BILAG 5
Reklamers effekt på spiladfærd
Hovedresultater
➔
Reklamer påvirker tilsyneladende ikke spilafhængige og ikke-spilafhængige
forskelligt rent fysisk, selvom vi kan se, at spilafhængige fokuserer deres blik på
andre ting i reklamerne end ikke-spilafhængige
➔
At se en spilreklame gør ikke, at man umiddelbart forventer at spille mere den
kommende uge sammenlignet med andre – snarere tværtimod
➔
Til gengæld ser spilreklamer ud til at påvirke særligt lavfrekvente spillere i retning af
mindsket behovsudsættelse, mere positiv holdning overfor pengespil og øget
tilbøjelighed til at spille flere spil
Indflyvning
Der er i rigtig mange reklamer for pengespil på fjernsyn og online. Især omgivende de
sportsbegivenheder, man tilbydes at spille på. Store dele af pausen i prime time-
fodboldkampe går ofte med reklamer for forskellige udbydere af sportsbetting.
Blandt behandlere af spilafhængighed fremføres de mange spilreklamer ofte som noget af
det, der holder spilafhængige i deres afhængighed og gør det svært for dem at lægge deres
spil fra sig. Og spillerne pointerer den anden vej rundt, at de stadig holder af at se fx fodbold,
men at det er rigtig svært, når de eksponeres for så mange reklamer for spil.
I 2016 indgik spørgsmål til spilreklamer som en del af prævalensundersøgelsen af ludomani.
Her sagde hele 81 pct. af danskere, som spiller pengespil, at de ikke påvirkes af
spilreklamer.
Den måde vi bliver påvirket af reklamer, kan dog være svær for os selv at redegøre
retvisende for. Påvirkningen sker simpelthen i centre af hjernen, vi ikke nødvendigvis har så
direkte adgang til, som det forudsætter at svare på et spørgeskemaspørgsmål om i hvilken
grad, man bliver påvirket af reklamer. Det ved man kort sagt ikke selv.
Vi ved til gengæld, at spilleselskaberne er nogle af dem, som bruger flest penge på reklamer
i Danmark og som fylder mest i reklamelandskabet. Det kunne tyde på, at de lykkes med at
påvirke mere end 19 pct. af danskerne i en eller anden grad.
Derfor har vi til dette års udgave af prævalensundersøgelsen udformet et mere
eksperimentelt analysedesign, som sigter mod at besvare spørgsmålet om, hvilken effekt
reklamer har på spiladfærd. Og samtidig er vi interesseret i at se, om spilafhængige påvirkes
anderledes end andre.
Vi har udført to undersøgelser:
1)
Et surveyeksperiment,
hvor 1510 deltagere blev delt i to grupper i besvarelsen af et
spørgeskema. Den ene gruppe så først en reklame for pengespil, mens den anden
gruppe intet så. De to grupper blev stillet de samme spørgsmål. Formålet er her, at
kortlægge reklamens effekt ved at se på forskellen på de to gruppers besvarelser.
2)
En fysisk test
af kroppens reaktion på at se reklamer for pengespil. Her blev tre
grupper med hver 9-10 personer i inviteret til at se nogle forskellige reklamer for
1