegrænsning. Virksomheder kan endvidere

fremføre den del af egenkapitalfradraget, der overstiger 30 pct. af EBITDA-indkomsten, i

maksimalt fem indkomstår.

Egenkapitalfradraget beregnes ved at gange fradragsgrundlaget med en standardrente, der

efter hensigten skal afspejle den gennemsnitlige virksomheds normalforrentning.

Standardrenten opgøres som en 10-årig risikofri rente for virksomhedens valuta forhøjet

med en »risikopræmie«, der udgør 1 pct. for større selskaber

– og 1,5 pct. for SMV’er

Direktivforslaget giver Kommissionen beføjelse til at ændre risikopræmien gennem udste-

delse af delegerede retsakter. Beføjelsen kan dog alene anvendes i særlige situationer, hvor

I henhold til Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virk-

somheder (2003/361/EF) omfatter kategorien »mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (SMV'er)«: Virk-

somheder, som beskæftiger under 250 personer, og som har en årlig omsætning på ikke over 50 mio. EUR eller en årlig

samlet balance på ikke over 43 mio. EUR.

Side 2 af 9

fx inflation og/eller udvikling i den økonomiske vækst kræver en ændring af procenten for

at afspejle markedsvilkårene.

Ved fradragsgrundlaget forstås den årlige egenkapitalforøgelse, der opgøres som forskellen

mellem nettoegenkapitalen ved årets afslutning og nettoegenkapitalen ved det tidligere års

afslutning. Nettoegenkapitalen er forskellen mellem virksomhedens egenkapital, som er de-

fineret i »regnskabsdirektivet«,

og summen af den skattemæssige værdi af virksomhedens

kapitalbesiddelser i associerede selskaber og værdien af egne aktier/anparter.

Fradragsgrundlaget korrigeres efter en række antimisbrugsregler, som overordnet indebæ-

rer, at egenkapitalforøgelser, der stammer fra koncerninterne lån, koncerninterne overdra-

gelser af aktier eller eksisterende forretningsaktiviteter samt visse kontante indskud, ikke

medregnes. Det gælder dog ikke, hvis det kan dokumenteres, at de ovennævnte transaktio-

ner er foretaget på markedsvilkår, og at de ikke giver mulighed for at foretage et dobbelt

egenkapitalfradrag. Der gælder endvidere særlige regler for værdiansættelse af bidrag i na-

turalier samt omkvalificering af egenkapital.

Hvis fradragsgrundlaget for en virksomhed, der tidligere har anvendt reglerne for egenka-

pitalfradrag, er negativt i et indkomstår, beskattes et beløb svarende til det negative fradrag

i 10 på hinanden følgende indkomstår op til den samlede egenkapitalforøgelse, for hvilken

et sådant fradrag er opnået. Det gælder dog ikke, hvis virksomheden kan fremlægge doku-

mentation for, at det negative fradrag er forårsaget af et tab eller en retlig forpligtelse.

I tilknytning til egenkapitalfradraget indeholder direktivforslaget en ny reduktion af virk-

somhedernes mulighed for at foretage rentefradrag, som indebærer, at 15 pct. af »oversti-

gende låneomkostninger«, dvs. det beløb, med hvilket virksomhedens fradragsberettigede

låneomkostninger overstiger de skattepligtige renteindtægter, ikke kan fradrages. Reglen

skal gælde i samspil med den eksisterende EBITDA-regel, hvorefter nettofinansieringsud-

gifter, der overstiger 30 pct. af den skattepligtige indkomst før afskrivninger og nettofinan-

sieringsudgifter, ikke kan fradrages. En virksomhed skal således beregne fradrag både efter

reglerne i direktivforslaget og efter EBITDA-reglen. Hvis sidstnævnte resulterer i et lavere

fradragsberettiget beløb, skal virksomheden fradrage dette lavere beløb og frem- eller til-

bageføre differencen mellem de to fradragsberettigede beløb i overensstemmelse med den

valgte implementering af »skatteundgåelsesdirektivet«

. Direktivforslaget lægger ikke op til

at fjerne evt. yderligere nationale værnsregler på området, som altså også vil kunne fortsætte

parallelt med den nye 15 pct.-reduktion.

Med henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsolide-

rede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF defineres egenkapital som: sum-

men af indbetalt kapital, overkurs ved emission, opskrivningshenlæggelser, reserver samt overførte overskud eller tab.

Rådets direktiv (EU) 2016/1164 af 12. juli 2016 om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte ind-

virker på det indre markeds funktion

Side 3 af 9

Det foreslås endeligt i direktivforslaget, at reglerne skal være underlagt Kommissionens

overvågning, således at medlemslandene forpligtes til hvert år at sende specifikke data til

Kommissionen senest tre måneder efter udløbet af hvert indkomstår. Disse data omfatter

bl.a. de samlede afholdte udgifter eller de skatteindtægter, som er gået tabt som følge af

egenkapitalfradraget, i forhold til medlemslandenes BNP, og skal gøre det muligt for Kom-

missionen at overvåge gennemførelsen og virkningen af de foreslåede regler.

Ifølge direktivforslaget skal reglerne implementeres inden den 31. december 2023 mhp.

ikrafttrædelse den 1. januar 2024.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget kræver høring af Europa-Parlamentet i overensstemmelse med proceduren i

TEUF artikel 115. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en udtalelse fra Europa-

Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører med følgende begrundelse, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet:

»Forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Emnets karakter kræver et fælles

tiltag i hele det indre marked.

Reglerne i dette direktiv har til formål at bekæmpe skævheden mellem gæld og egenkapital

i EU’s erhvervssektor ud fra et skattemæssigt perspektiv og skabe en fælles ramme, der skal

gennemføres i medlemsstaternes nationale lovgivning på en koordineret måde. Sådanne

mål kan ikke nås på tilfredsstillende vis gennem foranstaltninger truffet af hver enkelt med-

lemsstat, samtidig med at den handler på egen hånd.

Den skattemæssige skævvridning mellem gæld og egenkapital skyldes den forskellige skat-

temæssige behandling af gælds- og egenkapitalfinansieringsomkostninger og er et problem,

der er fælles for erhvervslivet i EU’s medlemsstater. På trods heraf har kun seks medlems-

stater truffet skattemæssige foranstaltninger for at afstemme den skattemæssige behandling

af gæld og egenkapital. Selv om Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskat-

ning) har udarbejdet bløde lovgivningsmæssige retningslinjer for denne type skatteincita-

menter, er de relevante nationale foranstaltninger i de seks medlemsstater forskellige med

hensyn til udformningselementer og regler til bekæmpelse af skatteundgåelse, navnlig i be-

tragtning af de forskellige omstændigheder og de forskellige politiske mål, der forfølges i

de enkelte medlemsstater.

Den fuldstændige mangel på relevante skattefremmende foranstaltninger til afbødning af

skattegæld i 21 medlemsstater samt eksistensen af væsentligt forskellige foranstaltninger i

yderligere seks medlemsstater kan skabe forvridninger af det indre markeds funktion og

påvirke placeringen af investeringer betydeligt.

Side 4 af 9

Desuden vil et EU-initiativ tilføre merværdi i forhold til, hvad en lang række foranstaltnin-

ger på nationalt plan kan opnå. En fælles regel for EU vil sikre retssikkerhed og gøre det

muligt at reducere efterlevelsesomkostningerne for virksomhederne, da skatteyderne vil

skulle overholde en enkelt regel for alle deres aktiviteter i det indre marked. En EU-dæk-

kende regel forventes også at øge konkurrencen på det indre marked ved at sikre, at alle

virksomheder, uanset hvor de befinder sig, har de samme incitamenter til passende finan-

siering.

Et EU-dækkende initiativ i form af et bindende lovgivningsforslag er derfor nødvendigt

for på en koordineret og effektiv måde at løse et problem, der er fælles for hele EU. Et

EU-initiativ vil forhindre potentielle smuthuller mellem forskellige nationale initiativer og

sikre, at placeringen af virksomheder og investeringer ikke påvirkes negativt.«

Såfremt der skal indføres et egenkapitalfradrag i Danmark, er det vurderingen, at det kan

være hensigtsmæssigt at indføre et sådant, ensartet fradrag på EU-plan, da det kan mindske

spekulationsmuligheder, skabe større gennemsigtighed og nedbringe administrative byrder

sammenlignet med en indførelse af landespecifikke egenkapitalfradrag. Direktivforslaget

adresserer således nogle forhold, der har indvirkning på det indre marked, og indebærer

visse fordele, der alene kan opnås ved fælles regulering på EU-plan, og direktivforslaget

vurderes derfor at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Efter gældende, danske skatteregler kan selskaber mv. som udgangspunkt fradrage finan-

sieringsudgifter, herunder renteudgifter, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,

mens udgifter til egenkapitalfinansiering ikke kan fradrages.

Ved direktivforslaget foreslås det således som noget nyt at indføre et egenkapitalfradrag.

Direktivforslaget indeholder endvidere en reduktion af rentefradraget, som vil skulle

gælde i forlængelse af eksisterende regler. I dag er muligheden for at fradrage renteudgif-

ter begrænset efter forskellige regelsæt:

Der findes regler om beskæring af fradrag for renter og kurstab i tyndt kapitaliserede sel-

skaber i koncernforhold. Ved »tynd kapitalisering« forstås, at et datterselskab gennem den

kontrollerende ejerkreds eller koncernforbundne selskaber finansieres med fremmedkapi-

tal i et videre omfang i forhold til egenkapitalen, end det ville have været muligt i et frit

marked, hvor uafhængige parter handler med hinanden. Reglerne medfører, at et tyndt

kapitaliseret selskab i visse tilfælde ikke kan fradrage renter og kurstab på fremmedkapital,

der overstiger 10 mio. kr., og som set i forhold til egenkapitalen overstiger forholdet 4:1.

Fradragsbeskæringen bortfalder i det omfang, selskabet godtgør, at lignende finansiering

kan opnås mellem uafhængige parter.

Herudover findes et »renteloft«, som omfatter al gæld

–

også til uafhængige långivere.

Renteloftet indebærer, at nettofinansieringsudgifter, der overstiger en standardforretning

af den skattemæssige værdi af driftsaktiverne, ikke kan fradrages. Rentebeskæringen kan

Side 5 af 9

dog maksimalt nedsætte indkomstårets fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter til et

fast grundbeløb, der udgør 21,3 mio. kr.

Endeligt findes en EBITDA-regel, hvorefter nettofinansieringsudgifter, der overstiger 30

pct. af den skattepligtige indkomst før afskrivninger og nettofinansieringsudgifter, ikke

kan fradrages. Beskæringen kan dog maksimalt nedsætte indkomstårets fradragsberetti-

gede overstigende låneomkostninger til et fast beløb på 22.313.400 kr. (svarende til 3 mio.

euro). Beskårne låneomkostninger kan fremføres til fradrag i efterfølgende indkomstår,

mens uudnyttet rentefradragskapacitet kan fremføres i de efterfølgende fem indkomstår.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Efter direktivforslaget skal dets bestemmelser være implementeret i dansk ret senest den

31. december 2023, således at bestemmelserne kan træde i kraft den 1. januar 2024.

En vedtagelse af direktivforslaget vil medføre behov for ny lovgivning, der vurderes at

kunne gennemføres ved at ændre bl.a. selskabsskatteloven og ligningsloven.

Der vil skulle indføres nye regler om det foreslåede egenkapitalfradrag. Indførelse af det

foreslåede egenkapitalfradrag vil være et nyt element i den danske selskabsbeskatning, og

udformningen af fradraget er på en række punkter ikke i overensstemmelse med de skat-

teretlige principper, som de gældende danske regler om fradrag for finansieringsomkost-

ninger bygger på. Det foreslåede fradrag mangler bl.a. en overordnet symmetri mellem

skattepligtige indtægter og fradragsberettigede udgifter, idet forslaget bl.a. vil give mulig-

hed for at opnå fradrag for ny egenkapital, der investeres i aktiver, hvor afkastet ikke be-

skattes i Danmark, fx udenlandske datterselskaber og faste driftssteder i udlandet.

Der vil endvidere skulle foretages lovændringer for at indføre den foreslåede, nye rente-

fradragsreduktion, som vil skulle gælde i forlængelse af de eksisterende regler. Den nye

reduktion af rentefradraget vil få betydning for anvendelsen af EBITDA-reglen, idet det

alene er det laveste af de beløb opgjort efter hhv. EBITDA-reglen og den nye regel, der

kan fradrages. Foretages fradraget efter EBITDA-reglen, vil differencen mellem de to be-

løb kunne fremføres til fradrag i efterfølgende indkomstår.

En evt. fradragsbeskæring foretages i prioriteret rækkefølge efter 1) reglerne om tynd ka-

pitalisering, 2) reglerne om renteloft og 3) reglerne om EBIDTA. Reglerne om tynd kapi-

talisering og renteloftet vurderes således ikke blive berørt af direktivforslaget.

Det er vurderingen, at de eksisterende danske rentefradragsbegrænsningsregler er mere

effektive og varetager direktivforslagets formål om at mindske den skattemæssige forskel

mellem gæld og egenkapital bedre. Reglerne understøtter i øvrigt, at værdier, der er skabt i

Danmark, også undergives dansk beskatning. Den foreslåede reduktion af rentefradraget

vil således ikke kunne erstatte de eksisterende regler, som udgør et effektivt værn mod

udhuling af virksomhedernes skattebaser i Danmark.

Side 6 af 9

Endeligt vil der skulle indføres ny lovgivning, som skal sikre overholdelse af forpligtelsen

til at indgive data til Kommissionen til brug for overvågning af reglerne.

Vurderingen af behovet for at gennemføre afledte ændringer i den eksisterende selskabs-

skattelovgivning forudsætter en grundig analyse, som først vil kunne foretages, når den

tekniske udformning af reglerne er endeligt afklaret, herunder hvordan de foreslåede reg-

ler vil skulle indgå i sambeskatning for koncernforbundne selskaber.

Økonomiske konsekvenser

Indførelsen af et fradrag for egenkapital vil isoleret set medføre et mindreprovenu for sta-

ten, der vil være gradvist stigende i de første 10 år fra indførelsen, i takt med at den fra-

dragsberettigede egenkapital i selskaberne øges. En del af dette mindreprovenu vil blive

finansieret af den foreslåede reduktion af fradragsmulighederne for selskabers nettorente-

udgifter. Det er dog den umiddelbare vurdering, at Kommissionens forslag samlet set vil

medføre et ikke uvæsentligt mindreprovenu for den danske stat, og at den yderligere re-

duktion af rentefradraget hverken er hensigtsmæssig eller tilstrækkelig til at tilvejebringe

den nødvendige finansiering af egenkapitalfradraget.

De økonomiske konsekvenser vil skulle kvantificeres nærmere ifm. det videre arbejde.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Efter direktivforslaget vil virksomhederne årligt skulle beregne ny egenkapital og foretage

en yderligere beregning i forhold til beskæring af rentefradrag, hvilket indebærer nye admi-

nistrative krav og procedurer for virksomheder, der er undergivet selskabsbeskatning i

Danmark. Direktivforslaget vurderes således at medføre administrative byrder på over 4

mio. kr., og der skal derfor foretages en AMVAB-måling for at kvantificere byrderne nær-

mere.

Administrative konsekvenser for det offentlige

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere direktivforslagets administrative kon-

sekvenser, idet der udestår afklaring af en række tekniske spørgsmål, der relaterer sig til

udformningen af reglerne i direktivet, samt en nærmere undersøgelse af, hvordan direktivet

forventes at ville kunne omsættes til dansk lovgivning. Den forvaltningsmæssige understøt-

telse vil afhænge af disse forhold.

Overordnet kan det dog bemærkes, at forslaget forventes at ville omfatte alle ikke-finan-

sielle selskaber, der er undergivet selskabsbeskatning i Danmark, svarende til ca. 333.000

danske selskabsenheder. Som følge af reglernes brede anvendelsesområde og kompleksitet

vurderes direktivforslaget at være administrativt bekosteligt både i forhold til administration

og kontrol

–

særligt i implementeringsfasen. Det bemærkes, at udgifter som følge af EU-

retsakter, der medfører statslige merudgifter, skal afholdes inden for eksisterende bevillin-

ger, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

Hertil kommer, at reglerne i direktivforslaget vil skulle overvåges af Kommissionen, hvilket

indebærer, at medlemslandene hvert år vil skulle indgive en betydelig mængde oplysninger

Side 7 af 9

til Kommissionen. Fristen for indgivelse af oplysningerne er efter forslaget senest tre må-

neder efter udløbet af indkomståret. Dette tidspunkt ligger forud for det tidspunkt, hvor

oplysningerne indgives til og kontrolleres af Skattestyrelsen. Uanset om fristen forlænges,

vurderes overvågningen at være ressourcekrævende.

Direktivforslaget vurderes at medføre udgifter til it-tilpasninger. Opgaven vil skulle priori-

teres ind i en i forvejen stram planlægning af en række store, komplekse it-udviklingspro-

jekter, som særligt frem mod udgangen af 2024 lægger beslag på Skatteforvaltningens it-

udviklingskapacitet. De eventuelle administrative udgifter til it-understøttelse vil skulle pri-

oriteres inden for Skatteministeriets rammer og it-udviklingskapacitet. Disse rammer for-

ventes fastsat i forbindelse med en forventet kommende flerårsaftale for skattevæsenet.

8. Høring

Direktivforslaget er i perioden fra den 17. maj til den 14. juni 2022 sendt i høring hos

følgende organisationer:

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Bilfærgernes Rederifor-

ening, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Brancheforeningen for Ak-

tive Ejere i Danmark, Brintbranchen, Bryggeriforeningen, Business Danmark, Børsmæg-

lerforeningen, CEPOS, Cevea, Danmarks Restauranter og Cafeer, Danmarks Skibskredit,

Dansk Aktionærforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterforening,

Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Metal, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Ad-

vokater, Danske Havne, Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Shipping- og Hav-

nevirksomheder, Den Danske Fondsmæglerforening, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Ejend-

omDanmark, Energi Danmark, Energy Innovation Cluster, Erhvervsstyrelsen

–

Område

for Bedre Regulering (OBR), Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Fi-

nanstilsynet, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Platformsøkonomi i Dan-

mark, Forsikring & Pension, FSR - danske revisorer, HORESTA, Investering Danmark,

Justitia, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Lokale Pengeinstitutter, Mel-

lemfolkeligt Samvirke, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Nordsøfonden,

Olie Gas Danmark (ODM), Oxfam IBIS, SEGES, Skatteankeforvaltningen, SMVDan-

mark, SRF Skattefaglig Forening og Vindmølleindustrien.

Overordnet bemærker Dansk Erhverv, at det er positivt, at der kommer større EU-har-

monisering på skatteområdet. Dansk Erhverv mener derfor også, at det er positivt at

fjerne forskellen mellem egen- og fremmedkapitalfinansiering. Denne forskel ville også

kunne reduceres ved at sænke selskabsskatten. I forhold til reduktion af rentefradraget an-

fører Dansk Erhverv, at EU har opstillet et fuldt regelsæt, som burde kunne erstatte de

danske rentefradragsbegrænsningsregler, og opfordrer i den forbindelse til at benytte lej-

ligheden til at foretage en regelsanering, så dansk erhvervsliv ikke bliver belastet hårdere

end konkurrenter i andre EU-lande.

DI havde set frem til et forslag om robuste fælles EU-regler om fradrag for virksomheder

egenkapitalfinansiering, men med tilføjelsen om regler for beskæring af fradrag for rente-

udgifter og udsigt til nye administrative byrder ser DI mere kritisk på forslaget. Det er

Side 8 af 9

DI’s

umiddelbare opfattelse, at forslaget ikke vil opnå det angivne formål om at styrke de

europæiske virksomheders egenkapitalfinansiering, som i mindre omfang er bestemt af

den skattemæssige behandling af egenkapital i forhold til fremmedkapital. DI ser hellere,

at EU-landene prioriterer det øvrige arbejde med at sikre velfungerende fælles internatio-

nale skatteregler og fælles EU-selskabsskatteregler.

FSR

–

danske revisorer bifalder det overordnede formål med forslaget med henblik på at

styrke selskaber

– og særligt SMV’ers –

kapitalgrundlag samt at sikre et fair og effektivt

skattesystem i medlemslandene. Dog bemærker FSR

–

danske revisorer, at forslaget inde-

bærer yderligere reduktion af rentefradraget og »efterbeskatningsregler« ved reduktion af

egenkapitalen, som vil skabe yderligere kompleksitet i selskabsbeskatningen og forøge de

administrative byrder for virksomhederne. Hvis forslaget vedtages, opfordrer FSR

–

dan-

ske revisorer til, at de eksisterende, nationale rentefradragsbegrænsningsregler gennemgås,

og at behovet for at have fire regelsæt på området genovervejes.

Landbrug & Fødevarer er overordnet positive over for forslaget om at indføre et fradrag

for egenkapital, da det kan sikre mere ligestilling mellem investeringer finansieret af egen-

kapital og investeringer finansieret af gæld. Landbrug & Fødevarer bemærker dog, at fra-

draget for egenkapital ikke bør indføres på bekostning af en reduktion af rentefradraget,

og at forslaget ikke bør medføre flere administrative byrder for virksomheder i EU. Hvis

forslaget vedtages, mener Landbrug & Fødevarer, at implementeringen tidsmæssigt bør

give virksomhederne mulighed for at indrette sig til de nye regler, og at regeringen i den

forbindelse bør sikre, at der ikke sker overimplementering, da det vil forværre konkurren-

ceevnen for danske virksomheder.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

På baggrund af indledende drøftelser forventes der at være bred opbakning til direktiv-

forslagets generelle formål, mens medlemslandene forventes at have forskellige holdnin-

ger til den konkrete udformning af forslaget. Disse forskellige holdninger har baggrund i

medlemslandenes forskellige skattesystemer og politiske tilgange til forslagets enkelte ele-

menter.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter direktivforslagets overordnede formål om at styrke det indre marked

ved at mindske den skattemæssige forskel mellem gæld og egenkapital. Samtidig er rege-

ringen bekymret for, at forslaget i dets nuværende udformning vil øge kompleksiteten i

selskabsskattesystemet og medføre væsentlige økonomiske og administrative konsekven-

ser, som gør det usikkert, om de ønskede effekter kan opnås. Den endelige stillingtagen

vil afhænge af en nærmere analyse af forslaget, men regeringen vil gå konstruktivt til drøf-

telserne i Rådet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 9 af 9