Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del Bilag 250
Offentligt
2596666_0001.png
17. juni 2022
J.nr. 2022 - 921
Resumé af forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, lig-
ningsloven og afskrivningsloven (Ændring af fradragsretten for private løn-
forsikringer, forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontin-
genter og nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.)
Regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Ven-
stre og Kristendemokraterne har den 21. januar 2022 indgået
Aftale om en ny reformpakke for
dansk økonomi.
Lovforslaget udmønter tre tiltag i aftalens del om »Hurtigere i job og et
stærkere arbejdsmarked«. Tiltagene skal bl.a. bidrage til at styrke sammenhængskraften på
det danske arbejdsmarked gennem stærkere organisering.
Det foreslås at gøre fradragsretten for private lønforsikringer betinget af, at der i ind-
komståret er indbetalt mindst 1.300 kr. i a-kassebidrag fra og med den 1. januar 2024.
Derudover foreslås det at forhøje det maksimale fradrag for fagforeningskontingent fra
6.000 kr. til 7.000 kr. fra og med den 1. januar 2024.
Endvidere foreslås det at nedsætte afskrivningssatsen for nyerhvervede bygninger m.v. fra
4 pct. til 3 pct. fra og med den 1. januar 2023.
Forslaget om at gøre fradragsretten for private lønforsikringer betinget af, at der i ind-
komståret er indbetalt mindst 1.300 kr. i a-kasse bidrag, skønnes efter tilbageløb og ad-
færd at medføre et varigt mindreprovenu på ca. 6 mio. kr. (2022-niveau). Forhøjelsen af
det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter skønnes efter tilbageløb og adfærd at
medføre et mindreprovenu på ca. 80 mio. kr. i 2024. Mindreprovenuet skønnes at stige i
en årrække, indtil alle har kontingenter over loftet, hvorefter mindreprovenuet vil falde i
takt med, at den reale værdi af fradraget falder. Målt i varig virkning skønnes et mindre-
provenu på ca. 40 mio. kr. opgjort efter tilbageløb og adfærd. Forslaget om at nedsætte
afskrivningssatsen for bygninger mv. skønnes at medføre et merprovenu på 60 mio. kr.
efter tilbageløb og adfærd i 2023 og 530 mio. kr. opgjort i varig virkning efter tilbageløb
og adfærd.
Lovforslaget er omfattet af de fælles ikrafttrædelsesdatoer.