Skatteforvaltningen
Carina Vinkler
Aarhus 26. maj 2022
Michael Serup
Partner
T +45 72 27 33 02
Sagsnr. MCS /mcs/
Dok.nr. 29731746.1
Udkast til styresignal om ”særlige omstændigheder”
Jeg finder grund til en række kritiske bemærkninger til høringsudkastet til styresignal om ”særlige omstæn-
digheder” som undtagelsesområde til +/- 15 %-reglen i værdiansættelsescirkulæret.
Først og fremmest vil et styresignal med det påtænkte indhold i alt væsentligt svigte opgaven med at sikre
tryghed og forudberegnelighed i relation til +/- 15 %-reglen.
En række skatteministre har igennem en meget lang årrække understreget, at der skal være tryghed og for-
udberegnelig ved overdragelse af fast ejendom indenfor familien, jf. senest følgende ministersvar fra 18.
maj 2018:
”Der skal være tryghed og forudberegnelighed ved overdragelse af fast ejendom indenfor familien.
Samtidig skal den enkelte boligejer ikke bære risikoen for den usikkerhed, der er forbundet med vurde-
ringen, hvilket netop er formålet med +/- 15 pct.-reglen i værdiansættelsescirkulæret. Det hensyn me-
ner jeg også fortsat er varetaget med reglerne i cirkulæret, der i forbindelse med de nye ejendomsvur-
deringer og indførelsen af et forsigtighedsprincip vil blive ændret til +/- 20 pct.”
Det foreliggende udkast til styresignal er på mere end 22 sider og indeholder en lang række af ”holdepunk-
ter” og dertil væsentlige skønskomponenter baseret på tidsafstand og prisforskel og skaber derfor udeluk-
kende utryghed og fravær af forudberegnelighed.
Det er uforståeligt, at Skat har evnet at udarbejde udkast til et styresignal, der efter sit formål skal skabe
klarhed og retssikkerhed, uden overhovedet at inddrage den politisk definerede ramme.
Alene derfor er udkastet uacceptabelt.
I tilknytning hertil må det fremhæves, at Højesteret i SKM 2021.267 rent faktisk valgte at citere det nævnte
ministersvar fra 18. maj 2018. Dette indebærer, at Højesteret har anset ministersvaret som en juridisk
ramme for den praksis, der kan administreres indenfor. Udkastet til styresignal går langt udenfor denne juri-
diske ramme og er dermed uforenelig med Højesterets afgørelse. Dette er åbenlyst problematisk.
*****
København
Danmark ∙
Aarhus
Danmark ∙
Shanghai
Kina
T +45 72 27 00 00 ∙ E [email protected] ∙ Advokatpartnerselskab ∙ CVR-nr. 38538071 ∙ www.bechbruun.com