Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
18. maj 2022
Svar på Finansudvalgets alm. del-spørgsmål nr. 248 af 11. april
2022 stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren udarbejde en tabel med en opdateret oversigt over afgiftsstigninger
gennemført, aftalt og planlagt siden regeringsskiftet i 2019, herunder
indeholdende provenu-virkningen af de enkelte afgiftsstigninger for årene 2020-
2025?
Svar
Regeringen ønsker at prioritere velfærd, klima, miljø og folkesundhed. Derfor har
regeringen valgt at hæve en række afgifter, som har til formål dels at skabe finan-
siering og dels i sig selv bidrage til at løse udfordringerne. Formålet med forhøjel-
sen af emballageafgiften er fx hensyn til miljøet, ligesom forhøjelse af tobaks- og
nikotinafgifterne kan styrke folkesundheden.
Afgiftsinitiativer, der er gennemført, aftalt eller foreslået i udspil siden regeringen
tiltrådte i sommeren 2019 og frem til d. 11. april 2022, skønnes at medføre en
stramning på ca. 9,0 mia. kr. i umiddelbar virkning i 2022 stigende til ca. 10,6 mia.
kr. i 2025. Efter tilbageløb og adfærd skønnes stramningerne at medføre et
merprovenu på ca. 3,5 mia. kr. i 2022, stigende til ca. 4,7 mia. kr. i 2025. Varigt
skønnes afgiftsstramningerne at medføre et merprovenu på ca. 9,7 mia. kr. i
umiddelbar virkning og ca. 4,2 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.
I bilag 1-3 fremgår provenuvirkningen af de enkelte afgiftsstigninger opgjort ved
hhv. umiddelbar virkning, virkning efter tilbageløb og virkning efter tilbageløb og
adfærd i tabellerne A-C. For visse initiativer er det forudsat, at den varige
provenueffekt opnås i 2030, herunder energiafgifterne.
Disse stramninger kan dog ikke betragtes isoleret, da de også er med til at skabe
den fornødne finansiering til modsvarende skatte- og afgiftslempelser på andre
områder. Derfor bør de også ses i sammenhæng hermed.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K