SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 258: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af bekæmpelsesmidler og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgiften på fossile brændsler for proces efter Aftale om grøn skattereform af 8. december 2020 og omlægning af pesticidafgiften efter Politisk aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 m.v.), fra skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del Bilag 258
Offentligt

UDKAST

Skatteudvalget 2021-22

SAU Alm.del - Bilag 258

Offentligt

Skatteministeriet

J.nr. 2022-935

Udkast

Forslag

til

Lov om ændring af lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om af-

gift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af mineraloliepro-

dukter m.v., lov om afgift af bekæmpelsesmidler og forskellige andre

love

(Forhøjelse af energiafgiften på fossile brændsler for proces efter Aftale

om grøn skattereform af 8. december 2020 og omlægning af pesticidafgif-

ten efter Politisk aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 m.v.)

§1

I lov om afgift af naturgas og bygas m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af

1. juli 2020, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 138 af 25. februar 2020 og

senest ved § 8 i lov nr. 832 af 14. juni 2022, foretages følgende ændringer:

§ 10 a, 1.

2. pkt.,

ændres »4,5 kr./GJ« til: »8,1 kr./GJ (2015-niveau)

fra og med den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2024 og 10

kr./GJ (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025«, og som

3. pkt.

indsæt-

tes:

»Satserne

i 1. og 2. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mine-

ralolieprodukter m.v.«

§ 10 b, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »1,6 pct.« til: »7,1 kr./GJ (2015-niveau)«,

og » jf. dog § 10 c.« udgår.

§ 10 b, stk. 1,

indsættes som

3., 4.

5. pkt.:

»Ved

tilbagebetaling af motorbrændstof efter § 10, stk. 3, kan afgiftsplig-

tige vælge, at tilbagebetalingen efter 2. pkt. kan beregnes som en reduktion

Lovforslaget notificeres som udkast i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til

tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 258: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af bekæmpelsesmidler og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgiften på fossile brændsler for proces efter Aftale om grøn skattereform af 8. december 2020 og omlægning af pesticidafgiften efter Politisk aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 m.v.), fra skatteministeren

UDKAST

af afgiftsbetalingen med 7,1 kr./GJ (2015-niveau) delt med afgiftssatsen for

dieselækvivalenter i § 1, stk. 8, 2. pkt. i lov om energiafgift af mineralolie-

produkter m.v. For tilbagebetaling af øvrige afgiftspligtige produkter kan

afgiftspligtige vælge, at tilbagebetaling efter 2. pkt. kan beregnes som en

reduktion af afgiftsbetalinen med 7,1 kr./GJ (2015-niveau) delt med afgifts-

satsen i § 8, stk. 4, 2. pkt., gange med 1 over 1,2. Satserne i 2.-4. pkt. regu-

leres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.«

§ 10 c

ophæves.

§ 10 d, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»For disse varer nedsættes tilbagebetaling af afgift efter § 11 med 5,7 kr./GJ

(2015-niveau).«

§ 10 d, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»For denne varme og disse varer nedsættes tilbagebetaling af afgift efter §

11 med 5,7 kr./GJ (2015-niveau).«

§ 10 d, stk. 3,

indsættes som

3. pkt.:

»For denne varme og disse varer nedsættes tilbagebetaling af afgift efter §

11 med 5,7 kr./GJ. (2015-niveau).«

§ 10 d, stk. 4,

indsættes som

3. pkt.:

»For denne varme og disse varer nedsættes tilbagebetaling af afgift efter §

11 med 5,7 kr./GJ (2015-niveau).«

§ 10 d

indsættes som

stk. 7:

»Afgiftspligtige kan vælge, at tilbagebetalingen efter stk. 1-4 kan beregnes

som en reduktion af afgiftsbetalingen med 5,7 kr./GJ (2015-niveau) delt

med afgiftssatsen i § 8, stk. 4, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2.«

10.

§ 10 d

indsættes som

stk. 8:

»Stk. 7. Satserne i stk. 1-4 og stk. 7 reguleres efter § 32 a i lov om energiaf-

gift af mineralolieprodukter m.v.«

§2

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

1099 af 1. juli 2020, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 138 af 25. februar

UDKAST

2020 og senest ved § 9 i lov nr. 832 af 14. juni 2022, foretages følgende

ændringer:

§ 8 a, 1.

2. pkt.,

ændres »4,5 kr./GJ« til: »8,1 kr./GJ (2015-niveau)

fra og med den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2024 og 10

kr./GJ (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025«, og som

3. pkt.

indsæt-

tes:

»Satserne

i 1. og 2. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mine-

ralolieprodukter m.v.«

§ 8 b, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »1,6 pct.« til:

»7,1

kr./GJ (2015-niveau)«,

og », jf. dog § 8 c.« udgår.

§ 8 b, stk. 1,

indsættes som

4. pkt.:

»Afgiftspligtige

kan vælge, at tilbagebetalingen efter 2. pkt. kan beregnes

som en reduktion af afgiftsbetalingen med 7,1 kr./GJ (2015-niveau) delt

med afgiftssatsen i § 7, stk. 3, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2. Satserne i 2.

og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter

m.v.«

§ 8 c

ophæves.

§ 8 d, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»For disse varer nedsættes tilbagebetaling af afgift efter § 11 med 5,7 kr./GJ

(2015-niveau).«

§ 8 d, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»For denne varme og disse varer nedsættes tilbagebetaling af afgift efter §

11 med 5,7 kr./GJ (2015-niveau).«

§ 8 d, stk. 3,

indsættes som

3. pkt.:

»For denne varme og disse varer nedsættes tilbagebetaling af afgift efter §

11 med 5,7 kr./GJ (2015-niveau). «

§ 8 d, stk. 4,

indsættes som

3. pkt.:

»For denne varme og disse varer nedsættes tilbagebetaling af afgift efter §

11 med 5,7 kr./GJ (2015-niveau).«

§ 8 d

indsættes som

stk. 7:

UDKAST

»Afgiftspligtige kan vælge, at tilbagebetalingen efter stk. 1-4 kan beregnes

som en reduktion af afgiftsbetalingen med 5,7 kr./GJ (2015-niveau) delt

med afgiftssatsen i § 7, stk. 3, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2.«

10.

§ 8 d

indsættes som

stk. 8:

»Stk. 7. Satserne i stk. 1-4 og stk. 7 reguleres efter § 32 a i lov om energiaf-

gift af mineralolieprodukter m.v.«

§3

I lov om afgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1349

af 1. september 2020, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 138 af 25. februar

2020 og senest ved § 12 i lov nr. 832 af 14. juni 2022, foretages følgende

ændringer:

§ 11 a, 1.

2. pkt.,

ændres »4,5 kr./GJ« til: »8,1 kr./GJ (2015-niveau)

fra og med den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2024 og 10

kr./GJ (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025«, og som

3. pkt.

indsæt-

tes:

»Satserne

i 1. og 2. pkt. reguleres efter § 32 a.«

§ 11 b, stk. 1, 2. pkt.,

ændres

»1,6

pct.« til:

»7,1

kr./GJ (2015-niveau)«,

og », jf. dog § 11 c.« udgår.

§ 11 b, stk. 1,

indsættes som

3.,4.

5. pkt.:

»Ved

tilbagebetaling af motorbrændstof, som tilbagebetales efter § 11, stk.

3, kan afgiftspligtige vælge, at tilbagebetalingen efter 2. pkt. kan beregnes

som en reduktion af afgiftsbetalingen med 7,1 kr./GJ (2015-niveau) delt

med afgiftssatsen for dieselækvivalenter i § 1, stk. 8, 2. pkt. For tilbagebe-

taling af øvrige afgiftspligtige produkter kan afgiftspligtige vælge, at tilba-

gebetaling efter 2. pkt. kan beregnes som en reduktion af afgiftsbetalinen

med 7,1 kr./GJ (2015-niveau) delt med afgiftssatsen i § 9, stk. 4, 2. pkt.,

gange med 1 over 1,2. Satserne i 2. og 3 pkt. reguleres efter § 32 a i lov om

energiafgift af mineralolieprodukter m.v.«.

§ 11 c

ophæves.

§ 11 d, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»For disse varer nedsættes tilbagebetaling af afgift efter § 11 med 5,7 kr./GJ

(2015-niveau).«

UDKAST

§ 11 d, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»For denne varme og disse varer nedsættes tilbagebetaling af afgift efter §

11 med 5,7 kr./GJ (2015-niveau).«

§ 11 d, stk. 3,

indsættes som

3. pkt.:

»For denne varme og disse varer nedsættes tilbagebetaling af afgift efter §

11 med 5,7 kr./GJ (2015-niveau).«

§ 11 d, stk. 4,

indsættes som

3. pkt.:

»For denne varme og disse varer nedsættes tilbagebetaling af afgift efter §

11 med 5,7 kr./GJ (2015-niveau).«

§ 11 d

indsættes som

stk. 7:

»Afgiftspligtige kan vælge, at tilbagebetalingen efter stk. 1-4 kan beregnes

som en reduktion af afgiftsbetalingen med 5,7 kr./GJ (2015-niveau) delt

med afgiftssatsen i § 9, stk. 4, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2.«

10.

§ 11 d

indsættes som

stk. 8:

»Stk. 7. Satserne i stk. 1-4 og stk. 7 reguleres efter § 32 a i lov om energiaf-

gift af mineralolieprodukter m.v.«

§4

I lov om afgift af bekæmpelsesmidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 595 af 29.

april 2020, som ændret ved § 3 i lov nr. 168 af 29. februar 2020 og § 4 i lov

nr. 2616 af 28. december 2021, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 2, nr. 1, 2

ændres

»112,88

kr.« til:

»140

kr.«

§ 1, stk. 2, nr. 4,

ændres

»52,75

kr. « til:

»20

kr.«

§5

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr.

1353 af 2. september 2020, som ændret ved § 7 i lov nr. 2225 af 29. decem-

ber 2020, § 9 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021 og § 17 i lov nr. 832 af 14. juni

2022, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 1,

indsættes som

nr. 18:

UDKAST

»18) For varer efter § 1, stk. 1, hvor der ikke er fastsat en afgiftssats i nr. 1-

17, gælder den sats, som gælder for tilsvarende brændsel, der er bestemt til

anvendelse, udbydes til salg eller anvendes til opvarmning, eller tilsvarende

vare, der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som mo-

torbrændstof eller som tilsætnings- og fyldstof i motorbrændstof. For varer

omfattet af 1. pkt., der anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på

stationære motorer i kraftvarmeværker, gælder den afgiftssats, som gælder

for tilsvarende fyringsolier.«

§ 2, stk. 1,

indsættes som

nr. 18:

»18) For varer efter § 1, stk. 1, hvor der ikke er fastsat en afgiftssats i nr. 1-

17, gælder den sats, som gælder for tilsvarende brændsel, der er bestemt til

anvendelse, udbydes til salg eller anvendes til opvarmning, eller tilsvarende

vare, der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som mo-

torbrændstof eller som tilsætnings- og fyldstof i motorbrændstof. For varer

omfattet af 1. pkt., der anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på

stationære motorer i kraftvarmeværker, gælder den afgiftssats, som gælder

for tilsvarende fyringsolier. Registrerede virksomheder kan vælge, at som

alternativ til 1. og 2. pkt. skal den afgiftspligtige vares CO

-udledning be-

regnes med en afgiftssats på 170 kr. pr. ton CO

(2015-niveau), når varens

-udledning opgøres på baggrund af akkrediterede målinger eller andre

målinger af tilsvarende kvalitet, jf. stk. 8.«

§ 2

indsættes som

stk. 8:

»Stk. 8.

Skatteministeren fastsætter regler for opgørelse af CO

-udledning,

herunder krav til opgørelse af CO

-udledning og kontrol af afgiften efter stk.

1, nr. 18, 3. pkt.«

§6

I lov om afgift af kvælstofoxider, jf. lovbekendtgørelse nr. 1214 af 10. au-

gust 2020, som ændret ved § 12 i lov nr. 1728 af 27. december 2018 og §

16 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, foretages følgende ændringer:

§ 6, stk. 2, 2. pkt.,

udgår », jf. dog § 8, stk. 4«.

§ 8, stk. 4,

ophæves.

§7

UDKAST

I lov nr. 168 af 29. februar 2020 om ændring af lov om afgift af tinglysning

af ejer- og panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven), emballageaf-

giftsloven, lov om afgift af bekæmpelsesmidler og forskellige andre love

(Indeksering af de faste tinglysningsafgifter og en række miljøafgifter og

genindførelse af registreringsafgiften på luftfartøjer m.v.), som ændret ved

§ 9 i lov nr. 2227 af 29. december 2020, foretages følgende ændring:

§ 3, nr. 5,

ophæves.

§8

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2023, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§ 1, nr. 2-7, § 2, nr. 2-7, og § 3, nr. 2-7, træder i kraft den 1. januar

2025.

Stk. 3.

Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 5, nr.

2 og 3.

Stk. 4.

§ 4 har virkning for varer, der fra og med tidspunktet for lovens

ikrafttræden udleveres fra eller forbruges i registrerede virksomheder, angi-

ves til fortoldning eller modtages fra udlandet.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Forhøjelse af energiafgiften på fossile brændsler for proces

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2. Forhøjelse af energiafgift for procesbrug i landbrug og lignende erhverv

3.2.1. Gældende ret

3.2.1. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3. Forhøjelse af energiafgift for mineralogiske processer mv.

3.3.1. Gældende ret

3.3.1. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.4. Omlægning af pesticidafgiften efter Politisk aftale om sprøjtemiddel-

strategi 2022-2026

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.5. Udfyldningsbestemmelse i CO

-afgiftsloven

3.5.1. Gældende ret

3.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.6. Ophævelse af afgiftsfritagelse i NOx-afgiftsloven

3.6.1. Gældende ret

3.6.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

UDKAST

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4.1.1. Forhøjelse af energiafgiften på fossile brændsler for proces

4.1.2. Omlægning af pesticidafgiften efter Politisk aftale om sprøjtemiddel-

strategi 2022-2026

4.1.3. Ophævelse af afgiftsfritagelse i NOx-afgiftsloven

4.1.4. Udfyldningsbestemmelse i CO

-afgiftsloven

4.2. Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige

4.2.1. Forhøjelse af energiafgiften på fossile brændsler for proces

4.2.2. Omlægning af pesticidafgiften efter Politisk aftale om sprøjtemiddel-

strategi 2022-2026

4.2.3. Ophævelse af afgiftsfritagelse i NOx-afgiftsloven

4.2.4. Udfyldningsbestemmelse i CO

-afgiftsloven

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.1.1. Forhøjelse af energiafgiften på fossile brændsler for proces

5.1.2. Omlægning af pesticidafgiften efter Politisk aftale om sprøjtemiddel-

strategi 2022-2026

5.1.3. Ophævelse af afgiftsfritagelse i NOx-afgiftsloven

5.1.4. Udfyldningsbestemmelse i CO

-afgiftsloven

5.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

7.1. Forhøjelse af energiafgiften på fossile brændsler for proces

7.2. Omlægning af pesticidafgiften efter Politisk aftale om sprøjtemiddel-

strategi 2022-2026

UDKAST

7.3. Ophævelse af afgiftsfritagelse i NOx-afgiftsloven

7.4. Udfyldningsbestemmelse i CO

-afgiftsloven

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8.1. Forhøjelse af energiafgiften på fossile brændsler for proces

8.2. Omlægning af pesticidafgiften efter Politisk aftale om sprøjtemiddel-

strategi 2022-2026

8.3. Ophævelse af afgiftsfritagelse i NOx-afgiftsloven

8.4. Udfyldningsbestemmelse i CO

-afgiftsloven

9. Forholdet til EU-retten

9.1. Omlægning af pesticidafgiften efter Politisk aftale om sprøjtemiddel-

strategi 2022-2026

9.2. Ophævelse af afgiftsfritagelse i NOx-afgiftsloven

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Lovforslaget har samlet set til formål at gøre Danmark grønnere ved at bi-

drage til et bedre klima og miljø. Det skal ske ved at reducere CO

-udled-

ningen, mindske brugen af pesticider i landbruget og reducere luftforurenin-

gen ved mindre udledning af NOx.

Dette lovforslag omfatter således de første skridt i retningen af en højere og

mere ensartet afgift CO

e-udledninger med udgangspunkt i det eksisterende

afgiftssystem. Initiativerne har til formål at understøtte den grønne omstil-

ling af det danske energiforbrug ved at gøre det dyrere for erhverv at an-

vende fossile brændsler som en del af deres virksomhed. Med lovforslaget

foreslås det at forhøje energiafgiften på fossile brændsler for erhverv med 6

kr. pr. GJ (2021-niveau). Forhøjelsen indfases fra 2023 til 2025. Det foreslås

derudover at forhøje energiafgiften på fossile brændsler for landbrug mv.

samt energiafgiften på fossile brændsler til mineralogiske processer mv.

med 6 kr. pr. GJ (2021-niveau). Disse forhøjelser træder i kraft fra 2025.

Samlet set medfører afgiftsforhøjelserne på erhverv, mineralogiske proces-

ser mv. samt landbrug og gartneri reduktioner på ca. 0,5 mio. ton CO

Med lovforslaget foreslås det desuden at omlægge afgiftssatserne i lov om

afgift af bekæmpelsesmidler for at sikre et renere miljø med mindre belast-

ning af sprøjtemidler, der giver jordbrugserhvervene stabile produktionsvil-

kår, samt understøtter sunde afgrøder.

For at reducere udledning af CO

er det afgørende, at der opkræves CO

afgift af alle afgiftspligtige varer. Derfor indføres en udfyldningsbestem-

melse i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.

Endeligt indebærer lovforslaget en ophævelse af en afgiftsfritagelse i lov om

afgift af kvælstofoxider for at ligestille konkurrenceforholdene mellem de

store og mindre energianlæg. Det vil mindske den helbreds- og naturskade-

lige luftforurening.

2. Lovforslagets baggrund

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk

Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgik Aftale om grøn skattere-

form den 8. december 2020. Aftalen skal bidrage til, at Danmark når målet,

der følger af klimaloven, om at reducere drivhusgasudledningerne med 70

pct. i 2030 i forhold til 1990 og om at opnå klimaneutralitet senest i 2050.

UDKAST

Lovforslaget udmønter aftalens første fase om at forhøje energiafgiften på

fossile brændsler for erhverv til almindelig proces, landbrug mv. samt mi-

neralogiske processer mv. med 6 kr. pr. GJ (2021-niveau). Forhøjelsen ind-

fases fra 2023 til 2025.

Lovforslaget skal således understøtte den grønne omstilling af det danske

energiforbrug ved at gøre det dyrere for erhverv at anvende fossile brænds-

ler som en del af deres virksomhed.

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk

Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti,

Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne har den 10. fe-

bruar 2022 indgået Politisk aftale om en sprøjtemiddelstrategi 2022-2026

med en dertilhørende handlingsplan.

Aftalepartierne er enige om, at hovedformålet med strategien er at opnå en

rekordlav belastning fra sprøjtemidler. Det er målet, at der skal anvendes så

få sprøjtemidler som muligt, og at de sprøjtemidler, der anvendes, skal være

de mindst belastende. Som et middel til at opfylde målsætningen omlægges

pesticidafgiften for at gøre det mere attraktivt at bruge sprøjtemidler med

lav belastning af miljø og sundhed.

Det foreslås at indføre afgift for en række CO

-afgiftspligtige varer, der i

dag ikke kan opkræves afgift af. Det er er vigtigt instrument i reduktionen

af CO

-udledningen at samtlige CO

-afgiftspligtige varer afgiftspålægges.

Ændringen sker i forlængelse af, at Skatteforvaltningen har offentliggjort

styresignal af 18. marts 2022, hvor praksis ændres, så der ikke opkræves

-afgift af varer, hvor lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter

(herefter CO

-afgiftsloven) ikke indeholder en sats.

For at ligestille konkurrenceforholdene mellem de store og mindre energi-

anlæg, foreslås det at ophæve afgiftsfritagelsen i § 8, stk. 4, i lov om afgift

af kvælstofoxider (herefter NOx-afgiftsloven), da det udelukkende er de

mindre energianlæg (under 30 MW), der kan anvende afgiftsfritagelsen for

et energiprodukt, der medgår i produktionen af et tilsvarende energiprodukt.

Den foreslåede ordning vil medføre, at et energiprodukt, der medgår direkte

til produktion af et tilsvarende energiprodukt, ikke længere vil være fritaget

for betaling af NOx-afgift. Flere NOx-udledninger vil fremover være af-

giftspålagt, hvorfor en ophævelse af afgiftsfritagelsen, vil mindske helbreds-

og naturskadelig luftforurening til gavn folkesundheden.

UDKAST

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Forhøjelse af energiafgiften på fossile brændsler for erhverv

3.1.1. Gældende ret

Energiafgifterne på brændsler er fastlagt i lov om afgift af naturgas og bygas

(herefter gasafgiftsloven), lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.

(herefter kulafgiftsloven) og lov om energiafgift af mineralolieprodukter

m.v. (herefter mineralolieafgiftsloven). Afgiftssatsen for anvendelse af

brændsler er differentieret. Når brændslerne anvendes erhvervsmæssigt til

procesformål, er afgiften lavere end ved almindelig anvendelse som f.eks.

til rumvarme. Procesformål omfatter blandt andet forarbejdning af varer.

Udgangspunktet er, at brændslerne anvendes til rumvarme m.v., og energi-

produkterne leveres med fuld afgift. Momsregistrerede virksomheder kan

herefter søge om godtgørelse for afgiften af det forbrug, som anvendes til

erhvervsmæssig proces. Momsregistrerede virksomheder kan få godtgjort

energiafgifterne på brændsel anvendt til erhvervsmæssige procesformål i

samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående moms af

energiprodukter og varme bortset fra 4,5 kr. pr. GJ, jf. gasafgiftslovens § 10

a, kulafgiftslovens § 8 a og mineralolieafgiftslovens § 11 a. Afgiftssatserne

på 4,5 kr./GJ er ikke indekseret.

3.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre i reglerne for energiafgifter på fossile brændsler for

erhverv i gasafgiftslovens § 10 a, mineralolieafgiftslovens § 11 a og kulaf-

giftslovens § 8 a.

Den foreslåede ændring vil medføre, at energiafgiften på fossile brændsler

til procesformål forhøjes med 6 kr. pr. GJ i 2021-niveau. Afgiftsforhøjelsen

indfases med 4 kr. pr. GJ i 2023 stigende til 6 kr. pr. GJ i 2025.

Afgiftssatserne på 8,5 kr. og 10,5 kr. vil blive angivet i 2015-niveau og fo-

reslås indekseret efter mineralolieafgiftslovens § 32 a.

Ændringen vil medføre, at virksomheder fremover skal betale en højere af-

gift ved anvendelse af fossile brændsler til erhvervsmæssigt procesformål.

Virksomhederne skal således fra den 1. januar 2023 betale 8,7 kr. pr. GJ i

energiafgift for fossile brændsler anvendt til proces. Denne afgift stiger fra

den 1. januar 2025 til 10,7 kr. pr. GJ (2023-niveau).

3.2. Forhøjelse af energiafgift for procesbrug i landbrug og lignende er-

hverv

3.2.1 Gældende ret

UDKAST

Momsregistrerede virksomheder, der til proces forbruger afgiftspligtige

brændsler til jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri,

dambrug, eller pelsdyravl kan opnå godtgørelse for den fulde afgift nedsat

med 1,6 pct. Nedsættelsen svarer til en afgiftssats på ca. 1,5 kr. pr. GJ.

Dette forbrug vedrører f.eks. opvarmning af staldbygninger og korntørring

af egne produkter i landbruget.

Udgangspunktet er, at momsregistrerede virksomheder, der til proces for-

bruger afgiftspligtige brændsler til jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl,

skovbrug, fiskeri, dambrug, eller pelsdyravl, kan opnå godtgørelse for den

fulde afgift nedsat med 1,6 pct. Som en særlig undtagelse fra dette udgangs-

punkt gælder for væksthuse, at for de varer og varme, som anvendes til op-

varmning af sådanne med et overdækket areal på mindst 200 m

i gartnerier

bortset fra væksthuse, hvorfra der foregår detailsalg, at godtgørelsen af af-

giften

nedsættes med EU’s minimumsafgifter.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1 i de almindelige bemærkninger til lov-

forslaget.

3.2.2 Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre i reglerne for energiafgifter på fossile brændsler for

landbrug og lignende erhverv i gasafgiftslovens § 10 b, mineralolieafgifts-

lovens § 11 b og kulafgiftslovens § 8 b.

Den foreslåede ændring vil medføre, at energiafgiften på fossile brændsler

til procesformål til landbrug mv. forhøjes med 6 kr. pr. GJ i 2021-niveau.

Tilbagebetalingen af afgiften nedsættes til en procentsats på 1,6 pct. af den

betalte afgift. Afgiftsforhøjelsen vil betyde, at afgiften omlægges fra at være

en procentnedsættelse af godtgørelsen af afgiften til at være en nedsættelse

på 7,5 kr. pr. GJ i 2021-niveau. Reduktionen af afgiftsgodtgørelsen vil der-

for ikke længere være afhængig af den betalte afgiftssats.

Den foreslåede ændring, der indebærer, at godtgørelse af afgiften omlægges

fra at være en procentnedsættelse til at tage udgangspunkt i energiindholdet

(GJ), vil kræve, at de godtgørelsesberettigede virksomheder har kendskab

til energiindholdet i de godtgørelsesberettigede produkter.

Energiindholdet (GJ) er ikke altid kendt for virksomhederne, hvorfor det vil

være administrativt nemmere, hvis virksomhederne forsat kan beregne godt-

gørelsen som en procentvis nedsættelse af den samlede tilbagebetaling. Der

foreslås derfor en alternativ opgørelsesmetode til beregning af procentvis

nedsættelse af tilbagebetalingen, som er balanceret ud fra afgiftssatsen for

UDKAST

elpatronordningen. For at tage hensyn til, at der er højere afgifter på brænds-

ler, indsættes desuden en opgørelsesmetode for brændsler for gasafgift og

mineralolieafgift, som er balanceret ud fra afgiftssatsen for dieselækviva-

lenter i mineralolieafgiftsloven.

Endelig foreslås det, at de særlige regler om væksthuse i gasafgiftslovens §

10 c, kulafgiftslovens § 8 c og mineralolieafgiftslovens § 11 c, ophæves. På

den baggrund vil der ikke længere gælde særlige godtgørelsesregler for op-

varmning af væksthuse med et overdækket areal på mindst 200 m

i gartne-

rier, hvor der ikke sker detailsalg. Varer og varme, som anvendes i vækst-

huse i gartnerier, vil blive afgiftspålagt efter reglerne for landbrug, gartneri

mv. i gasafgiftslovens § 10 b, kulafgiftslovens § 8 b og mineralolieafgifts-

lovens § 11 b. Afgiftsforhøjelsen træder i kraft 1. januar 2025. Det fremgår

af aftale om grøn skattereform af 8. december 2020, at afgiftsforhøjelserne

for landbrug og gartneri først indfases i 2025, da disse brancher er særligt

energiintensive og særligt konkurrenceudsatte.

Afgiftssatsen på 7,5 kr. vil for alle opgørelsesmetoder blive angivet i 2015-

niveau og foreslås indekseret efter mineralolieafgiftslovens § 32 a.

3.3. Forhøjelse af energiafgift for mineralogiske processer mv.

3.3.1 Gældende ret

Momsregistrerede virksomheder, der til mineralogiske processer, metallur-

giske processer, kemisk reduktion og elektrolyse forbruger afgiftspligtige

brændsler, kan opnå fuld godtgørelse af deres energiafgift. Mineralogiske

processer er den oftest forekommende proces i af alle fire procesformer i

denne kategori. Begrebet "mineralogiske processer mv." anvendes derfor i

denne sammenhæng som samlebetegnelse for alle fire procesformer.

Kemisk reduktion er en elektronoptagelse. Det betyder, at et atom, molekyle

eller en ion optager elektroner, som led i en produktionsproces. Til kemisk

reduktion anvendes afgiftspligtige brændsler som f.eks. kulprodukter, idet

brændslet anvendes som reduktionsmiddel (særligt formål). Det er alene i

disse situationer, at brændslerne omfattes af fritagelsen.

Elektrolyse er en måde at udskille et stof, f.eks. aluminium, ved hjælp af

elektricitet.

Metallurgiske processer kan f.eks. omfatte smeltning af metal i en ovn, hvor

metallets indre fysiske struktur forandres.

UDKAST

Mineralogiske processer er beskrevet i bilag 1 i lov om kuldioxid af visse

energiprodukter. Fx er fremstilling af cement ved hjælp af opvarmning i en

ovn en mineralogisk proces.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1 i de almindelige bemærkninger til lov-

forslaget.

3.3.2 Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre i reglerne for energiafgifter på fossile brændsler til

mineralogiske processer mv. i gasafgiftslovens § 10 d, mineralolieafgiftslo-

vens § 11 d og kulafgiftslovens § 8 d.

Den foreslåede ændring vil medføre, at energiafgiften på fossile brændsler

til mineralogiske processer mv. forhøjes med 6 kr. pr. GJ i 2021-niveau.

Afgiftssatsen er i dag 0 kr. Den foreslåede ændring vil derfor betyde, at af-

giftsfritagelsen afskaffes.

Afgiftsforhøjelsen vil blive indført ved, at tilbagebetalingen af godtgørelse

for energiafgifter nedsættes med 6 kr. pr. GJ i 2021-niveau.

En godtgørelse, som tager udgangspunkt i energiindholdet (GJ), vil kræve,

at de godtgørelsesberettigede virksomheder har kendskab til energiindhol-

det i de godtgørelsesberettigede produkter.

Da energiindholdet ikke altid er kendt, vil det være administrativt nemmere

for virksomhederne, hvis virksomhederne kan beregne godtgørelsen som en

procentvis nedsættelse af den samlede tilbagebetaling. Der foreslås derfor

en alternativ opgørelsesmetode til beregning af procentvis nedsættelse af til-

bagebetalingen, som er balanceret ud fra afgiftssatsen for elpatronordnin-

gen.

Afgiftsforhøjelsen træder i kraft 1. januar 2025. Det fremgår af aftale om

grøn skattereform af 8. december 2020, at afgiftsforhøjelserne for minera-

logiske processer først indfases i 2025, da denne branche er særligt energi-

intensive og særligt konkurrenceudsatte.

Afgiftssatsen på 6 kr. vil for alle opgørelsesmetoder blive angivet i 2015-

niveau og foreslås indekseret efter mineralolieafgiftslovens § 32 a.

Tabel 1. Foreslåede satsændringer for fossile brændsler til erhverv, landbrug mv. og mineralogi mv.

Gældende sats

Foreslået sats

Virkning fra

Kr. pr. GJ

2015-niveau 2021-pris

UDKAST

Proces, 2023

Proces, 2025

Landbrug mv.

Mineralogiske processer mv.

4,5

ca. 1,5

8,1

7,1

5,7

8,5

10,5

7,5

1. januar 2023 - 31. de-

cember 2024

1. januar 2025 og frem

Indekseres ikke.

For forbrug af brændsler, herunder motorbrændstoffer samt rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger,

i landbrug, skovbrug og gartneri udgør afgiften en procentdel af den høje sats for rumvarme/transport, svarende til typisk ca. 1,5

kr. pr. GJ Afgiften følger indekseringen.

3.4. Gennemførelse af sprøjtemiddelsstrategi 2022-2026

3.4.1 Gældende ret

Efter lov om afgift af bekæmpelsesmidler (herefter bekæmpelsesmiddelaf-

giftsloven) bliver plantebeskyttelsesmidler pålagt en afgift pr. kilogram eller

liter aktivstof.

Det fremgår af bekæmpelsesmiddelsafgiftslovens § 1, stk. 1, at afgiftsplig-

ten omfatter bekæmpelsesmidler, der er godkendt efter kapitel 7 i lov om

kemikalier eller efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

1107/2009/EF af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelses-

midler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF.

Afgiften er en mængdeafgift pr. liter eller pr. kilogram middel. Det fremgår

af bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 1-4, at afgiften for det

enkelte plantebeskyttelsesmiddel bestemmes på baggrund af summen af

midlets sundhedsbelastning (112,88 kr. pr. kilogram eller liter middel pr.

belastningsenhed), miljøeffektbelastning (112,88 kr. pr. kilogram eller liter

middel pr. belastningsenhed), miljøadfærdsbelastning (112,88 kr. pr. kilo-

gram eller liter middel pr. belastningsenhed) og aktivstofkoncentration/ba-

sisafgift (52,75 kr. pr. kilogram eller liter aktivstof).

Det fremgår af § 1, stk. 4, at kriterierne for fastlæggelse af plantebeskyttel-

sesmidlernes sundhedsbelastning, miljøeffektbelastning, og miljøadfærds-

belastning fremgår af bekæmpelsesmiddelsafgiftslovens bilag 1. Belast-

ningsværdierne er baseret på afgørelser, som Miljøstyrelsen træffer, når pro-

dukterne godkendes, samt oplysning om aktivstoffernes egenskaber. Den

differentierede afgift udregnes af Miljøstyrelsen og offentliggøres på Miljø-

styrelsens hjemmeside.

Afgiftssatserne er ved lov nr. 168 af 29. februar 2020 indekseret og forhøjes

den 1. januar 2024 med 5,50 pct. Denne forhøjelse indeholder en indekse-

ring, som omfatter årene 2023-2025, svarende til 1,8 pct. årligt.

3.4.2 Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

UDKAST

Det foreslås at foretage en provenuneutral omlægning af afgiften med en

nedsættelse af basisafgiften til 20 kr. pr. kilogram aktivstof og en forhøjelse

af belastningsdelen bestående af sundhedsbelastning, miljøeffektbelastning

og miljøadfærdsbelastning til 140 kr.

Formålet med ændringen af afgiften for bekæmpelsesmidler er, at det vil

blive mere attraktivt at bruge plantebeskyttelsesmidler med lav belastning

af sundhed og miljø.

3.5. Udfyldningsbestemmelse i CO

-afgiftsloven

3.5.1. Gældende ret

Der skal efter CO

-afgiftsloven betales afgift af varer, der er afgiftspligtige

efter mineralolieafgiftsloven, bortset fra bioolier m.v. og metanol omfattet

af nævnte lovs § 1, stk. 1, nr. 19 og 20, såfremt metanolen er af ikkesyntetisk

oprindelse.

Der følger af CO

-afgiftslovens § 1, stk. 1, at der endvidere skal betales af-

gift af varer, der er afgiftspligtige efter kulafgiftsloven og gasafgiftsloven,

bortset fra gas fremstillet af biomasse omfattet af gasafgiftslovens § 1, stk.

1, 2. pkt.

Det fremgår af CO

-afgiftslovens § 1, stk. 2, at der svares afgift af biogas,

der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med en

indfyret effekt på over 1.000 kW.

Af CO

-afgiftslovens § 2, stk. 1, fremgår afgiftssatserne for CO

-afgiftsplig-

tige varer i 2015-niveau. Oplistningen indeholder dog ikke alle CO

-afgifts-

pligtige varer omfattet af CO

-afgiftslovens § 1, stk. 1, blandt andet ikke

varer, der er afgiftspligtige efter mineralolieafgiftslovens udfyldningsbe-

stemmelse i § 1, stk. 2. For disse CO

-afgiftspligtige varer fremgår der heller

ikke andre steder i CO

-afgiftsloven en afgiftssats.

Tidligere har det været praksis at opkræve CO

-afgift af alle afgiftspligtige

varer, herunder de afgiftspligtige varer, som ikke direkte er nævnt i § 2, stk.

Skatteforvaltningen

ændrede

dog

med

styresignalet

SKM2022.131.SKTST af 18. marts 2022 praksis, således at der ikke opkræ-

ves CO

-afgift af varer, hvor CO

-afgiftsloven ikke angiver en afgiftssats,

selv om varen er omfattet af det afgiftspligtige vareområde efter CO

-af-

giftsloven.

Skatteforvaltningens praksisændring skete på baggrund af Skatterådets bin-

dende svar af 23. februar 2021 (SKM.2021.284.SR), hvor Skatterådet fandt,

UDKAST

at der ikke kunne opkræves CO

-afgift af et CO

-afgiftspligtigt opløsnings-

middel. Skatterådets afgørelse er begrundet med, at der i CO

-afgiftsloven

for den afgiftspligtige vare ikke er fastsat en afgiftssats.

3.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at genindføre den praksis, der var gældende indtil Skattefor-

valtningens styresignal SKM 2022.131.SKTST, ved at indsætte et nyt num-

mer i CO

-afgiftslovens § 1, stk. 2, som fastsætter en afgift for de afgifts-

pligtige produkter. Bestemmelsen finder anvendelse, såfremt der ikke findes

en specifik afgiftssats for den pågældende afgiftspligtige vare i loven.

Forslaget vil medføre, at der for de energiprodukter, hvor der ikke findes en

afgiftssats i CO

-afgiftslovens § 2, skal betales afgift efter den sats, der gæl-

der for det tilsvarende brændsel til opvarmning eller motorbrændstof. Be-

stemmelsens opbygning svarer til den udfyldningsbestemmelse, der gælder

for afgiftspligtige varer efter mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 2.

Der er en høj grad af proportionalitet mellem energiindholdet i produkterne

omfattet af § 2, stk. 1, nr. 18, og deres beregnede CO

-udledning i kg. Gra-

den af sammenhæng kan dog variere, hvilket er baggrunden for, at der sam-

tidig foreslås en mulighed for at analysere det enkelte produkt og betale

-afgift heraf.

Der vil således skulle betales CO

-afgift af afgiftspligtige varer, der i dag

ikke er fastsat en CO

-afgiftssats for.

De CO

-afgiftspligtige varer, der omfattes af ændringen, er tilsvarende varer

til opvarmning eller motorbrændstof, som er omfattet af udfyldningsbestem-

melsen i mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 2. Af varer, der anvendes til elek-

tricitets- og varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarmeværker,

betales der CO

-afgift efter den sats, der gælder for tilsvarende fyringsolier.

Dermed vil de omhandlede varer omfattet af udfyldningsbestemmelsen,

blive behandlet ligesom et tilsvarende produkt oplistet i CO

-afgiftslovens

§ 2, stk. 1, nr. 1-17, og dermed ens, uanset om der beregnes CO

-afgift eller

energiafgift.

Det foreslås desuden som alternativ til udfyldningsbestemmelsen at indføre

en mulighed for at virksomheder kan vælge at opgøre CO

-udledningen fra

den enkelte afgiftspligtige vare omfattet af den foreslåede § 2, stk. 1, nr. 18.

Såfremt denne metode anvendes, skal afgiften beregnes som 170 kr. pr. ton

(2015-niveau). Denne sats indekseres efter mineralolieafgiftslovens §

32 a. De øvrige afgiftssatser i CO

-afgiftsloven er balanceret ud fra samme

afgift pr. ton CO

UDKAST

Endeligt foreslås det, at skatteministeren skal kunne fastsætte regler om de

nærmere vilkår for anvendelsen af opgørelsesmetoden. Det omfatter blandt

andet regler om krav til opgørelser af CO

-udledning og kontrol af afgiften

omfattet af den foreslåede § 2, stk. 1, nr. 18.

3.6. Ophævelse af afgiftsfritagelse i NOx-afgiftsloven

3.6.1. Gældende ret

Det følger af § 1 i lov om afgift af kvælstofoxider (herefter NOx-afgiftslo-

ven), at der svares afgift ved udledning af NO

-ækvivalenter til luften ved

forbrænding.

Det fremgår af § 1, stk. 2, nr. 1-4, i hvilke tilfælde, der er pligt til at foretage

måling af udledning af NO

-ækvivalenter til luften ved forbrænding. NO

ækvivalenter opgøres som den registrerede mængde i overensstemmelse

med disse målinger.

Det fremgår af § 1, stk. 2, nr. 1, 1. pkt., at for energianlæg med en nominel

termisk indfyret effekt større end 30 MW, for stempelmotorer eller turbiner

dog større end 10 MW, regnet for hvert anlæg og mindre end 100 MW i

samlet nominel termisk indfyret effekt er der pligt til at foretage måling af

udledning.

Det fremgår af § 1, stk. 2, nr. 1, 2. pkt., at for hvert energianlæg med en

nominel indfyret effekt større end 30 MW, for stempelmotorer eller turbiner

større end 10 MW, skal der uafhængigt af brændselstype foretages AMS-

måling (Automatisk Målende System) af udledning af NO

regnet som NO

ækvivalenter eller foretages måling ved en anden metode, der giver en til-

svarende sikkerhed for, at målingen af den udledte mængde af NOx regnet

som NO

-ækvivalenter bliver som ved AMS-målingen. AMS er fast instal-

leret måleudstyr til automatisk måling og registrering af emissioner.

Det fremgår af § 1, stk. 2, nr. 1, 3. pkt., at i tilfælde, hvor der til én skorsten

er tilsluttet flere kedler, der hver især er mindre end de 30 MW, men tilsam-

men større end 30 MW, er der ikke krav om måling.

Det fremgår af § 1, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., at der er pligt til at foretage måling

af udledning af NO

-ækvivalenter til luften ved forbrænding for energian-

læg med en samlet nominel termisk indfyret effekt på 100 MW eller derover.

Det fremgår af § 1, stk. 2, nr. 3, 1. pkt., at der er pligt til at foretage måling

af udledning af NO

-ækvivalenter til luften ved forbrænding for affaldsfor-

brændingsanlæg.

UDKAST

Det fremgår af § 1, stk. 2, nr. 4, 1. pkt., at der er pligt til at foretage måling

af udledning af NO

-ækvivalenter til luften ved forbrænding for industrian-

læg, hvor den årlige udledning af NO

-ækvivalenter til luften ved forbræn-

ding overskrider 200 t NOx.

Det fremgår af § 2, stk. 2, at hvor der ikke sker måling af udledning af NO

ækvivalenter til luften ved forbrænding, betales der afgift ved levering, ud-

levering og forbrug af varer som angivet i NOx-afgiftslovens bilag 1.

Mindre energianlæg med en nominel termisk indfyret effekt på under 30

MW er ikke forpligtet til at foretage måling efter § 1, stk. 2. Virksomheder,

der ikke er forpligtet til at foretage måling, kan vælge at opgøre afgiften på

baggrund af måling i overensstemmelse med § 1, stk. 2, eller betale afgift

ved levering, udlevering og forbrug af varer, som angivet i bilag 1 i NOx-

afgiftsloven.

Det fremgår af NOx-afgiftsloven § 8, stk. 1-4, hvilke varer, der er fritaget

for betaling af afgift.

Det følger af § 8, stk. 4, at et energiprodukt, der medgår direkte til produk-

tion af et tilsvarende energiprodukt, er fritaget for afgift. Det er endvidere

en betingelse for afgiftsfritagelsen, at energiproduktet er produceret inden

for virksomhedens område. Afgiftsfritagelsen gælder ikke for energiproduk-

ter, der anvendes som motorbrændstof.

Afgiftsfritagelsen omfatter udelukkende forbruget af et energiprodukt, hvis

afgiften i forlængelse af forbruget i øvrigt opgøres i overensstemmelse med

den leverede, udleverede og forbrugte mængde varer, jf. § 1, stk. 4. Der

gives ikke fritagelse, hvor der sker måling af de udledte mængder NO

ækvivalenter til opgørelse af afgiften. Det er således udelukkende mindre

energianlæg, som betaler afgift ved levering, udlevering og forbrug af varer,

som angivet i NOx-afgiftslovens bilag 1, der anvender fritagelsen i § 8, stk.

Afgiftsfritagelsen i § 8, stk. 4, er afledt af artikel 21, nr. 3, 1. pkt., i energi-

beskatningsdirektivet (Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003). Det

fremgår af artikel 21, nr. 3, 1. pkt., at forbrug af energiprodukter på et om-

råde, der tilhører en virksomhed, der producerer energiprodukter, ikke be-

tragtes som en afgiftsudløsende begivenhed, hvorved afgiften forfalder, hvis

forbruget består i energiprodukter, der produceres på virksomhedens om-

råde.

3.6.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

UDKAST

Skatteministeriet har løbende været i dialog med Kommissionen om fortolk-

ning af energibeskatningsdirektivets anvendelsesområde, herunder om sam-

menhængen mellem afgiftsfritagelsen i NOx-afgiftslovens § 8, stk. 4 og ar-

tikel 21, nr. 3, 1. pkt., i energibeskatningsdirektivet, og som følge heraf kon-

kurrenceforholdene mellem store og små energianlæg.

For at undgå usikkerhed på området foreslås det at ophæve afgiftsfritagelsen

i NOx-afgiftslovens § 8, stk. 4.

Den foreslåede ordning vil medføre, at der altid skal betales afgift ved leve-

ring, udlevering og forbrug af varer som angivet i bilag I i NOx-afgiftsloven.

Derved ligestilles konkurrenceforholdene mellem de store og mindre ener-

gianlæg, ligesom forslaget vil mindske helbreds- og naturskadelig luftforu-

rening til gavn folkesundheden.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4.1.1. Forhøjelse af energiafgiften på fossile brændsler for er-

hverv, mineralogiske processer og landbrug og gartneri

Forslaget medfører en forhøjelse af energiafgiften på fossile brændsler for

erhverv med 6 kr. pr. GJ. Forhøjelsen indfases fra 2023 til 2025. For indu-

strien med almindelige processer, som i dag betaler 4,5 kr. pr. GJ, skal virk-

somhederne betale 8,5 kr. pr. GJ (2021-priser) fra 2023 og 10,5 kr. pr. GJ

fra 2025 (2021-priser). Tilsvarende vil landbrug og gartneri, der i dag beta-

ler ca. 1,5 kr. pr. GJ, fra 2025 skulle betale 7,5 kr. pr. GJ (2021-priser). For

virksomheder med mineralogiske processer mv., der i dag er afgiftsfritaget,

vil energiafgiften udgøre 6 kr. pr. GJ fra 2025 (2021-priser). Afgifterne vil

blive indekseret.

Forslaget skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu på 110 mio. kr. i

2023 stigende til 360 mio. kr. fra 2025, jf. tabel 4.1. Efter tilbageløb og ad-

færd skønnes merprovenuet at udgøre ca. 90 mio. kr. i 2023 stigende til ca.

240 mio. kr. fra 2025. Opgjort i varig virkning skønnes virkning efter tilba-

geløb og adfærd usikkert at udgøre ca. 115 mio. kr. Selv om der indføres

indeksering af energiafgifterne til proces, er den varige virkning mindre end

provenuet i 2025, da grundlaget er faldende over tid.

UDKAST

Tabel 4.1. Provenumæssige konsekvenser af forhøjelse af energiafgifter for proces

Fi-

nansår

Mio. kr. (2021-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

og adfærd

2023

110

100

2024

110

100

2025

360

335

240

2026

360

335

240

Varigt

175

160

115

2023

110

4.1.2. Omlægning af pesticidafgiften efter Politisk aftale om

sprøjtemiddelstrategi 2022-2026

Forslaget om omlægning af pesticidafgiften vurderes at være provenuneu-

tralt efter indregning af tilbageløb og adfærdseffekter.

4.1.3. Ophævelse af afgiftsfritagelse i N O

-afgiftsloven

Forslaget om ophævelse af afgiftsfritagelse i NOx-afgiftsloven skønnes med

usikkerhed at medføre et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på under 5

mio. kr. årligt.

4.1.4. Udfyldningsbestemmelse i CO

-afgiftsloven

Forslaget om at indsætte manglende satser i CO

-afgiftsloven vurderes at

medføre et årligt merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 0,1 mio. kr.

4.2. Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre adm. udgifter for Skattefor-

valtningen på 0,2 mio. kr. i 2022, 0,9 mio. kr. i 2023 og 0,8 mio. kr. i 2024,

1,4 mio. kr. i 2025 og 1,0 mio. kr. fra 2026 og frem. Udgifterne kan primært

henføres til kontrol og vejledning.

Lovforslaget vedrørende gennemførelse af dele af sprøjtemiddelsstrategi

2022-2026 vurderes i hovedtræk at overholde principperne for digitalise-

ringsklar lovgivning. Forslaget vurderes ikke at overholde princip 1 om

enkle og klare regler, da afgiftssatsen på grund af sin kompleksitet ikke kan

digitaliseres fuldt ud i Skatteforvaltningens angivelsessystemer, da der ikke

er tale om en enkelt fast sats, men en individuel sats på de enkelte produkter,

som fastsættes af Miljøstyrelsen ud fra effektparametre. Afvigelsen af prin-

cippet sker for at tilgodese hensynet til miljøbeskyttelsen og det politiske

ønske om at fremme brugen af mindre skadelige sprøjtemidler. Disse hen-

syn vil ikke kunne tilgodeses i samme grad på anden vis. Dette forhold fin-

der ligeledes anvendelse på gældende ret.

UDKAST

Lovforslagets øvrige dele vurderes at overholde principperne for digitalise-

ringsklar lovgivning.

4.2.3. Ophævelse af afgiftsfritagelse i NO

-afgiftsloven

Lovforslaget om ophævelse af afgiftsfritagelse i NOx-afgiftsloven vil med-

føre administrative omkostninger til vejledning på 0,1 mio. kr. i 2023.

4.2.4. Udfyldningsbestemmelse i CO

-afgiftsloven

Forslaget om indsættelse af manglende satser vil medføre udgifter til sy-

stemtilpasninger på i alt 0,1 mio. kr. Forslaget her derudover ikkenævne-

værdige omkostninger til kontrol.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.1.1. Forhøjelse af energiafgiften på fossile brændsler for er-

hverv, mineralogiske processer og landbrug og gartneri

Lovforslaget belaster erhvervene med umiddelbart ca. 110 mio. kr. (2021-

niveau) i 2023, stigende til ca. 360 mio. kr. årligt i 2025.

5.1.2. Omlægning af pesticidafgiften efter Politisk aftale om

sprøjtemiddelstrategi 2022-2026

Den økonomiske belastning af erhvervet, før forbruget af plantebeskyttel-

sesmidler tilpasses afgiftsomlægningen, er 10 mio. kr. Der forventes speci-

fikt en substitution til midler med lavere miljø- og sundhedsmæssig belast-

ning og dermed vil den økonomiske belastning af erhvervet falde til et ni-

veau tilsvarende niveauet før afgiftsomlægningen. Provenuet forventes at

være højere i 2022, hvorefter provenuet vil sænkes igen efter tilpasning i

forbruget af plantebeskyttelsesmidler og ophør af hamstringseffekten. Ho-

vedafgrøder påvirkes forskelligt af afgiftsomlægningen grundet plantebe-

skyttelsesmidlernes forskellige belastning af miljø og sundhed. For raps,

kartofler og ærter bliver afgiftsniveauet samlet set øget, mens afgiftsni-

veauet falder for bl.a. vårsæd, roer samt græs og kløver.

5.1.3. Ophævelse af afgiftsfritagelse i NO

-afgiftsloven

Lovforslaget vurderes at belaste erhvervslivet med under 5 mio. kr. årligt.

5.1.4. Udfyldningsbestemmelse i CO

-afgiftsloven

Lovforslaget om indsættelse af manglende satser i CO

-afgiftsloven udgør

videreførelse

gældende

praksis

før

styresignalet

SKM2022.131.SKTST. Forslaget skønnes usikkert at medføre en belastning

for erhvervslivet på ca. 0,1 mio. kr.

UDKAST

5.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse kon-

sekvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres

nærmere.

Vurderingen af de administrative konsekvenser for erhvervslivet for mine-

ralogiske processer og landbrug og gartneri udestår.

Forslaget om indsættelse af manglende satser i CO

-afgiftsloven indebærer,

at der indsættes en udfyldningsbestemmelse, hvorefter virksomheder kan

opgøre den korrekte CO

-afgift på baggrund af, hvordan det konkrete pro-

dukt behandles i energiafgiftslovene. Denne del vil således ikke medføre

nævneværdige administrative konsekvenser.

Som alternativ til den foreslåede udfyldningsbestemmelse kan erhvervslivet

i stedet anvende den alternative opgørelsesmetode, der følger af lovforsla-

gets § 5, nr. 1, 3. pkt., kan det indebære flere omkostninger for erhvervslivet.

Der vil være krav om, at virksomheden skal anvende akkrediterede målinger

eller målinger af tilsvarende kvalitet til brug i støkiometriske beregninger

og i røggasanalyse, som vil blive fastsat nærmere i bekendtgørelse.

Der vil således ikke være krav om at anvende akkrediterede målinger, når

målinger af tilsvarende kvalitet anvendes i stedet. En akkrediteret måling

koster ca. 20.000 kr.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at indebære administrative konsekvenser for

borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

7.1. Forhøjelse af energiafgiften på fossile brændsler for erhverv,

mineralogiske processer og landbrug og gartneri

Det vurderes, at lovforslaget i alt vil medføre en CO

-reduktion på 0,5 mio.

tons CO

til og med 2025.

7.2. Omlægning af pesticidafgiften efter Politisk aftale om sprøj-

temiddelstrategi 2022-2026

Denne del af lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekven-

ser.

7.3. Ophævelse af afgiftsfritagelse i NO

-afgiftsloven

Denne del af lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekven-

ser.

UDKAST

7.4. Udfyldningsbestemmelse i CO

-afgiftsloven

Denne del af lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige klimamæs-

sige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8.1. Forhøjelse af energiafgiften på fossile brændsler for erhverv,

mineralogiske processer og landbrug og gartneri

Denne del af lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige kon-

sekvenser.

8.2. Gennemførelse af sprøjtemiddelsstrategi 2022 -2026

Lovforslaget har til formål at mindske afgiftstrykket fra lavrisikomidler,

hvor der typisk bruges større mængder aktivstof, og samtidig reducere pe-

sticidbelastningen. Det sker ved at mindske basisafgiften på plantebeskyt-

telsesmidler, mens belastningsafgiften ved en forhøjelse i højere grad mål-

rettes miljø- og sundhedshensyn. Derved styrkes det økonomiske incitament

til at anvende plantebeskyttelsesmidler med en lavere belastning af miljø og

sundhed frem for mere belastende alternativer til samme formål. De mest

anvendte plantebeskyttelsesmidler, som er godkendt til økologi, forventes

at falde i afgiften. Baseret på en vurdering fra Miljøministeriet forventes det,

at afgiftsomlægningen vil have en mindre positiv miljøeffekt, da den styrker

incitamentet til dels at mindske brugen af de mere belastende plantebeskyt-

telsesmidler, dels at skifte til mindre belastende midler, hvor det er muligt.

Det forventes, at omlægningen vil bidrage til et fald i pesticidbelastningen

pr. ha på maksimalt fem procent ift. det nuværende niveau.

8.3. Ophævelse af afgiftsfritagelse i NO

-afgiftsloven

Forslaget vil give et incitament til at bruge færre brændsler og derigennem

reducere NO

-udledninger. Reduktionen af NO

skønnes med usikkerhed at

være under 0,1 mio. kilogram NO

. Mindre NO

-udledning vil være til gavn

for folkesundheden.

8.4. Udfyldningsbestemmelse i CO

-afgiftsloven

Denne del af lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige kon-

sekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

9.1. Gennemførelse af sprøjtemiddelsstrategi 2022 -2026

UDKAST

Danmark er i henhold til Rammedirektivet for en bæredygtig anvendelse af

pesticider forpligtet til at have en national pesticidhandlingsplan med hen-

blik på at nedbringe belastningen fra sprøjtemidler på miljø og sundhed.

Lovforslaget gennemfører dele af sprøjtemiddelsstrategi 2022-2026.

Lovforslaget notificeres som udkast i overensstemmelse med Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2015/1535 af 9. september 2015. Da der er tale

om en skattemæssig foranstaltning, er forslaget ikke omfattet af en stand

still periode.

Den eksisterende afgift på pesticider er godkendt efter EU's statsstøtteregler.

Den nærværende lovændring medfører ikke ændringer af forhold indeholdt

i statsstøttegodkendelsen, hvorfor omlægningen af afgiften på plantebeskyt-

telsesmidler ikke skal notificeres efter statsstøttereglerne.

9.2. Ophævelse af afgiftsfritagelse i NO

-afgiftsloven

På baggrund af kommunikation med Europa-Kommissionen er det vurde-

ringen, at der er usikkerhed om den gældende afgiftsfritagelse i NOx-af-

giftsloven er konkurrenceforvridende. Med lovforslaget foreslås det derfor

at fjerne afgiftsfritagelsen i NOx-afgiftslovens § 8, stk. 4, og lade et energi-

produkt, der medgår direkte til produktion af et tilsvarende energiprodukt,

herunder blandt andet raffinaderier, omfatte af afgiften.

Lovforslagets øvrige dele vurderes på det foreliggende grundlag ikke at in-

deholde EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den …

202x

til den …

202x været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

…

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser

for stat, kom-

muner og regi-

oner

Negative konsekvenser/merudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Forhøjelsen af energiafgifterne på

Ingen.

fossile brændsler skønnes med usik-

kerhed at medføre et merprovenu

efter tilbageløb og adfærd på ca.

240 mio. kr. i 2025. Varigt skønnes

et merprovenu på ca. 115 mio. kr.

UDKAST

Ophævelsen i NO

-afgiftsloven

skønnes med usikkerhed at medføre

et merprovenu efter tilbageløb og

adfærd på under 5 mio. kr.

Indsættelse af satser i CO

-afgiftslo-

ven vurderes at medføre et merpro-

venu efter tilbageløb og adfærd på

ca. 0,1 mio. kr.

Implemente-

Ingen.

ringskonse-

kvenser for

stat, kommuner

og regioner

Lovforslaget vurderes isoleret set at

medføre adm. udgifter for Skatte-

forvaltningen på 0,2 mio. kr. i 2022,

0,9 mio. kr. i 2023 og 0,8 mio. kr. i

2024, 1,4 mio. kr. i 2025 og 1,0

mio. kr. fra 2026 og frem. Udgif-

terne kan primært henføres til kon-

trol og vejledning.

Forhøjelsen af energiafgifterne på

fossile brændsler belaster erhverv

med umiddelbart ca. 360 mio. kr.

(2021-niveau) i 2025.

For omlægningen af pesticidafgif-

ten er den økonomiske belastning

af erhvervet før forbruget af sprøj-

temidler tilpasses afgiftsomlægnin-

gen 10 mio. kr. Der forventes en

substitution og dermed vil den

økonomiske belastning af erhver-

vet falde til et niveau tilsvarende

niveauet før afgiftsomlægningen.

Ophævelsen i NO

-afgiftsloven

vurderes at belaste erhvervslivet

med under 5 mio. kr. årligt.

Administrative

konsekvenser

Lovforslaget medfører administra-

tive konsekvenser for erhvervslivet

på under 4 mio. kr.

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Ingen.

UDKAST

for erhvervsli-

vet

Administrative Ingen.

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Forhøjelsen af energiafgifterne vil

medføre en CO

-reduktion på ca.

0,5 mio. tons CO

Ophævelsen i NO

-afgiftsloven

vurderes at reducere NO

-udlednin-

ger. Reduktionen af NO

skønnes

med usikkerhed at være under 0,1

mio. kilogram NO

Omlægningen af pesticidafgiften vil

mindske afgiftstrykket fra lavrisiko-

midler, og samtidig reducere pesti-

cidbelastningen. Det sker ved at

mindske basisafgiften på pesticider,

mens belastningsafgiften ved en for-

højelse i højere grad målrettes mil-

jøhensyn.

Forholdet til

EU-retten

Omlægningen af pesticidafgiften notificeres som udkast i overensstem-

melse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535 af 9. sep-

tember 2015. Da der er tale om en skattemæssig foranstaltning, er forsla-

get ikke omfattet af en stand still periode.

Den eksisterende afgift på pesticider er godkendt efter EU's statsstøtte-

regler. Den nærværende lovændring medfører ikke ændringer af forhold

indeholdt i statsstøttegodkendelsen, hvorfor omlægningen af afgiften på

plantebeskyttelsesmidler ikke skal notificeres efter statsstøttereglerne.

Er i strid med

de principper

for implemen-

tering af er-

hvervsrettet

EU-regulering/

Ingen.

Miljø- og na-

turmæssige

konsekvenser

Ingen.

Nej

UDKAST

Går videre end

minimumskrav

i EU-regule-

ring (sæt X)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Anvendelsen af gas omfattet af gasafgiftsloven er afgiftspligtig. I gasafgifts-

lovens § 1, stk. 2 og 3, fremgår afgiftssatserne, herunder til opvarmning og

til gas, der anvendes eller er bestemt til anvendelse som brændstof.

Efter gasafgiftslovens § 10, stk. 1, kan momsregistrerede virksomheder få

tilbagebetalt gasafgift, for så vidt angår den del af virksomhedens mængde

af forbrugt afgiftspligtig gas, der er medgået til fremstilling af varme, der er

forbrugt i virksomheden, og som er leveret særskilt til virksomheden fra et

fjernvarmeværk eller anden momsregistreret varmeproducent, og af den gas,

der er medgået til fremstilling af kulde, der er forbrugt i virksomheden og

leveret til virksomheden fra en momsregistreret kuldeproducent.

Det følger af gasafgiftslovens § 10, stk. 2, at tilbagebetalingen sker i samme

omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående moms for gas og

varme dog med en række undtagelser. Efter gasafgiftslovens § 10, stk. 3,

kan der ligeledes ske tilbagebetaling af gas, som udelukkende anvendes som

motorbrændstof til momsregistreret virksomhed til en udtømmende række

formål, herunder jordbrug, husdyrbrug og gartneri. Tilbagebetalingen regu-

leres nærmere i gasafgiftslovens § 10, stk. 4-17, hvorefter der ikke kan ske

godtgørelse for rumvarme m.v.

Det fremgår af gasafgiftslovens § 10 a, 1. pkt., at tilbagebetaling af afgift til

procesformål efter § 10 nedsættes med 4,5 kr./GJ, jf. dog §§ 10 b-10 d.

Det fremgår af § 10 a, 2. pkt., at afgiftspligtige kan vælge, at tilbagebetalin-

gen efter 1. pkt. kan beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 4,5

kr./GJ delt med afgiftssatsen i § 8, stk. 4, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2.

Udgangspunktet er, at gas leveres med fuld afgift til ikkeregistrerede virk-

somheder. Tilsvarende leveres varme med afgift for de brændsler, som er

medgået til varmefremstillingen. Momsregistrerede virksomheder kan her-

efter søge om godtgørelse for afgiften af det forbrug, som anvendes til er-

hvervsmæssig proces, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 1-15, og §§ 10 a-10 e.

UDKAST

Afgiftssatserne i gasafgiftslovens § 10 a, 1. og 2. pkt., indekseres ikke efter

gældende ret. Dermed er processatsen fastlåst på 4,5 kr. pr. GJ uanset de

årlige stigninger i prisniveauet.

Det foreslås at ændre afgiftssatsen i gasafgiftslovens

§ 10 a, 1.

2. pkt.,

fra

4,5 kr./GJ til 8,1 kr./GJ (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2023 til og

med den 31. december 2024 og 10 kr./GJ (2015-niveau) fra og med den 1.

januar 2025. Satserne i 1. og 2. pkt. foreslås samtidig reguleret efter mine-

ralolieafgiftslovens § 32 a.

Det vil medføre, at afgiften for fossile brændsler anvendt til proces vil være

8,7 kr. pr. GJ (2023-niveau) i perioden fra og med den 1. januar 2023 til og

med den 31. december 2024 og 10,7 kr. pr. GJ (2023-niveau) fra og med

den 1. januar 2025.

Det vil desuden medføre, at processatserne i gasafgiftslovens § 10 a, 1. og

2. pkt., fremover vil blive reguleret årligt svarende til udviklingen i netto-

prisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik, jf. lov om beregning

af et nettoprisindeks. Reguleringen fremgår nærmere mineralolieafgiftslo-

vens § 32 a.

Den gældende afgiftssats foreslås dermed forhøjet med 4 kr. pr. GJ i 2023

stigende til 6 kr. pr. GJ i 2025, som det følger af Aftale om grøn skattere-

form. Afgiftssatserne vil desuden blive indekseret.

Tilbagebetaling af afgift efter gasafgiftslovens § 10 kan dermed nedsættes

med 8,7 kr. pr. GJ i 2023 og 10,7 kr. pr. GJ i 2025 (2023-niveau), jf. dog §§

10 b, 10 c og 10 d.

Afgiftspligtige virksomheder vil således kunne vælge, at tilbagebetalingen

efter § 10 a, 1. pkt., kan beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med

8,7 kr. pr. GJ i 2023 og 10,7 kr. pr. GJ i 2025 (2023-niveau) delt med af-

giftssatsen i § 8, stk. 4, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2.

Til nr. 2

Det fremgår af gasafgiftslovens § 10 b, stk. 1, 1. pkt., at tilbagebetaling af

afgift til procesformål ikke nedsættes med satsen i § 10 a, når forbruget ude-

lukkende vedrører afgiftspligtig virksomhed efter momsloven med jord-

brug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pels-

dyravl.

UDKAST

Det fremgår af gasafgiftslovens § 10 b, stk. 1, 2. pkt., at tilbagebetaling af

afgift nedsættes med 1,6 pct, jf. dog § 10 c, der omhandler opvarmning af

væksthuse.

Det foreslås i gasafgiftslovens

§ 10 b, stk. 1, 2. pkt.,

at ændre afgiftssatsen

fra 1,6 pct. til 7,1 kr./GJ (2015-niveau).

Det vil medføre, at tilbagebetalingen af afgift nedsættes med 7,1 kr./GJ

(2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025.

Det foreslås, at gasafgiftslovens § 10 c ophæves, som affattet ved denne lovs

§ 1, nr. 4. Ophævelsen vil medføre, at varer og varme, som anvendes i

væksthuse i gartnerier, vil blive afgiftspålagt efter gasafgiftslovens § 10 b,

der gælder for jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri,

dambrug eller pelsdyravl.

Det foreslås i

§ 10 b, stk. 1, 2. pkt.,

at henvisningen til § 10 c, udgår.

Ændringen er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 4, forslås,

at gasafgiftslovens § 10 c, ophæves.

Til nr. 3

Den foreslåede ændring i § 10 b, stk. 1, 2. pkt., som affattet ved denne lovs

§ 1, nr. 2, således at afgiften omlægges fra at være en procentnedsættelse af

godtgørelsen af afgiften til at tage udgangspunkt i energiindholdet (GJ), vil

kræve, at de godtgørelsesberettigede virksomheder har kendskab til energi-

indholdet i de godtgørelsesberettigede produkter.

Da energiindholdet ikke altid er kendt, vil det være administrativt nemmere

for virksomhederne, hvis virksomhederne forsat kan beregne godtgørelsen

som en procentvis nedsættelse af den samlede tilbagebetaling.

Det foreslås i

§ 10 b, stk. 1,

at det som

3. pkt.

indsættes, at ved tilbagebeta-

ling af motorbrændstof, som tilbagebetales efter § 10, stk. 3, kan afgiftsplig-

tige vælge, at tilbagebetalingen efter 2. pkt. kan beregnes som en reduktion

af afgiftsbetalingen med 7,1 kr./GJ (2015-niveau) delt med afgiftssatsen for

dieselækvivalenter i § 1, stk. 8, 2. pkt. i lov om energiafgift af mineralolie-

produkter m.v.

Da afgiften for motorbrændstof, herunder primært farvet diesel, som der

ydes godtgørelse for til landbrug jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 3, er væsent-

ligt højere end de øvrige energiafgifter, medfører den foreslåede procentvise

UDKAST

nedsættelse af tilbagebetalingen, at der for disse afgifter skal betales ufor-

holdsmæssig høj afgift.

Det foreslås derfor at indføre en særlig mulighed for at beregne godtgørelsen

som procentvis nedsættelse af den samlede tilbagebetaling af motorbrænd-

stoffer, hvor der tages hensyn til, at afgiften er højere, hvorfor den procent-

vise nedsættelse af tilbagebetaling bør være lavere.

Afgiftssatserne indekseres årligt, hvorfor procentsatsen tilsvarende vil

skulle reguleres årligt.

Afgiftssatsen for dieselækvivalenter jf. mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 8,

2. pkt. indekseres årligt, hvorfor den ønskede procentsats kan beregnes ved

at dividere 7,5 kr./GJ (2021-niveau) med satsen for dieselækvivalenter. Der

findes ikke en sats for dieselækvivalenter i gasafgiftsloven, hvorfor satsen

fra mineralolieafgiftsloven bruges for både gasafgiftsloven og mineralolie-

afgiftsloven.

Brugen af opgørelsesmetoden med en procentsats for motorbrændstof kan

f.eks. se således ud, for nedsættelse af gasafgift efter satsen i gasafgiftslo-

vens § 1, stk. 3, 1. pkt. (2021-niveau):

7,5 ��./��½

∗ 310,2 ø�� . ��

= 29,7 ø�� . ��

78,3 ��./��½

Tilbagebetaling af afgiften på 310,2 øre pr. Nm

skal således nedsættes med

29,7 øre pr. Nm

Det foreslås i

§ 10 b, stk. 1,

at der som

4. pkt.

indsættes, at ved tilbagebeta-

ling af øvrige afgiftspligtige produkter kan afgiftspligtige vælge, at tilbage-

betaling efter 2. pkt. kan beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med

7,1 kr./GJ (2015-niveau) delt med afgiftssatsen i § 8, stk. 4, 2. pkt., ganget

med 1 over 1,2.

Da afgiften for øvrige afgiftspligtige produkter er balanceret efter samme

afgiftsniveau for energiindholdet (GJ), kan der anvendes en fælles bereg-

ningsmetode for den procentvise nedsættelse af tilbagebetalingen for disse

produkter. Bestemmelsens opbygning er tilsvarende den opgørelsesbestem-

melse, virksomheder kan vælge at bruge ved procentvisnedsættelse af tilba-

gebetaling for erhvervsmæssig brændselsgodtgørelse efter gasafgiftslovens

§ 10 a, 2. pkt.

Afgiftssatserne indekseres årligt, hvorfor procentsatsen tilsvarende vil

skulle reguleres årligt.

UDKAST

Afgiftssatsen for den andel, der ikke godtgøres ved brug af energi i forbin-

delse med elpatronordningen, fremgår af gasafgiftslovens § 8, stk. 4, 2. pkt.

Afgiftssatsen indekseres årligt, hvorfor procentsatsen kan beregnes ved at

dividere 7,5 kr./GJ (2021-niveau) med satsen for godtgørelse for elpatro-

nordningen, hvorefter der ganges med 1 divideret med 1,2 for at kalibrere

den samlede sats.

Brugen af opgørelsesmetoden med procentsats for øvrige afgiftspligtige

produkter kan f.eks. se således ud, for nedsættelse af gasafgift efter satsen i

gasafgiftslovens § 1, stk. 2 (2021-niveau):

7,5 ��./��½

∗

∗ 248,6 ø�� . ��

= 29,7 ø�� . ��

52,3 ��./��½ 1,2

Tilbagebetaling af afgiften på 248,6 øre pr. Nm

skal således nedsættes med

29,7 øre pr. Nm

Det foreslås i

§ 10 b, stk. 1,

at det som

5. pkt.

indsættes, at afgiftssatsen i 2.-

4. pkt. reguleres efter mineralolieafgiftslovens § 32 a.

Indekseringsniveauet for 2025, hvor afgiften foreslås indført, kendes ikke,

hvorfor det ikke er muligt at fastsætte, hvad afgiftsniveauet vil være i 2025-

niveau, når afgiften vil skulle træde i kraft den 1. januar 2025.

Den foreslåede ændring vil medføre, at processatserne i gasafgiftslovens §

10 b, 2. pkt., fremover vil blive reguleret årligt svarende til udviklingen i

nettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik, jf. lov om be-

regning af et nettoprisindeks. Reguleringen fremgår nærmere af mineral-

olieafgiftslovens § 32 a.

Til nr. 4

Det fremgår af gasafgiftslovens § 10 c, stk. 1, at tilbagebetaling af afgift

nedsættes med EU's minimumsafgifter for varer og varme, der anvendes til

opvarmning af væksthuse med et overdækket areal på mindst 200 m

i gart-

nerier bortset fra væksthuse, hvorfra der foregår detailsalg.

EU’s mini-

mumsafgifter fremgår af bilag 8 i gasafgiftsloven.

Det fremgår af gasafgiftslovens § 10 c, stk. 2, at en forholdsmæssig del af

afgiften kan henregnes under stk. 1, i de tilfælde, hvor samme anlæg forsy-

ner såvel anvendelser omfattet af stk. 1, som andre anvendelser i virksom-

heden, når en sådan fordeling kan opgøres. Gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr.

4, finder tilsvarende anvendelse.

UDKAST

Det foreslås at

§ 10 c

ophæves.

Den foreslåede ophævelse vil medføre, at de særlige regler, som er en und-

tagelse til gasafgiftslovens § 10 b, om varer og varme til opvarmning af

væksthuse med et overdækket areal på mindst 200m

i gartnerier, hvor der

ikke foregår detailsalg, udgår.

Den foreslåede ophævelse af § 10 c vil medføre, at ved opvarmning af

væksthuse med et overdækket areal på mindst 200m

i gartnerier, hvor der

ikke foregår detailsalg, vil blive afgiftspålagt efter gasafgiftslovens § 10 b.

Den foreslåede ændring vil ikke udgøre en afskaffelse af særlige lempede

regler for væksthuse, idet væksthuse efter den foreslåede ændring fortsat vil

blive afgiftspålagt efter de lempede regler for landbrug mv. i § 10 b.

Fordelingsreglen i § 10 c, stk. 2, vil med den foreslåede ændring stadig finde

anvendelse, idet der er en identisk bestemmelse i § 10 b, stk. 2. Det vil såle-

des fortsat være muligt, at varer og varme til væksthuse kan fordeles for-

holdsmæssigt, når fordelingen kan opgøres.

Til nr. 5

Det fremgår af gasafgiftslovens § 10 d, stk. 1, at tilbagebetaling af afgift for

varer til kemisk reduktion ikke nedsættes med satsen i § 10 a. Det betyder,

at der ydes fuld tilbagebetaling af afgift for disse varer.

Det foreslås i gasafgiftslovens

§ 10 d, stk. 1,

at indsætte som

2. pkt.,

at for

disse varer nedsættes tilbagebetaling af afgift efter § 11 med 5,7 kr./GJ

(2015-niveau).

Det vil medføre, at tilbagebetalingen af afgift nedsættes med 5,7 kr./GJ

(2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025.

Varer til kemisk reduktion vil således ikke længere være fuldt afgiftsfritaget.

Indekseringsniveauet for 2025, hvor afgiften foreslås indført, kendes ikke,

hvorfor det ikke er muligt at fastsætte, hvad afgiftsniveauet vil være i 2025-

niveau, når afgiften vil skulle træde i kraft den 1. januar 2025.

Til nr. 6

Det fremgår af gasafgiftslovens § 10 d, stk. 2, at tilbagebetaling af afgift for

varme og varer, der anvendes i elektrolyse, ikke nedsættes med satsen i § 10

a. Det betyder, at der ydes fuld tilbagebetaling af afgift for den varme og de

varer, som anvendes til elektrolyse.

UDKAST

Det foreslås i gasafgiftslovens

§ 10 d, stk. 2,

at indsætte som

2.pkt.,

at for

denne varme og disse varer nedsættes tilbagebetaling af afgift efter § 11 med

5,7 kr./GJ (2015-niveau).

Det vil medføre, at tilbagebetalingen af afgift nedsættes med 5,7 kr./GJ

(2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025.

Varme og varer, der anvendes i elektrolyse, vil således ikke længere være

fuldt afgiftsfritaget.

Indekseringsniveauet for 2025, hvor afgiften foreslås indført, kendes ikke,

hvorfor det ikke er muligt at fastsætte, hvad afgiftsniveauet vil være i 2025-

niveau, når afgiften vil skulle træde i kraft den 1. januar 2025.

Til nr. 7

Det fremgår af gasafgiftslovens § 10 d, stk. 3, 1. pkt., at tilbagebetaling af

afgift for varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i metallurgi-

ske processer, ikke nedsættes med satsen i § 10 a. Det betyder, at der ydes

fuld tilbagebetaling af afgift for den varme og de varer, som direkte anven-

des til opvarmning i metallurgiske processer.

Det fremgår af § 10 d, stk. 3, 2. pkt., at opvarmningen skal foregå i anlæg,

og de anvendte materialer gennem opvarmningen i anlæggene skal forandre

kemisk eller indre fysisk struktur.

Det foreslås i gasafgiftslovens

§ 10 d, stk. 3,

at indsætte som

3.pkt.,

at or

denne varme og disse varer nedsættes tilbagebetaling af afgift efter § 11 med

5,7 kr./GJ. (2015-niveau).

Det vil medføre, at tilbagebetalingen af afgift nedsættes med 5,7 kr./GJ

(2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025.

Varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i metallurgiske pro-

cesser, vil således ikke længere være fuldt afgiftsfritaget.

Det foreslåede vil ikke medføre en ændring af kravet i 2. pkt. om, at op-

varmningen skal foregå i anlæg, og de anvendte materialer gennem opvarm-

ningen i anlæggene skal forandre kemisk eller indre fysisk struktur

Indekseringsniveauet for 2025, hvor afgiften foreslås indført, kendes ikke,

hvorfor det ikke er muligt at fastsætte, hvad afgiftsniveauet vil være i 2025-

niveau, når afgiften vil skulle træde i kraft den 1. januar 2025.

Til nr. 8

UDKAST

Det fremgår af gasafgiftslovens § 10 d, stk. 4, 1. pkt., at tilbagebetaling af

afgift for varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i mineralogi-

ske processer, ikke nedsættes med satsen i § 10 a. Det betyder, at der ydes

fuld tilbagebetaling af afgift for den varme og de varer, som direkte anven-

des til opvarmning i mineralogiske processer.

Det fremgår af § 10 d, stk. 4, 2. pkt., at opvarmningen skal foregå i anlæg,

og de anvendte materialer gennem opvarmningen i anlæggene skal forandre

kemisk eller indre fysisk struktur.

Det foreslås i gasafgiftslovens

§ 10 d, stk. 4,

at indsætte som

3. pkt.,

at for

denne varme og disse varer nedsættes tilbagebetaling af afgift efter § 11 med

5,7 kr./GJ (2015-nivau).

Det vil medføre, at tilbagebetalingen af afgift nedsættes med 5,7 kr./GJ

(2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025.

Varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i mineralogiske pro-

cesser, vil således ikke længere være fuldt afgiftsfritaget.

Det foreslåede vil ikke medføre en ændring af kravet i 2. pkt. om, at op-

varmningen skal foregå i anlæg, og de anvendte materialer gennem opvarm-

ningen i anlæggene skal forandre kemisk eller indre fysisk struktur

Indekseringsniveauet for 2025, hvor afgiften foreslås indført, kendes ikke,

hvorfor det ikke er muligt at fastsætte hvad afgiftsniveauet vil være i 2025-

niveau, når afgiften vil skulle træde i kraft 1. januar 2025.

Til nr. 9

Den foreslåede ændring i § 10 d, stk. 1-4, som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 5-8, således at afgiftsfritagelsen for kemisk reduktion, elektrolyse, me-

tallurgiske processer og mineralogiske processer afskaffes, og tilbagebeta-

lingen nedsættes med 5,7 kr./GJ (2015-niveau), vil kræve, at de godtgørel-

sesberettigede virksomheder har kendskab til energiindholdet i de godtgø-

relsesberettigede produkter.

Da energiindholdet ikke altid er kendt, vil det være administrativt nemmere

for virksomhederne, hvis virksomhederne kan beregne godtgørelsen som en

procentvis nedsættelse af den samlede tilbagebetaling.

UDKAST

Det foreslås i

§ 10 d,

at der indsættes som

stk. 7,

at afgiftspligtige kan vælge,

at tilbagebetalingen efter stk. 1-4 kan beregnes som en reduktion af afgifts-

betalingen med 5,7 kr./GJ (2015-niveau) delt med afgiftssatsen i § 8, stk. 4,

2. pkt., ganget med 1 over 1,2.

Afgiftsniveauet for de afgiftspligtige produkter, som der kan opnå godtgø-

relse for efter reglerne for mineralogiske processer mv., er balanceret efter

et fælles afgiftsniveau baseret på brændværdien. Der kan derfor anvendes

en fælles beregningsmetode for den procentvise nedsættelse af tilbagebeta-

lingen for disse produkter. Bestemmelsens opbygning er tilsvarende den op-

gørelsesbestemmelse, virksomheder kan vælge at bruge ved procentvis ned-

sættelse af tilbagebetaling for erhvervsmæssig brændselsgodtgørelse efter

gasafgiftslovens § 10 a, 2. pkt. Afgiftssatserne indekseres årligt, hvorfor

procentsatsen tilsvarende vil skulle reguleres årligt.

Afgiftssatsen for den andel, der ikke godtgøres ved brug af energi i forbin-

delse med elpatronordningen, fremgår af gasafgiftslovens § 8, stk. 4, 2. pkt.

Afgiftssatsen indekseres årligt, hvorfor procentsatsen kan beregnes ved at

dividere 6 kr./GJ (2021-niveau) med satsen for godtgørelse for elpatronord-

ningen, hvorefter der ganges med 1 divideret med 1,2 for at kalibrere den

samlede sats.

Brugen af opgørelsesmetoden med procentsats kan f.eks. se således ud, for

nedsættelse af gasafgift efter satsen i gasafgiftslovens § 1, stk. 2 (2021-ni-

veau):

6 ��./��½

∗

∗ 248,6 ø�� . ��

= 23,8 ø�� . ��

52,3 ��./��½ 1,2

Tilbagebetaling af afgiften på 248,6 øre pr. Nm

skal således nedsættes med

23,8 øre pr. Nm

Til nr. 10

Det fremgår af gasafgiftslovens § 10 d, stk. 1-4, at tilbagebetalingen af mi-

neralogiske processer mv. ikke nedsættes efter satsen i § 10 a.

Det foreslås i

§ 10 d

at indsætte et stk. 7, som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 9, således at afgiftspligtige kan vælge, at tilbagebetalingen efter stk. 1-4

kan beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 5,7 kr./GJ (2015-

niveau) delt med afgiftssatsen i § 8, stk. 4, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2,

vil kræve, at der indføres indeksering satsen på 5,7 kr./GJ (2015-niveau).

UDKAST

Det foreslås at indsætte et nyt

stk. 8

i gasafgiftslovens § 10 d, således, at de

tilføjede satser i § 10 d, stk. 1-4 og stk. 7, indekseres efter reglerne i mine-

ralolieafgiftslovens § 32 a.

Det betyder, at satserne for nedsættelse af tilbagebetaling for mineralogiske

processer mv. i gasafgiftslovens § 10 d, stk. 1-4 og stk. 7 fremover vil blive

reguleret årligt svarende til udviklingen i nettoprisindekset, som offentlig-

gøres af Danmarks Statistik, jf. lov om beregning af et nettoprisindeks.

Til § 2

Til nr. 1

Der betales afgift af anvendelsen af kul m.v. på baggrund af brændværdien

eller energiindholdet, jf. kulafgiftslovens § 1, stk. 1. Afgiftssatserne fremgår

af kulafgiftslovens § 1, stk. 2 og 4.

Efter kulafgiftslovens § 8, stk. 1, kan momsregistrerede virksomheder dog

få tilbagebetalt kulafgift for så vidt angår den del af virksomhedens mængde

af forbrugte afgiftspligtige varer, af varer, der er medgået til fremstilling af

varme, der er forbrugt i virksomheden, og som er leveret fra en virksomhed,

der er momsregistreret for levering af varme, og af de varer, der er forbrugt

i virksomheden og leveret til virksomheden fra en momsregistreret kulde-

producent.

Efter kulafgiftslovens § 8, stk. 2, sker tilbagebetalingen i samme omfang,

som virksomheden har fradragsret for indgående moms for varer og varme

dog med en række undtagelser. Der gælder f.eks. ingen fradragsret for akti-

viteter nævnt i momslovens § 37, stk. 7 og 8, samt for aktiviteter efter kul-

afgiftslovens § 8, stk. 3.

Der kan ligeledes ske tilbagebetaling af afgiften for kul for aktiviteter, der

fremgår af kulafgiftslovens § 8, stk. 4. Tilbagebetalingen reguleres nærmere

i kulafgiftslovens § 8, stk. 5-14, hvorefter der ikke kan ske godtgørelse for

rumvarme m.v.

Det fremgår af § 8 a, 1. pkt., at tilbagebetaling af afgift til procesformål efter

§ 8 nedsættes med 4,5 kr./GJ, jf. dog §§ 8 b-8 d.

Det fremgår af § 8 a, 2. pkt., at afgiftspligtige kan vælge, at tilbagebetalingen

efter 1. pkt. kan beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 4,5

kr./GJ delt med afgiftssatsen i § 7, stk. 3, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2.

UDKAST

Udgangspunktet er, at kul leveres med fuld afgift. Momsregistrerede virk-

somheder kan herefter søge om godtgørelse for afgiften af det forbrug, som

anvendes til erhvervsmæssig proces, jf. kulafgiftslovens §§ 8 b-8 d.

Afgiftssatserne i kulafgiftslovens § 8 a, 1. og 2. pkt., indekseres ikke efter

gældende ret. Dermed er processatsen fastlåst på 4,5 kr. pr. GJ uanset de

årlige stigninger i prisniveauet.

Det foreslås at ændre afgiftssatsen i

§ 8 a, 1. pkt.

2. pkt.,

fra 4,5 kr. pr. GJ

til 8,1 kr./GJ (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2023 til og med den

31. december 2024 og 10 kr./GJ (2015-niveau) fra og med den 1. januar

2025. Satserne i 1. og 2. pkt. foreslås samtidig reguleret efter mineralolieaf-

giftslovens § 32 a.

Det vil medføre, at afgiften for fossile brændsler anvendt til proces vil være

8,7 kr. pr. GJ (2023-niveau) i perioden fra og med den 1. januar 2023 til og

med den 31. december 2024 og 10,7 kr. pr- GJ (2023-niveau) fra og med

den 1. januar 2025.

Det vil desuden medføre, at processatserne i kulafgiftslovens § 8 a, 1. og 2.

pkt., fremover vil blive reguleret årligt svarende til årligt efter udviklingen i

nettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik, jf. lov om be-

regning af et nettoprisindeks. Reguleringen fremgår nærmere mineralolie-

afgiftslovens § 32 a.

Den gældende afgiftssats foreslås dermed forhøjet med 4 kr. pr. GJ i 2023

stigende til 6 kr. pr. GJ i 2025, som det følger af Aftale om grøn skattere-

form. Afgiftssatserne vil desuden blive indekseret.

Tilbagebetaling af afgift efter kulafgiftslovens § 8 vil dermed kunne ned-

sættes med 8,7 kr. pr. GJ i 2023 og 10,7 i 2025 (2023-niveau), jf. dog §§ 8

b-8 d.

Afgiftspligtige virksomheder vil således kunne vælge, at tilbagebetalingen

efter § 8 a, 1. pkt., kan beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med

8,7 kr. pr. GJ i 2023 og 10,5 kr. pr. GJ i 2025 (2023-niveau) delt med af-

giftssatsen i § 7, stk. 3, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2.

Til nr. 2

Det fremgår af kulafgiftslovens § 8 b, stk. 1, 1. pkt., at tilbagebetaling af

afgift til procesformål ikke nedsættes med satsen i § 8 a, når forbruget ude-

UDKAST

lukkende vedrører afgiftspligtig virksomhed efter momsloven med jord-

brug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pels-

dyravl.

Det fremgår af kulafgiftslovens § 8 b, stk. 1, 2. pkt., at tilbagebetaling af

afgift nedsættes med 1,6 pct, jf. dog § 8 c, der omhandler opvarmning af

væksthuse.

Det foreslås i kulafgiftslovens

§ 8 b, 2. pkt.,

at ændre afgiftssatsen fra 1,6

pct. til 7,1 kr./GJ (2015-niveu).

Det vil medføre, at tilbagebetaling med 1,6 pct. af afgiftsbetalingen til en

nedsættelse vil skulle tilbagebetales med 7,1 kr./GJ (2015-niveau), fra og

med den 1. januar 2025.

Det foreslås, at kulafgiftslovens § 8 c ophæves, som affattet ved denne lovs

§ 2, nr. 4. Ophævelsen vil medføre, at varer og varme, som anvendes i

væksthuse i gartnerier, vil blive afgiftspålagt efter kulafgiftslovens § 8 b,

der gælder for jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri,

dambrug eller pelsdyravl.

Det foreslås i

§ 8 b, stk. 1, 2. pkt.,

at henvisningen til § 8 c, udgår.

Ændringen er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 2, nr. 4, foreslås,

at kulafgiftslovens § 8 c, ophæves.

Til nr. 3

Den foreslåede ændring i § 8 b, stk. 1, 2. pkt., som affattet ved denne lovs §

2, nr. 2, således at afgiften omlægges fra at være en procentnedsættelse af

godtgørelsen af afgiften til at tage udgangspunkt i energiindholdet (GJ), vil

kræve, at de godtgørelsesberettigede virksomheder har kendskab til energi-

indholdet i de godtgørelsesberettigede produkter.

Da energiindholdet ikke altid er kendt, vil det være administrativt nemmere

for virksomhederne, hvis virksomhederne forsat kan beregne godtgørelsen

som en procentvis nedsættelse af den samlede tilbagebetaling.

Det foreslås i

§ 8 b, stk. 1,

at der som

3. pkt.

indsættes, at ved tilbagebetaling

efter 2. pkt., kan afgiftspligtige vælge, at tilbagebetaling efter 2. pkt. kan

beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 7,1 kr./GJ (2015-ni-

veau) delt med afgiftssatsen i § 7, stk. 3, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2.

UDKAST

Da afgiften for afgiftspligtige produkter er balanceret efter samme afgifts-

niveau for energiindholdet (GJ), kan der anvendes en fælles beregningsme-

tode for den procentvise nedsættelse af tilbagebetalingen for disse produk-

ter. Bestemmelsens opbygning er tilsvarende den opgørelsesbestemmelse,

virksomheder kan vælge at bruge ved procentvisnedsættelse af tilbagebeta-

ling for erhvervsmæssig brændselsgodtgørelse efter kulafgiftslovens § 8 a,

2. pkt.

Afgiftssatserne indekseres årligt, hvorfor procentsatsen tilsvarende vil

skulle reguleres årligt.

Afgiftssatsen for den andel, der ikke godtgøres ved brug af energi i forbin-

delse med elpatronordningen, fremgår af kulafgiftslovens § 7, stk. 3, 2. pkt.

Afgiftssatsen indekseres årligt, hvorfor procentsatsen kan beregnes ved at

dividere 7,5 kr./GJ (2021-niveau) med satsen for godtgørelse for elpatro-

nordningen, hvorefter der ganges med 1 divideret med 1,2 for at kalibrere

den samlede sats.

Brugen af opgørelsesmetoden med procentsats kan f.eks. se således ud, for

nedsættelse af kulafgift efter satsen i kulafgiftslovens § 1, stk. 4, nr. 1 (2021-

niveau):

7,5 ��./��½

∗

∗ 1758 ��. ��. �� = 210,1 ��. ��. ��

52,3 ��./��½ 1,2

Tilbagebetaling af afgiften på 1.758 kr. pr. ton skal således nedsættes med

210,1 kr. pr. ton.

Det foreslås i

§ 8 b, stk. 1,

at der indsættes som

4. pkt.,

at afgiftssatsen i 2.

og 3. pkt. reguleres efter mineralolieafgiftslovens § 32 a.

Indekseringsniveauet for 2025, hvor afgiften indføres, kendes ikke, hvorfor

det ikke er muligt at fastsætte hvad afgiftsniveauet vil være i 2025-niveau,

når afgiften vil skulle træde i kraft 1. januar 2025.

Den foreslåede ændring vil medføre, at processatserne i kulafgiftslovens §

8 b, 2. pkt., fremover vil blive reguleret årligt svarende til udviklingen i net-

toprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik, jf. lov om bereg-

ning af et nettoprisindeks. Reguleringen fremgår nærmere mineralolieaf-

giftslovens § 32 a.

Til nr. 4

UDKAST

Det fremgår af kulafgiftslovens § 8 c, stk. 1, at tilbagebetaling af afgift ned-

sættes med EU's minimumsafgifter for varer og varme, der anvendes til op-

varmning af væksthuse med et overdækket areal på mindst 200 m

i gartne-

rier bortset fra væksthuse, hvorfra der foregår detailsalg.

EU’s minimums-

afgifter fremgår af bilag 8 i kulafgiftsloven.

Det fremgår af kulafgiftslovens § 8 c, stk. 2, at en forholdsmæssig del af

afgiften kan henregnes under stk. 1, i de tilfælde, hvor samme anlæg forsy-

ner såvel anvendelser omfattet af stk. 1, som andre anvendelser i virksom-

heden, når en sådan fordeling kan opgøres. Kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr.

4, finder tilsvarende anvendelse.

Det foreslås at

§ 8 c

ophæves.

Den foreslåede ophævelse vil medføre, at de særlige regler, som er en und-

tagelse til kulafgiftslovens § 8 b, om varer og varme til opvarmning af

væksthuse med et overdækket areal på mindst 200m

i gartnerier, hvor der

ikke foregår detailsalg, udgår.

Den foreslåede ophævelse af § 8 c vil medføre at ved opvarmning af vækst-

huse med et overdækket areal på mindst 200m

i gartnerier, hvor der ikke

foregår detailsalg, vil blive afgiftspålagt efter kulafgiftslovens § 8 b.

Den foreslåede ændring vil ikke udgøre en afskaffelse af særlige lempede

regler for væksthuse, idet væksthuse efter den foreslåede ændring fortsat vil

blive afgiftspålagt efter de lempede regler for landbrug mv. i § 8 b.

Fordelingsreglen i § 8 c, stk. 2, vil med den foreslåede ændring stadig finde

anvendelse, idet der er en identisk bestemmelse i § 8 b, stk. 2. Det vil således

fortsat være muligt at varer og varme til væksthuse kan fordeles forholds-

mæssigt, når fordelingen kan opgøres.

Til nr. 5

Det fremgår af kulafgiftslovens § 8 d, stk. 1, at tilbagebetaling af afgift for

varer til kemisk reduktion ikke nedsættes med satsen i § 8 a. Det betyder, at

der ydes fuld tilbagebetaling af afgift for disse varer.

Det foreslås i kulafgiftslovens

§ 8 d, stk. 1,

at indsætte som

2. pkt.,

at for

disse varer nedsættes tilbagebetaling af afgift efter § 11 med 5,7 kr./GJ

(2015-niveau).

UDKAST

Det vil medføre, at tilbagebetalingen af afgift nedsættes med 5,7 kr./GJ

(2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025.

Varer til kemisk reduktion vil således ikke længere være fuldt afgiftsfritaget.

Indekseringsniveauet for 2025, hvor afgiften indføres, kendes ikke, hvorfor

det ikke er muligt at fastsætte hvad afgiftsniveauet vil være i 2025-niveau,

når afgiften vil skulle træde i kraft 1. januar 2025.

Til nr. 6

Det fremgår af kulafgiftslovens § 8 d, stk. 2, at tilbagebetaling af afgift for

varme og varer, der anvendes i elektrolyse, ikke nedsættes med satsen i § 8

a. Det betyder, at der ydes fuld tilbagebetaling af afgift for den varme og de

varer, som anvendes til elektrolyse.

Det foreslås i kulafgiftslovens

§ 8 d, stk. 2,

at indsætte som

2.pkt.,

at for

denne varme og disse varer nedsættes tilbagebetaling af afgift efter § 11 med

5,7 kr./GJ (2015-niveau).

Det vil medføre, at tilbagebetalingen af afgift nedsættes med 5,7 kr./GJ

(2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025.

Varme og varer, der anvendes i elektrolyse, vil således ikke længere være

fuldt afgiftsfritaget.

Indekseringsniveauet for 2025, hvor afgiften indføres, kendes ikke, hvorfor

det ikke er muligt at fastsætte hvad afgiftsniveauet vil være i 2025-niveau,

når afgiften vil skulle træde i kraft 1. januar 2025.

Til nr. 7

Det fremgår af kulafgiftslovens § 8 d, stk. 3, 1. pkt., at tilbagebetaling af

afgift for varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i metallurgi-

ske processer, ikke nedsættes med satsen i § 8 a. Det betyder, at der ydes

fuld tilbagebetaling af afgift for den varme og de varer, som direkte anven-

des til opvarmning i metallurgiske processer.

Det fremgår af § 8 d, stk. 3, 2. pkt., at opvarmningen skal foregå i anlæg, og

de anvendte materialer gennem opvarmningen i anlæggene skal forandre

kemisk eller indre fysisk struktur.

Det foreslås i kulafgiftslovens

§ 8 d, stk. 3,

at indsætte som

3. pkt.,

at for

denne varme og disse varer nedsættes tilbagebetaling af afgift efter § 11 med

5,7kr./GJ (2015-niveau).

UDKAST

Det vil medføre, at tilbagebetalingen af afgift nedsættes med 5,7 kr./GJ

(2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025.

Varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i metallurgiske pro-

cesser, vil således ikke længere være fuldt afgiftsfritaget.

Det foreslåede vil ikke medføre en ændring af kravet i 2. pkt. om, at op-

varmningen skal foregå i anlæg, og de anvendte materialer gennem opvarm-

ningen i anlæggene skal forandre kemisk eller indre fysisk struktur

Indekseringsniveauet for 2025, hvor afgiften indføres, kendes ikke, hvorfor

det ikke er muligt at fastsætte hvad afgiftsniveauet vil være i 2025-niveau,

når afgiften vil skulle træde i kraft 1. januar 2025.

Til nr. 8

Det fremgår af kulafgiftslovens § 8 d, stk. 4, 1. pkt., at tilbagebetaling af

afgift for varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i mineralogi-

ske processer, ikke nedsættes med satsen i § 8 a. Det betyder, at der ydes

fuld tilbagebetaling af afgift for den varme og de varer, som direkte anven-

des til opvarmning i mineralogiske processer.

Det fremgår af § 8 d, stk. 4, 2. pkt., at opvarmningen skal foregå i anlæg, og

de anvendte materialer gennem opvarmningen i anlæggene skal forandre

kemisk eller indre fysisk struktur.

Det foreslås i gasafgiftslovens

§ 8 d, stk. 4,

at indsætte som

3.pkt.,

at for

denne varme og disse varer nedsættes tilbagebetaling af afgift efter § 11 med

5,7 kr./GJ (2015-nivau).

Det vil medføre, at tilbagebetalingen af afgift nedsættes med 5,7 kr./GJ

(2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025.

Varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i mineralogiske pro-

cesser, vil således ikke længere være fuldt afgiftsfritaget.

Det foreslåede vil ikke medføre en ændring af kravet i 2. pkt. om, at op-

varmningen skal foregå i anlæg, og de anvendte materialer gennem opvarm-

ningen i anlæggene skal forandre kemisk eller indre fysisk struktur

Indekseringsniveauet for 2025, hvor afgiften indføres, kendes ikke, hvorfor

det ikke er muligt at fastsætte hvad afgiftsniveauet vil være i 2025-niveau,

når afgiften vil skulle træde i kraft 1. januar 2025.

Til nr. 9

UDKAST

Den foreslåede ændring i § 8 d, stk. 1-4, som affattet ved denne lovs § 2, nr.

5-8, således at afgiftsfritagelsen for kemiske reduktion, elektrolyse, metal-

lurgiske processer og mineralogiske processer afskaffes, og tilbagebetalin-

gen nedsættes med 5,7 kr./GJ (2015-niveau), vil kræve, at de godtgørelses-

berettigede virksomheder har kendskab til energiindholdet (GJ) i de godt-

gørelsesberettigede produkter.

Da energiindholdet ikke altid er kendt, vil det være administrativt nemmere

for virksomhederne, hvis virksomhederne kan beregne godtgørelsen som en

procentvis nedsættelse af den samlede tilbagebetaling.

Det foreslås i

§ 8 d,

at der indsættes som

stk. 7,

at afgiftspligtige kan vælge,

at tilbagebetalingen efter stk. 1-4 kan beregnes som en reduktion af afgifts-

betalingen med 5,7 kr./GJ (2015-niveau) delt med afgiftssatsen i § 7, stk. 3,

2. pkt., ganget med 1 over 1,2.

Afgiftsniveauet for de afgiftspligtige produkter, som der kan opnå godtgø-

relse for efter reglerne for mineralogiske processer mv., er balanceret efter

et fælles afgiftsniveau baseret på energiindholdet (GJ). Der kan derfor an-

vendes en fælles beregningsmetode for den procentvise nedsættelse af tilba-

gebetalingen for disse produkter. Bestemmelsens opbygning er tilsvarende

den opgørelsesbestemmelse, virksomheder kan vælge at bruge ved procent-

vis nedsættelse af tilbagebetaling for erhvervsmæssig brændselsgodtgørelse

efter kulafgiftslovens § 8 a, 2. pkt. Afgiftssatserne indekseres årligt, hvorfor

procentsatsen tilsvarende vil skulle reguleres årligt.

Afgiftssatsen for den andel, der ikke godtgøres ved brug af energi i forbin-

delse med elpatronordningen fremgår af kulafgiftslovens § 7, stk. 3, 2. pkt.

Afgiftssatsen indekseres årligt, hvorfor procentsatsen kan beregnes ved at

dividere 6 kr./GJ (2021-niveau) med satsen for godtgørelse for elpatronord-

ningen, hvorefter der ganges med 1 divideret med 1,2 for at kalibrere den

samlede sats.

Brugen af opgørelsesmetoden med procentsats kan f.eks. se således ud, for

nedsættelse af kulafgift efter satsen i kulafgiftslovens § 1, stk. 4, nr. 1 (2021-

niveau):

6 ��./��½

∗

∗ 1758 ��. ��. �� = 168,1 ��. ��. ��

52,3 ��./��½ 1,2

Tilbagebetaling af afgiften på 1.758 kr. pr. ton skal således nedsættes med

168,1 kr. pr. ton.

Til nr. 10

UDKAST

Det fremgår af kulafgiftslovens § 8 d, stk. 1-4, at tilbagebetalingen af mine-

ralogiske processer mv. ikke nedsættes efter satsen i § 8 a.

Det foreslås i

§ 8 d,

at indsætte et stk. 7, som affattet ved denne lovs § 2, nr.

9, således at afgiftspligtige kan vælge, at tilbagebetalingen efter stk. 1-4 kan

beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 5,7 kr./GJ (2015-ni-

veau) delt med afgiftssatsen i § 7, stk. 3, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2, vil

kræve, at der indføres indeksering satsen på 5,7 kr./GJ (2015-niveau).

Det foreslås at indsætte et nyt

stk. 8

i kulafgiftslovens § 8 d, således, at de

tilføjede satser i § 8 d, stk. 1-4 og stk. 7 indekseres efter reglerne i mineral-

olieafgiftslovens § 32 a.

Det betyder, at satserne for nedsættelse af tilbagebetaling for mineralogiske

processer mv. i kulafgiftslovens § 8 d, stk. 1-4 og stk. 7 fremover vil blive

reguleret årligt svarende til udviklingen i nettoprisindekset, som offentlig-

gøres af Danmarks Statistik, jf. lov om beregning af et nettoprisindeks.

Til § 3

Til nr. 1

Der betales afgift af mineralolieprodukter m.v. efter de satser, der fremgår

af mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1.

Efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1, kan momsregistrerede virksom-

heder dog få tilbagebetalt mineralolieafgift bortset fra afgiften af benzin af

varer forbrugt i virksomheden, af de varer, der er medgået til fremstilling af

varme, der er forbrugt i virksomheden, og som er leveret særskilt til virk-

somheden fra et fjernvarmeværk eller anden momsregistreret varmeprodu-

cent, og af de varer, der er medgået til fremstilling af kulde, der er forbrugt

i virksomheden og leveret til virksomheden fra en momsregistreret kulde-

producent.

Efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 2, sker tilbagebetalingen i samme

omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående moms for varer

og varme dog med en række undtagelser. Der gælder f.eks. ingen tilbagebe-

talingsret for afgiften af varer, der anvendes som motorbrændstof, af varer

nævnt i § 1, stk. 1, nr. 17 og 18, og af aktiviteter nævnt i momslovens § 37,

stk. 7 og 8.

UDKAST

Der kan ligeledes ske tilbagebetaling af afgiften for mineralolie for aktivi-

teter, der fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3-5. Tilbagebetalin-

gen reguleres nærmere i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 6-19, hvorefter

der ikke kan ske godtgørelse for rumvarme m.v.

Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11 a, 1. pkt., at tilbagebetaling af

afgift til procesformål efter § 11 nedsættes med 4,5 kr./GJ, jf. dog §§ 11 b-

11 d.

Det fremgår af § 11 a, 2. pkt., at afgiftspligtige kan vælge, at tilbagebetalin-

gen efter 1. pkt. kan beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 4,5

kr./GJ delt med afgiftssatsen i § 9, stk. 4, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2.

Udgangspunktet er, at mineralolie leveres med fuld afgift. Momsregistre-

rede virksomheder kan herefter søge om godtgørelse for afgiften af det for-

brug, som anvendes til erhvervsmæssig proces, jf. mineralolieafgiftslovens

§ 11-11 e.

Afgiftssatserne i § 11 a, 1. og 2. pkt., indekseres ikke efter gældende ret.

Dermed er processatsen fastlåst på 4,5 kr. pr. GJ uanset de årlige stigninger

i prisniveauet.

Det foreslås at ændre afgiftssatsen i

§ 11 a, 1. pkt.

2. pkt.,

fra 4,5 kr. pr.

GJ til 8,1 kr./GJ (2015-nvieau) fra og med den 1. januar 2023 til og med den

31. december 2024 og 10 kr./GJ (2015-niveau) fra og med den 1. januar

2025. Satserne i 1. og 2. pkt. foreslås samtidig reguleret efter § 32 a.

Det vil medføre, at afgiften for fossile brændsler anvendt til proces vil være

8,7 kr. pr. GJ (2023-niveau) i perioden fra og med den 1. januar 2023 til og

med den 31. december 2024 og 10,7 kr. pr. GJ (2023-niveau) fra og med

den 1. januar 2025.

Det medfører desuden, at processatserne i 1. og 2. pkt. fremover vil blive

reguleret årligt svarende til årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, som

offentliggøres af Danmarks Statistik, jf. lov om beregning af et nettoprisin-

deks. Reguleringen fremgår nærmere mineralolieafgiftslovens § 32 a.

Den gældende afgiftssats forhøjes dermed med 4 kr. pr. GJ i 2023 stigende

til 6 kr. pr. GJ i 2025.

Tilbagebetaling af afgift efter mineralolieafgiftslovens § 11 vil dermed

kunne nedsættes med 8,7 kr. pr. GJ i 2023 og 10,7 kr. pr. GJ i 2025 (2023-

niveau), jf. dog §§ 11 b-11 d.

UDKAST

Afgiftspligtige virksomheder vil således kunne vælge, at tilbagebetalingen

efter § 11 a, 1. pkt., kan beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med

8,7 kr. pr. GJ i 2023 og 10,7 kr. pr. GJ i 2025 (2023-niveau) delt med af-

giftssatsen i § 9, stk. 4, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2.

Til nr. 2

Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11 b, stk. 1, 1. pkt., at tilbagebe-

taling af afgift til procesformål ikke nedsættes med satsen i § 11 a, når for-

bruget udelukkende vedrører afgiftspligtig virksomhed efter momsloven

med jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug el-

ler pelsdyravl.

Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11 b, stk. 1, 2. pkt., at tilbagebe-

taling af afgift nedsættes med 1,6 pct, jf. dog § 11 c, der omhandler opvarm-

ning af væksthuse.

Det foreslås i mineralolieafgiftslovens

§ 11 b, stk. 1, 2. pkt.,

at ændre afgifts-

satsen fra 1,6 pct. til 7,1 kr./GJ (2015-niveau). Det vil medføre fra en ned-

sættelse af tilbagebetaling med 1,6 pct. af afgiftsbetalingen til en nedsættelse

af tilbagebetalingen med 7,1 kr./GJ (2015-niveau), fra og med den 1. januar

2025.

Det foreslås, at mineralolieafgiftslovens § 11 c ophæves, som affattet ved

denne lovs § 3, nr. 4. Ophævelsen vil medføre, at varer og varme, som an-

vendes i væksthuse i gartnerier, vil blive afgiftspålagt efter mineralolieaf-

giftslovens § 11 b, der gælder for jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl,

skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl.

Det foreslås i § 11 b, stk. 1, 2. pkt., at henvisningen til § 11 c, udgår.

Ændringen er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 3, nr. 4, foreslås,

at mineralolieafgiftslovens § 11 c, ophæves.

Til nr. 3

Den foreslåede ændring i § 11 b, stk. 1, 2. pkt., som affattet ved denne lovs

§ 3, nr. 2, således at afgiften omlægges fra at være en procentnedsættelse af

godtgørelsen af afgiften til at tage udgangspunkt i energiindholdet (GJ), vil

kræve, at de godtgørelsesberettigede virksomheder har kendskab til energi-

indholdet i de godtgørelsesberettigede produkter.

UDKAST

Da energiindholdet ikke altid er kendt, vil det være administrativt nemmere

for virksomhederne, hvis virksomhederne forsat kan beregne godtgørelsen

som en procentvis nedsættelse af den samlede tilbagebetaling.

Det foreslås i

§ 11 b, stk. 1,

at der som

3. pkt.

indsættes, at ved tilbagebeta-

ling af motorbrændstof, som tilbagebetales efter § 11, stk. 3, kan afgiftsplig-

tige vælge, at tilbagebetalingen efter 2. pkt. kan beregnes som en reduktion

af afgiftsbetalingen med 7,1 kr./GJ (2015-niveau) delt med afgiftssatsen for

dieselækvivalenter i § 1, stk. 8, 2. pkt.

Da afgiften for motorbrændstof, herunder primært farvet diesel, som der

ydes godtgørelse for til landbrug jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, er

væsentligt højere end de øvrige energiafgifter, medfører den foreslåede pro-

centvise nedsættelse af tilbagebetalingen, at der for disse afgifter skal beta-

les uforholdsmæssig høj afgift.

Det foreslås derfor, at der er en særlig mulighed for at beregne godtgørelse

som procentvis nedsættelse af den samlede tilbagebetaling af motorbrænd-

stoffer, hvor der tages hensyn til, at afgiften er højere, hvorfor den procent-

vise nedsættelse af tilbagebetaling bør være lavere.

Afgiftssatserne indekseres årligt, hvorfor procentsatsen tilsvarende vil

skulle reguleres årligt.

Afgiftssatsen for dieselækvivalenter jf. mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 8,

2. pkt. indekseres årligt, hvorfor den ønskede procentsats kan beregnes ved

at dividere 7,5 kr./GJ (2021-niveau) med satsen for dieselækvivalenter.

Brugen af opgørelsesmetoden med en procentsats for motorbrændstof kan

f.eks. se således ud, for nedsættelse af dieselafgift efter satsen i mineralolie-

afgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 3 (2021-niveau):

7,5 ��./��½

∗ 302,5 ø�� . �� = 29,0 ø�� . ��

78,3 ��./��½

Tilbagebetaling af afgiften på 302,5 øre pr. liter skal således nedsættes med

29,0 øre pr. liter.

Det foreslås i

§ 11 b, stk. 1,

at der som 4. pkt. indsættes, at ved tilbagebeta-

ling af øvrige afgiftspligtige produkter kan afgiftspligtige vælge, at tilbage-

betaling efter 2. pkt. kan beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med

7,1 kr./GJ (2015-niveau) delt med afgiftssatsen i § 9, stk. 4, 2. pkt., ganget

med 1 over 1,2.

UDKAST

Da afgiften for øvrige afgiftspligtige produkter er balanceret efter samme

afgiftsniveau for energiindholdet (GJ), kan der anvendes en fælles bereg-

ningsmetode for den procentvise nedsættelse af tilbagebetalingen for disse

produkter. Bestemmelsens opbygning er tilsvarende den opgørelsesbestem-

melse, virksomheder kan vælge at bruge ved procentvisnedsættelse af tilba-

gebetaling for erhvervsmæssig brændselsgodtgørelse efter mineralolieaf-

giftslovens § 11 a, 2. pkt.

Afgiftssatserne indekseres årligt, hvorfor procentsatsen tilsvarende vil

skulle reguleres årligt.

Afgiftssatsen for den andel, der ikke godtgøres ved brug af energi i forbin-

delse med elpatronordningen fremgår af mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 4,

2. pkt. Afgiftssatsen indekseres årligt, hvorfor procentsatsen kan beregnes

ved at dividere 7,5 kr./GJ (2021-niveau) med satsen for godtgørelse for el-

patronordningen, hvorefter der ganges med 1 divideret med 1,2 for at kali-

brere den samlede sats.

Brugen af opgørelsesmetoden med procentsats for øvrige afgiftspligtige

produkter kan f.eks. se således ud, for nedsættelse af mineralolieafgift efter

satsen i mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2 (2021-niveau):

7,5 ��./��½

∗

∗ 225,2 ø�� . �� = 26,9 ø�� . ��

52,3 ��./��½ 1,2

Tilbagebetaling af afgiften på 225,2 øre pr liter skal således nedsættes med

26,9 øre pr. Nm

Det foreslås i

§ 11 b, stk. 1,

at der indsættes som

5. pkt.,

at afgiftssatsen i 2.-

4. pkt. reguleres efter mineralolieafgiftslovens § 32 a.

Indekseringsniveauet for 2025, hvor afgiften indføres, kendes ikke, hvorfor

det ikke er muligt at fastsætte hvad afgiftsniveauet vil være i 2025-niveau,

når afgiften vil skulle træde i kraft 1. januar 2025.

Den foreslåede ændring vil medføre, at processatserne i mineralolieafgifts-

lovens § 11 b, 2. pkt., fremover vil blive reguleret årligt svarende til udvik-

lingen i nettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik, jf. lov

om beregning af et nettoprisindeks. Reguleringen fremgår nærmere mine-

ralolieafgiftslovens § 32 a.

Til nr. 4

UDKAST

Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11 c, stk. 1, at tilbagebetaling af

afgift nedsættes med EU's minimumsafgifter for varer og varme, der anven-

des til opvarmning af væksthuse med et overdækket areal på mindst 200

i gartnerier bortset fra væksthuse, hvorfra der foregår detailsalg.

EU’s

minimumsafgifter fremgår af bilag 7 i mineralolieafgiftsloven.

Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11 c, stk. 2, at en forholdsmæssig

del af afgiften kan henregnes under stk. 1, i de tilfælde, hvor samme anlæg

forsyner såvel anvendelser omfattet af stk. 1, som andre anvendelser i virk-

somheden, når en sådan fordeling kan opgøres. Mineralolieafgiftslovens §

11, stk. 5, nr. 4, finder tilsvarende anvendelse.

Det foreslås at

§ 11 c

ophæves.

Den foreslåede ophævelse vil medføre, at de særlige regler, som er en und-

tagelse til mineralolieafgiftslovens § 11 b, om varer og varme til opvarm-

ning af væksthuse med et overdækket areal på mindst 200m

i gartnerier,

hvor der ikke foregår detailsalg, udgår.

Den foreslåede ophævelse af § 11 c vil medføre at ved opvarmning af vækst-

huse med et overdækket areal på mindst 200m

i gartnerier, hvor der ikke

foregår detailsalg, vil blive afgiftspålagt efter mineralolieafgiftslovens § 11

Den foreslåede ændring vil ikke udgøre en afskaffelse af særlige lempede

regler for væksthuse, idet væksthuse efter den foreslåede ændring fortsat vil

blive afgiftspålagt efter de lempede regler for landbrug mv. i § 10 b.

Fordelingsreglen i § 11 c, stk. 2, vil med den foreslåede ændring stadig finde

anvendelse, idet der er en identisk bestemmelse i § 11 b, stk. 2. Det vil såle-

des fortsat være muligt at varer og varme til væksthuse kan fordeles for-

holdsmæssigt, når fordelingen kan opgøres.

Til nr. 5

Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11 d, stk. 1, at tilbagebetaling af

afgift for varer til kemisk reduktion ikke nedsættes med satsen i § 11 a. Det

betyder, at der ydes fuld tilbagebetaling af afgift for disse varer.

Det foreslås i mineralolieafgiftslovens

§ 11 d, stk. 1,

at indsætte som

2.pkt.,

at for disse varer nedsættes tilbagebetaling af afgift efter § 11 med 5,7 kr./GJ

(2015-niveau).

UDKAST

Det vil medføre, at tilbagebetalingen af afgift nedsættes med 5,7 kr./GJ

(2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025.

Varer til kemisk reduktion vil således ikke længere være fuldt afgiftsfritaget.

Indekseringsniveauet for 2025, hvor afgiften indføres, kendes ikke, hvorfor

det ikke er muligt at fastsætte hvad afgiftsniveauet vil være i 2025-niveau,

når afgiften vil skulle træde i kraft 1. januar 2025.

Til nr. 6

Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11 d, stk. 2, at tilbagebetaling af

afgift for varme og varer, der anvendes i elektrolyse, ikke nedsættes med

satsen i § 11 a. Det betyder, at der ydes fuld tilbagebetaling af afgift for den

varme og de varer, som anvendes til elektrolyse.

Det foreslås i mineralolieafgiftslovens

§ 11 d, stk. 2,

at indsætte som

2. pkt.,

at for denne varme og disse varer nedsættes tilbagebetaling af afgift efter §

11 med 5,7 kr./GJ (2015-niveau).

Det vil medføre, at tilbagebetalingen af afgift nedsættes med 5,7 kr./GJ

(2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025.

Varme og varer, der anvendes i elektrolyse, vil således ikke længere være

fuldt afgiftsfritaget.

Indekseringsniveauet for 2025, hvor afgiften indføres, kendes ikke, hvorfor

det ikke er muligt at fastsætte hvad afgiftsniveauet vil være i 2025-niveau,

når afgiften vil skulle træde i kraft 1. januar 2025.

Til nr. 7

Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11 d, stk. 3, 1. pkt., at tilbagebe-

taling af afgift for varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i

metallurgiske processer, ikke nedsættes med satsen i § 11 a. Det betyder, at

der ydes fuld tilbagebetaling af afgift for den varme og de varer, som direkte

anvendes til opvarmning i metallurgiske processer.

Det fremgår af § 11 d, stk. 3, 2. pkt., at opvarmningen skal foregå i anlæg,

og de anvendte materialer gennem opvarmningen i anlæggene skal forandre

kemisk eller indre fysisk struktur.

Det foreslås i mineralolieafgiftslovens

§ 11 d, stk. 3,

at indsætte som

3.pkt.,

at for denne varme og disse varer nedsættes tilbagebetaling af afgift efter §

11 med 5,7 kr./GJ (2015-niveau).

UDKAST

Det vil medføre, at tilbagebetalingen af afgift nedsættes med 5,7 kr./GJ

(2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025.

Varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i metallurgiske pro-

cesser, vil således ikke længere være fuldt afgiftsfritaget.

Det foreslåede vil ikke medføre en ændring af kravet i 2. pkt. om, at op-

varmningen skal foregå i anlæg, og de anvendte materialer gennem opvarm-

ningen i anlæggene skal forandre kemisk eller indre fysisk struktur

Indekseringsniveauet for 2025, hvor afgiften indføres, kendes ikke, hvorfor

det ikke er muligt at fastsætte hvad afgiftsniveauet vil være i 2025-niveau,

når afgiften vil skulle træde i kraft 1. januar 2025.

Til nr. 8

Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11 d, stk. 4, 1. pkt., at tilbagebe-

taling af afgift for varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i

mineralogiske processer, ikke nedsættes med satsen i § 11 a. Det betyder, at

der ydes fuld tilbagebetaling af afgift for den varme og de varer, som direkte

anvendes til opvarmning i mineralogiske processer.

Det fremgår af § 11 d, stk. 4, 2. pkt., at opvarmningen skal foregå i anlæg,

og de anvendte materialer gennem opvarmningen i anlæggene skal forandre

kemisk eller indre fysisk struktur.

Det foreslås i mineralolieafgiftslovens

§ 11 d, stk. 4,

at indsætte som

3. pkt.,

at for denne varme og disse varer nedsættes tilbagebetaling af afgift efter §

11 med 5,7 kr./GJ (2015-niveau).

Det vil medføre, at tilbagebetalingen af afgift nedsættes med 5,7 kr./GJ

(2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025.

Varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i mineralogiske pro-

cesser, vil således ikke længere være fuldt afgiftsfritaget.

Det foreslåede vil ikke medføre en ændring af kravet i 2. pkt. om, at op-

varmningen skal foregå i anlæg, og de anvendte materialer gennem opvarm-

ningen i anlæggene skal forandre kemisk eller indre fysisk struktur

Indekseringsniveauet for 2025, hvor afgiften indføres, kendes ikke, hvorfor

det ikke er muligt at fastsætte hvad afgiftsniveauet vil være i 2025-niveau,

når afgiften vil skulle træde i kraft 1. januar 2025.

Til nr. 9

UDKAST

Den foreslåede ændring i § 11 d, stk. 1-4, som affattet ved denne lovs § 3,

nr. 5-8, således at afgiftsfritagelsen for kemiske reduktion, elektrolyse, me-

tallurgiske processer og mineralogiske processer afskaffes, og tilbagebeta-

lingen nedsættes med 5,7 kr./GJ (2015-niveau), vil kræve, at de godtgørel-

sesberettigede virksomheder har kendskab til energiindholdet i de godtgø-

relsesberettigede produkter.

Da energiindholdet ikke altid er kendt, vil det være administrativt nemmere

for virksomhederne, hvis virksomhederne kan beregne godtgørelsen som en

procentvis nedsættelse af den samlede tilbagebetaling.

Det foreslås i

§ 11 d,

at der indsættes som stk. 7, at afgiftspligtige kan vælge,

at tilbagebetalingen efter stk. 1-4 kan beregnes som en reduktion af afgifts-

betalingen med 5,7 kr./GJ (2015-niveau) delt med afgiftssatsen i § 9, stk. 4,

2. pkt., ganget med 1 over 1,2.

Afgiftsniveauet for de afgiftspligtige produkter, som der kan opnå godtgø-

relse for efter reglerne for mineralogiske processer mv., er balanceret efter

et fælles afgiftsniveau baseret på energiindholdet (GJ). Der kan derfor an-

vendes en fælles beregningsmetode for den procentvise nedsættelse af tilba-

gebetalingen for disse produkter. Bestemmelsens opbygning er tilsvarende

den opgørelsesbestemmelse, virksomheder kan vælge at bruge ved procent-

vis nedsættelse af tilbagebetaling for erhvervsmæssig brændselsgodtgørelse

efter mineralolieafgiftslovens § 11 a, 2. pkt. Afgiftssatserne indekseres år-

ligt, hvorfor procentsatsen tilsvarende vil skulle reguleres årligt.

Afgiftssatsen for den andel, der ikke godtgøres ved brug af energi i forbin-

delse med elpatronordningen fremgår af mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 4,

2. pkt. Afgiftssatsen indekseres årligt, hvorfor procentsatsen kan beregnes

ved at dividere 6 kr./GJ (2021-niveau) med satsen for godtgørelse for el-

patronordningen, hvorefter der ganges med 1 divideret med 1,2 for at kali-

brere den samlede sats.

Brugen af opgørelsesmetoden med procentsats kan f.eks. se således ud, for

nedsættelse af mineralolieafgift efter satsen i mineralolieafgiftslovens § 1,

stk. 1, nr. 2 (2021-niveau):

6 ��./��½

∗

∗ 225,2 ø�� . �� = 21,5 ø�� . ��

52,3 ��./��½ 1,2

Tilbagebetaling af afgiften på 225,2 øre pr liter skal således nedsættes med

21,5 øre pr. Nm

UDKAST

Til nr. 10

Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11 d, stk. 1-4, at tilbagebetalingen

af mineralogiske processer mv. ikke nedsættes efter satsen i § 11 a.

Det foreslås i

§ 11 d

at indsætte et stk. 7, som affattet ved denne lovs § 3,

nr. 9, således at afgiftspligtige kan vælge, at tilbagebetalingen efter stk. 1-4

kan beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 5,7 kr./GJ (2015-

niveau) delt med afgiftssatsen i § 9, stk. 4, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2,

vil kræve, at der indføres indeksering satsen på 5,7 kr./GJ (2015-niveau).

Det foreslås at indsætte et nyt

stk. 8

i mineralolieafgiftslovens § 11 d, såle-

des, at de tilføjede satser i § 11 d, stk. 1-4 og stk. 7 indekseres efter reglerne

i mineralolieafgiftslovens § 32 a.

Det betyder, at satserne for nedsættelse af tilbagebetaling for mineralogiske

processer mv. i mineralolieafgiftslovens § 11 d, stk. 1-4 og stk. 7 fremover

vil blive reguleret årligt svarende til udviklingen i nettoprisindekset, som

offentliggøres af Danmarks Statistik, jf. lov om beregning af et nettoprisin-

deks.

Til § 4

Til nr. 1

Det fremgår af bekæmpelsesmiddelsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 1, at der

skal betales en afgift på 112,88 kr. pr. kilogram eller liter aktivstof gange

midlets sundhedsbelastning pr. kilogram eller liter middel.

Det fremgår af § 1, stk. 2, nr. 2, at der skal betales en afgift på 112,88 kr. pr.

kilogram eller liter aktivstof gange midlets miljøeffektbelastning pr. kilo-

gram eller liter middel.

Det fremgår af § 1, stk. 2, nr. 3, at der skal betales en afgift på 112,88 kr. pr.

kilogram eller liter aktivstof gange midlets miljøadfærdsbelastning pr. kilo-

gram eller liter middel.

Det foreslås, at afgiftssatsen i

§ 1, stk. 2, nr. 1, 2 og 3,

ændres, så afgiften

vil komme til at udgøre 140 kr. pr. kilogram eller liter aktivstof gange mid-

lets sundhedsbelastning, miljøbelastning og miljøadfærdsbelastning pr. ki-

logram eller liter middel.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det vil blive mere attraktivt at

bruge plantebeskyttelsesmidler med en lav belastning af sundhed og miljøet.

Til nr. 2

Det fremgår af § 1, stk. 2, nr. 4, at der betales en afgift af aktivstofkoncen-

trationen eller basisafgiften på 52,75 kr. pr. kilogram eller liter aktivstof.

Det foreslås, at afgiftssatsen i

§ 1, stk. 2, nr. 4,

ændres, så afgiften vil komme

til at udgøre 20 kr. pr. kilogram eller liter aktivstof.

Til § 5

Til nr. 1

Det fremgår af CO

-afgiftslovens § 1, stk. 1, at der svares CO

-afgift af va-

rer, der er afgiftspligtige efter mineralolieafgiftsloven, bortset fra bioolier

m.v. og metanol omfattet af mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 19 og

20, hvis metanolen ikke er af syntetisk oprindelse, efter kulafgiftsloven samt

efter gasafgiftsloven, bortset fra gas omfattet af gasafgiftslovens § 1, stk. 1,

2. pkt. Efter CO

-afgiftslovens § 1, stk. 2, svares der desuden afgift af bio-

gas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg

med en indfyret effekt på over 1.000 kW.

Energibeskatningsdirektivet (direktiv 2003/96) er implementeret i mineral-

olieafgiftsloven, kulafgiftsloven, gasafgiftsloven og elafgiftsloven. Det af-

giftspligtige område følger af direktivet og udgør energiprodukter anvendt

til motorbrændstof og opvarmning samt elektricitet.

Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, at der betales afgift af

mineralolieprodukter m.v.

Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1-20, hvad afgiftssat-

sen er for en række afgiftspligtige produkter, herunder blandt andet gas- og

dieselolie, der anvendes som motorbrændstof, fuelolie m.v.

Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 2, 1. pkt., at af andre kul-

brintebrændstoffer og varer under

position 3824 90 99 i EU’s kombinerede

Nomenklatur, der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes

som brændsel til opvarmning, betales der afgift efter den sats, der gælder for

UDKAST

tilsvarende brændsel til opvarmning. Det gælder dog ikke for tørv og af-

giftspligtige varer nævnt i kulafgiftslovens § 1, stk. 1, og gasafgiftslovens §

Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 2, 2. pkt., at af andre varer

end de afgiftspligtige varer, der er nævnt i kulafgiftslovens § 1, stk. 1, og

gasafgiftslovens § 1, der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller an-

vendes som motorbrændstof eller som tilsætnings- og fyldstof i motor-

brændstof, betales der afgift efter den sats, der gælder for tilsvarende mo-

torbrændstof.

Det fremgår desuden af mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 2, 3. pkt., at der

betales afgift af varer, der anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på

stationære motorer i kraftvarmeværker, efter den sats, der gælder for tilsva-

rende fyringsolier.

Efter kulafgiftslovens § 1, stk. 1, betales der afgift af blandt andet stenkul,

koks, brunkul og affald anvendt som brændsel til produktion af varme i an-

læg.

Efter gasafgiftslovens § 1, stk. 1, betales der afgift af naturgas og bygas,

som forbruges her i landet. Det samme gælder efter § 1, stk. 1, for gas frem-

stillet på basis af biomasse, når gassen er bestemt til anvendelse, udbydes til

salg eller anvendes som brændsel til opvarmning, eller når gassen anvendes

til elektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarme-

værker.

Disse afgiftspligtige produkter efter mineralolieafgiftsloven, kulafgiftslo-

ven og gasafgiftsloven er således med enkelte undtagelser omfattet af plig-

ten i CO

-afgiftslovens § 1, stk. 1, til at svare CO

-afgift. Satsen fremgår

ligeledes af § 2, stk. 1, og er angivet i 2015-niveau.

Af CO

-afgiftslovens § 2, stk. 2, fremgår CO

-afgiften for en række andre

afgiftspligtige produkter. Det omfatter blandingsprodukter, der består af

produkter nævnt i § 2, stk. 1, eller af produkter nævnt i § 2, stk. 1, og andre

varer. Af disse produkter svares der afgift af hele blandingen efter satsen på

det produkt, der har den højeste afgiftssats efter CO

-afgiftsloven. Afgifts-

satserne i CO

-afgiftsloven er beregnet på baggrund af en sats på 170 kr. pr.

ton CO

(2015-niveau). Afgiften er dermed differentieret på baggrund af

energiprodukternes CO

-indhold.

UDKAST

Praksis har tidligere været, at der er blevet opkrævet CO

-afgift af CO

-af-

giftspligtige varer, selv om der ikke fremgik en afgiftssats for disse produk-

ter i CO

-afgiftslovens § 2, stk. 1 og 2. Afgiften er blevet fastsat svarende

til afgiftssatsen på en tilsvarende afgiftspligtig vare, der er anvendt til

samme formål. Anvendelsesområdet for denne praksis og metoden til at

fastsætte afgift svarer til det, der følger af udfyldningsbestemmelsen i mine-

ralolieafgiftslovens § 1, stk. 2.

Denne praksis er blevet ændret ved styresignal SKM2022.131.SKTST af

den 18. marts 2022 om manglende satser i CO

-afgiftsloven. Der er herefter

kun blevet opkrævet CO

-afgift af CO

-afgiftspligtige produkter, hvor af-

giftssatsen fremgår af CO

-afgiftsloven, og der er sket genoptagelse. Der er

således en række CO

-afgiftspligtige produkter, der i dag ikke opkræves

-afgift af.

Skatteforvaltningens praksisændring skete på baggrund af Skatterådets bin-

dende svar af 23. februar 2021 (SKM.2021.284.SR), hvor Skatterådet fandt,

at der ikke kunne opkræves en afgift af et CO

-afgiftspligtigt opløsnings-

middel. Skatterådets afgørelse er begrundet med, at der i CO

-afgiftsloven

for den afgiftspligtige vare ikke er fastsat en afgiftssats.

Det foreslås i

§ 2, stk. 1,

at indsætte

nr. 18,

om at af varer efter § 1, stk. 1,

hvor der ikke er fastsat en afgiftssats i nr. 1-17, gælder den sats, som gælder

for tilsvarende brændsel, der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller

anvendes til opvarmning, eller tilsvarende vare, der er bestemt til anven-

delse, udbydes til salg eller anvendes som motorbrændstof eller som tilsæt-

nings- og fyldstof i motorbrændstof. For varer omfattet af 1. pkt., der an-

vendes til elektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer i kraft-

varmeværker, gælder den sats, som gælder for tilsvarende fyringsolier.

Forslaget vil medføre, at der for de energiprodukter, hvor der ikke findes en

afgiftssats i CO

-afgiftslovens § 2, skal betales afgift efter den sats, der gæl-

der for det tilsvarende brændsel, der er bestemt til anvendelse, udbydes til

salg eller anvendes til opvarmning eller tilsvarende vare, der er bestemt til

anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som motorbrændstof eller tilsæt-

nings- eller fyldstof til motorbrændstof. Det vil også medføre, at for varer

omfattet af 1. pkt., der anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på

stationære motorer i kraftvarmeværker, gælder den sats, som gælder for til-

svarende fyringsolier. Bestemmelsens opbygning er tilsvarende den udfyld-

ningsbestemmelse, der gælder for afgiftspligtige varer efter mineralolieaf-

giftslovens § 1, stk. 2. Der vil således skulle betales CO

-afgift af afgifts-

pligtige varer, der i dag ikke er fastsat en CO

-afgiftssats for.

UDKAST

De afgiftspligtige varer, der omfattes af ændringen, er varer til opvarmning

eller motorbrændstof, som er omfattet af udfyldningsbestemmelsen i mine-

ralolieafgiftslovens § 1, stk. 2, og som ikke i øvrigt er omfattet af CO

-af-

giftslovens § 2, stk. 1, nr. 1-17. Det medfører, at afgiftspligtige varer, der er

omfattet af udfyldningsbestemmelsen, vil blive behandlet på samme måde,

uanset om der beregnes CO

-afgift eller energiafgift.

Det vil medføre, at der kan opkræves CO

-afgift af alle varer, der er afgifts-

pligtige efter CO

-afgiftslovens § 1. Ændringen vil dermed bringe gældende

ret i overensstemmelse med den praksis, der har været gældende indtil ud-

sendelsen af Skatteforvaltningens styresignal af den 18. marts 2022.

Afgiftssatsen oplistet i § 2, stk. 1, i CO

-afgiftslovens er balanceret efter

varens CO

-udledning. Ved anvendelse af udfyldningsbestemmelsen vil be-

regningen af afgiftssatsen have tæt sammenhæng til varens faktiske CO

udledning, om end den ikke hver gang vil svare præcist til den faktiske CO

udledning.

Dermed vil afgiftssatsen for afgiftspligtige varer efter det foreslåede § 2, stk.

1, nr. 18, fremover kunne fastslås ved brug af udfyldningsbestemmelsen.

Til nr. 2

Det fremgår af CO

-afgiftslovens § 1, stk. 1, at der svares CO

-afgift af va-

rer, der er afgiftspligtige efter mineralolieafgiftsloven, bortset fra bioolier

m.v. og metanol omfattet af mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 19 og

20, hvis metanolen ikke er af syntetisk oprindelse, efter kulafgiftsloven samt

efter gasafgiftsloven, bortset fra gas omfattet af gasafgiftslovens § 1, stk. 1,

2. pkt. Efter CO

-afgiftslovens § 1, stk. 2, svares der desuden afgift af bio-

gas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg

med en indfyret effekt på over 1.000 kW.

Energibeskatningsdirektivet (direktiv 2003/96) er implementeret i mineral-

olieafgiftsloven, kulafgiftsloven, gasafgiftsloven og elafgiftsloven. Det af-

giftspligtige område følger af direktivet og udgør energiprodukter anvendt

til motorbrændstof og opvarmning samt elektricitet.

Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, at der betales afgift af

mineralolieprodukter m.v.

Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1-20, hvad afgiftssat-

sen er for en række afgiftspligtige produkter, herunder blandt andet gas- og

dieselolie, der anvendes som motorbrændstof, fuelolie m.v.

UDKAST

Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 2, 1. pkt., at af andre kul-

brintebrændstoffer og varer under position 3824 90 99 i EU’s kombinerede