Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del Bilag 250
Offentligt
UDKAST
Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del - Bilag 250
Offentligt
Skatteministeriet
Udkast
J.nr. 2022 - 921
Forslag
til
Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, ligningsloven og af-
skrivningsloven
(Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer, forhøjelse af det
maksimale fradrag for fagforeningskontingenter og nedsættelse af afskriv-
ningssatsen for bygninger m.v.)
§1
I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1327 af 10. september
2020, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 2610 af 28. december 2021, fore-
tages følgende ændringer:
1.
I
§ 49
indsættes som
stk.
3:
»Stk. 3.
Fradragsretten for udgifter til private arbejdsløshedsforsikringer
efter stk. 1, 1. pkt., er betinget af, at der i indkomståret er indbetalt mindst
1.300 kr. til et medlemskab af en arbejdsløshedskasse.«
§2
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1735 af 17. august 2021, som æn-
dret senest ved lov nr. 802 af 7. juni 2022, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 13, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »6.000 kr.« til: »7.000 kr.«.
§3
I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 242 af 18. februar 2021, som
ændret ved § 1 i lov nr. 672 af 19. april 2021 og § 1 i lov nr. 2193 af 30.
november 2021, foretages følgende ændringer:
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, ligningsloven og afskrivningsloven (Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer, forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter og nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.)
UDKAST
1.
I
§ 17, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
ændres ”4 pct.” til: ”3 pct.”.
2.
I
§ 17, stk. 1,
indsættes som
3. pkt.:
”Afskrivning efter 1. og 2. pkt.
på
bygninger og installationer, der er erhvervet før den 1. januar 2023, kan dog
foretages med indtil 4 pct. årligt af anskaffelsessummen.”
3.
I
§ 17
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
”Stk.
2.
Den i stk. 1, 1. og 2. pkt., nævnte afskrivningssats forhøjes, når det
må antages, at bygningen eller installationen er udsat for en sådan fysisk
forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi
senest 33 år efter opførelsen. Afskrivningssatsen forhøjes til en sats, der sva-
rer til, at bygningen eller installationen afskrives med lige store årlige beløb
over den antagelige levetid.”
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
4.
I
§ 17, stk. 2,
der bliver stk. 3, ændres ”Den i stk. 1 nævnte” til: ”Den i
stk. 1,
3. pkt. nævnte”.
5.
I
§ 17, stk. 3,
der bliver stk. 4, ændres ”efter stk. 2, gælder den forhøjede
sats også for den tilknyttede bygning” til: ”efter stk. 2 eller 3, gælder den
forhøjede sats
efter stk. 2 også for den tilknyttede bygning, jf. dog stk. 5.”.
6.
I
§ 17
indsættes som
stk. 5
og
stk. 6:
”Stk.
5.
Såfremt en bygning, der er erhvervet før den 1. januar 2023, og
hvorpå der kan afskrives efter § 14, stk. 3, knytter sig til en bygning, for
hvilken afskrivningssatsen forhøjes efter stk. 3, gælder den forhøjede sats
efter stk. 3 også for den tilknyttede bygning.
Stk. 6.
Ved afståelse af en ideel andel af en bygning eller installation, hvor
den skattepligtige ejer en ideel andel, der er erhvervet før den 1. januar
2023, og en ideel andel, der er erhvervet den 1. januar 2023 eller senere,
anses den først erhvervede ideelle andel for den først afståede.”
7.
I
§ 44 A, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”4 pct.” til: ”3 pct.”
8.
I
§ 44 A, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt.: ”Hvis den kunstneriske udsmykning
er anskaffet før den 1. januar 2023, kan afskrivning efter 1. pkt. dog ske med
indtil 4 pct. årligt af anskaffelsessummen.”
9.
I
§ 44 A, stk. 5, stk. 6, 2. pkt.,
og
stk. 10,
ændres ”stk. 1, 2. pkt.” til: ”stk.
1, 3. pkt.”
2
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, ligningsloven og afskrivningsloven (Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer, forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter og nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.)
UDKAST
§4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2023.
Stk. 2.
§§ 1 og 2 har virkning fra og med indkomståret 2024.
3
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, ligningsloven og afskrivningsloven (Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer, forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter og nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.)
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.
2.3.1. Gældende ret
2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige
3.1. Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer
3.2. Forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter
3.3. Nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, ligningsloven og afskrivningsloven (Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer, forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter og nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.)
UDKAST
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,
Radikale Venstre og Kristendemokraterne har den 21. januar 2022 indgået
Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi. En aftale, der skal gøre
Danmark stærkere, styrke den grønne omstilling og skabe flere arbejdsplad-
ser.
Lovforslaget udmønter tre tiltag i aftalens del om Hurtigere i job og et stær-
kere arbejdsmarked. Tiltagene skal bidrage til bl.a. at styrke sammenhængs-
kraften på det danske arbejdsmarked gennem stærkere organisering.
Det er således aftalt, at fra og med indkomståret 2023 gøres fradragsretten
for private lønforsikringer betinges af, at der er betalt et a-kassebidrag på
mindst 1.300 kr. i løbet af indkomståret. Fradragsret for indbetaling af bi-
draget til a-kassen vil ikke være omfattet af beløbsgrænsen på 1.300 kr.
Herudover er aftalepartierne enige om at forhøje det maksimale fradrag for
fagforeningskontingenter fra 6.000 kr. til 7.000 kr. fra og med indkomståret
2023.
I lyset af, at forligskredsen bag Aftale om et tryggere dagpengesystem ikke
støtter gennemførelse af de aftalte tiltag på dimittenddagpengeområdet, har
det været nødvendigt at genbesøge aftaleøkonomien.
Den opdaterede aftaleøkonomi medfører bl.a., at den betingede fradragsret
for private lønforsikringer og forhøjelsen af det maksimale fradrag for fag-
foreningskontingent udskydes med ét år i forhold til det aftalte i Aftale om
en ny reformpakke for dansk økonomi. Tiltagene får således virkning fra og
med indkomståret 2024.
Derudover er aftalepartierne i Aftale om en ny reformpakke for dansk øko-
nomi enige om at nedsætte afskrivningssatsen for bygninger m.v. til 3 pct.
fra 2023 for nye investeringer i bygninger og installation. En afskrivnings-
sats på 3 pct. svarer til, at bygninger og installationer er fuldt afskrevet efter
ca. 33 år.
5
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, ligningsloven og afskrivningsloven (Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer, forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter og nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.)
UDKAST
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer
2.1.1. Gældende ret
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan der fradrages udgifter til
arbejdsløshedsforsikringer. Den mest udbredte arbejdsløshedsforsikring er
igennem et medlemskab af en arbejdsløshedskasse (a-kasse), hvorefter den
forsikrede efter ét års medlemskab kan modtage dagpenge ved ledighed.
Forsikringsselskaber kan udbyde private arbejdsløshedsforsikringer (lønfor-
sikringer), hvor udgifterne til forsikringen ligeledes er fradragsberettigede.
Selvom de private lønforsikringer typisk supplerer medlemskabet i en a-
kasse, er det ikke en betingelse for fradragsretten, at den private lønforsik-
ring tegnes som supplement til en arbejdsløshedsforsikring i en a-kasse.
Fradragsretten er efter gældende regler ikke betinget af formelle krav. Der
skal alene være tale om en forsikring ved arbejdsløshed.
2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som led i Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi foreslås det, at
fradragsretten for private lønforsikringer fra og med indkomståret 2024 gø-
res betinget af, at den forsikrede i løbet af indkomståret indbetaler et bidrag
på mindst 1.300 kr. til en a-kasse. Beløbet svarer ca. til mindst tre måneders
indbetaling af bidrag til det billigste medlemskab af en a-kasse i 2022.
2.2. Forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter
2.2.1. Gældende ret
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan der fradrages udgifter til
kontingenter til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger, og andre faglige
sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske inte-
resser for den erhvervsgruppe, hvortil den skattepligtige hører.
Fradraget er betinget af, at den faglige forening, hvis den er indberetnings-
pligtig efter skatteindberetningslovens § 31, stk. 1, har indberettet medlem-
mets kontingentbetalinger til Skatteforvaltningen.
Fradragsretten for fagforeningskontingenter er for lønmodtagere begrænset
til højst 6.000 kr. Fradraget gives ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst. Der er tale om et ligningsmæssigt fradrag. Skatteværdien af et lig-
ningsmæssigt fradrag udgør 25,0 pct. i 2022 i en kommune med en skatte-
procent svarende til landsgennemsnittet.
6
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, ligningsloven og afskrivningsloven (Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer, forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter og nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.)
UDKAST
Selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber m.v. (juridiske personer) har
også mulighed for at fradrage udgifter til kontingent til arbejdsgiverforenin-
ger, fagforeninger eller andre faglige sammenslutninger ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst. Loftet over fradrag for faglige kontingenter
gælder dog ikke for denne gruppe.
2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som led i Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi foreslås det at
forhøje loftet over fagforeningskontingenter fra 6.000 kr. til 7.000 kr. fra og
med indkomståret 2024. Det betyder, at en lønmodtager fra og med ind-
komståret 2024 kan få et fradrag på op til 7.000 kr. for sine udgifter til fag-
foreningskontingent.
2.3. Nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.
2.3.1. Gældende ret
Afskrivningssatsen for bygninger, der er afskrivningsberettigede efter af-
skrivningslovens § 14, og for installationer, der er afskrivningsberettigede
efter afskrivningslovens § 15, stk. 1 og 2, fremgår af afskrivningslovens §
17, stk. 1.
Der gælder en fælles ordinær afskrivningssats på indtil 4 pct. årligt af an-
skaffelsessummen for bygninger og for installationer. Der gælder samme
maksimale sats for afskrivning på installationer i afskrivningsberettigede og
ikkeafskrivningsberettigede bygninger. Der er tale om lineære afskrivnin-
ger, dvs. samme maksimale afskrivning hvert år af anskaffelsessummen.
Hele anskaffelsessummen kan således afskrives i løbet af 25 år.
Afskrivning påbegyndes i det indkomstår, hvor bygningerne eller installati-
onerne er færdige og anvendes erhvervsmæssigt.
Efter gældende regler kan en bygning eller installation, der er udsat for en
sådan fysisk forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet
sin værdi senest 25 år efter opførelsen, afskrives med en forhøjet afskriv-
ningssats. Den maksimale afskrivningssats forhøjes til en sats lig med sum-
men af 3 pct. og en sats, der svarer til, at bygningen afskrives med lige store
årlige beløb over den forventede levetid. For eksempel kan en bygning, der
har en forventet levetid på 10 år, afskrives med 13 pct. pr. år (10+3).
Udgifter til ombygning og forbedring af afskrivningsberettigede bygninger
eller installationer afskrives særskilt med samme maksimale afskrivnings-
sats, der i øvrigt gælder for selve bygningen eller installationen.
7
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, ligningsloven og afskrivningsloven (Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer, forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter og nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.)
UDKAST
Efter gældende regler kan udgifter til ombygning eller forbedring af afskriv-
ningsberettigede bygninger og installationer, fradrages straks, i det omfang
indkomstårets udgift til vedligeholdelse, ombygning og forbedring ikke
overstiger 5 pct. af afskrivningsgrundlaget for den bygning eller installation,
som udgifterne vedrører, jf. afskrivningslovens § 18.
En bygning, der knytter sig accessorisk til en bygning, som afskrives med
en forhøjet afskrivningssats, kan efter gældende regler også afskrives med
forhøjet sats.
2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Lovforslaget er en udmøntning af Aftale om en ny reformpakke for dansk
økonomi. Formålet med den del af lovforslaget, der vedrører en nedsættelse
af afskrivningssatsen fra 4 pct. til 3 pct. for bygninger m.v., er at bringe de
skattemæssige afskrivninger bedre i overensstemmelse med bygningernes
og installationernes forventede økonomiske levetid.
Med lovforslaget foreslås det, at afskrivningssatsen for nyerhvervelser ned-
sættes fra 4 pct. til 3 pct. Det vil sige for erhvervelser af afskrivningsberet-
tigede bygninger og installationer, der sker efter lovens ikrafttræden, og for
afholdelse af udgifter til om- og tilbygninger og forbedringer, der sker efter
lovens ikrafttræden.
For allerede erhvervede afskrivningsberettigede bygninger og installationer
vil afskrivningssatsen fortsat være de gældende 4 pct.
Det vil indebære, at afskrivningsberettigede bygninger og installationer, der
er anskaffet før lovens ikrafttrædelsestidspunkt, men forbedret, om- eller til-
bygget efterfølgende, fortsat vil kunne afskrives med 4 pct., mens udgifterne
til forbedring, om- eller tilbygning kun vil kunne afskrives med 3 pct.
Der vil således fremadrettet kunne forekomme bygninger, hvor der er ad-
gang til skattemæssige afskrivninger med to forskellige afskrivningssatser,
idet nedsættelsen af afskrivningssatsen fra 4 pct. til 3 pct. foreslås at få frem-
tidig virkning på nyerhvervede bygninger m.v. Det gælder f.eks., hvis en
andel af bygningen er anskaffet før den 1. januar 2023 og dermed kan af-
skrives med 4 pct., mens en anden del er anskaffet den 1. januar 2023 eller
senere, som dermed efter forslaget vil kunne afskrives med 3 pct.
Derfor foreslås det at indføre en FIFO-regel, der fastsætter, at såfremt en
skattepligtig ejer ideelle andele af en bygning, hvoraf nogle andele er an-
skaffet før den 1. januar 2023, og andre andele er anskaffet senere, så anses
de først erhvervede ideelle andele for de først afståede.
8
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, ligningsloven og afskrivningsloven (Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer, forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter og nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.)
UDKAST
Endvidere foreslås det at justere den gældende særregel for bygninger og
installationer med kort levetid, så de skattemæssige afskrivninger kommer i
bedre overensstemmelse med den faktiske levetid. Det foreslås for nyer-
hvervelser at udvide særreglen, så ordningen fremadrettet vil omfatte byg-
ninger og installationer med en forventet levetid kortere end 33 år, mens det
særlige tillæg til afskrivningssatsen på 3 procentpoint foreslås fjernet.
Endvidere foreslås afskrivningssatsen for kunstnerisk udsmykning i visse
afskrivningsberettigede bygninger ligeledes nedsat fra 4 pct. til 3 pct. for
kunstnerisk udsmykning, som den skattepligtige erhverver den 1. januar
2023 eller senere.
Den foreslåede nedsættelse af afskrivningssatsen vil indebære, at de skatte-
mæssige afskrivninger bringes i bedre overensstemmelse med bygningernes
og installationernes forventede økonomiske levetid.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
3.1 Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer
Den del af lovforslaget, der vedrører ændringen af fradragsretten for private
lønforsikringer, skønnes med nogen usikkerhed at vedrøre ca. 27.000 per-
soner med fritstående private lønforsikringer med en gennemsnitlig årlig
indbetaling på 6.000 kr.
En ændring af fradragsretten for private lønforsikringer skønnes på den bag-
grund at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 40 mio. kr. og ca. 30
mio. kr. efter tilbageløb, jf. tabel 1, som følge af, at der ikke længere kan
opnås fradrag for fritstående private lønforsikringer.
Forslaget om at gøre fradragsretten for private lønforsikringer betinget af, at
der i løbet af året er betalt et a-kassebidrag på mindst 1.300 kr., skønnes at
medføre, at det ikke længere vil være attraktivt at tegne fritstående private
lønforsikringer, hvilket med usikkerhed skønnes at medføre et mindrepro-
venu som følge af mistede skatteindtægter fra udbetalinger af private løn-
forsikringer på ca. 60 mio. kr. efter tilbageløb.
Det skønnes med væsentlig usikkerhed, at halvdelen af de personer, som
hidtil har tegnet fritstående private lønforsikringer, i stedet bliver medlem
af a-kassesystemet og tegner en supplerende privat lønforsikring, hvilket
samlet skønnes at medføre en merindtægt på ca. 25 mio. kr. efter tilbageløb.
9
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, ligningsloven og afskrivningsloven (Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer, forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter og nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.)
2596665_0010.png
UDKAST
Efter tilbageløb og adfærd skønnes forslaget dermed med væsentlig usik-
kerhed at medføre et årligt mindreprovenu på 6 mio. kr. Den varige virkning
af forslaget skønnes tilsvarende at udgøre et mindreprovenu på 6 mio. kr.
For finansåret 2024 skønnes et merprovenu på ca. 40 mio. kr. svarende til
den umiddelbare virkning.
Den umiddelbare virkning for kommuneskatten skønnes at udgøre en mer-
indtægt på 40 mio. kr.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved ændring af fradragsretten for private lønforsikringer
Finansår
Mio. kr. (2022-niveau)
2022
2023
2024
2025
2030 Varigt
2024
Umiddelbar virkning
-
-
40
40
40
40
40
Virkning efter tilbageløb
-
-
30
30
30
30
-
Virkning efter tilbageløb og adfærd
-
-
-6
-6
-6
-6
-
Umiddelbar virkning for kommuneskatten
-
-
40
40
40
-
-
3.2. Forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter
Den del af lovforslaget, der vedrører forhøjelse af det maksimale fradrag for
fagforeningskontingenter fra 6.000 kr. til 7.000 kr., skønnes at medføre, at
fradragene for fagforeningskontingenter stiger med ca. 400 mio. kr. i 2024.
Det umiddelbare mindreprovenu herved skønnes at udgøre ca. 100 mio. kr.,
jf. tabel 2. Efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet at udgøre
ca. 80 mio. kr. Mindreprovenuet skønnes at stige i en årrække, frem til alle
har kontingenter over loftet, hvorefter mindreprovenuet vil falde i takt med,
at den reale værdi af fradraget falder. På den baggrund skønnes den varige
virkning af forslaget at udgøre et mindreprovenu på ca. 40 mio. kr. efter
tilbageløb og adfærd.
For finansåret 2024 skønnes mindreprovenuet at udgøre ca. 100 mio. kr.,
svarende til den umiddelbare virkning.
Forslaget skønnes at medføre et mindreprovenu for kommunerne på ca. 100
mio. kr. i 2024.
Det eksisterende loft over fagforeningskontingenter betragtes som en skat-
tesanktion. I forbindelse med forslaget skønnes den eksisterende skattesank-
tion at blive reduceret svarende til ca. 100 mio. kr. i 2024.
Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser ved forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskon-
tingenter
Finansår
Mio. kr. (2022-niveau)
2022
2023
2024
2025
2030 Varigt
2024
Umiddelbar virkning
-
-
-100
-120
-160
-60
-100
10
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, ligningsloven og afskrivningsloven (Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer, forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter og nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.)
2596665_0011.png
UDKAST
Virkning efter tilbageløb
Virkning efter tilbageløb og adfærd
Umiddelbar virkning for kommuneskatten
-
-
-
-
-
-
-80
-80
-100
-90
-90
-120
-120
-120
-160
-40
-40
-
-
-
-
3.3. Nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.
Med lovforslaget nedsættes afskrivningssatsen for bygninger mv. fra 4 til 3
pct. af anskaffelsessummen for nye investeringer. Desuden forlænges den
særlig adgang til forhøjede afskrivninger for bygninger og installationer fra
25 til 33 år, mens tillægget på 3 pct. fjernes.
På baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik skønnes det med stor
usikkerhed, at bygningerne m.v. for skønsmæssigt ca. 40 mia. kr. vil være
omfattet af satsændringen. Efter gældende regler kan disse investeringer af-
skrives lineært over 25 år, svarende til årlige afskrivninger på 1,6 mia. kr.
(skatteværdi på ca. 350 mio. kr.) Ved den foreslåede satsnedsættelse vil de
årlige afskrivninger udgøre 1,2 mia. kr. (skatteværdi på ca. 270). På dette
grundlag skønnes satsnedsættelsen i 2023 at medføre umiddelbart merpro-
venu på ca. 90 mio. kr., hvilket svarer til et merprovenu på ca. 60 mio. kr.
efter tilbageløb og adfærd.
I de efterfølgende år vil merprovenuet være gradvist stigende i takt med, at
flere investeringer omfattes af den lavere afskrivningssats. I takt med at de
afskrivninger, der udskydes pga. satsnedsættelsen, realiseres, vil merprove-
nuet dog gradvist aftage, og på sigt vil der alene være tale om en rentegevinst
for staten, fordi afskrivningerne udskydes, og skatten dermed fremrykkes.
Opgjort i varig virkning skønnes ændringen af afskrivningsreglerne at med-
føre et umiddelbart merprovenu på 700 mio. kr. årligt, hvilket svarer til ca.
530 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd.
Med hensyn til tilbageløb og adfærd antages samme effekt som på investe-
ringerne ved en nedsættelse af selskabsskatten. I de efterfølgende år vil mer-
provenuet være gradvist stigende i takt med, at flere investeringer omfattes
af den lavere afskrivningssats.
Tabel 3. Provenumæssige konsekvenser ved nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.
Finansår
Mio. kr. (2022-niveau)
2022
2023
2024
2025
2030 Varigt
2023
Umiddelbar virkning
-
90
170
250
620
700
90
Virkning efter tilbageløb
-
70
140
210
520
600
-
Virkning efter tilbageløb og adfærd
-
60
130
190
460
530
-
11
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, ligningsloven og afskrivningsloven (Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer, forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter og nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.)
UDKAST
Kommunerne får en andel af selskabsskatten uden for kulbrinteområdet på
14,24 pct. med afregning tre år efter indkomståret. Den foreslåede nedsæt-
telse af afskrivningssatsen for bygninger mv. skønnes at medføre et umid-
delbart merprovenu for kommunerne på ca. 15 mio. kr. for 2023 med afreg-
ning i 2026. Provenuvirkningen for kommunerne i efterfølgende år følger
proportionalt udviklingen i det samlede umiddelbare merprovenu med tre
års forsinkelse.
De foreslåede ændringer af afskrivningsreglerne for bygninger og installa-
tioner vil isoleret set trække i retning af at reducere incitamentet til at inve-
stere i disse aktiver. Der vil dog fortsat være fuldt fradrag for investerin-
gerne, men over en længere periode, hvorfor effekten vurderes at være be-
skeden.
Samtidig vurderes ændringerne at trække i retning af at de skattemæssige
afskrivninger på området i højere grad svarer til den faktiske økonomiske
levetid. Dette vil trække i retning af at afskrivningsreglerne generelt bliver
mere neutrale i forhold til, hvilke typer aktiver der investeres i, hvilket vil
trække i retning af en samfundsøkonomisk mere hensigtsmæssig investe-
ringssammensætning.
3.4. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre administrative udgifter for
Skatteforvaltningen på 0,1 mio. kr. i 2022, 0,2 mio. kr. i 2023, 0,8 mio. kr.
i 2024, 1,1 mio. kr. i 2025, 1,0 mio. kr. i 2026, 0,9 mio. kr. i 2027, 0,9 mio.
kr. i 2028, 0,8 mio. kr. i 2029 og 0,6 mio. kr. fra 2030 og frem. Udgifterne
kan primært henføres til sagsbehandling, vejledning og systemtilpasninger.
Lovforslaget vurderes at følge principperne for digitaliseringsklar lovgiv-
ning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Forslaget om at gøre fradragsretten for private lønforsikringer betinget af, at
der i løbet af året er betalt et a-kassebidrag på mindst 1.300 kr., skønnes at
medføre, at det ikke længere vil være attraktivt at tegne fritstående private
lønforsikringer. Derfor vurderes det, at flere af de personer, som hidtil har
tegnet fritstående private lønforsikringer, i stedet vil blive medlem af a-kas-
sesystemet og tegne en supplerende privat lønforsikring.
Forslaget om at forhøje det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter
har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
12
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, ligningsloven og afskrivningsloven (Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer, forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter og nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.)
UDKAST
Forslaget om at nedsætte afskrivningssatsen for bygninger og installationer
foreslås i overensstemmelse med den politiske aftale om en ny reformpakke
for dansk økonomi alene at skulle gælde for nye investeringer, der foretages
den 1. januar 2023 eller senere.
De foreslåede ændringer af afskrivningsreglerne for bygninger m.v. vil
medføre, at disse aktiver vil skulle afskrives over en længere årrække end i
dag, hvilket vil trække i retning af et rentetab for virksomhederne. Isoleret
set vil det reducere virksomhedernes incitamentet til at foretage investerin-
ger på området. Der vil dog fortsat være fuldt fradrag for investeringerne,
men over en længere periode, hvorfor effekten vurderes at være beskeden.
Derudover vil de foreslåede ændringer indebære, at der fremover vil gælde
forskellige afskrivningssatser for den samme bygning. Den del af bygnin-
gerne, der er erhvervet før den 1. januar 2023, vil fortsat kunne afskrives
med den hidtidige sats på 4 pct., mens fremtidige forbedringer af den samme
bygning, foretaget den 1. januar 2023 eller senere, efter forslaget kun vil
kunne afskrives med den foreslåede lavere sats på 3 pct.
Den omstændighed, at nedsættelsen af afskrivningssatsen kun skal have
virkning for fremtidige investeringer indebærer, at virksomhederne
–
f.eks.
ved ændret anvendelse og forbedringer af bygningen - skal holde styr på,
hvilke dele der fremover kan afskrives med den høje sats, og hvilke dele der
fremover kun kan afskrives med den foreslåede lavere sats.
Lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet, der
vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ikke klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. juni 2022 til den 19. august
2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
13
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, ligningsloven og afskrivningsloven (Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer, forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter og nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.)
2596665_0014.png
UDKAST
3F, Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Brancheforeningen
for Aktive Ejere i Danmark, BUPL, Business Danmark, CEPOS, Cevea,
Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening, Danmarks Stati-
stik, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Er-
hverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Iværksætterforening,
Dansk Journalistforbund, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Metal, Dansk
PersonTransport, Dansk Skovforening, Dansk Socialrådgiverforening,
Dansk Solcelleforening, Dansk Teknisk Lærerforbund, Dansk Told- og
Skatteforbund, Danske Advokater, Danske A-Kasser, Danske Havne, Dan-
ske Produktionsskolers Lærerforening, Danske Rederier, Danske Vandvær-
ker, DANVA, Dataetisk Råd, Datatilsynet, Den Danske Fondsmæglerfor-
ening, Den Danske Landinspektørforening, DI, Digitaliseringsstyrelsen,
DTL, EjendomDanmark, Energy Innovation Cluster, Erhvervsstyrelsen
–
Område for Bedre Regulering, FH
–
Fagbevægelsens Hovedorganisation,
Finans Danmark, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Finanstilsynet, FOA, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af
Danske Revisorer, Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark, Forsikring
& Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frie Funktionærer, FSR
–
danske
revisorer, Green Power Denmark, HK-Kommunal, HK-Privat, HORESTA,
Ingeniørforeningen i Danmark, Investering Danmark, ISOBRO, Justitia,
Kapitalmarked Danmark, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka,
Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagforening, Landbrug & Føde-
varer, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsskatteretten, Leder-
nes Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Nordsøfonden, Olie
Gas Danmak, Oxfam IBIS, Retssikkerhedssekretariatet, Rigsrevisionen,
SEGES, Skatteankeforvaltningen, Skolelederforeningen, SMVdanmark,
SRF Skattefaglig Forening, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Inter-
national Kriminalitet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske
konsekvenser
for stat, kom-
muner og regi-
oner
Ændringen af afskrivningsreglerne
for visse bygninger mv. at skønnes at
medføre et umiddelbart merprovenu
på 700 mio. kr. årligt, hvilket svarer
til ca. 530 mio. kr. årligt efter tilba-
geløb og adfærd.
Negative konsekvenser/merudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Forslaget om ændring af fradrags-
retten for private lønforsikringer
skønnes at medføre et varigt min-
dreprovenu efter tilbageløb og ad-
færd på 6 mio. kr., mens forslaget
om forhøjet loft over fradrag for
14
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, ligningsloven og afskrivningsloven (Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer, forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter og nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.)
2596665_0015.png
UDKAST
fagforeningskontingenter skønnes
at medføre et varigt mindreprovenu
på 40 mio. kr. efter tilbageløb og
adfærd.
Implemente-
Ingen
ringskonse-
kvenser for
stat, kommuner
og regioner
Lovforslaget vurderes isoleret set at
medføre administrative udgifter for
Skatteforvaltningen på 0,1 mio. kr.
i 2022, 0,2 mio. kr. i 2023, 0,8 mio.
kr. i 2024, 1,1 mio. kr. i 2025, 1,0
mio. kr. i 2026, 0,9 mio. kr. i 2027,
0,9 mio. kr. i 2028, 0,8 mio. kr. i
2029 og 0,6 mio. kr. fra 2030 og
frem. Udgifterne kan primært hen-
føres til sagsbehandling, vejledning
og systemtilpasninger.
Ændringen af afskrivningsreglerne
for visse bygninger mv. vil trække i
retning af et rentetab for investo-
rerne på området.
Økonomiske
konsekvenser
for erhvervsli-
vet
Ingen.
Administrative Lovforslaget vurderes ikke at have Ingen.
konsekvenser
nævneværdige konsekvenser for er-
for erhvervsli- hvervslivet.
vet
Administrative Inge.
konsekvenser
for borgerne
Klimamæssige
konsekvenser
Miljø- og na-
turmæssige
konsekvenser
Forholdet til
EU-retten
Er i strid med
de principper
15
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, ligningsloven og afskrivningsloven (Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer, forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter og nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.)
2596665_0016.png
UDKAST
for implemen-
tering af er-
hvervsrettet
EU-regulering/
Går videre end
minimumskrav
i EU-regule-
ring (sæt X)
Ja
Nej
X
16
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, ligningsloven og afskrivningsloven (Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer, forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter og nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.)
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det følger af pensionsbeskatningslovens § 49, stk. 1, 1. pkt., at udgifter til
arbejdsløshedsforsikringer kan fradrages ved opgørelsen af den skatteplig-
tige indkomst. Fradragsretten omfatter både arbejdsløshedsforsikringer, der
tegnes igennem et medlemskab af en a-kasse, men også private arbejdsløs-
hedsforsikringer (lønforsikringer), der udbydes af forsikringsselskaber. De
private lønforsikringer kan udbydes som supplement til en arbejdsløsheds-
forsikring i en a-kasse, men kan også udbydes uden at supplere en arbejds-
løshedsforsikring i en a-kasse.
Det er forsikringsselskaber og a-kasser, der indberetter forsikringstagers ud-
gifter til arbejdsløshedsforsikringen til Skatteforvaltningen. Indberetningen
sker én gang om året. Er den forsikrede medlem af en a-kasse i et andet
EU/EØS-land eller Schweiz, skal den forsikrede selv indberette udgifterne
til Skatteforvaltningen, idet de udenlandske forsikringsselskaber og a-kasser
ikke er pålagt indberetningspligt.
Ved lovforslaget foreslås det at indsætte et nyt
stk. 3
i pensionsbeskatnings-
lovens § 49. Det foreslås, at fradragsretten for udgifter til private arbejds-
løshedsforsikringer efter stk. 1, 1. pkt., gøres betinget af, at der i indkomst-
året er indbetalt mindst 1.300 kr. til et medlemskab af en arbejdsløsheds-
kasse.
Med forslaget vil det ikke længere være muligt at få fradrag for udgifter til
private lønforsikringer, hvis man ikke i indkomståret har indbetalt mindst
1.300 kr. i bidrag til en a-kasse. Den foreslåede ordning vil alene omfatte
udgifter til private lønforsikringer. Udgifter til bidrag til en a-kasse vil ikke
være omfattet af den foreslåede ordning og vil således være fradragsberetti-
get uanset størrelsen på det indbetalte bidrag til a-kassen.
Danske forsikringsselskaber og a-kasser vil som hidtil skulle indberette for-
sikringstagers udgifter til arbejdsløshedsforsikringen én gang om året til
Skatteforvaltningen. Er den forsikrede medlem af en a-kasse i et andet
EU/EØS-land eller Schweiz, vil udgifter til private lønforsikringer være fra-
dragsberettigede, hvis der i løbet af indkomståret indbetales mindst 1.300
kr. i bidrag til a-kasser i Danmark og andre EU/EØS-lande eller Schweiz.
Udenlandske a-kasser vil ikke blive pålagt at indberette forsikringstagers
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, ligningsloven og afskrivningsloven (Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer, forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter og nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.)
UDKAST
udgifter til arbejdsløshedsforsikringen til Skatteforvaltningen. Er den for-
sikrede medlem af en a-kasse i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, vil do-
kumentation herfor skulle sendes til Skatteforvaltningen. Behandlingen af
fradraget for medlemskab af en udenlandske a-kasse vil være tilsvarende
den, der gælder i dag.
Udbetaling fra private lønforsikringer, der udbetales i forbindelse med le-
dighed, vil som hidtil være skattepligtig for forsikringsmodtager, også
selvom udgifterne til lønforsikringen ikke kan fradrages.
Til § 2
Det fremgår af ligningslovens § 13, stk. 1, at ved opgørelsen af den skatte-
pligtige indkomst kan der fradrages udgifter til kontingenter til arbejdsgi-
verforeninger, fagforeninger, og andre faglige sammenslutninger, der har til
hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe,
hvortil den skattepligtige hører.
Fradraget er betinget af, at den faglige forening, hvis den er indberetnings-
pligtig efter skatteindberetningslovens § 31, stk. 1, har indberettet medlem-
mets kontingentbetaling til Skatteforvaltningen.
Fradragsretten for fagforeningskontingenter er for lønmodtagere begrænset
til højst 6.000 kr. Fradraget gives ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst. Der er tale om et ligningsmæssigt fradrag. Skatteværdien af et lig-
ningsmæssigt fradrag udgør 25,0 pct. i 2022 i en kommune med en skatte-
procent svarende til landsgennemsnittet.
Ved lovforslaget foreslås det, at i
§ 13, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »6.000 kr.« til:
»7.000 kr.«. Det foreslås således at forhøje loftet over fradrag for fagfore-
ningskontingenter. Forslaget betyder, at lønmodtagere fra og med indkomst-
året 2024 vil kunne få fradrag for op til 7.000 kr. pr. år for udgifter til fag-
foreningskontingenter. Den del af udgiften til fagforeningskontingenter, der
overstiger beløbsgrænsen på 7.000 kr. pr. år, vil ikke kunne fradrages.
Loftet over fradrag for fagforeningskontingenter vil som hidtil ikke gælde
for selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber m.v. (juridiske personer).
Der ændres ikke i øvrigt i betingelserne for at få fradrag for fagforenings-
kontingenter. Som hidtil er det således en betingelse, at kontingentbetalin-
gen sker til en fagforening eller anden faglig sammenslutning, der har til
18
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, ligningsloven og afskrivningsloven (Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer, forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter og nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.)
UDKAST
hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe,
hvortil den skattepligtige hører.
Fradragsretten er ligeledes som hidtil betinget af, at den faglige forening,
hvis den er indberetningspligtig efter skatteindberetningslovens § 31, stk. 1,
har indberettet kontingentudgiften til Skatteforvaltningen.
Til § 3
Til nr. 1 og 2
Afskrivningssatsen for bygninger, der er afskrivningsberettigede efter af-
skrivningslovens § 14, og for installationer, der er afskrivningsberettigede
efter afskrivningslovens § 15, stk. 1 og 2, fremgår af afskrivningslovens §
17, stk. 1. Afskrivningssatsen udgør 4 pct. årligt.
Afskrivningerne for både bygninger og installationer er ubundne. Den skat-
tepligtige har således adgang til selv at fastsætte afskrivningssatsen mellem
0 og 4 pct. Dette indebærer, at den skattepligtige ikke mister afskrivnin-
gerne, selv om den fulde afskrivningsadgang ikke benyttes i hvert ind-
komstår.
Udgifter til ombygning og forbedring af afskrivningsberettigede bygninger
eller installationer er ligeledes afskrivningsberettigede med samme afskriv-
ningssats, der i øvrigt gælder for selve bygningen eller installationen.
Det foreslås i afskrivningslovens
§ 17, stk. 1,
at nedsætte afskrivningssatsen
for nye investeringer fra 4 pct. til 3 pct.
Den foreslåede nedsættelse af afskrivningssatsen vil indebære, at de skatte-
mæssige afskrivninger bringes i bedre overensstemmelse med bygningernes
og installationernes forventede økonomiske levetid.
Derudover foreslås det at indsætte et 3. pkt. i afskrivningslovens
§ 17, stk.
1,
hvor det fastsættes, at der fortsat kan foretages afskrivning med indtil 4
pct. årligt af anskaffelsessummen for den del af bygningerne og installatio-
nerne, der er erhvervet før den 1. januar 2023.
De foreslåede ændringer indebærer, at nedsættelsen af afskrivningssatsen
fra 4 pct. til 3 pct. alene vil gælde for nyerhvervelser, mens afskrivningsbe-
rettigede bygninger og installationer, der er erhvervet før den 1. januar 2023,
fortsat vil kunne afskrives med 4 pct.
19
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, ligningsloven og afskrivningsloven (Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer, forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter og nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.)
UDKAST
Hvis den skattepligtige har erhvervet en afskrivningsberettiget bygning før
den 1. januar 2023 og fra og med denne dato har afholdt udgifter til forbed-
ring af bygningen, vil den skattepligtige således kunne foretage skattemæs-
sige afskrivninger på selve bygningen med 4 pct., mens udgifterne til for-
bedringerne efter forslaget kun vil kunne afskrives med 3 pct.
Hvis den skattepligtige har erhvervet en andel på f.eks. 25 pct. af en afskriv-
ningsberettiget bygning før den 1. januar 2023, vil bygningen kunne afskri-
ves med 4 pct. årligt af anskaffelsessummen. Hvis den skattepligtige erhver-
ver yderligere f.eks. 10 pct. af bygningen den 1. januar 2023 eller senere, vil
denne del af bygningen efter forslaget kun kunne afskrives med 3 pct.
Foretager den skattepligtige forbedringer på den afskrivningsberettigede
bygning den 1. januar 2023 eller senere, vil udgifterne til forbedringerne
efter forslaget alene kunne afskrives med 3 pct., selv om en andel af byg-
ningerne er erhvervet før den 1. januar 2023. Afskrivningssatsen på den op-
rindelige ejerandel på 25 pct. af selve bygningen vil fortsat være 4 pct.
Til nr. 3
Efter afskrivningslovens § 17, stk. 2, kan en bygning eller installation, der
må antages at være udsat for en sådan fysisk forringelse, at den trods normal
vedligeholdelse vil have mistet sin værdi senest 25 år efter opførelsen, af-
skrives med en forhøjet afskrivningssats. Afskrivningssatsen forhøjes til en
sats lig med summen af 3 pct. og en sats, der svarer til, at bygningen afskri-
ves med lige store årlige beløb over den forventede levetid. Hvis f.eks. den
forventede levetid er 10 år, vil der kunne afskrives med op til 13 pct. pr. år
(10+3).
Der gælder samme maksimale sats for afskrivning på installationer i afskriv-
ningsberettigede og ikke-afskrivningsberettigede bygninger.
Levetiden for bygninger skal regnes fra opførelsen. Levetiden for installati-
oner skal regnes fra installationens fuldførelse.
Det foreslås, at der i afskrivningslovens
§ 17
efter stk. 1 indsættes et
stk. 2,
så særreglen med forhøjet afskrivningssats for afskrivningsberettigede byg-
ninger og installationer med en forventet kortere levetid udvides, så ordnin-
gen fremadrettet for nye erhvervelser vil omfatte bygninger og installationer
med en forventet levetid kortere end 33 år, mens det særlige tillæg til af-
skrivningssatsen på 3 procentpoint foreslås ophævet.
20
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, ligningsloven og afskrivningsloven (Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer, forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter og nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.)
UDKAST
Den foreslåede ændring af vil indebære, at de skattemæssige afskrivninger
for nyerhvervelser bringes i bedre overensstemmelse med bygningernes og
installationernes forventede økonomiske levetid.
Til nr. 4
Det fremgår af afskrivningslovens § 17, stk. 2, at afskrivningssatsen i stk. 1
forhøjes, når det må antages, at bygningen eller installationen er udsat for
en sådan fysisk forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have
mistet sin værdi senest 25 år efter opførelsen. Afskrivningssatsen forhøjes
til en sats lig med summen af 3 pct. og en sats, der svarer til, at bygningen
eller installationen afskrives med lige store årlige beløb over den antagelige
levetid.
Det foreslås i afskrivningslovens
§ 17, stk. 2, 1. pk.,
der bliver stk. 3, 1. pkt.,
at ændre henvisningen til § 17, stk. 1, så der i stedet henvises til § 17, stk. 1,
3. pkt.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af de foreslåede ændringer i lov-
forslagets § 3, nr. 2 og 3.
Det indebærer, at de gældende højere afskrivningssatser for bygninger og
installationer med kort levetid fortsat vil gælde for bygninger og installatio-
ner, der er erhvervet før den 1. januar 2023.
Til nr. 5
Det fremgår af afskrivningslovens § 17, stk. 3, at såfremt en bygning, hvorpå
der kan afskrives efter afskrivningslovens § 14, stk. 3, knytter sig til en byg-
ning, for hvilken afskrivningssatsen forhøjes efter stk. 2, gælder den forhø-
jede sats også for den tilknyttede bygning.
Det foreslås i afskrivningslovens
§ 17, stk. 3,
der bliver stk. 4, at ændre hen-
visningen til afskrivningslovens § 17, stk. 2, så der i stedet henvises til § 17,
stk. 2 eller 3. Det foreslås endvidere i afskrivningslovens § 17, stk. 3, der
bliver stk. 4, at indsætte en henvisning til stk. 2.
Det indebærer, at en accessorisk bygning (f.eks. en kontorbygning), der er
anskaffet den 1. januar 2023 eller senere, vil være omfattet af den foreslåede
reduktion af afskrivningssatsen for bygninger med kort levetid, uanset om
den accessoriske bygning knytter sig til en bygning, der er anskaffet før den
1. januar 2023.
Til nr. 6
21
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, ligningsloven og afskrivningsloven (Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer, forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter og nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.)
UDKAST
Det foreslås for det første at indsætte et nyt
stk. 5
i afskrivningslovens § 17,
der omhandler en bygning, der er erhvervet før den 1. januar 2023, og som
knytter sig accessorisk til en bygning, der ligeledes er anskaffet før den 1.
januar 2023. Bestemmelsen er en undtagelse fra den foreslåede bestemmelse
i afskrivningslovens § 17, stk. 3, der bliver stk. 4, jf. lovforslagets § 3, nr. 5.
De foreslåede ændringer i afskrivningslovens § 17, stk. 3, der bliver stk. 4,
vil indebære, at den foreslåede reduktion af afskrivningssatsen for bygnin-
ger med kort levetid, jf. den foreslåede bestemmelse i afskrivningslovens §
17, stk. 2, vil omfatte accessoriske bygninger, der er erhvervet den 1. januar
2023 eller senere, og bygninger, der knytter sig accessorisk til afskrivnings-
berettigede bygninger, der er erhvervet den 1. januar 2023 eller senere.
Den foreslåede bestemmelse i afskrivningslovens § 17, stk. 5, jf. lovforsla-
gets § 3, nr. 6, vil derimod indebære, at bygninger, der er erhvervet før den
1. januar 2023, og som knytter sig accessorisk til afskrivningsberettigede
bygninger med kort levetid, der ligeledes er erhvervet før dette tidspunkt,
fortsat vil kunne afskrives efter den højere sats efter afskrivningslovens §
17, stk. 2, der bliver stk. 3, jf. lovforslagets § 3, nr. 4.
Der vil således efter forslaget fortsat kunne foretages afskrivning med en
forhøjet afskrivningssats på eksempelvis en kontorbygning, der knytter sig
accessorisk til en afskrivningsberettiget bygning med kort levetid. Den nu-
gældende høje afskrivningssats, jf. afskrivningslovens § 17, stk. 2, der bliver
stk. 3, vil efter forslaget dog alene kunne benyttes, hvis både den accessori-
ske bygning og den bygning, den knytter sig til, er anskaffet før den 1. januar
2023.
Hvis enten den accessoriske bygning eller den bygning, den knytter sig til,
er anskaffet senere, vil den accessoriske bygning efter forslaget kun kunne
afskrives med den lavere afskrivningssats, jf. den foreslåede bestemmelse i
afskrivningslovens § 17, stk. 2.
Hvis en gammel kontorbygning knytter sig accessorisk til en gammel pro-
duktionsbygning med kort levetid, vil kontorbygningen efter forslaget fort-
sat kunne afskrives med de gældende høje satser, jf. afskrivningslovens §
17, stk. 2, der bliver stk. 3. Hvis produktionsbygningen fra og med den 1.
januar 2023 erstattes af en ny produktionsbygning, som kontorbygningen
knytter sig accessorisk til, vil det efter lovforslaget medføre, at kontorbyg-
ningen fremover omfattes af den foreslåede reduktion af afskrivningssatsen
for bygninger med kort levetid, jf. den foreslåede bestemmelse i afskriv-
ningslovens § 17, stk. 2.
22
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, ligningsloven og afskrivningsloven (Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer, forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter og nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.)
UDKAST
De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at der fremover vil kunne fo-
rekomme forskellige afskrivningssatser afhængig af anskaffelsestidspunk-
tet.
Det foreslås for det andet at indsætte en ny bestemmelse som afskrivnings-
lovens
§ 17, stk. 6,
hvor det foreslås, at hvis den skattepligtige afstår en ideel
andel af en bygning eller installation, hvor den skattepligtige ejer en ideel
andel, der er erhvervet før den 1. januar 2023, og en ideel andel, der er er-
hvervet den 1. januar 2023 eller senere, anses den først erhvervede ideelle
andel i bygningen eller installationen for den først afståede.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at den skattepligtige ved opgø-
relsen af den skattepligtige indkomst ved afståelse af ideelle andele i en byg-
ning eller installation, hvor nogle er anskaffet før lovens ikrafttrædelse, og
nogle er anskaffet efter lovens ikrafttræden, vil skulle opgøre den skatteplig-
tige indkomst efter FIFO-princippet.
Hvis den skattepligtige f.eks. har erhvervet en ideel andel på 10 pct. af en
afskrivningsberettiget bygning i 2020 og en yderligere andel på 15 pct. i
2024, vil den skattepligtige efter forslaget i 2024 kunne afskrive med 4 pct.
af anskaffelsessummen for 10-pct.-andelen og med 3 pct. af anskaffelses-
summen for 15-pct-andelen. Hvis den skattepligtige herefter i 2025 afstår
en ideel andel på 10 pct. af bygningen, anses hele den andel, der blev an-
skaffet i 2020, for afstået. Den skattepligtige vil herefter efter forslaget i
2025 kunne afskrive med 3 pct. af anskaffelsessummen for 15-pct.-andelen.
Beskatning af eventuelle genvundne afskrivninger vil ligeledes blive opgjort
på baggrund af afskrivningerne på den afståede andel på 10 pct.
Til nr. 7 og 8
Det fremgår af afskrivningslovens § 44 A, stk. 1, at udgifter afholdt til kunst-
nerisk udsmykning af erhvervsmæssigt benyttede bygninger fra og med an-
skaffelsesåret kan afskrives med indtil 4 pct. årligt af anskaffelsessummen
for den kunstneriske udsmykning.
Der kan ikke afskrives på kunstnerisk udsmykning i en- og tofamiliehuse
eller i den del af en bygning, der anvendes til beboelse. Det er en betingelse
for afskrivningsretten, at den kunstneriske udsmykning indføjes i bygningen
eller dens nære omgivelser.
Skattepligtige, der på købstidspunktet er nærtstående til kunstneren, og sel-
skaber, som kunstneren selv eller kunstnerens nærtstående udøver en be-
stemmende indflydelse over, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, kan ikke benytte
23
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, ligningsloven og afskrivningsloven (Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer, forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter og nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.)
UDKAST
sig af afskrivningsretten. Som nærtstående anses ægtefælle, forældre og
bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer
efter disse personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt
slægtskabsforhold.
Det foreslås i afskrivningslovens
§ 44 A, stk. 1, 1. pkt.,
at ændre afskriv-
ningssatsen fra 4 pct. til 3 pct.
Derudover foreslås det i afskrivningslovens § 44 A, stk. 1, at indsætte et nyt
2. pkt. efter afskrivningslovens
§ 44 A, stk. 1, 1. pkt.,
hvor det fastsættes, at
afskrivninger dog kan foretages med indtil 4 pct. årligt af anskaffelsessum-
men for kunstnerisk udsmykning af erhvervsmæssigt benyttede bygninger,
når den kunstneriske udsmykning er anskaffet før den 1. januar 2023, og de
øvrige betingelser for afskrivning er opfyldt.
Den foreslåede nedsættelse af afskrivningssatsen vil indebære, at kunstne-
risk udsmykning, der erhverves den 1. januar 2023 eller senere, kun vil
kunne afskrives med 3 pct. årligt, mens kunstnerisk udsmykning, der er er-
hvervet tidligere, fortsat vil kunne afskrives med 4 pct. årligt.
Til nr. 9
Det foreslås i afskrivningslovens
§ 44 A, stk. 5, stk. 6, 2. pkt.,
og
stk. 10,
at
ændre henvisningen i til afskrivningslovens § 44 A, stk. 1, 2. pkt., så der i
stedet henvises til § 44 A, stk. 1, 3. pkt.
De foreslåede ændringer er en konsekvens af forslaget om at indsætte et nyt
2. punktum i afskrivningslovens § 44 A, stk. 1, jf. lovforslagets § 3, nr. 8.
Til § 4
Det foreslås i
stk. 1,
at loven skal træde i kraft den 1. januar 2023
Det foreslås i
stk. 2,
at lovens §§ 1 og 2 har virkning fra og med indkomståret
2024.
Lovens § 3 om nedsættelse af afskrivningssatsen gælder efter sit indhold for
bygninger og installationer m.v., der erhverves den 1. januar 2023 eller se-
nere, og for udgifter til forbedringer m.v., der afholdes den 1. januar 2023
eller senere.
For skattepligtige med kalenderårsregnskab vil loven således gælde fra og
med indkomståret 2023 (kalenderåret 2023).
24
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, ligningsloven og afskrivningsloven (Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer, forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter og nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.)
UDKAST
Et selskab, hvis indkomstår 2023 løber fra den 1. juli 2022 til den 30. juni
2023 (bagudforskudt indkomstår), og som erhverver en afskrivningsberetti-
get bygning den 15. januar 2023, vil fra og med indkomståret 2023 efter
forslaget alene kunne afskrive på bygningen efter den foreslåede lavere sats
på 3 pct.
For skattepligtige med fremadforskudt indkomstår vil loven i visse tilfælde
kunne gælde i indkomståret 2022. Det vil f.eks. kunne lade sig gøre, hvis
den skattepligtiges indkomstår 2022 starter den 1. februar 2022 og løber
frem til den 31. januar 2023, og den skattepligtige anskaffer en afskrivnings-
berettiget bygning den 15. januar 2023. Den afskrivningsberettiget bygning
er i dette eksempel erhvervet i indkomståret 2022, men da bygningen er er-
hvervet efter lovens ikrafttrædelsestidspunkt den 1. januar 2023, vil den ef-
ter forslaget alene kunne afskrives med 3 pct.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der æn-
dres, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjem-
mel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.
25
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, ligningsloven og afskrivningsloven (Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer, forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter og nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.)
2596665_0026.png
UDKAST
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I pensionsbeskatningsloven, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1327 af 10. sep-
tember 2020, som ændret senest
ved § 1 i lov nr. 2610 af 28. decem-
ber 2021, foretages følgende æn-
dringer:
1.
I
§ 49
indsættes som stk. 3:
»Stk. 3.
Fradragsretten for udgif-
ter til private arbejdsløshedsforsik-
ringer efter stk. 1, 1. pkt., er betin-
get af, at der i indkomståret er ind-
betalt mindst 1.300 kr. til et med-
lemskab af en arbejdsløsheds-
kasse.«
§ 49.
…
§2
I ligningsloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1735 af 17. august 2021,
som ændret senest ved lov nr. 802
af 7. juni 2022, foretages følgende
ændringer:
§ 13.
Ved opgørelsen af den skat-
tepligtige indkomst kan fradrages
udgifter til kontingenter til arbejds-
giverforeninger, fagforeninger og
andre faglige sammenslutninger,
der har til hovedformål at varetage
de økonomiske interesser for den
erhvervsgruppe, hvortil den skatte-
pligtige hører. Det årlige fradrag
26
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, ligningsloven og afskrivningsloven (Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer, forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter og nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.)
2596665_0027.png
UDKAST
efter 1. pkt. kan ikke overstige et
beløb på 6.000 kr. 2. pkt. finder
dog ikke anvendelse for selvstæn-
digt erhvervsdrivende og selskaber
m.v. (juridiske personer). Erstat-
ninger eller ydelser, der udbetales
til medlemmerne af sammenslut-
ninger som nævnt i 1. pkt., med-
regnes til modtagerens skatteplig-
tige indkomst, jf. dog §§ 30 og 31.
Stk. 2 ---
1.
I
§ 13, stk. 1, 2. pkt.,
ændres
»6.000 kr.« til: »7.000 kr.«.
§3
I afskrivningsloven, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 242 af 18. februar 2021,
som ændret ved § 1 i lov nr. 672 af
19. april 2021 og § 1 i lov nr. 2193
af 30. november 2021, foretages
følgende ændringer:
§ 17.
Afskrivning på bygninger ef-
ter § 14 og installationer efter § 15,
stk. 1 og 2, kan fra og med anskaf-
felsesåret foretages med indtil 4
pct. årligt af anskaffelsessummen.
Afskrivning på installationer om-
fattet af § 15, stk. 3, beregnes med
indtil 4 pct. af anskaffelsessummen.
1.
I
§ 17, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
ændres
”4 pct.” til: ”3 pct.”.
2.
I
§ 17, stk. 1,
indsættes som
3.
pkt.:
”Afskrivning efter 1. og 2. pkt.
kan dog foretages med indtil 4 pct.
årligt af anskaffelsessummen for
bygninger og installationer, der er
erhvervet før den 1. januar 2023.”
3.
I
§ 17
indsættes efter stk. 1 som
nyt stykke:
”Stk.
2.
Den i stk. 1, 1. og 2. pkt.,
nævnte afskrivningssats forhøjes,
når det må antages, at bygningen el-
Stk. 2.
Den i stk. 1 nævnte afskriv-
ningssats forhøjes, når det må anta-
ges, at bygningen eller installatio-
nen er udsat for en sådan fysisk for-
27
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, ligningsloven og afskrivningsloven (Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer, forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter og nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.)
2596665_0028.png
UDKAST
ringelse, at den trods normal vedli-
geholdelse vil have mistet sin værdi
senest 25 år efter opførelsen. Af-
skrivningssatsen forhøjes til en sats
lig med summen af 3 pct. og en sats,
der svarer til, at bygningen eller in-
stallationen afskrives med lige store
årlige beløb over den antagelige le-
vetid.
ler installationen er udsat for en så-
dan fysisk forringelse, at den trods
normal vedligeholdelse vil have
mistet sin værdi senest 33 år efter
opførelsen. Afskrivningssatsen for-
højes til en sats, der svarer til, at
bygningen eller installationen af-
skrives med lige store årlige beløb
over den antagelige levetid.”
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og
4.
4.
I
§ 17, stk. 2,
der bliver stk. 3,
ændres ”Den i stk. 1 nævnte” til:
”Den i stk. 1, 3. pkt. nævnte”.
5.
I
§ 17, stk. 3,
der bliver stk. 4,
ændres ”efter stk. 2, gælder den
forhøjede sats også for den tilknyt-
tede bygning” til: ”efter stk. 2 eller
3, gælder den forhøjede sats efter
stk. 2 også for den tilknyttede byg-
ning, jf. dog stk. 5.”.
6.
I
§ 17
indsættes som
stk. 5
og
stk. 6:
”Stk.
5.
Såfremt en bygning, der er
erhvervet før den 1. januar 2023,
og hvorpå der kan afskrives efter §
14, stk. 3, knytter sig til en byg-
ning, for hvilken afskrivningssat-
sen forhøjes efter stk. 3, gælder
den forhøjede sats efter stk. 3 også
for den tilknyttede bygning.
Stk. 6.
Ved afståelse af en ideel an-
del af en bygning eller installation,
hvor den skattepligtige ejer en
ideel andel, der er erhvervet før
den 1. januar 2023, og en ideel an-
del, der er erhvervet den 1. januar
2023 eller senere, anses den først
28
Stk. 3.
Såfremt en bygning, hvorpå
der kan afskrives efter § 14, stk. 3,
knytter sig til en bygning, for hvil-
ken afskrivningssatsen forhøjes ef-
ter stk. 2, gælder den forhøjede sats
også for den tilknyttede bygning.
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, ligningsloven og afskrivningsloven (Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer, forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter og nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.)
2596665_0029.png
UDKAST
erhvervede ideelle andel for den
først afståede.”
§ 44 A.
Udgifter afholdt til kunst-
nerisk udsmykning af erhvervs-
mæssigt benyttede bygninger, bort-
set fra en- eller tofamiliehuse og
bortset fra den del af en bygning,
der anvendes til beboelse, jf. § 14,
stk. 2, nr. 4, kan fra og med anskaf-
felsesåret afskrives med indtil 4 pct.
årligt af anskaffelsessummen for
den kunstneriske udsmykning. Det
er en betingelse for afskrivningsret-
ten, at den kunstneriske udsmyk-
ning indføjes i bygningen eller dens
nære omgivelser. Afskrivningsret-
ten kan ikke udnyttes af skatteplig-
tige, der på købstidspunktet er nært-
stående til kunstneren, eller af sel-
skaber, som kunstneren selv eller
kunstnerens nærtstående udøver en
bestemmende indflydelse over, jf.
ligningslovens § 2, stk. 2. Som
nærtstående anses ægtefælle, foræl-
dre og bedsteforældre samt børn og
børnebørn og disses ægtefæller el-
ler dødsboer efter disse personer.
Stedbarns- og adoptivforhold side-
stilles med naturligt slægtskabsfor-
hold.
Stk. 2-4.
---
Stk. 5.
Såfremt den kunstneriske
udsmykning fjernes fra den byg-
ning, den er indføjet i eller knytter
9.
I
§ 44 A, stk. 5, stk. 6, 2. pkt.,
og
sig til efter stk. 1, 2. pkt., sidestilles
stk. 10,
ændres ”stk. 1, 2. pkt.” til:
dette med salg efter stk. 9.
”stk. 1, 3. pkt.”
Stk. 6.
Afskrivninger kan ikke fore-
tages i det indkomstår, hvor den
kunstneriske udsmykning sælges,
29
7.
I
§ 44 A, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”4
pct.” til: ”3 pct.”
8.
I
§ 44 A, stk. 1,
indsættes efter 1.
pkt.: ”Hvis den kunstneriske ud-
smykning er anskaffet før den 1. ja-
nuar 2023, kan afskrivning efter 1.
pkt. dog ske med indtil 4 pct. årligt
af anskaffelsessummen.”
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, ligningsloven og afskrivningsloven (Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer, forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter og nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.)
2596665_0030.png
UDKAST
nedrives eller bortskaffes på anden
vis. Ophører bygningen, den kunst-
neriske udsmykning er indføjet i el-
ler knytter sig til efter stk. 1, 2. pkt.,
med udelukkende at være anvendt
erhvervsmæssigt, bortfalder af-
skrivningsretten, fra og med det
indkomstår, hvor den rent erhvervs-
mæssige benyttelse ophører.
Stk. 7-9.
---
Stk. 10.
Ved køb af en kunstnerisk
udsmykning, der kan afskrives efter
stk. 1, kan køber afskrive på anskaf-
felsessummen for den kunstneriske
udsmykning efter denne bestem-
melse, såfremt den kunstneriske
udsmykning købes sammen med
den bygning, den kunstneriske ud-
smykning er indføjet i eller knytter
9.
I
§ 44 A, stk. 5, stk. 6, 2. pkt.,
og
sig til efter stk. 1, 2. pkt.
stk. 10,
ændres ”stk. 1, 2. pkt.” til:
”stk. 1, 3. pkt.”
30