29. juni 2022
J.nr. 2022 - 935
Resumé af forslag til lov om ændring af lov om afgift af naturgas og bygas
m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af mine-
ralolie-produkter m.v., lov om afgift af bekæmpelsesmidler og forskellige
andre love (Forhøjelse af afgiftssatsen for proces på fossile brændsler ef-
ter Aftale om grøn skattereform af 8. december 2020 og omlægning af pe-
sticidafgiften efter Politisk aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 m.v.)
Lovforslaget har samlet set til formål at gøre Danmark grønnere ved at bidrage til et
bedre klima og miljø. Det skal ske ved at reducere CO
2
-udledningen, mindske brugen af
pesticider i landbruget og reducere luftforureningen ved mindre udledning af NOx.
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det
Konservative Folkeparti har den 8. december 2020 indgået
Aftale om grøn skattereform.
Lov-
forslaget udmønter et element heraf om forhøjelse af energiafgiften på fossile brændsler
for erhverv med 6 kr. pr. GJ (2021-niveau). Forhøjelsen indfases fra 2023 til 2025. Lov-
forslaget skal understøtte grøn omstilling af det danske energiforbrug ved at gøre det dy-
rere for erhverv at anvende fossile brændsler som en del af deres virksomhed.
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radi-
kale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance
og Kristendemokraterne har den 10. februar 2022 indgået
Politisk aftale om en sprøjtemiddel-
strategi 2022-2026.
Lovforslaget udmønter den del af strategien, hvor pesticidafgiften om-
lægges for at gøre det mere attraktivt at bruge sprøjtemidler med lav belastning af miljø
og sundhed.
Det foreslås at indføre afgift for en række CO
2
-afgiftspligtige varer, der i dag ikke kan op-
kræves afgift af. Det er er vigtigt instrument i reduktionen af CO
2
-udledningen, at samt-
lige CO
2
-afgiftspligtige varer afgiftspålægges. Endvidere foreslås det at ligestille konkur-
renceforholdene mellem de store og mindre energianlæg, der udleder NOx til luften ved
forbrænding. I dag er det udelukkende de mindre energianlæg, der kan anvende afgiftsfri-
tagelsen. En ophævelse vil mindske den helbreds- og naturskadelige luftforurening.
Lovforslaget skønnes samlet set at indebære et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på
ca. 240 mio. kr. i 2025. Varigt skønnes et merprovenu på ca. 115 mio. kr.
Lovforslaget er omfattet af de fælles ikrafttrædelsesdatoer og forventes at træde i kraft
den 1. januar 2023. Afgiftsforhøjelsen for landbrug mv. og mineralogiske processer træ-
der dog i kraft den 1. januar 2025. Skatteministeren fastsætter desuden tidspunktet for
ikrafttræden af bestemmelsen vedrørende alternative opgørelsesmetoder af CO
2
-afgiften.