Maj 2022
83 pct. af kontrollerne med
vandpibetobak viser fejl
Skattestyrelsen har siden 2017 styrket kontrollen
af vandpibetobak. Knap 240 kontroller har ført til
beslaglæggelse af 17 tons vandpibetobak, og der
er udsendt opkrævninger for 44 mio. kr.
Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte
skatter og afgifter. Som led i dette kontrollerer Skattestyrelsen punktafgifter, som
blandt andet omfatter tobaksafgifter, herunder på vandpibetobak. Sammen med
politiet foretager Skattestyrelsen aktioner flere gange om året, hvor man kontrol-
lerer, om virksomhederne har betalt de korrekte afgifter.
Når en virksomhed fremstiller eller importerer vandpibetobak, skal virksomhe-
den autoriseres af Skattestyrelsen. Hvis virksomheden blot forhandler vandpibe-
tobak, skal den ikke autoriseres, men den skal kunne dokumentere, at der er be-
talt den korrekte afgift i tidligere handelsled. Derudover skal alle virksomheder
føre regnskab over deres køb og salg af tobak, både når den sælger tobak i pak-
ker eller som løsvægt, fx på en vandpibecafé.
Kan virksomhederne ikke fremvise dokumentation, kan Skattestyrelsen vælge at
beslaglægge tobakken og tilbageholde den, indtil afgiften er betalt. Når en uau-
toriseret virksomhed fremstiller vandpibetobak, er fremstillingen ulovlig, og Skat-
testyrelsen kan beslaglægge de varer, som befinder sig i fremstillingslokalerne.
I perioden fra 2017 til 2021 har Skattestyrelsen gennemført knap 240 kontroller
af vandpibetobak. Der fundet fejl og udsendt afgiftsopkrævninger i næsten 200
tilfælde, svarende til en træfprocent på 83 pct. I alt er der i perioden beslaglagt
17 tons vandpibetobak og udskrevet afgiftsopkrævninger for 44 mio. kr.,
jf. figur
1.
Figur 1. Kontrol af vandpibetobak 2017 - 2021
83 pct.
Ud af 236 kontroller for
vandpibetobak var der
træf i 197 tilfælde.
17 tons
Mængde vandpibeto-
bak beslaglagt fra 2017
til 2021.
44 mio. kr.
Afgiftsopkrævninger ud-
sendt på baggrund af
kontroller.
Kilde: Skattestyrelsen.