Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del Bilag 207
Offentligt
2561608_0001.png
Pressemeddelelse
20. april 2022
Regeringens udspil til CO
2
-afgift er en halv løsning
Regeringen har i dag offentliggjort deres udspil til en generel CO
2
-afgift. Udspillet giver
øget tilskyndelse i de fleste brancher til at reducere udslip, men ringe tilskyndelse i de
mest forurenende industrier og i de brancher som aftaler de forurenende produkter
Regeringens udspil lægger sig op ad den såkaldte model 2 fra Ekspertgruppens
rapport fra 8. februar. Det betyder at man lægger en CO
2
-afgift på 750 kr/t CO
2
industrien, undtagen den såkaldte mineralogiske branche, dvs. cement, tegl,
mineraluld m.v. Denne slipper med kun 100 kr. Men denne er netop den allermest
forurenende. Begrundelse er frygt for at disse virksomheder ville flytte ud af landet, og
så ville vi blot importere disse produkter, uden at klimaet herved blev hjulpet.
Problemet skyldes, at man kun opererer med afgift på udledning, og denne rammer
kun dansk produktion, mens de konkurrerende importerede produkter slipper.
Problemet kunne løses ved at supplere med en afgift på de pågældende produkter
en sådan vil ramme såvel importerede som danskproducerede produkter.
Mangler produktafgift
Rådet for Grøn Omstilling foreslår at der lægges fuld afgift også på de mest
forurenende industrier, men at afgiften bliver en kombination af afgift på udledning
og på produktet - som bl.a. Klimarådet har foreslået. Herved kunne det sikres, at der er
en tilskyndelse for producenten til at reducere sin udledning, samtidig med at varen
stiger i pris, hvorved erstatning af disse varer med mindre klimabelastende bliver mere
attraktiv.
”Udspillet
er kun en halv løsning. F.eks. bliver afgiften på produktion af en række
byggematerialer så lav, at der bliver ringe tilskyndelse til at reducere sin udledning,
Samtidig er der ingen afgift på produktet. Dermed får byggebranchen ikke en øget
tilskyndelse til at bruge mindre klimabelastende materialer, f.eks. træ og biologiske
isoleringsmaterialer i stedet for beton og mineraluld”
siger Christian Ege, seniorrådgiver
i Rådet for Grøn Omstilling og fortsætter:
”Vi
er klar over at produktafgifter
hvis de blev indført generelt
ville være
administrativt tungt. Men de er netop kun nødvendige i de allermest klimabelastende
brancher, som samtidig er meget udsat for international konkurrence
som her
Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3.
1208 København K
Telefon +45 33 15 09 77
[email protected]
1
SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 207: Henvendelse af 20/4-22 fra Rådet for grøn Omstilling om pressemeddelelse "Regeringens udspil til CO2-afgift er en halv løsning"
2561608_0002.png
mineralogisk industri, som har et begrænset produktsortiment og derfor ikke vil være
tung at administrere”.
For ensidigt fokus på usikre teknologier
Der gives i udspillet et ekstra tilskud på 0,5 mia. kr til industrien til fangst og lagring af
CO
2
frem mod 2030. Men denne teknologi er endnu usikker.
”Det
er fint med støtte til ny teknologi, men den støtte der lægges op til her er stor og
den gives til den mest forurenende industri. Støtten vil være ineffektiv ift. omstilling via
afgift.”
siger Claus Ekman,
direktør for Rådet for Grøn Omstilling.
Der mangler klare signaler til landbruget
Det er meget vigtigt at brancher kan forberede sig i god tid på omlægninger. Det
gælder også for landbruget, som burde varsles allerede nu, selv om ekspertgruppens
rapport herom først kommer sidst på året.
”Selvom den
konkrete indretning af en drivhusgasafgift for landbruget først kommer
senere, burde regeringen allerede nu sende klare signaler om at landbruget kommer
til at løfte sin del af opgaven med at nedbringe drivhusgasudledningen. Det vil skabe
sikkerhed og allerede nu bidrage til den store omstilling landbruget nødvendigvis må
gennemføre”,
siger Christian Ege, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.
Mere information
Christian Ege, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, tlf. 28580698
Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3.
1208 København K
Telefon +45 33 15 09 77
[email protected]
2