Vurderingsstyrelsen
Nykøbingvej 76
Bygning 45
4990 Sakskøbing
Virum, den 5.juni 2022
Lyngby-Taarbæk Kommune
Ejendomsskat
Toftebæksvej 12
2800 Kgs. Lyngby
Klage over ejendomsskatter for 2021 og 2022, ejendomsnr. 064845
Holmekrogen 75, 2830 Virum
Vi klager herved over, at beregningsgrundlaget for vore ejendomsskatter for 2021 og 2022 er
blevet efterreguleret.
Vi har for få dage siden sendt en klage herover til Lyngby-Taarbæk Kommune (LTK), der
imidlertid henviser os til Vurderingsstyrelsen, da LTK oplyser, at de ikke fastsætter
beregningsgrundlaget, men kun beskatningspromillen.
Derfor sendes nærværende klage til Vurderingsstyrelsen, som mærkværdigvis på hjemmesiden
henviser til kommunen, når der er tale om ejendomsskat. Således kan man få tingene til at køre
i ring til dyb frustration for borgerne incl. undertegnede.
Klagens baggrund:
Den 22/05-2022 får vi nye ejendomsskattebilletter for 2021 og 2022.
Beregningsgrundlaget for 2021 er nu hævet med 6,4% fra 1.172.800kr til 1.247.900kr, dvs. til
grundskatteloftværdien.
Beregningsgrundlaget for 2022 er nu hævet med 9,38% fra 1.172.800kr til 1.282.800kr, som er
den nye grundskatteloftværdi.
På ejendomsskattebilletterne fra 22/05-2022 er påført:”Udskrevet pga. ny vurdering. Regulering
sker til aktuel ejer, jævnfør vejledende udtalelse fra vurderingsstyrelsen af 25.april 2022.”
Klagens begrundelser:
1) De oprindelige ejendomsskattebilletter af 19/11-2020 for 2021 og af 15/11-2021 for 2022
indeholdt ingen forbehold for senere ændringer, hvilket efter vor opfattelse hører med til
god dansk retspraksis, hvis “leverandøren” vil forbeholde sig denne mulighed.
Vi må kunne stole på, at den ejendomsskattebillet vi oprindeligt har modtaget ikke
ændres til ugunst for os, når der ikke er taget forbehold.
2) Den nye vurdering af vort rækkehus, er ikke affødt af forbedringer af hus eller grund,
med er udelukkende en følge af den nye lov om ejendomsvurderinger, som ikke skal
give forhøjelser af beskatningen af nuværende ejere. Det fremgår også af
vurderingsstyrelsens hjemmeside, ligesom det er udmeldt vidt og bredt fra politisk side.
Dvs, at man ikke kan stole på nogen af parterne !!????